FEATURING HOS MATHILDE MAC DONALD FIT LIFE

Skærmbillede 2015-06-04 kl. 09.57.04 Selvom det ikke fremgår her på bloggen, så bruger jeg relativt meget af min tid på at træne. Jeg er vokset op med diverse sportsgrene, og det at være aktiv har bare altid været en del af mit liv. Jeg har gået til de “obligatoriske” sportgrene som håndbold og fodbold, men det var ikke noget, der fangede min interesse i særlig lang tid af gangen.

Så begyndte jeg selvfølgelig også til gymnastik. Dette holdt ved i mange år, og jeg nåede sågar at få en hjælpeinstruktøruddannelse inden en anden sport begyndte at fylde mere og mere. Jeg begyndte nemlig at dyrke sporten agility med mine hunde. Det gør jeg stadig den dag i dag, og er også instruktør fast en gang om ugen. Det er dog slet ikke på samme plan som for nogle år tilbage, hvor jeg dyrkede agility på højt konkurrenceplan. Det tog rigtig, rigtig meget af min tid, og da jeg begyndte på min kandidat var tiden der ganske enkelt ikke.

I stedet begyndte jeg at træne i OBBC. Jeg har altid trænet fitness og været på hold, men nu begyndte min interesse mere og mere at gå imod det at føle mig stærk og sund, og styrketræning er i dag en stor del af mit liv! I den forbindelse optræder  jeg, eller det vil sige, min sportstaske med indhold hos søde Mathilde.  
Skærmbillede 2015-06-04 kl. 09.57.15Mathilde Mac Donald blogger om Fit Life, sund livsstil, træning, gode sunde opskrifter og mental sundhed. Mathilde skriver selv;

“Jeg hedder Mathilde Mac Donald Alnor, og er en 21 årig odensianer, som lever i en verden fyldt med træning, sund mad og jurabøger. Jeg læser BA jura på Syddansk Universitet og er Fitness – og Holdinstruktør i OBBC. Mit virke som instruktør drives uden tvivl igennem min store passion for den sundhedsbevidste verden. jeg er derudover også under uddannelse som personlig træner igennem Fitness Institute og forventer at være færdig september 2015. Jeg går ind for en balanceret sundhed, som ikke skal være fanatisk.”

Hun har selv afsløret indoldet af hendes træningstaske her, og har desuden lavet et indlæg med bloggeren Nadja Vienberg om indholder af hendes træningstaske her.  

Jeg synes, at det er ret interessant og spændende at se, hvad andre gemmer i deres træningstasker. Måske man kunne lære noget af hvad andre bruger af ting til deres træning. Og så er jeg også pisse nysgerrig hæh! Smut hvert fald over hos Mathilde, hvis du også er nysgerrig.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *