HJEMMELAVET JULEGAVE

Uha december er en dyr måned. Jeg synes endda, at jeg har været ret god i år, og købe den første halvdel af julegaverne i november. Det er nu heller ikke pga. (den manglende) økonomi, at jeg har brygget denne homa-made snaps sammen, men fordi jeg ved, at en person i min familie vil sætte stor pris på sådan en omgang hjemmedestilleri. Derudover er det faktisk ikke fordi det er billigere at lave selv, end at købe en flaske “rigtig” julesnaps, men det er rigtig hyggeligt, og man kan få lov at sætte sit eget præg på flaskens indhold. Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig ikke selv er til nogen form for snaps. Og det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke har smagt! Det skal man jo – ellers kan man ikke vide, at om man kan li’ det eller ej. Og det kan jeg ikke!

julensnapsUdover at det er ret sjovt at lave denne snaps, så var det et kærkomment afbræk min eksamensskriverier. Det er næsten for nemt til, at jeg skal skrive en guide, men du skal:

  • Finde en base til din snaps. Min var en helt almindelig flaske vodka. Vodka har ikke nogen “smag”, og er derfor en rigtig god bund.
  • Tænke i krydderier når du skal finde på en smag til din snaps. Jeg brugte selv; 1 vaniljestang, en stor nipsfuld nelliker,  et par stjerneaniser og 2 stænger kanel.
  • Finde en flaske/beholder din snaps skal være i. Jeg har bare købt en patentflaske hos IKEA. Jeg ved at vedkommende jeg giver flasken til, ved at snapsen skal filtreres inden den kan drikkes, så jeg har bare brugt den flaske som snapsen skal være i, når den er filtreret. Ellers kan det være en god ide at bruge en anden flaske, da ingredienserne skal sies fra inden snapsen kan drikkes.
  • Evt. finde en lille snor og et stykke papir og skrive, hvilken slags snaps du kreeret.

Var det ikke nemt? Det der tog længst tid var fandme at få klistermærket af flasken! For pokker, hvorfor skal der så meget klister på de mærker!

Har du overstået dine julegaveindkøb, eller er du i fuld gang? Du sidder måske som jeg med eksamensopgaver til op over begge ører?

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *