Posts

OOTD: PANCAKE HAPPY

IMG_6599 IMG_6601Halløj derude.
Er der nogen, der ligesom jeg har siddet klistret til skærmen den sidste time for at se på lækre kager? Uhh jeg ærgrer mig altså på Mickis vegne! I mine øjne var han altså den rigtig vinder; både ud fra hans kager, men også ud fra hans personlighed. Han er da om nogen en herlig bager. Inden den store finale havde jeg “bagt” proteinpandekager til os herhjemme som vi kunne mæske os i, imens vi så på lækre kager. Der er altså ikke noget som pandekager.

Pandekager minder mig altid om min far (han lever stadig den kære mand!). Da var jeg barn husker jeg en periode, hvor min far stod for aftensmaden, da min mor ikke var hjemme på det tidspunkt af dagen. I og med, at min mor var den der normalt tog sig af den slags ting, (hvilket hun forøvrigt stadig gør – heldige asen til min far!), så skulle min far tage over og sørge for, at både jeg og min lillesøster blev fodret af om aftenen. Dyrene går ikke i seng uden mad. Jeg husker tydeligt, at vi en (sikkert flere) af disse aftener fik pandekager. For selvom min far ikke begik sig meget i køkkenet, så kunne manden lave pandekager. Helt perfekte tynde og varme pandekager med marmelade og sukker. Det er så dejligt at have den slags minder fra ens barndom, man som semivoksen kan tænke tilbage på med glæde. Især når det involverer søde sager hah!

I dag har jeg siddet ved skærmen mestedelen af tiden. Det speciale tager alt vores tid. Så en gåtur i Skibhuskvarteret, (som du kan læse mine holdningsændringer omkring lige her), i den friske efterårsluft var lige, hvad jeg trængte til her til eftermiddag. Både Casper og jeg sidder i øjeblikket foran hver vores skærm hele dagen. Han arbejder på en eksamen, og det er bare så hyggeligt, at stå op sammen og drikke morgenkaffen og sætte os i gang med hver vores opgave; sammen.

IMG_6604
 ^^Top og nederdel H&M // Jakke Y.A.S. // Sko Bianco^^ IMG_6655Jeg vil lukke ned for skærmen nu. De firkantede øjne nærmer sig vist snart deres endelig form. Desuden skal jeg op til en tidlig (!) morgentræning inden den igen står på specialeskrivning. Den kommer dog ikke til at stå på skrivning hele dagen. Jeg er nemlig arrangør og medvært sammen med kaffebaren Kafferisteriet til et forhåbentlig hyggeligt bloggerevent her i Odense i morgen. Det glæder jeg mig rigtig meget til – især fordi det også vil komme nogle af jer til gode i form af en lille konkurrence – så stay tuned!


Følg med på snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis

7O’ER OUTFIT OG MORMORHUMOR

IMG_3114 kopiIMG_3069Jeg har i et lille stykke tid ledt lidt på må og få efter en højtaljet, gerne cognacfarvet, nederdel. Men det rigtige snit og den rigtige farve lod sig ikke finde. Indtil jeg gik en tur i H&M – de har seriøst noget til alle stiltyper. Det kan både være godt og skidt – de har rigtig meget at vælge imellem og ofte er de med på de nye trends, så de kan afprøves en del billigere end ved de high end mærker, men ofte finder jeg mig selv med et vildfarent udtryk i øjnene over alle de valgmuligheder, der er.

Jeg tror, at H&M er bedst for mig, når jeg rent faktisk har tiden til at browse igennem deres uendelige tøjstativer, der nogle gange føles som et sort hul lavet af tekstiler. Eller når jeg ved præcist, hvad jeg går efter. Ofte trisser jeg dog igennem alligevel uden et egentligt formål. Ser, hvad der er nyt og betragter nye fristelser. De fleste af gangene går jeg tomhændet derfra, for selvom det uomtvisteligt er billigt i H&M, så løber det alligevel op og kan hurtigt komme til at sluge en stor del af SU’en/ den supplerende løn.

Men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage da jeg spottede denne nederdel, der opfyldte mine indre kriterier til en ny nederdel. Tit har jeg bare en forestilling i hovedet omkring, hvordan et stykke tøj skal se ud, og det kan være svært at finde lige præcis det style så. Desværre evner jeg ikke at sy selv, og mine håndarbejdsevner rækker sig ikke til længere end at kunne sy lettere rustikt i hånden. Men det kan jeg til gengæld, og jeg syede så sent som for to uger siden en bæltestrop i min fars bukser. Ja; jeg valgte den lilla tråd til hans blå bukser. Og ja; det var virkelig rustikt. Men det holdte da. Og heldigvis er min far typen, der griner af lilla tråde i bukserne.

  Open by nightOutfittet her minder mig om tv-serien “That 70’s show”. Kender I den? Ashton Kutcher spiller bl.a. i  den, og den foregår selvsagt i 70’erne. Jeg føler mig fuldstændig som et medlem af deres cast med denne nærmest rulam brune nederdel og den stribede t-shirt. Hvad synes I om stylingen?

Jeg har brugt dagen i dag på lidt speciale, lidt læsning i skønlitterær bog, lidt gåtur op i Skibhuskvarteret, hvor der har været open by night, og for lidt siden blev jeg kongeligt underholdt af Linje 3. Jeg er en mormor, jeg ved det godt. Jeg har i hvert fald åbenbart mormorhumor. For da hele orkestret valser ind på scenen i lyserøde trikoter og balletsko for at danse en miniudgave af svanesøen, der hopper mit mormorhjerte tre slag over og jeg klukker af grin under mit mormortæppe i sofaen. Er jeg virkelig den eneste, der stadig synes, at de er sjove?

Jeg vil forsætte mit aften-tv-marathon og prøve at overbevise mig selv om, at filmen på tv2, der starter med at en mand er utro med hans kærestes bedste veninde, rent faktisk er min stille fredag aften værd.

God weekend derude.   IMG_3064 IMG_3068