Tuesday talk | Regnbuemor

/2 Comments/in , /by
Tuesday Talk er godt oppe at køre igen, og jeg vil som altid gerne dele bloglove til andre bloggere. Sidder du derfor selv og er blogger, eller kender du én god blogger, der endnu ikke har optrådt i denne føljeton, så send mig en mail eller stik til den gode blogger og få vedkommende til at sende mig en mail. Det foregår på jeanette@letsblogsomeshit.dk. 
Jeg har efterhånden haft mange bloggere med i Tuesday Talk, hvor de bliver interviewet. Du kan finde dem alle lige her. I dag skal vi lære Sophie bedre at kende;

Jeg oprettede oprindeligt bloggen som en gave til mine børn, og for at vise omverdenen, at vi var en hel almindelig familie med mor, mor og børn. Vi viser familielivet på godt og på ondt -uden at tegne et rosenrødt billede. Det er en slags allround blog, fordi den viser alt fra familieliv og oplevelser til kreative sysler og temafester.

First The basic

Navn: Sophie
Alder: 36 år
Blog: regnbuemor.dk
By: Odense

 
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Helt klart at blive mor til mine fire dejlige børn på 8, 6 og 2 x 3 mdr. Livet bliver jo markant anderledes, når man pludselig har ansvaret for fire små verdensborgere, som man skal forme til at blive store, lykkelige mennesker.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er sygeplejerske af uddannelse, men kunne jeg have valgt om, ville jeg have læst til læge. Nu synes jeg, at jeg er ved at være for gammel 😉
Hvad er dit største talent?
At være mor. Jeg bestræber mig i hvert fald på at være den bedste mor, jeg kan være. Ja, og så er jeg helt vild godt til at prutte om priser på markeder og få mine ting til den bedste pris!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg skulle aldrig have fået børn
Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At man ikke nødvendigvis skal færdiggøre sin uddannelse, for at “have noget at falde tilbage på”. Allerede på 3.semester på sygeplejestudiet følte jeg, at jeg burde læse til læge eller lærer i stedet, men min mors velmente råd om at have noget at falde tilbage på, rungede i baghovedet. Når man så ER færdig og får løn, er det svært at sadle om.
Hvilket motiv tager du flest billeder af? 

Mine fire børn

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Vi er jo vildt glade for at shoppe, så det må være Rosengårdcentret. Vi er også meget glade for Zoo, som vi har årskort til. Kombinationen af familietid, frisk luft og eksotiske dyr er perfekt.
Jeg kan ikke lide….
…når mennesker ikke behandler hinanden med respekt uanset religion, seksuel orientering eller forskellige synspunkter. Jeg tror på, at de fleste mennesker har en masse godt at byde på -nogen gange skal man bare lede i lidt længere tid.
Din største guilty pleasure?
Pepsi Max -som jeg drikker alt for meget af.
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Familien og venner. Vi elsker at lave ting sammen som familie. Både hjemme med kreative sysler og familietid, men også ude med rejser, forlystelser og oplevelse. Vi elsker at have venner til middag, og er ret socialt anlagte. Nogen gange laver vi absolut INGENTING i en weekend, og det er også skønt.
Tusind tak til dig Sophie for at ville være med! For lige at gentage mig selv; sidder du selv og blogger eller kender en god blogger, så send dem endelig min retning.

Et lille tip om den populære hylde fra Søstrene Grene

/4 Comments/in /by

Da jeg var i byen den anden dag (efter mit forfærdelige tandlægebesøg måtte der lidt retail therapy til) hoppede jeg vejen forbi Søstrene Grene på gågaden. Efter de har bygget om og er rykket ned i stuen, ved jeg ikke rigtig om jeg synes butikken er så rar mere. Misforstå mig ikke; butikken ER virkelig fin. Jeg havde måske bare håbet på, at de valgte at udbygge og ikke “bare” flytte ned i stuen. Den er jo ikke større er den?

Anyways, så faldt jeg over to ting, jeg måtte have med hjem. Denne fineste brødkurv i de fine bærfarver passer den nemlig ind i mit farvetema for indretingen herhjemme; støvet mørkelilla, grå og grøn. Udover den måtte jeg også have den populære hylde med hjem. Den har været vildt hypet, og selvom det “bare” er en hylde, så forstår jeg det godt. Designet er enkelt, minimalistisk og smukt, hylden fåes i flere farver og med både to eller tre hylder.

Jeg hapsede, som du kan se, den med to hylder. Størrelsen passer nemlig perfekt ind i entréen, hvor der virkelig manglede en afsætteplads til nøgler og småting. Indtil nu har der kun været “nøglehovedet”. Det sorte hoved i metal, der forestiller et krondyr eller noget i den dur. Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved, at den ikke har været nok. Der har været så bart ude i entréen også, og det gør den her hylde kål på.

Så bare et lille tip fra mig om, at hylderne igen er på hylderne (haha) hos Søstrene Grene på gågaden i Odense.

Filmanmeldelse – Jackie i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den anden aften var jeg i biografen med Damernes Biografklub. En uhøjtidelig, afslappende og hyggelig gruppe af damer, der samlet tager i biografen én gang måneden. Klubben har eksisteret nogle måneder efterhånden, og jeg har indtil videre været afsted med de andre damer to gange. Første gang så vi Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes. Denne gang så vi altså Jackie. Det gode ved denne klub er, at det virkelig ER uforpligtigende. Hvis man ikke kan eller har lyst til at se den udvalgte film, så er det helt fint. Så springer man bare over. Hver måned stemmer vi om nogle udvalgte film, og på den måde foregår det ganske demokratisk, hvad vi skal se. I december vandt en film, som jeg ikke gad se, så jeg sprang bare over på den.

I torsdags så vi Jackie i Café Biografen. Jeg var forrige lørdag også i Café Biografen og se Paterson. Den anmeldese kan du læse lige her.

‘Jackie’ handler i korte træk om mordet på J.F.K. Filmen er dog fra Jacqueline Kennedys perspektiv, og selve tidslinjen er faktisk kun ca. en uge fra et par dage før mordet og op til og lidt efter hans begravelse. Filmen starter med, at Jackie bliver interviewet omkring mordet og hendes følelser omkring hele oplevelsen. Det medvirkede, for mig, at filmen er meget intens. Vi ser en journalist interviewe Jackie, og hun fortæller hendes historie. Vi oplever denne fortælling i længere flashbacks, og er aldrig i tvivl om, hvornår der er tale om et flashback.

Jeg ved, at nogle af de andre damer i klubben fik tårer i øjnene flere gange under filmen. Om min kynisme er nået højere niveauer ved jeg ikke, men jeg fik ikke store saltperler i øjenkroen under denne film. Der var et enkelt tidspunkt, hvor jeg helt sikkert fik lidt fugtige øjne, men tårer ned ad kinderne oplevede jeg ikke.

Generelt brugte jeg mange ressourcer på at sætte pris på det smukke skuespil filmen indeholder. Jeg forelskede mig på ny i Natalie Portman, der spiller Jackie. Min første, og lettere glemte, forelskelse i hende opstod da jeg så V for Vendetta.

Hun er ligeså udtryksfuld i denne film og manuskriptet, af Noah Oppenheim, har helt sikkert også haft en betydning for resultatet af denne film.

‘Jackie’ formidler historien om mordet på Kennedy meget malerisk, smukt og med dybe og alvorlige følelser. Det er ikke en aktionpacked film, så du skal ikke forvente høje brag eller FBI-mænd, der jagter moderen. Den side af begivenheden er slet ikke en del af denne film. Selvom filmen er dybt tragisk, sad jeg tilbage med fornemmelsen af duften fra nyvasket sengetøj, der har fået lov til at hænge til tørre en varm forårsdag. Filmen bragte et utrolig forfriskende take på den tragiske begivenhed, og selvom man skulle tro, at der var lavet nok skildringer af dette famøse mord, så formår ‘Jackie’ at gøre det med så meget overbevisning i dens egen vinkel på historien, at den på ingen måde er overflødig.

Du kan altså sagtens bevæge dig fra sofaen og ned i biografen for at se denne film. Også selvom du ikke interesserer dig for selve mordet. Du kan desuden se, hvor mange “stjerner” de forskellige damer fra biografklubben gav denne film lige her.

Ps. Natalie Portman er desuden blevet nomineret for Bedste Kvindelige Hovedrolle til Oscars 2017, så det berettiger bestemt også filmens succes.

Look – minimalistisk (og nemt at gøre efter!)

/6 Comments/in , /by

Den anden dag var jeg hoppet i dette enkle og klassiske outfit. Det er utrolig nemt at eftergøre, og denne kombination mellem det sorte, hvide og grove støvler holder bare altid.

Stylingen består af et par lidt midtaljede, sorte cowboybukser. Disse er fra Weekday, som er mit go-to sted når det drejer sig cowboybukser. Der har  jeg altid helt til at finde et par. Jeg går selv meget i det helt højtaljede Tuesday og så denne udgave Thursday.

Tee’en er fra COS. Det er til dato den tee jeg har haft, der har holdt bedst form. Jeg mener, at denne model normalt står til 125 DKK så det er altså til at overkomme for en fin tee, der også sidder godt.

Bæltet er et oldnordisk et, jeg havde glemt, at jeg havde. Selvom det er en lille detalje, så gør det en stor forskel i dette look synes jeg.

Den lange grå gardiacan er fra Selected Femme, og der findes tusind lignende i butikkerne lige nu. F.eks. her, her og her.

Skoene er selvølgelig mine elskede Dr. Martins. Jeg købte dem i London for nogle år tilbage, og NU er de perfekte at gå i. Der skulle lige gå et par år, før de ikke gnavede. Der var især et sted på min venstre fod, som bare blev ved med at være irriterende, men nu har de overgivet sig. Det er klart de par støvler jeg går mest med, og jeg elsker dem. Jeg købte dem i modellen, hvor syningerne er sort tråd i stedet for den klassiske gule. Det synes jeg giver et mere elegant look til skoen – selvom der i realiteten nok ikke er så meget elegant over et par Dr. Martins…

Jakken har jeg glædet mig til at vise. Den har nemlig fået en del kommentarer på Instagram og real life. Den er også SÅ fin. Synes jeg jo. Den er et genbrugsfund, og stod til den nette sum af 122 DKK. Den er næsten i 100% uld, så det synes jeg selvfølgelig er et RET godt køb. Den har det perfekte SKAM look, (som jeg ENDELIG har fået set!), og jeg har seriøst ikke haft andre jakker på, siden denne kom med hjem. Det kan altså godt svare sig lige at kigge genbrugerne igennem for denne slags fund. Jeg købte min i den genbrug, der ligger ude ved Silvan ved Roersvej.

Et meget enkelt, klassisk, men smukt look.

Så kan min januar vist heller ikke blive værre

/6 Comments/in /by

Kender du de perioder i ens liv, hvor alt bare er lort? Life sucks and then you die? Sådan en periode har jeg lige nu.

Og den blev lige toppet her til morgen. Kirsebærret på min lort var endnu et besøg hos min tandlæge. Jeg var afsted tidligere på måneden også. Han er ellers normalt rigtig sød. Han er en dygtig tandlæge. Han fortæller hele tiden, hvad han gør; “nu larmer det lidt fordi jeg polerer. Nu skal lige bide sammen. Nu borer jeg lige”. 

Så er jeg med hele vejen og jeg ved, hvad han laver. Han er desuden ganske vittig og synger også med på sangene i radioen. Jeg har heller aldrig haft tandlægeskræk. Tværtimod er jeg typen, der faktisk er ret sær på det område, fordi jeg overhovedet ikke har noget imod at ligge i tandlægestolen. Jeg elsker følelsen af velplejede tænder efter en end tandbehandling. Og selvom det nogle gange er lidt ubehageligt, så bider jeg tænderne sammen og holder ud.

(Hvis du klikkede dig herind for den fine hue, kan du læse mere om den her – den ER ret sej)

Min skræk for tandlæger starter først det øjeblik, han siger, at vi er færdige, og jeg godt må skylle. For så ved jeg, at næste skridt er på vej ud til skranken. Og skranken er min største frygt hos tandlægen.

For skrankedamen forlanger altid min førstefødtes sjæl, min højre arm og mine næste tre måneders indkomst. Hvis jeg runder op.

I dag var ikke anderledes. Jeg tænker, “fint. To små huller. Det tog en halv time. Hvad kan det koste…?”. 

“Det bliver så 2400 kr lige ud – pudsigt hva’? Skal det bare være på beløbet?”

“Nej, ved du hvad? Hvis du bare kan lave den 2000 kr mindre, så vil det være fint for mig. Den behøver vi ikke tage på beløbet.”

Men det er som om hun overhører min spage stemme, og hun fortsætter ufortrødent hendes foretagende og venter kun på, at jeg for nosset mig sammen til at tørre savlen væk fra min bedøvede mundvige, så jeg kan få tastet min kode og trykket godkendt.

Jeg så det slet ikke komme. BAM! 2400 kr fattigere. To huller i tænderne fattigere. Min værdighed fattigere (savl ud af mundvigen er bare aldrig værdigt).

Så ja. Jeg er sikker på, at min dag NOK skal blive god. Det kan vel for pokker kun gå op herfra (?).

ER SAMMENLIGNING GLÆDENS TYV

/1 Comment/in , , /by

Sammenligning – godt eller skidt?

Åh ja. Kender vi det ikke alle sammen? Det der med at sammenligne os selv med andre mennesker omkring os? De er alle sammen så meget pænere, smukkere, klogere, mere organiseret, sødere og mere overskudsagtige end mig.

Jeg sammenligner i hvert fald. Eller det gjorde jeg. For jeg er heldigvis blevet klogere. Om det er fordi, jeg er blevet ældre og mere sikker på mig, eller om det er fordi jeg bare er blevet ligeglad ved jeg ikke.

Men det er i hvert fald en lettelse ikke længere at skulle være ”på vagt” og hele tiden sammenligne mig selv med andre mennesker. For det er though business at se på andres bedrifter og liv for kun at konstatere, at mit liv ikke på nogen måde kan sammenlignes.

Men det er måske der, tiøren er faldet for mig. For jeg kan ikke gå rundt og sammenligne mit liv med alle andres. Det giver ingen mening. Vi er alle så forskellige og unikke mennesker, at sammenligning er redundant. Det er overflødigt at sammenligne, for sammenligningen vil aldrig give et sandt billede. Det vil kun afspejle den illusion jeg går og bilder mig selv ind er sandheden. Præcis som jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg vælger Cola light til min McD-menu så er det ikke nær så usundt.

Men det er en illusion. Selvom mit transfedtsyrehungrende hjerte nok har en anden mening.

Vi må ikke gå rundt og forestille os, at alle andre er meget bedre end os selv. At de er pænere, klogere, sjovere end os. For det gør intet godt for os, at vi bilder os selv de ting ind. Faktisk ER det spild af ressourcer sådan at gå, og sammenligne os med andre mennesker, for vi er alle sammen så forskellige. Vi har forskellige baggrunde og forudsætninger, der aldrig kan sammenlignes. Så hvorfor gør jeg det? Hvorfor sammenligner jeg mig selv med andre mennesker?

Hvad kan du lære af din sammenligning?

For det første så gør jeg det i langt mindre grad end tidligere. Simpelthen fordi jeg er nået til den erkendelse, at jeg spilder min tid på det. Mine sammenligninger bunder alligevel ikke ud i de store åbenbaringer om min egen formåen. Tværtimod efterlader de mig med selvtvivl, usikkerhed og et helt sikkert forvrænget selvbillede. Og til hvilken nytte? Ikke min egen i hvert fald, og jeg tvivler også, at det nytter nogen andre, at jeg går og sammenligner mig med dem.

For det andet så tror jeg faktisk, at en lille smule sammenligning kan være en positiv faktor i mit liv. Ikke på samme måde, som jeg bilder mig selv ind at Cola light er det vel? Men på den måde, at mit konkurrencegen bliver prikket lidt til, og jeg tænker, ”hvis HUN kan, så kan jeg også!”. Det betyder, at jeg ofte kommer ud over stepperne fordi jeg får optimisme fra tanken om, at hvis andre mennesker kan lykkes med deres projekter, så kan jeg også. Det er aldrig med misundelse eller jalousi i kroppen, når jeg får denne følelse. Det er mere en følelse af gå-på-mod, der rammer mig. Hvilket gør, at jeg på en sund og konstruktiv vis skubber til mine egne grænser. Hvilket er medvirkende til, at jeg udvikler mig, oplever mere og ser verden fra nye vinkler. Hvilket er noget jeg mener er enormt vigtigt som menneske – at jeg ikke står i stampe og ikke udvider og udvikler mit verdenssyn. Jeg elsker, at jeg er blevet langt mere reflekterende i løbet af, især, de sidste tre år.

Nogle gange får jeg også et tiltrængt spark i r*ven ved at kigge på især andre kvinder. Det giver mig både inspiration og mod at vide og se, at andre lykkes med deres forehavende, og jeg tænker, ”hvorfor skulle jeg så ikke kunne?”.

Her rammes jeg så ofte af tanker a’la, ”ehm fordi jeg ikke er så sej. Fordi jeg ikke dur til en dyt. Fordi jeg ikke kan finde ud af det”. Herefter tænker jeg dog lidt videre, og så beslutter jeg mig for at fjerne den negative retorik og undlader at høre ordet ikke. Når det er fjernet får sætningerne straks en noget mere positiv og stærk retorik, der giver mig en, måske optimistisk om end, opløftende stemning i kroppen.

Så alt i alt er sammenligning måske ikke kun en glædens tyv. Men det afhænger af, hvordan vi sammenligner os selv med andre mennesker, og hvordan vi reflekterer over denne sammenligning. For sammenligningen i sig selv er intet værd. Den er endda måske mere en tidsrøver en end glædens tyv.

Hvilke tanker har I omkring dette emne? Jeg ville elske at høre, hvordan I betragter det.

Tuesday talk | Frejjack

/4 Comments/in , /by

YES! Så er jeg back on business med min faste bloggerføljeton her om tirsdagen. Den har holdt en lidt længere pause end tiltænkt, men en masse arbejde med bloggens design (og jeg er ikke tilfreds endnu blergh!) og livet kom lige i vejen for mit arbejde med denne føljeton. Men jeg får så positiv respons på den, at nu kunne jeg ikke trække den længere. Sidder du selv derude og er blogger, så send mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk, hvis du vil vide mere og være med! I dag skal du hilse på Freja, så uden yderligere snik snak. Vær’sgo’!

Jeg er en fynsk blogger som oprindeligt er fra Svendborg, men nu holder til i Odense. Jeg har livsstilsbloggen Frejjack.com (siden er under opbygning, så I bliver sendt videre til min nuværende blogadresse), hvor du kan læse om alt fra bøger til mode. Men også mere generelt om livet i Odense.

First The basic

Navn: Freja Jørgensen
Alder: 25 år
Blog: Frejjack.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok da jeg måtte indse, at jeg ikke kunne arbejde i detailbranchen mere. Jeg har aldrig haft den helt store fidus til det der med skole, det var ikke noget jeg følte jeg var særlig god til. Men efter gymnasiet fik jeg tilbudt en læreplads i Føtex, og først synes jeg ikke lige det var mig, men på den anden side vidste jeg heller ikke hvad jeg skulle med mit liv. Efter at have haft succes med uddannelsen og senere som leder, følte jeg nok lidt at det var det eneste jeg kunne finde ud af og var god til. Men jeg fik en arbejdsskade. En tennisalbue, som gjorde at jeg ikke kunne fortsætte i branchen, for det var desværre for fysisk hårdt. Så jeg sagde mit job op, og måtte så finde på noget andet. Så jeg valgte at søge ind på HA – Design og forretningsudvikling i Kolding. Det har virkelig ændret mange ting, men det har også vist mig at jeg kan meget mere end jeg lige troede.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg drømmer om at blive selvstændig. Jeg vil rigtig gerne arbejde som event manager med egen virksomhed, og går benhårdt efter at lære alt hvad jeg kan inden jeg springer ud i det selv.

Hvad er dit største talent?
Jeg har en rigtig god kombination af kreativitet og ordenssans. Det er også den kombination som jeg håber kan være mig en stor hjælp når jeg skal arbejde med event management.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Hmm.. det er svært. Jeg taler nok ofte før jeg tænker, men jeg forsøger altid at være påpasselig med at sige ting som støder andre.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville nok sige til mig selv at jeg var god nok, og at jeg skulle følge de drømme jeg havde og ikke lade mig holde tilbage af hvad andre tænkte om mig. At det er okay at sige fra hvis man bliver sat i en situation, som man ikke bryder sig om.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Hvis man kigger i mit album og på min Instagram @Frejjack, er det ret forskelligt, men jeg tager mange billeder af hyggestunder, hvilket ofte indbefatter mad, en god bog, en kop kaffe eller andet.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker områder omkring Brandts. Jeg synes der er så hyggeligt i Brandtspassage, og nede omkring museet. Jeg når desværre ikke så tit på Brandts som jeg gerne ville, jeg har for eksempel ikke nået Disney udstillingen endnu, men det er planen at, jeg skal nå det inden den lukker. Men også studenterhuset og Nelles er to hyggelige steder at sidde og læse, eller hvis man trænger til en kop kaffe og en snak.

Jeg kan ikke lide….
Jeg hader når mennesker lyver. Hellere sige sandheden og det så gør lidt ondt i stedet for at lyve. Og ja små uskyldige løgne skader jo ikke nogen, men ofte bider det bare en i røven i den anden ende. På den anden side synes jeg heller ikke man skal sige sandheden for en hver pris, hvis man ved man såre andre så kan man jo vælge at holde det for sig selv i stedet for.

Din største guilty pleasure?
Jeg har faktisk lavet et helt indlæg omkring det 🙂 Men jeg har 2 ting jeg altid kan spise. Gifler og popcorn. Det er min ultimative go to hvis jeg har ondt af mig selv, eller skal treate mig selv lidt.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt, jeg har ofte en propfyldt kalender, men jeg forsøger blandt andet at besøge min familie i Svendborg så meget som muligt. Når jeg ikke er hjemme i Svendborg, så bruger jeg weekenden på at slappe af sammen med kæresten, en god bog, venner, men også på at samle op på det som jeg er kommet bagefter med i løbet af ugen.

 

Tusind tak til dig Freja for at ville være med i dag! Det er så dejligt, når I rent faktisk gider lege med derude.

Så er Odense kommet på kødmarkedet (et besøg hos MASH!)

/4 Comments/in , /by

Mere kød og mere MASH i Odense

Spisningen var sponsoreret af MASH –
indlægget er på egen foranedning

I starten af december var jeg så skideheldig, at jeg var inviteret til en bloggermiddag hos nyåbnede MASH her i Odense. Yas du læste rigtigt. MASH har åbnet en af deres famøse, kød og sovsefulde restauranter her i Odense.

Allerede inden jeg havde fået en invitation derind for at smage deres udvalg, var jeg begejstret for, at de har valgt at åbne her i Odense. For mig betyder det nemlig, at Odense rent faktisk ER ved at udvikle sig som by, og virksomheder ser potentiale i byen. Det er fantastisk, og især for mig, der arbejder med Odenses kulturliv. For det betyder nemlig, at Odense ikke bare går i stampe, og ikke kommer videre. Det betyder, at Odense udvikler sig og bliver bedre til at tage imod nye ting også. Men det er en helt anden snak, som jeg sikkert vil komme ind på i et andet indlæg. I dag skal det handle om noget jeg elsker. Store, fede bøffer og lækker sovs!

Det var en helt almindelig hverdagsaften vi var blevet inviteret derind. Hvilket passede mig ganske fint, for jeg kunne lige nå hjem inden arbejde, skifte tøj og hoppe ind til byen, sætte mig til rette og få serveret. Ahh.

Jeg har aldrig været på MASH før, og selvom jeg selvfølgelig havde luret på deres hjemmeside og Instagram, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg rent faktisk ville komme til at opleve på aftenen. Jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle gå mæt derfra, men at jeg næsten til slut måtte sige nej til til is, DET er altså noget, der hører sjældenhederne til.

Da jeg kom fik jeg straks påbudt at sætte mig i baren og bestille en drink. Det skulle den dygtige bartender da ikke sige to gange, og da jeg var jeg færdig med at møve min popo op på det abnormt høje sæde (i hvert fald for little people), var han faktisk færdig med min drink. Perfekt timet. Så vi startede i baren, og da vi alle var kommet og fået en drink, og jeg havde foretaget, hvad der føltes som et frit fald fra den høje stol, satte vi os til rette ved bordet.

Vi var afsted en ordentlig håndfuld bloggere – (Miss Jeanett, C and the City, Glutenfri Magi, Camilla Udsen, Rigeligt Smør, Maria Louise Skovbo, Maria Vestergaard) – og i stedet for at bestille hver vores ret, fik vi serveret en masse forskellige retter til bordet, som vi kunne dele imellem os. Det var super hyggeligt at spise sammen på den måde, og det gav en helt anden stemning ved bordet. “Gider du lige række mig den der? Eeej, det smager SÅ godt. Har du smagt der her? Ihh jeg vil også smage den sovs – må jeg lige låne den fra jer dernede i den anden ende?”. 

Bøffer, fries & sovs

Det bandt ligesom vores langbord sammen, at vi sad og var sammen om at spise maden. Og ikke kun sad ved siden af hinanden og spiste.

Vi fik også det lækreste mad jeg i lang tid har smagt. Det har helt sikkert også været fyldt med en masse lækkert og smagfulde kalorier, men who cares når der ligger perfekt stegt kød foran en? Jeg gør ikke!

Til start fik en masse af deres starters. Det var bla. tuntatar og en “ægte” tatar. Jeg har aldrig spist eller bare smagt tatar før. Jeg har aldrig rigtig syntes, at det hverken lød eller så lækkert ud, så det er jeg ligesom gået udenom. Der er ingen grund til at spilde hverken mit liv eller mine smagsløg med at spise mad, jeg ikke synes er lækkert. Det var nu heller ikke fordi, jeg blev omvendt til tatar, men det var ret sjovt og spændende at prøve. Tuntatren elskede jeg til gengæld! Men tun er jeg også mere ‘vant’ til at spise rå fra sushi.

Efterfølgende blev der serveret tre udskæringer af forskelligt kød til bordet. Til det fik vi en masse lækre side dishes. Bl.a. deres kendte ‘cremet spinat’ og deres tykke fries. Som jeg var HELT vild med. Men jeg er også en ‘kød, sovs og kartofler-pige’, så hele deres opsætning er jo skrevet til mig. Vi fik også den lækreste og luftigste bearnaisesovs, som jeg seriøst kunne spise med en ske. Eller. Det er lidt klamt ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er helt rigtigt, men overbevisende virkemidler und alles.

Desserten var af en anden verden. Men måske mest fordi vi også her til serveret en masse forskelligt fra deres menukort, så vi fik lov til at smage på så meget som muligt. Og tro lige, at jeg fik smagt på desserterne! Indtil jeg faktisk næsten ikke kunne mere. Jeg var tæt på at sige “nej tak” til en omgang is, men blev heldigvis overtalt til lige at smage det. For pokker det var lækkert.

En smuk og æstetisk restaurant i Odense

Vi fik lov til at sidde ved et langbord tæt på vinduet, og det var en perfekt plads lige overfor den smukke bar. Helt ærligt ikke, så går vi vist alle sammen lidt op i, hvordan det ser ud de steder vi tager ud og spiser på. Og jeg er ret farvet af min uddannelse, så jeg elsker når et sted er gennemført ned til mindste detalje. Selv når stilen faktisk ikke er mig. Så længe det er gennemført og konceptet og den visuelle identitet har en rød tråd, så er jeg glad. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det på den måde.  Og MASH har virkelig fattet, at det er nødvendigt med den røde tråd.

Hele deres univers er gennemført lige fra den røde, enkelte stribe på deres hvide tallerkner til deres valg af stole. Selv i deres vinkælder, som vi var så heldige at måtte se, var det tydeligt, at de videreførte stilen dernede også. Og når jeg skriver, at vi måtte se vinkælderen mener jeg vist mest, at den høflige overtjener forsøgte at vise os vinkælderen, mens vi vist mest bare allerede var lidt småberusede. Vi brugte vist faktisk det meste af tiden på at være benovet over den giga rødvinsflaske de havde stående (altså ærligt den var sikkert på 10 liter eller deromkring. Jeg kan ikke huske det…) og på at fnise over vores tilstand.

På det tidspunkt var stemningen RET god, og da desserten kort efter kom på bordet var vi vist alle i ganske fint humør.

Det var i hvert fald en virkelig fin oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at slå min vej forbi derind igen. Næste gang måske bare til en omgang af deres virkelig gennemtænkte og smukke drinks. Og jeg elsker smukke ting. Især dem jeg kan drikke eller spise.

Se den her film i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den hyggeligste biograf i Odense (og sikkert alle andre steder også)

I går havde jeg en aftale med en dame, som jeg kender gennem min “gamle” hundeverden. Jeg skriver “gammel” fordi jeg, som du måske ved, har undervist og trænet hundesporten agility i mange år, men at jeg sidste år valgte at stoppe med at undervise og faktisk også stoppe med at dyrke sporten. Jeg havde mistet interessen, og jeg mener og tror fuldt og fast på, at vi ikke skal lave ting, som ikke interesserer os mere. Men altså ud af denne hundeverden og hundetræning har jeg til gengæld fået nogle dejlige relationer, som jeg har kunne overføre med videre til andre aspekter af mit liv.

Bl.a. Regina som jeg mødtes med i går for at se filmen Paterson, der i øjeblikket går hos Café Biografen. Det er den hyggeligste biograf jeg nogensinde har været biografgænger i. Du må tage din kaffe fra caféen med ind i salen, og det er sådan nogle store, bløde sæder. Det er nogle mindre sale, og det giver en helt anden og langt mere intim stemning i salen end ved de større biografer. Det er i hvert fald en hyggelig biograf, og har du ikke været derinde, så SKAL du altså ind og opleve det. Især hvis du bor i Odense.

Den fineste film – Paterson

I lørdags så Regina og jeg altså filmen Paterson. Den er skrevet og instrueret af amerikaneren Jim Jarmusch og i hovedrollerne ser vi Adam Driver og Golshifteh Farahani.  De gør det begge så gennemført, og jeg blev fuldstændig draget ind i deres dagligdag, som i grunden er filmens omdrejningspunkt.

Det er svært at skrive noget om filmen uden at røbe for meget af den fine historie, men uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt skrive, at det ikke er en film, der har et decideret plot. Der er selvfølgelig en handling i filmen, men den klassiske opbygning med et klimaks i de mere gængse film, det oplever du altså ikke ved denne film. Den er til gengæld virkelig rørende, og jeg var efterladt med et stort indtryk da vi gik ud fra den dunkle biografsal med det bløde tæppe under fødderne.

Kort fortalt så er filmen bygget op omkring buschaufføren Patersons (Adam Driver) hverdag. Han bor sammen med hans kone Laura (Golshifteh Farahani) og deres hund Marvin. Vi følger Patersons hverdag, der indebærer alt lige fra at køre hans faste busrute til at gå en tur med Marvin hver aften og drikke én øl på den samme bar. Og så vil jeg faktisk ikke fortælle mere om indholdet af filmen.

Det er en utrolig smuk film, og jeg var helt vild med måden, de havde filmet og klippet på. Der var mange fantastiske vinkler, som de filmede fra, hvilket med var med til at understøtte hele filmens betydning for mig. Derudover var den faktisk også sjov. Ikke på den der, HAHHAH, måde men mere på en underfundig måde. Hvis du forstår?

I brund og grund handler Paterson formentlig om noget vi alle på den ene eller anden måde kan nikke genkende til, og det er en film, der efterlader mere end bare dens underholdsningværdi. Se den, hvis du trænger til at få rusket lidt op i dine egne måske nogle gange trivielle hverdagsrutiner, som du ikke stiller du store spørgsmål omkring.

Du kan se traileren til filmen lige her, og få en forsmag, men altså jeg synes bare, at du skal afsted og se den. Det vil du ikke fortryde.

Ny musik: Hende her skal du holde øje med

/0 Comments/in , /by

En af fordelen ved at arbejde et sted, der beskæftiger sig meget med det musiske vækstlag er klart, at en del af mit job også består i at lytte til ny musik. Bevares noget ny musik er ikke altid en fornøjelse at lytte til. For at sige det lige ud. Men ofte er det en fornøjelse ikke kun at få lov til at lytte til ny musik, men også hjælpe kunstnere frem med deres budskab og det de brænder sådan for. 

Da jeg den anden dag sad og læste i et musikblad for at blive opdateret på det lidt mere ‘street kind’ nye musik om man vil, faldt jeg over en anmeldelse af Finske Alma. Jeg har hørt hendes hit ‘Dye My Hair‘ mange gange, men egentlig ikke rigtig bidt så meget mærke i hende. Det gjorde jeg altså efter den anden dag. Med street kind musik mener jeg i øvrigt musik, der stadig er forholdsvist nyt, men som er noget, der allerede er begyndt at blive hørt i diverse høretelefoner på gaden. Ya’ knooow?

Anyways, så er street kind musik lige niveauet over det HELT nye musik fra vækstlaget. Og i mit musiske univers hører Alma ind under street kind musik. Men da jeg kun havde hørt det ene nummer, ‘Dye My Hair‘ måtte jeg efter anmeldelsen jeg læste, høre lidt flere af hendes numre. Altså lige nu er det så officielt det andet nummer Karma hun har i hendes repertoire. Men den er sgu også god! Du kender helt sikkert til hendes nummer Dye My Hair ikke? Hun har også lavet nogle collaborations som f.eks. dette nummer, som jeg er også helt vild med.

Der er noget over både hendes stemme, og den måde musikken er produceret på. Det giver en så fin synergi de elektroniske og analoge instrumenter imellem og Almas ret volumniøse, men på samme tid spinkle stemme. Hun har allerede spillet til nogle festivaler og afholdt koncerter, og hvis du vil høre hende liv, optræder hun i år her i Danmark på SPOT festivalen i Aarhus. SPOT er en festival, der primært har til formål at formidle nyere danske og nordiske musikere, så du kan altså være sikker på at få en masse gode, nye musiske oplevelser til SPOT. Heriblandt Alma.

Med hendes skriggrønne, lange hår og rock/punk/rap attitude skiller hun sig stilmæssigt ud fra den gængse og ofte ordinære og nærmest opskrift-dikteret popsangeringe. Og selvom hun så bestemt synger lidt poppet, så indeholder hendes tracks også toner af rap, punk og elektroniske vibes. Jeg synes ærlig talt, at hun er dritkul.

Abens nye klæder (den sødeste, hyppede, hæklede abe)

/2 Comments/in /by

Det er faktisk et år siden, at jeg fik en ny beboer i lejligheden. Den er brun, og en værre drilleabe.

Ej okay. Det var måske lige at presse den for meget med skriftlige genialiteter. Men altså det ER en lille abe jeg har fået. En lille abe, der på tilnærmelsesvis tangerer til at ligne et dyr vi vist alle sammen har set før ikke?

Det er selvfølgelig de berømte (eller berygtede) træfigurer fra Kay Bojesen jeg her refererer til.
Jeg har aldrig selv været særlig overbevist om Kay Bojesen figurerne. Jeg har i hvert fald aldrig været overbevidst om, at de partout skulle hjem til mig at bo. Som designleder har jeg gennem studierne måske bare set og analyseret dem for meget til, at jeg kan se det unikke i dem efterhånden? Ikke, at de ikke er pæne eller søde nej, nej. De er også utrolig smukt håndværk. Men unikke og virkelig tiltrækkende det er de altså ikke for mig.

Måske er det også bare fordi, de efterhånden er så sete over det hele? Du kan ikke åbne en bolig/interiør/home instagramprofil uden at se et af dyrene. De er bare overeksponeret. Og selvom mit forhold til trædesign sagtens kan sidestille med mit forhold til chili cheese tops, så er jeg bare ved at være lidt træt af smeltet ost. Det minder mig efterhånden for meget om brændte toasts fra grillen i den lokale idrætshal, og på samme måde har jeg det efterhånden med trædyrene.

Misforstå mig ikke; en toast er skam ganske udmærket at indtage. Jeg har bare efterhånden fået for mange til at kunne værdsætte synergien mellem den smeltede ost, den fedtede skinke og de sprøde krummer. I hvert fald for en stund. 

Derfor blev jeg vældig glad da jeg for et år siden fik foræret et pseudotrædyr. Det var nemlig, på daværende tidspunkt, noget nyt og endnu ikke overeksponeret.

I stedet for træ er pseudodyret udført i garn. Deraf bliver den lille abe, som jeg i dette tilfælde har valgt at døbe Georg (efter min stadig nulevende morfar forstås), tilført et noget mindre mainstream look, og jeg synes endda, at han ser noget mere tiltalende ud. På den måde, at jeg har lyst til at ae ham og mærke det bløde uld på mine fingre, uden at være bange for, at taber jeg ham, så dør han. Det tænker jeg nemlig er, hvad der sker, hvis jeg tabte en abe i træ. ”Wush. Bang! Så røg armen sgu af!”. Det sker ikke med Georg kan jeg godt love dig. Han er solid og en jeg kan regne med.

Desuden så kan han også sagtens hænge til skue på diverse hylder eller billedrammer, så kom ikke her og sig, at han ikke også er lige til et stilleben.

Er han ikke fin som han sidder der i vindueskarmen?

Sådan kommer du hel gennem eksamensperioden (tips fra en kender)

/0 Comments/in , , /by

Nå venner, der sidder sikkert en masse af jer lige nu og kæmper med eksamen. Jeg har den første januar i seks år uden eksaminer! Og helt ærligt ikke, så har jeg faktisk næsten allerede fortrængt glemt, hvor slem den måned egentlig er. Sidste år sad jeg med specialeforeberedelse og forsvar af dette. Så selvom det kun var én eksamen, så var den alligevel af så stor karakter, at den fyldte, hvad der svarede til mindst syv eksaminer. 

Vi skulle også først forsvare den medio januar, så det meste af måneden gik med at læse op til den. I år arbejder jeg, og det er faktisk en virkelig god følelse at sidde her et år efter og være i job. Det kunne have været langt værre!

Anyways, så skrev jeg sidste år dette indlæg med gode råd til dig, der læser til eksamen, og hvordan du bedst kommer nogenlunde hel gennem den periode. Jeg tænkte, at det var på sin plads at reposte det i dag. God fornøjelse, hvis du sidder med eksamen. 

FORVENTNINGSAFSTEM

Hvad vil du gerne have ud af din eksamen? Et 12tal? At bestå?
At kunne forventningsafstemme med dig selv, er en vigtig og relevant ting at gøre. Hvad forventer DU af din eksamen? Du skal altså ikke tænke over andres forventninger, men dine egne. Man skal kunne gøre op med sig selv, hvilket udfald af eksamen ville være tilfredsstillende. Ellers ender man bare med at blive unødigt skuffet, og det er der slet ingen grund til. Karakter er (for mig) ikke alt, og det er vigtigt, at det er dine håb og forventninger, der bliver indfriet og ikke andres.

LAV EN OVERSKUELIG OVERSIGT

Overblik. Overblik. Overblik. Jeg kan ikke understrege dette nok. For mig er overblik et vigtigt redskab i eksamenstiden. Lav gerne en kalender over den tid dine eksaminer løber i, og plot eksamensdatoer, deadlines, gruppearbejde, selvstændigt arbejde etc. ind. Dette kan du enten gøre i din almindelige kalender, værende online eller analog. Du kan lave et “road-map”, der visuelt guider dig igennem tiden med eksaminerne. Du kan også lave en overskuelig kalender i Word, Photoshop, Indesign etc. og hænge op på væggen så du har overblik på den måde. Uanset, hvordan du gør det, så giver det meget overskud, at du ved præcist, hvornår og hvad du skal. Dette tvinger dig også til at tage stilling til, hvornår du skal lave hvilke opgaver så du har god nok tid til de enkelte elementer. Hvilket fører os videre til næste tip.

UGENTLIG SKEMA

Lav et skema uge for uge, hvor du går i detaljen med, hvad og hvor meget du skal læse/skrive. Og det er her, at en god oversigt kommer i spil. Hver søndag aften kan du lave et skema for ugen ved hjælp af din oversigt. Dit ugentlige skema vil bare gå mere i detaljen med præcist, hvad du skal og hvornår. På denne måde kan du også sætte dig nogle ugentlige mål – og vide, at når de er klaret, så kan du holde “fri”.  Hvilket fører os videre til næste punkt.

TIME-BLOCKING

Time-blocking er et værktøj, jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det er ikke sikkert, at du er bekendt med begrebet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man opdeler sin dag og tid i “blokke” af forskellige tidsintervaller. Et skema for dagen så at sige. Det kan for midt vedkommende f.eks. se sådan ud (jeg skriver enten mine “blokke” på en blok, der ligger på mit skrivebord, i min kalender eller i Google Calendar):
7.30: Stå op, morgenrutiner, gå tur med hunde og morgenmad
9.00: Speciale
10.30: Besvare evt. mails, opringninger etc.
10.45: Pause (lufte hunde, tjekke sociale medier)
11.00: Speciale
12.00: Frokost og lufte hunde
12.45: Speciale
13.30: Pause
13.45: Speciale
14.45: Eftermiddagspause (evt. lufte hunde, tjekke sociale medier, bloggen, en hurtig gåtur)
15.00: Speciale
16.30: Træning
18.00: Aftensmad og fri

Det er især de dage, hvor jeg sidder hjemme, på uni eller i byen og skriver, at time-blocking fungerer rigtig godt for mig. Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad og hvornår jeg skal lave noget i løbet af dagen. På denne måde sørger jeg for, at tiden ikke løber fra mig, og jeg kan afsætte tid af til specifikke opgaver. Det giver mig bedre fokus at vide, at nu har jeg en time til at få lavet mest muligt på et afsnit af specialet. Dvs. jeg undgår de mest oplagte overspringhandlinger; jeg surfer ikke formålsløst rundt på facebook, blogge eller 9gag (der kan man jo forsvine i timevis!), men jeg fokuserer på opgaven foran mig – uanset hvilken den er. Jeg time-blocker nemlig også ofte mit arbejde med bloggen, ligesom jeg i en løs udgave også kan finde på at time-blokke mine fridage. Så ved jeg nemlig, at jeg får noget for hånden. Jeg elsker (!) struktur og overblik, men bare rolig; det er altså ikke fordi jeg ikke tager dage, hvor jeg bare gør, hvad der falder mig ind. Jeg er heller ikke så rigid, at der ikke er tid i løbet af dagen til små mentale pauser med underholdning som snapchat og Instagram. Vil du læse mere om time-blocking, er der to gode artikler her og her.

HOLD FRI

Husk nu blot at planlægge nogle fritimer også! Der er ikke noget mere uproduktivt, end hvis man sidder med en opgave 24/7. Til sidst kan man ikke fokusere og yde sit bedste, og det er blot ris til egen røv, hvis man forsøger at presse citronen. Det behøver ikke at være mere end blot nogle få timer; se en film, læs lidt af en spændende bog, træn eller brug en time på at shoppe (det kan da få humøret op og tankerne på noget andet!). Jeg kobler selv af når jeg blogger eller når jeg træner. Det er tidspunkter, hvor jeg “tvinger” mig selv til at tænke på andet end speciale. Og jeg kan vende tilbage med styrket fokus og nye tanker fordi min hjerne har fået en lille pause fra alt skriveriet.

FALD IKKE I SUMPEN

Don’t. Just don’t. Jeg har selv været tilbøjelig til det. At sidde og enten sumpe hen foran computeren uden egentlig at lave noget produktivt, eller at forsvinde helt fra opgaven, der skal klares for at forsvinde i sofaen. Det dur bare ikke, og det er en rigtig dårlig (og meget kortsigtet løsning) på “problemet”; at du har en opgave, der skal løses, men som du måske ikke kan overskue, ved hvordan du skal løse eller bare ikke har motivationen til at lave. But trust me; det er hundrede gange sjovere at kunne holde fri, når du først har lavet noget. Beslut dig for at skriv bare ét afsnit eller sæt 15 min af, hvor du KUN fokuserer på din opgave. Og tillad dig herefter at holde lidt fri, for at gentage de 15 minutters fokus igen efterfølgende. Dette kan du gøre i runder og lige pludselig har du fået produceret noget på din opgave. Det handler også meget om at hive sig selv op og bare gøre dét.

MOTIVATION

En sidste ting, jeg synes er rigtig vigtig at tænke over er, hvad der motiverer én til at komme i gang og lave en specifik opgave. Det kan være ganske lavpraktisk; det motiverer f.eks. mig, at jeg står op og gør mig klar som skulle jeg på arbejde eller til forelæsning. Dvs. jeg klæder mig pænt på, lægger makeup og sætter hår. Spiser en lækker morgenmad og sætter mig til rette med en god kop kaffe. Så føler jeg mig parat til dagens opgaver og udfordringer. Der er mange former for motivation – det kan også være en tur til den gode bager eller café efter lækre kager og kaffe om eftermiddagen når man har nået sit mål. Det handler bare om at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

………………………………………………………………………………………………………….

IMG_5555

Jeg håber, at du kunne bruge mine tips og råd til en mere effektiv (men ikke hårdere) måde at planlægge sine eksaminer, læsning og dage på.

KENDER I DET, AT MAN…

/2 Comments/in /by

Har bestilt tid hos tandlægen og tænker, “Pisse fedt. Det er nok godt nok to år siden, jeg sidst var afsted til tandlægen, men jeg har altid haft virkelig stærke og sunde tænder, så det går sikkert som smurt”, men at det så ender med, at man må punge fire gange så meget ud som planlagt og er blevet voldtaget i ansigtet af bedøvelse og flere forskellige slags bor?

Nej?

Nå. Det gør jeg ellers! Og jeg tænker, at lidt mere af min egen personlige hverdag godt må fylde mere herinde, så derfor deler jeg denne info. Det er i hvert fald overhovedet ikke for at få sympati!

Anyways… jeg var nemlig til tandlæge fredag i sidste uge kl. 9.45. Jeg tænkte, at en tandlægetur her i det nye år, ville være en god måde at starte året på. Jeg kunne få renset mine tænder samtidig med at jeg ville gå i gang med at rense mit fortravlede sind. Win/win. Men hvad jeg havde regnet med skulle være en beroligende tur i den altid lidt ukomfortable tandlægestol endte en anelse anerledes.

Spol tiden tre timer frem, og se mig gå ud fra tandlægeklinikken ikke kun min førlighed i venstre side af ansigtet fattigere, men også 2300,-. Yes totusindetrehundrede kroner! Det var ikke lige det scenarie jeg havde håbet på, at min weekend skule starte med. Jeg brugte hele fredag på at ligge på langs og indtage fødevarer, der umiskendeligt mindede mig om mad, der kommer på glas til meget små mennesker. For jeg kunne ganske enkelt ikke tygge noget som helst de første mange timer efter.

Det skyldtes dels, at jeg havde fået lavet ikke mindre end to huller i både venstre over- og undermund, men også, at det havde været en så omstændig procedure, at jeg var blevet bedøvet både på inder- og ydersiden af min undermund. Hold. Nu. Kæft. Det gjorde jeg i hvert fald i nogle timer efter indgrebet. Jeg havde ikke andre muligheder.

Min venstre side af ansigtet var praktisk taget lamet fra kinden og ned til under kæben. Halvdelen af min tunge havde jeg ingen kontrol over, og det samme gjaldt venstre side af mine læber. “Rens og skyld”, sagde den venlige og noget unge klinikassistent til mig. Den opgave løste jeg med samme graciøse udførsel som en murer, der bliver bedt om at dekorere en dåbskage…. I kan nok selv forestille jer dét scenarie. Ain’t pweettyyyy.

Nå. Men. Hele den herlige fortælling om mit tandlægebesøg er selvfølgelig slet ikke slut endnu. For selvom jeg fik lavet to huller i sidste uge, så har jeg to til! Ja åndsvage FIRE huller har jeg på to år formået at akkumulere i mine tænder! Det er altså rundt regnet 100% af mit indtil da samlede antal huller for hele livet! 26 år og BANG – så spreder hullerne sig med samme fart som det blev trendy at se SKAM. (Som jeg endnu ikke har set. Farvel trendsætterliv).

Jeg skal afsted igen sidst på måneden og have lavet de to sidste (forhåbentlig!) huller. Og så skulle den suppedas ellers være overstået. Det var altså ikke lige den friske start på året jeg havde planlagt for mine tænder. På den anden side kan det ligeså godt falde her i januar, hvor alt andet også er gråt og kedeligt ikke?

HUEN JEG IKKE VIDSTE, AT JEG IKKE KUNNE LEVE UDEN

/2 Comments/in /by

Ja. Der findes altså beklædningsdele, jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Det er ret utroligt. Men da jeg første gang så denne hue ligge helt solo nede hos Dr. Adams vidste jeg, at den kunne jeg ikke leve uden! Så jeg måtte altså punge ud og fik den allersidste i butikken med hjem.

Jeg købte den mellem jul og nytår, og proklamerer derfor, at prisen (350,-) er okay, fordi den er en julegave til mig selv. Og jeg ret beset ikke har købt andre julegaver til mig selv end denne hue.

Hvis du følger med på Instagram (gør da lige det lige her), så har du helt sikkert allerede set huen. Også hvis du følger med på Snapchat (jhardis). Den er meget.. lyserød. Lige netop dét elsker jeg jo ved den. At den, fra et designmæssigt aspekt, fusionerer det rå og street fra selve designet af huen og det feminine fra farven. Selvom det at proklamere ‘lyserød’ som en feminin farve, helt sikkert er underlagt socialkonstruktivistiske tanker. Men hvad kan man gøre? Jeg synes i hvert fald at den er både fin og sej, hvilket i min verden er den perfekte kombination til et stykke beklædning.

Hvad tænker I om min nye hue, der skal holde mine ellers røde og kolde ører varme de næste par måneder?

Hvordan du vælger ét ord, der skal definere dit 2017 (+ mit eget ord)

/7 Comments/in , , /by

Er nytårsforsætter passé?

Vidste du, at nytårsforsætter er yt? Nej? Jamen det kan jeg da så fortælle dig i dag. For nytårsforsætter som vi kender dem, a’la ”jeg vil tabe 5 kg”, ”jeg vil løbe tre gange om ugen”, ”jeg vil stå tidligt op i weekenden” (ej okay, den sidste var en joke! Det er der jo ingen, der kan mene alvorligt som et nytårsforsæt), de er efterhånden ved at blive outdatet. I hvert fald, hvis jeg skal følge min online og meget videnskabelig understøttet research jeg har foretaget mig de seneste par uger.

Jeg har nemlig observeret en tendens, hvor flere og flere proklamerer, at de dropper de klassiske, og helt ærlig ofte ret idealistiske, nytårsforsætter. Og det med god grund. For de nytårsforsætter har det altså med at skuffe. Forstå mig ret; selve forsætterne skuffer muligvis ikke. Men vores eksekvering af disse har det med at følge en meget nedadgående kurve i forhold til aktiviteten. Måske du starter med at løbe tre gange om uge i det nye år. Men efter tre uger, så er det som om, at de tre ugentlige løbeture bliver nedgraderet til to. For tre var i grunden lidt vel rigeligt. To er nok. Indtil vi når medio februar, (hvis så lang tid), hvor du faktisk næsten har glemt, hvor mange gange du havde aftalt med dig selv, og formentlig hele din online vennekreds på Facebook, at du skulle løbe om ugen. Var det tre? Var det to? Skulle du overhovedet løbe HVER uge?

Jeg ser heller ikke mig selv fri for manglende eksekvering af nytårsforsætter. Jeg proklamerede også sidste år, at jeg så mig fri for de almene floskler omkring nytårsforsætter. Dette netop grunden den ofte manglende udførsel af dem. I stedet valgte jeg at hele januar skulle stå i sundhedens tegn via mit fokus ”Clean January” . Dette fungerede rigtig fint for mig, og det at have et fokuspunkt for måneden viste sig at give noget mere positivt afkast end de normale nytårsforsætter. Jeg havde dog alligevel gjort mig nogle tanker omkring de klassiske nytårsforsætter, og jeg havde da også nedfældet nogle, måske lidt mere abstrakte, i dette indlæg.

Vælg ét ord som guideline for dit 2017

Men for at vende tilbage til min research og dennes resultater. Jeg ser flere og flere, der i stedet for nytårsforsætter vælger, at deres år bliver guidet af én ting.

Nemlig et ord. Ét ord, der skal definere og guide dem igennem deres år. Dette ord bliver altså grundlaget for, hvordan de håndterer livet i det år. Dette gør sig gældende i alle aspekter af livet. Om det er så på arbejde, med hensyn til familie, træning, relationer til andre mennesker eller personlig udvikling, så vil dette ene ord være guideline for, hvordan de håndterer omstændighederne.

Denne måde at guide sig selv igennem et år på, synes jeg er meget tiltrækkende. Det at vælge ét ord, der skal guide mig igennem 2017 giver mig en følelse af at have en base og et udgangspunkt for, hvordan jeg skal håndtere større og mindre aspekter af mit liv i forskellige situationer og scener. Som sagt kan det være på arbejde, med min familie, min generelle sundhed, min personlige udvikling, mine interesser, min måde at agerer overfor andre mennesker på, min måde at behandle mig selv på.

Lyder det lidt langhåret? Det syntes jeg i hvert fald det gjorde, da jeg læste omkring det at vælge ét ord, der skal guide én igennem året. Men jo mere jeg smagte på konceptet og rammerne for det, jo mere lun blev jeg på det. Præcis som første gang jeg smagte Gin og Tonic. Smagen skulle lige ramme de rigtige smagsløg før jeg blev overbevist. Men da det først skete, så blev G&T en sikker vinder i mit drinksrepertoire. Det er jeg sikker på, at dette koncept med ét guidende ord for ordet også vil blive det.

Sådan finder du dit ord for 2017

Men hvordan finder du et ord, der skal guide dig igennem hele året? Det kan du gøre på forskellige måder. Den måde jeg har benyttet mig af, er at følge den guide, som du ser i dette indlæg. Den kan du downloade lige her, så du kan printe den ud, og selv udfylde den.

Selvom det måske kan føles omstændigt at gennemgå en proces ved at udfylde denne guide, så er det en virkelig god proces for dig at opleve. Det var det i hvert fald for mig. Det at sætte nogle konkrete ord på ens følelser omkring forskellige faktorer og aspekter i ens liv, tror jeg er utroligt sundt for en. Det giver samtidig nogle nedfældede tanker, som du kan tage frem igen senere og huske dig selv på. Jeg tror, at det virker meget mere produktivt i stedet for kun at tænke over nogle mål, men ikke arbejde målrettet efter dem fordi vi måske har en tendens til at glemme dem i hverdagen.

Det samme gør sig måske gældende for netop klassiske nytårsforsætter; at de ofte bliver glemt i hverdagen. Men ved at gennemgå processen og sætte nogle konkrete ord på dine følelser og derved finde ét ord, der skal guide dig igennem året, opnår du ét konkret mål som du kan relatere til hver eneste dag.

Så udfyld dette ark for at finde dit ord. Du kan downloade det lige her. Du behøver ikke beslutte dig for et ord med det samme, men prøv at finde frem til et eller to ord, og brug nogle dage på et summe over og smage på ordet. Det skal føles rigtigt.

Mit ord for 2017

Nu er du sikkert nysgerrig? For hvad er mit ord så for 2017? For at finde mit eget ord, der skal guide mig igennem 2017 har jeg selv gennemgået processen ved at sætte ord på de følelser jeg har omkring forskellige områder i mit liv, og hvad jeg godt vil opnå i 2017. Jeg har brugt nogle dage på at beslutte mig for mit ord, der skal guide mig igennem alle aspekter af mit liv i 2017, og ordet jeg er landet på er ’courage’. På dansk vil ordet oversættes til ’mod’, men det ”smager” bedre på min tunge (og lyder bedre i mit hoved) på engelsk. Det er måske fordi jeg er influeret af min tid som bachelorstuderende på engelsk, men det kan også være fordi, det bare lyder og ser bedre ud for mig end den danske udgave.

Uanset hvad, så er courage det ord, jeg vil lade mig guide af igennem 2017. Jeg skal altså være være modig og jeg skal turde at springe ud i tingene. Jeg skal turde at presse mig selv. Jeg skal være modig.

Jeg kan mærke allerede nu, at jeg tager mine beslutninger på grundlag af dette ord. Det er virkelig en fed følelse i kroppen, og det gør det faktisk nemmere at håndtere dilemmaer og udfordringer, fordi jeg har en form for guideline at følge. Samtidig er ordet noget der gør, at jeg udfordrer mig selv. Både hvad angår min dagligdag hos Kansas City, bloggen og i min personlige udvikling.

Jeg glæder mig til at prøve dette koncept i år, og jeg er sikker på, at det vil være en sund ting for mig gøre.

Kunne du finde på at finde er ord for året og lade dig guide af? Og hvilket ord skulle det så være? Del endelig i kommentarfeltet. Det ville være ret spændende for mig at høre, om det er noget nogen af jer allerede kender konceptet og dyrker det, eller vil prøve det af i år.

Find stilhed og ro med farver

/0 Comments/in , , /by

Hvad er mindful coloring?

Nå. Jeg fortsætter fra mit sidste indlæg omkring det at finde balance og sundhed i ting, der ikke nødvendigvis er træning. Derfor vil jeg i dette indlæg dele mine tanker og erfaringer med mindful coloring. Faktisk for præcist et år siden begyndte trenden omkring mindfulness coloring. Altså det at farvelægge tegninger. Der er videnskabelige studier, der viser, at det at farvelægge tegninger er afstressende og grobund for afslapning og ro i både krop og sjæl. Hvilket jo ikke lyder helt dumt vel?

For et år siden fik jeg derfor nogle bøger med tegninger, så jeg selv kunne dyrke denne form for mindfulness. Desværre fik jeg aldrig gjort noget ved det. Kender I det? At have gode intentioner, men aldrig rigtig komme i gang? Den følelse kender jeg desværre alt for godt, men det skal ændres i år. Og mindful coloring skal være starten.

Bøgerne har nemlig stået på hylden og hånet mig på samme vis som den tomme isbøtte gjorde det sidste weekend fra sofabordet. Men nu vil jeg altså i gang. Og jeg har faktisk allerede været i gang den sidste uge. Men hvad præcist er mindful coloring?

Det er simpelthen at farvelægge tegninger. Præcis som vi kender det fra barndommen. Hvor stregerne hos mig ofte blev ignoreret… bevidst eller ubevidst snakker vi ikke om, men det var ikke altid, at jeg fik lagt farverne indenfor rammerne. Det er nu heller ikke fordi, at vi SKAL farvelægge indenfor stregerne ved mindful coloring, men det er en del af processen. At vi skal koncentrere os om, at gøre os umage. Så mindful coloring handler altså helt lavpraktisk om at farvelægge tegninger.

Mindful colering har dog ikke de barnlige motiver som vi husker dem. Mine bøger indeholder virkelig æstetiske tegninger i enten smukke, abstrakte mønstre eller fine motiver. Mindful coloring er henvendt til voksne, og motiverne i bøgerne er derfor herefter. Derfor føles det også knapt så barnligt at sidde og farvelægge i disse bøger.

Hold dit fokus ved at farvelægge

Der er dog langt mere dybde og kompleksitet ved mindful coloring end blot at farvelægge med din yndlingsfarve i forskellige felter.

Mindful coloring kræver nemlig, at vi holder et fokus. At vi koncentrerer os om en specifik handling og opgave. Dette betyder samtidig, at vores tanker kun beskæftiger sig med én eneste ting; at farvelægge. Hvilket er en virkelig god ting. Især vores postmodernistiske samfund taget i betragtning, hvor selviscenesættelse, personlig branding og image har stor fokus. Hvor vi alle sammen har travlt med at udfolde og udvikle os som individer, og samtidig pleje vores relationer til andre mennesker.

Som mennesker har vi nogle gange behov for at trække os tilbage og fokusere på en enkel, men krævende opgave. Især i form af noget lavpraktisk som det at farvelægge kan argumenteres for at være.

Så selvom det måske lyder lidt tosset at finde farveblyanterne frem fra dit gamle penalhus, så gør det. Prøv at bruge bare femten minutter hver aften de næste par dage på mindful coloring. Det giver virkelig et pusterum fra vores travle hverdagsliv. Sluk dit TV, radio og læg din telefon i et andet rum. Lav en kop te og sæt dig til rette med mindful coloring. Ved du ikke helt, om det er noget for dig, og derfor ikke vil investere i en dyr bog, kan du nemt finde bøger med mindful coloring hos f.eks. Tiger. (Eller Flying Tiger som de kalder sig selv nu). Hvis du har en printer til rådighed er du også kun en googlesøgning fra at finde fine motiver online som du selv kan printe ud.

Har du selv prøvet mindful coloring eller vil måske give det et skud nu?

Hvorfor jeg endnu ikke har trænet i år

/4 Comments/in , , /by

Jeg ved det. Jeg kom med en masse løfter fyldt med gode intentioner omkring at være sund(ere) her i det nye år. Mine løfter var velmenende, men som velmenende abstrakte ting, som løfter, har det med at være, så er de faktisk lidt irriterende. For selvom jeg virkelig gerne ville have lagt en god sti for det nye år, så har jeg måtte se mig slået af livet.

Livet kan jeg nemlig ikke planlægge. Jeg kan selvfølgelig godt planlægge, hvad jeg vil spise til morgenmad (æg med bacon!), men jeg kan ikke planlægge mine omstændigheders handlinger. Jeg kan planlægge og handle på, hvor jeg håndterer det.

Mine omstændigheders handlinger her over nytår har bare været ret skod for at sige det mildt ud. Mit liv er lige nu lidt udfordret, og jeg prøver at se en vej ud af det. Men i denne omgang har det bare ikke været min træning, der har været udvejen for mig. Jeg har haft brug for et pusterum. Jeg har været for mange omgange i den imaginære boksering til, at jeg kan holde til meget mere, og jeg har brug for nogle minutters pause i mit hjørne. Meget apropos dette indlæg. Jeg trænger simpelthen til at trække fra overhalningssporet og helt ind på landevejen. Bare for en stund. For jeg elsker om nogen at have meget at se til. Det giver mig energi at lave mange ting.

For mig har ledighed altid avlet ledighed, hvilket har avlet dovenskab. Men holder jeg mig selv i gang og i omdrejninger, ja så kan jeg holde kadencen. Lige nu er mine omstændigheder og disses handlinger bare noget, der kræver, at jeg lige sænker tempoet lidt. Hvilket altså har betydet, at alle ting, der ikke har haft allerhøjeste prioritet er blevet sat på en mindre stand-by. Bare indtil jeg føler, at jeg er mig selv igen. Eller i hvert fald indtil jeg føler, at jeg kan rumme det hele. For jeg er stadig ikke helt mig selv for tiden. Der går formentlig noget tid, før jeg har fundet mig ud af den proces jeg gennemgår lige nu. Men jeg kan efterhånden håndtere det. Hvilket er meget vigtigere end noget andet. For via min håndtering af min proces udvikles både processen og jeg selv.

Men mine forventninger om et januar i bedre balance bliver ikke indfriet. Til gengæld har jeg nu fået andre mål og er mere procesorienteret, hvilket må siges også at give en vis balance i tingene og i mit liv.

Jeg vil dog stadig dele inspiration til en sund start på året med jer. Det bliver nok bare ikke som jeg oprindeligt havde planlagt det. Hvilket vel også er en del af livet? At vores planer ikke er drejebøger, der SKAL eller kan følges altid til punkt og prikke. Min træning har været en stor del af min oprindelige drejebog, men nu har jeg altså fundet mig en anden drejebog, og den vil jeg nu slå op i og dele ud fra.

Fik I forresten hørt…?

/2 Comments/in , , /by

At jeg jo var i radioen den anden dag? Eller rettere sagt, så var jeg faktisk i radioen sidste år, men det lyder som for alt for lang tid siden til at være sejt!

Men jeg var på direkte radio hos P4 Fyn fredag d. 30. december 2016. Og jeg vil selvføglelig dele podcasten herinde med jer. Jeg har ikke endnu fundet ud af, om jeg kan downloade den på en måde. Eller om jeg bare må optage indslaget med min telefon imens jeg afspiller den på computeren. First world problems har jeg nok af. Suk.

Jeg var faktisk i radioen pga. bloggen, hvilket jeg synes er ret sejt. Ej okay – det var ikke kun pga. bloggen, men faktisk også pga. min uddannelse som designleder. Jeg var nemlig kaldt ind som mode- og trendekspert, og her har jeg noget faglig viden og erfaring fra min kandidat. Men det var nu bundet i bloggen, at det lige var mig de kaldte ind.

HØR PODCASTEN LIGE HER

Hele oplevelsen gik relativt hurtigt, og jeg blev kontaktet samme dag, som indslaget skulle laves og sendes. Få timer efter jeg først havde snakket med Jesper Ottosen, der stod for indslaget, skulle det sendes live. Jeg ændrede derfor mine planer for dagen, for selvfølgelig ville jeg ikke gå glip af muligheden for den oplevelse. Selvom det var en smule nervepirrende at vide, at det blev sendt live i radioen. Jeg aner ikke noget om, hvor mange der lyttede med, og har jeg, trods ihærdige googlesøgninger, ikke kunne finde noget om det. Men jeg deler uagtet lyttertal lystigt podcasten, der er blevet lagt op efterfølgende. Og nu skulle den selvfølgelig også deles herinde med jer. Hvis I spoler frem til ca. 1 time og 9 minutter ind i podcasten, kan I høre min blide radiostemme tone frem.

Efterfølgende har jeg fået at vide, at jeg har en god radiostemme. Og at jeg lød søg og klog. Og sådanne komplimenter siger jeg da ikke nej tak til at slubre i mig. Så det har jeg gjort lige siden. Hør lige med og fortæl mig, hvad I synes. Det kunne være så hyggeligt.

PS. Jeg ved godt, at det er et genbrugsbillede, men vejret er så pokkers gråt-i-gråt for tiden, at det slet ikke er til at tage billeder i! Jeg arbejder ellers på sagen. 

Velkommen tilbage til overfladen

/9 Comments/in /by

Så kom bloggen tilbage! Yaaass! Velkommen herind igen. Hvad synes I? Er her fint herinde? I mit virtuelle hjem.

Jeg har basket SÅ meget med designet i denne omgang. Det er normalt ikke noget, der tager mig en uge, når mit ubeslutsomme kvindehjerte vil skifte design herinde. Men denne gang er jeg gået over til et helt nyt system, og en helt ny, og revolutionerende måde at arbejde med bloggens design på. Det har betydet, at jeg har skulle bruge en masse ressourcer på at sætte mig ind i nye tekniske termer og metoder. Nogle aftener herhjemme har jeg været ved at give op. Ærlig talt. Så jeg havde faktisk på et tidspunkt tilkaldt kavaleriet i form af Asgar fra Coweb, der tidligere har hjulpet mig med det alt for tekniske bagom bloggen. Han er genial, og det tænkte jeg, at han lige kunne få lov til at være igen den anden aften. Men ligeså ubeslutsom jeg har været omkring designet, ligeså stædig er jeg. Og i et anfald er enten genialitet eller galhed (jeg ved ikke, om det er et ord, men altså.. I forstår mig nok), så fandt jeg selv ud af, hvad problematikken lå i, og jeg afblæste kavalerialarmen. Men det er nu betryggende nok at vide, at jeg kan tilkalde ham, hvis det hele brænder gevaldigt på.

For mig handler det jo også om, at jeg udvikler mig og lærer mere omkring det at drive en blog, når jeg selv står for det tekniske bag den. Det er noget, hvor jeg kan mærke, at jeg udvikler mig, og ikke mindst bliver bedre til. Jeg bliver også bedre til at vide, hvad jeg vil have og hvordan det kan lade sig gøre.

Nu glæder jeg mig bare til at skyde det nye år i gang med en masse sejt content til jer herinde! Men vigtigst af alt; hvad synes I!? Jeg er megaspændt, og vil så gerne høre jeres meninger.

Der kommer formentlig til at være nogle børnesygdomme herinde de første par uger, indtil jeg har fået fikset det. Så hvis der er noget, der melder fejl, eller noget I synes, der skal ændres/forbedres, så meld endelig tilbage. Jeg kommer helt sikkert selv til at lege lidt mere med udtrykket og opsætningen herinde. En del af tanken bag dette nye designlayout og den måde, jeg arbejder med det på er også, at det kan ændres i strukturen herinde. Udgangspunktet kommer derfor til at være det samme herinde mht. de mest grundlæggende designelementer, men selve opsætningen og strukturen af indlæg vil formentlig ændre og udvikle sig fra tid til anden. Præcis som vi mennesker gør det.

Nå men. Velkommen til Let’s Blog Some Shit Vol. 2017!