Fanny Wree kvindelig musiker Fyn

Flere kvinder i musikbranchen – start med at lytte til lokale Fanny Wree

Fanny Wree musiker kvinde Fyn

Det er lang tid siden, at jeg har lavet en musikanbefaling herinde. Hvilket er ret fjollet, nu jeg tænker over det. Jeg lytter trods alt til musik hver dag og er til koncert ca. en gang om ugen. Hvis ikke som gæst, så på arbejde.

Jeg oplever derfor meget musik, og meget af det falder endda i min egen, personlige musiksmag. Så – jeg skal til at dele noget mere af det herinde, har jeg sat mig for.

Den første musiker jeg vil dele, er en kvindelig musiker. Det er jeg ekstra glad for. Nu jeg arbejder lidt i branchen, så ved jeg, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranche. Så når kvindelige musikere er dygtige og seje, skal de deles!

En anden ting jeg holder af, er ny musik. Up-coming musikere, der endnu ikke er blevet opdaget. Som jeg kan nyde helt for mig selv og være den dér irriterende type, “ja ja hun er stor NU, men kendte du hende dengang hun endnu ikke var lands(verdens)kendt og havde mange afspilninger på Spotify…?”.

Nu skyder jeg jo endda mig selv lidt i foden her ved netop at dele ny musik og musikere, meeeen gode ting skal deles. Sharing is caring, you know.

Anyways – Fanny Wree er IMO en musiker, du skal holde øje med. Jeg kender hendes musik, fordi hun er med i et talentudviklingsprogram på Kansas. Det er for up-coming musikere på Fyn, og hun er derfor lokal. Hvilket gør, at jeg kan li’ hende lidt mere. En hjemmebanefordel må der gerne være altså.

Hendes EP “Bound” er slut ligeså hurtigt, som jeg sætter den på. Det føles i hvert fald sådan. For jeg sluger hvert sekund til mig. Musikken kan bedst beskrives som elektro-pop. Tror jeg. Hvis du kan li’ det tidligere Oh Land (mest Fauna ikke så meget Oh Land), Tove Lo eller Alma så tror jeg, at du når ret langt med Fanny Wree også. Som jeg virkelig ikke håber at træde over tæerne ved den sammenligning (ja jeg ved ikke engang om Fanny nogensinde læser det her, men i så fald på forhånd undskyld!).

Fanny Wree har et lidt mørkt univers rent visuelt. Om det passer til musikken altid er jeg ikke sikker på. Men der er nogle mørke undertoner i både musik og tekst, så ved nogle passager hænger det godt sammen. Andre steder er musikken egentlig ganske lys med en positiv vibe og energi. Hvis det giver mening.

Fanny Wree giver koncert i aften på Kansas, og da det er en showcase er det ganske gratis. Det betyder også, at det er en forholdsvis kort koncert, men om ikke andet, så er det en mulighed for at opleve hende live.

Du kan også følge med på hendes Facebook, Spotify eller SoundCloud.

Ps. jeg er især personligt glad for numrene Who? og No Honey Bear.

Pps. Hun producerer selv og studerer desuden lyddesign, så hun er også bare sådan.. sej overordnet. Og hun fortjener klart lige en anbefaling!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *