HJEMMELAVEDE FLØDEBOLLER//HOW TO!

IMG_8068


Ret tit når jeg er hjemme hos mine forældre, så skal der laves flødeboller. Jeg ved ikke hvorfor, at denne tradition er blevet til. Ud over at både min mor og jeg elsker at stå i køkkenet når det drejer sig om søde sager. Mad er vi ikke helt så vilde med. Altså vi spiser det gerne! Men det der med at lave det. Der er mine kompetencer ikke så stærke. Selvom jeg virkelig gør et forsøg på at blive bedre! Anyhoodles, så handler det i dag om hjemmelavede flødeboller. Det er faktisk ret ligetil med en sådan omgang. Så længe man følger opskriften til punkt og prikke. Der er ikke noget, der hedder “på gefühlen” når det drejer sig om tilblivelsen af søde sager. Følg opskriften, og du er home safe. Vi har efterhånden afprøvet en del opskrifter, og her kommer en hjemmestrikket opskrift med tips undervejs til de bedste flødeboller!


CA. 30 HJEMMELAVEDE FLØDEBOLLER 

Hvad du skal bruge:
Bunde:
Ca. 300 gram marciapan (her er brugt en økologisk, der var på tilbud i Brugsen!)
Skum:
150 gram æggehvide (vi brugte en økologisk på flaske)
300 gram sukker
1 deciliter helt almindeligt vand
Sprøjtepose+dyse
Overtræk:
Chokolade og evt. pynt

HOW TO

Bunde
Bag dine bunde i varmluft ved ca. 170 grader i 6 minutter. De skal være LET gyldne. Hvis de bliver for mørke, så bliver de alt for hårde at tygge i. Du skal synes, at de er for bløde når du tager dem ud af ovnen. De sætter sig.

Tip: Vi har efter afprøvning af flere forskellige metoder, fundet ud af, at den bedste måde at lave bunde på, er at rulle marcipanen ud, og derefter bruge en form til udstikning af bunde.  Du får ca. 30 bunde ud af 300 gram marcipan. Antal er selvfølgelig afhængig af, hvor tykke du laver dine bunde. (Se billede 1-3.)

Tip: Hvis du bruger en kagerulle af træ, eller andet materiale, hvor marcipanen hænger fast, så vikl husholdningsfilm rundt om rullen. Rul også marcipanen ud på bagepapir. (Vi klistrede bagepapir fast på bordet, så det ikke skøjter rundt). På denne måde undgår du marcipan, der klistrer fast. Derudover er det en rigtig god ide lige at sprede lidt flormelis ud på bordet, når du ruller marcipanen ud.

Skum
Vi pisker vores æggehvider i en bagemaskine. (Billede 5). Der kan det stå og passe sig selv. Hvis du bruger en håndpisker (og det har jeg også gjort, og det fungerer ligeså fint!), så skal du måske lige have lidt hjælp til denne del. Du skal piske æggehviderne indtil de er luftige, men endnu ikke er blevet til skum. Samtidig sætter du sukkeret og vandet over et blus på den højeste indstilling (billede 4). Hvis du har et (bolsje)termometer, kan du bruge det nu. Den smeltede sukkermasse skal nemlig være 121 grader.

Tip: Hvis du ikke har et termometer, så er en god regel at massen skal koge i ca. 2 minutter. Den må gerne være let gylden, men heller ikke mere.

Tip: Du må IKKE røre i sukkermassen! Meget vigtigt! Du skal bare hælde sukker i gryden, overhælde med vand og lade det stå indtil det koger.

Når sukkermassen koger, så skal det hældes langsomt ned i den luftige æggehvide, IMENS du pisker. (Billede 6-7). Det er her, at det er en god ide at være to, hvis du bruger en håndpisker. Så kan den ene piske (altså i æggehviderne!), og den anden kan hælde sukkermassen i.
Det piskes derefter i 15 minutter indtil det er fast. (Billede 8-9).

Hvis du vil tilsætte smag/farve til din skum, så kan du gøre det imens du pisker hele massen. Hvis du vil bruge forskellige smage/farver, kan du vente indtil du har pisket i 15 min for derefter at dele massen, og vende smag/farve i de forskelige portioner. (Billede 10-11).

Nu skal du starte på din chokoladesmeltning. Vi bruger en chokoladesmelter, men du kan ligeså snildt bruge et vandbad. For at få det helt rigtige knæk og fine kulør på chokoladen, skal du i gang med chokoladetemperering. Det er ikke for små børn. For dælen det er svært. Det er klart den største udfordring ved flødebollelavning. Imens du venter på, at din chokolade smelter og opnår den rette temperatur….

SÅ er du parat til at samle dine flødeboller! Find sprøjteposen frem og i med skummet! Så gælder det bare om at finde en “skum”-teknik, så dine flødeboller bliver lige som du vil have dem. På med skummet på dine bunde. Så må vi håbe, at skum og bundeantal passer sammen hæh! (Billede 12).

Nu står dine flødeboller parate til spisning. Næsten. For nu skulle chokoladen gerne være parat til at færdiggøre dine flødeboller. Her findes også forskellige teknikker.
Vi sætter flødebollerne på en rist, med bagepapir og en bageplade under. Så kan vi hælde chokoladen over hver enkelt flødebolle. Når alle flødebollerne er overtrukket med chokolade, og de er dryppet af, skal flødebollerne flyttes (evt. med en palet), over på et stykke bagepapir, for at køle af.

Du må IKKE sætte dine flødeboller i køleskabet, men stil dem et køligt sted.

Tip: Hvis du ikke har en rist til chokoladeovertrækning, kan du med fordel afprøve teknikken, hvor du “dypper” flødebollerne i skålen med chokolade, eller forsigtigt pensler dem.

Så skulle dine flødeboller gerne være lige til at sætte tænderne i! Mums!

God fornøjelse!

IMG_8001Billede 1 – udrulning og udstikning af bunde

IMG_8003

Billede 2IMG_8006 Billede 3IMG_8007Billede 4 – sukker og vand.
IMG_8009 Billede 5 – æggehvider piskesIMG_8024 Billede 6 – sukkermase hældes i æggehviderIMG_8026 Billede 7 – der skal piskes imens sukkermassen hældes i æggehviderneIMG_8033 Billede 8 – æggehvider og sukkermasse begynder at blive til skumIMG_8038 Billede 9 – skummet bliver mere og mere fastIMG_8040 Billede 10 – lyserødt hindbærskumIMG_8045 Billede 11 – i med sig i sprøjteposenIMG_8048Billede 12 – Næsten færdige flødeboller. Her med lakrids og hindbærsmag
IMG_8054 IMG_8058 IMG_8062Et voilà! Så har du hjemmelavede flødeboller. De koster mere, end hvis du køber den billige fra Netto. De tager bestemt længere tid at lave, end hvis du kører i Netto. De er heller ikke så ensartet som dem fra Netto. Men du har selv lavet dem! Du ved, hvad der er i dem, og smagen ER altså langt bedre end alle købe-flødeboller.

Nu vil jeg nyde en flødebolle uden at tænke på hverken kalorier eller den cheeseburger jeg spiste til aften! Rigtig god weekend derude, og hey; er der nogen, der har prøvet at fabrikere flødeboller derhjemme, som måske tør nu?

OOTD//GODDY GOOD PALIETTER

Jeg er hjemme hos min familie, og nyder nogle fridage imellem lidt ekstra vagter på arbejde. Det er altid dejligt at komme hjem til mor og far igen. Man falder tilbage til gamle roller, og jeg er næsten “Jeanette-14-år” igen. Minus pizzaansigtet, Buffaloes og S.O.A.P. på anlægget. Måske S.O.A.P. faktisk skulle få en revival herhjemme… Ikke Buffaloes. Uanset hvad de dersens trends siger. Been there, done that – ain’t doing it again. Men palietter. Palietter, dem gør jeg mig i! Jeg er som en skade. Undtagen tendensen om at stjæle guld fra andre. Det forsøger jeg at undgå. Men jeg luftede altså min ret så fine, hvis jeg selv skal sige det, paliet crop top den anden aften til Goody Good Stuff eventet. Og selvfølgelig hele rækken af kaninbisserne!

IMG_7896 IMG_7899 IMG_7902 IMG_7907Derudover havde jeg typisk blogger/hipsterfristure, eller som Casper ynder at kalde den; Legolasfrisuren. Og jeg skulle selvfølgelig også lige prøve “Hoppet”. Posen, der er både dynamisk og får dig til at fremstå som en spontan type, der bare lige tilfældigt bliver fanget af kameraet i et hop. Den skal vist øves.

GOODY GOOD STUFF//EVENT

Jeg var sammen med en masse søde piger og Odense-bloggere inviteret af Pernille bag bloggen Glutenfri Magi, til et event, hvor vi fik alt at vide om det nye slikmærke Goody Good Stuff.  Det er slik som for det første smager virkelig godt, og for det andet er det lavet fri for gelatine, gluten og laktose. Derudover bliver det produceret på fabrikker, hvor der absolut ingen nødder er til stede! Farverne og smagstofferne i slikket er desuden helt naturlige! Det er jo lige i min sundhedsånd.

Der er stadig sukker i slikket, men det synes jeg faktisk er helt okay. Jeg vil hellere spise en pose slik, hvor råvarerne er sunde og naturlige, end jeg vil spise det forfærdelige sukker-fri slik! Puha det har jeg virkelige dårlige oplevelser med. Jeg mente engang, at jeg skulle være sund under en tur i biografen. Jeg spiser normalt tre liter popcorn når jeg er i biografen, men nææ nej, jeg skulle dengang prøve det sukker-fri slik, som biografen havde i deres bland-selv udvalg. Jeg blander lidt forskelligt. Vingummier. Lakrids. Lidt skum. Det ligner jo helt almindelig sukker-holdigt slik. Hvem pokker kunne vide, at det var mave-kneb i fåreklæder?! Så sidder man der på sit biografsæde og ligner Gullom fordi man kryber sig så meget sammen af tarmsmerter. Jeg kan ikke engang huske, hvilken film jeg var inde at se. Kun at den godt måtte slutte meget hurtigt!

Anyhoodles, så har jeg lavet en lille billede-video fra den hyggelige aften! Det var mit første event som blogger, og jeg overlevede! Jeg håber, at der kommer mange flere i fremtiden, for hold nu op, hvor er det dejligt at snakke med lidt flere mennesker fra Odense. Jeg pønser lidt på en “sådan-overlever-du-at-flytte-til-fremmede-byer-hvor-du-ingen-kender” guide. Måske det kan være brugbart til andre derude.

OOTD// CRAZY HAT LADY

Casper og jeg benyttede os af det fantastiske (omend lidt skizovejr) her til eftermiddag, og cyklede en tur op til en af Odenses parker; Munke Mose. Her nød vi at få røde kinder i de varme solstråler, der vandrede igennem den kolde luft. Og jeg fik luftet (bogstavelig talt, den var ved at flyve flere gange) min nye hat. For ja; jeg er blevet en hatte kinda gal! Det prøver jeg hvert fald at blive, selvom det faktisk er lidt udenfor min comfort zone. Men er det ikke det, de kloge hoveder siger, at man skal? Bevæge sig lidt udenfor den ellers behagelige og sikre grænse, hvor man hvert fald ikke risikerer at folk synes man er en skør hattedame. Medmindre selvfølgelig, at man går med hat i sin comfort zone. Og er skør… Nogle derude, der har det sådan med visse beklædninsdele, som I faktisk godt kunne tænke Jer at rocke?

IMG_7949 IMG_7985 IMG_7991 IMG_7994Efter vores tur igennem parken, som var ufattelig smuk pga. eftermiddagslyset, kom vi til at gå forbi dr. Adams inde i byen. Det er en super lækker butik, der fører de l.æ.k.r.e.s.t.e. mærker. De havde udsalg. Og vi røg i fælden. Ups. Godt, at jeg har været spare-Kirsten denne måned! De fine udsalgskøb kommer op i et indlæg i den nærmeste fremtid. Nu står den på lidt hygge, inden jeg har en lang arbejdsdag foran mig i morgen, hvorefter jeg hopper til Sjælland et par dage og krammer på min familie.

Ps. Husk nu lige konkurrencen om de tre fine lakker fra Ciate! Der er ikke så mange med, så chancerne for at lakkerne lander hos dig er ret store!

AT MANGLE TØJ OG FØLE SIG BITTE LILLE OG BEÆRET

Ihh jeg har jo skrevet på denne blog on/off det sidste år. Mere ON det sidste halve år. Og jo mere jeg skriver, jo mere har jeg lyst til at skrive. Om aaalt muligt og umuligt! Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg gerne vil blive bedre til det. Practice makes perfect right? Så jeg øver og øver. Nu er det sådan, at jeg i kraft af bloggen, er blevet inviteret med til et blogevent af damen, der står bag denne gode blog om et glutenfrit liv. Jeg fattede virkelig ikke mine egne grønne øjne, da jeg med søvn i øjenkrogene læste mailen igennem med invitationen, en tidlig morgen, hvor jeg i mine beskidte gummistøvler og Michelin-man agtige jakke luftede hunde i haven. MIG, i mine plettede rosa joggingbukser havde fået en invitation til et event! På invitationen står der endda, at det er et blogevent! Arhjmen jeg skider jo grønne grise af lige dele præstationsangst og lige dele pludseligt opstået manglende sociale kompetencer. Min reaktion er at kalde på hundene i et stemmeleje, der tangerede til en drengekorsstemme på vej i overgang. Det lød ikke kønt. Casper blev vækket uden nogen hensyntagen til at kl. var møg om morgenen, og jeg tror faktisk slet ikke at han når at fatte noget som helst af den usammenhængende pladren jeg på én gang råber og danser ud. For tænk sig, at jeg, lille bitte jeg, havde fået en fin invitation til et blogevent.

Jeg ved om eventet, at det er en lancering af en ny slags gluten-, laktose- og gelantinefri slik. Og at Pernille bag bloggen Glutenfri Magi i samarbejde med firmaet Goody Good Stuff inviterer.  Og, at jeg føler mig meget meget lille haha! Og meget beæret!

Men det er nemt nok at plapre frit om løst og fast, prutter og glitter, når jeg sidder herhjemme i min nussede cardigan. Men ligefrem at skulle møde andre bloggere! Yikes! Jeg er sgu tæt på at planlægge en sygedag på tirsdag, hvor eventet bliver afholdt. Tror faktisk også, at det er om tirsdagen jeg vasker hår….

Ikke nok med det, men hvad pokker tager man på til et sådan event?! Hilfe! Jeg aner jo intet om blogevents! Udover alle de blogindlæg jeg selvfølgelig har slubret i mig omkring juice-events, beauty-events, sko-events, mad-events på alle de store blogge! Men jeg er gået i panik. Dyyyyb vejtrækning. Er det kutyme at tage billeder? Med sit store spejlrefleks, der ikke ligefrem skriger af “jeg-tager-da-lige-et-diskret-billede-til-bloggen-som-om-jeg-tog-et-snapchat-i-toget-på-min-mobil”. Skal man have hæle på? Sneakers? Kjole? Culottes? (Hahahha man skal ALDRIG have culottes på!). Det er i det mindste et event med slik! DET kan jeg da finde ud af. I hvert fald at spise det. Og det er vel det vigtigste! Så må vi se om jeg kan finde ud af at konversere med vingummier i munden….

INSPIRATION WORK LIGHT

I og med, at mit skrivebord er udskiftet nu, er der ikke plads til vores gamle store gulv-arkitektlampe. Den bliver derfor solgt, og jagten er gået ind på en ny lampe. Denne gang må det gerne være en lampe, der har en størrelse, så den kan stå på selve bordet.

Jeg har fundet drømmelampen. Men den koster også på den forkerte side af 3000 kr… Såh deeet tror jeg ikke lige kommer til at ske. Men jeg har fundet inspiration i denne lampe, og kunne godt finde på at lave en lignende selv. Finde en lampe med noget messing på sig, og så selv male nogle dele pastel lyserød. Savle savle! Nu må vi se. Jeg har uanset hvad samlet en lille collage af de kontorlamper, som jeg finder inspiration i. Det er vist ret tydeligt, at jeg er lidt influeret af min drømmelampe haha!

Inspiration kontorlamper

No. 1// No.2// No.3// No.4// No.5// No.6// No.7// No.8// No.9//

Lamperne ligger i et meget differienterende prisleje, så måske du også kan finde inspiration i collagen.

Min dag er gået med arbejde, og det kommer den også til i morgen. Efter indtagelsen af en sublim hjemmelavet Hawaii pizza hiver jeg stikket ud og flader den! Ha’ en rigtig god weekend!

GIVEAWAY! VIND VIND VIND

Halløjsa derude! Jeg har en lille lækkerbisken til Jer! Jeg synes at I derude skal forkæles lidt i anledning af forårets kommen lige om lidt! Jeg har derfor stukket fingrene ned blandt lommeulden og har kunne købe disse fine lakker, som jeg udlodder i en konkurrence.

Ciate konkurrence

GiveawayDet er fra det fine mærke Ciaté. Jeg har kun hørt godt om disse neglelakker, og vil derfor forkæle én af Jer derude blandt skærmene. Det du kan vinde er tre neglelakker i farverne Beach Melba, Kiss Chase & Pepperminty. Tre farver, der minder mig om gammeldags isvafler, makroner, sodavand og fine pasteloutfit. Disse tre fine lakker kan blive dine!


 

Sådan vinder du!

  • Du skal følge bloggen på Bloglovin lige her. Hvis du allerede følger, så er du pisse sej!
  • Du skal lægge en kommentar til dette indlæg om, hvilken årstid er din yndlings og hvorfor 🙂
  • Du skal holde øje med bloggen et par dage efter konkurrencen er afsluttet, og se om du er den heldige vinder!

Konkurrencen løber til og med fredag d. 27. februar!

Indlægget er IKKE sponsoreret og neglelakken har jeg selv købt og betalt!

MY TOP 5 FACIAL PRODUCTS

Jeg har været (er) en rigtig dulle! Jeg elsker “pige-grej” i alle afskygninger, og har før i tiden virkelig kunne samle sammen af makeup, cremer, hårgrej, neglelakker osv. Jeg har stadig en ret stor samling af “dulle-grej”, og køber da også nyt til indimellem, men jeg forsøger at bruge det jeg allerede har først. Men det betyder også, at jeg får prøvet rigtig mange forskellige produkter af. Og jeg har her fundet min top 5 af produkter til ansigtet som jeg kan anbefale. Min hud er som sådan ganske fin, med mindre udbrud og lidt kamp med hudorme – måske også lidt lettere fedtet. Så ved du det!

My top 5 facial products

//1 Rensemousse fra Matas. Denne mousse bruger jeg for det meste i badet, og den er G.E.N.I.A.L! Den fjerner alle makeuprester og efterlader huden frisk og renset. Jeg bruger den både om morgenen i badet, og aften for at fjerne makeup. Du skal bruge vand til denne, og det er ikke alles hud, der er glad for dette. Jeg overvejer også, når denne er brugt, at prøve den berømte rensevand fra Bioderma.

//2 Smoothing Face Scrub fra Oriflame.  Denne face scrub er simpelthen så skøn! Den dufter som, hvis du træder ind ad døren på en wellness-klinik, og er bare fantastisk at bruge. Den har små korn og efterlader huden parat til næste step! Peel-off masken!

//3 Peel-off Maske fra Matas.  Jeg har for nylig købt denne peel-off maske og det er den bedste jeg har prøvet – jeg “lider” af det læææækre problem, der hedder hudorme. Denne peel-off maske hjælper altså på det! Den skal KUN lægges de steder, hvor du rent faktisk har uren hud, hudorme eller mindre udbrud. For den er faktisk lidt skrap, men den er til gengæld også effektiv!

//4 T-Zone Peeling fra Pudderdåserne.  Den her her med på listen fordi den også hjælper til at bekæmpe hudorme og udbrud af uren hud. Jeg bruger den i øjeblikket hver eneste dag. Og den hjælper også. Især sammen med peel-of masken fra Matas. Men den er også ret skrap, så det er kun i perioder jeg bruger den, og jeg sørger for at bruge en serum ovenpå, da huden godt kan tørre ind på de steder man bruger den.

//5 Ducray Kelual DS Creme fra apoteket.  Denne creme du kan købe hos apoteket, er en creme jeg fik anbefalet af netop en apoteksansat. Jeg havde en vinter sidste år, hvor min hud især omkring næse var virkelig tør! Det afhjælper denne creme, og der findes nogle forskellige udgaver til forskellige hudproblemer. Bl.a. også en shampoo, der afhjælper tør hovedbund som også er rigtig god!

Det har været rigtig svært at udvælge KUN fem produkter, men disse fem er de mest essentielle i min hudplejerutine. Som du også kan se, så er de ikke fra synderligt dyre mærker, ej heller samme mærke. Men de virker for mig og min hud.

Er der nogen derude, der har prøvet Biodermas rensevand og kan fortælle lidt om den? Om den virkelig er så god, som folk siger?

 

DIY DESK

Okay der går rimelig meget gør-det-selv herinde for tiden. Tydeligt at “spare-tiden” er sat ind. Men det tænker jeg heller ikke gør noget!

Da vi flyttede ønskede jeg mig brændende et form for sted at kunne studere, læse, skrive blog etc. ved. En lille kontorplads. Pladsen er til det, og i starten brugte jeg vores gamle spisebord. Men det duede ikke. Det var stort og klodset. Så det solgte jeg. Med det resultat, at jeg stod uden noget sted til alle mine ting. Vi kiggede lidt efter løsninger i forskellige butikker, men syntes ikke rigtig, at der var noget der bed på. Jeg havde til sidst endda spurgt en veninde om hendes dygtige bygge-mands kæreste ikke ville lave et flot bord. For det ville vi da slet ikke kunne finde ud af herhjemme!

Hah! Det kunne vi da! Den anden dag gik vi forbi en nabo, der havde stilet masser europaller ud til gratis afhentning. Vi hapsede en med hjem, og Casper fik en ide med nogle acrylplader. Dem hentede vi dagen efter, (vi kunne få dem skåret i de ønskede mål), og så var det faktisk bare om at bore lidt og finde nogle bordbukke. Haps haps og et nyt skrivebord stod parat til brug!

DIY skrivebord

Vi er selv ret stolte over værket haha! Hvad synes du? Er det noget du selv kunne finde på at lave?

Der kommer forresten snart en lille give-away op her på bloggen, så stay tuned!

DIY PORCELÆN – RESULTAT

Dette indlæg var egentlig planlagt til i søndags, men weekendens forfærdelige hændelser satte et dybt spor. Jeg følte ikke, at tiden var for porcelæn når verden vidste sig fra sin mest uretfærdige og grumme side. Jeg vil egentlig heller ikke komme med mine tanker omkring hændelserne, for det er der så mange andre, der helt sikkert meget bedre har gjort. Men jeg vil udtrykke min dybeste medfølelse til de efterladte og pårørende, og gøre mit for, at tankerne i fremtiden ikke indeholder had og frygt, men kærlighed, åbenhed og sammenhold. Med det sagt; her er mit porcelæn!


 

Så fik jeg sat mig, og tegnet på min kop med porcelænspennen. Og her er resultatet!

DIY porcelænJeg synes selv, at det (på trods af en usikker hånd), er blevet et rigtig godt resultat! Og jeg glæder mig til at indtage både kaffe og te i min egen personlige kop! Det er en rigtig fin måde at lave sit eget service på – især når man er på SU! Det koster dig det porcelæn du vælger at dekorere, og en porcelæns-pen. Jeg gav ca. 40 kr for min i Panduro 🙂

Med håbet om en god tirsdag til dig, vil jeg fortsætte min med lidt træning, kaffe med en god veninde og et aftenmøde (med god mad! Score!).

 

“HOW TO VALENTINE”

Det er lige rundt om hjørnet. Det sker hvert år omkring denne tid. Blomsterhandlerne og Summerbird klapper i deres små pengefedtede fingrer af glæde. For ja. Det er nemlig Valentinsdag på lørdag. ValentinsdagMen skal man tage denne “højtid” seriøst? Skal man købe blomster til sin udkårne? Eller stramme boksershorts til sin kæreste?

Jeg har jo Casper som jeg kan kaste alt min kærlighed på. Men det tror jeg han ville blive rimelig ked af, hvis jeg kun gjorde én dag om året. Alt kærligheden ville slet ikke kunne være på denne ene dag, og det ville også være ret kedeligt de andre 364 dage om året. Men hov vent – er Valentinsdag ikke også mere en dag for os kvinder? Hvor vi skal forkæles og værdsættes?

Pff siger jeg til det hele! Fejr kærligheden om du vil på lørdag lidt ekstra, men fejr den da for pokker også alle de andre dage. De dage, hvor opvasken er blevet lidt for stor og vasketøjsbunken efterhånden har mere tøj end der er tilbage i tøjskabet. På de dage skal man huske kærligheden. Huske at tage opvasken så den anden kan spille det (dumme) computerspil lidt længere eller læse lidt flere blogge….

Og så skal man huske de andre mennesker i ens liv, der fortjener lidt af den der kærlighed. Familie, venner og veninder. De skal også have et skud med lyserøde hjerter. For det fortjener de.

Her kommer derfor min overlevelsesguide til, hvordan du kommer helskinnet igennem, hvad der for nogen kan føles som en forhindringsbane fyldt med lyserøde pigge, der stikker med klisterstads, knuste sukkerkrystaller, der føles som glasskår, og vandhuller fyldt med sukkersødt candyfloss.

Hvis du er i forhold, så…

  •  Forventningsafstem med din partner. Hvis du forventer 25 røde roser og 3 kg chokolade i en æske på størrelse med min første lejlighed, så er det måske en god ide, hvis ham derhjemme ved det. Du ved.. Så modtagelsen af Nettos 20kr buket og den bedste æske fra Anthon Berg ikke giver anledning til break-up…
  • Aftal om V-dag er noget I som par gider bruge ressourcer på. Her mener jeg, hvor meget tid og hvor mange penge vil I bruge på denne dag. Hvis nogen overhovedet.
  • Overrask gerne din partner med en lille ekstra ting ha/un ikke forventer, hvis I har aftalt at V-dag ikke er noget, I gider gå op i. Bare fordi det ikke er en dag I skal fejre, betyder det jo ikke, at man ikke kan være sød og betænksom.
  • Hvis din kæreste plejer at lave mad, så tilbyd at tage teten denne dag. Hvis ha/un plejer at gøre rent/tage opvasken/gå tur med hunden, så tilbyd at gøre dette. Generelt prøv at hjælpe med den andens sædvanlige “sure” pligter.
  • Bare vær sød. Come on så svært kan det sgu ikke være denne ene dag om året!

Hvis du er single, så…

  • Vælg dit hold.. Vil du være V-dag hater eller lover? Skal dagen gå med at hate på alle, der går hånd i hånd, skriver <3 på hinandens FB-vægge, får blomsterbude til at gå trafik amok? Eller med at glæde dig over kærligheden i det hele taget, og glæde dig til den dag, det er dig selv?
  • Husk at du sagtens kan sende dig selv blomster! Pisse smart, og så kan du endda være sikker på at få lige præcis de blomster du elsker!
  • Kan du også sende en veninde, mor, far, søster, bror blomster eller chokolade. Dem elsker du vel også? Det meste af tiden hvert fald…
  • Droppe den traditionelle morgenmad, frokost og aftensmad og bare spise pizza til morgen, is til frokost og bland-selv-slik til aften… Who’s there to judge you?

Fejrer du V-dag? Hvorfor og hvorfor ikke? Synes du det er en opreklameret Amerikansk tradition, som kun er til for at pine de stakkels mænd, og glædes alle blomster/chokolade/undertøjsbutikker?

DIY KAFFEKOP – I SPARETIDENS ÅND

diy inspiration porcelænJa, jeg ville ønske at mit skab var fyldt med både den ene og den anden slags dyre service. Men virkeligheden er nu engang, at jeg lige nu synes, at der er så mange andre ting at bruge penge på end dyrt porcelæn. Det behøver dog ikke betyde, at jeg ikke kan skeje lidt ud på service-fronten. Jeg gør det bare lidt anderledes lige i dag. Jeg er nemlig blevet inspireret af de mange fine muligheder der er, når det kommer til SELV at dekorere sit service. Derfor har jeg for hundrede år siden købt en kaffekop med underkop til fra IKEA, samt en tusch, der kan bruges på porcelæn. En sådan kan erhverves i de fleste hobbyforretninger – jeg har købt min i panduro. Farven på min er sort, men de kan købes i alskens farver. Så handlede det jo bare om at finde noget jeg gad tegne på min kop hah! Nemmere sagt end gjort! Men Pinterest var som altid en hjælp til motiver – her er lidt billeder til inspiration til, hvad man kan lave! Så må vi se hvad det ender med!

Har du prøvet selv at tegne på porcelæn?

OM AT SPÆNDE LIVREMMEN IND – PÅ FLERE MÅDER

spænd livremmen


Billeder fra Pinterest, Tumblr og bloggen Angelica Blick.

Ja for det er nemlig ikke kun den faktiske livrem jeg her mener. Men også den ikke-faktiske. Eller.. Altså. En livrem vi lige forestiller os ikk? En økonomi-livrem.

Vi vil nemlig rigtig gerne have opfyldt nogle drømme her i løbet af året. Drømme vi har talt om masser gange, og de ændrer sig ofte. Derfor er de nu blevet til mål. For vi vil gerne i mål. Og ikke kun drømme. Vi kunne rigtig godt tænke os at rejse sammen i løbet af året. Og gerne til New York. Eller London. Eller? Ja lige nu er det faktisk bare en storby vi gerne vil til. Eller måske en charterrejse? Haha lige destinationen er lidt usikker endnu, men målet lige nu er heller ikke som sådan destinationen – det er mere at spare op til rejsen – hvor end den stå går hen. Og faktisk bare tænke lidt mere over økonomien generelt. Blive mere organiseret omkring penge, og lidt mere bevidste om vores forbrugsmønstrer.

Samtidig går vi all ind på at leve sundt. Vi lever generelt ret sundt herhjemme, men især min træning har været ret nedprioriteret de sidste mange måneder. Studie, job, eksamen, frivilligt arbejde.. Ja der har været mange undskyldninger for ikke at have tiden. Men dovenskab avler dovenskab, og nu er jeg oppe på hesten igen. Så håber jeg sgu bare, at den er sød ved mig!

Dette forår bliver derfor et forår med små, men vigtige ændringer. Jeg kan mærke, at det bliver rigtig godt! Nu er det heller ikke fordi der ikke skal være plads til en fastelavnsbolle, eller en tur ud at spise (eller nyt til garderoben). Men man kan godt vælge sine udskejelser. Og ikke fejre hver mandag, at det er mandag! Men nyde et enkelt glas vin, i stedet for flasken? Kan du følge mig?

Har du nogle målsætninger dette år? Eller som os//mig dette forår? Det er altid godt, synes jeg, at have noget man arbejder for og sætter sig for. Måske endda nogle ting, der får én til at tænke lidt over sin hverdag?

OM AT FØLE SIG OVERFLADISK

Jeg synes selv, at jeg går op i mit udseende. Jeg tager da jævnligt bade, hvor jeg både bruger showergel OG vasker hår. Det ved jeg godt, er store sager, men folk omkring mig virker så taknemmelige når det sker. Jeg lægger faktisk også makeup – eller jeg smider hvert fald en pudderkvast i hovedet om morgenen, og tværer noget mascare på de hår der sidder på vipperne.

Jeg tænker endda også over, hvilket tøj jeg har på. Helst ikke huller i strømperne, (hvert fald ikke, hvis jeg skal besøge folk hvor skoene skal af), og helst også bluser uden tydelige pletter på fra gårsdagens pastaret. Jeg gør en indsats for at være den pæneste udgave af mig selv, der findes.

Men på det sidste har jeg haft følelsen af, at man som kvinde ikke “må” gå op i sit udseende OG f.eks. sit arbejde eller uddannelse. Eller måske er det fordi man ikke “må” gå op i sin uddannelse/arbejde OG sit udseende. For så er man overfladisk…. Says who? Ja det ved jeg sgu ikke. Men følelsen er der. Ikke at blive taget alvorlig. At hvis man, og her mener jeg selvfølgelig mig selv, godt kan lide douche farver, går op i om læbestiften matcher til tasken og om håret sidder lige og skjorten er strøget, ja så er man overfladisk. Fordi det er overfladisk at gå op i sit udseende. Og det må man åbenbart ikke være. For det er fy fy at være overfladisk. Også selvom det drejer sig om simple ting som pudder og læbestift.

Men måske er det bare mig? Der bare gerne vil have en undskyldning for at have sweatpants på hver dag og ikke vaske hår hele tiden…

HVILKET STIK?

Jeg har sammen med Casper hevet stikket ud, og er taget nogle dage afsted til vores yndlings hvilested i Danmark – Rømø. Dagene går med wellness og spa, varme bade og læsning af bøger. Men så kom jeg i tanke om det der stik vi havde hevet ud. Og besluttede, at jeg lige ville sætte det i hurtigt igen. Både computer og mobil er blevet glemt, instagram og FB er en by i Rom, og vi nyder bare at være. Indtil jeg begyndte at savne bloggen. Så her kommer lidt stemningsbilleder fra en tur på stranden i går eftermiddags. Solen var så småt begyndt at sige tak for dagen, og vi nød at den eneste lyd, der var at høre var sandets knitren da vi gik igennem klitterne.

RømøJeg kan stærkt anbefale en tur hertil, hvis du trænger til at lade batterierne op. Her går tingene i sit eget tempo og lige nu er det ganske langsomt. Hvilket jeg lige skulle bruge to dage på at vænne mig til. Men nu. Nu er langsomt godt. Og vi nyder, at der ikke er noget at tage stilling til udover, hvilket boblebad man skal klaske ned i. Jeg vil slutte af for nu og dykke ned i bogen To kill a Mockingbird. En boganmeldelse kommer snarest!