Posts

ODENSEGUIDE // ODENSES MÅSKE BEDSTE BLOMSTERCENTER OG MIN SØNDAG I BILLEDER

STIGE BLOMSTER ODENSE BLOGGER

Yaas en søndag! Ah det har virkelig været en skøn, skøn dag! Selvom jeg havde en anelse mas med at sove i nat. Jeg brugte hele min lørdag på at hjælpe til ved Aspargesfrokosten i går afholdt af SPIS Odense. Genialt koncept, hvis du spør’ mig. Altså det med den frokost og de friske asparges. Ikke det med min manglende søvn.

Grunden var til dels varmen i nat, men den største grund var nok fordi, jeg efter frokosten fik et par øl eller flere med de andre, der hjalp til ved frokosten. Det var slet ikke meningen, jeg skulle have en fjer (eller ti) på, men det endte det altså med. Ofte er det også de spontane aftaler uden mål, der ender med at være de hyggeligste. Og det var det så sandelig i går!

Det resulterede i, at jeg faktisk vågnede ganske tidligt i morges. Altså kl. 8.00. Alt er vel relativt. Men her gad kroppen faktisk ikke ligge under dynen mere, så Casper og jeg hoppede sgu ned for at træne. Den havde jeg ikke set komme, men det var en ganske fornøjelig affære, og efterfølgende kunne vi holde søndag med god samvittighed.

Det gjorde vi ved at cykle ud af byen og ind forbi måske en af de bedste havecentrer/blomsterhandlere, der findes i og omkring Odense; Stige Blomster. Det er ikke en “blomsterhandler” i den forstand vi måske kender dem fra byen. For de sælger ikke buketter eller afskårne blomster, men blomster og grønt til udplantning. Vi købte rigtig meget derfra da vi for år tilbage havde kolonihave ude ved Bolbro. Det var fantastisk billigt, og prisen har også noget at sige, hvis hele haven skal fornyes.

1STIGE BLOMSTER ODENSE BLOGGER

Billederne foroven tog jeg derinde i dag. De har SÅ mange forskellige blomster, og jeg endte faktisk med en af ovenstående med de fine flerfarvede kroner. Den står nu i vores altankasse og er en fryd for øjet. Udover blomster fik vi også købt 10 forskellige krydderurter for 100 kr. DET er altså billigt, og vi glæder os til at bruge af dem i madlavningen. De er blevet plantet i et højbed i haven her til eftermiddag, og skal bare vokse sig endnu større nu.

Hvis du er på udkig efter krydderurter, så er det altså stedet at besøge. De har ALT, hvad hjertet kan begære af forskellige krydderurter. Vi endte bla. med rødbladet basilikum, timian, stevia, estragron og koriander. Vi cyklede derud fra Skibhuskvarteret, og da jeg har en cykel med en ordentlig cykelkurv, kunne vi godt transportere det hele hjem. Havde vi været i bil, var læsset helt sikkert dobbelt så stort, men en cykel sætter altså sine begrænsinger når anvendt som transportmiddel. Ak ja!

Uanset hvordan du transporterer dig derud, så er det turen værd. Det vil jeg sgu godt sætte et koldt glas rosé på højkant for i hvert fald!

GRAFFITI LOVE ODENSE HAVN CYKELSTI LETS BLOG SOME SHIT BLOGGER ODENSE

På vejen hjem cyklede vi forbi havnen, hvor der langs noget af industriområdet står et langt hegn med en masse flot graffiti på. Det her med graffiti er helt sikkert en smagssag. Nogle elsker det og mener, at det kan betragtes som kunst, imens andre udelukkende betragter det med samme værdi som udskidt æ’vlegrød! Ak heldigvis er smag subjektiv, og der kan ikke fremmanes et facit for netop dette.

Hvilken i grunden er ganske udmærket. Jeg synes, det var fantastisk smukt, og Casper stoppede op foran “maleriet” med LOVE, og insisterede på at tage nogle billeder. Hvilket jeg ingenlunde ville lade gå chancen forbi, hvorfor jeg med det vuns klodsede bremsen på min cykel, der i det øjeblik kunne forveksles med et pakæsel. Herefter løb jeg straks over vejen og placerede mig strategisk, så både jeg og det fine kunstværk kunne foreviges. Hvilket jeg, uden det skal lyde alt for selvforherligende, synes lykkedes ganske tilfredsstillende hah!

Når. Jeg ville faktisk blot give havetippet videre til jer derude, der måske sidder og har lagt hovedet i blød over, hvor I dog skal finde jeres nye organiske udstyr til haven. Jeg håber, I har haft en skøn søndag, og får en fantastisk start på ugen! Jeg glæder mig RET meget til i morgen, men som en sand blogger laver jeg sgu kun en teaser for hvorfor. I ved – jeg vil ikke jinxe det… Sorwy!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TIP TIL HJEMMELAVET SODAVAND

Godaften derude 🙂

Dette indlæg er et lille tip til, hvordan du kan pimpe din danskvand lidt op og på en måde lave din egen (lidt sundere) sodavand. Jeg har før skrevet omkring det at huske at drikke nok vand i løbet af dagen, og delt lidt tips heromkring. Det indlæg kan du læse her.

sundere sodavand

Men nu er det altså ikke fordi, at “smagen” af vand bringer små glædesudbrud fra mine smagsløg. Ej heller med citron i. Så er smagen af den liflige kølige cola med dets brusen på min tunge altså at foretrække. Men det er virkelig ikke sundt at drikke cola i stedet for vand (og vist nok heller ikke så sundt i det hele tager vel?). Men det er der heldigvis råd for.

Du kan nemlig rigtig nemt (!) pimpe en helt almindelig danskvand op med lige den smag du har lyst til! Det er simpelthen simpelt, at det er utroligt, jeg ikke har gjort det før. Du finder blot en saft som du godt kan lide, og i stedet for at bruge ‘fladt’ vand bruger du danskvand. Jeg er selv ret glad for hindbær/orange-udgave af saft, men whatever floats your boat.

Så kan du nemt selv bestemme smagen på din “sodavand”, hvad end du er til ‘sportsdrik’ eller måske nogle mere ‘frugtige’ udgaver.

Et lille nemt og praktisk tip til at mixe din egen smag (også uden en sodastreamer) og samtidig måske få drukket lidt mere i løbet af dagen.

Selvom det er sent på dagen, så kalder mit word-dokument altså igen på mig (irriterende satan…), så jeg vil hoppe ind i en masse teorier omring branding og kommunikationsstrategier igen.

Håber, at I får en rigtig skøn aften derude i stuerne 🙂


 

 Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

 

TIP TIL AT HUSKE DIN VAND

Jeg har før skrevet, at jeg er knapt så god til at huske at få drukket mit vand. Og det er bare SÅ vigtigt for kroppen, at den får nok væske i løbet af dagen. Kaffe og cola light gør bare ikke det samme for kroppen. Omend jeg nyder at drikke det mere end jeg nyder at drikke vand.

Mit problem er især, at jeg ofte glemmer at drikke vand i løbet af dagen, og så ender det med, at jeg drikker en liter på én gang lang hen ad eftermiddagen. Det dur jo ikke.

Jeg ledte derfor efter et huskesystem, og faldt over en app der gør huske-arbejdet for mig! Jeg bruger min telefon meget i løbet af dagen, og kommer derfor vil at se, når den husker på at drikke. (Hvis du ikke kan bruge din telefon i løbet af dagen, måske pga. arbejde, så kan det være en god idé at skrive det på en post-it og hænge den et sted du ved du ser mange gange i løbe af dagen. Måske ved computerskærmen.) Den app jeg bruger hedder Water Your Body, men der findes virkelig mange forskellige, så det er bare om at finde en, der passer til dit behov 🙂 drik din vand

App’en skal indstilles efter din kropsvægt, og regner ud fra dette ud, hvor meget vand du har brug for at drikke om dagen. Den husker dig på det løbende og du kan selv vælge start og sluttidspunktet for huskeriet. Står du f.eks. op kl. 5 om morgenen og går i seng kl. 21 om aftenen, så husker den dig på at drikke vand imellem dette tidsrum. Pisse smart.

Jeg har valgt at indstille den til at stoppe med huskeriet kl. 20.00 om aftenen. Det dur ikke for mig at drikke alt for meget lige inden jeg skal sove. Det kan min blære slet ikke håndtere, og jeg ender med at forringe min nattesøvn.

Udover denne smarte app, så har jeg samlet tre tips, der gør det nemmere for mig, at få vandet ned.

  • Jeg bruger to vandflasker, der altid står i køleskabet. På denne måde har jeg altid koldt vand, hvis jeg tømmer den ene flaske. Jeg har også altid en kold flaske vand til at tage med mig ud af huset. Den ene flaske er på 500ml mens den anden er på 330ml. Jeg tager altid den lille med mig ud. Den fylder ikke særlig meget i tasken, men kan fyldes op om nødvendigt.
  • I mine vandflasker har jeg næsten altid friske skriver citron. Det hjælper mig meget med at få vandet ned. En god idé kunne også være andre friske frugter eller grønt. F.eks. agurk eller jordbær.
  • Jeg sørger altid for, at der er isterninger i fryseren. Der er ikke noget jeg hader mere end lunkent vand. Hvis jeg har fået drukket begge mine flasker vand fra køleskabet kan jeg altid bruge isterninger til at køle vand fra hanen ned. Derudover er der ikke noget bedre, end et iskoldt glas cola med isterninger! Så de skal selvfølgelig altid være parate!

Jeg håber, at du kan bruge disse tips til at huske at få drukket dit vand! Det er  vigtigt at huske, og jeg kan klart mærke, hvis jeg har haft en dag, hvor jeg ikke har fået nok vand.

Nu vil jeg hoppe på ciklen, og suse afsted til træning. Hav en rigtig god mandag 🙂

LIFE HACK REVIEW – DÆRVEL TRICKET!

Sååh gik der lige lidt tid inden jeg huskede, at jeg da også havde den der blog. Men her er jeg igen! Jeg var blevet slugt råt af mine eksaminer. Det har de desværre en tendens til at gøre. Men jeg tror at jeg er ret besk i smagen for her er jeg igen! Nu er der heldigvis også kun én eneste eksamen tilbage i næste uge, før jeg efterhånden kan kalde mig specialestuderende! Ihh det er på én og samme gang meget spændende og meget angstprovokerende hah!

Men det her indlæg skulle slet ikke handle om min nuværende studiesituation, men om et review af en “Life hack”. Kender du dem? Altså konceptet eller begrebet life hacks. Det er ting, der på den ene eller anden måde gør hverdagen lettere. Men ikke nødvendigvis fordi de er lavet til det, men fordi de er blevet anvendt på andre måder end deres tiltænkte formål. I denne omgang Life Hack Review har jeg afprøvet at bruge en “dærvel” eller “trækkeringen” fra en sodavandsdåse i klædeskabet. Forstås på den måde, at denne lille åbningsdims (altså min googlesøgning fortæller mig, at flere mener det hedder en dærvel, men jeg har virkelig ingen bekræftelse på dette såhh her kalder vi det lige på dansk “dåseåbningsdimmer” – så kan alle li’som også være med ikk), kan bruges til at skabe mere plads i dit klædeskab. Jeps du. Kig blot med lige nedenunder hvordan ——>life hacks

Og ved du hvad? Det virker fandme! Og jeg ved det for jeg har haft brugt det her life hack de sidste par uger, og det skaber altså mere plads! Jeg har også fundet ud af, at det ikke er alle dåseåbningsdimmere, der rent faktisk kan bruges. Dem jeg har brugt er fra dåser med danskvand. Nogle dåseåbningsdimmere havde simpelthen ikke plads til, at mine tøjbøjlekroge kunne gå igennem hullet.

Men det her fungerer altså! Du hænger én bøjle og på dennes krog placerer du en dåseåbningsdimmer. Så kan du hænge en anden bøjle i dåseåbningsdimmerens andet hul og på den måde hænger bøjler nr. to længere nede. Det gør, at du kan have flere bøjler hængende i dit skab – og det ved vi alle sammen godt, hvad betyder! At du kan have mere tøj i dit skab! Win for the win!

Hvis du prøver denne life hack så skriv endelig og fortæl om du ikke også synes, at det er pisse smart!

EBAY TIP – FURRY KEYCHAIN

IMG_7029 kopi kopiIMG_7031 kopi Jeg er jo som bekendt ret begejstret for Ebay. Jeg finder alle mulige små, sjove finurlige ting som jeg bare MÅ eje! Især fordi prisen som regel er rimelig SU-budget-venlig. Jeg har selv indtil nu været ret tilfreds med kvaliteten af de produkter jeg har bestilt. Både fra Kina, England og diverse andre steder, at de bliver sendt fra. Men man skal nu alligevel lige bruge sin sunde fornuft når man handler på Ebay, og altid sørge for at tjekke sælgerens feedback. Har du selv nogle erfaringer med Ebay?

Anyhoodles så har jeg bestilt denne nøglering da den jeg havde (en lang lædersnor) simpelthen knækkede (sikker under vægten af alle minde nøgler). Så jeg har ikke kun fået ny keychain jeg har også kun de nødvendige nøgler i mit nøglebundt nu. Den lille “pels” kugle er fake pels, men er utrolig blød og jeg er så glad for den. Jeg bestilte den i hvid da jeg så ville kunne se den i bunden af min taske. Smart smart! Den koster virkelig ikke alverden så, hvis den bliver beskidt må jeg bestille en ny. Farven på metaldelene er btw mere rosa end guld, som det ser ud på billedet.

Hvis du også er blevet fristet, så er der link lige her.

Ps. Du kan få den i flere forskellige farver så hvis du ikke er til hvid eller sort er det heller ingen hindring for at have denne fluffy kugle i dit nøglebundt.

ODENSE TIP//HAY DIMSER

Jeg er (åbenbart) en sucker for dyre, men fine ting. Og (åbenbart) især, hvis der står Hay i bunden på dem. Jeg klappede i hvert fald i mine små fede hænder, da jeg i går gik forbi den nye Bahne i Odense med en dertilhørende Hay afdeling! På Sjælland, hvor jeg jo har boet 21 af mine 25 år, er Bahne ikke et nyt koncept, men det er altså den første Bahne jeg har set i Odense. Jeg ææælsker den butik! Lidt a’la Sinnerup, men bedre haha! Så jeg blev nødt til at gå ind og se, hvad de havde at byde på. Jeg kom lige fra Magasin, hvor jeg også der havde kigget på nogle Hay ting. De havde dog ikke rigtig de farver, jeg søgte så jeg gik videre. Og sikke et held! Jeg var på udkig efter deres “Kaleido” bakker, men faldt så over deres “Bits and Bobs”  små glasskåle med låg, som jeg straks forelskede mig i! Jeg har hørt, at Hay finder mange af deres produkter rigtig billigt udenlands, men om det også gælder for disse fine glasskåle jeg erhvervede mig i går, det ved jeg ikke. Fine er de uanset hvad!

IMG_6586 IMG_6589 IMG_6590 IMG_6593 IMG_6594Jeg vil, som du kan se på det nederste billede, bruge disse fine skåle til mine daglige smykker and what not! Så kan de ligge trygt og sikkert når jeg ikke har dem på. Andre der har været inde i den fine nye Bahne i Odense og lure lidt? Synes det er så dejligt, at der åbner sådan fine butikker i Odense.