Hvorfor jeg ikke har fortalt om mine cigaretter før (og hvorfor jeg nu fortæller om mit rygestop)

Fotograf: Malene Nelting

Hvorfor jeg ikke har fortalt om min rygning

Det er ingen stor hemmelighed, at jeg har røget det sidste halvanden år. Jeg har i hvert fald ikke gjort det hemmelig. Jeg har heller ikke udbasuneret, at jeg var begyndt at ryge. Det er nok mest fordi, jeg ikke rigtig har defineret mig som værende ryger det sidste halvanden år – men det har jeg altså været.

Det er nok også fordi, jeg selv finder et enormt tabu ved at ryge. Det ER jo sundshedskadeligt af h* til…

Jeg røg til sidst en pakke cigarette på halvanden dag. Det første jeg gjorde om morgenen var at lave en kop kaffe og tænde en smøg. Kaffen og smøgen kunne lige bruges under den første luftetur med hunnierne om morgenen.

Og jeg definerede aldrig rigtig mig selv om ryger, fordi jeg nok bare nærmest gled langsomt ind i det. Jeg startede med at ryge til fester, på arbejde under koncerter og når jeg drak øl i byen. Men så lige pludselig blev det mere og mere indtil jeg til sidst røg løbende hele dagen. Fra morgen til aften. Inden træning og efter træning. Puha.

Hvordan rygning påvirkede min dagligdag

Fotograf: Malene Nelting

Jeg begyndte faktisk endda at time ting efter, at jeg kunne nå at ryge en cigaret. Eller lige gå en anden rute, så det passede med at jeg kunne ryge. Eller altid skulle side udenfor ved caféer, for så kunne jeg ryge uden at tænke over det. Og sådan gik dagene ellers bare indtil for nogle måneder siden, hvor jeg reflekterede over, hvorfor jeg egentlig røg.

Jeg har i alt tiden været ret bevidst om ikke at ville “reklamere” for at ryge på mine sociale medier. Hvis I forstår? Altså jo – jeg havde en periode, hvor jeg var virkelig ligeglad. Det var ikke lang tid efter, at min ekskæreste og jeg var gået fra hinanden (fælles beslutning og no hard feelings, men ting gør stadig ondt). Lige i den periode skulle følelserne bare dulmes med noget andet end andre følelser. Så jeg arbejdede rigtig meget, gik meget i byen, var meget ude og begyndte at ryge. Og der var jeg ret ligeglad med, om der kom cigaretter med på fx. min story på Instagram.

Det var lidt som om, set i retrospekt, at jeg skulle holde mig selv beskæftiget med alt andet, end mine følelser og den ernorme udvikling, der helt sikkert lå foran mig.

Og selvom jeg fandt mig selv og min vej mere og mere og fx. tog alene til Marokko, så fortsatte jeg med at ryge. Nu var det bare blevet en indgroet, men indrømmet virkelig dårlig vane. Men ikke én jeg tænkte synderligt over.

Rygning og sociale medier

Jeg tænkte til gengæld mere og mere over, at jeg ikke ville vise det på mine sociale medier. Fordi jeg selv forbinder det at ryge med noget virkelig sundhedsskadeligt og måske endda lidt taberagtigt. Det er nok min bagggrund med meget træning og fokus på sundhed, der gør, at jeg faktisk inderst inde tog meget afstand fra at ryge cigaretter på den måde. Og synes jeg bare ikke, at det er synderligt charmerende at stinke af røg. Det sætter sig bare i alt og lugter virkelig meget.

Men jeg røg stadig. Jeg blev også punket for det af flere venner, og jeg var selv lidt træt af mig selv over den dårlige vane. Men det virkede bare ikke som en mulighed at stoppe. Det var også blevet lidt en del af, hvem jeg var som person. At jeg lige gik med rygerne ud for at trække frisk luft. For der sker mange sociale ting derude i rygergården! Det gør der altså bare – for det er mærkeligt at stå og ryge sammen uden lige at udveksle et par ord. Og det er altid nemt at “mødes” over en cigaret. Hvor forfærdeligt det end lyder.

Rygestoppet

Fotograf: Malene Nelting

Men så blev jeg moster. Og jeg havde lovet både mig selv og min søster, at når det skete, så stoppede jeg med at ryge. Min lille niece kom godt nok lidt tidligere end beregnet, så jeg har faktisk trukket mit rygestop lidt, men tilbage i oktober har jeg taget en lunken tyrker og måske røget 20 cigaretter i alt resten af 2018.

I år har jeg måske røget 9 cigaretter. Jeg er pisse stolt. For selvom der ryger (høhø) en smøg indimellem, så er det overhovedet ikke hverdag mere. Og jeg har slet ikke lyst til at starte igen.

Ikke mindst fordi jeg har oplevet rigtig mange bivirkninger ved at lave et nogenlunde clean cut. Jeg har fx. været sindsygt træt. Altså som I at hver eneste celle i kroppen var udmattet. Det var ligemeget, hvor lang tid jeg sov. Hurtigt op ad formiddagen begyndte min krop at være dvask, jeg fik hovedpine, min hud er gået helt amok og jeg har haft mood swings ud over det sædvanlige. Klassiske “stop med at ryge” symptomer.

Langsomt gik det fremad og jeg var mindre træt og havde mindre mood swings. I dag tænker jeg knapt nok på cigaretter. Det trods, at jeg er kæreste med en ryger. Det går mig ikke på. Tværtimod er jeg glad for, at jeg ikke længere er afhængig af tobakken og hele tiden skal planlægge min tid efter at kunne ryge næste gang eller sørge for at købe cigaretter.

Rygning i dag

I dag ryger jeg indimellem en enkelt cigaret, hvis jeg kan bøffe en. Men det er mindre og mindre. Lysten er simplethen forsvundet, og følelsen af nikotin på mine fingre og røg på mit tøj efterfølgende gør, at jeg virkelig ikke har trang til at ryge længere.

Nåmen grunden til, at jeg først fortæller om mit rygestop nu er, at jeg gerne ville være sikker på, at det rent faktisk var et rygeSTOP jeg skulle fortælle om. Og ikke bare en pause. Jeg ville gerne gennem den værste periode selv, og så synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til at belyse rygning alt for meget. Det er sundhedskadeligt og man skal ikke starte med at ryge!

Med det sagt så er jeg ikke hellig, og du ser ingen løftede pegefingrer fra min hånd. For så ville dobbeltmoralen da flyde over honningkrukkerne. Jeg er selv virkelig glad for, at jeg ikke ryger til daglig mere. Og at lysten til cigaretter generelt bliver mindre for hver dag der går. Yeah mig!

Har jeg nogen rygere med derude på linjen? Eller deltidsrygere? Eller festrygere?