Sexet lingeri er helt okay! – også til mig
reklame Hunkemöller
Jeg har altid haft det ambivalent med frækt undertøj og sexet lingeri. Jeg elsker ideen om at hoppe i noget smukt undertøj, natkjoler, pæne kimonoer, men jeg har altid været super dårlig til det.
Jeg vælger ofte den mere praktiske, omend noget mindre sexede, fine og lækre version af både lingeri, nattøj og slappe-af-tøj. For jeg er dårlig til at føle mig sexet. Jeg er dårlig til at føle, at jeg er berettiget til at tage sexet lingeri på. Jeg er dårlig til bare at snakke om det!
Måske er det fordi, jeg altid har haft en følelse af… skam, forbundet med at føle mig sexet. Det her med at tage noget på kroppen, der fremhæver de sexede dele af den. Dét er jeg super dårlig til! Jeg kan mærke følelsen i kroppen bare nu, som jeg skriver det her. Jeg aner virkelig ikke, hvor det kommer fra. Men det er noget, jeg arbejder på skal stoppe.
For det er en virkelig ærgerlig følelse, der faktisk gør, at jeg føler mig mindre værd. Det er mærkeligt I know! Som sagt jeg kan heller ikke forklare, hvor den følelse stammer fra. Måske noget underliggende, at kvinder ikke må være sexede? At hvis jeg sætter fokus på de sexede dele af min krop, så er mit intellekt mindre værd? At jeg ikke kan være både sexet og klog? Jeg ved det simpelthen ikke, men jeg prøver at sige til mig selv, hver gang jeg får den følelse, at jeg er helt okay, som jeg er og det er min krop også.
Derfor sagde jeg også ja til et samarbejde med Hunkemöller, hvor jeg får lov til at være helt mig selv i noget af deres sexet lingeri.
Det er en enorm grænse for mig at bryde bare at skrive om det her! Altså det her med, at jeg også kan føle mig sexet og gerne vil føle mig sexet. Mest for min egen skyld, lidt for Nicolais.
Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg på en eller anden måde forbinder det at vise hud med at være billig? Det er helt sikkert en følelse baseret på samfundets syn på kvinder. At når vi kvinder viser hud, så er vi billige og let til salg. Og det giver mig en følelse af, at jeg ikke er noget værd. For hvis jeg viser hud så er jeg billig ergo er jeg ikke noget værd.
Det er selvfølgelig slet ikke rigtigt! Ens værd har intet med mængden af bar hud at gøre. Hverken meget eller lidt bar hud. Men igen slår patriarkatet til og skal være bestemmende for, hvordan kvinder skal føle sig alt efter hvordan vi klæder os. For forbyde det hvis kvinder selv vælger at vise ben, baller og bryster. Meget apropos hele censuren omkring kvinders brystvorter versus den non-eksisterende censur, når vi snakker mænds brystvorter.
Det sender et signal, at mænds kroppe er mere accepteret offentligt end kvinders er.
Noget helt andet i forhold til at vise hud, så er jeg også ved at lære, at bar hud ikke nødvendigvis er eller skal være sexet. Det kan sagtens bare være bar hud. Og hvis jeg ikke synes, at min bare hud er sexet, så er det sådan det er. Jeg er ikke et objekt, der kun består af min hud og udseende. Og jeg kan sagtens være smuk, klog og dejlig uden at være sexet selvom jeg viser hud. At sætte pris på kroppens æstetik uden den skal gøres sexet er også en læring.
Derfor prøver jeg at skubbe mine grænser for tiden. For jeg vil ikke lade mig holde ned af, at jeg får en udefrakommende følelse af at være mindre værd fordi jeg viser hud. Heller ikke selvom jeg gør det offentligt. Min krop, mit valg.
I dette samarbejde har jeg derfor valgt at vise noget af Hunkemöllers sexede lingeri.
Her deres Honey satin natkjole, der super lækker! Jeg har sgu aldrig været typen, der sov i denne slags nattøj, men jeg tænker, at det skal have et skud. Hver gang jeg gør noget ud af mig selv, giver det også noget overskud. Jeg føler, at jeg får mere overskud af at lægge noget mere effort i tingene – det gælder også, når det kommer til nattøj og lingeri. Det giver ligesom en følelse af ‘lækkerhed’.
Udover natkjolen har jeg deres Lace Isabelle Kimono i sort. Den er med fine blonder og så behagelig at have på trods det sarte udtryk.
Et rigtig smukt sæt både til at spice romantikken op, men også bare for… Måske for at føle mig lækker, for at føle mig overskudsagtig og for at gøre noget dejligt for mig selv.
