Sneaks for the girls

^^ Grønne Nike Air Force // Lyserøde Nike Air Force // Blå Reebok Club C  (de er *savle* lækre!) // Lyserøde Nike w Air Max // Hvide retro Adidas Handball // Grønne Adidas Campus ^^

Jeg går i meget forskelligt fodtøj, og min skosamling spænder vidt fra Dr. Martens, over Jeffrey Cambell, over stiletter, over støvler og sidst, men ikke mindst over sneaks!

Til hverdag har jeg ofte hæle af den ene eller anden slags på. Det har jeg, fordi jeg bruger meget af min tid på kontoret til hverdag, og derfor ikke er så afhængig af at skulle have behageligt fodtøj på. Forstå mig ret – mine hæle er ikke ubehagelige, men de er ikke oplagte at stå mange timer oprejst i.

Selvom jeg ret tit bevæger mig i på vores 7000 kvm store hus, så er det stadig til at have med at gøre selv i hæle. Jeg skal ikke løbe marathon, og kan godt lide, at jeg kan have lidt finere sko på til hverdag.

Med det sagt, så har jeg også tit sneaks på. Det er især når jeg er på arbejde i weekenden, og jeg skal tonse op og ned af vores entrétrappe, gennem koncertsalen og nogle gange også agere bartender. Se SÅ er det ret dejligt at have sneaks på, for efter sådan en aften med 8 timers gåen og stå’en er fødderne, (og kroppen) godt brugt.

Jeg er selv svært begejstret for mine helt sorte Nike Air Force, men ser gerne, at min hverdagssneakssamling snart bliver udvidet.

Jeg går tit en runde hos Dr. Adams i Odense, der er én af mine lokale sneakpushere. De har nemlig ofte nogle farver og modeller, jeg ikke ser andre steder. Og så er butikken bare mega sej. Så slå et smut forbi, hvis du mangler seje sneaks.

Jeg har samlet lidt af butikkens nuværende udbud af lækkert fodtøj til damerne, og jeg vil snildt kunne hapse alle par med hjem. Det ville min bankdame måske blive lidt misfornøjet over, men er det ikke noget med, det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse?