Ugen der gik | No. 20

… wauw! Allerede 20 uger med denne serie. Hold. fast. tiden. går. hurtigt!

…. den gør den faktisk uge for uge og i øjeblikket har jeg overordentlig svært ved at huske, hvad jeg har lavet den sidste uge!

…. jeg er ret sikker på, at jeg spiste middag på MASH tirsdag aften med 7 andre søde og dygtige bloggere her i Odense.

…. for sådan en middag vil jeg aldrig kunne glemme! Vi fik tre forskellige slags kød, mindst fjorten forretter og hele dessertkortet. Spørg lige om jeg havde krise over at være mæt til sidst, og stadig have lyst til at proppe mig!

….. jeg har også haft sidste arbejdsdag hos Kansas City i år. Jeg gik nemlig på juleferie torsdag eftermiddag.

…. og som enhver anden, der har glædet sig til at holde jul for første gang sådan rigtigt uden eksaminer og bare med ren afslapning, har jeg selvfølelig booket næsten alle mine fridage op med aftaler…

…. jeg fik også risengrød og smagte det sådan rigtig for første gang i mindst 23 år! Og det er da virkelig en fejl fra min side. For det kanelskidt og smeltet smør smager jo pokkers godt med det udsmattede ris! Jeg pønser at lokke Casper til at lave en omgang til i aften.

…. mine negle fik også en overhalning af dygtige Jeanette, der åbner klinik Beautified op nu. Hun er min ‘gamle’ beautydame, som efter nogle måneders pause igen er tilbage i gamet. Praise the Lord!

…. jeg faldt bogstavelig talt omkuld torsdag da jeg (endelig) kom hjem fra arbejde. Sådan helt bogstaveligt. Jeg lagde mig lige fem minutter i sengen MED jakke og halstørklæde på, og BANG så var der gået halvanden time inden jeg kom op til overfladen igen.

…. det var nok tiltrængt med den lur, og heldige mig, så havde Casper lavet mad imens jeg sov. Så kunne jeg lige trille ud ad sengen, hente en portion mad og spise det under dynen. Yaaass!

…. mit træthed havde måske noget at gøre med de dumme håndværkere, der bankede på døren kl. 7.15 om morgenen!

…. vi vidste godt, at de skulle komme (de havde været der dagen før også), men godt nok ikke kl. syv! Vi er i gang med at få skiftet vores vinduesparti ud mod den lille altan, vi har i soveværelset. Nu er der en ny dør, der rent faktisk kan lukke og vinduer, der ikke dugger indvendigt hele tiden.

…. jeg havde nogle dage på Kansas City fyldt med møder, og forstår efterhånden de mennesker, der synes, at møder kan tage liiidt for lang tid. Heldigvis havde jeg også nogle dage, hvor jeg kunne arbejde igennem uden afbrydelser. Hvilket også var nødvendigt her inden jul, hvor alt skulle systematiseres og kategoriseres (kan I gætte den reference?).

…. jeg brugte også noget tid nede på kontoret hos SPIS! Odense Food Festival, hvor jeg konsulterede med Tine, direktøren for SPIS!, omkring det at arbejde med frivillige. Det er efterhånden noget jeg har fået noget erfaring indenfor, og kunne derfor dele noget ud af.

….. så trænede jeg selvfølgelig en masse. Det er en helt naturlig del af min hverdag og liv at være aktiv og træne. Simpelthen for at holde min krop sund, stærk og rask. Så jeg ikke ender med at være en 75årig gammel dame, der ikke selv kan løfte mine indkøbsposer fra bageren, hah!

…. jeg var også til julefrokost med Kansas City. Vi spiste på Salinaz i Vintapperstræde, fik drinks på BarRar og fik flere drinks på Froggys.

….. ulig normal julefrokostkutyme, tog jeg dog hjem ved 01tiden om natten.

…. jeg skulle nemlig tidlig op, og en hyggetur til Tyskland med mine forældre. Det endte med at vi spiste morgenmad på en tank, handlede ind og spiste en lækker frokost hjemme i Odense sammen. SÅDAN en hyggelig dag. Især nu jeg ikke så tit har mine forældre på tremandshånd, hvor den eneste beskæftigelse vi skal er at snakke og hygge. YAY! Det var skønt at afslutte min søndag sådan.

…. selvom jeg ret beset afsluttede den med træning i Repeat ret sent. Men det var nu også en skøn følelse bagefter!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *