10 ting jeg ikke kan leve uden (+ 1 bonus)

Ovenpå mit sidste indlæg, der hev fat i et lidt mere alvorligt emne, fortsætter jeg nu med et indlæg af noget lettere statur. 10 ting jeg ikke kan leve uden i mit liv!

  • Min morgenkaffe. No wonder.
  • Hunnierne <3
  • Den nærmeste bland-selv-slikbutik. Med dertilhørende sød, gammel dame bag disken.
  • Uldne sokker. Mine fødder ligger for døden disse dage med frost.
  • Planter. Planter planter planter.
  • At tage min dyne med i sofaen. Vil. ikke. leve. uden.
  • Min cykel.
  • Lyden af fugle om morgenen.
  • Min iPod shuffle når jeg træner.
  • Min wake up light/alarm!

  • Pepsi Max. Verdens dårligste (arr ej okay, men tæt på!) vane.

En snak om prævention og stigmatisering herom (og hvad jeg selv gør)

Tidligere i dag har jeg lavet en lang række stories på Instagram omkring det, at jeg har været til 3måneders tjek for min hormonspiral.

Det var nogle ret grænseudfordrende stories at lave. Hvorfor jeg så nu vælger at skrive et helt indlæg omkring det, må du ikke spørge mig om…

Foto: Rebecca Brincker

Det gør jeg selvfølgelig fordi, jeg synes, at det er et emne, vi skal snakke noget mere om. For mig er hele snakken om prævention ret tabuiseret og stigmatiseret. Det er ikke normalt at snakke om prævention hen over middagsbordet, men det burde det (måske) være.

Det burde i hvert fald være en snak, der ikke skal afføde diskretion og tys tys-hed. Det er muligt, at det er mig, der sidder alene med disse følelser omkring præventionssnakken. I så fald behøver du ikke læse videre.

Men jeg føler, at snakken om prævention er svær. Den kan endda være svær at tage med en fast partner. Især som kvinde føler jeg, at det er min primære pligt at overveje prævention.

Ja, vi kan alle risikere kønssygdomme, hvis vi ikke beskytter os. Men det er nu engang kun kvinder, der har risikoen/muligheden for at blive gravide. Hvilket for mig er en stor grund for at bruge prævention. Især når jeg ikke er i fast forhold.

Jeg har i mange, mange, mange år brugt p-piller som prævention. Jeg har været i forhold næsten lige siden, jeg fik min første teenagekæreste. P-piller var det nemmeste og det mest ligetil. Det var ligesom dét “man” gjorde. Tog p-piller.

Så det fortsatte jeg med uden at overveje det yderligere. Indtil for et års tid siden. Det gik op for mig, at jeg jo ikke længere var i et fast forhold og, at det ikke var nødvendigt for mig at tage p-piller på daglig basis.

Derudover var og er det ikke mit ansvar alene at overveje prævention. Mænd har et ligeså stort ansvar for, at der bliver brugt prævention. Både af den ene og anden årsag.

Det medførte, at jeg stoppede med at tage piller og simpelthen gav min krop en pause fra det kontrollerede hormonindtag.

Heldigvis er p-piller med årene blevet noget mere sunde. Hvis man kan sige det. Der er dog en større risiko for blodpropper, når man tager p-piller. Risikoen varierer alt efter, hvilken generation af p-piller, man tager. Du kan læse meget mere om detaljerne ved risikoen for p-piller hos lægestyrelsen. Risikoen er lille, skal det lige sige. Det er i gennemsnit, alt efter hvilken slags blodprop, der er tale om, ca. mellem 5-10 tilfælde ud af 100.000 kvinder.

P-piller indeholder to hormoner, østrogen og gestagen og virker ved, at de forhindrer ægløsning. Dvs. der er intet æg, der kan befrugtes. Hormonerne findes naturligt i kroppen, men den naturlige produktion stopper, når man tager p-piller. Dvs. man får ikke flere hormoner i kroppen af at tage p-piller. Man kontrollerer bare hormonerne i kroppen med de hormoner, der findes i p-piller. Hvilket i min verden både er godt og skidt.

Jeg manglede en føling med min naturlige cyklus, som jeg ikke havde oplevet i godt og vel 14 år. Så jeg valgte at stoppe med p-pillerne.

Efter en pause uden kontrollerede hormoner i kroppen manglede jeg dog fast prævention igen. Valget faldt i denne omgang på en hormonspiral. Jeg var træt af at tage piller hver eneste dag. Jeg brød mig heller ikke om, at jeg slugte en pille med hormoner, der potentielt spredte sig i hele min krop. Selvom det er naturlige hormoner i min krop, så var tanken om, at jeg fik hormoner ned i maven og ud i kroppen ikke rar for mig.

SÅ derfor valgte jeg en hormonspiral. En hormonspiral indeholder kun gestagen, og den udskiller langsomt dette hormon i livmoderen. Det medvirker, at livmoderslimhinden bliver mindre modtagelig for et befrugtet æg. Hormonet bliver overvejende frigivet lokalt, og påvirker ikke ens normale hormoncyklus.

Derudover påvirker hormonspiralen ens blødning, der oftest bliver mindre. Hvilket jo virkelig ikke gør noget.

Så det var virkelig meget fagsnak om p-piller og hormonspiral.

Man skal gøre, hvad der føles rigtigt for en selv. Hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for den næste. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer. Indtil videre er jeg dog virkelig glad for, at valget faldt på en hormonspiral.

Jeg har dog oplevet bivirkninger, som er helt normale ved en hormonspiral. Min hud har fx. reageret de sidste par måneder. Der har været langt flere udbrud, end jeg tidligere har oplevet og jeg har virkelig skulle passe på min hud. Det er heldigvis på retræte nu, og jeg kan se, at min hud er ved at finde et naturligt leje igen.

Derudover har jeg oplevet smerter i underlivet efter indlæggelsen af spiralen. Det er også helt normalt, men det er selvfølgelig aldrig rart.

Prævention er noget, vi alle skal og bør tage stilling til i livet. Det er desuden noget, som både mænd og kvinder bør overveje. Bare fordi det er kvinder, der har muligheden for at blive gravide og præventionsudvalget er langt større til kvinder, betyder det bestemt ikke, at ansvaret er vores alene.

Det gælder både, hvis har en fast partner eller ej. For foruden graviditet florerer der alskens kønssygdomme, som ingen er interesseret i at rage til sig. Så hvis du ikke bruger fast prævention, så husk nu for pokker det kondom. Det er ligeså vigtigt at undgå smitsomme sygdomme som en uønsket graviditet.

Et virkelig personligt og ærligt indlæg herfra, men jeg håber, at dette indlæg, i mit lille hjørne af internettet, er med til at belyse den vigtige snak det er at tage stilling til prævention.

Og hvis du har lyst til at dele din erfaring med forskellige præventionsformer, må du meget gerne det 🙂

Tanker fra (døds)sygelejet

  • HVOR meget snot kan én person have i næsen?
  • Har jeg drukket 5 eller 6 kopper te nu? *kl. 11.00 om formiddagen
  • Åh geez hundene skal også luftes IGEN i dag!
  • Jeg tror mine øjne brænder ud af mit hoved
  • Jep. Jeg har mindst 40 i feber *med min egen hånd på min pande
  • Hvorfor fa’en har apoteket ikke budlevering time til time!?
  • Jeg lukker øjnene i FEM minutter *vågner tre timer senere
  • Hvor mange folk kommer der mon til min begravelse?
  • Kan jeg godt leve af Strepsils i tre dage?
  • Gad vide hvor mange Kleenex jeg har brugt nu? (Ca. 70)
  • Er verden udenfor mon forandret, når jeg kommer ud herfra?
  • Kan folk overhovedet huske mig?
  • Er det der en død flue på væggen eller snavs?
  • Mon hunde kan lære at tisse på kattebakke… Hundebakke? Eller selv gå tur?
  • Hvem skal arve mine dyrebare planter? *Fordeles på flere veninder og måske Nicolai
  • Hvad med hunnierne? Hmm de må gå på skift.

Evaluering af mit ord for 2018

Jeg forstår slet ikke, at 2018 er forbi allerede. Jeg føler, at tiden går SÅ hurtigt for øjeblikket. Nicolai og jeg har lige straks 6 måneders dag (ikke at vi går synderligt om i det, men alligevel, det er en form for tidsmarkør), og jeg aner vitterligt ikke, hvor de sidste seks måneder er blevet af.

LÆS OGSÅ: MIT ORD FOR 2018

Farvel 2018 og hej 2019. Og dermed også en refleksion over det ord, jeg valgte skulle være mit holdepunkt i 2018.

Sidste år valgte jeg ordet “frihed” som min guideline. Det virkede som et virkelig fint standpunkt for året at vende tilbage til, og jeg gjorde mig mange refleksioner om, hvorfor og hvordan ordet skulle bruges.

Men som månederne gik var det som om, ordet faldt mere og mere i baggrunden. Det har jeg selv ansvaret for, og hvorfor ordet fik lov til at flyde lidt ud af rammerne, ved jeg ærlig talt ikke.

Jeg tror måske, årsagen er, at jeg havde svært ved at lave actions ud af ordet. Jeg følte, det var svært at bryde mine grænser på baggrund af ‘frihed’.

Det har selvfølgelig bragt mange gode ting med sig uagtet, at det trådte mere og mere i baggrunden. For det fik lov til at rumstere i min underbevidsthed, hvor jeg trak det frem fra tid til anden.

Jeg tog mig bl.a. den frihed at lave absolut ingenting i min sommerferie bortset fra de ting, jeg virkelig ville. Hvilket betød at ligge i haven 24/7 og smelte. Det var den varmeste sommer i mands minde, og jeg ville nyde vejret i Danmark.

Jeg tog mig også den frihed at blive forelsket igen. Selvom det indebar lidt grænsesøgning og at turde åbne mig igen for et andet menneske.

Jeg var rigtig dårlig til at være mig selv, sådan 100%. Det var ellers et af mine mål for indfrielse af ordet. At jeg skulle være fri til at være mig selv. Ordets betydning blev bare mindre og mindre for mig. Igen, jeg følte mig lidt låst af, at jeg ikke følte, at jeg kunne agere ud fra ordet i en direkte forstand. Hvilket er ret ironisk, når nu mit ord var frihed.

Det var noget mere handlekraftigt med mit ord for 2017; courage.

Jeg formåede måske bare ikke at udleve ordets (frihed) fulde potentiale? Jeg savnede i hvert fald, at jeg tog noget mere action med afsæt i ordet.

Jeg er nu glad for, at jeg valgte ordet frihed. For det gav mig stadig luft under vingerne rent mentalt. Det var afsæt for mange sunde refleksioner, der har ført udvikling med sig. I retrospekt var det måske alligevel det helt rigtige ord. For det har også givet mig mange erfaringer. Og det har ikke mindst lært mig, hvordan jeg skal vælge mine ord for fremtiden.

Jeg har ikke valgt et ord for 2019, men det fortæller jeg meget mere om i et seperat indlæg.

Har du valgt et ord for 2019? Måske du havde et for 2018, hvordan gik det så?

Vores nytårsaften (med hunnier, bobler og mormortendenser)

Nytårsaften anno 2019 havde jeg glædet mig meget til. Jeg er virkelig ikke et nytårsmenneske. Det er ikke fordi, jeg hader nytårsaften. Jeg føler bare ikke, at det er en mere særlig aften end så mange andre med en speciel betydning. Jeg har været alene tre/fire gange nytårsaften (måske endda flere). Jeg har det måske bare lidt ambivalent med nytårsaften.

LÆS OGSÅ: NYTÅRSAFTEN: MINE PLANER OM SEMIPLANER

Men jeg havde virkelig glædet mig til dette nytår. Det er en fantastisk følelse at gå ind i det nye år. Jeg elsker den der “new year, new me”-følelse. Klichéen om, at vi starter et nyt år og derved også kan “starte på en frisk”. Jeg er ikke som sådan til nytårsforsætter, men jeg kan virkelig godt li’ ideen om, at vi kan få et skud energi her ved årets start. Og det er der jo som sådan intet i vejen for.

Jeanette Hardis blog lets blog some shit odensebloggers odense fynske influencers kærlighed nytårsaften

Nytårsaften 2019 blev en stille aften hjemme. Jeg havde to hunnier at passe på, så selvom muligheden for at tage ud var oppe at vende, så besluttede vi at blive hjemme. Og ja altså med “vi” mener jeg Nicolai og mig.

Det var helt sikkert den rigtige beslutning. For sådan to små pelstotter aner jo ikke, at verden ikke er ved at gå under. Men at folk bare har brugt halvdelen af nytårsbudgettet på ting, der vitterligt går op i røg og larmer samtidig. Jo jo det ER flot der fyrværkeri. Men jeg kan finde mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på end lige det.

Vi så selvfølgelig alt krudtet blive fyret af omkring midnat, men så er det danske krudt heller ikke vildere. De steder, hvor de former symboler, ord og deslige i krudtet – set dét kan jeg forstå, man giver penge for.

Anyways så klarede hundene det faktisk ret fint. Den lille Mercedes blev en anelse utryg omkring midnat og var ikke helt stolt ved situation. Men hvem kan bebrejde hende. Jeg bor midt i Skibhuskvarteret så vi havde krudt til alle sider – og derved larm overalt. Men vi skruede godt op for noget baggrundsstøj og generelt klarede de aftenen over alt forventning. Temptation var ikke synderlig imponeret over alt rabalderet og sov faktisk meget af aftenen, hah!

Tiden gik virkelig stærkt! Jeg havde måske lidt en lille tidsplan i hovedet, men jeg prøvede virkelig ikke at micromanage aftenen, men bare go with the flow. Jeg kan godt havde en tendens til at sætte en del forventninger op til alting – nytårsaften, fødselsdage, helt almindelige gåture. Før i tiden ville jeg havde planlagt præcis hvordan alt skulle planlægges, eksekveres og afvikles. Men i år gav jeg virkelig meget slip.

Maden blev spist lidt senere end normalt. Min dessert (baked alaska) blev et stort isrod og blev først serveret omkring 23.30 og jeg missede de første par minutter af 90års fødselsdag i tilberedelse af dessert.

Men det gjorde ingenting overhovedet. For jeg hoppede ind i året hånd i hånd med mit livs kærlighed og med hundene ved min side. Jeg ringede til mine forældre og ønskede godt nytår og til min søster. Alt var love. En helt perfekt nytårsaften.

Det endte i et ægte mormorsyn med mig, der lige skulle “hvile øjnene” ved 2tiden. Det resulterede i, at jeg vågnede omkring 4.30 til alt lys tændt og tv’et kørende med en Nicolai sovende på sofaen. Op med ham, ind i seng og så ellers putte det nye år ind.

Vi fik tillige åbnet både champagne og vin i løbet af aftenen. Faktisk fire (eller var det fem hmm?) flasker til to mennesker. De sidste sjatter fik jeg hældt ud den anden dag. De havde fået lov til at stå siden nytår i et lettere optimistisk håb op, at vi fik dem drukket. Dét gjorde vi ikke! Men dejligt smagte det.

Vi havde planlagt en champagnebrunch 1. januar. Men vi var simpelthen så alkoholmætte, at vi droppede den flaske champagne vi havde liggende og drak den ekstra kop kaffe i stedet. Som de ansvarligsfulde, voksne mennesker vi nu engang er, hah!

Den flaske må vi gemme til en anden god gang. Det bliver dog ikke foreløbigt, at den bliver åbnet. Jeg er gået ind i en alkoholfri måned, og jeg pønser faktisk på at forlænge perioden. Jeg vil gerne passe lidt bedre på min krop. Jeg tænker at uddybe alkoholstoppet i et andet indlæg.

Hvordan har din nytårsaften været? Sprang du også ind i året fra en stol? Holdt du stor fest? Low key fest? Ingen fest? Måske du holdt alene? Hvordan var det?

Nyt år, ny blog

Yeah! Bloggen er oppe at køre igen!

Rigtig godt nytår derude! Hvor jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år. Med ingen fyrværkeriskader og minimale tømmermænd 1. januar.

Jeg har brugt den sidste måneds tid på at opdatere alt det tekniske bag bloggen. Det kom sig egentlig af, at jeg skulle opdatere WordPress og mit blogdesign samtidig. De opdateringer ville så absolut ikke samarbejde og jeg har ikke pengene til at få professionelle til at kigge alting igennem. Så jeg måtte i gang selv med at opdatere og rydde ud.

Den proces er egentlig også fint nok, for jeg kan godt li’, at lære tingene og i det mindste have en føling med det tekniske. Men jeg må virkelig indrømme, at det de sidste par uger har trukket tænder ud. Og faktisk endda så meget, at jeg til sidst besluttede mig for at få et helt nyt layout til bloggen. Det trængte den også til syntes jeg.

Det er helt sikkert ikke noget, I derude lægger synderligt mærke til – men det gør jeg selv! Så nu er det altså helt up to date og burde ikke drille igen mere. 7/9/13!

Der er helt sikkert nogle børnesygdomme her på sitet – så skriv endelig, hvis I lægger mærke til noget.

Men for nu – I’m back! Og jeg har en masse indlæg, der bare venter på at flyde gennem mine fingre og ned på tastaturet.