Status på mit løberi – og hvor det er på vej hen

Pun fuldstændig intened, hah!

Agile – en følelse

Jeg har løbet fast nu de sidste tre/fire måneder. Siden jeg købte nye løbesko hos Brian i Fit4run her i Odense, har jeg gjort løb til en mere og mere fast rutine. Der er været uger, hvor jeg har løbet mere end andre.

Men de sidste par uger har jeg været afsted mindst tre gange om ugen. Helst hveranden dag. Nu begynder der rent faktisk at være overskud i mit løb og jeg kan mærke, at det trækker i min krop for at komme afsted.

Jeg har altid været et aktivt menneske. Først gymnastik, så agility og sidenhed styrkeløft. Jeg laver stadig styrkeløft, men nu mere på rent hyggeplan. Før i tiden var det med klare mål og resultatorienteret. Nu er det langt mere på dagsform.

Og så er jeg begyndt at løbe. Det startede egentlig, for at være helt ærlig, fordi jeg gerne ville have mere fokus på konditionstræning igen. Når jeg tidligere har haft et enormt højt aktivitetsniveau og lige pludselig havde en periode, hvor jeg ikke var så aktiv, så kan det altså mærkes på min krop. Èt er at min vægt har ændret sig, noget andet er min følelse af velvære. Jeg kan mærke, at jeg savner at føle mig stærk og agile.

Det gør jeg nemlig ikke helt nu, som jeg gjorde før i tiden. Hvilket giver fin mening, når jeg tænker over det.

Anyways – løb. Jeg besluttede i foråret, at jeg gerne ville blive bedre til at løbe. Det er noget, jeg har dyrket i mere eller mindre grad tidligere. Bl.a. da jeg dyrkede agility med mine hunde. Der skulle jeg kunne løbe en bane på mellem 100-220 meter med alskens forhindringer (altså for hunden, ikke mig), vende og dreje i høj fart og samtidig kunne dirigere både verbalt og visuelt med kroppen. Og helst gerne på mellem 45ish-60 sekunder. Så det går pænt hurtigt, og der skal være overskud til at have overblik over bane, hund og egen løbebane. Det kræver en vis kondition at kunne følge med de hurtige hunde, og mine hunde var hurtige! Så der løb jeg meget og dyrkede meget fitness. Som jeg kaldte det dengang. I dag hedder det styrkeløft.

Nike eller NB?

Nu skulle der gang i benene igen. Så efter råd fra flere af jer i en rundspørge på IG gik jeg ned til Brian hos Fit4Run og købte mig et par ordentlige løbesko. Jeg havde håbet på et par af de smarte Nike. For de laver så seje modeller, og det giver sgu bare lidt ekstra, at skoene er flotte.

Men det viser sig, at mine fødder og ankler skal have størst muligt støtte. Hurra for platfodhed! Jeg prøvede ellers nogle af de flotte Nikemodeller, men det gik bare ikke. Jeg kunne mærke en tydelig forskel, da jeg løb en testtur i de New Balance W.860BP6, som jeg endte med at købe.

Kønne synes jeg ikke de er. Eller var. For jeg bliver mere og mere lune på dem. De ligner i hvert fald “rigtige” løbesko. Sådan nogle virkelig hightech, fancy “her kommer mine fødder og jeg er sådan en ægte løber”-type sko, Hvis den slags altså findes, hah!

Jeg startede med at købe dem i str. 38. For ens fødder kan godt hæve op under sådan en løbetur, og så er det rigtig tit, at man skal købe løbesko i en str. større en normalt.

Men efter to løbeture blev jeg mere og mere usikker på, om det nu også var gældende for mine fødder. Især fordi jeg godt kan li’, at mine løbesko sidder helt tæt til foden. Og selv efter 5 km sad de stadig “løse”.

Så jeg gik ned hos Brian og sigtede efter en løsning, der måske mundede ud i nogle indlæg eller lign. Nu havde jeg jo løbet i dem, så jeg regnede faktisk ikke med, at han ville tage dem tilbage.

Men heldigvis har Brian byens bedste service, og kunne sagtens forstå mig. Han byttede dem uden problemer til en str. mindre. Det har han oplevet før, og det første par kunne sælges som en testsko. Heldigvis! For efterfølgende har jeg været så glad for mine NB.

Det har absolut det bedste par løbesko, jeg nogensinde har haft. Mit budget var i øvrigt 1500kr og jeg endte med at betale 1300kr. Hvilket for nogle måske er dyrt, og for andre peanuts. For mig var det helt perfekt.

Jeg har oplevet en mærkbar forskel i mit løb efterfølgende. De første par ture med de nye sko, var helt anderledes end tidligere. Der var selvfølgelig en tilvænningsfase og indkøringsperiode fra de gamle til de nye sko. Og i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have mine NB på fødderne, når jeg løber.

En anden ting med med løbesko. Du må kun have dem på, når du løber. Det er forbudt at gå med dem til daglig. For de formes og giver sig efter din løbestil, og det roder med skoene, hvis du både bruger dem til hverdag og samtidig løber i dem. Hvilket giver rigtig fin mening.

Næste mål

Nu er jeg oppe på at løbe mindst de der tre gange om ugen og 5 km. pr. gang. Det har jeg været nogle uger efterhånden. Denne uge har jeg så haft en deload uge, dvs. en uge med mindre belastning, for at give min krop en mulighed for at restituere, mens jeg stadig holder mig aktiv. Så jeg har løbet lidt mindre, men lidt hurtigere.

Næste mål er at presse min tid på 5’eren ned og efterfølgende sætte flere km på. Jeg nyder virkelig at løbe. Selvom min krop føltes som bly de første mange gange, og mine ben som sandsække. Alt værkede i mine knogler og jeg havde fornemmelsen af, at jeg nok ville falde fra hinanden. Men det sker selvfølgelig ikke, og nu elsker jeg følelsen af at sætte den ene fod foran den anden og se vejen forsvinde under mig. At skue ud og komme fremad.

I starten løb jeg med musik i ørerne og gerne musik hvis BPM passede til mit tempo. Men mit temperament er ikke til at høre musik, måtte jeg erkende. I hvert fald ikke lige nu. For så bliver jeg irriteret over én sang og skal skippe numre, og så passer takten måske ikke helt til mit tempo og så.. Ja, der er meget galt. Så nu hører jeg podcast under mine løbeture. Så fokuserer jeg nemlig på indholder dér, i stedet for at have fokus på, hvor hårdt det nogle gange kan være. Så går det meget nemmere for mig i hvert fald. Jeg behøver heller ikke følge et tempo slavisk (jeg kan ikke lade være med at følge musikkens tempo), men kan selv rette ind løbende (igen pun inteded!).

Jeg elsker at høre Mørkeland, mens jeg løber. Også selvom min faste rute lige nu er gennem et stykke halvmørk skov. Altså jeg kigger mig også over skulderen en ekstra gang, når jeg løber derinde haha, men det fungerer for mig med deres podcast. Når jeg har hørt ugens afsnit på min første løbetur, ja nogle gange kan jeg strække deres afsnit til to løbeture faktisk, men så heller ikke mere. Men så skifter jeg hen til The Minds of Madness, som også er en true crime podcast. Indimellem det hører jeg Den Nye Stil, der handler om dansk raps historie. Meeen den er jeg snart færdig med. Mangler vist kun 3 afsnit.

Så hvis du har nogle podcastanbefalinger til løbeturen, så endelig hit me!

Jeg har fået opbygget en ret fin løberytme nu og er rimelig sikker på, at det fortsætter det næste lange stykke tid. Det endelige mål, som er langt ude i fremtiden, som jeg i alt hemmelighed sigter efter, er en halvmaraton. Dét kunne være sejt! Måske engang i foråret det kan lade sig gøre?

Er I nogen derude, der løber? Og måske har nogle konkrete løbetips? Det kunne være fedt til en novice som mig selv.

#byebyekærestekilo og hvordan de skal forsvinde med et keto kickspark

#byebyekærestekilo be gone

Det er vist almen viden, at når man får en kæreste, så bruger man de første mange måneder på at hygge. Fordi det nu engang er sådan, Kærestereglementet er skrevet. Jo jo vi hygger da helt sikkert også nu, efter de første måneder. Meeen i starten var det lidt mere vino, chokolade, lækker mad, restaurantbesøg hvor det nu er lidt mere Pepsi Max og aftensmad foran fjerneren, bland-selv-slik og løbeture sammen.

Vi hygger os selvfølgelig stadig herhjemme, men de første måneders extrahygge har også medført lidt extrakilo på sidebenene. Hvilket helt sikkert og absolut kan betragtes som bootylicious, men som også er liiidt irriterende, når man lige pludselig ikke kan være særlig godt i sine yndlingsbukser længere. Og jeg har sgutte råd til at købe en ny garderobe, så nogle af de ekstra kilo må altså af. Om de vil det eller ej.

Så jeg har besluttet, at nu skal det være. Nu skal der ske noget drastisk, for hvis der ikke sker noget nu, så er jeg bange for, at jeg ender som en rulle-Marie, der til sidst heller ikke kan passe mine oversize kjoler. Og hvilken skam!

Jeg har brug for en radikal ændring. Jeg har brug for faste rammer og rutiner for at komme igang. Bliver det for løst, så dur det ikke for mig. Medmindre jeg holder skarpt øje med, hvad jeg spiser og tænker over det i løbet af dagen, så falder jeg i. “Falder i” lyder meget negativt. Det er det nu ikke. Men jeg kommer til at spise mere og usundt, hvis jeg ikke har en liste af mad, som jeg ved, at jeg må spise og nix weiter!

Jeanette Hardis Odense Keto diet

Det handler om at finde en sund balance

For ja det handler i bund og grund om med tiden at finde en sund balance. En balance mellem de søde, men usunde sager og de sunde og nærende fødevarer. For selvfølgelig skal der være plads til de søde ting. Er du gal! Jeg har tatoveret “cheese + fritter” på anklen og en Zappis på mit ene ribben. Jeg eeeeelsker søde sager, bland-selv-slik, is, kager, cheeseburger, alting i transfedtsyre. Måske lidt for meget i perioder…

Jeg måske fyldt min krop med lidt for søde sager i en dosis over en længere periode, der ikke er sund for mig. Så nu handler det om at hanke op i mig selv og finde en balance i indtaget af de mindre nærende sager. For mig er det bare nemmere med en kold tyrker, end en langsom overgang. Det forstår jeg åbenbart bedre. Og ja, så er der nogle konsekvenser, som jeg må tage med. Der er ting, som jeg må sige nej tak til. Men mon ikke, at jeg overlever det? Lige i en periode i hvert fald.

Hvad er keto og hvorfor har jeg valgt denne diet

Lige nu har jeg besluttet, at jeg kører min ketodiet strikst i to uger. Så vurderer jeg, hvordan min krop har reageret på en så restriktiv diet. For nogle fungerer keto rigtig godt. De får mere energi, (fordi blodsukkeret ligger så stabilt hele døgnet), de oplever pænere hud, appetitten er stabil, man får mindre lyst til søde sager og en lang række af andre videnskabelig beviste fordele.

Men hvad ER keto egentlig? Keto er en forkortelse for ketose. Det er en tilstand kroppen kommer i, når den ikke får særlig mange kulhydrater. For ikke at blive helt teknisk, gennemgår jeg det kun kort her, for der er mange andre, der er meget bedre til det end jeg er. Fx. Hanne eller Jane fra Madbanditten.

Farvel til kulhydrater

Man begrænser simpelthen sit indtag af kulhydrater, gerne til mellem 20-50 gram om dagen. Fordi kroppen bruger kulhydrater som sin primære energikilde, vil den lige pludselig mangle det. Det medvirker, at kroppen finder energi på en anden måde. Den er jo ret smart indrettet sådan en krop.

Når den nu ikke kan få kulhydrater, så begynder den i stedet at nedbryde fedt fra kroppen (og det fedt man indtager via kosten). Det sker ved, at leveren nedbryder fedtet og i denne proces omdanner det til ketoner. Ketoner er også en energikilde, som kroppen kan bruge som brændstof udover kulhydrater.

Fedt som primære brændstof til kroppen

Når man begynder at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater, kommer man i ketose. Det er en almindelig tilstand for kroppen at være i, men fordi vi er vant til at kunne smæske os i kulhydrater, så er det ikke så tit, at det opstår naturligt. Men det sker, når kroppen har brugt alle tilgængelige kulhydrater. Kroppen kan typisk lagre kulhydrater i et par dage, men fedt kan den lagre indtil det skal bruges. Derfor er det kulhydraterne, der først bliver brugt som brændstof og ikke ens fedt. Hvis man så spiser kulhydrater hver dag, så er det altså disse, som kroppen primært bruger som brændstof.

Når man kommer i ketose, betyder det samtidig, at ens insulinniveau sinkes. Insulin lagrer fedt og når der er mindre insulin, lagres der mindre fedt samtidig med, at man forbrænder mere fedt (fordi fedt bliver den primære energikilde). Derfor oplever man ofte hurtigt og effektivt vægttab ved en keto diet.

De ikke så fede bivirkninger

Jeg er ikke blåøjet og jeg undersøger selvfølgelig også, hvad der kan være af negative effekter ved en så radikal kostændring. Det kan bl.a. medføre til en såkaldt “keto influenza”. Det giver nogenlunde samme symptomer som ved en helt regulær influenza. Og her på 6. dagen kan jeg godt mærke lidt af det. Jeg er lidt svimmel, føler jeg har lidt feber og er lidt træt. Men intet der som sådan er slemt eller påvirker mig på anden vis.

Derudover skal maven så absolut vænne sig til, at den får en anden kost nu. Den er langt mere fedtholdig end tidligere, og det skal maven også vænne sig til. Ikke at det er en dårlig ting, men det er en ændring, der også er drastisk. Især sådan fra dag til dag. Som åbenbart er sådan, jeg bedst fatter at gøre tingene.

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke længere går og småspiser hele dagen. Det gjorde jeg meget før. Lige lidt her og lidt der. Hvilket selvfølgelig også løber op. Nu er det tre store måltider og én snack pr. dag. Det er mærkeligt, men helt sikkert meget sundt for mig at prøve.

Men hvorfor en diet?

Ja, hvorfor egentlig en diet? Fordi jeg gerne vil kickstarte et vægttab og mine handlinger omkring en sundere livsstil. For jeg har været rigtig sund før i tiden. Men det er et stykke tid siden, at jeg sidst tog min livsstil op til revurdering. Ærlig talt ændrede meget sig, da jeg blev single for 2 år siden. Det gør ligesom noget ved ens hverdag, at ens (eks)kæreste flytter ud. Jeg skulle finde mig selv igen, finde nye rutiner og glemme gamle. Sikke et mas. Men selvfølgelig for det gode.

Det betød, at jeg nu skulle gennem en proces og finde mig i denne nye situation. Og bedst som jeg var faldet til nye vaner og rutiner, så dukkede ham Nicolai op og ruskede op i min hverdag (og mit hjerte). Det betød selvfølgelig en masse kærestetid, hvor man jo godt kan have tendens til at vælge sofaen med kæresten fremfor timer i træningscentret. For man lærer hinanden at kende, man drikker vin til langt ud på natten, man hygger om morgenen med boller og kaffe og Mads & Monopolet. Og man hygger fredag og lørdag (og søndag) aften med snoller, god mad og hjemmetid. Man er i en kærestebobbel.

Det er vi nu stadig, synes jeg, i en kærestebobbel. Omend den er blevet lidt mere praktisk og rutinepræget. Den er nu stadig fyldt med romantik også. Hverdagsromatikken. For den er vi gode til at passe på, men det er selvfølgelig et helt andet indlæg.

Anyyyyways! Så har jeg bare lige brug for en stor ændring i mine madrutiner for, at det giver mening for mig. Ellers giver jeg simpelthen for hurtigt op. Men når jeg har faste (!) rammer og rutiner, som jeg kan følge, så fungerer det rigtig fint for mig.

Derfor er jeg (ja faktisk VI for Nicolai er også med på vognen) startet på en keto diet. Det er nemt at lave mad, for vi har faste opskrifter, en madplan for 14 dage af gangen og alt er planlagt. Hvilket måske også er derfor, det fungerer så godt for mig. Jeg er en planlægningsminister, der elsker at planlægge mig ud af alting! Hvilket gør, at jeg elsker at følge en diet. For alt er planlagt. Når først jeg har besluttet, hvad vi skal have at spise til hvilke måltider, så er det bare om at eksekvere #nemt.

Det er ikke for evigt, men…

Jeg har ikke planlagt at følge denne diet resten af livet. Det er alligevel et commitment, jeg ikke er klar til. Jeg mener, jeg er kun 29 år! Det er mange år helt at udelukke surt slik og vin. Men det er en øjenåbner for, hvor meget slik og andre usunde ting, jeg egentlig har spist. på. daglig. basis….

For ja det er gået op for mig, at jeg ubevidst har spist et eller andet sødt næsten hver dag i rigtig lang tid. Mine hænder rækker bare ud efter det helt naturligt uden, at jeg reelt tager stilling til eller mærker efter, om min krop virkelig har brug for det her. Det er ret skræmmende, synes jeg. Så derfor er jeg også ret glad for, at jeg bliver mere bevidst om det via denne diet.

Som skrevet, så vil jeg gerne følge denne diet slavisk i 14 dage. Jeg kan dog allerede mærke nu, at jeg har lyst til at se, om jeg ikke kan fortsætte efterfølgende. Det bliver med nogle, helt tilladte og fine, afstikkere. Som et familiebesøg senere på måneden og min fødselsdag (man bliver vel kun 30 år én gang, og der skal damen fandme have bobler og kage!). Og det er ikke noget, jeg vil slå mig selv i hovedet over, men tværtimod bruge som muligheder for at mærke efter igen. Hvad gør det egentlig ved min krop at spise kage og slik efter 14 dage ugen? Er der en mærkbar forskel? Det er der helt sikkert, men hvordan? Så det glæder jeg mig faktisk til.

Har du erfaring med keto og har nogle gode råd? Jeg har slugt virkelig meget læsning på nettet og har, som skrevet, været glad for både Hanne og Jane (Madbanditten), som jeg varmt kan anbefale, hvis du vil vide mere om keto.

Jeg regner med at opdatere ugentlig med #byebyekærestekilo. Både så jeg dokumenterer processen og tvinger mig selv til at tage stilling til ugen, men måske du også arbejder med noget lignende lige nu og kan bruge mine erfaringer som inspiration. Del endelig såfremt det er tilfældet.

Men slankekurer virker da ikke?

Jeg har også tænkt meget over, at det her jo ikke er en slankekur. Det er en kostplan, som jeg følger i et stykke tid med det formål at reflektere over de fremtidige ændringer, der skal til for, at jeg ikke ender med at være ked af det i min krop. Det er ikke en slankekur, det er en metode, hvor jeg kickstarter en ændring i min rutiner, hvad angår mad.

Jeg tror ikke på, at slankekurer virker. Men det virker at holde øje med sit madforbrug et stykke tid, for derefter at kunne mærke efter og se en forskel. Jeg har måske også bare brug for nogle mærkbare resultater i starten for at holde min motivation oppe. Og dét er noget keto hjælper mig med.

Det handler for mig også om at håndtere det, inden det bliver et reelt problem for mig. Inden det ikke kun er pga. mit eget selvbillede, men også min egen sundhed. For jeg har altid været en meget aktiv person, og dét vil jeg også meget gerne tilbage til igen. Jeg har altid trænet, fordi jeg gerne vil være en 75årig, der selv kan bære mine indkøbsposer op ad trappen.

Så denne “kur” er ikke en kur mere end det er en radikal, (men bestemt ikke fanatisk), ændring jeg har brug for, for at starte forfra. Forfra for at få et sundere forhold til både min egen krop, det mad jeg spiser og min træning. Sådan så jeg også virkelig nyder, når jeg spiser fx. bland-selv-slik og ikke bare gør det af rutine. Så jeg nyder at spise et stykke kage og vælger det TIL. Det skal ikke bare spises per automatik, som jeg desværre tror, er hvad der sker lige nu. Så ja, heller ingen fordømmende blikke herfra! Jeg kommer stadig til at spise søde sager og ender ikke som en frelst type, hah! Men jehg vil gerne ende som en type, i mere balance.