Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Weekendtid: stille morgener, ro til kaffen og forkælelse

Reklame Hunkemöller

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Ahh… Lørdag morgen. Helt stille i nabolaget… Solen begynder at finde vej ind af sprækkerne på siden af gardinet og det blafrer let, fordi vinduet står halvt på klemt og lader den morgenfriske luft komme ind.

Dynen er varm og der skal meget til, at jeg vil stå op herfra. Men Nicolai er stået op og jeg kan fornemme, at der strømmer en genkendelig duft af kaffe ind i soveværelset. Jeg indånder duften af kaffe, løfter dynen og svinger begge ben ud over sengekanten.

Det er lørdag og vi har begge fri. Vi elsker de stille og rolige morgener herhjemme, hvor vi ikke skal noget. Det selvom jeg klart har det bedst med, at jeg står op til en plan for dagen. Nicolai derimod – ja af ham har jeg lært, at det er okay, at der ingen planer er for dagen. At dagen bare gerne må være. Uden at vi skal skulle noget. Giver det mening?

Forrige weekend udspillede der sig nogenlunde scenarie som beskrevet herover. Det var en skøn lørdag! Også selvom vi ingen planer havde hah.

Det første lang stykke tid vi boede sammen, spurgte jeg altid i weekendmorgenerne, hvad skal vi lave i dag? Nicolai griner altid, når jeg spørger om det. For han har ikke rigtig noget svar andet end, det vi har lyst til.

Jeg spørger stadig indimellem om, hvad vi skal lave, men jeg har efterhånden også lært, at det er helt okay ikke at have planer for dagen. At det er helt okay bare at se, hvor dagen tager mig en.

Så det øver jeg mig på. Og jeg øver mig på at stå langsomt op i weekenden, at jeg ikke behøver gøre mig klar til dagen på anden måde end at svinge en morgenkåbe på efter badet og sætte mig til bords og nyde en kop kaffe, måske læse avisen, evt. sætte mig i haven med hundene og se dem nyde solen.

Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt det her med at stå op og tage en morgenkåbe på. Nok fordi jeg i alle mine teenageår har brugt mine weekender på stævner. Så der stod jeg op mellem kl. 5-6 (nogle gange tidligere), for at hoppe i træningstøj og være udenfor hele dagen. Vi kom som regel hjem mellem kl. 18-22 og ofte var det både lørdag og søndag fra omkring april/maj til slut september. Så startede indendørssæsonen og selvom der var mindre stævner dér, så var jeg stadig tit afsted.

De weekender jeg ikke var til stævne, var jeg på arbejde. Jeg havde studiejob i butik, så det var også tidligt op og afsted. Det er først efter min studietid, at jeg rent faktisk har mine weekendmorgener uden planer. Så det er helt sikkert bare en refleks i min krop, at når jeg står op i weekenden, så er det med et formål for dagen.

Jeanette Hardis Odense Fynske Influencers Morgenkåbe Hunkemöller

Det kan jo ikke passe, at jeg bare kan stå op og… Så ikke noget. Så bare ro, morgenkåbe på, drikke min kaffe uden, at den skal i en termokop og med i bilen. Det er virkelig en læring for mig, at det er helt okay bare at være i nu’et uden at skulle tænker over, hvad jeg skal. Jeg har for vane at tænke på den næste aftale/forpligtigelse/mail what ever, der skal ordnes. Hvilket betyder, at jeg er dårlig til at være til stede, hvor jeg er i nu’et.

Jeg har et stort planlægninsgen (okay måske også kontrolgen), så jeg elsker overblik over min tid, to-do-lister, opgavefordeling og formål. Alt skal jo have et formål ikke? Og formålet kan ikke være, at jeg bare skal være til.

Der må være et praktisk formål med dagene haha. Det skal munde ud i et resultat. Processen og oplevelsen er ikke nok i sig selv.

Det er superdumt, for jeg spekulerer over alt muligt hele tiden, hvilket jo betyder, at min krop er på konstant overarbejde. For inden jeg overhovedet er færdig med en opgave (eller oplevelse), så tænker jeg allerede på den næste.

Givet i nogle situationer, så er det også ret dejligt, for det betyder, at jeg er meget forudseende. Men generelt så er det noget, jeg skal prøve at lægge fra mig. I det mindste i weekenden, når jeg sidder i min morgenkåbe og gerne må stirre lidt ud i luften uden det skal munde ud i en stor åbenbaring.

Jeg har på det sidste været rigtig glad for den hvide badekåbe (el. morgenkåbe, hvad er egentlig forskellen?) fra Hunkemöller. Jeg føler mig altid lige det finere, når jeg smider den på om morgenen. Fordi den har lidt en hotelvibe over sig med den der sprøde, hvide farve.

Så jeg sidder nogle gange på vores mikroaltan eller nede i haven og drikker min kaffe, hvor jeg næsten kan fornemme en sydlandsk duft, der virkelig gør, at jeg kommer ned i gear. Især nu her, hvor haven virkelig er i fuldt flor, blomsterne dufter og solen varmer haven op tidligt på dagen. Åh der elsker jeg virkelig at kunne sidde og nyde kaffen i ro og mag.

Hvordan ser din yndlingslørdagmorgen ud?

Jeg tror min er, når jeg netop kan ligge og vågne af mig selv, når jeg dufter kaffen fra køkkenet (eller selv drysser op og sætter den over), når det begynder at være så lunt i luften, at altandøren kan åbnes og solen kan få lov til at strømme ind. Og jeg kan få lov til at nusse rundt i min morgenkåbe med min kaffekop, sætte mig ud i solen og bare nyde 10 minutters ro inden dagen starter rigtigt. Inden mine øjne rigtigt åbner sig og søvnen forsvinder væk fra kroppen.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Sexet lingeri er helt okay! – også til mig

reklame Hunkemöller

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Jeg har altid haft det ambivalent med frækt undertøj og sexet lingeri. Jeg elsker ideen om at hoppe i noget smukt undertøj, natkjoler, pæne kimonoer, men jeg har altid været super dårlig til det.

Jeg vælger ofte den mere praktiske, omend noget mindre sexede, fine og lækre version af både lingeri, nattøj og slappe-af-tøj. For jeg er dårlig til at føle mig sexet. Jeg er dårlig til at føle, at jeg er berettiget til at tage sexet lingeri på. Jeg er dårlig til bare at snakke om det!

Måske er det fordi, jeg altid har haft en følelse af… skam, forbundet med at føle mig sexet. Det her med at tage noget på kroppen, der fremhæver de sexede dele af den. Dét er jeg super dårlig til! Jeg kan mærke følelsen i kroppen bare nu, som jeg skriver det her. Jeg aner virkelig ikke, hvor det kommer fra. Men det er noget, jeg arbejder på skal stoppe.

For det er en virkelig ærgerlig følelse, der faktisk gør, at jeg føler mig mindre værd. Det er mærkeligt I know! Som sagt jeg kan heller ikke forklare, hvor den følelse stammer fra. Måske noget underliggende, at kvinder ikke må være sexede? At hvis jeg sætter fokus på de sexede dele af min krop, så er mit intellekt mindre værd? At jeg ikke kan være både sexet og klog? Jeg ved det simpelthen ikke, men jeg prøver at sige til mig selv, hver gang jeg får den følelse, at jeg er helt okay, som jeg er og det er min krop også.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense
Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Derfor sagde jeg også ja til et samarbejde med Hunkemöller, hvor jeg får lov til at være helt mig selv i noget af deres sexet lingeri.

Det er en enorm grænse for mig at bryde bare at skrive om det her! Altså det her med, at jeg også kan føle mig sexet og gerne vil føle mig sexet. Mest for min egen skyld, lidt for Nicolais.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg på en eller anden måde forbinder det at vise hud med at være billig? Det er helt sikkert en følelse baseret på samfundets syn på kvinder. At når vi kvinder viser hud, så er vi billige og let til salg. Og det giver mig en følelse af, at jeg ikke er noget værd. For hvis jeg viser hud så er jeg billig ergo er jeg ikke noget værd.

Sexet lingeri hunkemöller jeanette hardis odense

Det er selvfølgelig slet ikke rigtigt! Ens værd har intet med mængden af bar hud at gøre. Hverken meget eller lidt bar hud. Men igen slår patriarkatet til og skal være bestemmende for, hvordan kvinder skal føle sig alt efter hvordan vi klæder os. For forbyde det hvis kvinder selv vælger at vise ben, baller og bryster. Meget apropos hele censuren omkring kvinders brystvorter versus den non-eksisterende censur, når vi snakker mænds brystvorter.

Det sender et signal, at mænds kroppe er mere accepteret offentligt end kvinders er.

Noget helt andet i forhold til at vise hud, så er jeg også ved at lære, at bar hud ikke nødvendigvis er eller skal være sexet. Det kan sagtens bare være bar hud. Og hvis jeg ikke synes, at min bare hud er sexet, så er det sådan det er. Jeg er ikke et objekt, der kun består af min hud og udseende. Og jeg kan sagtens være smuk, klog og dejlig uden at være sexet selvom jeg viser hud. At sætte pris på kroppens æstetik uden den skal gøres sexet er også en læring.

Derfor prøver jeg at skubbe mine grænser for tiden. For jeg vil ikke lade mig holde ned af, at jeg får en udefrakommende følelse af at være mindre værd fordi jeg viser hud. Heller ikke selvom jeg gør det offentligt. Min krop, mit valg.

I dette samarbejde har jeg derfor valgt at vise noget af Hunkemöllers sexede lingeri.

Her deres Honey satin natkjole, der super lækker! Jeg har sgu aldrig været typen, der sov i denne slags nattøj, men jeg tænker, at det skal have et skud. Hver gang jeg gør noget ud af mig selv, giver det også noget overskud. Jeg føler, at jeg får mere overskud af at lægge noget mere effort i tingene – det gælder også, når det kommer til nattøj og lingeri. Det giver ligesom en følelse af ‘lækkerhed’.

Udover natkjolen har jeg deres Lace Isabelle Kimono i sort. Den er med fine blonder og så behagelig at have på trods det sarte udtryk.

Et rigtig smukt sæt både til at spice romantikken op, men også bare for… Måske for at føle mig lækker, for at føle mig overskudsagtig og for at gøre noget dejligt for mig selv.

Når ensomheden rammer, hvad gør man så?

Annonce for Espresso House

Jeg ved, hvad jeg gør. jeg skriver om det. For det hjælper mig. Det hjælper i mange af mine svære stunder at skrive følelserne ud og ned på online papir. Selvom jeg på det sidste ærlig talt ikke rigtig har turde sætte mig ned for at skrive. Af frygt for, hvad der kom ud. Ærligt? Det har været et sindsygt hårdt år i privaten. Det er helt sikkert noget, jeg gerne vil lukke mere op for og fortælle om. Men lige nu er det svært bare at tale med mine nærmeste om det. Det involverer, som det jo tit gør, andre mennesker, der ikke har valgt at skulle håndtere deres følelser offentligt på denne måde. Så det skal jeg selvfølgelig også tage hensyn til.

MEN. Ensomhed. Den kan jeg snakke lidt om lige nu.

For det er en følelse, der kan være rigtig svær at håndtere. Jeg skrev for nogle år tilbage om ensomhed under min studieperiode. Især i starten af mit studie. Og det indlæg faldt en journalist i sidste uge over, og jeg blev inviteret i Go’Morgen Danmark for at tale om ensomheden blandt studerende.

Samtidig blev jeg samme dag spurgt, om jeg ville være med i en kampagne for Espresso House. De lancerer deres nye blåbærsnurrer og i den forbindelse donerer de 5kr for hver 2 solgte snurrer til Røde Kors’ landsindsamling og arbejde imod ensomhed. Den kampagne kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, fordi jeg vitterligt sad i toget efter jeg havde været i Go’morgen Danmark og snakke om ensomhed.

Vi fik at vide den morgen, jeg deltog, at hver 9. studerende føler sig ensom. Når jeg google mig frem kan jeg dog se, at det svinger mellem hver 9. og hver 8. Og det er mange. Og der er helt sikkert mørketal, der skjuler mange, der ikke tør sige, at de er ensomme.

Det er også, for mig i hvert fald, svært at skulle sige højt. Og det er svært at komme videre fra.

For mig startede følelsen af ensomhed, da jeg flyttede hjemmefra og startede studie. Jeg flyttede også langt væk fra alle jeg kendte, fra venner, job, familie. Fra alt velkendt i alle henseender.

Selvom der var mange mennesker på mit studie, så kunne jeg ikke finde et tilhørsforhold til særlig mange af dem. Få mennesker begyndte jeg at tale med, men det hjalp ikke på ensomheden. Mest fordi jeg stadig var vidne til de andres fællesskaber. Det blev endnu tydeligere, da jeg startede på mit tilvalg. Her havde jeg fag, der hørte til forskellige semestre. Så ét fag var fx. sammen med nogle på 1. semester. Mens et andet fag var sammen med nogle på 3. semester. Jeg fik derfor aldrig rigtig en holdånd med de mennesker. Selvom der var nogle søde imellem, så blev de aldrig nogen, jeg sås med privat.

Især det år kan jeg huske som værende rigtig hårdt. For jeg var meget alene derhjemme i lejligheden. Min daværende kæreste var på et virkelig krævende studie, og skulle bruge meget tid på det. Mere end fuldtid og ofte med aktiviteter der lå udenfor almindelige studietidspunkter. De havde et enormt stort og fedt fællesskab på dét studie. Hvilket gjorde, at jeg følte min ensomhed i endnu højere grad. Og selvfølgelig skulle min kæreste være på studie og selv deltage i de sociale arrangementer! Jeg anede bare ikke, hvordan jeg selv skulle kunne opleve det sammen.

Mit eget studie var endda kun med mellem 9-11 timer om ugen og så selvstudie. Så jeg kan huske mange dage, hvor jeg sidder helt alene enten på uni, biblioteket eller hjemme i lejligheden. Den følelse at gå rundt alene på uni og bare være ensom, shit den rammer hårdt.

Det er selvfølgelig ens eget ansvar at opsøge fællesskaber eller relationer. Men det kan dælme være svært. Især på studiet, hvor der ser ud som om, alle andre bare hygger sig. Så der burde bestemt komme mere fokus på, at der ikke sider nogen alene til timerne eller i pauserne. Men at vi alle sammen tager hånd om det her. Og påtager os bare et lille socialt ansvar. Så hvis du ser én sidde helt alene til undervisningen, så gør det ikke noget, at sætte dig ved siden af personen. Og lige mærke efter.

Da jeg startede på min kandidat var det som en ny chance for at kunne få nye relationer. En frisk start. Så den greb jeg! Og jeg dyrkede relationer på studiet og gjorde også selv en aktiv indsats for at blive en del af fællesskabet. I dag snakker jeg stadig med flere af de mennesker, jeg mødte dengang og nogle af dem betragter jeg som tætte relationer. Nogle snakker jeg tit med, andre ikke så tit. Men relationen er der stadig og dyrkes og værdsættes.

Men. Følelsen af ensomhed kan nemt ramme, selvom vi reelt ikke er ensomme. Selvom vi ikke er alene. Jeg kan stadig føle mig ensom. Jeg tror, det er fordi, jeg har virkelig svært ved at lukke folk helt ind. Jeg kan snakke om følelser og svære ting med mange af mine tætte relationer. Men at lukke dem helt ind, hvor jeg er fuldstændig sårbar og blotter mig selv. Derind lukker jeg få personer ind. Og det, at der er få personer i lige dét hjertekammer, kan nogle gange give mig følelsen af ensomhed. Fordi jeg føler, at mange andre mennesker nemt kan lukke mange derind i det rum i dem selv. Giver det mening?

Samtidig er jeg en introvert person. En ekstrovert introvert person. Der egentlig er glad for mit eget selskab og nyder min egen person, haha! Så jeg tilvælger ofte selv at være alene. Men det er måske deri forskellen ligger. At når jeg selv vælger aleneheden, så er det okay. Men følelsen af at blive fravalgt eller slet ikke tænkt på til at starte med; den er hård for mig at føle.

Det er klart en proces og jeg udvikler mig hele tiden. Jeg dyrker selvudvikling mere og mere og synes det er spændende at finde ud af, hvem jeg er, hvordan jeg kan håndtere følelser, svære som lette, og hvor jeg mentalt, spirituelt, åndeligt og psykologisk er på vej hen.

Selve oplevelsen i Go’morgen Danmark var for mig virkelig god. Journalisten, der havde fundet mig, var topprofessionel og rigtig sød. Jeg blev først kontaktet dagen inden jeg blev inviteret ind i studiet, men hun var fuld af forståelse og fik af to omgange snakket interviewet igennem med mig. Så var grundlaget lagt til dagen efter og hun var sikker på, at jeg var forberedt.

Jeg tog toget til KBH om aftenen onsdag og sov hos en af de veninder, jeg mødte på min kandidat. Det var hyggeligt at kunne få klemt lidt tid med hende ind. Jeg skulle have taget et s-tog fra banegården, men der var sporarbejde og jeg orkede ikke bus. Så jeg hoppede på et el-løbehjul og tog turen ud til hende. Hun bor omkring Svanemøllen station på Østerbro. Det var super smart at kunne hoppe på et løbehjul derud og bare stille det foran hendes dør. Og det gav lidt luft til tankerne at køre rundt med den varme luft susende forbi på sensommeraftenen.

Om morgenen tog jeg en taxa til studiet, men jeg var der alt for tidligt, så jeg hoppede ned til den nærmeste Espresso House og fik en iskaffe og ringede til min mor. Ens mor er vist altid god at ringe til, når nervøsiteten begynder og man bare gerne vil snakke det lidt ned.

Jeg gik langsomt op mod personaleindgangen v. Tivoli og var der i fin tid. Studiet ligger i Orangeriet i Tivoli og det var virkelig sjovt at opleve Tivoli helt tom for mennesker. Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde kommer til igen, så jeg sugede alle indtryk til mig, haha! Ægte landbo, der kommer ind til den store by!

Jeg blev tager imod af en rigtig sød produktionsassistent, der fik guidet mig på plads i deres lille “gæstekøkken”. Inden showtime fik jeg snakket med Jesper, psykologen der kom fra Studenterrådgivningen, som jeg skulle i studiet med. Jeg kom i sminken og fik lagt en fin og naturlig makeup og så var det ellers bare med at vente på, at vi blev kaldt op.

Da vi kom ind i selve studiet, kom det bag på mig, hvor småt det egentlig var! Jeg havde forestillet mig noget meget større. Vi blev sat i sofaen, hilste på Louise og Mikkel, der var dagens værter og ventede et par minutter på at gå i gang. Der begyndte svedperlerne virkelig at komme frem på både overlæbe og pande! Shit jeg var nervøs og spændt!

Heldigvis gik det rigtig godt, omend det går virkelig hurtigt, når sådan et interview først kører.

Jeg kan desværre ikke dele et link herinde, men du kan vist få en gratis bruger til TV2Play, hvis du er nysgerrig på at se giraffen i fuld vigør. Hvis du gør det, så kan du finde indslaget via dette link.

Alt i alt var det en sej oplevelse, som jeg bestemt lægger i rygsækken af mindeværdige bedrifter. Og jeg glæder mig over, at Espresso House vælger at lave en kampagne, der fokuserer på ensomhed.

Tinderbox 2019, mennesker, musik og mad!

Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox

Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.

Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.

Tøjkrise og feminisme

Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.

Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.

Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.

Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!

Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.

Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden

Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.

Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.

Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans.
Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.

Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.

Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!

Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.

En misset musiker og en ny blomsterkrans

Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.

Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.

Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.

Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.

Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.

Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.

Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.

For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.

Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?

Mit musikprogram til Tinderbox

Reklame da jeg har fået presseakkreditering af Tinderbox

#blessed

Nu fortsætter festivalsæsonen. Efter en forrygende start med Heartland fortsætter jeg med endnu en fynsk festival. Selvfølgelig Tinderbox ?

Det er fjerde år, jeg skal afsted til festivalen og igen i år er jeg blevet akkrediteret som presse #feelingblessed. Dvs. jeg har fået presseadgang og fungerer derfor som min egen “journalist” på festivalen og skriver om den fra mit synspunkt.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal dække festivalen. Men det havde jeg nu tænkt mig at gøre alligevel. Sidste år havde jeg seje, dygtige og smukke Malene med som fotograf, men #dobbeltblessed så har jeg jo fået en fotografkæreste i hus siden da, så ham tager jeg med i år. Praktisk OG kærlighed på én og samme tid. Det næsten et kinderæg.

Jeg tror, det bliver en virkelig hyggelig festival i år! I hvert fald for mit vedkommende. De tidligere år har også været rigtig hyggelige helt sikkert. Jeg har været afsted med en masse vidunderlige mennesker og festet en masse på Tinderbox. I år bliver lidt mere arbejde under selve festivalen, en masse fotos, lidt øl og drinks, kys, smil og masser musik. Og knaaapt så meget druk, hah! Hvilket nok også er ret fint, med tanke på min krops reaktion på alkohol efterhånden. Jeg er ved at blive gammel! Vi snakker 2. dagstømmermænd og næsten 3. dags. Det orker jeg ikke.

Nå, men musikken. Det er det i bund og grund dét, det hele handler om. Musikken. I hvert fald i dette indlæg. Jeg synes, at Tinderbox præsenterer et virkelig stærkt program i år. De har en masse bands med, jeg glæder mig til at opleve og et par must see no matter what. Men musik er subjektiv, så hvad jeg synes er nice, er ikke sikkert du synes er lækkert. Uanset hvad kan du få lidt inspiration her i hvert fald.

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting

Torsdag

Torsdag kan jeg desværre ikke nå at være på pladsen, når de åbner. Jeg skal arbejde på Kansas (satans, det tager alt min fritid!), men jeg regner med at være på pladsen omkring sen eftermiddag. Mit program torsdag ser således ud;

17.05, Rød Scene: Billie Eilish #mustsee
17 år og allerede en stor international stjerne. Selvfølgelig skal jeg opleve Billie, når hun træder på Rød Scene og spiller Tusindårsskoven op. Det er hendes første, danske festivaljob, så det bliver spændende, hvordan hun håndterer det. Jeg elsker hendes musik, men det bliver også råspillet alle steder, så det er uundgåeligt at nynne med på jo. Det bliver en fed start på dette års Tinderbox for mit vedkommende.

18.35, Teltscenen: Sigrid
Samtidig med Lil Uzi Vert spiller Sigrid selvfølgelig. Jeg hælder nok mest til førstnævnte, men kunne jeg nå lidt Sigrid, vil jeg blive vældig glad også. Den norske kvindelige musiker kan bare et eller andet, og hun skulle også være ret god live. Jeg får se, hvad det ender med…

21.35, Blå Scene: Lana Del Ray #mustsee
Jeg SKAL opleve Lana Del Ray live. En af mine absolut yndlingsmusikere. Hun har så mange numre, jeg knuselsker. Hun formår at mikse kærlighed og melankoli på en sådan måde, at mit hjerte smelter lidt hver gang, jeg hører hendes musik. Hun synger helt særpræget, poppet, men med en stemning af vintage. Jeg blev virkelig ekstatisk, da jeg så, at Tinderbox havde booket hende. Virkelig en gennemført booking!

21.35, Teltscenen: Dermot Kennedy
Åh desværre spille denne virkelig dygtige herre samtidig med Lana Del Ray. Det er super ærgerligt, for han er ellers også virkelig én, jeg god gad opleve live. Især med tanke på, at han tidligere har været support for Lana Del Ray. Det havde været drømmescenariet, om de kunne lave en lignende konstellation til festivalen her, men programmet skal selvfølgelig gå op. Nå men hvis du ikke er til 50’er stemning fra Lana Del Rey, så er du helt sikkert til hits’ne fra Dermot Kennedy.

22.00, Groovebox: Dr. Alban
It’s my liiiiiife! Ham her kommer vi vist ikke udenom. Det er virkelig også en fed booking! Mest fordi han repræsenterer en del af soundtracket til min teenageår, hah! Så ham skal jeg selvfølgelig også opleve live og skråle med.

23.05, Rød Scene: The Chainsmokers
De skal også opleves, og det bliver en fest. De er desuden soundtracket på hver eneste sommer, de sidste par år. Letfordøjeligt EDM med catchy tekster, der kan synges med på. Du kender helt sikkert deres største hits, og ellers kommer du til det!

23.30, Magicbox: Tujamo
Det er lidt med vilje, at jeg har set bort fra Magicbox so far i mit program. Ikke fordi, der ikke er virkelig fed musik, men fordi jeg i år har prioriteret anderledes. De sidste par år, har jeg været meget på Magicbox og lur mig, om jeg ikke også skal derned i “pauserne”. Tujamo kunne dog helt sikkert lokke mig ned i det magiske område. Det er elektronisk musik, jeg kan danse til! Og det kan jeg godt li’.

00.50, Blå Scene: Diplo
Torsdag kan helt sikkert afsluttes med en fest foran Blå Scene, hvor Diplo lukker og slukker første dag. Den amerikanske producer har været med inde over så mange forskellige musikeres musik, og du har helt sikkert hørt op til flere numre, hvor han står bag noget af musikken.

Fredag

13.00, Teltscenen: Crown The Beast
Jeg kan ikke ikke opleve Crown The Beast. De er et lokalt metalband, der har til huse hos Kansas City og som er med i vores talentudviklingsprogram MudMusic. De vandt tidligere på året Tinderbox Band Battle og skal derfor spille til Tinderbox. Det bliver en vild oplevelse at se bandet stå i teltscenen og fyre den af og jeg glæder mig! Det er dælme også dem forundt!

15.35, Blå Scene: Peter Sommer & Tiggerne
Tidligere på året, var Nicolai og jeg i Symfonien og høre Peter Sommer og Søren Huss. En julegave fra N til mig, og det var en virkelig fantastisk aften. Peter Sommer synger unikt og gennemgribende og han kan bare noget med tekster.

15.35, Teltscenen: Dean Lewis
Desværre samtidig med ovenstående spiller Dean Lewis. Du kender helt sikkert nummeret Be Alright. Der er noget pop, singer/songwriter over ham, som helt sikkert vil gøre sig godt på Teltscenen. Han er vist Australiens svar på Ed Sheeran, så han er bestemt et lyt værd!

16.00, Magixbox: Zookeepers
Elektronisk musik perfekt til lækkert vejr, sommer og sol! Som de jo lover til dette års Tinderbox. Helt sikkert en tur til friluftsbadet værd at opleve duoen her. Lidt house, lidt pop, lidt elektronisk blandet sammen og du får nogle lækre og catchy melodier.

17.05, Rød Scene: Dropkick Murphys
Irsk punk/rock/folk lyder som en blandingshund, der aldrig skulle have set dagens lys. Men Dropkick Murphys formår at mikse genrerne, så jeg falder bagover af ‘vil ha’ mere’. De skiller helt sikkert vandet, men det er faktisk også helt okay. De kommer til at være en oplevelse tror jeg!

18.35, Teltscenen: Lydmor
Åh Lydmor! Jeg så hende til forrige GAFFA-prisen, hvor hun optrådte but naked, iført selvlysende bodypaint. Hun er klart en kvindelig musiker, du skal lytte til. Både på og udenfor scenen. Hun kæmper for kvindernes ligestilling i musikbranchen og formår samtidig at skabe musikalske oplevelser, der sætter spor i lytteren. Genren er elektronisk, atmosfærisk og fortryllende.

18.35, Blå Scene: Gnags
Samtidig spiller Gnags. Vilde Kaniner og Mr. Swingking er de numre, jeg synger bedst med på og det skulle egentlig mest være for at opleve dem live, at jeg ville gå fra Teltscenen til Blå Scene. Jeg hælder mest til at blive hos Lydmor og opleve hende, men jeg ser på dagen, hvad stemningen er. Uanset hvad er Gnags en del af den danske musikskat, og jeg sætter indimellem en plade på derhjemme.

20.05, Rød Scene: L.O.C.
Åh ja kære L.O.C. Ham hørte vi meget tilbage i Sorø, og jeg har været til koncert med ham et par gange. Han er, igen, noget af soundtracket til mine teenageår, men om jeg skal stå helst forrest til denne koncert, tror jeg ikke. Men det bliver helt sikkert sjovt at synge med på de største hits. Og så er det heller ikke vildere for mig.

21.35, Blå Scene: Macklemore
Her vil jeg bestemt synge med på de større hits også, men så meget har jeg heller ikke hørt Macklemore. Vi kender alle hittet Thrift Shop og Can’t Hold Us (som jeg har danset meget til!), men så har jeg heller ikke hørt SÅ meget mere. Jeg er dog sikker på, at det bliver en virkelig fed koncert! Hans musik er festlige og dansevenlige.

21.35, Teltscenen, Rick Astley
Never Gonna Give You Up! Og det gør jeg heller ikke Mr. Astley! Det her bliver en kærlighedsfest af de bedre i Teltscenen, hvor jeg er ret sikker på, at folket vil emme over af dans, sang og ja; kærlighed <3

22.00, Groovebox: Barcode Brothers
Hvem kan ikke huske SMS? Det her bliver nærmest klenodisk og jeg glæder mig! Groovebox er desuden en virkelig fed scene, hvor alle kan danse og slå sig løs. Nærmest som en fest i festen.

23.05, Rød Scene: Miley Cyrus #mustsee
OK booking af Tinderbox! Jeg tror vist nok, at jeg faldt halvt ned af stolen da jeg fik mailen om denne booking. Den er dælme solid! Så kan man mene, hvad man vil om Miley. Hun er episk og et fænomen. Det er ikke fordi, jeg lytter intenst til hendes musik, men jeg kommer da forbi indimellem og hånden på hjertet, er jeg faktisk ret glad for hendes musik. Det her bliver vildt og jeg er sikker på, at pladsen foran Rød Scene bliver proppet! Bare det at opleve hende glæder jeg mig til!

00.20, Teltscenen: Den Gale Pose
Åh dem her gad jeg godt se, MEN…

00.20, Blå Scene: Duran Duran
… De her spiller samtidig på Blå Scene. #suk! Så det bliver på aftenen, at jeg afgører, hvad det skal ende med. Indtil videre er mit ræsonnement, at Duran Duran ikke kommer til DK igen foreløbig og de bare vil være vildt fede at have på min “dem har jeg set live”-liste. Men det vil Den Gale Pose virkelig også! Især fordi de ikke har optrådt i den konstellation i 8 år!

LØRDAG

14.05, Blå Scene: Sheryl Crown #mustsee
Hende her glæder jeg mig rigtig meget til at opleve og personligt er det klart en fed booking! Jeg hører forholdsvis meget Sheryl Crow. Hun optræder på mine “det er weekend og lørdagsstemning”-playlister, og jeg bliver altid i godt humør af hendes pop-rockede musik og fortællende tekster.

15.30, Rød Scene: Phlake
Åh altså #hjertesuk. Hvem dåner ikke når nummeret Pregnant toner ud gennem højtalerne? Det er fløde og det er lækkert. Den danske r’n’b-duo løfter deres musik til et mere internationalt niveau, deres melodier er tiltrækkende og deres tekster er relaterbare.

16.55, Blå Scene: The Lumineers #mustsee
Ho Hey er et nummer jeg kan høre på repeat! Det amerikanske band, der spiller folk, gør det på sådan en måde, at de er uundgåelige. Bogstaveligt talt har de været P3’s Uundgåelige. Som Tinderbox selv skriver, så har de en moderne lyd til det ellers klassiske folkemusik, og jeg bliver så lykkelig af deres musik og tekster. For de er eftertænksomme og giver rum for refleksion. Samtidig handler det om kærlighed – og den oplever jeg så rigeligt af for tiden <3

18.20, Rød Scene: The Minds of 99
Er desværre næsten samtidig med..

18.30, Magixbox: Martin Jensen
Og jeg vil gerne opleve Martin Jensen live. Især efter dokumentaren “Hvem Fanden er Martin Jensen” hos DR. Jeg har oplevet Minds før, så jeg vurderer på dagen, hvad der skal ske.

19.45, Blå Scene: A$AP Rocky #mustsee
Den amerikanske rapper er en del af A$AP Mob, der er et kollektiv bestående af flere rappere, producere, managere og lign. Rocky har dog virkelig slået igennem med sin særegne lyd og tekster og er en af verdens største rappere. Han er derfor klart på min #mustsee liste.

19.45, Teltscenen: Stefflon Don
Kære Rocky får dog kamp af den kvindelige rapper Stefflon Don. Jeg har ikke hørt hendes musik, men det er reggaeton rap, helt sikkert lytteværdigt og hun er fandme sej! Derfor kommer hun med på min liste her – jeg håber at nå forbi til et nummer eller tre.

21.20, Rød Scene: Suspekt
Hmm jeg er jo ellers ret glad for Suspekt. Men min feminist i mig ved sgu ikke rigtig. Jeg har desuden oplevet Suspekt mange gange live efterhånden. I hvert fald fem gange. Så om jeg skal opleve dem til Tinderbox ved jeg ikke endnu. Men med på listen er de nu altså.

22.35, Blå Scene: Neil Young
Fordi hvornår pokker skulle jeg ellers opleve ham! Han har gjort et kæmpe arbejde for rockmusikken, og træder på scenen 73 år gammel. Det må jeg se!

01.00, Rød Scene: Swedish House Mafia
Jeg lukker og slukker (måske) med trioen, der har fået mig til at danse så mange gange før! Jeg ved ikke, om det sker til Tinderbox, eller om jeg trækker stikket før (jeg har en tidlig søndagmorgenaftale), men jeg ser tiden an. Det bliver uanset hvad en vild afslutning på dette års Tinderbox!

Ses vi?!

Og det var så mit program for i år. Der kommer helt sikkert til at være ændringer for mig undervejs, og jeg vil i øvrigt også gerne nå forbi noget comedy. Så et rimelig stramt program, hah! Samtidig skal jeg også arbejde (jeg vil gerne opdatere både min blog og IG undervejs) og selvfølgelig også nyde en øl i solen indimellem.

Skal du til Tinderbox? Hvad glæder du dig mest til?

En magisk aften (og en masse netværk med FI)

For halvanden uge siden havde vi hos Fynske Influencers igen arrangeret et meet-up. Denne gang hos Cafe Fleuri. Det var 3. gang vi besøgte stedet med Fynske Influencers og det er bare et magisk sted.

Hvis du har været hos caféen, så ved du, hvad jeg mener. Hvis ikke så hop ind på deres Instagram og kig selv fotos igennem. Der er SÅ fint hos dem. Det er nærmest som at træde ind i en anden verden – en magisk verden.

Til dette meet-up var vi omkring 30 medlemmer og os fra FI-teamet. Vores meet-up har som primær funktion at skabe relationer i det virkelige liv. Så meet-ups holder fordi vi gerne vil skabe flere sociale bånd mellem alle vores dejlige medlemmer i netværket. Men vi vil altid gerne have, at folk går fra et meet-up og er bare lidt klogere. Så derfor havde vi også en lille faglig agenda.

Vi smed tre forskellige faglige emner i vejret, som vi snakkede om gennem aftenen. Samtidig sørgede vi for, at der var rotation mellem folk, så alle fik snakket med nogle andre mennesker hele aftenen igennem.

Det var sådan en hyggelig aften, hvor jeg også blev klogere på en masse fagligt og fik udvidet mit netværk med flere skønne bloggere og instagrammere på Fyn. Nu har Fynske Influencers eksisteret i over halvandet år, og det er vildt så langt vi er nået på så kort tid. Vi startede med få medlemmer til nu at have ca. 100 medlemmer af netværket.

Er her ikke smukt?
Den fineste passage fra den travle vej og ind til gården

Det er så skønt at samle så mange dygtige mennesker, der alle gerne vil være med til at udvikle sig selv og ikke mindst højne fagligheden for alle influencers på hele Fyn. Det giver virkelig genklang af vores motto ‘sharing is caring‘ når vi afholder arrangementer, og alle deltager med så stor entusiasme og engagement.

Derudover er Cafe Fleuri jo et fantastisk sted at holde events, selskaber eller bare drikke sin kaffe. Det er som at træde ind i et helt andet univers, en bobbel, væk fra hverdagsens travlhed, fra byens larm og ind i, hvad der føles som fløj der nænsomt kærtegner alle ens sanser. Der er fuglefløjt og blid musik gennem højtalerne, bløde puder og tæpper, grønne planter over det hele (som du i øvrigt kan købe derinde) og de lækreste ting på menuen.

Ud over det er servicen sublim og deres fokus er økologi og bæredygtighed. Hvilken bedre kombo disse dage?

Udsigten til baghuset fra gården

Vi var på besøg i deres Baghus, som er et gammelt kornlager, der er blevet istandsat med tanke på dets historie. Der er simpelthen så fint derinde og huset fungerer perfekt som virkelig gennemførte og meget ‘oppe i tiden’ selskabslokaler. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at holde en komsammen derinde!

Udsigten fra 1. salen på Baghuset ud til gården

Vi startede aftenen med bobler fra Copenhagen Sparkling Tea. Det er vitterligt ‘bobler’ lavet på te! Det smagte super lækkert og jeg var ret vild med deres alkoholfri variant. Jeg fornemmer, at folk efterspørger flere og flere alkoholfri drikke i det hele taget. Jeg kan også se det på arbejde i spillestedets bar. Der har vi bl.a. fået alkoholfri drinks, simpelthen fordi efterspørgslen stiger. Vi fortsatte aftenen med lækre tappastallerkner, en rosedrik, og slutteligt den dejligste pilsner i form af Lucky Buddha! Jeg fik, selvfølgelig, også tilsnusket mig en gåøl til på vejen hjem, hah! For de smagte virkelig godt!

Så da vi alle havde sagt tak for i aften og folk var drysset hjem, fulgtes Nikki, Lisbeth og jeg hjem, mens vi trak vores cykler, drak øl og snakkede om en skøn aften!

Den fineste hat og mest cute badedragt (som også kan bruges som en body!)

Måske du kan huske, at jeg kickstartede min løbetræning for en måneds tid siden, med nyt træningstøj fra top til tå fra Hunkemöller? Jeg har været så glad for alle delene, og brugt det mange gange den sidste måned.

Multifunktionelt badetøj

Så da jeg blev spurgt, om jeg ville fortsætte samarbejdet med Hunkemöller var det nemt at sige ja. Hunkemöller har jo ikke kun fint lingeri, men også sports- og badetøj.

Og da det snart er badesæson (det MÅ da snart blive varmere i vejret?!), så er det oplagt at fortælle lidt om den fineste, stribede badedragt, som jeg har fået ind af døren. ER den ikke cute?! Med dertilhørende strandstråhat. Begge dele er lige på med 20% rabat – det er alt deres badetøj og strandaccessories faktisk lige nu! Der er altså lidt at spare lige nu. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kører med den rabat, så vent nok ikke for længe.

Den badedragt jeg sporter her, deres Tropics badedragt, emmer for mig af sommer, strand og sodavandsiv. Den giver mig virkelig tropic vibes. Men jeg synes også, at det er synd, den bare ligger i min skuffe, indtil vejret bliver varmt nok til at hoppe i vandet (eller bare ligge på stranden og dase), så jeg bruger den indtil da som en helt almindelig body.

Her bruger jeg den under en buksedragt, men den kan også sagtens bruges til et par shorts – måske til en af de kommende festivaler – eller med et par lange, lyse jeans og en lang uldtrøje til. Uldtrøjen med tanke på de nogle gange lettere kølige sommernætter. Jeg ville også sagtens kunne par den til et outfit med disse klipklappere og den her strandtaske. 

Hej Yvonne og farvel solskader

Og hatten. Lad os lige snakke lidt om hatten! Den tangerer lidt til at være Yvonne, men så alligevel ikke. Jeg skal lige finde mit hattemod frem for at sporte den i fuld offentlighed, hvilket er så fjollet. For den er jo virkelig flot!

Den bliver i hvert fald perfekt til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i ansigtet. Hvilket truth be told, burde være noget jeg gjorde noget mere. Altså sørgede for skygge i ansigtet på de solrige dage. Solcreme skal selvfølgelig altid på som første base, men en hat med stor solafskærmning er lige kirsebærret i missionen “undgå at få læderhud som 43årig”. Oh yes, det er en mission venner!

Jeg er i hvert fald parat til både festivalsæsonen (som jo starter i morgen for mit vedkommende) og den kommende strand/poolsæson.

Bruger du nogle gange badetøj som almindelig tøj? Jeg mener selv, at det er en god måde at give tøjet mere liv på. For det er ikke meget, vi ellers har badetøj på. Hvilket selvfølgelig er meningen, hah! Men det giver alligevel heller ikke meget mening, at det samler støv i skabet ca. 340 dage om året.

Jeanette Hardis Odense Influencer spar på vandet bæredygtighed

En måned (næsten) uden flaskevand (og tips til hvordan du sparer på plastikken)

Så gik der en måned, hvor jeg tog #VandvittigApril kampagnen til mig og droppede flaskevand i en måned.

Det var ærlig talt ikke så svært. Mest fordi jeg i forvejen er ret opmærksom på at bruge genanvendelige flasker og drikker postevand.

Men det kan selvfølgelig være udfordrende på farten, og man lige bliver tørstig. Og så synes jeg også, at det var ret svært ifht. danskvand. For det er jo ikke postevand, men det er stadig “almindeligt” vand på flaske.

Foto af søde Lisbeth

Danskvand og impact

Selvom det jo ikke er… Det er jo danskvand. Så jeg har købt en danskvand på flaske. Jeg burde seriøst investere i en Sodastreamer. Det ville spare både mange ressourcer i form af plastikflasker og i min pengepung. For jeg er glad for danskvand.

Jeg har brugt to flaskevand denne måned. Begge på en aften, hvor jeg var på arbejde og afvikle en koncert, hvor der var rigtig meget at se til. Så det var for nemheds skyld, at jeg greb til flaskevand i stedet for at hælde op fra hanen. Og jeg har det SÅ dårligt over det, haha!

Så denne kampagne har virkelig haft en impact på mig, må det siges. Jeg har overordnet set droppet at købe vand på flaske og bruger nu kun genanvendelige flasker og fylder op med postevand.

Generelt tænker jeg meget over at være ressourcebesparende. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. “Husk at slukke lyset, sluk for vandet når du børster tænder, skru ned for varmen, gem plastikposerne så de kan bruges igen og igen og igen, brug en opvaskebalje, når du vasker op i hånden, lad være med at smide madrester ud”.

Lidt er bedre end ingenting

Alle de klassiske råd, der er gode for miljøet. Det har jeg taget med mig hjemmefra og dyrker stadig. Jeg tænker meget på Signe Wennebergs “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget“. Så jeg gør noget. Ikke alt, men noget.

For jeg kan heller ikke gøre alt. Desværre. At minimere mit CO2-aftryk sker i små, men sikre ryk. Jeg tænker også meget over de små ting. Fx. plastiksugerør. Det er til gengæld en af mine pet peeves. Jeg har fx. fået indført på mit arbejde, at vores drikkevarer (drinks mm.) som udgangspunkt skal serveres uden sugerør. Kun hvis gæsten decideret spørger efter et sugerør, skal det gives med. Næste skridt er selvfølgelig sugerør af pap.

Det optimale er klart sugerør, der er genanvendelige, men det er udfordrende i et koncertsted. Der skal vi have ændret hele mentaliteten hos alle mennesker. Så de også afleverer deres sugerør igen. Eller i hvert fald ikke smider dem ud.

Jeg selv bruger papsugerør i hjemmet og næste skridt er at købe nogle genanvendelige. Gerne i enten keramik eller bambus.

Skru ned for dit plastikforbrug

Der er mange ting, du kan gøre for at mindske dit forbrug af plastik. De oplagte er at skifte sugerør ud, eller helt undvære dem. Husk et indkøbsnet, når du skal handle ind. Jeg har en kurv hængende i køkkenet fyldt med muleposer i forskellige størrelser, så vi altid husker at tage dem med. Frem med dem, så du ikke glemmer det.

Når du pakker madrester, så drop plastikbøtterne og brug glasopbevaring i stedet. Du kan evt. også servere madrester i glasbøtter, fordi det stadig er ret fint. Og æstetikken kan jeg ikke helt undvære. Jeg prøver helt at udfase plastikbøtterne og kun bruge glas.

Genbrug også de bøtter fra fødevarer du køber. Som isbøtter, fra kartoffelsalat etc. og glas fra rødbeder, mayo, asparges på glas. You name it!

Seriøs tænk i de små ting. Lad være med at tage fem servietter til din street food, hvis du kan nøjes med tre. Udskift dine karklude med mikroplast med nogen lavet af bomuld. Evt. strik dem selv, så du belaster miljøet det mindre ved produktion. Undgå engangsbestik eller køb bionedbrydeligt, hvis det ikke kan undgåes. Indsaml regnvand til dine indendørsplanter.

Inspirere hinanden til at vælge bæredygtigt

Der er så mange ting, vi hver især kan gøre for at passe på kloden. Og det skal vi gøre, hvis vi gerne vil overleve. For jeg er sikker på, at jorden og naturen nok skal overleve vores ødelæggelser. Men jeg er usikker på, om vi selv kan overleve det. Naturen er omskiftelig og tilpasser sig. Det burde vi også gøre efter den nu.

Men husk, at vi netop ikke kan gøre alt. Vi skal gøre vores bedste og inspirere hinanden til at leve grønnere. Ikke shame hinanden. Det kommer der aldrig noget positivt ud af. Jeg er virkelig heller ikke perfekt! Jeg spiser kød, køber nyt tøj og sko, rejser, ser Netflix… Men jeg går i den mere grønne retning, hvilket er vejen frem.

Tænker du i din dagligdag over, hvordan du kan leve mere grønt? Måske du har flere tips. Så del endelig i en kommentar.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Sådan kommer du godt i gang med at løbe (uden det bliver surt)

For dig, der følger med på Instagram, så ved du, at jeg for nylig erhvervede mig et par nye løbesko. De gamle Asics var simpelthen så udtrådte, at det næsten var pinligt.

Men du kender måske også følelsen af, at løbesko bliver lidt nedprioriteret, fordi… De koster mange penge og det er en jungle at finde ud af, hvilken slags du skal købe.

Så jeg gik ned i en lokal butik i Odense og fik eminent betjening og service og endte med et par virkelig gode NB til mine platformede fødder.

Hvorfor du skal træne i træningstøj

Men altså. Vi ved også godt, at nye løbesko kun er halvdelen af vejen. For ens tøj under en løbetur, og træning generelt, betyder virkelig meget. I hvert fald for mig!

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
Nicolai og jeg løb en tur og jeg lokkede ham til et fotoshoot <3

Jeg hader at have træningstøj på, der bare er det mindste generende. Det skal sidde til min krop, være behageligt at have på og samtidig give mig friheden til at bevæge mig.

Jeg har virkelig manglet et par lange shorts til at løbe i. For let’s face it – mine lår er lidt for glade for hinanden, så der skal altså noget tekstil imellem dem, når jeg løber. Ellers bliver jeg sindsyg.

Jeg elsker nyt træningstøj, men det er faktisk ikke særlig tit noget, jeg prioriterer. Hvilket er virkelig ærgerligt, for det er en stor motivationsfaktor for mig, at jeg kan iføre mig noget lækkert tøj, mens jeg træner.

Da jeg var yngre, var jeg virkelig ligeglad med, hvilket tøj jeg trænede i. Men som jeg er blevet ældre vægter jeg altså komfort, funktion og æstetik ret højt i mine træningsoutfit.

Jeg er selv rigtig glad for højtaljede tights, for der er ikke noget, der strammer. Og så er jeg glade for enten helt løse overdele eller helt stramme.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Motivation til at løbe

Jeg får meget mere lyst til at løbe, når jeg samtidig føler mig bare lidt pæn og afslappet imens. For jeg ligner en tomat i hovedet, når jeg løber. Det er ikke et kønt syn! Jeg sveder også afsindigt meget, og undervurderer altid, hvor varmt jeg kommer til at få det. Så mit træningstøj skal være pænt og være rart at have på og jeg skal kunne bevæge mig frit.

På min sidste løbetur, havde jeg dett outfit på fra Hunkemöller, som du ser på fotoene i dette indlæg. Jeg fik nemlig en pakke ind af døren samme dag fra Hunkemöller, fyldt med lækkert træningstøj. Jeg vidste godt, at Hunkemöller lavede træningstøj, og er virkelig positiv over både kvalitet, form og funktion.

Jeg fik et par højtaljede shorts, som jeg, efter de første fem minutters løbetur med Nicolai, erklærede højt, at jeg allerede ælskede! De har den perfekte pasform og længde og er højtaljede seriøst så det lige passer mig.

Den langærmede, rosafarvede bluse var også med i pakken og fungerede som ydre lag de første par km. på turen. Indenunder havde jeg den fineste, bærfarvede træningsBH på. Den er level 3, hvilket vil sige en BH med mest støtte. Det har jeg brug for, når jeg løber. Ellers bliver det simpelthen ulideligt, hvis brysterne ikke får nok støtte. Sorry hvis TMI, men that’s the dealio, og jeg er helt sikkert ikke alene om den følelse.

Jeg havde som inderste lag en tee med åben ryg. Den giver det flotteste snit til ryggen (og kig til fine detaljer på BH’en) og er lidt crop-topish, hvilket passer rigtig fint til de højtaljede shorts.

Både tee og bluse er en større str., end jeg normalt ville have på. Men jeg kan godt li’, at mit træningstøj har et lidt loose fit.

Hvis du godt vil i gang med at løbe, uden at give op indenfor de første par løbeture, så sørg for at have basen i orden.

Få en god base inden du løber

Køb nogle ordentlige løbesko, som du løber stabilt i. Nej, jeg syntes ikke, at mine nye løbesko var de pæneste i butikken, da jeg købte dem. Men de var dem, der passede bedst til min fod og løbestil. Jeg har heldigvis lært at elske dem de sidste par uger for deres udseende også.

Find noget ordenligt træningstøj. Nej, du kan ikke bare løbe i din gamle, forvaskede tee fra efterskolen. Den kommer til at lugte grimt (jo, den gør), den transporterer ikke sved væk optimalt, hvilket betyder, at du bliver våd og kold. Det risikerer du at blive syg af.

Træningstøj er designet til at træne i modsat everyday clothes. Træningstøj er fleksibelt og praktisk, og SKAL være behageligt. Det må ikke blive itchy at have på, mens jeg træner. Så lad være med at træne i dit almindelige tøj.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Min motivation for at løbe stiger meget, når jeg ved, at jeg ikke skal irriteres på turen over tøj, der bare sidder dårligt. Det er så vigtigt, at du føler dig tilpas i dit træningstøj. Ellers kommer du slet ikke ud af døren.

#VandvittigApril – om vandforbrug og bæredygtighed

Indlægget er skabt i samarbejde med kampagnen Vandvittig April

Bæredygtighed i form af vand

Jeg bliver spurgt om flere og flere samarbejder her til bloggen og min Instagram. Det er jeg ovenud stolt over og virkelig glad for. Nogle samarbejder siger jeg ja tak til, mens andre ikke passer ind i mit univers. Og sådan er der jo så meget.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i dette samarbejde med Vandvittig April tog det mig ikke mange sekunder før jeg sagde ja. Det er nemlig med et fokus, som jeg 100% støtter op omkring. Det er måske endda noget, som jeg selv kunne have skrevet om. Hvis ikke det var fordi, jeg slet ikke tænker over det, og det faktisk bare er en naturlig del af min hverdag.

Jeg vil nemlig fortælle lidt om flaskevand. Nærmere bestemt, at jeg drikker masser af vand fra flaske. Men det er i de fleste tilfælde postevand. Vandvittig April er en kampagne, der belyser, hvor meget postevand vi i Odense egentlig drikker. Og hvor meget flaskevand vi drikker… For det er ikke særlig bæredygtigt at drikke flaskevand.

Det er ikke en mærkesag, som jeg fortæller så meget om herinde, bæredygtighed, ja hvorfor ikke aner jeg ikke, men jeg går meget op i bæredygtighed. Måske er jeg bange for at stikke næsen for langt frem væk af frygt for, at der er flere kritiske kommentarer end deling af inspiration. For det her med bæredygtighed er en glohed kedel, der nemt kan koge over. For hvornår gør man det rigtigt, når det gælder bæredygtighed. I min verden har lidt også ret og mange bække små og alt det der.

Så jeg tænker også over, hvad der er logisk at gøre bæredygtigt i min hverdag. Som fx. at drikke postevand og ikke købe flaskevand gang på gang på gang. Alle de normale ting, vi kan gøre for at spare lidt på naturens ressourcer. Huske at slukke for lyset, når du går fra et rum, ikke lade vandet løbe mens du børster tænder, slukke for vandet i bruseren, mens du skummer håret ind i shampoo, skrue lidt ned for varmen, sortere affald, køre på genbrugsstationen med genbrug, aflevere dine pantflaske. Eller måske helt undgå pantflasker.

Engangsplastikflasker bye

#VandvittigApril vil gerne sætte fokus på, at vi i Odense drikker rigtig, rigtig meget flaskevand. Som i 4 millioner liter flaskevand om året! Det synes jeg er fuldstændig sindsygt at tænke over, at det er SÅ mange liter vand, vi drikker i Odense, som er på flaske! Det svarer til 63.000 kg CO2. Hvilket igen, bare for sammenligningen og forståelsen, svarer til 1.200.000 timer på internettet. Hvilket alligevel er en del.

Vi kan spare rigtig meget på ressourcerne, hvis vi vælger at droppe at købe vand på flaske og i stedet tanke op fra hanen. Helt almindeligt postvand gør sig faktisk rigtig godt i en, gerne PBAfri, vandflaske.

Jeg drikker selv postevand dagen lang. Når jeg er på arbejde har jeg to ECOflasker fra Tupperware stående i mit køleskab, som kører på turnusordning. Når vi når ugens ende kommer de begge i opvaskeren og er klar til en ny uge, rene og lige til at fylde med postevand igen.

Det gør også, at jeg husker at drikke vand i løbet af dagen. Det er jeg endda bedre til at gøre på hverdage netop fordi, jeg har mine flasker, som jeg fylder postevand i og husker at tage frem på mit skrivebord.

Derhjemme kører jeg bare med en glaskande i køleskabet med vand fra hanen. Generelt drikker jeg ikke særlig meget flaskevand, hvilket jo er et ret fint udgangspunkt for denne måned uden flaskevand.

Kampagnen kører hele april, hvor vi alle i fællesskab kan hjælpe hinanden med at spare på flaskevandet og drikke postevand i stedet. Som Signe Wenneberg så smukt siger det, “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.

En tur med Fynbus, rejsekortet og STEP

Annonce for Fynbus og Rejsekortet

At se sig selv på video

Det er så mærkeligt at se mig selv på video, men altså. Jeg vil sgu gerne dele lidt om den her oplevelse, hvor jeg havde et hold mennesker hjemme i min lejlighed for at filme, mens jeg gjorde mig klar til en koncert på Musikhuset Posten i Odense. Jeg får virkelig mange sjove og dejlige oplevelser, fordi jeg har valgt at blogge, og dette er klart en af de sjovere.

Det hele startede tilbage i starten af januar, hvor kommunikationsbureauet STEP skrev til mig og spurgte, om jeg var interesseret i at sende en castingvideo afsted til dem. De skulle bruge en person til en videokampagne for Fynbus. Jeg skulle ikke selv producere noget content, men de ville gerne have en “skuespiller”, om man vil, der var mere end skuespiller. De ledte efter en person, som folk “kendte”, en person med autencitet.

Jeg elsker at lave alt muligt forskelligt i forbindelse med bloggen. Alle de opgaver jeg laver grundet bloggen er virkelig sjove! Jeg siger altid kun ja til de opgaver, som jeg ved, jeg vil more mig ved at lave. Det gør også, at jeg forbliver helt tro mod mig selv i hele denne “influencer-branche”. Og igen – tak fordi I læser med derude, for uden jer ville jeg slet ikke få disse oplevelser.

Casevideo afsted

Jeg fik sendt en video afsted til STEP, for det lød som en virkelig fed opgave! Jeg mener, at være med til en lille film, der faktisk handlede om mig, hah! Det kunne jeg da ikke sige nej til, så navlepillende som jeg er.

Der gik ikke lang tid, så skrev STEP tilbage, at de meget gerne ville have mig ind til et møde om et muligt samarbejde. Jeg fik SÅ mange sommerfugle i maven, at jeg slet ikke forstår det. Men jeg tog afsted en fredag formiddag ind til deres kontor i Odense og fik hilst på det team, der skulle være med på denne opgave.

Det ekstra sjove ved denne opgave var så, at jeg faktisk i forvejen kendte en af personerne, der vidste sig at være på teamet til denne opgave. Søde Karoline arbejder nemlig hos STEP og det var ret sjovt, at hun så endte med at overtage kontakten på denne opgave.

Nå men det endte med, at de faktisk fortalte den dag, at jeg, sammen med Marlene, allerede var blevet valgt til opgaven. De ville bare have os til at sende en video ind, for lige at dobbelttjekke, hvordan vi var foran et kamera. Snydere…

At gøre mig klar til en aften i byen med et kamera i hælene

Både Marlene og jeg sagde ja til opgaven, og der gik ikke mange uger, før der stod et hold af mennesker og bankede på min dør. Så skulle den lille video skydes. De var planlagt sådan, at de ville følge mig en aften derhjemme, hvor jeg gjorde mig klar til en aften ude til en koncert. Og så fulgte de mig på vejen til koncertstedet som denne aften var på Musikhuset Posten (eller Posten i daglig tale, jeg kommer der jo alligevel mere end gennemsnittet efterhånden).

Fordi kampagnen var for Fynbus og deres brug af rejsekort, så skulle jeg hoppe på bussen til Posten. Hvilket til den lille video er super fint, men også liiidt fjollet. Mest fordi jeg bor i Skibhuskvarteret og det er meget sjældent, jeg tager bussen op til banegården. Hvilket meget af min omgangskreds har bemærket for mig haha! “Ehm men altså, du plejer da næsten aldrig at tage bussen. Det ville da ikke ske op til banegården!”.

Og der må jeg jo give dem ret. Men det ved alle andre jo ikke, så jeg hoppede overbevisende på bussen, hah. Men det er sgu ærlig talt sjældent, jeg tager bussen! Jeg elsker jo at cykle til alting (medmindre det blæser, så hader jeg hele verden fra min cykel), og jeg tager faktisk kun bussen, hvis vejret er dårligt eller jeg skal længere væk. Til gengæld tager jeg toget ret meget, især til Svendborg (for der bor Nicolai, og jeg er så cheesy en person, at jeg ikke kan undvære ham særlig lang tid af gangen, og så må jeg jo tage til Svendborg, når det ikke passer ind i hans skema at tage til Odense), hvor jeg virkelig burde have et rejsekort til!!

Jeg skulle nemlig også bruge et rejsekort i denne video, men sådan et havde jeg altså heller ikke. Fandme op af bakke med mig haha! Det skal jeg altså virkelig have anskaffet mig, for det kan jo svare sig bedre økonomisk med alle de togture frem og tilbage til Svenneren (som er totalt lokalt slang for Svendborg, og jeg efterhånden føler mig så hjemme i Svendborg, at jeg næææærmest er semilokal).

Det handler om de gode oplevelser

Heldigvis blev jeg ikke valgt til denne kampagne, fordi jeg tager bus eller tog meget, eller fordi jeg bruger rejsekort daglig, men fordi jeg er god til at opleve. Hvilket kampagnen faktisk handler om. At vi skal tage ud og opleve Fyn. Og dét er jeg mester til! Fynbus vil gerne gøre opmærksom på rejsekortet fordi man skal bruge det til at komme nemt omkring på Fyn og derved få gode oplevelser.

Jeg samler på gode oplevelser, og selvom jeg er på bosslevel i musikoplevelser efterhånden, så er jeg også rigtig glad for at få andre kulturoplevelser med i kufferten. Så på den måde var jeg et rigtig oplagt og veludført match til opgaven. Hvilket er vigtigt for både mig, når jeg siger ja til opgaver, men også for dem, der skal bruge mig.

På hele aftenen havde jeg en fotograf foran mig, en der løb rundt med en lampe de rigtige steder og to der sørgede for, at de planlagte scener kom i kassen. Det var den sjoveste oplevelse at sidde i bussen, hvor folk steg af og på, og jeg så sad der med et kamera i ansigtet, en lysmand, der stod i bussen og holdt en kæmpe lampe og de to andre, der sad og holdt øje, at det hele gik godt.

På et tidspunkt skulle jeg stige af bussen for at stige på igen på samme busstop. De ville gerne have en sekvens, hvor de fik, at jeg gik hen til bussen og ind i den, mens der var mange mennesker. Men i det jeg stiger af og går foran til døren igen, er der steget en mand på og har sat sig på min plads. Så jeg kommer ind og må sætte mig et andet sted, og så måtte vi så pænt spørge ham, om han ville flytte sig fordi jeg skulle sidde på samme sæde hele vejen. Ellers risikerede de, at man kunne se forskel på videoen. Og det ville være mærkeligt, hvis jeg rykkede frem og tilbage. Hold kæft, der følte jeg mig godt nok som den største diva, “ehm ja undskyld, det bare fordi, vi optager lige her, og du har sat dig på den plads, vi skal bruge. Gider du måske lige flytte dig…?”. Heldigvis tog han det virkelig pænt og vi grinte alle lidt af situationen, men christ altså…

Nåhmen se videoen. Hvis du har lyst. Hvis du ikke har lyst er det selvfølgelig helt okay… Så lægger jeg mig bare ud i min bruser i fosterstilling med vandet løbende langsomt ned over mit forgrædte ansigt. Men altså det er fint. Det er okay. Jeg overlever. Altså det tager kun 1 minut at se den, men det fint nok…

Summa summarum – det var en virkelig fed oplevelse og klart en af de fedeste opgaver jeg har fået. I retrospekt er der mange ting, jeg ville gøre om! Det var bl.a. optaget en af i løbet af de knapt fjorten dage, hvor jeg var (små)syg on/off. Og det kan jeg selv se, selvom jeg har ladet mig fortælle, at ingen andre kan se det. Jeg har lært virkelig meget til gengæld om at være foran et kamera, der er in your face på den måde, som de optog her.

Sidste år hvor jeg var med i DR’s program Mød Dit Urmenneske, var det på en helt anden måde. Der havde de sat kamera op a’la Big Brother. Det glemte vi ret hurtigt, at de filmede. Men her stod en mand bag sit kamera og talte direkte til mig. Det var en helt anden oplevelse.

Hvad synes du? Jeg synes selv, at den lille video er blevet så fin. Og så delte jeg endda oplevelsen med søde og seje Malene og skønne Lisbeth, som jeg skulle mødes med på banegården. Og bare rolig, vi tog til koncert på Posten efterfølgende, så jeg fik min gode oplevelse med i rygsækken.

Jeg er SÅ klar til Tinderbox nu – mød min festivalfotograf

Annonce

Er der nogen af jer, der skal på Tinderbox i år? Jeg har, igen, i år fået akkreditering til bloggen. Dvs. jeg tager afsted som “presse” qua bloggen. Derfor er alle min indlæg omkring Tinderbox fra nu af (jeg fik først besked på min akkreditering medio maj) markeret som annonce. Det er ikke fordi, jeg får penge for at skrive om Tinderbox, men jeg har fået min billet til festivalen. Så ved I det. Men Tinderbox er jo ikke en fremmed størrelse for mig. Jeg sad selv i juryen under Tinderbox Band Battle og har været med til at stemme Timur videre til festivalen i år.

Jeg har været afsted de sidste to år, og jeg har haft to vidt forskellige festivaloplevelser.

Første år var jeg afsted sammen med min ekskæreste nogle dage, alene den ene dag (i hvert fald afsted) og sammen med nogle bloggere den anden. Sidste år var jeg afsted sammen med en kæmpe flok fra Kansas og det var virkelig en eminent festival.

Tre dage fyldt med dejlige mennesker, dans, fest, ballade (på den gode måde alså) og oplevelser til langt ud på morgenen. Foruden selvfølgelig alle de fede musikoplevelser, jeg fik med under hætten.

Begge år har jeg også taget en masse flotte billeder – men hagen ved at være hende, der render rundt med kameraet er, at jeg aldrig selv får taget nogle billeder. Og det er bare stadig mærkeligt at bede mine venner om det “ehm jeg ved godt, du lige har købt en stang fadøl, men gider du ikke liiige hapse nogle pæne billeder af mig?!”. Slet ikke akavet…

Så i år har jeg sgu taget skeen i den anden hånd og gjort noget ved det. Jeg har nemlig en fotograf med! Jeg har sgu booket Malene Nelting som fotomamma alle tre dage. Hun har før taget billeder af mig ved forskellige lejligheder, og jeg har i tidernes morgen fungeret som model for hende, da hun manglede levende modeller.

Så vi kender hinanden i forvejen med kameraet mellem os, og jeg har mangt en gang delt billeder af hendes hånd herinde. Hun skyder de fineste fotos, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne vise nogle gennemførte billeder både herinde og på min Instagramprofil. Det lyder rimelig bloggeragtigt sådan at have en fotograf med på festival. Det er det sgu egentlig også, og selvom jeg nogle gange krummer tæer over selviscenesættelsen, så hylder jeg den jo også.

Og den bliver i den grad dyrket, når Malene skal skyde fotos under festivalen. For Malene er også glad for smukke fotos, (og Instagram for den sags skyld, følg hende her), og selvom hele selviscenesættelsens gejl kan virke omsonst og overfladisk nogle gange, så prøver jeg i hvert fald at have indhold, der følger med. Hvilket Malene i øvrigt virkelig også gør på sin IG-profil.

Nu er det ikke fordi, det her indlæg skal handle om balancen mellem selviscenesættelse og real life, men det er også en ret fin debat at tage op egentlig…

Det må blive en anden dag og i et andet indlæg, for lige nu ville jeg egentlig bare fortælle, at Malene og jeg går hånd i hånd noget tid på festivalen og skyder billeder. Så hvis du ser os, så sige lige hej. Det kunne være mega fedt, hvis nogle af jer, der følger med, ville hilse på.

Billederne i dette indlæg er, selvfølgelig, fra Malenes hånd og du kan følge hendes fotoprofil lige her. For God damn hun tager nogle virkelig bjergtagende fotos.

 

 

Find mig til Veras tøjmark i Odense

Annonce – jeg har fået standen sponsoreret

Hey peeps! Er I kommer godt i gang med ugen? Jeg har en crazy travl uge foran mig. Jeg har en masse arbejde, der skal klares – og så sker der nogle RET spændende ting for tiden, som jeg er ved at dø over ikke at kunne dele offentlig endnu!

Men med tid kommer gode tid, og jeg glæder mig til at afsløre, hvad jeg går og bruger meget af min tid på for tiden.

Jeg bruger i hvert fald ikke tiden på mænd, hvis I tænker, der er sker noget siden jeg meldte mig til “Koden til Kærlighed“. Jeg møder simpelthen ikke noget særlig interessante mennesker (mænd) for tiden, hvor der ligger noget romantisk i det. Jeg opsøger det heller ikke selv, så i grunden passer det mig sikkert ret fint.

Jeg bruger til gengæld noget tid de her dage på at rydde ud i mit klædeskab. For jeg har en stand til Veras tøjmarked i Storms Pakhus i næste weekend! Det glæder jeg mig vildt til!

Jeg elsker selv at købe genbrug, og bruger ofte tid med at gå og snuse mig frem til de gode fund. Det betyder til gengæld også, at jeg får samlet en masse tøj sammen, som jeg kun går med en enkelt gang indimellem, fordi jeg har så meget tøj! Så jeg glæder mig meget både til at få ryddet ud i mit eget tøj, men også til at kigge lidt i de andre stande til markedet.

Hvis du ikke kender til Veras markeder, så uddyber jeg lige lidt her. Det er tøjmarkeder, der også har en tilhørende kommissionsbutik. Indtil videre har konceptet eksisteret i KBH og rykker nu også til Odense. Der kommer til at være både tilbagevendende markeder i Storms Pakhus, og de åbner en butik i Pogestræde midt i Odense C.

Butikken i Odense kommer til at have en åbningsreception 10. marts kl. 12.00, mens butikken allerede åbner 8. marts kl. 12.00. Jeg skal selv til åbningsreception samme dag i butikken, og jeg glæder mig til at se, hvordan butikken ser ud og fungerer i praksis.

Hvis du selv kunne tænke dig en stand til markedet 11. marts, kan du finde den her.

Nåmen det her var egentlig bare et lille tip fra mig til jer om et lækkert og spændende marked i Odense. Jeg kommer, som skrevet, selv til at have en stand hele søndag d. 11. marts i Storms Pakhus. Jeg kan simpelthen ikke beskrive nok, hvor meget jeg glæder mig. Selvom I nok har forstået det nu, hah!

Hvis du skal afsted, så kom endelig lige hen til mig og sig hej. Det kunne være SÅ sejt at hilse på nogen af jer, der følger med IRL. Og hvis I følger med på bloggen, skal jeg selvfølgelig nok give jer en god pris! 😉

Kig mindre på din mobiltelefon (tre gode tips til at spare tid!) + 50% rabatkode!

Annonce: Jeg har modtaget uret som gave fra Chris Copenhagen

For nogle måneder tilbage blev jeg spurgt af de seje folk bag Chris Copenhagen, om jeg kunne tænke mig at skrive lidt om deres ure. Det tog mig ikke lang tid at sige ja til det, for deres ure er smukt designet, passer til alt i min garderobe og er af god kvalitet.

Jeg fik uret i sommers, og har gået med det næsten hver dag lige siden. Men jeg er også en “ur-person”, der næsten føler mig nøgen uden et ur på håndledet. Og min samling af gode kvalitetsure er efterhånden også deropad.

Der er ret mange gode ting ved at gå med ur, og i dette indlæg vil jeg dele tre tips til, hvordan du sparer tid ved at gå med ur. Især med fokus på at vi skal kigge mindre på vores mobiler! For det er helt sikkert noget vi sikkert alle kan nikke genkende til – at vi kigger for meget på vores mobiler og bruger for meget tid på diverse apps. Jeg gør det i hvert fald selv. Jeg er en sucker for både Facebook, Instagram, Snaptchat og diverse andre sociale medier. Selvom det uundgåeligt er vældig underholdende at følge med på sociale medier, er det virkelig også en tidsrøver, der vil noget.

Vidste I, at man kan gå ind og kigge på sin telefon, præcis hvor mange procenter, man bruger på hver app på sin telefon? Hos mig vinder Instagram klart med flere længder. Jeg bliver bare lidt skræmt over, hvor meget tid jeg egentlig bruger på min telefon. Selvom meget af det selvfølgelig er arbejde, så er relativt meget også bare ”fritid”. Tid som jeg kunne have brugt langt mere effektivt og helt sikkert med et outcom og større resultat af min tid. Men hvad skal vi gøre ved det? Alt den tid vi bruger på telefonen, som i virkeligheden kunne have været brugt på mange andre, måske langt mere værdifulde, ting.

Jeg har fundet tre ting i min hverdag, der hjælper mig med at kigge mindre på min telefon. Og dermed ofte blive langt mere effektiv med det jeg rent faktisk foretaget mig.

1) Jeg lægger min telefon med skærmen ned eller i det andet rum. Det er et virkelig simpelt, om end meget virkningsfuldt tip. For det gør, at jeg bliver tvunget til at ”glemme” min telefon i den tid, jeg lægger den væk. Det er lidt som om, vi har opbygget et samfund, hvor det er utænkeligt ikke at være tilgængelig for alle omkring én. Men for bare 10 år siden var tonen en noget andet, og helt ærligt – skal vi være tilgængelig 24/7 for alle? Nej. Det skal vi faktisk ikke. Vi bestemmer helt selv, hvornår vi er tilgængelige og også, hvornår vi har tid og lyst til at være det. I dag forventer folk svar med det samme på enten sms eller messenger, men du bestemmer helt selv, hvornår du vil svare.

2) Del din socialemedietid op i blokke i løbet af dagen. Måske 10 minutter om morgenen, 10 minutter til frokost og 10 minutter igen til aften. Det er allerede 30 minutter du i løbet af bare én dag har brugt på sociale medier. Hvilket lyder og er ret meget. 30 minutter som kunne være brugt på meget andet – lave lækker morgen eller aftensmad, gå en tur med hunden, tage et afslappende bad, træne, læse en bog sågar! Nogle gange skal der heller ikke mere til, end at vi bliver opmærksomme på, hvor lang tid vi egentlig bruger på sociale medier. Måske er det mere eller mindre end du går rundt og tror? Prøv at teste det i morgen i løbet af dagen og se, hvor mange aktive minutter du bruger din telefon til sociale medier.

3) Få et ur! Jeg falder hver dag i de sociale mediers fælde, fordi jeg skal se, hvad klokken er. Og det gør jeg på min telefon.
Men det bliver jeg bedre og bedre til ikke at gøre når jeg har et ur på håndledet. Men når min mobil ligger bordet, og jeg ikke har ur på, så trykker jeg på skærmen for at tjekke klokken, og det er ofte her, at jeg ser mine notifikationer fra forskellige sociale medier. Og selv, hvis der ingen notifikationer er (for jeg har slukket dem på flere apps), så slider jeg alligevel låsen åben og tjekker et par apps. Og lige pludselig er der gået fem minutter flere gange i løbet af dagen, som jeg egentlig kunne have sparet ved bare at kigge på mit armbåndsur.

Er du også god til at lade din mobil stjæle tid fra dig i løbet af dagen?

Det smukke ur som I ser på disse billeder valgte jeg fra Chris Copenhagen ud af deres udvalg. Det er med en brun læderrem med krokodilletryk, en virkelig smuk blå urkasse og en elegant rosa urskive. Jeg elsker, at den blå farve er så gennemtrængende for designet på dette ur, og den rosa urskive går perfekt til mine guldsmykker. Jeg er nemlig typen, der godt kan lide at blande metallerne. Udover at bruge uret som substitut for uret på min telefon, så er det bare virkelig flot at have på som en del at min hverdagsuniform. Chris Copenhagen har forskellige navne til alle deres ure, og mit ur hedder Tivoli. Der findes også et ur, der hedder H.C. Andersen, hvilket måske ellers også havde været et oplagt ur at vælge, når nu jeg bor i Odense. Alle deres ure hedder nogle ret fine navne, der alle er steder i Danmark. Nørrebro, Vor Frue Kirke, Kongens Have, Østerbro. Navne, der både kan referere til steder i KBH, men også til steder her i Odense.

Alle deres ure har tre års garanti, og i dag kan du spare 50% på ALLE deres ure via deres hjemmeside! Du skal bruge koden “BLACK” (det er selvsagt fordi det er Black Friday) og der er fri fragt oveni. Det ur jeg valgte, Tivoli, koster normalt 1.499,- så der er altså noget at spare.

Hvis du leder efter ure i andet design, kan du også kigge på Uniwatches, der også i dag har rabat på deres ure.

Hvad tænker du om mit urvalg? Bliver den blå urkasse for meget?

 

Et break-up efterlader også hjemmet ret opbrudt

Da Casper og jeg gik fra hinanden tidligere på året  (rettere sagt lige på vej ind i det nye år), besluttede vi, at jeg skulle blive boende i den lejlighed vi sammen var flyttet ind i to år tidligere. Det var simpelthen det nemmeste af flere praktiske årsager, at jeg blev boende i lejligheden. Én stor årsag mine to hunde. Det er nemlig virkelig svært at finde bolig i Odense, hvor jeg må have ikke kun én, men to hunde. Selvom de er små, velopdragede og verdens sødeste hunde, så kan det være svært at overbevise en potentiel udlejer om, at de faktisk ikke splitter hans/hendes ejendom ad. Desuden ligger min nuværende lejlighed på 1. salen i et hus, hvor der er egen have til. Hvilket er en stor fordel når man har hund. Jeg har dog før boet i lejligheder uden have, og det kan sagtens lade sig gøre. Det er heller ingen hemmelig, at jeg leder efter en lejlighed lidt tættere på byen. Men det er altid de søde hunde, der spænder ben for de helt store lejlighedsdrømme.

Men for nu bliver jeg boende i det fine Skibhuskvarter, og jeg er efterhånden ved at falde godt på plads i lejligheden for mig selv. For et break-up efterlader nogle ret åbenlyse tegn på, at et forhold er afsluttet. Lejligheden lignede i lang tid en fusion mellem en bombet genbrugsbutik, IKEAs ”køb udstillingsvarer” afdeling og efterladenskaberne fra en ransagning.

Det var ikke godt.

Men et lettere ødelagt hjerte og en forvirret sjæl er IKKE gode kompagnoner når det drejer sig om at skulle indrette og få en halvtom og rodet lejlighed til at føles som et hjem. Som mit hjem.

Jeg fik på et tidspunkt fat på en veninde fra mit designstudie (hende jeg skrev speciale med) og sammen fik vi rykket rundt på møblerne, flyttet lamper, købt tæppe og ryddet ud i alle tingene. Det hjalp gevaldigt på det, og lejligheden begyndte mere og mere at føles som mit eget hjem. Som et sted, hvor jeg boede. Selvom der stadig var fyldt med gode og søde minder, så begyndte mit hjerte at finde sig til rette med, at lejligheden blev MIT sted. Hvilket var en ret dejlig og opløftende følelse.

Jeg købte ret hurtigt nye møbler, fik skiftet stolene ud, ny sofa, ny seng (det var en ret stor nødvendighed), lamper og diverse nipsting, der gør, at en lejlighed begynder at føles som et hjem. Stadig kan jeg dog tage mig selv i at tænke, at min lejlighed ikke helt er mig endnu. Når man har boet sammen to personer i over to år det samme sted, så akkumulerer der sig på forunderlig vis ret mange ting og sager. Og da Casper flyttede tog han en del af disse ting og sager med. Hvilket bl.a. efterlod mine vægge åbenlyse bare.

Ret hurtigt fik jeg rykket rundt på nogle plakater og fik fyldt noget af tomrummet ud. Stadig har det i lang tid føltes som om, at noget manglede. Og da jeg faldt over The Passie og hendes smukke illustrationer vidste jeg med det samme, at de ville passe ind i lejligheden og min stil.

Ret hurtigt lavede jeg derfor en aftale med Helene, der er ophavsdamen bag The Passie, om, at jeg måtte få en af hendes fine plakater plus en rabatkode til alle jer. Hvilket jeg er RET glad for. Jeg elsker simpelthen den fine Flamingo, som er endt med at hænge på en af mine vægge. Jeg ville virkelig også elske at have Den Svømmende Tiger hængende et sted. Den er simpelthen bare for sej! I øvrigt er priserne virkelig venlige, så det er nemt og billigt at opdatere, hvad der hænger på dine vægge.

I lang tid tænkte jeg, at Flamingo (det hedder hun nu) skulle hænge sammen med nogle af mine andre plakater og danne en af de famøse billedevægge. Men ærlig talt, så er jeg måske lidt træt af billedevæggene. Så Flamingo kom op at hænge for sig selv. Nu kan hun rigtig pryde min væg – og er hun ikke sød i den lidt naive, men sikre grafiske stil og med de klare farver?

Du kan selv købe Flamingo med en rabat på 20%! Du skal blot anvende koden “Jeanette” (yes yes fancy, at MIT navn er rabatkoden. Så ved man, at man er noget ikke?!)
Rabatkoden gælder fra i dag og de næste 14 dage, og du finder Flamingo lige her.

   Jeg har modtaget Flamingo som gave,
men indlægget er selvfølgelig udtryk for egne holdninger.

Det ville være fjollet at dele andres holdninger herinde.

Derfor havde jeg ikke mascara på i en hel uge

Jeg er typen, der har mascara på næsten altid. Med undtagelse om søndagen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan gå udenfor en dør uden makeup. Det ved mange af mine veninder også. Jeg bruger faktisk heller ikke særlig meget makeup. Jeg har f.eks. aldrig fattet øjenskygge, og selvom det helt sikkert ville kunne gøre en signifikant forskel for især mine looks om aftenen, så har jeg bare aldrig brugt det.

Det vigtigste for mig har altid været en pæn og clean hud, mine bryn og vipper. Jeg har også før i tiden brugt læbestifter ret meget, men det er desværre gået lidt ned af bakke igen. Det skal jeg lige begynde på igen, for når jeg ikke bruger øjenskygge, vil det være oplagt at have lidt mere fokus på læberne.

Hver morgen bruger jeg derfor en god creme, concealer, puder og mascare. That’s it. Verdens mest simple morgenrutine. Som jeg ELSKER. Jeg er heldigvis blevet velsignet med en nogenlunde fin og ensartet hud, og har aldrig lidt af acne eller større udbrud, så på den led er det ret nemt for mig. Nogle gange hopper jeg også pudder over. Jeg bruger næsten aldrig foundation, da jeg synes det lidt er overflødigt.

Men, men, men. Alt er ikke godt her i mit ansigt.

For mine vipper er på det nærmeste gennemsigtige. De er SÅ lyse, og faktisk også ret korte. På billedet kan du se mine helt naturlige vipper øverst. Så medmindre jeg vil ligne en nyopstået fra graven, (eller i hvert fald en meget udtryksløs person), så skal jeg altså gøre noget ved mine vipper. Mine bryn bliver i øvrigt også farvet jævnligt og rettet hos Beautified, og der har jeg virkelig gennemgået en proces, fra meget skæve og tynde øjenbryn til smukt formet og velplejede øjenbryn.

Mine vipper plejer jeg hverken at bukke eller gøre noget ved. Jeg lægger kun mascara. Det er ikke fordi, jeg ikke vil bukke dem med en vippebukker. Jeg har bare ikke rigtig tid om morgenen. Jeg er nemlig typen, der klart vælger søvn fremfor ekstra tid foran spejlet. Sikkert til andre menneskers store fortrydelser, men så er jeg i det mindste ikke morgengnaven og det er også værd at tage med i overvejelserne.

Men for en uge siden fik jeg lavet ‘lash lift’ hos Beautified, og det har fuldstændig ændret min rutine om morgenen. Ej okay, SÅ drastisk har det heller ikke været, men det har gjort en kæmpe forskel for, hvordan og ikke mindst, hvor hurtigt jeg kan lægge min mascara. Og den sidste uge havde jeg slet ikke mascara på. Ikke en eneste dag. Det var fandme lækkert!

Jeg fik farvet min vipper samtidig, og hvis du har lyse vipper, så er det en kæmpe fordel at få dem farvet fra tid til anden. Jeg behøver faktisk slet ikke mascara pga. farven nu. Selve mit lash lift og vippefarvning var nok til at give mig et endnu mere markant og smukkere vippelook, end fra min normale mascara. Det var virkelig dejligt bare at kunne stå op om morgenen, og næsten ikke bruge noget tid foran spejlet. For ikke at nævne, at jeg kløede mig lystigt i øjnene hele dagen uden at tænke på at tvære makeup ud. Det var virkelig dejligt!

Hvis du ikke ved, hvad lash lift er, så er det et naturligt buk på dine egne vipper. Så slipper du for at bruge vipperbukker, (der i øvrigt slider meget på dine vipper), og vipperne bliver SÅ smukt buet! Det holder ca. 6 uger, så det er alligevel en rum tid, hvor du slipper for at skulle bakse alt for meget med mascara. Det bliver nemlig en del lettere at lægge på med et lash lift!

Denne uge har jeg så haft mascara på, og det gør nemlig også en kæmpe forskel når man lægger mascara! Mine vipper er VILDT flotte. Skal jeg selv sige det. Men det kan du også vurdere på før/efter-billedet i dette indlæg. Det er ret vildt at kunne have så gennemsigtige vipper ikke? Jeg er meget neutral når mine vipper bare er helt naturlige. Hvilket selvfølgelig også har sin charme, men det er sgu også ret kedeligt. Billedet er taget lige før og lige efter behandlingen, så min hud er lidt rød omkring øjnene, men der er en tydelig forskel på to billeder. Mine vipper har fået et buk, så de buer meget mere opad og udad og farven gør, at jeg rent faktisk kan se mine vipper nu. Er det ikke vildt!?

 

Behandlingen er modtaget som gave af Beautified
// Indlægget er selvfølgelig udtryk for mine egne holdninger
(alt andet ville være fjollet ikke?)

Vind den perfekte start på det nye år!

Behandlingen er sponsoreret af Beautified

Yes. I læste rigtigt. Èn af jer kan vinde den perfekte start til det nye år.

Jeg har tidligere i dag selv oplevet denne start på det nye år. Altså. Jeg har derfor snydt lidt ikke, for det er jo ikke helt 2017 endnu. MEN det måtte jeg altså gøre for at kunne give én af jer muligheden for at vinde denne konkurrence. Jeg måtte jo kvalitetssikre behandlingen inden jeg sådan udlover den i en konkurrence.

Det er nemlig den absolutte mest luksuriøse, top noch, mest grundige og dejlige ansigtsbehandling du kan vinde! Behandlingen har en værdi af 775 kr.

En ret sweet præmie hva’?

Det er i samarbejde med Beautified, at jeg udlover denne præmie, og jeg må indrømme at mit blogsamarbejde med Beautified altså er et af de bedre. Mest fordi jeg elsker følelsen af velvære jeg altid oplever hos Jeanette, der står bag Beautified, men også fordi jeg kan lave denne slags konkurrencer her på bloggen. Jeanette er virkelig en meget kompetent og engageret person, der virkelig går op i sit felt indenfor hudpleje, negle og makeup. Hun har været selvstændig i mange år, og flere af jer husker hende måske fra klinikken Skønne? Nu er Jeanette altså tilbage denne gang i form af Beautified, der har lokaler ved frisøren Tine Balle & Team. Det er simpelthen de fineste, mest mondæne lokaler jeg længe har været i, og det giver altså lige en ekstra skalle til oplevelsen.

Som sagt var jeg selv fordi Beautified tidligere på dagen for at opleve denne behandling. Min hud i ansigtet har virkelig været under belastning denne vinter med kuldeskær, dagligdags skidt og snavs og generel trængt til at få en dybderens. Jeg er så heldig at have, (synes jeg selv), større porrer end gennemsnittet, hvilket betyder, at jeg virkelig skal rense mit ansigt for at undgå det tilstoppede look i ansigtet. Som vi alle ved virkelig ikke er særlig charmerende. Samtidig er min hud lidt skør, for den er forholdsvis ‘nem’ at have med at gøre. Jeg har nemlig ingen decideret udbrud andet end den lejlighedsvise bums, (der findes bare ikke et pænere ord, sorry), men alt i alt har jeg en nogenlunde pæn og jævn hud. Med det sagt, så er den altså skør for jeg har lidt fedtet hud i t-zonen (hage, næse og pande), mens jeg har lidt tør hud lige omkring næsefløjene. Og jeg har en irriterende tendens til at få rød hud. Ikke rødme, men bare blive rød. Blush er næsten spild af penge for mig, for mine kinder bliver helt røde af dem selv. Det er bare ikke altid det ser alt for pænt ud, og min hud ser ujævn ud pga. af det.

Så selvom jeg ikke har den mest kompliceret hud, så har jeg skam mine udfordringer mht. hudpleje. Derfor var det ret tiltrængt i dag at få renset helt igennem. Og det bliver huden med denne ansigtsbehandling. Det er både godt og skidt, for det er ikke altid helt behageligt at få trykket og mast alle urenhederne ud. Til gengæld er det den bedste følelse bagefter, og jeg følte mig bare SÅ velplejet! Det giver en super frisk følelse at få renset ansigtet på den måde, og det er altså noget en ansigtsmaske derhjemme på badeværelset ikke rigtig kan hamle op med.

Her er jeg i hænderne på en professionel, der ved, hvad hun gør og ikke mindst kan fortælle mig, hvilken slags pleje min hud har behov for. Det er nemlig ikke altid vi kvinder er alt for gode til selv at vurdere vore hudtype. Jeg har i hvert fald brugt mange år på at greje min hud, og finde ud af, hvordan jeg skal behandle den. Alligevel finder jeg mig selv stående foran hylden med hudprodukter i Magasin og ikke aner, hvilke produkter jeg skal smide (forholdsvis mange) penge efter. Det kan Jeanette fra Beautified også hjælpe dig med at finde ud af, og det er noget hun giver vejledning omkring ved alle hendes ansigtsbehandlinger.

I dag fik jeg en ‘luksus ansigtsbehandling’, som er denne behandling du kan vinde. Her bliver der lavet en dobbeltafrensning, og Jeanette laver en hudanalyse, så hun ved, hvilke produkter, din hud har bedst af. Hun bruger de bedste produkter på markedet, og bruger et varierende udvalg, så du er sikker på, at hun bruger produkter, som netop DIN hud har behov for. Der er altså intet generisk ved denne ansigtsbehandling, og den bliver unikt tilpasse dig og din hud. Derefter får du enten en frugtsyrepeeling eller en diamantslibning. Hvilke af disse behandlinger kommer lidt an på, hvilken hudtype du har. Det er selvfølgelig noget Jeanette også vejleder dig omkring. Efterfølgende bliver din hud renset manuelt af Jeanette, der fjerner alle urenheder så din hud bliver fuldstændig renset fri fra hverdagens skidt og snavs. Den her del af behandlingen er den, der kan gøre avs. Men det er simpelthen for det bedste, så alle urenhederne kan blive renset væk. Det er ikke rart imens det står på, men bagefter er det en dejlig følelse, og jeg havde det så skønt med tanken om, at min hud virkelig var blevet renset igennem. Det er altså ikke noget vi selv kan gøre derhjemme.

Ud over alt det så farver og retter Jeanette også dine bryn, så de passer til din ansigtsform. Og det er virkelig en behandling jeg selv er MEGET glad for. Det har gjort en kæmpe forskel for mit ansigt, at Jeanette behandler mine bryn. Hun former dem både med pincet og voks, og alle de små fimrehår, vi alle har mellem brynene vokser Jeanette væk. Ingen monobryn her.

Afslutningsvis laver Jeanette en decoltemassage (en rar og afslappende massagge af øvre skuldre, hals og ansigt), og en ansigtsmaske, der passer til din hudtype. Du får selvfølgelig også vejledning i, hvordan du skal behandle dit ansigt fremadrettet for at arbejde mest optimalt med din hud. Jeg skal f.eks. til at bruge en daglig solcreme i ansigtet. Hvilket ikke rigtig er noget jeg har tænkt så meget over før, men som jeg godt kan se, kan gøre en stor forskel for bl.a. mine røde områder.

Men er det ikke en fed præmie?! Det synes jeg i hvert fald, og jeg har prøvet det!

HVORDAN VINDER JEG?!

Du skal gøre følgende for at være med i denne konkurrence (det er faktisk ret nemt!):

Følge Beautified på Instagram lige her

♥ Følge mig på Instagram lige her – OG lægge en kommentar til dette billede på Instagram, hvor du tagger en veninde eller to, der også kunne være interesseret i denne forfriskende og dybdegående luksusansigtsbehandling.

Nemt, nemt, nemt! Men husk, at behandlingen foregår i Odense hos Beautified.

Vinderen bliver udtrukket torsdag d. 5. januar efter kl. 12.00, og bliver kontaktet direkte.

En vinder (+ en bonus til alle os andre!)

Så blev det afgørelsens tid for vinderen af det smukke sæt træ-accessories fra BeWooden! Jeg har, igen, brugt random.org til at udtrække en vinder, og det heldige asen blev i denne omgang…

Bettina! Stort tillykke!! Jeg har kontaktet dig direkte pr. mail. 

Nu er der kun én vinder i denne konkurrencen, MEN de søde mennesker hos BeWooden, har givet en bonuskupon, der giver 100 kr. rabat på et valgfrit produkt hos BeWooden. Koden hedder LBSM16, og giver som sagt 100 kr. i rabat! Det er da værd at tage med ikke?

Hvis I bestiller inden torsdag, kan det endda nå at komme frem inden jul!! Så mangler du lige den sidste gave så vil det her være en oplagt mulighed. Især med rabat 😉

Det har simpelthen været en fornøjelse at kunne forkæle nogle af mine læsere her i december måned. Men godteposen er altså endnu ikke helt lukket, så hold øje med bloggen det næste stykke tid.

Vind smukke accessories til både ham og hende (men ikke aben!)

Produkterne er sponsoreret af BeWooden

Der er SÅ mange konkurrencer i ‘blogland’ for tiden, at jeg faktisk har opgivet at holde øje med hvad, hvor mange og hvor. Så hvis du sidder derude og tænker, “endnu en konkurrence“, så kan jeg godt lidt følge dig. Man altså samtidig må jeg bare sige, at den her konkurrence du kan være med nu, den er altså virkelig god! Som i.. Jeg ville gerne selv vinde den. Meeen det kan jeg jo ikke rigtig. Det ville i hvert fald være lidt snyd. Bare lidt.

Så du har altså muligheden for at vinde den her konkurrence nu jeg tager mig selv ud af ligningen. “Og hvad kan jeg så vinde?” spørger du. Ork du kan da såmænd bare vinde de sejeste træ-accessories nogensinde fra det danske brand BeWooden. Det er virkelig et af de sejeste samarbejde jeg har lavet her på bloggen. Og der har ellers været nogle virkelig fede nogle.

Jeg synes bare, at produkter fra BeWooden er nogle af de fineste og mit lille designhjerte hoppede altså en ekstra gang (eller fire), da jeg åbnede pakken, med de tre produkterne du kan vinde, op. Jeg skrev faktisk en mail to minutter efterfor at fortælle Jan fra BeWooden, at jeg havde forventet nogle gennemførte produkter, men at jeg faktisk blev givet lidt af en mavepuste fordi de var SÅ fine. Hele brandet er gennemført ned til mindste detalje lige fra designet af deres træ-accessories til indpakningen og kvaliteten. Jeg skrev speciale omkring emballager. Godt nok fødevareemballager, men vi undersøgte stadig lidt andre emballagetyper under vores empiriindsamling, og selvom det er en lille ekstra ting til produktet, så betyder det bare meget for helhedsindtrykket.

Anyways. Det DU kan vinde er tre produkter til en værdi af i alt 1820kr. Det er sgu da en ret pæn præmie hvad?
Du kan vinde de tre produkter du ser på billederne i dette indlæg; en træbutterfly, et sæt manchetknapper og et spejl med en lækker trækant og et beskyttende læderetui. Aben hører desværre ikke med til denne konkurrence.

Der er ikke meget fikundag du skal gøre for at vinde denne konkurrence. Hverken give mig din førstefødte, sværge evig troskab til bloggen eller hoppe til Aarhus på tungen. Du skal bare lægge en kommentar til dette indlæg. Nemt ikke?

Du kan læse mere om BeWooden og se deres smukke og gennemførte produkter lige her. Du kan også følge med på deres Instagram, hvor de deler fine billeder.

Konkurrencen kører til og med d. 18. december. Efter det trækker jeg en vinder. Der ikke er mig selv. I promise….

Den her julegave vil jeg gerne give mig selv (må man ikke også godt det?)

Behandlingen er modtaget som gave fra Odense Massage Therapy

Jeg har haft nogle virkelig tætpakket dage den sidste halvanden måned. Jeg har arbejdet tre weekender i træk, hvor den sidste var koncert både fredag og lørdag. Så havde jeg en friweekend, og i går var jeg afsted igen til koncert. Nu har jeg ikke flere koncerter i år, hvor jeg er koordinator, og kan se frem til nogle friweekender i træk.

Nogle af mine weekender bliver brugt på at tage hjem til Sjælland for at være hos min familie. Som I måske husker, så er et familiemedlem meget syg for tiden og det er pisse svært når jeg bor her på den anden side af broen. Men det går fremad og ja.. Sådan er det nu engang bare. Vi håber vores bedste og ser fremad.

Men mine dage har virkelig været fyldt op med både arbejde, gode og søde aftaler og ikke mindst træning. Er der noget, jeg kontinuerligt holder fast ved, selv i travle perioder, så er det min træning. Den giver mig fornyet energi, og jeg kan slå hjernen fra nogle timer, hvor det kun handler om at følge mit program, løfte nogle tunge vægte og få pulsen op under taget.

Jeg har de sidste to år trænet meget fokuseret med programmer. Det gør, at jeg kan tracke min træning og min fremgang. Så er jeg sikker på, at jeg ikke bare ‘spilder’ tiden med min træning. For der er ingen grund til at gå ned og gøgle rundt i centret, bruge tiden og få lidt sved på panden, hvis det rent faktisk ikke har nogen effekt. Så er det faktisk lidt spild af tid i min verden. Om du så danser zumba og kan følge bedre og bedre med fra gang til gang, eller som jeg, laver mere styrkeløftpræget træning og kan løfte lidt mere og lidt tungere fra gang til gang, så er det vigtigt at bemærke din fremgang og presse dig selv og din krop lidt mere gangen efter.
img_6619

Jeg er især obs på min træning efter jeg har fået et arbejde, hvor jeg 70% af tiden sidder ned på min dertil indrettede popo. Jeg prøver virkelig at gøre brug af mit hæve- sænkebord, men altså… Det er sgu bare nemmere lidt at sætte mig på min ergonomiske kontorstol og blive siddende. Min stol hedder i øvrigt Ibrahim, og jeg er ham dybt taknemmlig. For hans ergonomiske design that is. For det betyder, at jeg i det mindste sidder godt og rigtigt.

img_6613img_6606

MEN jeg bruger nu også min træning til at holde mig sund og smidig nu jeg netop ikke bevæger mig så forfærdelig meget til daglig. Det er ikke kun min træning, der holder min krop sund og mine led bevægelige for tiden. Jeg har nemlig de sidste par uger været i behandling hos den sødeste behandler i verden – Ivona. Hun ejer og driver Odense Massage Therapy, hvor hun udøver forskellige massage og fysiologiske behandlinger. Hun er uddannet indenfor især sportsbevægelser, og det er et kæmpe plus i min bog, for det betyder, at hun har forståelse for min træning og hvilke elementer den indeholder.

Jeg bruger min krop og mine muskler til at squatte, bænkepresse og dødløfte, hvilket er naturlige bevægelser for kroppen, men jeg smider altså nogle kg på, der lige giver noget yderligere belastning. Her er det dejligt at vide, at Ivona har forståelse for min træning og endda kan mærke de udfordringer, jeg har med min krop. Jeg er f.eks. lidt stram i min venstre hoftebøjer, (sikkert også fordi jeg sidder så meget ned!), og det kunne hun mærke og lavede en behandling, der tog hensyn til det.

Der er heller ikke noget bedre, end en god dybdegående massage! Udover den fysiologiske kropsforståelse fra Ivona og at hun kan behandle en krop, der løfter tunge ting og bevæger sig meget, så giver hun den lækreste og mest afslappende massage nogensinde! Jeg hader altid når hun er færdig med sine behandlinger, for jeg ligger til sidst og falder helt hen. Suk altså. Ivona er også med sit varme og indbydende væsen god til at få mig til at være afslappet. Jeg har altid haft det lidt ambivalent med behandlinger af den slags – både, hvad angår frisør, ansigtsbehandlinger, negle og lign. – for jeg er SÅ dårlig til bare at give slip og nyde forkælelsen. Jeg er typen, der da lige giver et nap med selv, og sagtens selv lige kan hente min kaffe fra baglokalet. For det skal behandleren da ikke besvære sig med.. For JEG skal i hvert fald ikke være til besvær.

img_6627img_6625

Det er ret dumt. Jeg ved det godt. Men jeg kan ikke være den eneste, der har den følelse nogle gange? Hos Ivona slapper jeg bare helt af. Hun er så sød, og jeg havde lyst til at give hende et kram første gang jeg mødte hende. Kender du de typer mennesker? Der bare hviler så meget i dem selv, at de får andre omkring sig til også at være helt afslappede. Sådan er Ivona og hendes lille klinik. Hun lejer sig ind i nogle lokaler, der trods deres beskedne størrelser, rummer hjertevarme og oprigtig interesse i de mennesker, der kommer.

Så hvis du står og mangler gaven til din far, mor, søster, bror, veninde eller kæreste, så skal du sende dem afsted til Ivona til en behandling skræddersyet til dem. Odense Massage Therapy ligger på Østerbro, altså meget centralt i byen. Et gavekort til Ivona og hendes klinik er seriøst den bedste ‘du-skal-forkæles-gave’. Giv et gavekort til en lækker oplevelse. Eller giv det til dig selv. Det kunne jeg godt finde på.