Tre gode til din uge i Odense

God mandag!

Jeg har været tidligt oppe i dag.

Nydt morgenkaffe. Jeg tester en ny kaffe disse tider, og den er ved at vinde mig over. Normalt drikker jeg en god hjemmeblanding af Peter Larsens grå kaffe og den pose Death Wish Coffee, jeg har fået af min kære far. Det er verdens stærkeste kaffe, og den smager godt i sig selv pga. deres specielle måde at riste bønnerne på. Men koffeinindholdet er, I kid you not, 54,2 mg. koffein i ca. 30 ml. kaffe, hvor der er ca. 20 mg. koffein i samme mængde kaffe fra Starbucks. Så det er alligevel en rimelig stor forskel, hvilket jeg godt kan mærke, hvis jeg drikker kaffe kun fra min Death Wish pose.

I disse uger prøver jeg dog en ny kaffe. Bare for at afveksle det lidt.

Og så har jeg igen fundet tre arrangementer i Odense, jeg selv kunne finde på at svinge træbenet forbi til.

Bingo i Storms Pakhus // Entré gratis

I sidtse uge anbefalede jeg også bingo. Dog hos Cafe Odeon Social. I denne uge vil jeg nå at anbefale bingo i Storms Pakhus. Det er nemlig allerede i aften, det er hver mandag resten af året og det er gratis! Der er først-til-mølle med bingoplader, så kom i god tid, sæt dig ved et af bordene, hvor der står et bingoskilt og vent på, at sidepræmierne ruller ind! Husk lige at få fikset dig en fadøl, inden du sætter dig til bords. For der er vist rift om pladserne, og hvem vil mangle noget at drikke, mens vi venter?

Hvornår: Hver mandag resten af året kl. 18.00 uddeler de bingoplader, kl. 19.00 starter spillet. 
Entré: Gratis

 

Kunstnat på Brandt // Fri entré (men husk en lommelygte!)

Brandts Museum er et sted, jeg ynder at komme fra tid til anden. Hvis ikke for deres smukke og relevante udstillinger, så for deres museumsbutik. Og dette er ikke engang for sjov. Butikken har de fineste bøger, dingenoter og ikke mindst plakater. Jeg har flere plakater fra deres butik. Ofte er det plakater fra udstillinger, jeg har set. Fx. sanseudstillingen Den Glemte Have. Hvilket minder mig om, at de netop nu har sanseudstillingen Krystalkrotten, som jeg helt bestemt må ind at opleve snarest. For nu er der sat kryds i kalenderen for deres aftenevent Kunstnat. Her bliver alt lyset slukket, og du skal finde vej rundt med en lommelygte. Lommelygten skal du selv medbringe, men entréen er gratis. Efter eventet er Brandts vært ved en kop kaffe/te. Måske meget passende, for jeg forudser en form for gemmeleg i mørket, der nok ville kunne få min hjerterytme op i hastighed.
Obs! Husk din egen lommelygte! Jeg tror ikke, at lygten fra din mobil er nok denne aften. Men du kan tage chancen.

Hvornår: Onsdag 15. november kl. 19.00-21.00 på Brandts Museum
Entré: Gratis

Juletræstænding på Flakhaven // Entré gratis

Ak ja. Vi kommer ikke udenom det mine damer og herrer. På lørdag skal vi ase og mase på Flakhaven, når juletræet bliver tændt. Men hvilken start ville det også være på julen, hvis ikke vi mindst én gang blev trådt over tæerne en manden foran i den tykke mase af mennsker, eller blev væk fra kæresten i mængden, selvom vi kunne have forsvoret på, at vi lige havde haft fat i hans handskeiklædte hånd. Børnefamilierne slipper vi heller ikke for i år, så tag dit mest tålmodige smil på, og stil dig pænt op og vent på, at julestemningen i Odense for alvor tager fart, når juletræet på Flakhaven bliver tændt. Det er en tradition, vi ikke kan komme udenom, hvis vi bor i Odense. Det skulle da lige være, hvis én af jer derude, ville stå vært ved en privat juletræstænding i min baghave. Så varmer jeg gerne rødvin og putter müsli i det.

Hvornår: Lørdag d. 18. november kl. 17.00 på Flakhaven
Entré: Gratis (men du kan sikkert bruge penge på brændte mandler)

Det var ugens anbefalinger herfra. Jeg har selv en del på programmet med aftaler efter arbejde både i dag, tirsdag og onsdag. I dag skal jeg forbi N’age og indløse noget af det gavekort på 10.000 bobs jeg vandt for nogle uger tilbage. Hvis I er nysgerrige på, hvad jeg skal have lavet af ting og sager i ansigtet, kan I følge med på Instagram.

I morgen skal jeg til et makeup-kursus i KBH hos Nicci Welsh med en veninde, og onsdag har jeg både en netværkslounge for kulturpersoner i Odense, samt et drinkskursus for alle vores bartendere på Kansas City efterfølgende.

For én gangs skyld har jeg fri denne weekend, og har hverken koncerter jeg skal afvikle eller være gæst til. Jeg har til gengæld en skøn veninde, der fylder 30 år, og lidt drinks må der til for at fejre dét!

Lørdag har jeg også et ret specielt event! Her afholder Fynske Bloggers vores første blogger meet-up på café Fleuri i Odense. Men det vil jeg fortælle meget mere om i et senere indlæg. Det er i realiteten måske også mest interessant, hvis du er blogger, men hvis du bor på Fyn og gerne vil inspireres fra alle bloggere på Fyn, så hop endelig over på profilen Fynske Bloggers, som Rebecca og jeg står bag.

Nu vil jeg svinge rumpetten over cykelsadlen og starte en tidlig dag på arbejde.

Hav en skøn start på ugen ♥

 

Månedens playliste – Big Little Lies

I går delte jeg et indlæg med en serieanbefaling til Big Little Lies. I dag deler jeg månedens playliste med udgangspunkt i selvsamme serie. Og ja – jeg ved godt, at playlisten for oktober aldrig skete. Sådan er det desværre med nogle ting. De sker bare ikke. Jeg har ellers en ret fin playliste for oktober. Jeg fik den bare aldrig delt herinde. En af årsagerne kan I læse i dette indlæg, hvor jeg deler, at jeg synes det har været svært at “være god nok” herinde på bloggen. Men efter nogle søde kommentarer (og tak til jer, der skrev dem!), så har jeg besluttet, at generobre bloggen som min egen, og dele det indhold, som jeg selv finder relevant.

Derfor deler jeg igen månedens playliste. Denne måned tager vi som sagt afsæt i mini-serien Big Little Lies.

Soundtracket til serien er nemlig genialt, og musikken er en stor del af seriens atmosfære. Generelt er seriens musik som taget ud af mit lille musikhjerte. Der er SÅ mange uforglemmelige og ikke mindst klassiske numre med, at jeg bare pga. musikken elsker serien.

Jeg blev straks forelsket i intronummeret Cold Little Heart af Michael Kiwanuka. I serien bliver nummeret brugt i en forkortet version, men gør dig selv den tjeneste at lytte til hele sangen. For den er virkelig bjergtagende.

River af Leon Bridges er også på denne måneds playliste, og det er ikke første gang Bridges optræder på en af mine playlister. Jeg elsker ham, og River er et af mine yndlingsnumre i det hele taget.

Casimir Pulaski Day af Sufjan Stevens optræder også i serien. Kender du ikke Sufjan Stevens må du straks i gang med at lytte. Genialt musik!

Derudover har vi et par numre fra Elvis, noget Agnes Obel, Sade og Frank Ocean. Sidstnævnte oplevede jeg til Northside i år, og wauw…

Alt i alt en virkelig lækker playliste, der giver dig muligheden for at lytte nogle numre, alle burde have kendskab til i den ene eller anden grad.

Hvad tænker I om månedens playliste denne gang? Yay eller nay? 

Jeg er efterhånden bidt af en gal musiker, og selvom jeg aldrig selv har spillet musik (og jeg kommer helt sikkert aldrig til det!), så finder jeg, at jeg mere og mere bliver forelsket hele den musiske verden. Det hjælper selvfølgelig på det, at jeg til daglig arbejder med musik, og at jeg næsten hver weekend afvikler koncerter. Hvis jeg ikke selv afvikler koncerter, så er jeg gæst til en koncert næsten hver uge et eller andet sted i Odense (eller dk!). Noget jeg for bare et år siden aldrig troede, jeg skulle være typen, der gjorde. Men her er jeg – og er i gennemsnit til mindst 6 koncerter om måneden.

Går du meget til koncerter?

Serieanbefaling – Big Little Lies #HBO

Så kommer der en serieanbefaling fra mig. Jeg ser nemlig, ahem, ret mange serier. Jeg ved ikke altid, hvornår jeg egentlig får tiden til at se dem. Måske har jeg fundet et smuthul i døgnets 24 timer lige, hvad seriekigning angår. Jeg ser i hvert fald mange.

Den seneste serie, der just er sprunget forbi mine nethinder, er Big Little Lies, der ligger på HBO. Jeg oprettede HBO dengang, det var ret nyt i DK, og fik det derfor ekstremt billigt. Og selvom jeg ikke ser så mange serier lige på den streamningtjeneste, så kan jeg ikke få mig selv til at opsige abonnementet fordi det er så billigt.

Det er jeg meget glad for, når jeg indimellem tumler forbi og finder nye serier. Bl.a. Big Little Lies. Jeg faldt egentlig over den fordi jeg _elsker_ Reese Witherspoon og følger hende på diverse sociale medier. Hun spiller én af de tre hovedroller, og det gør hun godt. Hvis du, ligesom jeg, også har set Legally Blond til ukendelighed, så kan du godt forvente en karakter af en lidt anden kaliber i Big Little Lies. Reese har stadig hendes lidt naive træk fra Elle Woods, men hendes karakter i denne serie er ældre og tumler med nogle noget mere seriøse udfordringer i livet end lyserødt eksamenspapir med duft.

Big Little Lies er en mini-serie på otte afsnit, og den er derfor til at overkomme.
Serien omhandler i alt sin enkelthed tre overklasse kvinder i en lille forstad, hvor alle kender alle. De har alle børn på samme alder (omkring de seks år), der alle går i samme privatskole. De tre hovedroller kæmper med mange forskellige og komplekse dilemmaer og følelser både i hver deres liv og i samme kontekst. Der er derfor på en måde parallelle historier hos hver kvinde, der til slut i serien smeltes sammen.

Seriens plot er, at man som seer hurtigt forstår, at seriens omdrejningspunkt er et mord, hvor vi endnu ikke ved, hvem morderen er. Fra første afsnit ser vi byens borgere blive afhørt omkring tiden op til mordet og omkring selve mordet, og serien er ét stort flashback ledende op til afsløringen af morderen. Men serien er ikke en krimiserie, og selvom det er omdrejningspunktet i serien, så får man som seer meget mere end blot en mordgåde.

Det er en følelsesmæssig kompleks serie. Den er smuk og den er fyldt med gode skuespillere. Udover Reese Witherspoon har vi Nicole Kidman, Shailene Woodley, Zöe Kravitz (yes dén Kravitz), Laura Dern og ikke mindst Alexander Skarsgård på rollelisten!

Den er virkelig et kig værd, og jeg gemte det sidste finaleafsnit, fordi jeg helst ikke ville slutte serien. Men jeg fik set det sidste afsnit her i weekenden, og den slutter med en overraskende twist til sidst. Og nu vil jeg ikke afsløre mere, men kun give min serieanbefaling videre.

Tre seje ting, du kan lave i Odense i denne uge

Atter en uge er gået, og jeg har virkelig kæmpet mig igennem den forgangne uge og weekenden. Det har virkelig været en uge med nok at se til, og jeg har også arbejdet ret meget. Bl.a. på J-dag. Og det gør jeg aldrig nogensinde igen. Næste år har jeg en aftale med en veninde om at lave blommechutney på Island når det er J-dag. (Jeg laver altid blommechutney, når der er noget, jeg ikke gider. Det er min pendant til “at skulle vaske hår”, når man ikke gider noget.). Det var virkelig en frustrerende aften. Den var heldigvis også hyggelig og jeg og de frivillige klarede os da igennem aftenen og natten.

J-dag aside, så bød ugen også på gode ting, og det gør denne uge også. Derfor kommer jeg igen med tre bud på arrangementer, du kan bruge din tid på i Odense.

A’ Hva’ for Nå’et Bingo Bango på Café Odeon Social // Entré Gratis

Som barn og teenager drog jeg ofte afsted med min mor, moster og lilesøster til bingo bango. Så jeg har de tykke plader, de farvede plastikdimser og utallige haller med røg i lungerne fra alle de storrygende madamer under huden. Vi vandt hele plader, halve plader, rækker og sidemandsgevinster så fryseren altid var fyldt med gris og skabet med chokolade eller bajere. For det var hvad vi vandt dengang, vi spillede bango. Nu er præmierne vist af en lidt anden slags, og den harkende røgfyldte hal skiftet ud med en hyggelig café. Det koster ikke noget at være med på to plader til bingo i Café Social og der er varierende præmier fra gang til gang. Så find lykkedyret frem og drag afsted til bingo!

Hvornår: Tirsdag d. 7. november kl. 19.30 på Café Odeon Social
Entré: Gratis

Heltiner – som vi er – Fernisering på Filosoffen // Entré gratis

Schultz & Sarbo holder fernisering i Kunstbygningen Filosoffen (der, hvor der nu også ligger en Nelles). Deres udstilling er en fotoudstilling, der formidler en hyldest til kvinder. Og det er da rimelig sejt og relevant. Der er både vådt og tørt OG lidt musisk indslag til ferniseringen, så jeg kan faktisk ikke se nogen grund til at blive hjemme. Du kan endda nå denne fernisering i få lidt high end kultur ind under neglene, inden du drøner videre i bingo bango hallen. Perfekt tirsdag!

Hvornår: Tirsdag d. 7. november kl. 17-19 i Kustbygningen Filosoffen 
Entré: Gratis

Sonus på Kansas City // Entré gratis

Listen er fuld af gratisevents denne uge! Og denne gang kan jeg heller ikke undslå mig at anbefale en tur forbi Kansas City. Der er nemlig Sonus. Dette er et samarbejde mellem Kansas City og Odense Øvelokaleforening, hvor up-coming musikere og bands kan få lov til at optræde for et publikum og for nogle branchefolk, der efterfølgende kommer med feed-back til videre udvikling af deres sceneoptræden. Det er virkelig et sejt projekt, og her har du muligheden for at opleve noget af det musik, der stadig har lugten af undergrund. Det er altid en god oplevelse at være gæst til et Sonus-arrangement, og det er gratis at komme ind. Så kom endelig forbi på lørdag, hvor Simone Rolsted (soul, singer/songwriter), Deadwitch (metal) og Arsenic Addict (metal) kommer forbi Spillestedet. Musik for enhver smag (høhø altså, come on, du kan godt tåle lidt metal indimellem!).

Hvornår: Lørdag d. 11. november kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Gratis

 

That’s all folks for denne omgang af mine bud på fede ting du kan foretage dig i Odense! Jeg håber i øvrigt selv at kunne lokke mine forældre ud til Sonus på lørdag, for der kommer de nemlig på besøg i Odense. De ved endnu ikke, at de skal høre metal den aften. Men nogle ting er måske også bedst som overraskelser….

 

Tre gode bud på, hvad du kan lave i Odense i denne uge

Jf. mit sidste indlæg, så kommer der her nogle ord, fra mig til jer. Og jeg vil forsøge, at lade dem blive ved med at komme. Som Signe så fint skrev til mig (og TAK for det!), så handler mine manglende ord måske også om, at jeg gerne vil tilfredsstille alle, der læser med. Men det kommer jeg aldrig nogensinde til at kunne gøre. Så her kommer nogle ord, jeg håber vil være til gavn for bare nogle. Om ikke andet så kommer jeg da ud med mine personlige anbefalinger til gode ting at lave i Odense i denne uge.

Jeg har tidligere skrevet to andre indlæg i samme dur, og det virker som om, det er nogle indlæg, I endda sætter pris på. Igen skal det siges, at mine bud på aktiviteter i Odense er baseret på mine personlige præferencer. Jeg vil også ofte være at finde til de events jeg anbefaler, så det er en oplagt mulighed, hvis I lige vil sige hej til mig. Det må I i hvert fald hjertens gerne. Det var der endda én der gjorde i sidste uge på Sir Club (godt nok var jeg i _virkelig_ godt humør haha!), men jeg blev virkelig glad for det!

Anyhoodles – denne uges bud på gode ting, der sker i Odense.

 

Comedy Open Mic (på engelsk) // Entré 25,-

Jeg har flere gange været til open mic forskellige steder i Odense, og tirsdag lægger Odense Studenterhus lokaler til en udgave på engelsk. Det er altid virkelig sjovt at tage til de her open mic events. Også selvom det nogle gange er for at mine tæer krummer så meget i skoene, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Kvaliteten af humoren kan svinge meget, og humor er også en meget individuel sag. Jeg er dog altid gået fra open mic’s med lidt mere ondt i maven end da jeg kom, over at have grint så meget. Så det er værd at bruge 25,- på at berige din tirsdag aften med et garanteret grin. Jeg ved ikke, hvem der optræder, hvilket kun gør sådan en aften endnu sjovere for mig. For der kan ske alt.

Hvornår: Tirsdag d. 31. oktober kl. 20 på Studenterhuset 
Entré: 25,-

Franske Piger på Posten // Entré Forsalg 120,- Dør 140,-

Jeg ved ikke særlig meget om Franske Piger, men jeg er alligevel blevet lokket med af en god kammerat, der ofte sørger for, at mit liv bliver beriget med gode oplevelser. Tit akkompagneret af hans skønne kone også. På torsdag flyver vi dog duo på Posten, hvordan Franske Piger således skal benove mine musiske interesser. Og det glæder jeg mig til. Musikken er dansk og har en lyd, der er meget oppe i lydbilledet for tiden. Og så er drengene endda fra Odense. Hvilket altid blødgør mit hjerte en smule. Hvis du ikke kender dem, kan du lytte til deres musik på SoundCloud.

Hvornår: Torsdag d. 2. november kl. 20.00 på Posten
Entré: Forsalg 120,- Dør 140,-

Loppemarked på Kansas City // Entré gratis

Jeg har anbefalet loppemarkeder før herinde, og her kommer endnu et. Jeg er muligvis en smule bias ift. lige dette specifikke loppemarked, for jeg har selv været med til at arrangere det og afvikler det på søndag. Det koster ikke noget at komme ind som gæst, og det hele foregår indenfor i tørvejr! Der er ca. 65 stande, så der er en del forskelligt at kigge på, og man kan købe kaffe/kage i vores lille café derude. Det bliver skidehyggeligt, så brug din søndag på at slå vejen forbi.

Hvornår: Søndag d. 5. november kl. 10-16 på Kansas City, Munkebjergvej 140
Entré: Gratis

 

Det var tre af mine bud på, hvad du kan bruge din tid på i Odense i denne uge. Havde du allerede nogle af disse events i kikkerten eller blev du måske inspireret til at opleve nyt?

 

Fire gode bud på, hvad du kan lave i Odense i denne uge

Så kommer der sgu et andet indlæg i denne “serie”. Sidste uge deltog jeg selv i releasekoncert med ArbirkMomentum, hvilket var en fantastisk aften.

Denne uge har jeg, igen, ret travlt på arbejde og selvom jeg på papiret arbejder 30 timer, så kan jeg ikke lade være med at have interessetimer. Jeg elsker simpelthen mit arbejde og min hverdag på Kansas City og så er det svært ikke lige at lægge lidt ekstra energi i mit arbejde. MEN lidt tid til skønne begivenheder skal der være, og i denne uge har jeg ikke mindre end fire gode bud på ting, du kan lave i Odense (hvor du også “risikerer” at løbe ind i mig). Jeg vil egentlig gerne holde min anbefalinger på tre, da jeg selv føler, at det kan blive en anelse uoverskueligt med alle de mange arrangementer, jeg kan tage til i løbet af ugen. Derfor er det rart for mig med tre specifikke ting, der kommer på en top tre. Denne uge ender jeg dog på fire ting, og det egentlig fordi jeg ikke kan beslutte mig mellem to arrangementer, der begge foregår onsdag aften. Derfor kommer de begge med.

Husk igen, at disse anbefalinger er virkelig subjektive og er fuldstændig ud fra mine interesser. Derfor finder I helt sikkert også meget musik i disse anbefalinger generelt. For når jeg ikke selv afvikler koncerter eller hører musik, så går jeg til koncerter.

Sebastian Lind koncert på Posten // Entré forsalg 190,- dør 210,- 

Fynboen Sebastian Lind kommer tilbage til hjemstavnen når han på onsdag gæster Posten. Jeg glæder mig virkelig meget til denne koncert, da jeg har hørt Sebastian i lang tid. Da jeg så, at jeg kom til Odense satte jeg straks kryds i kalenderen (jeg har egentlig ret mange krydser i kalenderen med koncerter på Posten dette efterår). Rent praktisk synes jeg det er virkelig rart, at koncerten ligger en onsdag aften, da den så ikke tager tid fra min weekend. Hvor jeg ret ofte arbejder eller hvor mange andre arrangementer ligger. Hvis du ikke kender Sebastian Linds musik kan du høre det lige her. Du kender helt sikkert sangen Fake fra 2013 albummet Messes Up Happy Kid. Min absolut yndlingssang fra ham er Another you fra hans 2012 album I Will Follow.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Forsalg 190,- Dør 210,-

Comedy Open Mic på Sir Club // Gratis entré 

På onsdag er der også comedy på Sir Club. Jeg har været til Open Mic før, og jeg synes det var mega sjovt! Der kommer forskellige komikere af diverserende kvalitet, både up-coming og mere etablerede og kendte, og man kan derfor aldrig være helt sikker på, hvad aftenen byder på. Hvilket er noget jeg er ret vild med. Det uvisse og spontane i denne sammenhæng.

Hvornår: Onsdag d. 11. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis

Fennec on Fire akustisk på café Chino // Entré gratis

Fredag aften spiller et af de lokale bands fra “min” øvelokalegang. Fennec on Fire giver en gratis akustisk koncert på café Chino. Hvis du er til prog-rock så sæt dig endelig ned på Chinos, drik dig en kold øl eller et lækkert glas vin, og nyd en gratis koncert med et af Odenses seje up-coming bands!

Hvornår: Fredag d. 13. oktober kl. 22.00
Entré gratis 

Loppemarked i Skt. Jørgens hallen // Entré gratis

Yes yes. Endnu et marked er også med på denne uges anbefalinger. Men jeg _elsker_ bare loppemarkeder og genbruger, og jeg er en krejler, der finder alt muligt jeg absolut må have i mit hjem. Det her loppemarked er indendørs, hvilket er ret lækkert, for så er vejret ikke en faktor for, hvor lang tid jeg kan gå og tulle med at kigge på stande. Markedet er på søndag, hvilket for mig er en perfekt søndagsbeskæftigelse. At gå og tulle rundt mellem private loppere og finde finurlige sager med en kop søndagskaffe i hånden. Aahhh.

Hvornår: Søndag d. 15. oktober kl. 10-16
Entré: Gratis 


 

Det var lige mine bud på fire gode ting, du kan tage til i Odense i denne uge. Igen er det mine helt egne personlige anbefalinger, og ting jeg som har lyst til at bruge tid på.  Jeg tænker det er meget sjovt, at det netop er mine egne anbefalinger uden at tage hensyn til hverken det ene eller det andet. Denne uge er der to koncerter med på listen, men jeg ved desværre allerede nu, at jeg ikke kan nå til koncerten på fredag, da jeg selv skal afholde en fest for alle de frivillige på Kansas City. Men skulle jeg ikke det, så ville du helt sikkert finde på mig Café Chino.

Har du nogle gode bud på ting, vi kan lave denne uge i Odense?

Tre gode bud på, hvad du kan lave i Odense denne uge

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker alt, hvad der rører sig af kultur i Odense. Jeg arbejder selv med musikulturen til daglig, jeg deltager som gæst til mange koncerter på andre spillesteder og jeg tager til arrangementer, der gør min nysgerrighed endnu større omkring kulturlivet.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt med et indlæg, hvor jeg giver tre bud på, hvad du kan opleve af kulturarrangementer i løbet af ugen i Odense. Egentlig har jeg en forestilling om, at denne slags indlæg vil være en tilbagevendende begivenhed, for jeg bruger alligevel selv noget tid på at nørkle mig frem til de events, jeg selv gerne vil med til. Og hvorfor så ikke dele dem med jer herinde?

Mine anbefalinger er absurd subjektive, og det er mine personlige preferencer, der vil skinne igennem mine bud på kvalitetsrige kulturbegivenheder. Jeg skriver udelukkende baseret på egne erfaringer og interesser, og I vil ofte kunne finde mig til nogle af de arrangementer, jeg anbefaler herinde.

SÅ nu vi er ovre introduktionen kommer her mine tre bud på begivenheder jeg synes er interessante denne uge i Odense;

Arbirk – releasekoncert på Momentum // Gratis entré

Jeg hører meget musik qua mit job. Jeg oplever også meget ny musik, og Arbirk hører under dette tilfælde. Jeg oplevede Arbirk til et arrangement jeg selv var afvikler på under HCA Festivals i år. Bandet består live af Rasmus Arbirk (vokal, guitar), Henrik Arbirk (klaver, saxofon og synth) og Daniel Buchwald (el-guitat og gulvtam). Musikken er på én og samme tid varm og tiltrækkende og melankolsk og mørk. De beskriver selv deres musik som “advanced lo-fi pop”, hvilket måske lyder en anelse mystisk, men som egentlig giver ret god mening, når man hører deres musik. De holder releasekoncertMomentum på torsdag, og jeg regner bestemt med at skulle forbi. Det er gratis, kl. 21.00 og det bliver en fantastisk god torsdag aften.

Hvornår: Torsdag d. 5. oktober kl. 21.00
Entré: Gratis

Retroguld luksus loppemarked + Hello Vintage KILO marked // Entré 40 kr 

Jeg er VILD med genbrug, vintage og loppemarkeder! Så selvfølgelig skal denne med på listen af interessante ting, jeg gerne vil nå denne uge. I DOK 5000 afholdes der et kæmpe genbrugs/loppemarked. Jeg har været afsted til det før, og det er en blandet landhandel, man finder dernede. Det meste er virkelig godt, men nogle gange kan priserne også være i den lidt højere ende på genbrugsskalaen. Samtidig har jeg virkelig gjort nogle kup til deres tidligere markeder, og det er bestemt de 40 kr værd i entré som det koster. Kig især efter stentøj og mindre møbler. OG så er der Hello Vintage KILO marked samtidig. Her kan du købe tøj pr. kilo. Et kg koster 200 kr.

Hvornår: Lørdag d. 7. + søndag d. 8. oktober kl. 10-16
Entré: 40 kr for begge dage

Sonus #7 på Kansas City // Gratis entré

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke er bias omkring events på Kansas City. Dem støtter jeg selvfølgelig op omkring, og derfor kommer Sonus #7 også med på denne liste. Det er et arrangement lavet i samarbejde med Kansas City og Odense Øvelokaleforening for at fremme udviklingen af lokale, odenseanske bands og vækstlaget. På lørdag er genren ret rocket, men normalt kan det være ret varierende af musikgenre. Hvis du derfor kunne tænke dig at stille din nysgerrighed omkring det musiske vækstlag i Odense, så er det på lørdag du kan gøre dette.
Bonus: En fadøl koster kun 35,-. Nok det billigste i Odense.

Hvornår: Lørdag d. 7. oktober kl. 20.00
Entré: Gratis


 

Det var lige tre af mine anbefalinger til arrangementer denne uge i Odense. Jeg har mange flere interessante ting i ugen, som jeg godt kunne tænke mig til, men vi har kun 24 timer i døgnet, og så må vi jo vælge fra og til. Denne uge er det disse ovenstående arrangementer, som jeg har valgt til. Det har været mega svært for, der er mange gode tilbud i byen, og det handler bare om at gribe bolden, når den kommer flyvende. Og det gør den hele tiden her i Odense.

Har I nogle arrangementer på jeres “må-opleve-liste” denne uge som anbefaling til mig og hinanden måske?

Månedens playliste – hæphop og raps!

Okay… Jeg er ikke død. Selvom min aktivitet herinde tilnærmelsesvis har nærmet sig at flatline. Jeg ved ikke, hvorfor. Måske fordi mit blogdesign har irriteret mig lidt? (Så det har jeg lavet om – hvad synes du?). Måske fordi jeg har en del tumult i mit liv for tiden? (Bl.a. min farfar, der er SYG!). Måske fordi jeg bare ikke lige har haft overskud?

Ingen ved det. Og ingen snakker sikkert om det.

Men her er jeg altså igen. Tilbage. Tror jeg nok.

I hvert fald med denne måneds playliste. For dem laver jeg troligt hver måned. Jeg lytter til musik hele tiden. Både på arbejde, imens jeg cykler, når jeg træner, jeg sætter plader på derhjemme, når jeg går tur med hunnierne. Denne playliste har endda været nogle måneder undervejs. For det er nemlig en af de længere og en af dem, jeg altid vender tilbage til.

Genren denne måned er rap, grime og hiphop! En genre som jeg lytter rigtig meget til. Jeg kan personligt bedst lide det, jeg vil betegne som “moderne” rap. Bl.a. i form af sub-genren “grime”. Men jeg lytter også meget til klassikere som NWA (Niggas with Attitude for de uindviede), JAY Z kommer vi heller ikke udenom ligesom Run The Jewels selvfølgelig også optræder på denne playliste.

Hvad angår grime, så er jeg virkelig forelsket i alt musik fra Bugzy Malone. Hans tekster, beat og stemning går lige i mit musisk hjertekammer, og hans nyeste album King Of The North kan jeg høre hver, eneste dag. Stormzy er også på denne playliste – hans nummer Shut Up elsker jeg! Det giver mig en følelse af selvstændighed og en “fuck it” attitude til folk, der ikke gør noget godt for andre.

Future er jeg også OK glad for, så han er også med på denne playliste, og af kvindelige rappere har jeg bl.a. Nadia Rose med. Hendes nummer Skwod skal du høre, hvis du lige vil have et skud “kvinder holder sammen, and don’t fuck with me” direkte ind i øregangen.

Denne playliste hører jeg ret ofte, og jeg har også flere og flere LP’er med rap. Bla. Run the Jewels (den første plade. Det er den bedste!), men også danske Suspekt.

Hører du rap, hiphop, grime? Eller er det slet ikke noget for dig?

Hvis ikke, så prøv at give denne playliste et lyt. Der er 89 sange på so far, og over fem timers musik, så der er noget at vælge mellem.

Månedens playliste – Indiemoody (den bedste playliste til dato!)

Okay. Så er jeg så småt tilbage på bloggen. I hvert fald for nu. Der er gået over en måned siden mit sidste indlæg. Jeg har aldrig nogensinde holdt så lang en pause fra bloggen.

Det har heller ikke været min mening, men det har været svært at finde tilbage herind. Mest fordi jeg kan mærke, at jeg har udviklet mig rigtig meget det sidste halve år, og især de sidste to måneder. Hvilket selvfølgelig påvirker de ting jeg laver, skaber og den måde, jeg laver mine indlæg på. Jeg har også rodet lidt rundt med bloggens layout og design, og er ikke helt tilfreds endnu. Det må komme med tiden.

For nu vil jeg dele denne måneds playliste. Ja… ret sent. Jeg ved det. Men her er den. Den har faktisk ligget på Spotify hele måneden, så det er kun fordi, jeg har været lang tid om at dele den herinde.

Husk, at du kan følge mig på Spotify og følge mine playlister. De bliver jævnligt opdateret. “Månedens playliste” piller jeg ikke så meget ved, når den først er lavet, men jeg kan godt finde på at tilføje lidt med tiden.

 

Denne måneds playliste vil jeg vove at påstå, er en af de bedre jeg har mixet. Den har en indiemood over sig, og den er perfekt til at få en feel-good følelse i kroppen. Jeg hører den både på kontoret, når jeg skal arbejde, når jeg cykler og især, når jeg starter musikken op i weekenden, når jeg skal vågne. Der er denne playliste virkelig god.

Generelt hører jeg meget musik. Det har jeg skrevet før. I og med mit arbejde er på et spillested i Odense, så hører det for det første til jobbet at høre meget musik, og jeg er efterhånden blevet lidt erhversskadet tror jeg. For før i tiden ville jeg ikke høre så meget musik, som jeg gør nu. Der kunne det endda stresse mig at have musik i ørerne i løbet af dagen. Nu hører jeg musik…. 10 timer om dagen. Seriøst. Det er derfor mange numre, der kommer igennem ledningen og ud gennem højtalerne eller mine hørebøffer. Jeg hører også meget mere forskelligt musik i dag, end jeg gjorde for et år siden.

Jeg er f.eks. virkelig blevet glad for rap og grime. Den havde jeg ikke selv set komme, men her sidder jeg. Og hører et fantastisk album fra en rapper jeg hører rigtig meget. Det handler ikke kun om musikken, men også om teksterne. Hvis man lige stopper op og lytter efter, er denne rappers tekster meget nutidige, samfundsrelevante, men rammer mig også på nogle dybere niveauer.

Næste måneds playliste er også allerede under opsejlning, og hvis du kunne tænke dig at lytte til mere nutidig rap, så skal du glæde dig. Mere om det om nogle uger.

Husk, at du som sagt kan følge mig på Spotify lige her.

 

Nu er jeg parat

Hvis der er noget, jeg har lært af at rejse alene, og være alene i det hele taget, så er det, at jeg virkelig har tid til at tænke.

Dette er ikke altid nødvendigvis en god ting, men alligevel har jeg nydt det.

Jeg sidder på Grand Café de la Poste. Stedet er på min liste over ‘must see when in Marrakech’ som jeg har fået af en ven, der arbejder med marrokanere.

Jeg tænker meget nu. Mest fordi jeg sidder med et glas rose, tapas og smøger. Jeg må ryge herinde. Hvilket et perfekt. Vin og smøger. Hvilken fryd.

Jeg sipper langsomt til min rosé. Den er sød og skarp, og smagen slår mig. Alkoholen slår mig mere. Jeg har ikke drukket særlig meget alkohol, mens jeg har været hernede. Til dels fordi jeg gerne ville holde en lille pause fra alkohol og til dels fordi, det er lidt svært at få fat på hernede.

Jeg tænker på, at denne rejse snart er slut. Og at jeg virkelig har fået tænkt og følt meget undervejs. Igen – aleneheden indbyder til ret mange tanker.

Jeg kigger op fra min plads i den store, bløde læderstol jeg sidder i. Stilen herinde er kolonial, og her er indtagende. Overfor mig sidder, hvad der må være vor tids Hemmingway. I hvert fald en moderne udgave af ham. Med stråhat, stort fuldskæg og i en hvid hørskjorte læser han i en bog.

Jeg tænder endnu en smøg. Jeg er på min tredje, mens jeg sidder her. Det er dejligt, bare at kunne sidde. Samtidig er det stressende. Mest fordi jeg sidder her alene og selskab faktisk havde været dejligt lige nu. I hvert fald det rigtige selskab.

Mine ben klister let til hinanden. Det er varmt herinde, selvom de store vifter kører på fuld drøn i loftet. Jeg inhalerer og betragter røgen, der er resultatet. Det er på en måde smukt.

Mine tanker vandrer frem og tilbage, og jeg ved ikke helt, hvad der venter mig, når jeg lander i Odense igen. Byen er den samme. Menneskerne er de samme. Men er jeg?

Har denne rejse ændret mig, eller er det kun omgivelserne her, der gør, at jeg føler mig forandret? Jeg føler mig stadig som mig selv. Men bare en anden. Det er svært for mig at forstå. Mit hjerte banker hårdt af tanken omkring min hjemkomst. Har jeg overhovedet lyst til at komme hjem? Eller kan jeg blive siddende her for altid?

Det kan jeg selvfølgelig ikke. Og har jeg overhovedet lyst til det? Jeg vil gerne hjem. Jeg vil gerne hjem for at gå tur med hundene. For at kramme på mennesker, jeg savner.

Men har de savnet mig? Jeg sidder langt væk og selvom jeg har oplevet en del af verden jeg aldrig troede, jeg skulle, og er blevet forandret deraf, så er Odense stadig den samme by. Med de samme mennesker. Kan jeg komme hjem og forvente, at byen forstår min forandring?

Jeg tørrer sved af min pande og tager endnu en tår af mit glas. Vinen her er overraskende billig, og et øjeblik overvejer jeg at bestille endnu et glas. Men jeg kan mærke, at alkoholen allerede har sat sit præg på min krop, og jeg dropper tanken igen.

Jeg tænder til gengæld endnu en smøg. Og tænker på, at jeg om 42 timer er i Danmark igen. Det er en mærkelig følelse, at jeg snart er hjemme. Det er en velkommen følelse. Jeg har efterhånden fået nok.

Det lyder negativt. Det er det ikke. Men jeg er mæt af rejsen. Jeg er mæt af mine tanker. Jeg er mæt af mænd, der råber efter mig på gaden. Jeg er mæt af aleneheden. Jeg er mæt af mine egne tanker. Selvom de nu er rare, så savner jeg noget. Jeg ved ikke helt hvad. Men noget. Det er ikke noget, jeg har lært på denne rejse.

Jeg har lært mange andre ting. At et glas rosé på en fin café ikke koster mere end 40 kr. At jeg sagtens kan prutte om prisen alene i souken. At mit eget selskab er ganske fint. For ikke at sige ganske fantastisk. Jeg har lært, at jeg kan overvinde min frygt for det ukendte. For at bryde min grænser. Jeg har lært, at jeg kan overvinde min frygt for frygten.

Jeg har også lært, at jeg er langt stærkere, end jeg troede, jeg var. Og at mit hjerte er stærkere, end jeg troede, det var. Jeg har lært, at det er okay, at ting er svære og gør ondt. Det er en del af livet og denne rejse. Og jeg har lært, at jeg overvinder de svære ting. Og at jeg lærer af dem hver eneste gang. Jeg har lært at nyde og at mærke efter, hvad jeg gerne vil. Jeg har lært at sætte min ønsker først. For det har jeg virkelig været dårlig til før i tiden.

Jeg slukker min cigaret. Drikker det sidste af min kølige vin. Jeg går ned af trappen og siger bonjour til tjeneren.

Nu skal jeg hjem. Nu er jeg parat.

Danske tilfældigheder eller skæbnen

Det var første gang, jeg hørte danske stemmer hernede. En uge var gået i det marrokanske og jeg var endnu ikke stødt ind i andre danskere. Før nu.

Måske var det en tilfældighed. Måske var der skæbnen. Det var uanset hvad, ikke min plan at være i Bahiaa paladset på det tidspunkt. Jeg var gået hjemmefra med en prik på mit googlemaps, men prikken viste sig at være er forkert sted, og jeg endte med at gå tre km ekstra til det rigtige Bahiaa Palads. Det resulterede i, at jeg var her nu. Og at jeg hørte danske stemmer i netop dette øjeblik.

Jeg spidsede ører. I løbet af ugen har jeg ofte troet, at jeg hørte landsfæller kun for at blive snydt af mine ører. Men denne gang er det rigtigt. Den danske kvinde står lige foran mig. Hun snakker til sine børn. Om paladset. At det er en masse rum.

Jeg overvejer er øjeblik at holde mund. Intet på mig afslører, at jeg er dansk.

Men alligevel afbryder jeg hendes sætning, og fortæller, at der skulle være en smuk stor plads længere fremme.

Hun smiler til mig og jeg tror hun bliver ligeså overrasket over, at jeg taler dansk til hende, som jeg gør.

Jeg smiler tilbage. Hun svarer, at vil de da gå videre til så.

Jeg bliver stående med mit kamera. Halvt lammet. Halv stagneret her i rummet for mig selv. Omgivet af de smukkeste mosaikker i de smukkeste mønstrer trækker jeg vejret tungt og tager endnu et billede.

Da jeg når ud til den store plads mister jeg luften. Jeg glipper med øjnene. Den er virkelig smuk og jeg sætter mig ned på en kant fyldt med mosaikker.

Jeg bliver siddende i ti minutter, tyve minutter.  Indtil den danske kvinde og hendes familie kommer gående forbi. Hun smiler igen og siger Hej. Jeg smiler tilbage og vi snakker i noget tid. De fortæller, at de skal til historiefortælling på en hip café i Medianen senere på aftenen. At jeg er velkommen til at slå følge.

Jeg siger tak for tilbuddet og tænker for mig selv, at det ville være en fin aften. Samtidig vil jeg egentlig bare gerne hjem til min riad om aftenen.

Jeg ved ikke, om jeg tror på skæbnen. Eller på tilfældigheder. Eller måske på begge dele. Kan begge dele leve i koherens? Kan de eksistere side om side i et symbiotisk forhold, hvor de begge drager nytte af hinanden? Eller vil det være en dystopisk forestilling? Er dette møde min skæbne eller en tilfældighed på en lang række af tilfældigheder?

Er denne rejse en tilfældighed? Det ved jeg, at det ikke er. Jeg har selv booket den. Men er destinationen en tilfældighed? Hvor meget jeg end selv har valgt mit rejsemål er det måske stadig en tilfældighed? Og hvis det ikke er en tilfældighed, er det så min skæbne?

Jeg går videre i paladset. Suger alle indtryk til mig. Her er stille. Her er smukt. Jeg går ind i en frodig have, hvor der vokser avokadoer og grapefrugter side om side. Jeg kunne blive her for evigt. Jeg kunne i hvert fald blive her i mange timer endnu.

Men tiden er løbet fra mig. Det har den med at gøre disse dage. Det gjorde den ikke de første dage hernede. Der føltes tiden som en forfærdelig størrelse. Nu føles den som om en overkommelig mundfuld. Vagten begynder at gene folk ud og jeg følger med de få, der har holdt stand som jeg selv. På vejen ud tager jeg

Billeder og jeg indånder det sidste af paladset forsvundne storhed.

Måske var det en tilfældighed, at jeg mødte den danske familie. Måske var det skæbnen. Måske var det bare et spøjst sammenstræf 3000 km væk fra Danmark?

Måske bestemmer jeg selv min skæbne og mine tilfældigheder er bare afstikkere fra min planlagte rute? Mit møde med den danske familie er en velkommen afstikker kan jeg mærke. Jeg går ud af paladsets lille trædør der er i den kæmpe port der sidder på de høje murer.

Jeg finder café Clock på mit Googlemap og overvejer et øjeblik at gå hjem i stedet. Den vej kender jeg. Og måske familien ombestemte sig og gik hjem?

Men mine ben fører mig en ukendt vej og da jeg går op på tagterrassen på cafeen sidder familien der allerede.

Myntete

Jeg har lige bestilt en myntete. Jeg sidder på Cafe Clock. Jeg stod sent op i dag. Ved tolvtiden. Jeg har været her siden 15tiden. Nu er klokken ved at være otte. Jeg får min tekande med myntete og et opvarmet glas. Jeg hælder teen op og brænder mig på tekandens hank. Jeg bliver ved med at hælde indtil mit glas er tilfredsstillende fyldt. Jeg stiller hurtigt tekanden ned igen og kigger på mine røde fingre.

De spiller musik i baggrunden. Hver onsdag er der jamsession på cafeen. Det havde jeg glemt. Jeg så det ellers den anden aften, da jeg var herinde og høre marokkanske historier med en dansk familie, jeg mødte. De er rejst hjem i dag. De var godt selskab.

De spiller Shape Of You og et øjeblik er jeg hjemme på min lille altan, hvor jeg ryger en smøg og drikker vin. De glemmer teksten, griner og jeg er igen tilbage på cafeen.

Jeg er glad. Jeg smiler. Jeg tænker, at jeg på denne rejse får så mange mindeværdige oplevelser. Denne inkluderet. Jeg fatter ikke, at jeg sidder her. At jeg rent faktisk har taget to fly, der har bragt mig til dette kontinent. Til den afrikanske varme. At jeg har taget en taxa fra lufthavnen i Menera til Marrakech. At jeg har gjort det her. At jeg er her lige nu. Det slår mig, at jeg må være skør. At jeg tager denne rejse alene. Er det ikke skørt? Jeg trækker vejret tungt. Mærker den varme luft. I dag er det varmt. Fyrre grader. Luften er venlig her til aften. Det blæser let her på tagterrassen.

Jeg er ikke rejst herned for at være alene. Eller for at lære at være alene. Men alligevel tænker jeg, at det er dejligt at sidde her alene. Det havde også været dejligt at dele disse oplevelser med andre mennesker. Indtil det slår mig, at det gør jeg. Jeg deler den med det unge par, der sidder i hjørnet. Med de to unge kvinder, der sidder overfor mig. Med hele gruppen af musikere og deres venner, der sidder omkring lave borde med guitarer og trommer.

Jeg deler denne oplevelse med mig selv. Og det er helt okay, tænker jeg. Jeg kan mærke, at jeg savner nogle derhjemme. Men at jeg er her lige nu. Og det nyder jeg. Jeg kan ikke ændre på tilstande, der foregår 3000 km væk. Så når min myntete at blive kold. Jeg kan kun nyde min myntete med mine tanker her. På denne tagterrasse.

Jeg har aldrig ønsket at skulle klare ting alene. I hvert fald ikke resten af livet. Livet handler for mig om at dele. Men det er en god kvalitet at kunne gøre ting alene. Jeg har bare altid været god til at sætte egne behov og ønsker til side. Denne rejse er en egoistrejse. Noget jeg ønskede at gøre for mig selv. En rejse, hvor jeg lærer, hvad det egentlig er jeg ønsker og hvornår.

Jeg sipper til min myntete. Den trænger til sukker og jeg åbner et brev med hvid sukker og hælder i. En ung kvinde har fundet hendes guitar frem, og hele gruppen på 20 mennesker vender blikket og ørerne mod hende. Mig selv inklusiv. Hun synger fantastisk. Hun spiller også godt. Da hun er færdig klapper vi. De andre griner. Jeg smiler. Jeg er glad. Jeg fatter stadig ikke, at jeg sidder her lige nu. At jeg rent fysisk er her. Er det ikke et fatamorgana? Jeg mangler mine smøger. Jeg byttede min pakke væk i en handel om en lædertasker. Jeg havde ikke nok dirham og smed min pakke cigaretter med i handlen. Det godtog han. Jeg fortryder det lidt lige nu. En smøg havde været prikken over i’et. Men livet føles nu allerede lidt som en kirsebærdessert.

Prikken over i’et er måske for meget at forlange?

Jeg er taget herned for at sparke murer ned. Mine murer. For at lære mig selv bedre at kende. For at opleve. For at rejse. Det er ikke en ferie for mig. Selvom denne tur selvfølgelig involverer en del afslapning. Som denne eftermiddag på cafén. Dette øjeblik er ganske afslappende.

Jeg trækker vejret. Kommer i tanke om min meditation tidligere på dagen. At jeg skal hjem og meditere igen her til aften. Denne tur er en oplevelsesrejse i mit eget indre. I mine følelser. Hvor fraværende de end kan være nogle gange. Men jeg skal lære dem at kende. Og lære at acceptere dem. Jeg skal lære ikke at være bange for dem. For de er helt okay. Jeg skal lære, at det også er okay, at jeg nogle gange føler mig bange. Bange for at føle.

Jeg overvejer at gå helt op på den øverste terrasse. Jeg tror, at udsigten derfra er helt fantastisk. Jeg sipper igen til min te. Jeg tager glasset i hånden og rejser mig.

Udsigten er uforglemmelig.

3000 km væk fra alle mennesker jeg kender, er jeg tryg

Tryghed ved et andet menneske er altoverskyggende. Det er noget jeg har lært disse dage.

Der findes tryghed ved andre mennesker i forskellige afskygninger. Jeg stiller mig ved siden af den unge kvinde, der også skal over vejen. Jeg er gået langt nu for at komme op til den nye bydel i Marrakech. Der hvor alle de fancy butikker ligger og der, hvor civilisationen er mærkbart anderledes.

Jeg finder en tryghed i at stå ved hendes side. Jeg finder en tryghed ved, at der er et andet menneske, der også skal over vejen. Jeg kigger til min venstre. Jeg kan mærke, at sveden på min ryg får min hvide top til at klistre til huden. Udover har jeg en blomstret skjorte, der dækker min skuldre. Jeg ser igen til venstre. Konstaterer, at der ingen mulighed er foreløbig for at komme over vejen. Kvinden ved siden mig konstaterer sikkert det samme. For hun bliver også stående. Sammen står vi der. Og jeg er på en eller anden måde lidt mere tryg med hende ved min side end havde jeg stået der alene.

Det er en spøjs følelse. Tryghed. For den kan komme og gå hos mig. Ofte uden nogen speciel anledning. Den forsvinder selvfølgelig en del disse dage, hvor jeg begiver mig ud på eventyr, jeg aldrig troede, jeg skulle. Det at være alene og rejse er en grænse, jeg er i gang med at bryde.

Et er at rejse rundt i verden med et andet menneske. Noget andet er at gøre det alene.

For det giver en tryghed at være flere mennesker sammen i samme situation. Ligesom nu, hvor jeg skal krydse vejen. Vi har ventet et minut nu. Hun er også utålmodig. Hun kigger på sin telefon, og flytter vægten fra det ene ben til det andet.

Jeg får mere tryghed ved, at hun og jeg går på samme tid, for så bliver jeg sikker i min handling om, at jeg går over vejen på det rigtige tidspunkt. Jeg bliver bekræftet i, at det jeg gør er rigtigt. Jeg tænker, at det er fjollet. At jeg skal bekræftes i at gå over vejen på det rigtige tidspunkt.

Da hun tager det første skridt, ud fra den høje vejkant, går det op for mig, at mine ben følger med af dem selv. Som om de er klar over min lettere utryghed og selv tager kontrol over situationen. Jeg går over vejen med kvinden ved min side. Hun ved det ikke.  At det her er noget, jeg gør med hende.

Trygheden i, at vi gør dette samme er ikke en altoverskyggende følelse og jeg kunne godt have krydset vejen alene her i den sindsyge trakfik. Men alligevel var det dejligt, omend kun for syv sekunder, at have et andet menneske at løse en mission med. At komme over vejen uskadt med. Hun drejer til højre. Min vej går til venstre.

Jeg kan mærke, at mine sokker laver knirkelyde i mine hvide converse. Jeg går forbi en byggeplads. Dem er der mange af her i byen. Jeg tænker på Odense. På byens udvikling og byggepladser. Her ligner en byggeplads en sammensmeltning af et sandslot uden arkitekt og en losseplads for byggematerialer. Jeg er ved at snuble over en flise, men når at redde mig selv fra hudafskrabninger og laver et lille hop inden jeg igen finder balancen. Måske er det dét jeg har gang i med denne rejse? At tvinge mig selv til at lave et lille hop, skabe noget ubalance, for at finde min balancen igen?

Jeg går videre på det bredde fortov. Bag mig går en mand med mønter i lommen, og jeg lægger mærke til, hvordan de klirrer mod hinanden. Det er en irriterende lyd, men han går nærmest som om, han gerne vil frembringe lyden og gerne højt.

To unge kvinder går forbi mig. De har vestlig beklædning på og ingen af dem bærer slør. De kigger på mig – kan jeg se gennem mine solbriller. Jeg bliver kigget meget på her. Men så igen – jeg kigger også selv meget.

Det giver mig tryghed, at jeg ved, hvor jeg skal hen. At jeg har et mål og en rute. Jeg er dårlig til at vandre rundt uden formål. Selvom det var en del af formålet med denne rejse. At jeg skulle slendre rundt og lade mine ben tage mig hvorhen, de nu gjorde.

Jeg har opdaget, at det er jeg ikke god til, når jeg er i et fremmed land. Det er måske meget normalt? Jeg genkender et vejnavn fra min Googlemap, jeg kiggede på tidligere og drejer til højre. Nu er jeg lidt mere tryg igen. Jeg finder den cafe, jeg sigtede efter fra min gåturs begyndelse. Jeg sætter mig udenfor og bestiller noget mad. Tjeneren kigger lidt spøjst på mig. Jeg kigger lidt spøjst tilbage. Jeg bestiller en Cæsarsalat og en cola Zero. Jeg får et øjeblik adgang til wifi, men det forsvinder igen ligeså hurtigt det var dukket op. Jeg finder en tryghed i at have fundet et sted at side for en stund. I stedet for at gå rundt.

Jeg kan godt lide at være tryg. Men ikke for enhver pris. Jeg vil ikke finde tryghed i andre mennesker, medmindre det giver mening. Giver det mening? Jeg er ikke en tryghedsnarkoman. Eller… det tror jeg da ikke, at jeg er. Det må denne rejse være et bevis for, at jeg ikke er. Jeg valgte at gå over vejen ved siden af kvinden, fordi det gav mig en umiddelbar og nem tilgængelig tryghed. Men tryghed med andre mennesker er ikke noget, jeg vil have for enhver pris. Det skal føles rigtigt. Ellers føles det ikke trygt.

Jeg har været i er forhold i over seks år. Det er et halvt år siden vi tog en fælles beslutning om at stoppe vores forhold. Det var for det bedste. Trygheden ved at være to var ikke længere nok til at blive sammen. Og det må det aldrig være. Det må ikke være frygten for at være alene, der gør, at jeg er i et forhold. Eller at jeg tilbringer tid sammen med andre mennesker. At jeg konstant laver aftaler. Det var jeg bange for, var tilfældet. Men det ved jeg nu, ikke er rigtigt. For her sidder jeg på en fremmed cafe, i en fremmed by, i et fremmed land, omgivet af mennesker, der taler et fremmed sprog.
Og jeg er tryg.
Alene.

Var jeg nogensinde væk og jeg kan finde mig selv i 32 grader?

Det slår mig, at jeg er rejst 3.122 km (i fugleflugt that is) til et andet land for at finde mig selv. Er jeg virkelig blevet så meget væk i Odense, at jeg skal til Afrika for at starte søgningen efter mig selv? Er det her jeg er? Mellem den ene riad efter den anden? Mellem aftenbøn og smøger. Mellem lange smygsomme gevandter og myntete?

Er det min egen personlige og sjælsomme pendant til ‘Find Holger’?

Men i stedet for en masse af mennesker nærmest filtret ind i hinanden, der gør det til en næsten absurd opgave at finde Holger, befinder jeg mig gennemfiltret i gamle og nye følelser, viklet ind i spørgsmål, tvivl, sikkerhed, håb, fortid og nutid.

Kan jeg finde mig selv i den, nogle gange grå nogle gange regnbuefarvede, pøl af menneskelige regndråber, der rammer mig i ansigtet, mens jeg prøver at finde vej gennem den travle Medina.

Det er da om noget en ting jeg kan finde; en fysisk vej, hvor min ben leder vejen og min hjerne prøver at genkende pejlemærker, der kan føre mig tilbage på rette spor. Det er på én gang usigeligt udfordrende og ubehageligt irriterende at finde det rette spor her midt i varmen, men samtidig omfavner og lovpriser jeg, når jeg farer vild og kommer på nye (af)veje. For det gør jeg. Farer vild altså. Ofte. Men jeg finder altid vejen tilbage igen. Selv uden brødkrummer.

Finder jeg monstro mig selv igen? Er jeg overhovedet blevet væk? Har jeg i det hele taget forlagt mig selv, eller har jeg blot fået placeret mig selv i et nyt hjørne, på en ny hylde ved siden af nye faktorer (eller muligheder)?

Måske er jeg slet ikke blevet væk? Måske skal jeg slet ikke finde mig selv? Er det en mulighed, at jeg bare skal væbne mig med tålmodighed og erkende, at tiderne er ændret og det er jeg også?

Er det virkelig så kedeligt? At jeg bare har fulgt strømmen videre til et nyt sted, uden overhovedet at have veget blikket fra min egen navle og dermed gået glip af turen dertil?

Eller har jeg haft for travlt med at speede op og nå videre til, at jeg overhovedet har opfattet, at jeg er kommet videre? Og at jeg er lige her. Hvor jeg er nu. Og at det er okay.

Måske. Måske er jeg ikke til at finde igen? Og hvem siger, at jeg kan finde mig selv her?

Midt i ørkenen. Måske har jeg fundet mig selv der ved siden af Holger. Måske har mit blik hvilet længe på mig selv, og jeg kunne måske bare ikke lide, hvad jeg så?

Måske kan jeg godt lide at være lige her, hvor jeg er lidt væk fra mig selv. Eller måske er det fordi, jeg bare er anderledes nu?

Måske var jeg aldrig væk.
I hvert fald ikke for mig selv.
Måske er jeg bare mig.
Og det er måske også okay?

Første hele dag i Marrakech – hej grænser, venligst ryk jer

Hver gang jeg bryder mine egne grænser, får jeg en følelse af forløsning. En forløsning der lader mig slappe lidt mere af i min egen krop.

Hver gang jeg bryder mine egne grænser, kan jeg mærke, at jeg godt kan. At jeg godt kan alle de ting, jeg tidligere slet ikke turde drømme om at kunne. Det er første hele dag i Marrakech og jeg trak den med at gå ud alene for første gang. Jeg sover hele formiddagen væk, og da jeg vågner, lægger jeg mig til at sove igen. Langt om længe står jeg op. Min aircon har fungeret fint i nat, men nu er solen så højt på himlen, at selv mit værelse her i stuen, gemt væk i den lille gårdhave, begynder at få en temperatur, der gør, at jeg overvejer at stå op. Så det gør jeg. Jeg vasker mit ansigt med koldt vand fra den lille hane på mit badeværelse. Inden jeg rejste glemte jeg at tjekke, om mit værelse havde eget bad. Jeg blev glædelig overrasket da jeg ankom og konstaterede, at mit badeværelse har alle de essentielle nødvendigheder.

Mit ansigt føltes dejligt fra det kølige vand, og dråberne glider sagte ned af mine kinder.

Jeg fjerner gårsdagens og rejsens snavs og skidt og smører mig ind i dagens første omgang solcreme. Jeg hopper i et par shorts og en top. Her i riaden er det fint at have “vestlig” påklædning på. Udenfor respekterer jeg kulturen og tager længere gevandter på, der dækker knæ og skuldre. Jeg kan godt lide at vise respekt. For alle. Det skal vi gøre som mennesker. Respekterer hinanden. Noget mere.

Jeg åbner døren ud til gårdhaven og henter noget koldt vand fra det fælles køleskabet, der står i køkkenet. Jeg smiler til en af de søde kvinder i køkkenet (jeg fik ikke hendes navn. Det må jeg få senere), og spørger efter en kop kaffe. Lidt sproglig udfordringer og ti sekunder senere forstår vi hinanden og hun gener mig ud af køkkenet så hun kan lave kaffen i fred til mig. Jeg går tilbage på værelse. Finder min bog frem, min vandflaske, nogle nødder og en fersken fra den håndfuld jeg købte i går på markedet. Morgenmad gør jeg mig ikke rigtig i i dag. Jeg drikker til gengæld firs liter vand om dagen. Mindst. Og jeg kan se, at både min krop og min hud i ansigtet nyder godt af alt vandet og den varme sol. Min hud har aldrig været flottere, end i sydens sol.

Jeg bruger det første af eftermiddagen på tagterrassen. Jeg tager min kaffe med op. Drikker den, imens jeg læser. Skifter plads fra stol og bord til daybed og store puder. Jeg læser videre, imens jeg spiser min fersken. Den er lækker kølig og jeg har halvdelen af tiden lyst til at lægge den på min hud. Jeg læser min bog færdig og overvejer, om jeg snart skal finde mit mod frem og komme udenfor min riad. Jeg sukker for mig selv. Trækker på mine skuldrer. Bliver enig med mig selv om, at jeg har tilladelse af mig selv til at tage tingene i mit eget tempo. Jeg overvejer muligheden slet ikke at forlade min riad i dag. Men tanken om en ny forsyning smøger (ja. Det er derude jeg er), gør, at jeg går ned på mit værelse og pakker min mulepose.

Jeg smider mine shorts og sidder en tid bukseløs i sengen, imens jeg kigger sociale medier og lægger et billede på Instagram. Jeg savner mennesker derhjemme og en enkelt tårer eller fem sniger sig frem under mine vipper og lægger sig langs den nederste kant på mine øjne og gør parat til at vælte udover. Jeg får en besked fra en god ven. Han fortæller mig, at jeg er sej. Jeg svarer, at jeg føler mig fortabt og håbløs. Men, at det er en forbipasserende følelse, som jeg bare skal lære at håndtere. Jeg tager er langt åndedrag og forvisser mig selv om, at den her rejse gør godt. Samtidig fatter jeg ikke, at jeg har booket effin 14 dage hernede. Det er lang tid alene, og jeg ønsker, at jeg havde gjort rejsen lidt kortere eller havde lidt kendt selskab.

Jeg tager mig sammen. Hanker op i mig selv. Fortæller mig selv, at det er okay at have alle de her store følelser, men at jeg skal håndtere dem. Jeg kan ikke bare lukke mig inde på mit værelse. Så jeg finder mine lange culottes frem. De er perfekte i det her varme vejr, hvor jeg gerne vil dække mig lidt til, men stadig have luft til benene. Jeg finder en hvid skjorte, sætter mit hår og finder de store solbriller frem. Jeg er lidt i tvivl om mig selv. Om hvad jeg tør gøre. Men beslutter, at jeg ikke må være en kylling. Jeg er ingen bangebuks og jeg henter igen noget koldt vand til min gåtur. Jeg finder nogle Dirham frem, finder låsen til min dør og låser den efter jeg går fra mit værelse. Jeg åbner den tunge hoveddør ind til riaden og smiler til to unge drenge, der sidder på gaden ude foran. Jeg smækker efter mig. Og går til venstre.

Månedens playliste – at rejse (alene) er at leve

Hvis du følger bare lidt med herinde på domænet, kan det vist ikke komme bag på dig, at jeg just er i gang med at foretage mig min første solorejse NOGENSINDE.

Lige nu sidder jeg faktisk i lufthavnen i Gatwick og venter på mit fly, der skal transportere mig til Marrakech, som er min endedestination for denne rejse.

Og jeg har selvfølgelig komponeret en playliste til min ferie. Jeg laver en ny playliste for hver måned, og har faktisk gjort det siden januar. Denne måneds playliste er selvfølgelig opbygget omkring min alenerejse. Min ferie tager trods alt halvdelen af måneden, så det er vist kun på sin ret, at denne måneds playliste tager afsæt i min rejse.

Playlisten denne måned er nok den playliste jeg har lavet, der er mest differentierende, hvad angår det musiske indhold. Det er helt sikkert fordi, jeg har mange forskellige følelser angående denne rejse.

Jeg er både i totalt feriemode, og har stemningen af palmer, sol og afslapning. Samtidig har playlisten en del elektronisk musik, noget singer/songwriterish, rap og pop. Den har kort sagt noget for enhver smag. Hvilket måske er ganske fint for mig de næste fjorten dage.

Og måske også for dig? Husk, at du kan følge denne og alle mine andre playlister på Spotify. Du kan f.eks. følge min playliste med rap. Den er, skal jeg selv sige det, mere end god. Den er har meget forskelligt slags rap, og jeg er især ret glad for grime i øjeblikket, hvorfor den har en del deraf.

Laver du selv playlister til ferier? Ellers så følg min og lyt til det samme musik som mig.

Min playliste til Tinderbox ´17

Så kommer playlisten for weekendens festival! Jeg har selv lige overstået afviklingen af Pure Festival på Kansas City denne weekend, og er en anelse mast. Så jeg kan kun forestille mig, hvor maste folkene bag Tinderbox kommer til at være i næste uge! Phew mand.

Anyways – her kommer min playliste for festivalen. Det er min personlige playliste, så er det alt den musik, som jeg glæder mig til at skulle opleve. For mit vedkommende bliver det også en festival med en masse musik på programmet, og en festival, hvor musikken bliver prioriteret i den forstand, at jeg lægger et musikprogram og følger det. Ikke noget med at blive væk i champagnebaren, som jeg i hvert fald ikke blev til Northside *host host*.

Igen er min playliste fyldt med meget forskelligt musik. Jeg er vist bare ikke en én-genrestype og jeg shopper ret meget rundt, når det handler om musik. Den ene dag har jeg lyst til techno, den anden rap og den tredje pop. Det er aldrig til at vide med mig.

Men det er ikke svært for mig at fortælle, hvad jeg glæder mig allermest til at se på dette års Tinderbox!  Det er KLART Die Antwoord! Jeg fatter slet ikke, at de kommer til Danmark. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der kommer for at se dem, og det er en kommerciel god bookning, men for mig er en det klassebookning, og jeg kan slet ikke vente til torsdag kl. 18.35! Jeg har set masser videoer fra deres koncerter, og du kan vædde på, at du kan finde mig helt foran på torsdag til deres koncert. For det bliver vildt!

Jeg glæder mig også meget til at se navne som Travis Scott, Tina Dickow (igen), Run DMC, Phlake, MØ, Tove Lo (især hende) og D-A-D. D-A-D mest fordi min far er KÆMPE fan, og jeg har kørt ham til mangt en koncerter med dem. Han beretter altid om det vildeste sceneshow og de vildeste koncerter, så nu vil jeg selv gerne opleve det på nært hold, og ikke kun fra parkeringspladsen med fulde mennesker på vej hjem.

Jeg håber, at vejret bliver bare lidt bedre, end det var på Northside. Lørdag var vejret fint, men ellers var det sgu ret fesent med regnvejr og overskyet. Blergh.

Skal du afsted på Tinderbox, og hvad glæder du dig mest til at opleve?

Jeg glæder mig også ret meget til alle modboderne haha! Det kan en madgris som mig slet ikke lade være med!

Årets festivaler – NS + TB + playliste

Jeg er ved at gøre klar til Northside i morgen. Jeg er ret overbevidst om, at jeg slet ikke har fået fortalt, at jeg skal til Northside i år. Det har jeg ellers vidst i ret lang tid. Jeg er så priviligeret at have dejlige mennesker i mit liv, der gav mig en billet til Northside med hele pakken (TAK Regina og Tue!). Partoutbillet, hotel + en masse NS merchandise. Og jeg glæder mig virkelig meget til i morgen!

Jeg skal afsted med min veninde Regina og vi har allerede planlagt et overordnet program. Jeg var afsted til NS det andet år (mener jeg nok) de afholdte det. Dengang var forholdene og afviklingen so and so. Musikken var til gengæld virkelig fed, og det er den også i år!

Jeg har ret mange must-see på mit program i år, og tænkte, at jeg ville dele nogle af dem herinde. Måske nogle af jer skal afsted? Hvis I ser mig, så sige lige hej. Jeg er hende med en Gin & Tonic i den ene hånd, et stort smil på læben og Regina i den anden hånd.

Jeg skal i øvrigt også på Tinderbox i år. Jeg har igen i år fået presseadgang, så du kan godt forvente en masse indlæg omkring Tinderbox og ikke mindst, hvilket musik jeg glæder mig mest til at opleve! Igen i år tænker jeg at lave et indlæg omkring street style på pladsen. Det var ret fedt sidste år, og det var også meget interessant at se de forskellige outfits folk ifører sig, når de skal på festival.

Anyways. Her får du min playliste for Northside – den er, skal jeg selv sige det, RET spændende og gennemført. Jeg har til gengæld en meget divergerende musiksmag og stil. Jeg hører meget rap, grime, elektronisk (lige fra techno til noise og house), rock, pop og singer/songwriterish. Jeg hører musik hver eneste dag og estimerer, at jeg formentlig har musik i ørene mindst 8 timer om dagen. Så der bliver hørt meget forskelligt! Nogle gange dyrker jeg en musiker eller et album eller en genre til ukendelighed. Jeg har f.eks. hørt rigtig meget Stormzy og Nadia Rose den sidste måned. Men jeg har også hørt to af mine yndlingsalbum med Oh Land tusind gange. Meget af tiden lytter jeg også til mine playlister på Spotify. Jeg laver en ny playliste hver måned, og jeg bruger playlisten og musikken som en form for musisk terapi. Ofte indeholder mine playlister musik, der frembringer en signifikant følelse omkring noget, eller som repræsenterer mit humør i den periode. Det er interessant og giver noget retrospekt at kunne se på mine tidligere playlister og huske, hvordan jeg havde det i den periode, hvor jeg sammensatte den pågældende liste.

Denne playliste i dag er selvfølgelig kun med musik, JEG gerne vil opleve til Northside. Det er derfor ikke en playliste, der er repræsentativ for alt musikken på Northside. Den indeholder det musik, jeg personligt glæder mig til at opleve, så det er min personlige anbefaling til festivalen. Hvis jeg skal vælge en top 3 af musik jeg virkelig glæder mig til at se bliver det The Prodigy, Radiohead og Run The Jewels. Men ærligt er det fandme svært at vælge! Jeg glæder mig også vildt meget til at se Tina Dickow, Tom Odell og Bisse. Generelt er jeg spændt som overfladen på et perfekt skænket vodkashot til at opleve alt musikken på mit program.

Mit program er som følger:

Fredag:
Run The Jewels
Tina Dickow
Bastille
Frank Ocean
2manyDJs

Lørdag:
Tom Odell
When Saints Go Machine
Phlake
China
The Prodigy
Suspekt
Sort Sol

Søndag:
Agnes Obel
Bisse
James Blake
Radiohead

 

Skal du afsted til nogle festivaler i år? Måske vi ses i weekenden?

 

Hvorfor pizzaer er nice, men fritter er lidt bedre

I forrige uge var jeg inviteret til ikke ét, men hele to events hos den nyåbnede Gorm’s pizza her i Odense. Det er unødvendigt at sige, (men nu gør jeg det alligevel), at da de to separate invitationer lå i min mailindbakke, hvinede jeg lidt af begejstring.

Dette skete af flere årsager. Jeg mener; hvem kan ikke li’ pizza? Kan du ikke det er det såre blasfemi, og det må du selv ligge at rode rundt med. Og hvem siger i øvrigt nej til pizza både mandag og tirsdag! Eeehm, ikke mig!

Pizza er nice. Slut. punkt. færdig. Gourmetpizzaer er over the top nice. Men, men, men. Jeg ser mig heller ikke for boujee til at hoppe på en slasket, oliefyldt, osteopslugende pepperonipizza fra min lokale pizzapusher, der endda smider ananas på hans pizzaer (jow vi elsker ananas på pizzaer). Faktisk må den slags pizzaer næsten være på min top tre over bedste pizzaer i verden.

Jeg står dog heller aller nouwensiind over en lidt dyrere pizza med specielt selekteret mel, friske og økologiske toppings og en smag, der er noget bedre end til at blive brugt som en kur imod søndagstømmermændene (ikke, at jeg får tømmermænd), hvor sådan en pizza er lidt for god.

Næ gourmetpizzaer skal nydes for deres smag og lækre ingredienser. Ikke for deres evne til at kurere tømmermænd.

Og nu tror jeg da vist nok lige, at vi fik slået min kærlighed for pizzaer fast.

Selvsagt sagde jeg ja til begge pizzaevents for 14 dage siden. Alt andet havde da været dumt. Så jeg frekventerede Gorm’s pizza, der ligger ved Brandts, og mæskede mig seriøst i pizzaer.

Den ene aften, var vi en håndfuld bloggere fra Odense inviteret til prøvemiddag med en masse andre mennesker. Restauranten var fyldt til bristepunktet. Alligevel føltes det ikke på et eneste tidspunkt som om, at der var trængt eller crowded. Personalet var ligeså fyldt af overskud, som vores bord hele aftenen var fyldt med pizzaer. Dvs. ret fyldt!

Vi fik nogle forskellige pizzaer til bordet, og holdte praktisk taget vores egen lille pizzabuffet. Bare uden skrålende unger og varmelamperne fra den “klassiske” pizzabuffet. På den måde fik vi smagt flere forskellige pizzaer i stedet for kun at smage én.

Aftenen igennem smagte vi (jeg gjorde i hvert fald) nogle af deres lækre drinks og jeg afsluttede det sidste stykke pizza med et glas rødvin. Vi fik også smagt på mange af deres appetizers og lidt af deres pastaretter.

Hele menuen er meget anbefalelsesværdigt, og jeg forestiller mig, at Gorm’s pizza vil være et godt sted for en first date. Det fordi vi altså ikke befinder os i den typiske pizza-biks, hvor aviserne henslængt ligger til afbenyttelse af “slå-tiden-ihjel-indtil-min-pizza-er-færdig” aktivitet. Vi befinder os på en faktisk restaurant, hvor du spiser af pænt service, og er du virkelig anstrengt bruger du selvfølgelig bestik til at opdele din pizza i mundrette stykker. Men stemningen er netop, så du ikke behøver sidde på nåle over at du spiser et fint, fint sted på den første date. Nu er jeg også langt fra anstrengt, så jeg spiste med fingrene begge dage. I min verden skal pizza spises med fingrene. Jeg skal helst have snask på fingrene for at få den fulde pizzaoplevelse. Hvilket vi alle ved er vældig vigtigt.

Er du sådan én, der ikke er god til at spise pizza uden bestik, er det måske en god ide at bruge bestikket. Især på en første date. Men helt ærligt ikke – la’ nu bare vær’ og drop det bestik. Jeg tror desuden fuldt og fast på, at vi får den bedste smagsoplevelse ved at bide os igennem toppings og pizzabund. Gourmetpizza eller ej.

Dagen efter prøvemiddagen var jeg inviteret til en pre-reception, hvor en masse influenter og andre helt sikkert vigtige personer fra Odense og Kbh også var inviteret. Og nej; spørg mig ikke, hvad jeg lavede på den mailiste til den pre-reception. Det var sikkert en fejl – men jeg slog hurtigt til og sagde ja tak inden de nåede at indse bummerten. Og dér stod jeg så. LIGE foran Gorm himself, der forberedte pizzaer og mad i det semiåbne køkken alt imens, han forklarede pizzaeventyret og hvorfor, Gorm’s pizza nu har valgt at imponere Odense med gourmetpizzaer. (Det var bl.a. noget med en fantastisk udvikling af gode gourmetsteder i Odense, og de uforglemmelig gode fynske råvarer af overdådig kvalitet). Han forklarede yderligere, omkring den nye fynske pizza de har kreeret med udelukkende fynske ingredienser. Den fik vi også lov til at smage, og hold. nu. kaje. Den kan du sagtens ladde hoppe i dit svælg en dag. Den var god.

Jeg ved ikke, hvor mange odenseanere, der bliver imponeret af den nye gourmetrestaurant, men jeg blev, uagtet en lidt højere pris end normen på pizzaer, ganske imponeret. Jeg vender helt sikkert tilbage til Gorm’s pizza her i Odense.

Lige som bonus, er er mine to favoritter helt klart den hvide pizza “Denny Special” og deres Hawaiipizza “Gorm’s Hawaii”. Og ja ja ja. Jeg er typen, der elsker ananas på min pizza. Det burde du havde indset tidligere i indlægget, da jeg ævlede om min lokale pizzapusher og min begejstring for hans ananasoverstrøm på hans pizzaer. Men  Gorm’s Hawaii pizza var helt speciel. Med tynde slice, frisk ananas og mascarpone blev den klassiske hawaiipizza lige overhalet indenom med tusind kilometer i timen, og jeg overgav mig totalt til Gorm’s Hawaii.

Vi fik i øvrigt også smagt deres polenta fritter med urtemayo. Og her faldt min transfedtindsmurtehjerte helt pladask. Polentafritter er lavet på majs, og nu tænker du sikkert “ej det bliver da for sundt. Stop stop stop!”, så må jeg selv lige stoppe din tanke der. For det var klasse fritter. Og er der noget jeg ved noget som helst om, så er det altså fritter. I’ve been around the block når vi taler fritter. Både de store, små, tynde, tykke, krøllede, runde, bådudgaven, de sunde bønnefritter  (hahahha det er jo ikke fritter!), de riflede, de lange, de korte – you name it, I’ve tasted them!

Jeg har sågår tattoveret min yndlingspise – cheeseburger og fritter – på min ankel. Se dét er dedikation til en spise. Og selvom pizzaer har mit hjerte nær, så blev jeg helt og aldeles overvundet, da vi fik de polentafritter på bordet. Bum. Færdig. Fritter er bare. En sprød skorpe, ikke alt for hård, men heller ikke alt for blød, med et perfekt afstemt blødt indre, hvis varme køles ned af den dertil hjemmelavet aioli, så temperaturen opnår perfekt afstemning inden biden af fritten tages. En bid, der er en tur i helvede værd. Yes. There I said it. Fritter er så gode, at de må være syndige! Det er jeg overbevidst om. Og polentafritter er sgu også go’kendte!

Gorm’s pizza har derfor min anbefaling, og har du endnu ikke fået slået et smut forbi, hvad venter du så på? Pizza og fritter kan vi spise altid. Altid blev der sagt.

Månedens playliste – Væk fra Jorden

Så kom denne måneds playliste alligevel op lidt før månedens udgang hva’?  Ja ja jeg har oppet mig. Den lyder på 35 sange af 2 timer og 23 minutter. Så er der lidt musisk underholdning din retning.

Denne måned lytter jeg virkelig meget til det mere elektroniske, hvorfor titlen på playlisten også bærer præg af dette. Det elektroniske musik er ofte lidt “væk fra jorden”, spacy og “out there”. Men det er herre fedt, og jeg elsker det.

Samtidig er listen influeret af nogle musikere, hvis musik jeg bare ikke har kunne slippe de her uger. Det er bl.a. Die Antwoord som jeg død og pine elsker herfra, op til månen og tilbage igen. Derfor er de selvfølgelig også med på denne måneds “væk fra jorden” playliste. Jeg har hørt Die Antwoord de sidste fem år, og jeg nyder både mange af deres ældre numre, men jeg er virkelig også nede med det sidste album “Mount Ninji and da Nice Time Kid”. Her lytter jeg meget til Banana Brain, Shit Just Got Real, Gucci Coochie, Rats Rule, Fat Faded Fuck Face, Alien og I Don’t Care. Så ja.. praktisk taget hele albummet!

Die Antwoord er helt sikkert musik, du enten med det samme overgiver dig til, eller musik som du aldrig kommer til at forstå. Jeg overgav mig første gang jeg hørte nummeret I Fink U Freaky og i samme ombæring så musikvideoen dertil. Die Antwoords nyeste musik er også ret fusioneret med mere techno og rave, hvilket jeg dør lidt over. Jeg er helt vild med det.

Men denne måneds playliste har også noget dansk med på listen. Bl.a. Von Dü, hvis genre er i den mere ska/reggaeish side. Jeg har udvalgt nogle af deres numre, som jeg for tiden lytter meget til. De er både ironiske, sjove og samfundskritiske.

Så har vi også lidt Beatrice Eli på listen. Hun er en svensk musiker, hvis musik også er i den pop/elektroniske ende. Hun er homoseksuel og hendes tekster behandler meget dette. Hendes musik er ret dragene, og hendes tekster både samfundsrelevante, personlige og dybe.

Vi undgår heller ikke lidt hip/hop på denne listen. Her lytter vi bl.a. til Anderson .Paak med Off the Ground. Det nummer knuselsker jeg, og det starter derfor denne måneds playliste. Derudover oplever vi lidt Macklemore & Ryan Lewis (det kender du helt sikkert) og lidt mere elektronisk med Boys Noize som jeg ikke kan komme udenom på denne måneds liste. Mest fordi jeg har lyttet absurd meget til det de sidste par uger, så det ville være absurd skulle det ikke med her.

Af mere tehcno + elektronisk finder du også W&W og Kenton Slahs Demon (Jonas og Silas fra When Saints go Machine) og playlisten afsluttes denne måned af lidt grime af Stormzy fra London (han er FOR vild!) og lidt rap også fra London af Tinie Tempah.

Husk, at du kan følge playlisten OG du kan følge mig på Spotify. Det er meget muligt, at denne måneds playliste bliver opdateret i løbet af måneden.