Den, seriøst, stærkeste kaffe i verden! Lige i min lejlighed

Jeps. Du læste rigtigt. Verdens STÆRKESTE kaffe. Den sipper jeg af disse dage.

Jeg viste et billede af posen på Snapchat den anden dag (følg mig i øvrigt der også – jhardis – hvis du IKKE vil gå glip af sådanne snaps om verdens stærkeste kaffe. Og OMG HVEM vil det?!), og der var flere af jer, der snappede tilbage (min snippedisnap er åben, så I kan snappe mig aaaalt. Spørgsmål, billeder, you name it, bring it!), og spurgte, hvad det var for noget kaffe.

Hvilket jeg egentlig godt kan forstå!

For hvad er det egentlig for noget kaffe?

IMG_5019  IMG_5006

Jo. Det vil jeg afmystificere lidt i dette indlæg. Jeg fik først nys om denne, verdens stærkeste kaffe, for et par uger siden. Det var min far, der gjorde mig opmærksom på den. Jeg tror, den mand har drukket så mange poser kaffe i sit liv, at han ville kunne have drevet en kaffebar, havde han ikke selv inhaleret alt det sorte guld!

Den mand LEVER for og af kaffe. Den anden dag proklamerede han endda, at nu “er han nede på TO kander… Om dagen“. Den bedste souvenir vi kan have med hjem til ham fra udenlandsrejser, er nye typer kaffe. Han diskriminerer ikke. Han drikker sgu det hele, hah!

Så meget kaffe han drikker, var det klart, at han blev optaget af tanken om verdens stærkeste kaffe. Han opsnusede sig frem til dette brand igennem Instagram (jow jow, min far er med på beatet), og fik bestilt nogle poser til os herhjemme igennem en ven, der slog et smut forbi det forjættede land.

IMG_5014

Verdens stærkeste kaffe death wish coffee jeanette hardis odense blogger

Kaffen ER verdens stærkeste kaffe med det højeste koffeinindhold overhovedet. Er det ikke sejt?! Det synes jeg virkelig det er. Især når man inddrager, at kaffen endda smager rigtig godt! Jeg frygtede den ville være meget bitter, men det er langt fra rigtigt. Den har faktisk undertoner af chokolde. AF CHOKOLADE skrev jeg. Verdens STÆRKESTE kaffe har toner af chokolade. Arhmen, så kan vi da ikke bede om mere vel?

Huffington Post har testet forskellige typer kaffe i denne artikel (følg i øvrigt lige Huffington Post på Facebook – de laver nogle virkelig fine artikler bl.a. denne. Vigtig viden du ved…), og her kan I læse mere om Death Wish Coffee sammenlignet med andre kaffetyper på markedet. Coffee Death wish coffee verdens stærkeste kaffe jeanette hardis odense blogger

I kan også læse mere på deres hjemmeside her, og der kan I også bestille jeres egen pose af verdens stærkeste kaffe. De sender (næsten) i hele verden. Også til Danmark. Vigtigt! Jeg forudser nemlig, at dette ikke er den sidste pose vi skal have af verdens stærkeste kaffe!

Hvad siger I? Er det noget I ville turde prøve?

Slut, prut finale!

Nu er den ferie vist sevet heeelt ud. Jeg kan ikke trække den længere. I morgen starter jeg på arbejde igen efter 14 fantastiske, sove længe, træne i timevis, læse bøger, besøge forældre, tænke på familie, kaffedates med veninder, sleepover og en hel (!) sæson Game of Thrones på en aften/nat-feriedage!

Jeg har virkelig fået klemt det allersidste luft ud af ballonen de her 14 dage. På trods af min stress over at skulle nå at slappe af, så har denne ferie været helt fantastisk.

Vi har ikke været ude at rejse hen over sommeren. Til dels fordi vi var afsted i påsken i halvanden uge, til dels fordi ingen af os, Casper eller jeg, vidste, hvor vi stod henne mht. dagpenge eller job denne sommer. Så det har været 14 skønne dage lige her i Odense.

Ferien har budt på mange gode oplevelser. Bl.a. en bloggerdate med hende her, en sleepover hos en god veninde og solskinsslikning i egen have.

I torsdag legede jeg virkelig turist i egen by, da jeg havde besøg fra Sjælland, og viste Odense frem i alt dens pomp og pragt. Vejret var nemlig virkelig med os, og vi slog bl.a. et smut forbi både Riceteria til morgenmad, samt Mammas til en panini med meatballs. Som i øvrigt er to die for! Hvis du ikke har haft smagsløgene i deres paninier, (der er perfekte at hapse under armen og tage med i Munke Mose og indtage i herligt vejr som vi gjorde), så kom for pokker i omdrejninger.

Men ja. Ferien er slut for mit vedkommende, og jeg er tilbage på pinden igen i morgen. Hvilket jeg ser ganske frem til. Jeg er sikker på, at der venter mig en KÆMPE bunke emails (jeg har skimtet dem en liiille smule), samt en masse opgaver jeg allerede har listet op. Såååeh den ferie blev hurtig brugt, og hverdagen vender atter tilbage.

Det tager jeg nu imod med åbne arme, for jeg elsker mit job. Jeg har været hos Kansas City i to måneder i morgen, hvoraf de 14 dage har været ferie. Så nu vil jeg faktisk gerne tilbage igen, og komme dybere ned i rutinerne derude. Jeg påtænker deraf også et indlæg snart, hvori jeg uddyber mine funktioner. Jeg har fået et par spørgsmål om, hvad PRÆCIST det er jeg laver, hah. Og det vil jeg da mægtig gerne oplyse om. Jeg har bare lige SELV skulle have styr på den del.

Men kommer tid, kommer råd, og nu er jeg efterhånden ved at været inde i grundtrinene, at jeg snart godt kan fortælle lidt mere ♥