WEEKENDEN, DER FORSVANDT

God mandag!

Hold nu op jeg synes, at tiden flyver afsted for tiden. Det har jeg vist allerede givet udtryk for, men jeg kan vist ikke understrege det nok i øjeblikket. Jeg kan næsten ikke følge med.

Nu er der mindre end 14 dage til vi skal på ferie (læs, hvor vi skal hen her), og jeg begynder at overveje, hvor og hvor meget jeg skal have pakket. Det er altid en udfordring ikk’? Det der med, hvor meget man skal have med. På én eller anden forunderlig vis ender jeg altid med at have pakket for meget, og jeg får ikke brug for halvdelen af det, jeg har taget med. Derfor tror jeg, strategien denne gang er en udførlig pakkeliste, og at pakke i outfits, der kan bruges på kryds og tværs af hinanden.

Denne weekend er netop også gået med at snakke om, hvad vi skal lave de forskellige dage vi er afsted. I går var Casper og jeg til morgenmad hos mine svigerforældre, hvor stort og småt blev vendt angående turen. Jeg. glæder. mig! Det kan jeg vist heller ikke understrege nok hah!

I lørdags brugte jeg eftermiddagen og aftenen på et hyggeligt fotoevent her i Odense. Click Odense havde sammen med deres elev Helene og Olympus inviteret til et tøsearrangement, hvor vi alle fik lov til at afprøve et Olympus Pen-E PL7. Det har jeg faktisk skrevet lidt om før lige herClickevent 1{ Søde Camilla er ophavsmand til billeder til venstre. Til højre ses det famøse kamera i en sort udgave}

Lige nu tager jeg alle mine billeder med mit robuste Canon 1100D. Det er et fantastisk kamera, og jeg har været og ER rigtig glad for det.

Der er dog bare den “hage” ved det, at det er ret stort, og det bliver ganske uhandy at have med mig rundt omkring. Halvdelen af gangene, hvor jeg tager billeder er det planlagt, og der tager jeg en større taske med, så kameraet ikke bliver en klods om benet. Men resten af tiden tager jeg mine billeder in spur of the moment. 

De billeder tager jeg ofte med min iPhone (som jeg ENDELIG har fået en ny én af!). Og jeg ELSKER, at min telefon tager så gode billeder som den gør. For indrømmet – det gør den sgu! MEN den tager ikke helt så gode billeder som et “rigtigt” kamera. Derfor har jeg i et stykke tid haft våde drømme om et mindre kamera, hvor jeg samtidig ikke skulle give afkald på kvaliteten. click 2
{ Fine planter og grønne blade tager under eventet }

Men ét er drømme, noget andet er virkeligheden. It is. For hvem siger, at jeg rent faktisk ville blive glad for at mindre kamera nu jeg både har iPhone og spejlrefleks.

Derfor var det et perfekt arrangement for mig, for jeg kunne få lov til at afprøve kameraet hele dagen, have det i hænderne, prøve de forskellige indstillinger og lege med det. Ting der aldrig ville være tid eller ressourcer til at kunne prøve i en butik. Og med sådan et dyrt og forhåbentlig fremtidssikret køb, så skal jeg altså være sikker på, at jeg virkelig kommer til at bruge sådan en vare. Og ikke mindst bliver glad for det.

Men jeg er overbevidst. Det ER et lækkert kamera. Det er VIRKELIG smart. Der er så mange funktioner og brugervenligheden er virkelig overvejet nøje. Der er wifi på kameraet så det kan kobles på ens smartphone og man kan overføre billederne med det vuns! Dét er altså virkelig smart når de pæne billeder skal lægges på Instagram IMENS man rent faktisk stadig er på farten. Jeg kunne fable om alle de smarte tekniske funktioner kameraet indeholder, men er du også faldet for det kan du læse mere om det her.

Jeg tror, at det er et kamera, der også ville være perfekt til f.eks. ferier. Det fylder nemlig, som skrevet, ikke særlig meget (det vejer 357 gram!), så det er perfekt til den lille taske uden man får en skulderskade af det. Jeg gruer lidt for, hvor mange (eller få) billeder jeg egentlig får taget på vores forestående ferie, fordi jeg skal have mit spejlrefleks med. Men billeder skal der altså tages på sådan en tur. Størrelsen på kamera eller ej!

Og således gik min weekend altså ganske hurtigt. To dage fyldt med gode oplevelser heldigvis. Jeg var måske lidt bange for, at dette dagpengeliv ville udviske grænserne for hverdag og weekend, og til dels sker det også. Men samtidig gør jeg meget for at pointere overfor mig selv, at fredag eftermiddag der er hedder det weekend. Det er også noget jeg kan mærke fordi, jeg er vant til at skulle arbejde i weekenderne, og derfor faktisk fast hveranden weekend ikke rigtig havde weekend. Nu har jeg weekend, HVER weekend og det er bestemt noget jeg kan mærke. Det er skønt! Nogen derude, der har arbejde i weekenderne? Måske også i form af studiejob som jeg? Så har man bare aldrig rigtig fri vel? På min kandidat havde jeg i hvert fald meget sjældent fridage i løbet af ugen.

Min mandag er derfor gået med ansøgninger og blogarbejde. Der sker så meget lige i for tiden, hvad angår bloggen og jeg elsker det! Jeg befinder mig godt med at have mange ting at se til. Sådan har det vist altid været. Lediggang er roden til alt ondt, siger de kloge hoveder, og selvom jeg er arbejdsløs (sikke et stempel var?), så forsøger jeg at lave mange ting, udover ansøgninger. For jeg kan mærke, at har jeg ikke noget at stå op til om morgenen, så bliver de morgener bare længere og længere, og lige pludselig har jeg intet udrettet i løbet af dagen. Nej tak. Så hellere løbe lidt hurtigere og rent faktisk lave noget. Måske det bare er mig?

Nu vil jeg lukke ned her, men forsætte blogarbejdet off-line. Hvor utroligt det end lyder, så kan det godt lade sig gøre. Hav en god mandag ikk!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *