SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOK – TINDERBOX’16 LOOK #2

Denim Overalls Zara 449,-// H&M Uldhat 199,- // Denim Skjorte Gina Tricot 299,- //  Sandal Zara 559,- // Rygsæk H&M 129,- }

LOOK #2

I dag vil jeg vise look #2, jeg har kreeret til TB’16. Det er lidt anderledes end look #1 jeg viste den anden dag, omend det selvfølgelig stadig er et festivallook.

Dette look er ret sejt. Endda ret bogstavelig talt. Det har denim on denim detaljen, og arbejder derfor MEGET med tekstilerne og materialerne. Det er sejt, fordi det både er et ret råt look med så meget denim samlet på ét sted, men også fordi materialet er ret sejt på den måde, at det er hårdført. Det tåler meget, og er derfor PERFEKT til festivaller. Denimlooket kan vi nemt komme galt i byen med, men styler vi det med lidt sporty materialer som metal og en rygsæk tydeligt inspireret af gymnastiskposerne fra folkeskolen (ofte med våde håndklæder i!) synes jeg, sættet  slipper afsted med det meget denim.

Underdelen er klassiske overalls. Jeg ærgrer mig ret meget over, jeg ikke har sådan et par i garderoben. De må komme på ønskesedlen. De kan bruges til alt – ikke kun til at male i! De er gode på festival, fordi de netop er slidstærke. Min eneste anke er altså under toiletbesøg. Der vil jeg nødig fanges under akten, når jeg næsten skal have hele beklædningen af. Thank God for overdelen, der kan dække lidt!

Overdelen er en lys denimskjorte. Den er klassisk, og kan bruges til ALT! Også under et par overalls. Jeg ville smøge ærmerne op, så den blev lidt  mere rå i udtrykket.

De fine metalsandaler giver, for mig, den perfekte højde under koncerterne. Med mine 165 cm (det står der altså i mit pas, og det vedholder jeg mig! Skidt vær’ med de sko jeg havde på, da jeg blev målt…!), så rager jeg ikke synderlig højt i folkemængderne. Faktisk så rager jeg ret lang ned, hah! Derfor ville dette par give en fin højde samtidig med, hælen er komfortabel og til at gå rundt i.

Tasken, eller posen om man vil, synes jeg er genial! Den måtte gerne blive en del af min taskesamling! Den står endda til kun 125,- hos H&M, så den skulle jeg måske investere i. Der kan være både kamera, en ekstra trøje og evt. et lille regnslag. Det er bonus, den kan hænge på ryggen, og jeg kan have mine hænder fri (til at holde øl selvfølgelig!).

Hatten er lig en hat, jeg bl.a. har på her. Den er god til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i både ansigt og nakke. Men for pokker; husk nu den solcreme! Udover skygge så giver hatten også lige et touch af finesse synes jeg. Den er skummet på min luftige latté.

Det hele skal selvfølgelig akkompagneres af en iskold Fynsk Forår! Bedre findes næsten ikke! Ih jeg glæder mig til Tinderbox! Har I, der skal afsted, overvejet outfits eller tager I på, hvad der ligger først fremme om morgenen?

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *