Skider du glimmer?

fartglitter

Jeg læser blogs. Før i tiden læste jeg mange blogs. Nu læser jeg knapt så mange blogs. Det skifter lidt alt efter mit humør. For mit humør skal jeg sige dig, det kan være ret.. ja… svingene..

Jeg kan være i alt fra “ih-solen-skinner-piphansene-synger-og-jeg-er-da-ligeglad-med-at-jeg-lige-har-smadret-min-Roycal-Copenhagen-kop-for-alting-er-da-bare-så-dejligt-og-inet-er-så-skidt-at-det-ikke-er-godt-for-noget-humør” til “for-helvede-det-blæser-og-jeg-har-fandme-også-lige-ødelagt-en-billig-tallerken-fra-IKEA-for-helvede-altså-nu-går-du-fandme-ikke-i-vejen-mens-jeg-ligger-her-og-fejer-glasskår-op-og-intet-er-så-skide-godt-at-det-ikke-er-skidt-for-noget-humør”.

Jo det svinger vist en del det humør det. Det er måske derfor jeg virkelig ikke forstå, at jeg gang på gang på gang kan læse indlæg på diverse blogs, hvor a.l.t.i.n.g bare a.l.t.i.d. er så skide lyserødt og “ih-du-er-så-sød-nej-DU-er-så-sød”-agtigt (hvis du kender Fritz & Poul, ved du hvad jeg mener) at man (jeg) fandme næsten skulle tro at der ikke kom afføring ud når folk  går på toilettet, men små sommerfugle og glimmerskyer.

Urhfsh nogle gange føler jeg bare, at tingene skal være så opstillet kun for opstillingens skyld! Tingene skal være ihh og åhh så lyserøde fordi det skal de bare. Ve den der afslører, at der altså bag den lukkede toiletdør sker ting (og lugte), der ville væmmes tænder-manglende, kedeldragt-bærende-og-sortplettede Bjarne nede fra havnen, der ellers nok er vant til lidt af hvert!

Nu er det ikke fordi jeg opmuntrer til deling af toiletrutiner, og det er måske også bare mig, der er i mit for-helvede-humør og ville ønske, at jeg selv altid fremstod som værende en del af prinsesse-banden fra Disney (det ville sgu nok egentlig være dronning Elsa, ikke at jeg har tænkt over det, men altså…), men jeg synes nu godt nok, at der er meget sødt og lyserødt rundt omkring. Jeg er sgu næsten bange for at blive kvalt i en sky af lyserødt, klistrende og tænderskærende sødt candyfloss.

Måske jeg bare skal tage mig sammen. Og øve mig i ikke at spise min mad, inden jeg har sørget for at min tallerken og mit bestik ligger så den gyldne vinkel er i vinkel (not forced at all…!) til mit kvadratiske Instagram billede. Og så selvfølgelig lige sørge for at vælge candyfloss filteret…..

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *