Mine overordnede tips til Marakkech

Marokko. Destinationernes destination. Sådan føles det for tiden. Alle rejser til det eksotiske, varme land, hvor keramikken er farverig, maden er anderledes og kulturen berigende.

Jeg vil gerne tilbage igen. Det er otte måneder siden, jeg var afsted. Jeg valgte at tilbringe 14 dage under heftigt varme himmelstrøg helt alene.

Jeg har et indlæg parat omkring min oplevelse ved at rejse solo. Det er ikke noget, jeg havde prøvet før, men klart noget jeg kan anbefale. Jeg vil også meget gerne rejse alene igen. Jeg skal bare lige finde ud af hvortil og hvornår.

I dag vil jeg dele nogle overordnede tips og gode råd til Marrakech. Mine tips er helt sikkert præget af, at jeg rejste alene, men de er formentlig også brugbare, selvom du har andre med på din rejse. Jeg tipper både ret lavpraktisk om nogle ting, jeg synes havde været rare at vide, inden jeg tog afsted – og om nogle ting, der er mere meta i sin form. Senere kommer der et indlæg om et par af de steder, jeg var mest begejstret for at have besøgt. Både for at spise og for at opleve. Men for nu – gode råd!

  1. Inden du lander er det en god ide at have styr på, hvordan du kommer fra lufthavnen til byen. Jeg havde booket en riad i Medinaen, og jeg anede ikke rigtig, hvordan det var nemmest at komme derhen. Jeg havde læst noget om busser og offentlig transport, men helt ærligt så orkede jeg ikke at bakse med busser efter min lange rejse. Jeg valgte derfor en af de taxaer, der holder i hobetal foran lufthavnen. Du skal ikke betale meget mere end 100 dirham for en taxa ind til Medinaen. Jeg betalte selv 150 dirham den ene vej, indtil jeg lærte taksterne at kende. Og de vil gerne presse prisen op!
  2. Hvis du tager en taxa, så sørg for enten at kende den eksakte adresse på dit riad eller hotel, eller find en lidt større plads i nærheden, hvor du kan blive sat af og evt. blive hentet af din vært/hotelpersonale. Sørg for at have styr på det her INDEN du lander. Jeg endte med at stå mega forvirret på en “plads” tæt på  mit riad uden nogen som helst form for kommunikationsmulighed og vente på min vært fra mit riad. Det var ikke en fed situation at stå der helt alene et sted, jeg aldrig nogensinde havde set før. Et kort øjeblik troede jeg faktisk bare, at taxachaufføren havde sat mig af, fordi han ikke orkede at høre på mig længere. Heldigvis hentede min vært mig kort tid efter, og jeg fandt hurtigt ud af, hvad pladsen hed og hvordan jeg kunne komme frem og tilbage derfra.
  3. Lad være med at gå rundt med din telefon og Google-maps fremme. Folk spotter lynhurtigt, at du leder efter vej og de vil meget gerne “hjælpe” dig. Ofte med det resultat, at du ender et helt forkert sted, og skal betale dig fra at finde vej igen. Eller at du ender inde i en butik, hvor den hjælpsomme sjæl, gerne vil sælge dig hint og dette.  Jeg fandt kun min telefon frem, hvis jeg skulle tage et billede eller to eller, hvis jeg var helt lost på min vej. Evt. gå ind i en kiosk og kig på din telefon, mens du køber noget at drikke.


  4. Hvis du vælger ikke at købe et taletidskort med internetadgang, så sørg for at downloade kort på Google-maps, når du er på wifi. Det virker skidesmart og jeg brugte det meget. Jeg valgte nemlig at “slukke min telefon”, når jeg ikke var på mit riad. Det gav mig en frihed, at jeg ikke skulle konfronteres med, hvad der skete derhjemme hele tiden. Jeg nød mine ture udenfor riaden meget mere, fordi jeg ikke konstant kiggede på min telefon.
  5. Find evt. et fast rute fra dit riad/hotel til Djema El-fna. Det er den store plads, som alle snakker om. Det er også Djema El-fna de lokale meget gerne vil guide dig vej til. Når du er på pladsen, kan du meget nemmere finde rundt derfra. Hvis du farer vild, så gå ind i butikkerne og spørg om vej. De har mindre tendens til at ville opkræve overnaturligt mange penge for at lede dig på rette vej igen.
  6. Hæv dirham i hæveautomaterne. Det er en god ide at have lidt dirham på lommen fra lufthavnen, men tjek lige kursen derinde, for den kan være sindsyg høj. Så hellere bare veksle lidt i lufthavnen og find en hæveautomat i byen. Der ligger flere tæt på Djema El-fnja.
  7. Husk at du helst ikke skal drikke vandet fra vandhanen. Den smager i hvert fald mega meget af svømmehallen fra min barndomssvømmetimer. Not good. Not good at all. Jeg børstede fint tænder i det. Der er jeg ikke så sart. Men evt. hav en vandflaske til at stå på badeværelset. Det havde jeg, så jeg kunne skylde min tandbørste i “rent” vand.
  8. Apropos vand; husk at drikke massevis af det. Jeg havde ikke køleskab på mit værelse, men køkkenet i mit riad var til fri benyttelse – herunder også køleskabet. Jeg købte store dunke vand – fem liter mindst – til at have stående i køleskabet. Tro mig – jeg drak i hver fald tre liter om dagen, hvis ikke mere. Jeg var også afsted da temperaturen var omkring mellem 30-35 grader og de sidste par dage sneg den sig op på de 45ish. Det var varmt, og det er vigtigt at huske det kolde vand. Især fordi det bliver varmt lynhurtigt. Hav gerne mindre flasker med dig, når du skal ud. Gerne to halvliters – dem når du hurtigt at drikke, hvis du slendrer rundt ligesom jeg. Du kan selvfølgelig også købe vand i de fleste kiosker på din vej, men det er rart at have med sig.
  9. Hvis du ryger, hvilket du selvfølgelig ikke gør!, men hvis du gør, så kan du kun købe cigaretter enten i meget store supermarkeder, hvilket der ikke som sådan findes nogen af i Medinaen, eller i særlige kiosker, der har tilladelse til at sælge cigaretter. Det er nemlig ikke alle steder, de må det. Du kan kende den særlige slags kiosk på et skilt de har hængende ude foran. Det har et symbol med tre cirkler sat sammen.
  10. Og lad lige være med at gå rundt og ryge alt for meget på åben gade. Det er ikke pænt – slet ikke hvis du er kvinde. Og sådan er det bare.

  11. Husk at dække skuldre (evt. albuer) og knæ til, når du er ude af din riad. Marokko er et muslimsk land, og mange kvinder går også med slør. Det er dog ikke alle, og især mange unge kvinder går uden slør. Og det er ikke ford du skal have slør på, men af respekt er det en fin markering at dække sig lidt til. Skik følge eller land fly. Derfor havde jeg altid enten t-shirt eller langærmet på og en lang nederdel eller lange, løse bukser. Det er simpelthen bare god stil IMO. Det gør i øvrigt også, at du ikke får giga lange blikke med på din vej. Vi ville sgu også kigge langt, hvis der gik en mand forbi på gaden med røven bar, og det er altså næsten samme princip i Marrakech med tynde skulderstroppe og små shorts. Det er ikke fordi, du bliver antastet i den mundering, men du bliver altså gloet på, fordi kulturen ikke er vant til den slags outfit. Igen af ren respekt for det land du besøger, så dæk dig til. Så er det jo heller ikke værre.
  12. Det var i øvrigt heller ikke noget problem for mig at gå rundt alene. Selvfølgelig blev jeg kigget lidt på, men jeg er også næsten gennemsigtig og skiller mig ud fra folkemængden. Jeg følte mig aldrig utryg, og de fleste mennesker jeg mødte på min vej havde gode intentioner. Det handler også om, ikke at være en idiot, hvis du rejser alene. Som jeg sagde til min familie inden jeg tog afsted “det jo ikke fordi jeg kigger ned af en mørk gyde om aftenen og tænker, nææ dét er da en god ide at gå derned!”. Hav din fornuft og logik med dig, og du kan fint begå dig alene.
  13. Far vild i souken. Du finder altid ud igen. Souken er Marrekechs svar på… Ja jeg ved det ikke helt. Et loppemarked gone crazy. Det er fyldt med alskens små bode, der sælger alt mellem himmel og jord. Det er for det meste det fine keramik, du sikkert har set på Instagram flere steder. Store flotte tæpper og pudebetræk, messinglamper, sko i massevis, smukke lædertasker, krydderier og taginer. Og prut for Guds skyld om prisen i souken! Hvor meget du prutter, afhænger lidt af dit krejlergen og samvittighed. Ofte syntes jeg, at priserne var så lave, at jeg næsten ikke pruttede om prisen. De sidste tre dage gik jeg dem virkelig til stålet, men jeg ved alligevel, at jeg sagtens kunne have fået tingene med hjem billigere. Det handler også om, at både du og den handlende får en god pris og ikke mindst en god oplevelse. Vær heller ikke bange, hvis de byder på te inden, under eller efter handlen. Deres myntete er tradition at drikke, så tag endelig imod den.
  14. Køb mad fra gadeboder. Jeg elskede at købe alt muligt mærkeligt mad til frokost, og det er virkelig billigt. Det kan generelt anbefales at købe mad fra gaden – jeg savner deres store, friske og virkelig saftige ferskner. Du ved – dem med pels. Jeg havde dem liggende i køleskabet og spiste ofte en eller to når jeg stod op. Et kg kostede om omegnen af 12 kroner. Billigt, billigt!
  15. Det frister at handle en masse i souken allerede de første dage. Men vent lidt til du har været der et par gange og måske vænnet dig til stemningen derinde. Jeg købte næsten alle de ting, jeg havde med hjem de sidste par dage på min rejse. Så fylder det heller ikke på dit værelse.
  16. Det er de færreste steder, de serverer alkohol om aftenen. Der skal du gerne ind til den nye bydel. Man kan heller ikke købe alkohol alle steder, og deres afdelinger med alkohol lukker tidligere end resten af butikken. Jeg købte af to omgange lidt forskellige øl og vine, som jeg nød om aftenen på tagterrassen.
  17. Smil, vær høflig, men bestemt. Især overfor gadehandlerne, der konstant prøver at råbe dig op. Sig nej tak med et smil. Jeg lærte et par arabiske og franske gloser. Fransk er mange steder i Marokko deres 2. sprog, ligesom vi har engelsk. Du kommer langt, hvis du kan lidt af begge sprog og selvfølgelig også engelsk. De forstår engelsk de fleste steder og mange taler også gebrokkent engelsk.

Det var vist mere end rigeligt med tips til Marokko og Marrakech for nu. Jeg har, som skrevet, et indlæg i ærmet parat med de steder, jeg helt sikkert gerne vil opleve igen, når jeg en dag skal tilbage til Marrakech. For det skal jeg bestemt.

Har du selv nogle tips til byen eller drømmer om at opleve det farverige land?

 

Dagdrømmeri

Jeg tramper i pedalerne. Jeg kan ikke finde ud af andet. Det skal gå stærkt. Jeg overhaler en pige foran mig. Tjekker, at jeg er kommet langt nok foran til, at jeg kan holde til højre igen.

Mine tanker flyver. Jeg er en dagdrømmer. Af den slags, der opfinder scenarier, der sikkert aldrig kommer til at ske. De er rare min dagdrømme. De er fulde af håb, ønsker og… drømme.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kunne drømme om de ting, der sker for tiden. Nogle gange overgår virkeligheden min fantasi.

Jeg rækker min højre arm ud. Jeg er en fast tilhænger af, at vi skal kommunikere til mennesker omkring os, hvor vi er på vej hen. Både for deres og vores egen skyld. Jeg bander ofte over dem, der ikke giver mig besked.

Det var nok ikke i mine drømme, at jeg skulle være her i mit liv, hvor jeg er i dag. At jeg skulle være alene. Single. Men det er jeg. Jeg er lykkelig i dag. Det var jeg også, da jeg havde en kæreste. Min egen lykke er altid det vigtiste for mig.

Det slår mig, at jeg lyder egoistisk. Det er jeg nu ikke. Jeg er bare mig selv. Min egen lykkes smed.

Solen glimter og jeg kniber mine øjne. Jeg har svært ved at se, hvad der sker foran mig. Jeg sænker ikke farten af den grund. Jeg kan mærke, at sveden finder vej på min ryg. Små dråber begynder at forme sig. Jeg bander af mig selv over, at jeg ikke kan finde ud af at sænke farten. Jeg aser og maser.

Jeg er en aser. Sådan én, der aser. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal have det med det. Jeg har det nu ret fint. Nu jeg tænker over det.

Jeg nyder mit selskab. Mit eget selskab. Det har altid været en prioritet for mig. At kunne give mig hen til mine tanker. Måske er det derfor, jeg dagdrømmer så meget?

For tiden er dagdrømmeri ikke noget, jeg har særlig meget tid til. Alligevel formår jeg at gøre det. Indimellem alle de andre tanker og projekter.

Jeg drømmer om fremtiden. Om fortiden. Om nutiden.

Jeg drømmer om varme lande. Om det kolde nord. Om andre mennesker.

Ofte drømmer jeg om relationer. Om hvad jeg ville sige og gøre, hvis jeg helt selv kunne bestemme en oplevelse.

Tit drømmer jeg om, hvad jeg ville have gjort anderledes. Jeg fortryder ikke ting, jeg har gjort. Men jeg drømmer alligevel tit om, hvordan jeg kunne have gjort dem anderledes.

Det er sjovt med drømme. Nogle gange sker de. Ikke fordi de går i opfyldelse. For jeg ønsker ikke ting. Men jeg har prøvet, at mine drømme er sket i virkeligheden.

Måske er det sundt at drømme? Måske er mine drømme med til, at jeg ubevidst får mål?

Jeg rækker min venstre hånd i vejret. Kigger mig bagud. Mærker at sveddråberne har manifesteret sig til flere. Jeg sukker over min egen utålmodighed. Det kan bare ikke gå langsomt. Jeg sætter venstre fod i jorden og finder fæste med den højre. Stopper helt op og kigger fra side til side.

Så afsted igen. Helst i fuld fart. Jeg har ikke tid til pause. Eller til at ændre farten. Jeg bander lidt over vinden. Den hiver fat i min store cykelkurv. I blæsevejr hader jeg den. Når jeg handler elsker jeg den.

Jeg har et ligeså kompliceret forhold til mine dagdrømme. De giver mig et pusterum i løbet af dagen. De giver mig tænkepauser, hvor det er nødvendigt.

Jeg drømmer om en mand. De drømme har jeg ikke så mange af for tiden. Mest fordi jeg har det rigtig godt, hvor jeg er i mit liv lige nu. Ved at være mig selv.

Jeg forestiller mig, hvordan vi griner sammen. Hvordan han synes, hundene er søde. Hvordan vi henter mad og spiser sammen.

Så hiver vinden igen fat i min kurv og jeg glemmer, hvad jeg drømte.

Rundkørsler er sjove at komme forbi. De kræver mere opmærksomhed. Mere kommunikation. Jeg hiver min højre arm ud til siden og drejer ned af det sidste stykke på min vej.

Nu går det let. Det går ned af bakke, og jeg tramper endnu hårdere. Får mere fart på. Nu mærker jeg vinden på mine kinder. Min øjne løber i vand pga. kulden. Farten bruger jeg på vej op ad bakken. Det giver momentum.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg opfinder mine drømme…

Jeg ved bare, at jeg gør det.

 

En musisk forelskelse og tip til jer

I mit sidste indlæg fortalte jeg om, hvor glad jeg er for musik. Især for at opleve musik live. Det gør bare noget helt specielt ved kroppen og sindet, når jeg står til en koncert. Lyden, det taktile ved oplevelsen og selvfølgelig tit kolde øl! Hah!

Men jeg hører virkelig også meget musik bare generelt. Hvilket betyder, at jeg ofte falder over ny musik, som jeg forelsker mig hovedkulds i. Det vil jeg gerne dele med jer, for der er ikke noget bedre, end at være den, der præsenterer ny, fed musik, som andre mennesker også bliver forelsket i.

I går sad jeg og surfede rundt på Spotify. Det er ret tit, jeg finder ny musik på den måde. Ved bare at surfe rundt på de forskellige streamingtjenester. SoundCloud er forresten også et godt sted at finde ny musik, hvis du selv vil surfe rundt.

Jeg faldt over some dude, der hedder Seth XVI. Det er i hvert fald hans kunstnernavn. Jeg kan sgu ikke helt finde ud af, hvad han hedder i virkeligheden. Men det gør egentlig heller ikke noget. Han har omkring 2000 likes på Facebook, så han er rimelig ny i gamet, trods over en million afspilninger på flere af hans numre bare på Spotify. Og det gør det kun endnu federe for mig.

Jeg elsker at høre musik, der ikke bliver spillet i radioen. Jeg var drønforelsket i Oh Land på hendes to første albums. Da hendes musik begyndte at blive kendt og mere “normalt” sprang jeg lidt fra igen. Så det er kun det første af hendes musik, jeg virkelig sætter pris på og lytter til. Det er til gengæld også ret spacy og specielt.

Nåhmen Seth XVI er mega cool! Han har en ret feminin, blød men samtidig distinkt vokal. Musikken er en god blanding af synth, en sprød lyd, god guitar og klaver. Genren kan vist bedst defineres som new pop. Men på den der virkelig soulish, melankolske, men også danseagtige måde. Hør det!

Jeg highlighter lige tre af hans numre, jeg er specielt blød i knæene over.

Come & See er for mig en kærlighedssang. Den handler om den slags relation, vi kan have til nogle mennesker, hvor selvom relationen ikke eksisterer længere, så eksisterer den stadig på et komplekst niveau. Det kan både være romantiske og ikke-romantiske relationer. Både teksten og melodien gør det godt for mig.

 

All My Friends har en munter stemning. Den handler om trygheden ved at have mennesker omkring sig, der støtter en gennem ild og vand. Selvom vi kan føle os alene, så har vi nogle personer, der, hvad end vi nogle gange vil det eller ej, er der for os og blander sig på en god og konstruktiv måde i ens ned- og opture. Selvom vi kan føle os fortabte, så har vi venner – og de kan gribe os, når vi falder. Melodien er desuden ret catchy, og jeg får lyst til at sveje rundt i min stue, når jeg sætter det nummer på.

 

I Can’t Keep Loving You. Endnu en kærlighedssang. Men er de fleste numre ikke det?
Den her handler, for mig, om at sige farvel til en kærlighed, der af forskellige årsager ikke er god for en længere. Samtidig er afskeden et onde, man ikke vil opleve.

 

Der er mange flere numre fra Seth XVI som jeg er vilde med (Fire og Hurt You Back er virkelig også nogle numre, der har sat sig fast) . Generelt er jeg vild med hans musiske univers. Giv det et lyt og fortæl mig, hvad du selv tænker?

 

Det her med at gå til koncerter (og hvorfor jeg synes, du skal til at komme afsted!)

Inden jeg startede mit job hos Kansas City havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle være typen, der svansede rundt i koncerter hele tiden. I snit er jeg til en koncert en gang ugen. Denne uge har både stået på koncert med Kendric Lamar i Royal Arena og Stine Bramsen i Odeon.

 

Det er ikke kun i Odense, jeg går til koncerter. Jeg tager gerne afsted længere væk, hvis det er musik, jeg virkelig gerne vil høre. Ovenstående video er fra koncerten med Kendric Lamar. Her startede han selv nummeret Humble, og fik 16.000 mennesker til at rappe hele teksten! Efterfølgende spillede han hele nummeret selv. Det var en vild oplevelse.

Forskellen fra nu og for to år siden, inden jeg selv begyndte at arbejde i musikbranchen, er nok, at jeg dengang ikke gik sååå meget op i musik. Nu hører jeg vel musik 8 timer om dagen. Not kidding you. Jeg kan ikke rigtig selv vurdere om det er meget eller lidt. Men det er ikke radioen jeg hører. Det er musik, jeg aktivt sætter på og vælger at lytte til.

På kontoret til hverdag er det den, der komme først, der vælger musikken som vi alle kan høre. Det er ofte min kollega Frederik (jeg oooorker ikke at stå så tidligt op som ham), og han sætter ofte rock/metal på. Nogle gange spørger vi ham, om han ikke vil sætte noget lidt mere indie på. Eller singer/songwriterish. Og det vil han altid.

Ofte sætter jeg dog mine høretelefoner på (jeg har det her par fra Marshall, som jeg elsker!), og sætter mit eget musik på. Musikken på kontoret er heldigvis ikke så høj, at den ikke nemt kan overdøves. Og så arbejder jeg rigtig godt, når jeg kan lukke mig ind i min egen lille verden.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg musik på igen. Enten fra Spotify, som er det medie jeg bruger til at spille musik fra, eller på min pladespiller. Jeg har efterhånden en fin, lille samling af LP’er, så der er noget til ethvert humør. Selvom den helt sikkert gerne må udvides!

Så jeg hører altså ret meget musik. Og jeg går til mange koncerter. For er der noget, jeg har lært gennem mit arbejde på Kansas, så er det at sætte pris på en god koncertoplevelse. Nu lægger jeg selvfølgelig også mærke til mange andre ting end kun musikken, når jeg er til koncert.

Jeg tænker tit over den produktion, der har været op til en koncert. Hvor mange mennesker, der har været med til at få det hele til at løbe rundt. Og hvordan lyden er på anlægget. Jeg lægger især mærke til lyset nu – noget som jeg praktisk taget ikke skænkede en tanke før i tiden. Men nu ved jeg, hvor meget arbejde, der ligger bag et godt lysshow!

Udover musikken til koncerter, så får jeg nogle gode oplevelser. Det er hele stemningen til koncerter, hvor vi får det privilegium at opleve artisterne opføre deres musik LIGE foran os. Det er altså noget særligt.

Jeg kan i øvrigt sagtens tage til koncert alene. Det er ikke fordi, jeg ikke vil dele oplevelsen med menneske, jeg har kær, men ærlig talt, så har jeg mest fokus på musikken og er meget i nu’et under en koncert. Jeg har i hvert fald ikke den store lyst til at snakke fx. Jeg kommer alligevel altid til at stå “hvaaad. Hvaaa. Hvad sir’ du?! Når ja ehm ja okay (nikker indforstået selvom jeg ikke fatter en skid!)”.

Jeg har været til både festivaler og koncerter med min gode veninde Regina nogle gange efterhånden. Og vi har en ret fin indforståethed om at opleve musikken når vi er afsted sammen. Så er der masser tid til at snakke både før koncerten. Her mest omkring vores forventninger til oplevelsen. Og så igen efterfølgende. Hvordan vi blev påvirket af koncerten og ja. Bare hele oplevelsen.

Og så er det da meget rart at have nogle at snakke med det om. Altså oplevelsen af musikken. Men selve oplevelsen – ja den har jeg ligesom for mig selv, og det er ret fint egentlig. Jeg har nu også været til nogle koncerter efterhånden med min homie Simon. Mest fordi han er min dakkedak ven! Der er ligeså glad (ej okay det er løgn, faktisk mindst fem gange så glad) for elektronisk musik, som jeg selv er. Og faktisk også for rap og hip/hop. Men vi snakker egentlig heller ikke rigtig under koncerten. Vi drikker mest øl og hopper lidt på stedet. Og nyder musikken selvfølgelig.

Hvilket nok er min hovedpointe. Tag afsted til koncerter og nyd musikken! For vi oplever musikken på en anden måde, når den bliver præsenteret lige foran os, fremfor når vi sikkert ikke er så fokuseret på rent faktisk at lytte til den. Og så er det også bare fedt at opleve de musikere, jeg er glad for live. Og se dem i virkeligheden. 

Til Northside ’17 oplevede jeg front row The Prodigy. Hvilken er en af de bedste koncertoplevelser, jeg nogesinde har haft. Jeg var afsted sammen med Regina, men hun er ikke meget for at den asen og masen foran ved hegnet. Men jeg måtte altså foran og tæt på. Så jeg maste mig helt foran og stod alene. Så alene man nu kan stå med et par tusind mennesker omkring sig hah!

Det var det vildeste! Jeg stod ved siden af en mægtig sød, meget høj, afroamerikaner (er det politisk korrekt at sige nu om dage?!), der så det som sin fineste pligt at sørge for, at lille jeg ikke blev mast alt for meget. Da koncerten var slut snakkede vi kort om oplevelsen vi lige havde delt sammen (igen med en del andre mennesker) og gik ellers hver til sit. Så hygsomt.

Morgenen efter sider Regina og jeg ude foran hotellet og prøver at tage os sammen til at gå ned til festivalpladsen igen. Vi var rimelig svitsede. Og ud kommer Keith Flint og Keith Palmer aka. Maxim (to af dem fra The Prodigy) fandme vandrede ud fra hotellet og står i 10 minutter og trækker frisk luft, inden de satte sig ind i deres biler og drog afsted. Vi boede så godt nok også på et hotel, hvor Northside havde ret mange af deres musikere logerende. Vi spiste fx morgenmad ved siden af hele holdet fra Suspekt den ene dag.

Det er til dato min største fortrydelse (for dem har jeg åbenbart nogle af, når det drejer sig om musikoplevelser), at jeg dén morgen ikke bare sked hul i min fan girl angst, og gik direkte hen til Keith og Maxim og fik taget det selfie! Altså – jeg kunne jo kun have fået et nej ikke?

Strong Little Heart playliste (perfekt til arbejde eller melankoli)

Åh ja. Det er et stykke tid siden, jeg har delt en playliste herinde. Jeg laver dem ellers ret tit. Mest fordi jeg hører meget musik, og er lidt af en organisator, der godt kan li’ at sætte musik (og alle mulige andre ting) i forskellige rammer.

Og gode musikrammer er playlister. Jeg hører enten min musik på min pladespiller (tak til min homie Simon for det setup!) eller på Spotify. Det er også på Spotify jeg tit finder ny musik til samlingen.

Jeg delte i starten af året min “most played” liste herinde fra Spotify og samtidig fortalte jeg, hvor lang jeg egentlig havde hørt musik sidste år. Altså præcist, hvor mange timer og minutter. Selvom det nok egentlig drejede sig om uger hah! Så er der jo også alt det musik, jeg hører udenfor Spotify. Og så løber det sgu op.

Hvis du vil følge mig på Spotify – for ja der man kan nemlig også følge hinanden – så skal du være velkommen til det. Jeg laver alle mulige og umulige playlister hele tiden, og udforsker constance ny musik. Så muligheden for at du selv finder ny musik via min profil er ret stor.

Foto: Rebecca Brincker 

I dag vil jeg dele en af mine yndlingsplaylister med jer.

Jeg afspiller den her playliste mindst tre gange om ugen. Og jeg bliver ved med at fylde på den med nye sange, når jeg falder over nogle, der passer ind i temaet.

Playlisten hedder “</3 Strong Little Heart”. Jeg hørte den rigtig meget, da Casper og jeg gik fra hinanden og i den proces har de her numre haft forskellige betydning for dem. Altså deres mening har ændret sig samtidig med, at jeg er kommet længere i den proces det er at to mennesker går fra hinanden. Du kan også se, at jeg faktisk begyndte på denne liste allerede i marts sidste år. Den har fulgt mig et år nu, så de her numre betyder altså virkelig noget for mig.

Jeg bliver ikke ked af det, når jeg hører de her sange. Nærmere tværtimod. Så bliver jeg opløftet og fyldt af en følelse af opmuntring. Men altså sangene handler meget om det her med, at kærlighed ikke kun er godt eller skidt, men kan være gråzoner. For mig er kærlighed og relationer til andre mennesker heller ikke sort/hvide. Det var det måske på et tidspunkt, men jeg udvikler mig hele tiden. Og især de sidste par år. Jeg oplever relationer i dag som komplekse og nogle gange kompliceret. Men på en god måde – hvis det giver mening. Altså kærligheden kan godt gøre ondt, men det betyder ikke, at den ikke er rar. Eller at jeg ville have været foruden den. Og nogle gange er det bare… Ja. Nogle gange er der bare ikke en løsning på det med kærligheden.

Bare fordi man finder ud af, at man ikke længere skal være i en relation – hvad end det er som kærester, venner eller andet – så betyder det jo heller ikke, at det bare er dét. Tit indeholder de relationer vi har jo langt flere komplekse følelser end bare ja/nej.

Præcis ligesom da jeg gik i de mindre klasser i folkeskolen, og vi sendte kærestebreve til hinanden. Der var altid muligheden med “måske”. For det indeholder de mere komplekse aspekter af en relation.

Anyways nu rambler jeg bare. Hør playlisten og lad mig vide, hvad du tænker. Måske du oplever de her numre på en helt anden måde, end jeg gør.

Ps. Titlen betyder for mig, at selvom mit hjerte føles lille nogle gange, og ikke SÅ fyldt op med kærlighed, måske endda nogle ret gået lidt i stykker, så er det stadig mit stærke, lille hjerte ♥