Ny musik: Hende her skal du holde øje med

En af fordelen ved at arbejde et sted, der beskæftiger sig meget med det musiske vækstlag er klart, at en del af mit job også består i at lytte til ny musik. Bevares noget ny musik er ikke altid en fornøjelse at lytte til. For at sige det lige ud. Men ofte er det en fornøjelse ikke kun at få lov til at lytte til ny musik, men også hjælpe kunstnere frem med deres budskab og det de brænder sådan for. 

Da jeg den anden dag sad og læste i et musikblad for at blive opdateret på det lidt mere ‘street kind’ nye musik om man vil, faldt jeg over en anmeldelse af Finske Alma. Jeg har hørt hendes hit ‘Dye My Hair‘ mange gange, men egentlig ikke rigtig bidt så meget mærke i hende. Det gjorde jeg altså efter den anden dag. Med street kind musik mener jeg i øvrigt musik, der stadig er forholdsvist nyt, men som er noget, der allerede er begyndt at blive hørt i diverse høretelefoner på gaden. Ya’ knooow?

Anyways, så er street kind musik lige niveauet over det HELT nye musik fra vækstlaget. Og i mit musiske univers hører Alma ind under street kind musik. Men da jeg kun havde hørt det ene nummer, ‘Dye My Hair‘ måtte jeg efter anmeldelsen jeg læste, høre lidt flere af hendes numre. Altså lige nu er det så officielt det andet nummer Karma hun har i hendes repertoire. Men den er sgu også god! Du kender helt sikkert til hendes nummer Dye My Hair ikke? Hun har også lavet nogle collaborations som f.eks. dette nummer, som jeg er også helt vild med.

Der er noget over både hendes stemme, og den måde musikken er produceret på. Det giver en så fin synergi de elektroniske og analoge instrumenter imellem og Almas ret volumniøse, men på samme tid spinkle stemme. Hun har allerede spillet til nogle festivaler og afholdt koncerter, og hvis du vil høre hende liv, optræder hun i år her i Danmark på SPOT festivalen i Aarhus. SPOT er en festival, der primært har til formål at formidle nyere danske og nordiske musikere, så du kan altså være sikker på at få en masse gode, nye musiske oplevelser til SPOT. Heriblandt Alma.

Med hendes skriggrønne, lange hår og rock/punk/rap attitude skiller hun sig stilmæssigt ud fra den gængse og ofte ordinære og nærmest opskrift-dikteret popsangeringe. Og selvom hun så bestemt synger lidt poppet, så indeholder hendes tracks også toner af rap, punk og elektroniske vibes. Jeg synes ærlig talt, at hun er dritkul.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *