Sådan kommer du hel gennem eksamensperioden (tips fra en kender)

Nå venner, der sidder sikkert en masse af jer lige nu og kæmper med eksamen. Jeg har den første januar i seks år uden eksaminer! Og helt ærligt ikke, så har jeg faktisk næsten allerede fortrængt glemt, hvor slem den måned egentlig er. Sidste år sad jeg med specialeforeberedelse og forsvar af dette. Så selvom det kun var én eksamen, så var den alligevel af så stor karakter, at den fyldte, hvad der svarede til mindst syv eksaminer. 

Vi skulle også først forsvare den medio januar, så det meste af måneden gik med at læse op til den. I år arbejder jeg, og det er faktisk en virkelig god følelse at sidde her et år efter og være i job. Det kunne have været langt værre!

Anyways, så skrev jeg sidste år dette indlæg med gode råd til dig, der læser til eksamen, og hvordan du bedst kommer nogenlunde hel gennem den periode. Jeg tænkte, at det var på sin plads at reposte det i dag. God fornøjelse, hvis du sidder med eksamen. 

FORVENTNINGSAFSTEM

Hvad vil du gerne have ud af din eksamen? Et 12tal? At bestå?
At kunne forventningsafstemme med dig selv, er en vigtig og relevant ting at gøre. Hvad forventer DU af din eksamen? Du skal altså ikke tænke over andres forventninger, men dine egne. Man skal kunne gøre op med sig selv, hvilket udfald af eksamen ville være tilfredsstillende. Ellers ender man bare med at blive unødigt skuffet, og det er der slet ingen grund til. Karakter er (for mig) ikke alt, og det er vigtigt, at det er dine håb og forventninger, der bliver indfriet og ikke andres.

LAV EN OVERSKUELIG OVERSIGT

Overblik. Overblik. Overblik. Jeg kan ikke understrege dette nok. For mig er overblik et vigtigt redskab i eksamenstiden. Lav gerne en kalender over den tid dine eksaminer løber i, og plot eksamensdatoer, deadlines, gruppearbejde, selvstændigt arbejde etc. ind. Dette kan du enten gøre i din almindelige kalender, værende online eller analog. Du kan lave et “road-map”, der visuelt guider dig igennem tiden med eksaminerne. Du kan også lave en overskuelig kalender i Word, Photoshop, Indesign etc. og hænge op på væggen så du har overblik på den måde. Uanset, hvordan du gør det, så giver det meget overskud, at du ved præcist, hvornår og hvad du skal. Dette tvinger dig også til at tage stilling til, hvornår du skal lave hvilke opgaver så du har god nok tid til de enkelte elementer. Hvilket fører os videre til næste tip.

UGENTLIG SKEMA

Lav et skema uge for uge, hvor du går i detaljen med, hvad og hvor meget du skal læse/skrive. Og det er her, at en god oversigt kommer i spil. Hver søndag aften kan du lave et skema for ugen ved hjælp af din oversigt. Dit ugentlige skema vil bare gå mere i detaljen med præcist, hvad du skal og hvornår. På denne måde kan du også sætte dig nogle ugentlige mål – og vide, at når de er klaret, så kan du holde “fri”.  Hvilket fører os videre til næste punkt.

TIME-BLOCKING

Time-blocking er et værktøj, jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det er ikke sikkert, at du er bekendt med begrebet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man opdeler sin dag og tid i “blokke” af forskellige tidsintervaller. Et skema for dagen så at sige. Det kan for midt vedkommende f.eks. se sådan ud (jeg skriver enten mine “blokke” på en blok, der ligger på mit skrivebord, i min kalender eller i Google Calendar):
7.30: Stå op, morgenrutiner, gå tur med hunde og morgenmad
9.00: Speciale
10.30: Besvare evt. mails, opringninger etc.
10.45: Pause (lufte hunde, tjekke sociale medier)
11.00: Speciale
12.00: Frokost og lufte hunde
12.45: Speciale
13.30: Pause
13.45: Speciale
14.45: Eftermiddagspause (evt. lufte hunde, tjekke sociale medier, bloggen, en hurtig gåtur)
15.00: Speciale
16.30: Træning
18.00: Aftensmad og fri

Det er især de dage, hvor jeg sidder hjemme, på uni eller i byen og skriver, at time-blocking fungerer rigtig godt for mig. Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad og hvornår jeg skal lave noget i løbet af dagen. På denne måde sørger jeg for, at tiden ikke løber fra mig, og jeg kan afsætte tid af til specifikke opgaver. Det giver mig bedre fokus at vide, at nu har jeg en time til at få lavet mest muligt på et afsnit af specialet. Dvs. jeg undgår de mest oplagte overspringhandlinger; jeg surfer ikke formålsløst rundt på facebook, blogge eller 9gag (der kan man jo forsvine i timevis!), men jeg fokuserer på opgaven foran mig – uanset hvilken den er. Jeg time-blocker nemlig også ofte mit arbejde med bloggen, ligesom jeg i en løs udgave også kan finde på at time-blokke mine fridage. Så ved jeg nemlig, at jeg får noget for hånden. Jeg elsker (!) struktur og overblik, men bare rolig; det er altså ikke fordi jeg ikke tager dage, hvor jeg bare gør, hvad der falder mig ind. Jeg er heller ikke så rigid, at der ikke er tid i løbet af dagen til små mentale pauser med underholdning som snapchat og Instagram. Vil du læse mere om time-blocking, er der to gode artikler her og her.

HOLD FRI

Husk nu blot at planlægge nogle fritimer også! Der er ikke noget mere uproduktivt, end hvis man sidder med en opgave 24/7. Til sidst kan man ikke fokusere og yde sit bedste, og det er blot ris til egen røv, hvis man forsøger at presse citronen. Det behøver ikke at være mere end blot nogle få timer; se en film, læs lidt af en spændende bog, træn eller brug en time på at shoppe (det kan da få humøret op og tankerne på noget andet!). Jeg kobler selv af når jeg blogger eller når jeg træner. Det er tidspunkter, hvor jeg “tvinger” mig selv til at tænke på andet end speciale. Og jeg kan vende tilbage med styrket fokus og nye tanker fordi min hjerne har fået en lille pause fra alt skriveriet.

FALD IKKE I SUMPEN

Don’t. Just don’t. Jeg har selv været tilbøjelig til det. At sidde og enten sumpe hen foran computeren uden egentlig at lave noget produktivt, eller at forsvinde helt fra opgaven, der skal klares for at forsvinde i sofaen. Det dur bare ikke, og det er en rigtig dårlig (og meget kortsigtet løsning) på “problemet”; at du har en opgave, der skal løses, men som du måske ikke kan overskue, ved hvordan du skal løse eller bare ikke har motivationen til at lave. But trust me; det er hundrede gange sjovere at kunne holde fri, når du først har lavet noget. Beslut dig for at skriv bare ét afsnit eller sæt 15 min af, hvor du KUN fokuserer på din opgave. Og tillad dig herefter at holde lidt fri, for at gentage de 15 minutters fokus igen efterfølgende. Dette kan du gøre i runder og lige pludselig har du fået produceret noget på din opgave. Det handler også meget om at hive sig selv op og bare gøre dét.

MOTIVATION

En sidste ting, jeg synes er rigtig vigtig at tænke over er, hvad der motiverer én til at komme i gang og lave en specifik opgave. Det kan være ganske lavpraktisk; det motiverer f.eks. mig, at jeg står op og gør mig klar som skulle jeg på arbejde eller til forelæsning. Dvs. jeg klæder mig pænt på, lægger makeup og sætter hår. Spiser en lækker morgenmad og sætter mig til rette med en god kop kaffe. Så føler jeg mig parat til dagens opgaver og udfordringer. Der er mange former for motivation – det kan også være en tur til den gode bager eller café efter lækre kager og kaffe om eftermiddagen når man har nået sit mål. Det handler bare om at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

………………………………………………………………………………………………………….

Jeg håber, at du kunne bruge mine tips og råd til en mere effektiv (men ikke hårdere) måde at planlægge sine eksaminer, læsning og dage på.