Nyt år, ny blog

Yeah! Bloggen er oppe at køre igen!

Rigtig godt nytår derude! Hvor jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år. Med ingen fyrværkeriskader og minimale tømmermænd 1. januar.

Jeg har brugt den sidste måneds tid på at opdatere alt det tekniske bag bloggen. Det kom sig egentlig af, at jeg skulle opdatere WordPress og mit blogdesign samtidig. De opdateringer ville så absolut ikke samarbejde og jeg har ikke pengene til at få professionelle til at kigge alting igennem. Så jeg måtte i gang selv med at opdatere og rydde ud.

Den proces er egentlig også fint nok, for jeg kan godt li’, at lære tingene og i det mindste have en føling med det tekniske. Men jeg må virkelig indrømme, at det de sidste par uger har trukket tænder ud. Og faktisk endda så meget, at jeg til sidst besluttede mig for at få et helt nyt layout til bloggen. Det trængte den også til syntes jeg.

Det er helt sikkert ikke noget, I derude lægger synderligt mærke til – men det gør jeg selv! Så nu er det altså helt up to date og burde ikke drille igen mere. 7/9/13!

Der er helt sikkert nogle børnesygdomme her på sitet – så skriv endelig, hvis I lægger mærke til noget.

Men for nu – I’m back! Og jeg har en masse indlæg, der bare venter på at flyde gennem mine fingre og ned på tastaturet.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *