“HOW TO VALENTINE”

Det er lige rundt om hjørnet. Det sker hvert år omkring denne tid. Blomsterhandlerne og Summerbird klapper i deres små pengefedtede fingrer af glæde. For ja. Det er nemlig Valentinsdag på lørdag. ValentinsdagMen skal man tage denne “højtid” seriøst? Skal man købe blomster til sin udkårne? Eller stramme boksershorts til sin kæreste?

Jeg har jo Casper som jeg kan kaste alt min kærlighed på. Men det tror jeg han ville blive rimelig ked af, hvis jeg kun gjorde én dag om året. Alt kærligheden ville slet ikke kunne være på denne ene dag, og det ville også være ret kedeligt de andre 364 dage om året. Men hov vent – er Valentinsdag ikke også mere en dag for os kvinder? Hvor vi skal forkæles og værdsættes?

Pff siger jeg til det hele! Fejr kærligheden om du vil på lørdag lidt ekstra, men fejr den da for pokker også alle de andre dage. De dage, hvor opvasken er blevet lidt for stor og vasketøjsbunken efterhånden har mere tøj end der er tilbage i tøjskabet. På de dage skal man huske kærligheden. Huske at tage opvasken så den anden kan spille det (dumme) computerspil lidt længere eller læse lidt flere blogge….

Og så skal man huske de andre mennesker i ens liv, der fortjener lidt af den der kærlighed. Familie, venner og veninder. De skal også have et skud med lyserøde hjerter. For det fortjener de.

Her kommer derfor min overlevelsesguide til, hvordan du kommer helskinnet igennem, hvad der for nogen kan føles som en forhindringsbane fyldt med lyserøde pigge, der stikker med klisterstads, knuste sukkerkrystaller, der føles som glasskår, og vandhuller fyldt med sukkersødt candyfloss.

Hvis du er i forhold, så…

  •  Forventningsafstem med din partner. Hvis du forventer 25 røde roser og 3 kg chokolade i en æske på størrelse med min første lejlighed, så er det måske en god ide, hvis ham derhjemme ved det. Du ved.. Så modtagelsen af Nettos 20kr buket og den bedste æske fra Anthon Berg ikke giver anledning til break-up…
  • Aftal om V-dag er noget I som par gider bruge ressourcer på. Her mener jeg, hvor meget tid og hvor mange penge vil I bruge på denne dag. Hvis nogen overhovedet.
  • Overrask gerne din partner med en lille ekstra ting ha/un ikke forventer, hvis I har aftalt at V-dag ikke er noget, I gider gå op i. Bare fordi det ikke er en dag I skal fejre, betyder det jo ikke, at man ikke kan være sød og betænksom.
  • Hvis din kæreste plejer at lave mad, så tilbyd at tage teten denne dag. Hvis ha/un plejer at gøre rent/tage opvasken/gå tur med hunden, så tilbyd at gøre dette. Generelt prøv at hjælpe med den andens sædvanlige “sure” pligter.
  • Bare vær sød. Come on så svært kan det sgu ikke være denne ene dag om året!

Hvis du er single, så…

  • Vælg dit hold.. Vil du være V-dag hater eller lover? Skal dagen gå med at hate på alle, der går hånd i hånd, skriver <3 på hinandens FB-vægge, får blomsterbude til at gå trafik amok? Eller med at glæde dig over kærligheden i det hele taget, og glæde dig til den dag, det er dig selv?
  • Husk at du sagtens kan sende dig selv blomster! Pisse smart, og så kan du endda være sikker på at få lige præcis de blomster du elsker!
  • Kan du også sende en veninde, mor, far, søster, bror blomster eller chokolade. Dem elsker du vel også? Det meste af tiden hvert fald…
  • Droppe den traditionelle morgenmad, frokost og aftensmad og bare spise pizza til morgen, is til frokost og bland-selv-slik til aften… Who’s there to judge you?

Fejrer du V-dag? Hvorfor og hvorfor ikke? Synes du det er en opreklameret Amerikansk tradition, som kun er til for at pine de stakkels mænd, og glædes alle blomster/chokolade/undertøjsbutikker?

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *