Vores nytårsaften (med hunnier, bobler og mormortendenser)

Nytårsaften anno 2019 havde jeg glædet mig meget til. Jeg er virkelig ikke et nytårsmenneske. Det er ikke fordi, jeg hader nytårsaften. Jeg føler bare ikke, at det er en mere særlig aften end så mange andre med en speciel betydning. Jeg har været alene tre/fire gange nytårsaften (måske endda flere). Jeg har det måske bare lidt ambivalent med nytårsaften.

LÆS OGSÅ: NYTÅRSAFTEN: MINE PLANER OM SEMIPLANER

Men jeg havde virkelig glædet mig til dette nytår. Det er en fantastisk følelse at gå ind i det nye år. Jeg elsker den der “new year, new me”-følelse. Klichéen om, at vi starter et nyt år og derved også kan “starte på en frisk”. Jeg er ikke som sådan til nytårsforsætter, men jeg kan virkelig godt li’ ideen om, at vi kan få et skud energi her ved årets start. Og det er der jo som sådan intet i vejen for.

Jeanette Hardis blog lets blog some shit odensebloggers odense fynske influencers kærlighed nytårsaften

Nytårsaften 2019 blev en stille aften hjemme. Jeg havde to hunnier at passe på, så selvom muligheden for at tage ud var oppe at vende, så besluttede vi at blive hjemme. Og ja altså med “vi” mener jeg Nicolai og mig.

Det var helt sikkert den rigtige beslutning. For sådan to små pelstotter aner jo ikke, at verden ikke er ved at gå under. Men at folk bare har brugt halvdelen af nytårsbudgettet på ting, der vitterligt går op i røg og larmer samtidig. Jo jo det ER flot der fyrværkeri. Men jeg kan finde mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på end lige det.

Vi så selvfølgelig alt krudtet blive fyret af omkring midnat, men så er det danske krudt heller ikke vildere. De steder, hvor de former symboler, ord og deslige i krudtet – set dét kan jeg forstå, man giver penge for.

Anyways så klarede hundene det faktisk ret fint. Den lille Mercedes blev en anelse utryg omkring midnat og var ikke helt stolt ved situation. Men hvem kan bebrejde hende. Jeg bor midt i Skibhuskvarteret så vi havde krudt til alle sider – og derved larm overalt. Men vi skruede godt op for noget baggrundsstøj og generelt klarede de aftenen over alt forventning. Temptation var ikke synderlig imponeret over alt rabalderet og sov faktisk meget af aftenen, hah!

Tiden gik virkelig stærkt! Jeg havde måske lidt en lille tidsplan i hovedet, men jeg prøvede virkelig ikke at micromanage aftenen, men bare go with the flow. Jeg kan godt havde en tendens til at sætte en del forventninger op til alting – nytårsaften, fødselsdage, helt almindelige gåture. Før i tiden ville jeg havde planlagt præcis hvordan alt skulle planlægges, eksekveres og afvikles. Men i år gav jeg virkelig meget slip.

Maden blev spist lidt senere end normalt. Min dessert (baked alaska) blev et stort isrod og blev først serveret omkring 23.30 og jeg missede de første par minutter af 90års fødselsdag i tilberedelse af dessert.

Men det gjorde ingenting overhovedet. For jeg hoppede ind i året hånd i hånd med mit livs kærlighed og med hundene ved min side. Jeg ringede til mine forældre og ønskede godt nytår og til min søster. Alt var love. En helt perfekt nytårsaften.

Det endte i et ægte mormorsyn med mig, der lige skulle “hvile øjnene” ved 2tiden. Det resulterede i, at jeg vågnede omkring 4.30 til alt lys tændt og tv’et kørende med en Nicolai sovende på sofaen. Op med ham, ind i seng og så ellers putte det nye år ind.

Vi fik tillige åbnet både champagne og vin i løbet af aftenen. Faktisk fire (eller var det fem hmm?) flasker til to mennesker. De sidste sjatter fik jeg hældt ud den anden dag. De havde fået lov til at stå siden nytår i et lettere optimistisk håb op, at vi fik dem drukket. Dét gjorde vi ikke! Men dejligt smagte det.

Vi havde planlagt en champagnebrunch 1. januar. Men vi var simpelthen så alkoholmætte, at vi droppede den flaske champagne vi havde liggende og drak den ekstra kop kaffe i stedet. Som de ansvarligsfulde, voksne mennesker vi nu engang er, hah!

Den flaske må vi gemme til en anden god gang. Det bliver dog ikke foreløbigt, at den bliver åbnet. Jeg er gået ind i en alkoholfri måned, og jeg pønser faktisk på at forlænge perioden. Jeg vil gerne passe lidt bedre på min krop. Jeg tænker at uddybe alkoholstoppet i et andet indlæg.

Hvordan har din nytårsaften været? Sprang du også ind i året fra en stol? Holdt du stor fest? Low key fest? Ingen fest? Måske du holdt alene? Hvordan var det?

4 replies
  1. Katrine
    Katrine says:

    Forstår virkelig hvordan du har det med nytår. Jeg har det på præcis samme måde! 🙂
    Efter at have haft nogle mildt sagt forfærdelige nytårsaftener de sidste 3-4 år, besluttede jeg at holde den alene. Og det var helt klart den bedste beslutning jeg har taget længe. At der så praktisk talt ikke er nogen der forstår det, og at jeg har skulle finde mig medlidende blikke og “har du da ikke nogen at holde den med?” er dog en anden historie, som jeg ville ønske ikke hørte med. Men alt i alt, godt nytår og lad dette år blive endnu bedre end det forrige 🙂

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hvordan holdt du nytår alene så? Under dynen med chinabox, mad udefra, film på tv’et eller? Jeg er altid mega nysgerrig på, hvordan andre har holdt alene 😉
      Men den der med, at folk har lidt medlidenhed fik jeg også de første gange. Det går over. Jeg synes, det bliver mere og mere almindeligt at vælge sociale sammenhænge fra nytårsaften. Det er jo et aktivt valg, vi tager. Det må vi bare forklare de mennesker, der ikke forstår. Men sådan vil der nok altid være noget, ved kontroversielle handlinger.

      Tusind tak for din kommentar. Håber du får et skønt 2019.

      Klem J

      Reply
  2. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Phew, jeg forstår da godt, at I gik kold på sofaen, haha. Det er også bare mange timer med alkohol, hvis man starter med en velkomst til dronningen tale og stadig skal kunne køre hele natten. Nope! Jeg drak mig en gigantisk kæp i øret ude i forstæderne og cyklede sanseløst beruset hjem ved 2-tiden. Lige hvad jeg trængte til, hah!

    Knus

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Årh det lyder da ellers også som en virkelig god nytårsaften!! 😀 Godt du kom sikkert hjem på cykel i sikkert spændende tilstand 😉

      Klem

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *