Posts

Ny musik: Hende her skal du holde øje med

En af fordelen ved at arbejde et sted, der beskæftiger sig meget med det musiske vækstlag er klart, at en del af mit job også består i at lytte til ny musik. Bevares noget ny musik er ikke altid en fornøjelse at lytte til. For at sige det lige ud. Men ofte er det en fornøjelse ikke kun at få lov til at lytte til ny musik, men også hjælpe kunstnere frem med deres budskab og det de brænder sådan for. 

Da jeg den anden dag sad og læste i et musikblad for at blive opdateret på det lidt mere ‘street kind’ nye musik om man vil, faldt jeg over en anmeldelse af Finske Alma. Jeg har hørt hendes hit ‘Dye My Hair‘ mange gange, men egentlig ikke rigtig bidt så meget mærke i hende. Det gjorde jeg altså efter den anden dag. Med street kind musik mener jeg i øvrigt musik, der stadig er forholdsvist nyt, men som er noget, der allerede er begyndt at blive hørt i diverse høretelefoner på gaden. Ya’ knooow?

Anyways, så er street kind musik lige niveauet over det HELT nye musik fra vækstlaget. Og i mit musiske univers hører Alma ind under street kind musik. Men da jeg kun havde hørt det ene nummer, ‘Dye My Hair‘ måtte jeg efter anmeldelsen jeg læste, høre lidt flere af hendes numre. Altså lige nu er det så officielt det andet nummer Karma hun har i hendes repertoire. Men den er sgu også god! Du kender helt sikkert til hendes nummer Dye My Hair ikke? Hun har også lavet nogle collaborations som f.eks. dette nummer, som jeg er også helt vild med.

Der er noget over både hendes stemme, og den måde musikken er produceret på. Det giver en så fin synergi de elektroniske og analoge instrumenter imellem og Almas ret volumniøse, men på samme tid spinkle stemme. Hun har allerede spillet til nogle festivaler og afholdt koncerter, og hvis du vil høre hende liv, optræder hun i år her i Danmark på SPOT festivalen i Aarhus. SPOT er en festival, der primært har til formål at formidle nyere danske og nordiske musikere, så du kan altså være sikker på at få en masse gode, nye musiske oplevelser til SPOT. Heriblandt Alma.

Med hendes skriggrønne, lange hår og rock/punk/rap attitude skiller hun sig stilmæssigt ud fra den gængse og ofte ordinære og nærmest opskrift-dikteret popsangeringe. Og selvom hun så bestemt synger lidt poppet, så indeholder hendes tracks også toner af rap, punk og elektroniske vibes. Jeg synes ærlig talt, at hun er dritkul.

Min (og måske din) playliste for november

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har delt musik herinde. Hvilket i grunden er lidt fjollet nu jeg arbejder med musik til daglig…. Jeg tænker derfor, at jeg for fremtiden vil dele en ‘månedens playliste‘ herinde først på måneden. 

Playlisten kommer til at bestå af aktuel musik jeg lytter til lige nu. Det kan både være musik, jeg lytter til, hvis musikeren optræder på Kansas City, eller måske bare ny musik jeg er faldet over i min hverdag. Jeg lytter til meget up-coming musik, da det er denne ‘genre’ Kansas City hovedsageligt fokuserer på. Derfor vil playlisten være præget af dette, men jeg skal ikke frasige mig, at der kommer nogle mere kendte musikere med på playlisten. 

Clara Sofie på Kansas City i morgen
Det gør sig bl.a. gældende for denne måneds playliste. Her optræder nemlig Clara Sofie. Hende kender du sikkert fra hendes storhit ‘Når Tiden Går Baglæns’. Det var virkelig en ørefænger og en sang, der blev skamspillet så meget på natklubberne, at den vist ikke kan meget mere hvar’?

Nu er Clara Sofie dog ude med nyt album – ‘Understrøm’ – hvor hun selv har stået for alt. Lige fra sangtekster, indspilning og produktion. Det er altså ret sejt, at hun står på helt egne ben, og det gør faktisk en tydelig forskel i musikken. 

Jeg ELSKER i hvert fald det nye album. Det er musik, der går lige i mit musiske hjerte. Det endda trods hun synger på dansk. Jeg har det ikke så fedt med danske sange kan jeg godt afsløre. Nogle gange bliver det bare for meget med danske tekster. Det er som om, de prøver lidt for meget, og det dur bare ikke for mig. Jeg ender bare med at sidde med tæer, der krummer helt sammen af akavethed.. Puha. Jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der kan have den følelse. Hvis jeg er, går det sgu nok også. 

Men altså Clara Sofie fortsætter hendes danske sang på Understrøm, og det fungerer bare SÅ godt. Jeg elsker alle teksterne, og hun gør det bare så meget bedre i denne omgang. IMO anyways. Jeg har udvalgt nogle af de sange, jeg synes fænger mest. 

Hun optræder desuden på Kansas City i morgen med hendes nye album. Her skal jeg arbejde, og jeg glæder mig vildt meget til at høre sangene live. Jeg tror det bliver sådan en fin og god aften. Kom endelig forbi!

Sia – selvfølgelig
Udover Clara Sofie så er Sia også på denne måneds playliste. Jeg har afsløret tidligere herinde, at jeg har skamhørt hendes nyeste album de sidste par uger, og derfor har jeg udvalgt nogle af de bedste sange og adopteret til playlisten også. 

Fornem
En musikgruppe jeg først lige har lært at kende, der også er på denne måneds playliste, er ‘Farven Fornem’. Det var en af vores lydmænd på Kansas City, der introducerede dem for mig, og jeg dem har jeg også hørt non-stop den sidste uge. Det er igen danske numre, men de gør det bare så godt. Jeg elsker hele deres musiske univers, og er bare helt fortabt i det. 

Slutteligt har vi en genganger fra sidste playliste jeg delte herinde – nemlig Iggy. Hende kan jeg sgu ikke undvære foreløbig, så der kom også lidt med derfra. 

Nu håber jeg, at du kan udvide din musiske horisont lidt med denne playliste. Hører du meget musik selv eller er det bare radioen, der får lov at vælge? 

 

Hvorfor jeg arbejder deltid – og ELSKER det

Nu har jeg arbejdet omtrent halvanden måned hos Kansas City. Jeg er endda en heldig kartoffel, der har mulighed for at gå på to ugers ferie fra i morgen. Jeg er efterhånden så godt inde i, de nuværende, rutiner herude, at jeg godt tør fortælle lidt mere om mit arbejde. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på, hvorfor jeg i min jobsøgningsjagt var meget åben overfor deltidsjob, og hvorfor jeg elsker mit deltidsarbejde lige nu.

DELTIDSARBEJDE?
I de fire måneder jeg nåede at gå ledig inden jeg fik jagtet et job ned, (for trust me det ER en jagt), der gjorde jeg mig selvfølgelig noget tanker omkring, hvilken form for job jeg så mig selv i. Med ”form” mener jeg de større ydre rammer, der udgør et job. Altså faktorer som i hvilken slags virksomhed, hvorhenne rent geografisk og ikke mindst antal timer jeg skulle arbejde.
Udgangspunktet var, som det nok er for de fleste nyuddannede, et fuldtidsjob. Jeg søgte jobs, der rent geografisk lå placeret i nærområdet, men der var også de sædvanlige afstikkere til både København og Aarhus. Som nyuddannet så jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at være kræsen mht. pendling. Så jeg søgte, hvor der var relevante stillinger.
Derudover søgte jeg også jobs baseret på forskellige timeantal. Både fuldtid og deltid. Deltidsjob var noget jeg blev mere og mere lun på som tiden gik. Jeg slog derfor til med det samme, da jeg blev tilbudt mine 30 timer hos Kansas City. Det var der flere årsager til, som I kan læse mere om nu!

BLOGGEN SOM ARBEJDE
Jeg ønskede nemlig, (og gør stadig!) at kunne bruge tid på bloggen. Det er noget jeg elsker, og noget jeg ville have svært ved at være foruden. Så jeg var aldrig afvisende overfor deltidsarbejde, om end en fuldtidsstilling selvfølgelig også havde været velkommen! En deltidsstilling ville dog rent praktisk give mig flere timer at arbejde på bloggen i. Derfor blev nogle af mine ansøgninger også rettet hertil.
I dag arbejder jeg så 30 timer om ugen i gennemsnit. Nogle gange mere, nogle gange mindre. Men det er fidusen ved dette job, jeg elsker så højt – friheden og fleksibiliteten.

FRIHEDEN
Det giver en frihed og ekstra timer, hvor jeg kan arbejde med andre ting. Jeg er helt sikkert en lykkens pamfilius mht. denne stilling hos Kansas City. Mine tider er nemlig RET fleksible. Af hensyn til musikerne, (som jeg arbejder en del med herude), skal jeg være på kontoret i nogle faste tidsrammer a’ treenhalvtime mandag-torsdag. Mine timer, udover dette faste tidsrum, kan jeg som ofte have, ganske som det passer mig. Derudover er jeg ofte koordinator ved arrangementer i weekenderne. Dem har der dog kun været ét af i den periode jeg har været ansat, så der har jeg endnu en masse til gode. Der er ikke så mange arrangementer og events i øjeblikket både fordi, det er sommer(ferie), og fordi det er festivalsæson. Musikere og gæster er altså på farten!
Det betyder også, at jeg afvikler mine 30 timer meget på kontoret og i løbet af ugen disse dage. Og altså knapt så meget ude til arrangementer. Det kommer der dog i massevis af slut august/start september.

FLEKSIBILITET
Som I måske kan regne ud, så betyder alt dette, at mine arbejdstider er ganske fleksible. Jeg planlægger stort set mine møde- og gåtider selv. Jeg giver selvfølgelig et pip fra mig til de andre på kontoret, så de ved, hvis jeg en dag sløjfer formiddagen, og i stedet sidder på kontoret hele eftermiddag. Lige dét scenarie er dog endnu ikke hændt. Jeg ynder for det meste at møde tidligere og deraf gå tidligere. Men jeg SKAL ikke møde kl. 9.00 hver dag, hvilket for mig både giver en enorm frihed, men også mange muligheder for at kunne planlægge mine dage, hvor andre faktorer måske er i spil. Derudover er jeg så heldig at have en meget fleksibel chef, der virkelig praktiserer frihed under eget ansvar. Det betyder, at jeg i det store og hele nemlig selv styrer mine tider – så længe jeg afholder de 30 timer, jeg får løn for selvfølgelig.

HVAD MED ØKONOMIEN?
Det økonomiske aspekt af at arbejde deltid er faktisk ikke noget jeg virkelig bider mærke i. I hvert fald ikke lige nu. Da jeg startede på dagpenge fik jeg næsten dobbelt så meget som da jeg var på SU (som jeg har været i fem freaking år!), så at få en deltidsløn nu er for mig stadig et nyk op ad løntrinnet. Det er ikke en økonomisk realitet på længere sigt at arbejde deltid, men lige nu er jeg ganske godt tilfreds. Jeg har udviklet mig meget mht., hvilke elementer jeg tillægger værdi, og hvad der betyder MEST her i livet. Penge er rare, men de er ikke svaret på alt. Og selvom det er bundkliché at påstå, så gør Casper, min familie, venner, mine hunde, min generelle sunde tilstand og helbred og tusind andre ting mig lykkelige her i livet. Og det kan jeg slet ikke sætte et økonomisk pristag på.

OG DET VIGTIGSTE…
Det der i virkeligheden afgør for mig, at jeg godt kan leve med den økonomiske del af et deltidsjob er, at det gør mig GLAD. Helt ærligt. Jeg elsker mit job. Jeg har hele tiden drømt om at arbejde med udviklingen af Odenses kulturliv. Nu arbejder jeg med det musikalske vækstlag og deres udvikling, og jeg er skide stolt! For at sige det ligeud og skyde ’Jante’ helt ned; så er jeg sgu stolt. Nu oplever jeg at være med, hvor det sker. Jeg oplever udviklingen indenfor Odenses vej fra stor by til storby, og jeg er en faktor, der spiller ind! Det er sgu da sejt, ik´?

Så ja. En masse grunde, hvorfor jeg arbejder deltid, og hvorfor jeg elsker det. Er der andre derude på linjen, der også selvvalgt arbejder deltid, og i så fald hvorfor?

NY I JOB!

Godmorgen derude!

Sikke et svingene vejr hva’? Jeg sidder i skrivende stund i vores i, hvad jeg nok slipper bedst afsted med at kalde vores, lille gård ud til haven. Her ville jeg ønske, at jeg nød en hjemmebrygget latté.

Men jeg har ingen kapsler til min  Dolce Gusto maskinen, og er heller så fancy, at en espressomaskine har stået højt på køkkenmaskineparkønskelisten. Ud fra vores relativt lille køkkens rent fysiske formåen vil jeg nu også påstå, at køkkenet klarer det ganske udmærket, hvad angår udvalget af køkkenmaskiner. Hvad jeg virkelig mangler i køkkenet er en all-in-one maskine. Der både kan lave fantastisk kaffe, bage et brød, friturestege pomfritter med kun en spsk olie (sådan én maskine har netop fundet plads i køkkenet også), varme maden og koge ris! Ak. Der er nok lang vej igen til den maskine ser dagens lys. Indtil da må jeg drømme om et større køkken.

Indtil for nogle uger siden drømte jeg desuden også om et job. Det ønske gik sgu i opfyldelse! I går plantede jeg deraf min str. 37 petitfødder hos Kansas City. Det var en skøn første dag. Omend der vist altid er nogle bekymringer om en sådan ‘første dag’.

Det gik nu ganske glimrende, og jeg glæder mig til igen lige om lidt at svinge benet over cyklen og komme afsted. På arbejde sgu! Jeg ville bare lige give et lille pip herinde. Dagen i går forsvandt nemlig hurtigere end en kajkage på min tallerken. Just efter min hjemkost i går fik vi nemlig gæster i form af Caspers familie. Han har nemlig afleveret speciale i går, og det skulle, som det bør og hør sig, selvfølgelig fejres! Derfor gik tiden med fysiske relationer fremfor de online i går. Sådan sker det, at livet sørger for ens underholdning.

Kan I have en rigtig skøn lille-fredag. Jeg tjekker ind i aften med en omgang lækre drinks. Vanen tro!

SÅDAN HAR JEG BRUGT MIN SIDSTE DAG SOM LEDIG

13321093_10153646257325920_2125329787_o
Så kom tiden. Min sidste dag som ledig. Som arbejdsløs.

‘Ledig’ lyder sgu lidt bedre hva’? Eller er det bare mig? Ordet ‘arbejdsløs’ klinger en anelse mere… negativt. Dovent. Det minder mig om Dovne Robert. Det er ikke noget, jeg vil associeres med. At være doven. Ikke at gide. Så jeg har været ledig! Og i dag er min sidste dag som ledig.

Så. Hvad har jeg spenderet dagen på, tænker I sikkert. Eller ikke. Det er jo ikke en selvfølge, at I sidder derude og overvejer min dag! Men altså. Det er sidste dag uden en alarm, der med sin mekaniske lyd mislykkes i forsøget på at lyde organisk, der vækker mig fra min slummer om morgenen.

Jeg har med fuldt overlæg ignoreret alarmen på min telefon i dag og snuet i sengen indtil jeg ikke gad mere. Jeg har trænet og fået masser energi. Jeg har  fyldt min dag med overordentlige praktiske og huslige gøremål. Jeg har tolereret hundenes galskab uden at rømme på stemmebåndet én eneste gang. Jeg har inspiceret det nye havnebads fremskridt med hende her. Jeg har holdt i hånd med Casper. Stoppet op på vores vanlige gåtur med uldtotterne her til aften og givet ham et ekstra klem. Jeg har nydt! Jeg har været spændt. Jeg har været ambivalent.

Ambivalent fordi jeg glæder mig VILDT til at starte hos Kansas City. Er du skør det bliver bomben! Men samtidig har jeg også lidt ærefrygt. Fordi det er en kulturinstitution jeg synes er pisse sej. Og nu skal jeg arbejde der. Og kan jeg overhovedet finde ud af det?

Det ved jeg godt, jeg kan. Jeg skal bare lige ryste ‘studiemærkatet’ af mig. Og ikke mindst ‘dagpengemærkatet’! Et mærkat jeg næsten kun nåede at få sat på mig, inden jeg igen kan trække det af. Og det regner jeg med skal foregå præcis, som når jeg får vokset øjenbryn ( hos Jeanette//Skønne btw. Hun er genial og nej tak til monobryn ikk’?). Hurtigt og med et smukt resultat som følge.

Jeg har også brugt dagen på at tænke. Reflektere. Overveje. Hvordan jeg skal få lukket det kapitel jeg nu lægger bag mig, og bladre videre til det næste. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får.

Hvordan har I oplevet den proces de af jer, der har været på dagpenge og er kommet videre i systemet?

Nåhmen altså. For nu vil jeg nyde de sidste timer inden jeg kan erklære mig for.. Uledig? Arbejdende. I don’t know. Eks-dagpengemodtager måske.

I må have en rigtig skøn aften derude! Husk btw, at I kan følge med på snippedi snappedi snapchat. Der kommer jeg helt sikkert til at dele videoer og billeder fra Kansas. Tilføj mig på mit brugernavn ‘jhardis’.

FARVEL TIL DAGPENGELIVET! JEG HAR SGU FÅET JOB!

NYT ARBEJDE

Jeps. Den er god nok. Efter knap og nap 4 måneder på dagpenge siger jeg farvel til dét system igen, og hej til det rigtige voksenliv. Jeg har nemlig fået job, og starter 1. juni på Kansas City her i Odense!

Det er virkelig et job, jeg glæder mig meget til at starte i, og jeg er sikker på, at Kansas City og jeg er et skønt match. Som min dejlige jobkonsulent skrev til mig, da jeg delte den glædelige nyhed; “Kansas er så heldige, du har så meget at byde med.” Det er en ret dejlig jobkonsulent jeg har mig også 😉

13242197_10153623919305920_1172912521_o

Jeg fik beskeden i tirsdags, og onsdag var jeg ude og underskrive kontrakten. Kansas City ligger et stenkast fra bl.a. Rosengårdcentret, og der kørte jeg hen efterfølgende og erhvervede mig en “tillykke-med-jobbet-gave” fra mig til mig! Jeg endte med den fine kop fra Royal Copenhagen I ser på billedet.

Samtidig lagde jeg vejen forbi Smovseriet som er et skønt bekendtskab. I kan evt. læse mere om butikken her og her. Det var den altid søde og smilende ejer af biksen Britta, der stod bag disken, og da hun hørte om min nylige stilling kvitterede hun med den lækre flaske brut fra Anna De Cordorniu! Hvor heldig har man lov at være!? Det fine ur er en gave fra Casper, da jeg blev kandidat i januar, og det måtte altså også lige med på “se-jeg-er-blevet-voksen-billedet” ♥

Til de af jer, der måske ikke kender Kansas City, så er det en institution, hvis mål er at “højne bevidstheden både i og uden for Odense omkring de kulturelle og kreative kræfter, der eksisterer i byen – og samtidig skabe så gode forhold for disse kræfter, at de vælger at blive i Odense og ikke søger ud til de større byer som København og Århus.” (Kansas City, 2016). De kreative kræfter Kansas City lægger hus til er Odenses musikere, og dertilhørende kreative sjæle. Det er LIGE i min ånd netop at skabe så gode forhold for disse mennesker, at de vælger at blive (eller komme til) Odense fremfor de andre større byer i Danmark. Ikke at disse byer ikke også er skønne, men det ingen hemmelighed, at mit hjerte banker for Odenses og byens kulturliv.

Jeg kommer til at skulle have med musikerne samt de frivillige at gøre samtidig med, at jeg skal arrangere og eksekvere koncerter og events i og udenfor huset. Jeg regner bestemt med at have jer derude med som fluen på væggen under disse processer, og jeg ser frem til at dele min rejse med jer også. Sidder I måske nogle derude, der kender  Kansas City eller måske endda er gæster eller brugere derude? Casper har tidligere haft øvelokale i de fine lokaler, så jeg kendte selvfølgelig allerede til stedet, men glæder mig til at lære det meget bedre at kende nu.

DAGPENGELIVET

Jeg ved, at jeg kommer til at dele mange flere ting omkring mit nye arbejde herinde, men jeg vil egentlig også lige bruge lidt plads nu på at fortælle lidt om de sidste fire måneder på dagpenge. Jeg påtænker et længere indlæg i fremtiden om selvsamme emne for der er nok at tage fat på! Jeg har i hvert fald gjort mig rigeligt med tanker under min dagpengeperiode. Tanker jeg formoder andre på dagpenge måske også har gjort sig, eller tanker som nyligt dagpengemodtagere kunne få på et tidspunkt i processen. Og det er altid dejligt at vide, man ikke er den eneste right?

Jeg føler mig meget heldig over at kunne sige farvel til dagpengetrummerummen allerede efter kun fire måneder. Eller. Heldig ved jeg faktisk ikke om er det rigtige ord. For det er sgu ikke kun held, der spiller ind når man får job. Det er også hårdt arbejde, masser ansøgninger, der skal sendes ud, en masse regler, der skal overholdes fra både jobcenter og a-kasse og mange timer, hvor jeg har slået mig selv oveni hovedet over ikke allerede at have fundet job! Men fire måneder er faktisk ganske hurtigt at have fået arbejde. Rent statistisk er det vist noget med, at man skal sende 10 ansøgninger ud, før man bliver kaldt til samtale, og man skal være til 10 samtaler før man får tilbudt job. Dvs. man skal faktisk sende 100 jobansøgninger før man statistisk set får et job.

Med den ligning i betragtning har jeg muligvis været på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Men jeg har fandme også knoklet for at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Det jeg vil frem til er vist, at man ikke får noget foræret i dag, og man skal turde stikke næsen frem. Jeg havde faktisk fået istandsat hele to virksomhedspraktikker for at få en fod indenfor i erhvervslivet, og er du på dagpenge vil jeg på det kraftigste anbefale denne vej frem. Jeg nåede ikke at starte nogle af stederne, fordi jeg lige pludselig fik arbejde hos Kansas City, og det hele skete faktisk virkelig hurtigt. Nu glæder jeg mig bare til at starte, og sige farvel til dagpengesystemet!

MERE PERSONLIGHED

At være på dagpenge kan virkelig gøre noget ved én, og indenfor de sidste par måneder føler jeg desværre også, at personligheden herinde på bloggen har været dalende. Det dur i min optik sgu ikke, så jeg vil forsøge at presse personlighedscitronen ud over alle mine indlæg herinde. Uden det selvfølgelig bliver forceret. Jeg har oplevet både op- og nedture igennem de sidste fire måneder, og det har faktisk været lidt svært at dele herinde. Jeg føler, jeg har holdt lidt igen med “mig selv” herinde, og én af grundene til jeg selv læser blogge er bloggerens personlighed. Derfor virker det ganske fjollet, at det er en af de ting, jeg selv har holdt tilbage med. Det skal der derfor ændres på.

For nu vil jeg starte med at juble virtuelt over mit nye job herinde! Yay! Og lige ønske god weekend også. På trods af regnvejr så er luften ganske varm, og jeg sporter bare ben i dag. Se selv på snappen – JHARDIS.

Fing og følg bloggen på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS