POSTKORT FRA TYRKIET: OUTFIT OG AFVEJE

tyrkiet outfit 1De sidste par dage har vejret her været SÅ godt! Temperaturen er steget fra de ca. 17 grader til 25. I skyggen. I går delte vi derfor dagen fornuftigt op, og brugte formiddagen på at tan’e og eftermiddagen på at tage ind til byen Manavgat. Manavgat er en større by med mange færre turistfælder og “rigtige” butikker. Det er mærkbart at Side, og Evrenseki især, har en industri, der er centreret omkring turister. Og det er faktisk ikke særlig tiltrækkende.

Jeg kan derfor på det varmeste anbefale, hvis du selv skal til Side eller omegn, at bruge en dag i Manavgat. Vi valgte at tage afsted i går, fordi der hver mandag, er et stort marked i byen. Både det “almindelige” marked med masser kopivarer og turistfælder, men også et “traditionelt” marked. Et meget autentisk marked, hvor bønderne fra de nærtliggende bjerge sælger deres afgrøder. Vi fandt dette grønt- og frugtmarked for to år siden. Vi havde på det tidspunkt købt en guidet tur på Manavgatfloden, og blev efterfølgende sat af ved det  “almindelige” marked. Sikkert en aftale de lokale guider havde med markedet. “Så kan vi lige læsse de dumme turister af her to timer inden vi kører dem hjem.” Men vi fandt altså det fantastiske traditionelle marked dengang og igen i år. Det er klart et besøg værd, og der kommer bestemt også billeder op derfra!

Lige nu handler der dog om disse billeder vi tog i dag under en af vores gåture. Vi er nemlig RET glade for at gå ture og opleve. Således bragte vores lidt ukendte rute os i dag, igennem hvad vi tror var en anden hotelgrund! Vi daskede bare lidt omkring og lige pludselig gik vi igennem en meget fin park med en kæmpe olympisk swimmingpool og vandland. Og vagter. Der sikkert tænkte at vi boede på det hotel som poolen hørte til. For de sagde da ikke noget da vi gik igennem ud- indgangen til resortet. Ups. Så let kan man kommer på afveje.
Imens vi udførte vores ugerninger var jeg iført dette lækre sæt fra H&M’s Studie SS15 kollektion. Perfekt med en langærmet let skjorte og korte shorts efter en dag ved poolen. Så kunne skuldrene få lidt sol-hvile og benserne kunne få lidt mere sol. Og så selvfølgelig min hat ej at forglemme! Den har virkelig været uundværlig på denne tur! Jeg synes, at det lige er en lille upgrade fra en varm kasket, og den bringer lidt Ernest Hemmingway over outfittet. Hvilket jeg synes er ret fint!
tyrkiet outfit 2Hvordan er vejret derhjemme i DK? Må indrømme, at jeg virkelig ikke rigtig følger med i,  hvad der sker derhjemme denne uge. Jeg har bare ville nyde, nyde og nyde, at jeg er her lige nu. Men en update herinde kunne jeg ikke dy mig for. Nu sukker Casper dog lidt højlydt over tastaturets klimpren og klapren, så jeg vil lukke ned for i aften!

For en lidt tiere opdatering kan du smutte ind på instagram, hvor jeg poster hver dag!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *