OUTFIT – GULDBRYLLUP

guldbryllup 1

Meget af denne weekend har stået i kærlighedens tegn. Jeg har nemlig været med til en, synes jeg selv, ret stor begivenhed. Nemlig min mormor og morfars guldbryllup. 50 år du. Det er fandme mange års kærlighed imellem to mennesker, og var det ikke for deres kærlighed, så stod jeg ikke her i dag. De blev fejret med pomp og pragt hele fredagen! Med hornorkester fra morgenstunden, og fest og ballade resten af dagen. Det er ikke særlig ofte, at man får lov til at opleve et guldbryllup. Og det bliver formentlig mere og mere sjældent, at det sker. Men så er det godt, at kærlighed ikke er defineret af, hvor mange år man har været gift. Eller om, man er gift overhovedet.

Dagen var inddelt i to begivenheder; et (meget tidligt) morgenarrangement, der bestod af vækning af guldbryllupsparret og åbent hus til morgenmad, og efterfølgende om eftermiddagen og aftenen til god mad og drikke på en fin og lokal kro.

guldbryllup5

Om morgenen var jeg hoppet i jakkesæt og høje hæle. Det var måske lidt business sådan at troppe op i jakkesæt, men de nittede hæle og de skinnende runde solbriller bragte sættet lidt coolness og gjorde det lidt mindre foretningsish. Og så var det bare dejligt, at starte dagen i bukser. Og hvis Carrie kan pull off et jakkesæt til et bryllup, kan jeg vel gøre det samme til et guldbryllup?

guldbrylup3guldbryllup2IMG_0758

Om eftermiddagen havde jeg den fineste blå kjole på fra Acne – se den lige her. 
Og de mest behagelige sko jeg nogensinde har gået i! De er fra Deichmann, og de kan virkelig anbefales.

Sættet ovenover er, med undtagelse af skoene, alt sammen fra H&M. Skoene er fra min kære Ebay. Hvad man ikke kan finde der, er ikke værd at eje.

Dagen i går gik med regenerering efter den lange fest fredagen havde været. Jeg landede sent i går aftes igen i Odense. Og jeg er SLET ikke misundelig på alle de mennesker, der konstant lægger billeder på FB & Instagram (eller snappen!) fra Tinderbox. Nej nej, det ser vildt kedeligt ud, og slet ikke noget som jeg ville have været med til!
Sandheden er, at med et sidst-på-måneden-su-budget og et guldbryllup, der også fyldte, så var hverken tiden eller pengepungen til at kunne tage afsted. En mulighed havde været frivilligt arbejde, men det kunne praktisk ikke lade sig gøre nu jeg befandt mig størstedelen af tiden på Sjælland denne weekend. Ak – jeg håber, at næste år bliver en mulighed for det ser virkelig fedt ud! Og så må D-A-D så komme og spille i Odense en anden god gang. Pretty pls?!

Nogen, der har/er afsted til Tinderbox og kan berette om, hvordan festivalen er?

KUNSTEN AT INDGÅ KOMPROMIS

 

Jeg tror, at det er en kunst for mange. Det der med at indgå et kompromis. Og det er ikke alle, der kan praktisere denne kunst. Det er heller ikke nemt. Men for pokker; det gør altså hele dit liv en del nemmere, hvis blot du øver dig lidt.

Jeg tænker, at det især må være svært for folk, der meget gerne vil have kontrollen. Som gerne vil bestemme alt. Og Gud bevares – det kender jeg da alt til. Jeg vil også gerne bestemme alt. Eller. Det ville jeg. For jeg har lært, at det kan man altså ikke her i livet. Bestemme alt. Slet ikke, hvis man skal være rar at omgås.

Casper og jeg har været kærester i snart fem år. Fem år. I løbet af denne tid har jeg virkelig udviklet mig, og lært, at jeg ikke kan bestemme alting. Og jeg har lært den uvurderlige lektie, at et kompromis ofte kan være vejen til lykke. For hvem gider egentlig bo sammen med en sur kost, der kun kan være glad, hvis hun får sin vilje? Jeg gider hvert fald ikke. Og jeg gider faktisk heller ikke at omgås mennesker, hvis eneste mål er at få deres vilje. Koste hvad det vil.

At lære kunsten at blive enige om et kompromis kræver, at man begynder at se lidt indad. Og at man lærer at slippe kontrollen. Og SÅ svært er det heller ikke. Jeg er dog ret god til at mene, at min måde er den eneste og bedste måde. Men surprise – det er den ikke. Andres måder at gøre tingene på kan være ligeså gode. Udover at skulle slippe kontrollen, handler det nemlig også om ikke altid at skulle få sin vilje. Det tror jeg faktisk er ret sundt. Nogle gange at opleve, at tingene ikke går som man har planlagt. Et typisk kontrol-freak-tegn. At man planlægger alting i mindste detalje, og går denne planlægning ikke i opfyldelse, ender en sikkert ellers hyggelig begivenhed ofte i skuffelse og sure miner.

Det kan f.eks. være en hyggelig aften med kæresten. Du har set frem til aftenen, og har helt naturligt haft en agende for hvad og hvornår. Og det er som sådan egentlig også fint. Problemet opstår når man begynder at planlægge på andre personers vegne. Det kan man ikke. Har du respekt for de mennesker du omgiver dig med, så ved du, at du ikke bare kan bestemme over dem og deres følelser. Du kan ikke forvente at de makker ret efter dit forgodtbefindende. Ligesom du selvfølgelig heller ikke bare skal rette ind til højre.

Kompromis handler nemlig ikke om at overgive sig. Ligesom ”du får ret, og jeg får fred”, ikke er at indgå et kompromis. Det er mere en hånlig og barnlig overbevisning, at man er sluppet overlegent ud af en diskussion. Det er man ikke. Men er kun hånlig, barnlig og opfører sig nedværdigende overfor andre. Men man skal selvfølgelig heller ikke bare rulle rundt på ryggen, og lade andre om valgene.

At indgå kompromis handler om at kunne forhandle på en respektfuld måde. At blive enige om en tilfredsstillende løsning for begge parter. Et eksempel kan være Casper og jeg i går. Jeg var sukkerhungrende og lokkede med s’mores på vores lille Sankt Hans bål. Hvilket både ville indebære kiks, chokolade og selvfølgelig skumfidusser. Sukker, sukker og mere sukker. I stedet for chokolade og kiks foreslog Casper om vi ikke kunne nøjes med ’fiduserne og evt. spise jordbær til. Og ved du hvad? Det blev vi enige om. Også selvom mit ønske til at starte med indebar hele den sukkerklistrede badulje. Caspers ønske indebar intet sukker. Så et kompromis blev lidt sukker med frugt til. Og vi var begge glade for den løsning. Nu skal det ikke lyde som om, at ALT bliver forhandlet herhjemme for det er selvfølgelig ikke tilfældet. Og det er heller ikke som sådan fordi vi ”forhandler” frem og tilbage og bruger lang tid på en så lille beslutning. Men vi snakker om tingene, har en dialog og bliver enige.

For nogle er kunsten at indgå kompromis noget, der kommer let til dem. For andre skal der reflekteres og arbejdes lidt for kunsten. Det er okay. Så længe det bliver gjort. For jeg nægter at tro på, at man kan gå igennem hele livet uden at indgå et eneste kompromis. Derudover tror jeg, og har jeg selv kunne mærke, at jeg er blevet meget gladere af ikke konstant at skulle bestemme, kontrollere og have ret i alting. At give slip på kontrollen er virkelig en lettelse. Det kræver også, at man kan rykke på skuldrene, sige pfff til nogle ting og komme videre i livet. Især når det drejer sig om små ting. Det kræver, at man kan indgå et kompromis.

ENDELIG SOMMER I ODENSE

Jeg havde nogle ærinder inde i gågaden i Odense i dag. Jeg skulle bl.a. hente et par sko som jeg havde bestilt hos Deichmann. Normalt er det ikke en butik jeg visiterer, men for nylig er en veninde begyndt at arbejde derinde, og jeg måtte derfor ind og sige hej til hende. Og jeg faldt for SÅ mange fine sko mens jeg stod i butikken. Og de var pisse billige tilmed. Når det er SU-budgettet, der bestemmer prisen på de sko man køber, så har skoene en tendens til at ligge i den lidt mere billige ende. Og billige – det er skoene hos Deichmann altså. Men de er samtidig SÅ flotte og meget behagelige at gå med.

2015-06-23 18.09.30

Jeg fik derfor hentet de bestilte sko – jeg kan ikke finde dem på nettet, men bor du i nærheden af en Deichmann kan jeg på det varmeste anbefale at du lægger et visit forbi.

Mens jeg cyklede ind til byen, lagde jeg mærke til, hvor glad Odense by egentlig gør mig. Jeg elsker, at byen er ved at udvikle sig til en storby, og ikke bare en stor by. Odense duftede af… New York. Barcelona. London. Den der varme du ved – som der er i storbyer om sommeren. Og osen og larmen fra bilerne, lysene fra blinklys, cyklerne, der svinger sig ind og ud mellem hinanden. En oxymoron følelse af samhørighed med alle menneskerne i byen, og selvstændighed af min egen person. Måske især en samhørighed med alle de ny udklækkede studenter. Tillykke til Jer og til Jer, der snart kan joine dem. Den følelse af at have udrettet noget, fået huen på, klaret det. Dén er sgu fed.

Min egen studentertid var fyldt med både gode og mindre mindeværdige sider. Ak som 19årig var mit liv fyldt med kompliceret kærligheder og drama. Men hjernen har det med kun at huske alle de gode ting. Og dette gælder heldigvis også for min studentertid. Følelsen af frihed og bedriften at have klaret det. At få huen sat på hovedet af min dejlige søster. Selvom dette også indebar drama! Jeg havde den dårligste oplevelse til min sidste mundtlige eksamen, at dette desværre resulterede i, at jeg stormede ud af lokalet og lige forbi min søster, der ellers stod smilende parat med huen. Heldigvis kom der ro på tingene igen, og min søster kunne stolt placere huen på mit hoved. Ligesom jeg fik lov at gøre med hende nogle år senere.

Nok om gamle minder og drama! Jeg fik klaret alle mine ærinder i dag, der bl.a. indebar at hente en basketball som ”tillykke-med-sommerferie”-gave til Casper. Utroligt som en bold kan gøre så megen lykke! Og jeg fik mærket helt nede i maven, hvor glad jeg egentlig er for at bo i Odense. Efter snart 4 år i byen, er jeg snart ved at falde rigtig til. Men det hjælper undelyneme også at solen er kommet frem her i Odense. Vejret i dag har været fantastisk, og byen bliver virkelig vist fra sin smukkeste side i bragende solskin.

Så nu vil jeg pakke sammen, spise noget æggekage og finde et bål at tilbringe aftenen ved siden af. Glædelig endelig sommer og god Sankt Hans aften.

TRÆNINGSTØJ, DER GODT MÅTTE BO HOS MIG

Apropos søde Mathildes indlæg omkring indholdet af min sportstaske, tænkte jeg, at det ville være oplagt med lidt inspiration til sportstøj jeg selv kunne finde på at hoppe i til min træning. Selvom det at træne ikke fylder særlig meget herinde på bloggen, så fylder det faktisk en del i mit liv. Måske der kunne være interesse for, at jeg uddyber mere om min træning, der formentlig ikke ligner det gængse træningsprogram?

Anyways, her er lidt tøj, der helt sikkert godt måtte lande i min tøjskuffe dedikeret til træningstøj.


træningstøj 1Adidas top // Ærmeløs sweater // Adidas tights // langærmet  
træningstøj 2

Bryder ryg orange // bryder ryg lyserød // mønstrede tights øverst // mønstrede tights nederst // Stryda tights


Generelt er jeg ikke én, der går op i at koordinere farverne på mit træningstøj, så ofte ligner jeg formentlig en omvandrende regnbue. Eller en vagabond. For jeg elsker træningstøj med masser farver og mønstre, og samtidig kan jeg godt være liiidt ligeglad med, hvilket tøj jeg har på nede i centret. Jeg mener. Det er tøj, jeg har taget på for at svede det til.

Har det huller? Fint, indbygget aircon. Er det misfarvet (fordi jeg måske/måske ikke har spildt et helt glas rødvin ud over mig selv i træningstøj – for det er så alvorligt jeg tager min træning)? Nice med autentiske mønstre. Er det en disneytrøje med motiv af Zimba fra Løvernes Konge? Fedt, hver gang jeg ser mig selv i spejlet begynder min indre stemme; “Naaaants een-vwen-yaaaaaaa ma-ba-gee-chi-ba-va en-yaah-ho vwen-ya-maaaaa”. Og ja. Det var introsangen til Løvernes Konge.

Men hvorom alting er, så elsker alle piger nyt tøj. Almindeligt som træningstøj. Og det vigtigste for mig ved mit træningstøj er faktisk, at jeg kan bevæge mig frit i det, og at det ikke er generende at have på. De kriterier opfylder alt tøjet her.

CAPRESE AKA. TOMAT, OST OG BASILIKUM

tomat5Verdens nemmeste, og efter min mening en af de lækreste, salater du kan lave, er en Caprese salat. Det er såre simpelt. Tomat, der bliver skåret i skiver, frisk mozzarella der bliver skåret i skiver, frisk basilikum og nogle dråber god olivenolie dryppet ud over. Her ar jeg dog undladt olien, for fy for pokker, der er mange kalorier i sådan en karl. Og helt ærligt – så vild er jeg heller ikke med olivenolie. tomat4Her er salaten anrettet som en lille hors d’oeuvre inden vi gik ombord stegte kyllingelår! Der er altså ikke noget mere sommerligt end en sådan salat. Det er friske råvarer det hele og intet skal som sådan tilberedes. Så bliver det heller ikke nemmere. Jeg er typen, der spiser tomater som æbler. Jeg elsker tomater. Og jeg elsker ost og basilikum. Man skulle næsten tro, at denne ret var lavet med udgangspunkt i mine smagsløg. tomat3 tomat2 tomat1Mums filibaba!

Denne lørdag går stiafsted med arbejde, en tur i Cafébiografen og forhåbentlig lidt drinks til at runde lørdagen af med. Og måske i morgen en lille tallerken caprese.

ONE SHIRT – 2 STYLES #2

IMG_0440

Oh altså. Jeg ved godt, at jeg lovede et indlæg i går. Men valget overtog simpelthen lige og vandt over alt andet. Det er første valg, hvor jeg virkelig har en mening, og har glædet mig til at stemme. Jeg synes, at det er et privilegium at få lov til at stemme, så det skal man selvfølgelig gøre. Også, hvis det bare er for at stemme blankt og på den måde sende et budskab.
IMG_0449Men her kommer det lovede indlæg. Nemlig den anden måde jeg i denne omgang har stylet den blå skjorte på. Denne gang i selskab med et par løse boyfriendjeans, samme bælte og hvide chucks. Og så de smukkeste blomster fra haven. Nogen, der ved hvilke sort de er?

Dagen i dag er underlyndme gået hurtigt. Det er hele ugen. Faktisk så går tiden bare rigtig hurtigt lige i øjeblikket. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er overbevidst om, at tiden ikke går hurtigere. Det føles bare sådan. Og nogle gange så kan det være svært at følge med. Jeg vil gerne nå så mange ting, men tiden. Den løber bare fra mig lige i øjeblikket. Jeg vil gerne være hjemme hos min familie, jeg vil gerne ses med veninder, jeg vil gerne træne, jeg vil gerne nå at have kvalitetstid sammen med Casper. Og så vil jeg gerne nå at være mig selv og alene. Er der noget jeg sætter pris på, så er det min alene-tid. Lige i øjeblikket sker der så mange gode og fantastiske ting, som jeg ikke vil gå glip af. Og som jeg er utrolig taknemmelig for! Så jeg sidder lidt tilbage med en ambivalent følelse i kroppen. Over at være glad for alle de dejlige ting, der sker i øjeblikket, og over samtidig at ønske, at der skete lidt mindre.

Jeg prøver at huske mig selv på bl.a. disse råd omkring at håndtere lidt pressede perioder i sit liv. 
Og så prøver jeg ellers på at nyde, at livet i øjeblikket føles som at være i en forlystelsespark, hvor der er fyldt med forlystelser jeg har fri entré til, og hvor der ingen kø er til nogen af stederne. Problemet er bare at vælge, hvilken forlystelse jeg skal hoppe på først.

ONE SHIRT – 2 STYLES #1

IMG_0362Jeg købte denne blå skjorte fra H&M Studio SS15 kollektion, og jeg har ærlig talt haft lidt svært ved at style den. Jeg har haft den på her, og der synes jeg at den fungerede super godt. Både funktionelt ved at skærme for solen, men også sammen med de shorts jeg også købte fra samme kollektion. Nu har den så hængt i mit tøjskabt og hånt mig hver gang jeg har åbnet lågen. Og jeg besluttede den anden dag, at det sgu var nok med dens flabethed. Så jeg lavede lidt “lang skjorte” research, og fandt lidt forskelige inspiration til, hvordan den kan styles. 

Det har endt ud i to dag, hvor skjorten blev brugt til, hvis jeg selv skal sige det, to ret fine outfits.
Det første er dette outfit, hvor skjorten bliver omdannet til en skjorte-kjole-ting.

IMG_0364Her har jeg anvendt et læderbælte, også fra H&M, til at skabe en pæn ramme omkring taljen.  

IMG_0394 IMG_0398Jeg har en gæsteoptræder med her. Min lille hundebasse Temptation. Er hun ikke bare sød, som hun ligger der og kigger op? Ih mit eget lille hunde-mor-hjerte smelter haha!


I morgen kommer #2 outfit op med skjorten, så stay tuned!
ps. HVAD sker der for vejret disse dage? Jeg vil have sommervejr NU!

 

ODENSE ZOO

I går eftermiddags tog Casper og jeg i Odense zoo. Vi har årskort derind til, og det er 2. år, at vi har valgt at købe det. Lige da jeg var flyttet til Odense for fire år tilbage, og så nu. Og det har virkelig været savnet at kunne gå en tur imellem alle dyrene og i de flotte omgivelser, der er i Odense zoo.

IMG_0250Hvordan kan man stå for disse små gedekid? Jeg var SÅ tæt på at springe over hegnet og klappe og ae dem blandt de små børn og deres forældre. 

IMG_0257Smukke smukke giraffer. Jeg er uden ord for deres fantastiske betagende ydre, og for dyrene i det hele taget. Tænk at leve i en verden, hvor denne slags dyr findes. Det synes jeg sgu er utroligt.

IMG_0262Ligesom de smukke zebraer med deres fantastiske mønster.

IMG_0283Åh her var mit hjerte smeltet. Prøv lige at se de små uldtotter, der her har valgt at sove i deres mad.

IMG_0288Jeg sportede (endnu en gang) min jakke fra H&M, og min LBD fra Mads Nørgaard.

IMG_0295 IMG_0311Odense zoo blev i 2013 kåret til Europas bedste zoo blandt zoologiske haver med 250.000-500.000 besøgende om året. Der var 30 zoologiske haver med i den kategori Odense zoo var i, og jeg synes det er pisse flot, at Odense zoo løb med prisen. Haven blev bl.a. anerkendt for deres innovative og nytænkende måde at skabe gode rammer for både gæsterne, men ikke mindst dyrene. Du kan læse mere om prisen her , hvor du også kan finde priser, åbningstider og praktisk info om Odense zoo.

Ps. Denne uge kan du også finde mig på #mitodenses instagramprofil lige her. Hver uge får en ny odenseaner lov til at vise deres Odense igennem instagramprofilen. 

Indlægget er IKKE sponsoreret! Det ville selvfølgelig fremgå, hvis det var det. Indlægget er til gengæld udtryk for egne holdninger og meninger. 

ASOS WANTIES

asos sko 1//1 //2 //3 //4


Asos kan altid få min online-shoppekurv til at skælve. Stort udvalg af mange forskellige stilarter, og til overkommelige priser. Jeg har samlet lidt højhælede sammen, som jeg ville elske at gå sommeren i møde med. Der er bare lige det, at jeg faktisk ikke går særlig tit i højhælede sko. Min ene ankel er ikke så samarbejdsvillig efter, en forstuvning gætter jeg på, fra for mange år tilbage. Den er bare aldrig blevet helt god igen. Men med en sko, der har Twister-isen som hæl så skulle jeg nok kunne få gået med dem! Er de ikke fantastiske!? Helt klart min yndlings af dem alle!


asos wanties sko 2

//1 //2 //3 //4


Jeg burde virkelig også blive bedre til at gå med hæle. Bare små hæle. Med mine 165cm rager jeg ikke højt op fra jorden, og nogle gange føler jeg mig som en hobbit. Der bare er på besøg hos de “rigtige” mennesker. Totalt fjollet. Heldigvis har jeg da ikke store og behårede fødder, og en påtrængende lidt for bleg “hjælper” med mig rundt, hvor jeg går. Hvert fald ikke, hvad jeg har lagt mærke til.

Dagen i dag er gået med arbejde, ergo det ret sene indlæg. Lige nu kører Jurassic Park filmene på DR3 – jeg er kæmpe fan af de film, og må helt bestemt se den nye. Andre, der har set dem tusind gange og har én de bedst kan lide?

 

 

 

5 GODE TIL DINE ØRER #3 GOD WEEKEND

Jeg har lige opdaget noget, hvis jeg selv skal sige det, fantastisk god elektronisk musik. Her ved jeg godt, at mange formentlig allerede er stoppet med at læse. MEN giv det en chance. Det er perfekt til sommerens stille og lidt kølige aftener.

Vi starter denne musikanbefaling ud med tre numre fra den elektroniske duo Odesza. Duoen består af to unge mænd fra Seattle, der sendte deres første album på gaden i 2012. Musikken er i den lidt mere stille genre, og det er G E N I A L T. Jeg har først lige opdaget duoen, og er derfor stadig ved at udforske deres musik, men disse tre numre har kørt på repeat siden den anden dag, hvor jeg faldt over dem.



 

Her går vi videre i denne musikanbefaling til en kunster mange sikkert allerede kender – og hvis ikke, så lyt endelig med nu! Oh Land // Nanna Øland Fabricius laver musik i genren elektronisk pop om man vil. Jeg begyndte at lytte til hendes musik lige da hun havde udsendt hendes første album, og det er stadig musikken fra de første par år af hendes karriere, jeg lytter mest til. Numrene fra den tidligere periode, synes jeg, er mere rå, skøre og finurlige. Det betyder også, at man måske lige skal lytte til sangene en gang eller tre for at sætte pris på dem, men gør det.

Jeg forsvinder fuldstændig ind i sangenes intenderede og musiske skabte univers, og det elsker jeg. Når tonerne, takterne, stemmerne og historien stemmer i ét, og danner en perfekt symbiose, der drager mig ind og lader mig leve i tre til fire minutter i en helt anden verden.


Hermed fem gode til dine ører til den forhåbentlig snart arriverende sommervarme. I dag har vejret været fantastisk i Odense. Jeg har været så heldig at skulle stå i en stand det meste af dagen i dag ved Det Fynske Dyrskue. Det var SÅ hyggeligt, og vejret var perfekt til at stå udenfor.

Hvis du kommer forbi Odense denne weekend, så læg endelig et visit forbi dyrskuepladsen, hvor der både udstilles køer, tyrer, heste og får, der er masser gastronomiske oplevelser og endda lidt et snert af loppemarked. Jeg vil gå en tur med basserne, og ellers hoppe tidligt i seng. Resten af weekenden står på arbejde, og jeg kan virkelig godt mærke, at jeg har stået en hel dag udenfor i solen. Selvfølgelig med solcreme! Husk den solcreme.

OUTFIT// NÆSTEN 90’ER BARN, JULIA ROBERTS & POLITIK

IMG_0183

Altså nu er det ikke fordi jeg siger, at jeg er Julie Roberts. Men mens disse billeder blev taget i går under en herlig venindesammenkomst, synes jeg, at mine ører hørte en veninde sige noget med Julie Roberts og tænder fra det ene øre til det andet. Og nu andre nævner det, så kan jeg da godt se ligheden. Jeg kan hvert fald forestille mig den!

IMG_0192

Og selvom jeg ikke selv er født i 90’erne, så er jeg vel barn af dette fantastiske årti. Og mit outfit i går bragte mange associationer til Beverly Hills 90210 og Kelly. Højtaljede jeans, striber og midterskilning må have gjort udslaget.

Jeg så SÅ meget 90210 da jeg var “barn”. Jeg kan huske, at det blev vist på tv2 hver eftermiddag, og gerne flere afsnit. Det passede lige med, at jeg kom hjem fra skole og skulle have eftermiddagsmad. Andre, der kender det begreb – eftermiddagsmad? Det er genialt. Det er den mad, der ligger imellem frokost og inden aftensmad. Elsker det koncept. Men igen. Jeg elsker mad på alle døgnets 24 timer.

IMG_0195

Aftenen i går blev brugt sammen med fire sødeste søde piger, som jeg kender igennem mit studie. Da vi startede på kandidaten boede vi alle i Odense, og tog toget sammen frem og tilbage. Siden er to piger flyttet til KBH, men vi ses både på kryds og tværs og vi samlede hele flokken i går til en hyggelig grillaften. Nu sommeren endelig har besluttet sig for at titte lidt frem.

Det er lidt sjovt. Jeg er den eneste, der oprindeligt ikke er fra Odense og jeg tror nu efterhånden, at de er ved at acceptere mit sjællandske gemyt og ikke mindst accent. For er der noget jeg gør, så er det at snakke vestsjællandsk! Det får jeg nu nok også at vide og bliver ofte påmindet om.

I går faldt snakken dog ikke på accenter, men alt muligt andet. Vi vender altid verdenssituationen og er sikre på, at vores ideer og forslag ville ændre alting til det bedre. Udover det så er vi store støtter for hinanden, tror på hinanden og bakker hinanden op omkring vores foretagender. Det er fandme dejligt, at føle venskaber i en  blandet gruppe som vi nu engang er. Forskellighed skal der være plads til, og uanset vores differentierede meninger, så rummer vi hinanden og giver plads til disse.

Da snakken derfor kom omkring emnet politik, som jo ellers nok kan være et springfarligt emne, især i disse dage, så holdt vi altså stadig den pæne tone. Noget andre måske kunne lære noget af! Det er fandme næsten tæerkrummende som den politiske tone har udviklet sig. Det er næsten som om, at det for partierne gælder mere om at overbevise befolkingen om hvorfor vi ikke skal stemme på de andre partier, som der drejer sig om at tale deres sag og overbevise befolkningen om, hvorfor vi skal stemme på netop dem. ÆV siger jeg bare. Jeg sad søndag aften og så den politiske debat, og tog mig selv i at sige højt til Casper; Nej, hvor er det bare skide interessant! Min næste tanke var, at nu var jeg fandme blevet voksen! Men jeg ved ikke rigtig, om jeg overhovedet har lyst til at blive voksen, hvis det er sådan man taler og opfører sig overfor hinanden.

Under vores livlige politiske debat i går var der rum til forskellige holdninger, og da samtaleemnet blev erstattet af den mindst ligeså vigtige debat om den nyåbnede Dunkin Donuts i Odense, var det uden sårede følelser eller nogen former for nag. For det er ikke særlig voksent ikke at respektere andre mennesker, deres holdninger og meninger. Fint nok, at vi er uenige, men lad være med at gøre det til personangreb. Efter aftenens afslutning i går blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok egentlig gerne ville være voksen alligevel. Især, hvis jeg kan være det i selskab med flokken af piger fra i går.

IMG_0201IMG_0200

IMG_0202

IMG_0206

Bukser Weekday // Trøje COS // Læderjakke Y.A.S. // Loafers RUDE 

FORLÆNGELSE AF HØJRE ARM OVERVEJELSER

Jeg har aldrig været særlig heldig med mine mobiltelefoner. De er ofte endt deres dage på bunden af en rengøringsspand under udvælgelsen af det perfekte nummer at skrubbe wc’et til, på cykelstier rundt omkring mens der skulle sms’es (som jeg selvfølgelig IKKE gør mere!), eller slet og ret bare valgt at tage livet af dage. Er jeg virkelig SÅ forfærdelig en elektronisk livspartner, at mine telefoner ganske enkelt så det som den eneste mulighed for at slippe for min konstante og ublu afhængighed og misbrug af Instagram, non-stop klapren på det følsomme og sensible touchtastatur og klaustrofobifremkaldende fornemmelser fra diverse glitrende covers. Suk.

telefon

Lige nu er har jeg en HTC One Mini 2 i en ganske farbar kobberfarve. Og den gør det den skal. Tænder og slukker. Lader mig foretage opkald, sende de håbløst umoderne sms’er, opererer app’s, snappe snaps og lægge billeder på instagram.

Men. For der er et men. Den er SÅ irriterende.

Dens ellers udtænkte fysiske genistreg i form af en ergonomisk venlig funktionel udforming er grund for stor frustration når jeg skal trykke på skærmen når telefonen ligger på bordet. Her vælger den nemlig at vippe fra side til side, og lader mig side tilbage ikke kun med en form for landsyge, men også epileptiske agtige kramper i mine fingrer, fordi telefonen skøjter frem og tilbage hver eneste gang, den bliver rørt, hvilket gør det svært at manøvre fingrene de rigtige steder på skærmen.

Kameraet er udemærket. Det tager billeder. Men  gode billeder tager det altså heller ikke. Og selvom det nu heller ikke er fordi, at jeg fanger og foreviger de mest bemærkelsesværdige og uforglemmelige øjeblikke igennem den elektroniske linse, så ville det nu være dejligt, hvis telefonen så i det mindste kunne hjælpe mig i min desperate søgen efter flotte billeder (at lægge på instagram sgu!).

Langsommeligheden er en helt anden side af sagen. Den er ikke ældre end fra den sene vinter ’14, og alligevel skulle man tro, at den havde brug for hornhindebriller, mikrohøreapparat og hjælpeanordninger i form af en mobil hjælpemotor. Ironisk nok. Den åbner app’sne laaangsomt, den jorder rundt i de forskellige funktioner når jeg bruger touchfunktionen, og den må have en vendetta imod bl.a. snapchat. Eller mine venner? For hver anden gang jeg prøver at snappe et billede af uvurderlige øjeblikke alle i min omgangskreds ville dø over ikke at få lov til at overvære (i 10 sekunder og igennem en lillebitte skærm), så melder den sgu fejl, lukker enten app’en eller nægter bare at tage billeder! Den er totalt usamarbejdsvillig i min mission om at være med på de sociale mediers hypede beat.

Så hvad gør en minicomputer afhængig dame? Overvejer en ny telefon sgu.

Men her kommer dilemmaet. For hvilken? Hvilket mærke? Hvilke specifikationer? Jeg har haft iPhone før (4) og var rigtig glad for den. Men tænkte, at jeg da skulle prøve noget nyt. Jeg kan fortælle, at jeg foreløbig ikke skal have HTC igen, så en telefon af dette mærke er udelukket. Men jeg kan forstå at Samsung virkelig er kommet efter det på telefonmarkedet. What to do?

Nogle, der har nogle gode anbefalinger (eller afbefalinger hæh) til overvejelserne omkring en ny telefon, der kan assistere mig i min teknologiske udfordret hverdag?

TING DER IRRITERER MIG GRUSOMT…

0melted

Billedekilde //  Jonathon Kambouris


VED SOMMEREN…

  • Alle de hår på kroppen, der skal fjernes konstant
  • At man skal vente på, at føromtalte hår skal blive lange før de kan vokses væk. Aldrig har mine ben været varmere
  • Når det er så varmt, at mine lår svubber imod hinanden
  • Folk, der ikke kan kende forskel på stranden/poolen og Netto. Nej jeg finder ikke dine bare nipples tiltrækkende her i frugt- og grøntaftdelingen, hvor du står og læner dig over vindruerne med dit bare behårede, sveddryppende tæppe på din brystkasse.
  • Sand. Over. Alt.
  • DMI. NU er det sommer. Hov nej vent. Ej okay men NU ER det altså sommer! Eller det vil sige. I MORGEN bliver det helt sikkert sommervejr
  • Sommerkjoler når det blæser
  • Danskerne, der brokker sig over at det er pisse koldt, for derefter at brokke sig når det endelig bliver varmt
  • At det ikke er passende at drikke rosé hver aften på altanen bare fordi det er sommer
  • Hver morgen nat begynder 1000 fugle på at “synge” lige udenfor vinduet. På det tidspunkt af døgnet lyder det for mig som en syg orgelspiller, der nægter at give op
  • Når min is smelter hurtigere, end jeg kan nå at spise den

JUICER DEN LIGE

Jeg har i lang tid gået og tænkt på at anskaffe mig en juicer. Men hold nu kæft de er dyre! Og hvad så, hvis det alligevel ikke rigtig var noget det der med at juice alting. Så ville det være en ret dyr måde at finde ud af det på. Men så en dag havde Netto sgu en juicer til salg. Til 200 kr. Dét kunne budgettet lige overkomme, og den er flittigt blevet brugt siden!

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan alle de dersens dyre og fancy juicemaskiner fungerer, men jeg er rigtig glad for den her fra Netto! Den gør sgu det den skal – laver juicer!

Jeg har lavet SÅ mange juicer siden den kom ind ad døren, og jeg elsker at starte morgenen med en frisk juice. Derfor vil jeg dele nogle af mine go-to opskrifter, hvad angår juice.

IMG_0097

Jeg er især glad for at spice min juice op med ingefær! Mums! Det er man formentlig enten tilhænger af, eller ej. Men jeg er klart tilhænger! Derudover har jeg altid æbler, appelsiner, gulerødder og rødbeder liggende i skabet eller på køl.

IMG_0087

De fine stribede sugerør gør det heller ikke mindre sjovt at lave juicer. For det skal selvfølgelig til for at kunne drikke juice. Jeg køber mine på ebay – som dem lige her. 

IMG_0101
IMG_0103
IMG_0108
IMG_0118

IMG_0120



OPSKRIFTER

Disse “opskrifter” giver til et mellemstort glas juice. Jeg smider altid isterninger i glasset, så den bliver helt kold, og det optager selvfølgelig også noget plads.

BEETROOT AND CARROT MIX:
Én rødbede, to gulerødder, et æble, 2 cm ingefær. Når du bruger rødbede skal du være opmærksom på, at det for det første farver af pokkers til! Derefter så er smagen meget overdøvende, så kan du ikke lide rødbede normalt, vil du ikke kunne lide det i en juice.

ONLY ORANGE:
Appelsiner, appelsiner og appelsiner! Møg lækkert med en friskpresset appelsinjuice.

GREEN AND ORANGE:
To appelsiner, to æbler og to stænger bladselleri. Smager rigtig friskt, med en skarp smag af bladselleri. Evt. byt bladselleri ud med ingefær. Det er også super lækkert.

GO VEGGIE:
To stænger bladselleri, en rødbede, to gulerødder, et æble og ingefær efter smag. En sund og nærende juice, der både mætter og smager godt.


 


Mulighederne er altså uendelige! Jeg er helt klart mere til de frugtede juicer end de grøntsagede hæh. Men det er jo en smagssag, og man kan prøve sig frem i en uendelighed. Jeg har altid appelsiner, æbler og gulerødder liggende i køleskabet. Så de er kolde og friske til juicen.

Andre derude, der er blevet glade for selv at juice den? Og evt. har nogle gode opskrifter de vil dele? Jeg vil meget gerne prøve nogle nye smage!

 

 

FEATURING HOS MATHILDE MAC DONALD FIT LIFE

Skærmbillede 2015-06-04 kl. 09.57.04 Selvom det ikke fremgår her på bloggen, så bruger jeg relativt meget af min tid på at træne. Jeg er vokset op med diverse sportsgrene, og det at være aktiv har bare altid været en del af mit liv. Jeg har gået til de “obligatoriske” sportgrene som håndbold og fodbold, men det var ikke noget, der fangede min interesse i særlig lang tid af gangen.

Så begyndte jeg selvfølgelig også til gymnastik. Dette holdt ved i mange år, og jeg nåede sågar at få en hjælpeinstruktøruddannelse inden en anden sport begyndte at fylde mere og mere. Jeg begyndte nemlig at dyrke sporten agility med mine hunde. Det gør jeg stadig den dag i dag, og er også instruktør fast en gang om ugen. Det er dog slet ikke på samme plan som for nogle år tilbage, hvor jeg dyrkede agility på højt konkurrenceplan. Det tog rigtig, rigtig meget af min tid, og da jeg begyndte på min kandidat var tiden der ganske enkelt ikke.

I stedet begyndte jeg at træne i OBBC. Jeg har altid trænet fitness og været på hold, men nu begyndte min interesse mere og mere at gå imod det at føle mig stærk og sund, og styrketræning er i dag en stor del af mit liv! I den forbindelse optræder  jeg, eller det vil sige, min sportstaske med indhold hos søde Mathilde.  
Skærmbillede 2015-06-04 kl. 09.57.15Mathilde Mac Donald blogger om Fit Life, sund livsstil, træning, gode sunde opskrifter og mental sundhed. Mathilde skriver selv;

“Jeg hedder Mathilde Mac Donald Alnor, og er en 21 årig odensianer, som lever i en verden fyldt med træning, sund mad og jurabøger. Jeg læser BA jura på Syddansk Universitet og er Fitness – og Holdinstruktør i OBBC. Mit virke som instruktør drives uden tvivl igennem min store passion for den sundhedsbevidste verden. jeg er derudover også under uddannelse som personlig træner igennem Fitness Institute og forventer at være færdig september 2015. Jeg går ind for en balanceret sundhed, som ikke skal være fanatisk.”

Hun har selv afsløret indoldet af hendes træningstaske her, og har desuden lavet et indlæg med bloggeren Nadja Vienberg om indholder af hendes træningstaske her.  

Jeg synes, at det er ret interessant og spændende at se, hvad andre gemmer i deres træningstasker. Måske man kunne lære noget af hvad andre bruger af ting til deres træning. Og så er jeg også pisse nysgerrig hæh! Smut hvert fald over hos Mathilde, hvis du også er nysgerrig.

GODE MÅDER AT HÅNDTERE EN STRESSET PERIODE PÅ

Der er sikkert rigtig mange af Jer derude, der sveder over eksaminerne i øjeblikket. Det kan også været, at der er mange ting, der skal ordnes, inden ferien på jobbet kan nydes med god samvittighed, eller måske er du bare i en periode af dit liv, hvor der sker mange ting. Uanset hvad der er grunden for, at du oplever en stresset periode i dit liv, så har vi alle prøvet det. At skulle gennemgå perioder , hvor der var mange ting at tage stilling til, mange ting at skulle ordne og overkomme og mange ting at skulle håndtere.c24d48c700d89aa44b205bb04bf13aab

Det er ikke altid let at se sig ud af disse perioder, og kunne fornemme lyset for enden af tunellen. Hvis du sidder midt i en eksamensperiode ved du, hvornår du igen får lidt mere luft i hverdagen. Men hvis du bare har en travl periode i dit liv kan det ikke altid være lige nemt, at skulle komme igennem fordi du ikke ved, hvornår tingene igen bliver lidt mindre presset.

Uanset grunden for, at du føler dig stresset findes der flere måder at håndtere dette på. Her kommer nogle ting jeg selv prøver at praktisere, hvis jeg føler at jeg er i perioder med lidt mere tryk på (end hvad godt nogle gange er).


 

  • Vælg ud, hvad du vil bruge din tid på. Det kan ofte være svært, at skulle sætte sig selv foran andre, men det er altså hvad du skal gøre i en sådan periode. Prioriter dig selv og dine nærmeste. Lav en liste over de ting, der er vigtigst for dig i dit liv. Og prioriter dem. Sæt det øverst, der gør dig glad. Uden at tænke på andres forventninger. Hvilket bringer mig videre til næste punkt.
  • Sig nej. Det er virkelig det vigtigste, hvis du føler, at du har en stresset tid. Lær at sige nej til de ting, personer eller sammenkomster, der stresser dig mere. Hvad hjælper det, at tage med til moster Odas 48års fødselsdag, hvis det eneste du sidder og tænker på under hele sammenkomsten er, hvornår den slutter? Sig nej til de ting, der ikke bidrager positivt til dit liv. Dette kan være rigtig svært. Man kan være bange for at skuffe andre mennesker. Men stressede periode kommer og går. Mens de står på gælder det altså om at kunne prioritere og sige nej.
  • Find ud af, hvad der giver dig ro, og tillad dig selv at bruge tid på det. Finder du ro i at læse en bog og leve dig helt ind i en anden verden? At læse blogge? At dyrke motion? At støvsuge alle fnullebørgerne op? Så brug noget af din tid på det.
  • Lær at alting ikke skal være perfekt. Nogle gange skal tingene bare gøres så du kan komme videre. Det er bedre, at de bliver gjort færdige til tiden, end at du ikke når det fordi du flueknepper.
  • Brug en kalender online eller på papir. Det giver overblik, at kunne se tingene visuelt i stedet for at have dem i dit hoved.
  • Skriv alting ting. Skal du huske at handle ind på vejen hjem fra arbejde? Skriv det. Skal du træne? Skriv det i kalenderen. Skal du ringe til banken? Skriv det ned. Alt det du skriver ned, er der meget større sandsynlighed for, at du husker at gøre. Om det er på post-it’s, i en kalender, i en notesbog. Det er lige meget. Gør det en vane at skrive alting et sted, du kan vende tilbage til og se præcis, hvad det er du skal huske. Måske på mobilen eller computeren?
  • Sørg for at starte din uge med et godt overblik. Læs bl.a. dette indlæg om, hvordan du starter din mandag morgen godt. Bl.a. med at få et overblik over, hvad den kommende uge byder på. På denne måde får du et overblik, og du kan planlægge dine dage. En god ting kan også være en ”dagens to-do-liste”, du kan krydse af i løbet af dagen som du får klaret tingene. Intet er mere tilfredsstillende, end at tjekke tingene af på sådan en liste.

LIDT MERE EKSAMENSRELATERET

  • Lav en læseplan for din uge. Hvad skal du nå at læse/skrive? Hvad er realistisk.
  • Husk at sørge for pauser til dette. Ingen kan sidde en hel dag fra 8-17 fuldt koncentreret. En måde at gøre dette kunne være med en plan for dagen. Måske er du bedre koncentreret om aftenen end om dagen. Så må du planlægge efter det. En dagsplan kunne f.eks. være;
    • 8-9: Stille morgen med god morgenmad, en kop kaffe eller juice.
    • 9-10.30: Læsning/skrivning
    • 10.30-10.45: Pause
    • 10.45-12.15: Læsning/skrivning
    • 12.15-13: Frokost.
    • 13-14.30: Læsning/skrivning
    • 14.30-15: Pause. Evt. indlagt en lille gåtur/eftermiddagskaffe eller snack.
    • 15-16.30/17: Læsning/skrivning
  • Husk at holde fri! Helt fri! I stedet for konstant at sidde foran computeren eller bøgerne. Det nytter ikke noget, hvis du aldrig føler at du har fri. Betragt eksamensperioden som et job. Vær intensiv i de periode du læser/skriver, og husk at koble af i dine pause.

 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse råd. Gør du selv noget specielt i stressede perioder, der gør det nemmere at komme igennem?

OUTFIT // HISTORIEN OM JAKKEN FRA H&M

IMG_0043

Dagene går hurtigt for tiden. Weekenden har stået på arbejde, og afsked med en kær kollega. Dette indebar selvfølgelig lidt for mange (gode og stærke!) mojitos lørdag aften. Men altså når rommen er blevet importeret direkte fra Cuba, så er der altså bare ikke noget at gøre.

IMG_0046

Jeg fik dog brugt en halv time den anden dag i H&M efter job. Det er altid pisse farligt. Jeg har det lidt ambivalent med H&M. De laver godt nok mange forskellige slags styles, og det er formentlig også deres force. Men det kan næsten også gøre det uoverskueligt at finde noget man gerne vil have med hjem. Måske jeg bare er vokset fra meget af deres tøj? No matter what, så finder jeg altså indimellem krukken med guld for enden af regnbuen, og dette gjaldt sig den anden dag. Jeg har i lang tid sukket længe efter denne jakke. Jakken som jeg så, rørte ved og sukkede over. Perfekt kombination af pink og fugle. Men som jeg alligevel besluttede jeg ville lade hænge for at tænke over om den nu også var noget. Så hjem med mig og mærke efter. Det gør jeg altid, hvis jeg er i tvivl om der er noget der skal med hjem. (U)lykken denne gang var dog, at da jeg havde besluttet mig for, at JA den var sgu det værd, så var den altså væk. Ak!

Men så den anden dag så jeg den. En ansat fimsede rundt med den i armene, mens hun hængte prøvet tøj på plads. Så jeg snuste efter hende imens hun hængte trøjer, toppe og kjoler på plads. Indtil der tilsidst kun var jakken tilbage. Endelig fandt hun en plads til den. YES! Jeg fløj hen til stativet så ubemærket og ikke-stalker agtigt det nu kunne lade sig gøre. Og der var den. Den fine pink jakke med fugle på. I str. XL. Den var ALT for stor. Den ville jeg ikke kunne lade gå som oversize. Så jeg drog et suk, og tænkte at så var det det.

Jeg havde egentlig opgivet kampen om at finde noget brugbart på daværende tidspunkt. Kunne ikke overskue det. Tusind mennesker, to dage efter lønningsdag. Butikken lignede, som jeg udtrykte det da jeg var 6 år gammel, et ødelagt WC. I stedet for porcelæn lå der dog bøjler overalt, accessoriesafdelingen lignede en glimtende vandlås der havde givet op og de ansatte mindede i høj grad om vvs’eren der stod overfor en umulig opgave.

Men så. Der midt imellem ødelagt porcelæn og glimtende lort der hang den. Denne fine jakke.

IMG_0048

Den måtte med ind i prøverummet. Og her var et ødelagt WC pisse (hæhæ) lige meget. For selv i prøverummets uretfærdigt sandfærdige lys var jeg forelsket.

Vi levede lykkeligt til vores dages ende. Eller indtil jeg bliver forelsket igen.

Så dét var historien om, hvordan én jakkeulykke i sidste ende endte lykkeligt. Når enden er god er jakken endnu flottere! Er det ikke sådan den er?

IMG_0066IMG_0071