KIG DA LIGE PÅ DET NYE BLOGFORMAT!

Den lille smalle odense blogger Malene Nelting{ Billede af Malene Nelting }

Hep hay!

Sikke en mandag var? Hold nu op et lækkert vejr det i hvert fald har været her i Odense. Jeg har nydt mandagen med en omgang træning, en masse praktiske gøremål herhjemme, (jeg har bl.a. fået hængt billeder op, der bare har stået på gulvet), jobsøgning og så har jeg fiflet rundt herinde.

Som I nok kan se, så har bloggen nemlig ændret udseende – det skrev jeg lidt om, jeg ville gøre i sidste uge, og hvilken dag er bedre at starte på en frisk end en mandag!

Jeg ELSKER selv dette nye layout, MEN der vil selvfølgelig være nogle børnesygdomme det første stykke tid.

Billedernes størrelse skal passes til det nye format, de forskellige funktioner skal lige køres ind og jeg skal lige afprøve lidt forskellige indstillinger. Bær over med mig ikk’?

Jeg poster et indlæg senere i aften, og håber, at layouttet passer til det nye format herinde.

Så velkommen til! Jeg håber du kan li’, hvad du ser herinde. Hvad synes du?

BLOGGENS FORMAT KEDER MIG SGU LIDT!

Den lille smalle outfit jeanette{ Drak kaffe i dag med hende her, som tog dette billede af mig foran Den Lille Smalle – følg evt. med på Instagram }

NYT BLOGFORMAT

Så derfor har jeg faktisk tænkt mig at ændre det! Sgu! Det kommer nok til at ske indenfor de nærmeste par dage. Eller den næste uge. Jeg skal lige have arbejdet med det tekniske omkring det. Det er en hurdle sådan noget!

Jeg kan allerede nu afsløre, at der formentlig kommer en “læs mere” knap. Oh skræk! I know. Men det vil sgu gøre det lidt nemmere for mig, at stalke jer I ved. Finde ud af, hvilke indlæg I foretrækker og sårn. Og lige med det layout jeg vil ændre formatten til, vil det faktisk også give ret meget mening.

Jeg elsker at blogge, og elsker bloggen som den er nu, men jeg, og bloggen, trænger til forandring. Forandring fryder, og udvikler endda. Det betyder ikke, at hele bloggen kommer til at ændre sig fra den ene dag til den anden! Men som jeg har udviklet mig det seneste par år, har også bloggen.

Indholdet vil derfor selvfølgelig stadig være ‘mig’. Intet nyt under solen der. Men jeg bruger mere og mere tid på at udvikle ideer til og omkring bloggen, og det må gerne afspejles herinde.

Derfor får bloggen sgu også en ny header! Jeg ELSKER den nuværende. Den har jeg selv lavet, og den symboliserer mig ganske fint. Farver og spræl (for at bruge et lidt ‘konet’ ord. For det er spræl altså). Samtidig er jeg også blevet lidt vant til den, og trænger til forandring på det område også. Jeg har i den forbindelse fået min veninde, og fantastisk dygtige kunstner, Kathrine, til at tegne en ny header til mig.

FINDERS KEEPERS OG NY HEADER

Jeg har før skrevet om Kathrine herinde, (se her og her), og du kan finde hendes værker lige her. Jeg skal mødes med Kathrine på lørdag til Finders Keepers her i Odense (læs mere om markedet her), hvor hun har en stand begge dage. Hvis du derfor kunne tænke dig nogle af hendes værker, eller bare se dem IRL, så hop ned forbi på Dok5000 i weekenden og kig med. Alternativt så for at sige hej til mig! Det ville jeg sgu blive glad for, hvis der var nogle af jer, der gjorde!

Jeg skal nemlig hjælpe til i standen. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at føle mig som en ægte booth bitch, (er du inkarneret Sex and the City fan, vil du fange den fine reference ;)) haha!

Anyways – jeg skal bl.a. derned for at braninstorme omkring en ny header, og det glæder jeg mig meget til! Jeg har set Kathrine tegne utallige tegninger, og sidder lige benovet og med en tabt kæbe, hver eneste gang. Hun er virkelig dygtig i frihånd, og jeg glæder mig til en helt unik header. Yay!

Men ehm. Hvad siger I til det? At jeg ændrer formatten herinde? Nu er jeg klar over, I ikke ved, hvilket format det bliver ændret til, men hvad synes I om det nuværende? Måske I faktisk er ganske tilfredse? 

Bliv opdatere på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OM AT VÆRE BANGE FOR VOKSENJOBBET

IMG_6047{ Billedet er fra en sommerhustur med min veninde/specialemakker. Inden jeg vidste, hvilke tanker jeg ville sidde med i dag }

Okay. Nu skriver jeg sikkert noget som man ikke må. Men jeg er sgu lidt bange for at få et job.

Bang. Der skrev jeg det.

Der skete ikke rigtig noget.

Andet, end at nu ved hele internettet det. Yikes.

Men det er jeg altså. Jeg er 27 år, færdiguddannet, og bange. Bange for ikke at kunne være sådan “rigtig” voksen. Bange for ikke at kunne slå til. Bange for fremtiden.

Men jeg søger job. For det skal jeg jo. Og jeg vil faktisk også gerne have et arbejde. Jeg vil gerne bidrage til samfundet. Både på den ene og anden led. Så jeg søger.

På trods af ængstelighed ved ikke at være god nok. For jeg tror nemlig, at det er der skoen trykker. Jeg har jo ikke nogensinde haft et rigtigt, rigtigt voksenjob. Ja ja. Mine to sabbatår bag kiosken, bagerdisken, kassen og med pakning af webordrer vil nogen måske nok mene var et voksenjob. Men. Jeg var jo slet ikke færdig med at gå i skole. Så for mig var det ikke i nærheden af at være et voksenjob. Det var et in between school job.

Og jo. Jeg har ALTID haft et studiejob ved siden af min skolegang. Det er bare ikke helt rigtig det samme vel? Det har været nogle rigtig gode og ofte også relevante jobs jeg har haft mig ved siden af skole og studie. Men i realiteten var de “blot” sidebeskæftigelser.

Kan jeg overhovedet finde ud af at arbejde? Selvfølgelig kan jeg det. Det ved jeg da godt. Dåh!

Det handler vist mere om mine tvivl på egne evner. Den kender I godt ik’? Man tror på, at alle andre helt sikkert vil klare den. Få gode jobs, og de er fantastisk dygtige. Der er faktisk ikke grænser for, HVOR kompetente de er!

Imens sidder jeg selv der. Og tror ikke på de ord når jeg får dem fra andre. Jeg tror ikke på dem når jeg prøver, i virkelig meta-numåduikkeværesåhårdimoddigselv-øjeblikke, at fortælle mig selv dem.

Afslag fra jobs jeg virkelig gerne vil have hjælper bestemt heller ikke på den følelse. Selvom jeg godt ved, at det er fordi virksomhederne gerne vil ansætte folk med erfaring. De ser helst, at man har 20 års erfaring, men endnu ikke er fyldt 30. Og når ja; at man forresten gerne HAR fået børn, eller er single.

Så. Det er sgu lidt op ad bakke for mig i øjeblikket. Det må jeg indrømme. Heldigvis er jeg ikke typen, der giver op så let. Eller kigger sort på det hele. Måske det bare fordi jeg er vant til studielivet. Jeg mener, come on, jeg har været studerende ret meget af mit liv ik’.

Nu er jeg ikke det mere. Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg er. Andet end glad for at være færdig med at gå i skole. I hvert fald den med skolebænke. For nu er det vel “livets skole” (ydrk det lyder virkelig kliché!), der skal overtage.

Udover det, så er det ederondelyneme mange regler for os dagpengemodtagere. Christ! Det er ikke altid til at finde hoved og hale i. Nogle dage læser jeg stolpe op og stolpe ned angående regler, krav, dispensationer og what not. Indtil videre er det gået ligesom det skal. Selvfølgelig med undtagelse af de, vist nok, typiske opstartsvanskeligheder. Hvor man lige skal lære at være jobsøgende. Det er næsten et hverv i sig selv.

Ak. Sikke et indlæg at starte ugen med!

For at vende tilbage til indlæggets titel, så er det ved nærmere eftertanke ikke det at få et job, der skræmmer mig. Det er måske mere uvisheden. Jeg ved, hvad jeg havde under mit studie, jeg ved, hvad jeg har lige nu med ansøgninger, men jeg ved ikke, hvad jeg får i form af job.

Jo. Jeg ved selvfølgelig, hvad de forskellige stillinger indeholder som jeg søger. Men jeg ved ikke, hvordan min hverdag kommer til at udspille sig. Det er måske den mest skræmmende tanke. Især for en grubler som mig. Der nu bare må tage en dag ad gangen, men samtidig forsøge at planlægge fremtiden.

Har I selv været jobsøgende, og sidder måske inde med gode råd?

OOTD: NOGET OM BLÅ BLOMSTER, ODENSE OG EN NY GRILL

IMG_9806

God søndag!

Hvo’rn skær den derude? Har I nydt weekenden?

Det har jeg! Den startede fredag eftermiddag med en gåtur rundt i Odense sammen med en veninde. Vi nød hhv. en iskaffe og en frappé fra Coffee and Eat, der igen langt om længe har åbent!Det har været lukket i en længere periode pga. ejerskifte, men nu skulle den altså være god nok igen. Det er et af mine go-to kaffesteder i byen. Og jeg kan bidrage med en servicemeddelelse om stedet; du kan få din kaffe med præcis den slags mælk du vil. Soya-, ris-, laktosefri-, let-, skummet- eller sødmælk. Whatever floats your boat. Og det sgu i grunden ret dejligt.

Så ved jeg godt, at mange sikker er skideligeglade med, hvilken mælk kaffedamen anvender til jeres koffeinfix. Så er det heldigt, at det kan være absolut ligegyldigt, for så får I da bare en helt almindelig kop kaffe. Men er du lidt mere penible med, hvilken mælk, der skal fusioneres med dit sorte guld, så er det nu en meget kærkommen service right?

IMG_9818{ Solbriller Ebay // frakke Y.A.S. // cowboybukser Weekday // sweater H&M // taske Leowulff ligende her }
Vores føromtalte gåtur startede selvsagt oppe i gågaden, hvor den føromtalte kaffebar ligger. Fra gågaden osede vi ned til Munke Mose, der er et herligt sted at spendere sine gåture her i Odense. I øjeblikket er et hjørne af parken overrendt af disse smukke, blå blomster. Som hende her skrev på mit Instagramfoto fra tidligere i dag, så er de blå blomster Odenses pendant til Københavns kirsebærtræer. Men sørg ej, for kirsebærtræer har vi skam også i Odense, og mine kanaler fortæller mig, at de lige straks springer ud i Odense som de gør det i øjeblikket i KBH. Så bered jer på lyserøde billeder herinde lige straks! Vi vil da også være med på moden her Odense!

De blå blomster er nu et syn for sig selv, og har du endnu ikke været forbi så går du altså glip af noget.

Min weekend har ellers budt på træning sammen med Casper, og et grillindkøb sgu! Casper har længe talt om at erhverve sig en grill. Det må være en mandeting, for mine cravings efter en fast kulstation på matriklen har altså lade sig holde ret meget tilbage. Men i dag skete det altså, og manden kan nu igen kalde sig grillejer. (I kan se den på snappen sgu – bare tilføj mig; JHARDIS.)

Igen, fordi vi skam tidligere har gjort os meget i grillning. Da vi ejede kolonihave og dertilhørende hus ude i Bolbro, havde vi selvfølgelig en grill! Dengang var det en praktisk og hyggelig måde at bespise os selv på efter en lang dags havearbejde – eller, havekigning fra hængekøjen. Men først her til aften, da jeg smagte en grillet burger og dertilhørende asparges, huskede jeg, hvor godt sådan en grillet bøf i grunden smager.

Det gør altså noget ved maden at blive tilberedt over kul. Desværre kom vi først for sent i tanke om, at vi havde to bananer, whisky og farin liggende til en lækker dessert, og kulet var alt for koldt til at kunne grille søde sager på. ÆV! Så det godt, sådan en banan kan bruges til lidt lækre pandekager 😉

IMG_9819

Den næste uge byder også på hyggelig og rare ting. Bl.a. skal jeg ud at spise med to dejlige damer, jeg skal langt om længe holde fødselsdag OG så skal jeg besøge min familie i weekenden. Ikke nok med det, så er der altså også tidlig weekend for fredag ligger Store Bededag. Jeg gør mig ikke så meget i varme hvedeknopper for helligdagens skyld må jeg bekende. Men jeg gør mig ret meget i varmt brød med smeltet smør, og en ekstra fridag hah!

Kan I have en rigtig skøn søndag aften, og en god start på ugen. Hvis I ikke har læst det, så kig da med på dette indlæg, hvor jeg deler mine gode råd til at få en fabelagtig start på ugen. Og helt ærligt; det gør altså en stor forskel at vågne mandag morgen parat til at give ugen en omgang.

Ps. Jeg har fået en forespørgsel af en læser om et event, hvor I, mine (eller, “mine” og “mine”, I er jo nu nok jeres egen) læsere kunne få lov til at møde mig og måske nogle andre bloggere fra Odense. Er det noget nogle af jer kunne være interesseret I, at jeg stabler på benene, eller vil jeg ende med at sidde alene tilbage på en café og føle mig brændt af som ved en blinddate, der ikke dukker op til aftalen? Lad mig endelig vide! Måske jeg har alt for høje tanker om mig selv hah! 

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

BLOGGEREVENT MED SUNDHED OG TRÆNING

IMG_2221{ En smuk samling af Odensebloggers }

ALLE BILLEDER I DETTE INDLÆG ER TAGET OG REDIGERET AF MALENE NELTING

De af jer, der følger med på Instagram eller snapchat (JHARDIS) har nok set masser billeder fra bloggereventet Mathilde og jeg afholdte i søndags.

OBBC_blogevent-2637{ Søde Mathilde & jeg stillede selvfølgelig også op til et foto – vores tøj er sponsoreret af Kari Traa. Find tights her og langærmet her }

Vi havde teamet op med træningscentret OBBC, hvor vi begge selv træner til daglig. Mathilde er instruktør i centret, og jeg er ivrig bruger af alle centrets styrkeløftfaciliteter. Det er nemlig lidt mere henad styrkeløft mine træningsinteresser ligger. Derfor så vi os selv som en perfekt fusion imellem mange af de ting centret udbyder.

OBBC_blogevent-0910{ Caféen Den Lille Smalle sponsorerede lækre og friske juice til alle pigerne. Mums! }

OBBC_blogevent-0963{ Fine goodiebags og træningsstationer parat til pigerne }

OBBC_blogevent-1438{ Jeg forklarer, hvordan et korrekt frontsquat skal udføres }

Til eventet havde vi inviteret en god blanding af bloggerdamer fra Odense. Det var et rigtigt pigeevent med god knald på farverne og godt humør! At være i rum med 10 andre smilende damer, det gør altså virkelig noget ved ens eget smil skulle jeg hilse at sige. At vi alle optrådte i tøj venligst sponsoreret af Kari Traa det gjorde sgu ikke oplevelsen mindre!

OBBC_blogevent-1042{ Metabillede af bloggerpiger, der tager billeder 😉 }

I skulle have set nogle af centrets medlemmer da vi damer kom spankulerende igennem lokalerne med vores lyserøde mønstre, stramme tights, høje latter og store smil! Og mobiltelefoner i hænderne til at dokumentere det hele! Jeg tror da lige, at der var lange halse at spotte.

OBBC_blogevent-1168{ Vi viste pigerne rundt i centret, der som I kan se, har inspirationsbilleder hængene på væggene }

Da Mathilde og jeg selv var arrangører af eventet har vi formentlig oplevet dagen lidt anderledes end deltagerne. Og man er måske altid selv lidt mere nøjeregnende når man evaluerer over dagen. Alligevel synes jeg nu, at eventet var ligeså hyggeligt som vi havde håbet på, det ville være! Vi kan skabe rammerne for en god dag, men vi kan ikke tvinge folk til at smile. Heldigvis gjorde alle pigerne dét af sig selv! Phew!

OBBC_blogevent-1035{ Find pigerne tights her og toppe her. Begge dele fra det skønne Kari Traa }

Eventet var tænkt som en øjenåbner for det skønne træningscenter OBBC. Som skrevet er Mathilde og jeg selv ivrig bruger af centret, og det var faktisk herigennem, vi lærte hinanden at kende. Det er jeg virkelig glad for den dag i dag (for Mathilde er den sødeste pige!), og det har været en virkelig fed oplevelse at få sammen med Mathilde at skulle stable dette event på benene.

OBBC_blogevent-1213{ Pulsen kom virkelig op under Mathildes HIIT-træning! }

OBBC adskiller sig fra de kommercielle centre ved at være en forening. Dér er derfor også kun det ene center i hele Danmark. Centrets medlemmer er derfor teknisk set medlemmer af en forening og ikke som sådan et træningscenter som man f.eks. er ved andre centre. Som foreningsmedlem har man derfor også en stemme i centret, og kan være med til generalforsamlinger og få en reel indflydelse på centret, dets faciliteter og ens ideer til nye tiltag bliver taget alvorligt og til efterretning.

OBBC_blogevent-1664{Seje Jacqueline prøver kræfter med et frontsquat }

Hvis en maskine er gået i stykker, kan man skrive det på en tavle i centret, og få dage efter er den fikset igen. OBBC har endda et lille værksted i centret, så der er ikke langt fra ord til handling.

Alt økonomisk overskud fra foreningen bliver desuden brugt på foreningen til glæde for medlemmerne. Der sidder altså ingen jakkesætsklædt herre iført høj hat, der skal tjene en masse penge på centret og dets medlemmer.

OBBC_blogevent-1763

Alt dette er med til at bidrage til den gode stemning, som jeg personligt synes, er en stor forskel fra OBBC og kommercielle centre. Det handler nemlig ikke om, hvem der har det nyeste træningstøj, at man skal have fuld makeup på til træning (ja jeg sætter lige folk i bokse her, og typificerer) eller hvad man træner. Alle træningstyper, alle mennesker, alle er velkomne i OBBC. Det giver centret en forfriskende diversitet af medlemmer, som jeg ikke har oplevet andre steder.

OBBC_blogevent-2489{ Vi knokler virkelig igennem på Mathildes hold! }

Der træner unge som gamle mennesker i centret, og der er plads til alt derimellem. Der bliver ikke kigget skævt til én uanset, hvordan man ser ud, hvor gammel man er, eller hvad man træner. Vi er der nemlig alle for den samme grund. At bevæge os og føle os sunde. Om det så bliver gjort på løbebåndet, i holdsalen, ved cirkeltræning eller under tunge vægtstænger; det er ét fedt.

OBBC_blogevent-2612{ Og der blev selvfølgelig snappet og Instagrammet 😉 }

Derfor elsker jeg at træne i OBBC, og den glæde ville Mathilde og jeg formidle videre til nogle af de dejlige bloggerdamer i søndags.

Og måske til nogle af jer? Hvor træner I henne her i Odense? Måske nogle af jer faktisk træner i OBBC? Lad lige høre! Jeg skal forresten til dette event på torsdag, og der er vist stadig lidt pladser tilbage, hvis det kunne friste at træne med en par Odensebloggers 😉 Jeg ved nemlig, vi er flere, der skal afsted.

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

HAPPY SUNDAY!

træning

GOD SØNDAG!

Jeg har været oppe tidligt denne søndag. Det er nemlig i dag Mathildes og mit blogevent løber af stablen! YAY! Jeg skulle derfor lige ordne de sidste ting inden jeg om lidt smutter i centret og gør klar sammen med søde Mathilde.

Jeg har simpelthen glædet mig så meget! Vi har teamet op med træningscentret OBBC, hvor vi i dag får besøg af nogle af Odenses sødeste bloggere til en spændende, og måske svedfremkaldende, arrangement 🙂

Jeg glæder mig meget til at dele mere om det herinde. Vi får en fotograf ud til eventet for at tage billeder, så jeg er sikker på, at der er en masse at vise jer 😉

Husk forresten, at I kan deltage i en lækker giveaway på min Instagram lige her.

Nu må jeg hellere lukke sammen, og få pakket det sidste! Rigtig god søndag!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

FIRST CUP OF COFFEE IN A WEEK!

12383376_606890836132340_1633226292_n
Så skete det altså! Der gik en uge siden dette indlæg, hvor jeg proklamerede, at jeg ganske simpelt var blevet alt for koffeinafhængig, og måtte på vandvognen. Næsten bogstavelig talt. Og nu har jeg fået den første kop kaffe efter tørken er forbi!

Jeg har heller ikke fået en eneste dråbe koffein i den forgange uge.

“Har det været hårdt?” – spørg’ du.

Egentlig ikke. I hvert fald ikke SÅ forfærdeligt som jeg havde forudsagt det ville være. Okay – de første tre dage var virkelig op ad bakke. Især torsdag (jeg startede faktisk torsdag) og fredag var jeg ret hårdt ramt. Men om det kun har været den manglende koffein eller måske det faktum, at min krop ikke længere fik masser brød og sukker, det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg ved blot, at torsdag og fredag måtte jeg lægge mig om eftermiddagen i sengen fordi jeg havde SÅ ondt i hovedet. En ægte dundrende hovedpine, hvor hvert skridt bragte bølger af smerte ind over mit hoved. For hvert eneste skridt jeg tog føltes det som tusind sten blev braget ind i mit kranie. Så jeg valgte altså at sove fra det. Det var den eneste løsning.

Jeg er ellers ikke typen, der normalt henslænger mig til en morfar sådan midt på dagen. Faktisk hader jeg at sove midt på dagen. Jeg er altid mere kvæstet efter sådan en lur end inden. Og jeg synes egentlig også, det er spild af tid at sove. There, I said it! Jeg bryder mig ikke om det. Jeg er klart en snuser om morgenen, men jeg føler ikke, at jeg bruger min tid produktivt, hvis jeg f.eks. lægger på mig på sofaen midt på dagen. Men i de to dage var det altså et kærkomment afbræk fra den ellers massive hovedpine

Lørdag var hovedpinen bedre. Altså den var mindre ik’! Men jeg var ved flere lejligheder tæt på at rulle folk, der gik forbi mig i løbet af dagen såfremt de havde en kop kaffe i hånden. Punge og kontanter var ikke mit mål; men kaffekoppen de gik med i hånden. Duften, aromaen, den intense smag. Åh jeg var langt nede i afhængighedens dybe kløer. Min næse sniffede langt efter kaffen, der kom forbi mig.

Men ingen kopper til mig. Ingen koffein i det hele taget. Min vanlige pre-workout med koffein jeg normalt drikker før træning, har jeg derfor også skippet hele denne uge. Og det har faktisk været helt okay. Min træning har ikke været mærket af det.

Efter sådan en uge uden koffein og kaffe sætter det også lidt tankerne igang. Måske er det ikke helt så nødvendigt med alt det koffein eller kaffe. Men måske smager kaffe bare så fint, at det ikke kun er koffeinen det handler om.

Da jeg startede med at drikke kaffe var det ellers udelukkende med dét formål; at kunne fylde min universitetsdeprimerende krop med koffein. Brændstof til de lange dage og ikke mindst forfærdelig tidlige morgener når man er pendler.

De af jer, der pendler må desuden kende til den evige struggle for at finde det perfekte to-go termokrus, der både holder tæt så kaffen ikke ender på siderne af ens bøger, og samtidig kan holde drikkelsen varm fra hjemmet og op til togstationen. Ofte endte jeg med at drikke en lettere lunken kaffe om morgenen simpelthen fordi jeg ikke kunne finde et termokrus, der kunne opfylde ovenstående behov. And I’ve been around the block! Og der er skutte råd til fancy take-away kaffe hver morgen man skal med toget. Eller tid til det for den sags skyld. Hvis I ligger inde med tippet til det perfekte termokrus så sig lige til ik’?

Så lige nu sidder jeg på den nyåbnede BRØD her på Kongensgade. Og nyder min kaffe. Her i solen. Imens weekendens start oprinder. Og jeg glæder mig simpelthen så meget til at weekenden næsten går på hæld.

For på søndag skal jeg nemlig sammen hende her afholde et blogevent her i Odense. Det er ikke første gang jeg har haft fingrene i events til os søde bloggere i Odense, og jeg elsker det simpelthen!

Sidste efterår teamede jeg op med kaffebaren Kafferisteriet (find dem på Facebook her og Instagram her), og der var vi næsten 20 bloggere, der nød at få udvidet vores viden omkring kaffe og hvordan man brygger den bedste kop kaffe. Ret relevant for mange af os hah!

Jeg elsker simpelthen, at Odense er i rivende udvikling, men desværre er der lidt stille på bloggerfronten ifht. de store byer som København og Aarhus. Jeg ved ikke, hvor relevant det er for alle jer, men jeg tænker, at det måske er meget spændende at høre lidt “behind the scenes” indimellem? Hvis ikke er det heldigvis ikke værre end at I kan scrolle forbi 🙂

Jeg vil hoppe videre i dagens program for de sidste detaljer skal nemlig på plads til på søndag. OG de jobansøgninger skriver heller ikke sig selv har jeg desværre erfaret!

Rigtig god weekend!

PS. Hvis I ser mig nogle steder i Odense skal I altså være mere end velkommen til at råbe HEJ til mig. Såfremt I har lyst altså! Ingen social tvang her! Det kunne bare være hyggeligt, og nu kan jeg jo altså ikke ligefrem genkende jer der sidder der på den anden side af skærmen, som I måske kan genkende mig hah!

KOFFEINAFHÆNGIGHED OG AFVÆNNING

Okay. Vi er landet herhjemme over et par dage nu, og feriens efterdyninger begynder virkelig at kunne mærkes. I løbet af den sidste uge har jeg drukket og spist så meget, at jeg næsten skammer også. Næsten.

En af de ting, jeg yndede at nyde mange gange i løbet af dagen var kaffe. Det er ikke en sjælden fornøjelse herhjemme heller. Mine dage starter ofte med en kop af det sorte guld (eller tjære alt efter, hvor uheldig man er), og dagen fortsætter endog med adskillige kopper indtil omkring aftensmadstid, hvor jeg som regel lukker for koffeinindtaget. Det er ca. heromkring jeg skal stoppe med ekstra energi, såfremt jeg ønsker en uberørt nattesøvn.12531061_908880742558593_700341109_n{ Kaffe i sengen på min fødselsdag på skibet }

Men mens vi var på krydstogt i sidste uge gik det helt galt med koffeinmængden. Vi havde en drikkepakke ombord på skibet, der gav fri lej til ALT drikkelse. Selvfølgelig blev dette udnyttet, hvad angår drinks også, men især kaffe var for mit vedkommende et ømt punkt. For der var ingen grænse. Forestil dig – alle de café lattéer du kan. Alt den kaffe forberedt på lige den måde DU ønsker det.12716518_811365675636470_3964898_n

Derudover skal det ikke glemmes, at vi lagde til kaj tre forskellige steder i Italien. Hvor de bestemt også har en forkærlighed for kaffe. Derfor gik jeg vist lidt amok med ret mange kopper kaffe om dagen. For nogle er det sikkert ikke noget, men for mig, var det meget.

Normen herhjemme byder på mellem 1-3 kopper kaffe om dagen. Den vigtigste om morgenen, og gerne en om eftermiddagen også.12534205_847930905316031_1928563004_n

På ferien drak jeg i gennemsnit 5-6 kopper om dagen. Hvilket er en fordobling af mit normale indtag! Det er bare SÅ nemt når man ikke selv skal lave hverken mad eller drikke. Hvis det ikke er parat foran dig, så beder du blot en ansat om at fremstille det. Overdådig luksus er vist, hvad jeg vil betegne det som. Og det var fantastisk!

Men det store kaffeindtag bider mig sgu lidt i røven nu. For det kan umuligt være sundt at bibeholde så højt et niveau af koffein hver eneste dag, og effekten bliver også mindre og mindre for hver kop. Hvilket betyder, at der skal flere kopper til for at opnå den ønskede effekt. At man får energi.

Derfor startede jeg i går en uge UDEN koffein overhovedet.

Hele dagen i går havde jeg en dundrende hovedpine og den har fulgt med i dag også. Jeg er sikker på, det er min krop, der forsøger at formidle en trangt til både koffein og søde sager, (som der heller ikke har manglet noget af den sidste uge).

Jeg kæmper imod med masser god mad og vand. Intet koffein. Dvs. ingen kaffe og te eller andre substanser, der indeholder koffein. Ofte drikker jeg en pre-workoutdrink inden træning, der også indeholder koffein, men den har jeg også lagt på hylden hele den næste uge.

Indtil fredag i næste uge vil jeg derfor sige nej tak til kaffe. Hvor bittersød den beslutning end er.

Er jeg den eneste, der har fundet en afhængig af koffein, og som prøver at skære lidt ned på det?

Måske du vil være med den næste uge og undgå kaffe/te sammen med mig?

Nu vi endelig er hjemme ved stabilt internet igen, påtænker jeg at dele nogle billeder fra vores ferie, og evt. min oplevelse omkring det at sejle med et krydstogtskib, og hvordan den slags ferie er. For nu vil jeg forsøge at ændre mit sukkende blik fra kaffemaskinen til mit vandglas. Bahh.

ON MY WAY ON VACATION

IMAG0522
Jeg har ikke de store ord på hjertet i dag. Det er trods alt mandag!

Men i dag rejser vi til Italien, hvor vi har afgang fra Rom senere i eftermiddag. Vi flyver fra Kastrup her til formiddag, og lander i Rom i eftermiddag. Her stiger vi på dette krydstogt, der skal være vores hjem den næste uge.

Jeg har aldrig før rejst på denne manér, men jeg glæder mig usigeligt! Vi kommer til at vågne op hver dag i en ny by, og ofte et nyt land. Det bliver helt fantastisk. Vi har har et par dage i Rom, hvor jeg aldrig har været før.

SÅ er der nogle af jer, der har tips og gode råd til Rom? Hvor skal vi spise vores pizza, drikke kaffen, og hvad er shoppemulighederne?

Hvis I vil følge med så tune ind på snappen @jhardis eller Instagram. Hele denne uge laver jeg endda en takeover på DENNE instagramprofil. Det glæder jeg mig ret meget til!

Nu vil jeg se frem til en kaffe og et blad under flyveturen. Kan I have en skøn Påske, hvor end I holder den!

OOTD // DENIM PÅ DENIM PÅ HAVNEN (OG LIDT OM FERIE & BLOGANBEFALINGER!)

havnen 1 GOD EFTERMIDDAG!

Har I sovet godt nat? Kommet i seng i god tid eller føjtet rundt hele natten?

Jeg er semi på det første hold. Jeg prøver at passe mine sengetider, og prøver at stå op i nogenlunde ordentlig tid også. Det er ikke altid det liiige lader sig gøre, nu jeg er på dagpenge, og ikke SKAL stå op til et vanligt klokkeslæt, men jeg elsker de dage, hvor jeg kan nyde mine morgener og få noget ud af dagen.

Det er sjovt som man mener, at man får mere ud af dagen fordi man står tidligere op. Jeg mener – det er jo ikke fordi døgnets timer bliver færre af, at man står senere op. Man går jo formentlig deraf også senere i seng, og får derfor mere aften at gøre godt med. Alligevel føles det sløset at sove længe. Livets store problematikker! Ak.IMG_8779I dag stod jeg også relativt tidligt op (alt efter hvem man er velsagtens) for min ferie begynder så småt i dag med et visit hos mine forældre på Sjælland. Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været hjemme på visit, hvor der kun stod HYGGE på dagsordenen. Det gør der i dag, og jeg nyder det sådan! I aften aflægger vi min mormor og morfar et visit også, og det glæder jeg mig om muligt mere til end jeg har gjort til denne hyggeweekend med efterfølgende ferie! IMG_8824Min mormor og morfar er med i alle mine barndomsminder – især dem der involverer camping og endda også stærke drinks haha! Det er klar fra min morfar, jeg har en forkærlighed for at mixe og smage. Hvilket jeg vil argumentere er en ganske fin evne at have.

Mine mixerevner har dog ikke meget at gøre med disse billeder, som skønne Jeanett tog den anden dag (se de billeder jeg tog her), da vi igen gik en tur ned på havnen (se billeder fra sidste tur her). Jeg NYDER virkelig sådan, at vi har fundet ud af, at vi bor så tæt på havnen begge to, så vi kan gå ture derned og skyde billeder. Og sladre imens hah! Hvad skal to bloggere ellers gøre?

Ejj det gas! Så meget sladrer vi heller ikke (kun lidt, men vi er også kun mennesker right). Men det er dejligt at møde nogle “blogkollegaer”, der kan give gode tips til sådan en newbie som jeg stadig føler, at jeg er i det her bloggame.IMG_8839 Selvom jeg har luret på Miriams nyeste indlæg vedrørende en efterlysning af mindre blogge, at I er nogle derude, der har anbefalet MIG sgu! Og MIN blog. Hold nu magle jeg er beæret, glad og pisse stolt (det må man godt sige ik’?). Tusind, tusind tak. Tusind tak til jer, der mener, at I vil dele en anbefaling og mega tak til jer, der følger med.

Jeg er SÅ taknemmelig for, at I gider læse med herinde. Hvis I har konstruktiv kritik eller ROS (mest det sidste ik’), så må I endelig smide en kommentar. Jeg ved godt, at jeg “selvfølgelig blogger for min egen skyld“, og jada jada jada… Den typiske bloggersætning når vi fisker efter kommentarer hah! Hvorom alting er, så nyder jeg jeres input og ønsker til indlæg. Nogle gange skal folket befale, og så skal man sgu slå følge. Så befal endelig!

Nu vil jeg slå røven i sofaen og nyde, at mine forældre er typerne, der lige tager en lørdagsmorfar imens der kører en dum film i fjernsynet. Weekend. Ahh.

God lørdag ikk’

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

SUNDAY MOOD // C O F F E E & S U N

IMG_8449GOD SØNDAG!

Sikke et dejligt vejr det har været i Odense i dag. Ahhh. Det var tiltrængt med lidt D-vitaminer efter de sidste to dages virkelig grå vejr – det tangerede sgu lidt til deprivejr  med alt det tåge og kulde. Nej tak. Forår kom glad!

Fik i læst min anbefaling af filmen Carol i går? Den bliver vist i biografen i øjeblikket, så mangler du en film til i aften, kan jeg anbefale en tur med popcorn og sodavand imens du bliver inspireret af denne film.

Weekenden er for mit vedkommende gået med ret praktiske ting, såsom at sætte mit CV op i InDesign, og sende ansøgninger afsted til et par stillinger. Jeg ved godt, at jeg skrev i dette indlæg, at jeg forsøger at holde weekend lørdag/søndag, men det er sgu svært når det kribler i fingrene for at lege i InDesign og skrive ansøgninger. Det er vel på sin vis også ganske udmærket.

I dag var vejret bare så fint, at jeg ikke kunne sidde indenfor foran skærmen hele dagen. Derfor gik jeg og hende her, en tur rundt i Skibhuskvarteret. Vi hentede kaffe hos Mauritz – de har fået to-go kaffe, og den er ganske udmærket – og nød at få solens stråler på kinderne. Andre, der har benyttet sig af det fine vejr til udendørsaktiviteter?

Nu vil jeg vil kigge langt efter noget aftensmad, og tjekke op på gode film til aftenens planlagte dovneri i sofaen. Ahh.

Rigtig god søndag aften!

Ps. Har du læst dette indlæg med gode råd til at starte din mandag med godt humør, og derved komme fra ugens start? Du kan nå det endnu og gøre klar til ugens start.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

OOTD: BLOGGERTUR PÅ HAVNEN OG NOGET MERE OM HÅR

DSC_0008

GOD FREDAG!

Så blev det fredag igen. Nu jeg spiller på dagpengeholdet kan det nogle gange være lidt op og ned mht. ugedagene, og hvornår det nu lige er de ligger hah!

Men jeg forsøger ihærdigt på at behandle min uge som stod jeg op og skulle arbejde mandag-fredag. Skrive ansøgninger og ordne CV til hverdag, og holde fri i weekenden med god samvittighed. Nu jeg ved, hvordan det er at skulle arbejde i weekenderne, sætter jeg virkelig pris på at kunne sige “god weekend!” om fredagen til alle og enhver, og få et “i lige måde” tilbage. Det er skønt.

DSC_0079

I onsdags havde jeg en aftale med denne dejlige dame. Vi bor begge i Skibhuskvarteret, og så vores snit til at gå en tur og tage billeder. En fellowblogger ved alt om det nødvendige lys, vinkler og lokationer 😉 Og så er det bare hyggeligt at udvide mit netværk i Odense med søde mennesker, der har samme interesse som jeg selv. Det er virkelig noget bloggen har medført – søde mennesker! For selvom, der sikkert er MANGE fordomme om bloggere, så kan jeg afsløre noget; de er faktisk ret søde.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale på vegne af ALLE bloggere i hele verden, men i hvert fald dem jeg har mødt. Og jeg synes egentlig også, at jeg er ganske rar nu vi er inde på søde bloggere 😉 #ananasiegenjuice

DSC_0040

Og nu vi snakker (eller, jeg skriver jo egentlig bare helt alene her ved kontoret uden nogen samtalepartner, men you get det drift) om bloggere og blogging så sker der en masse gode ting i øjeblikket med og pga. bloggen. Jeg glæder mig sådan til at kunne dele det med jer derude, for nogle af tingene kommer også jer til gode. Selvfølgelig! I er jo grunden til, at alle disse ting sker. Fordi I læser med. Så pisse mange tak for det! I er så seje, at I følger med herinde. Har I forresten nogle ønsker til indlæg? Så bare smid dem som en kommentar herunder, og jeg skal se, om jeg ikke kan gøre noget ved det.

Har I forresten set disse sko jeg har fået ind ad døren i dag? Hold nu kæft de er perfekte! Girly, glimmer og med en perfekt højde hæl. Dem glæder jeg mig til at få i brug, så snart vejret er til det. De skal klart med på krydstogt (læs om vores påskeferiedestination her), hvor der én aften er galla. Spørg lige om jeg glæder mig!

Sidder I forresten også i kø til SKAT lige nu? De har åbnet for dørene ind til showet, så at sige, men der er grum ventetid på at blive tjekket ind. Det blev jeg lidt overrasket over. Fredag aften. Weekend. Talentshow i tv og snolder på bordet – i hvert fald herhjemme (se selv på snappen @jhardis). Hvem tjekker SKAT nu? Mig og 24000 andre åbenbart! Christ man. Jeg tror, at jeg har lidt til gode. De skal gå til regninger. Suk. Velkommen til voksenlivet. Her, hvor vi prikker alle dine drømme til slatne balloner, forventer, at du bruger en alarm hver morgen og forresten også lige tager alle dine penge og flytter fra shoppebudgettet til ansvarsbudgettet. VELKOMMEN!

DSC_0068{ Kjole Monki // Sweater H&M // Jakke Barneys på Asos // Sko Deichmann }

DSC_0039

Jeg har dog lidt andre glæder denne fredag. Kan I huske dette indlæg angående min hårkrise? Som I også kan se på nogle af billederne i dette indlæg, (især på ovenstående), så er mit hår virkelig i forfald! Det er faktisk næsten pinligt. Jeg var til frisør midt i januar, men gik derfra med sådan en dårlig følelse i maven (læs om det her), for servicen og resultatet var, for at sige det pænt, virkelig skuffende! Jeg var helt ærlig grædefærdig tre dage efter.

Jeg hader at gå fra en frisør med en dårlig oplevelse og jeg gik faktisk næsten duknakket ud derfra. Har I nogensinde oplevet det?

Jeg ved godt, at det “bare” er hår. Men det bærer en stor del af ens identitet, og selvom det i realiteten og sat i perspektiv kan være fuldstændig ligegyldigt, så betyder mit hår meget for mig.

Som I kan se, så er mit hår meget gulligt lige nu, og “striberne” er VIRKELIG tydelige. Det var slet ikke mit ønske og bestemt heller ikke det jeg gav udtryk for overfor frisøren. Jeg mener; hvem går ind og siger “jo, bare stik mig 12 halvfede, ujævne striber, så det ligner noget fra 90’erne, og farv det samtidig lige, så det ligner, jeg har dyppet mit hoved i en spand brintoverilte tak!”. 

Gode råde er dyre, men I var virkelig gode til at komme med mange alligevel i dette indlæg, (og TAK for det forresten!), og I var mange, der anbefalede gode frisører i Odense. Det er vist lidt med frisører som det er med bland-selv-slik. Man har sine faste favoritter, gengangere, stykker, der altid lander i papirsposen (det er altså blasfemi at blande slik i en plastikpose, there I said it!), men nogle gange vover man sig ud på dybt vand og ofte på anbefaling fra andre, lander der ukendte stykker i posen.

Nogle gange ender det med at være en succes at “ryste posen”, mens det andre gange bekræfter én i, at man havde noget ret godt kørende med den blanding man normalt ender med.

Min “frisør-pose” er blevet rystet et par gange efter jeg er flyttet til Odense, og jeg har gjort det igen nu. På anbefaling fra én af jer. Derfor skal jeg i næste uge ind hos dem her, og jeg håber meget, at de er ligeså gode (og søde!), som jeg har fået at vide! Wish me luck!

Nu vil jeg smække skærmen i, og tage en hat på i morgen…

God weekend ikk!

5 RÅD TIL AT VÆLGE DEN RIGTIGE UDDANNELSE, OG LIDT OM MINE EGNE VALG

IMG_8317
Hold nu op, hvor har vejret bare været skønt i dag i Odense var?

Jeg har siddet med en veninde på en café i Odense og opsat CV på en pæn, men professionel facon hah! Og jo – det kan lade sig gøre. Med lidt finesse og tålmodighed.

Det er netop grunden til denne aktivitet jeg vil snakke om i dag. Nemlig uddannelse – eller rettere sagt færdiggørelse af den. Som mange af jer sikkert ved, så blev jeg færdiguddannet for halvanden måned siden.

En begivenhed jeg har set frem til i mange år! Det var en af de største forløsninger jeg nogensinde har oplevet, og den er på sin vis stadig ved at finde sted. For efter SÅ mange år i uddannelse tror jeg ikke, at jeg på en måned forstår, at jeg rent faktisk er færdig. At jeg aldrig mere skal til forelæsning på samme vis. At eksaminer er en saga blot. At studiegrupper ikke længere er en del af min hverdag. At studie ikke længere er min hverdag som det har været på universitetet de sidste fem år. Det er vildt. Andre, der sidder med den følelse i kroppen? At det er helt absurd og surrealistisk, at man er færdig med at studere?

IMG_8356

Med den forestående kvote 2 ansøgningsfrist, der nærmer sig med hastige skridt, tænkte jeg, at det var oplagt at komme med lidt gode råd angående overvejelser inden du måske sender din ansøgning afsted. Eller måske bare sidder med tvivl i forhold til, hvad din fremtid skal indeholde.

Jeg vil dog lige starte med at fortælle kort om min egen uddannelsesbaggrund.

For fem år siden søgte jeg selv ind på to meget forskellige studier. Meget forskellige. Jeg var i vildrede angående min uddannelsesmæssige fremtid, og sendte derfor en ansøgning afsted mod Odense på Engelskstudiet, og en ansøgning afsted mod København på Klassisk Arkæologi.

I know. To MEGET forskellige bacheloruddannelser i to byer beliggende i hver deres landsdel. Skæbnen ville, at jeg blev optager på arkæologi i København. Min uddannelse skulle derfor være fyldt med jord og historie, og jeg indstillede mig på at skulle bo i København. Det passede ganske fint da jeg på den måde heller ikke skulle undvære min familie på samme måde som skulle jeg bo i Odense.

IMG_8326

Men kort inden svarfristen for, om jeg ville sige ja tak til pladsen fik jeg tilbudt en plads på engelsk også. Nu var gode råd dyre, for jeg ville faktisk gerne begge studier, men kunne af gode grunde kun vælge ét.

Jeg brugte derfor en weekend på at overveje for og imod, og endte altså med at vælge engelsk i Odense. En beslutning jeg aldrig har fortrudt, men som samtidig har givet mange udfordringer og hovedpiner. Min beslutning kan jeg ikke begrunde – det føltes bare rigtigt på en måde.

Efter to år med engelske studier, der både indebar sprog, kultur, historie og kommunikation var på det tide at vælge et tilvalg. Mange uddannelser er opbygget således, at det 3. år af bacheloren, vælger man et tilvalgsfag. Et andet fag end ens hovedfag som man læser ét år. Jeg skrev også min bacheloropgave imellem 2.og 3. år af min bachelor og havde derfor reelt ingen sommerferie imellem de to år. Men opbyggelsen af uddannelserne er meget forskellige, og hvad der gælder for et fakultet gælder ikke nødvendigvis for et andet.

IMG_8341

På mit tilvalg valgte jeg Designkultur. Det blev ikke udbudt i Odense, men på SDU i Kolding. På daværende tidspunkt havde jeg allerede boet to forskellige steder i Odense, og var faldet rigtig godt til i byen (læs evt. mine gode råd, hvis du er tilflytter til en ny by eller ved, at du snart skal flytte måske pga. studie). Jeg boede sammen med Casper og jeg ville faktisk ikke flytte fra Odense igen. Derfor pendlede jeg resten af min uddannelsestid (jeg havde allerede pendlet det første år af min bachelor fra Sjælland til Odense, så DSB og jeg var ikke fjerne bekendtskaber).

Designkultur var klart en hylde, hvor jeg var landet rigtigt. På engelsk følte jeg først det sidste halve år af uddannelsen, at jeg “hørte til” og det var mest på 2. år, at fagene virkelig var interessante. På designkultur havde jeg en naturlig interesse for fagene både fagligt og personligt allerede fra første dag, og jeg kunne mærke, at det var et godt valg for mig.

Nu var jeg færdig med min bachelor og kunne i realiteten stoppe min uddannelse. Jeg følte dog ikke, at mine kompetencer var et sted, hvor jeg var klar til erhvervslivet, eller at jeg overhovedet ville kunne få et arbejde. Derfor kastede mig ud i en kandidat.

IMG_8312
{ Cowboyjakke Vintage // Kjole Mads Nørgaard // Sneakers Deichmann }

Valget omkring hvilken retning min videre uddannelse skulle pege imod var på det tidspunkt ganske ligetil. Jeg ville gerne stadig have fag indenfor design, og samtidig var jeg rigtig glad for kommunikations- og formidlingsdelen jeg havde haft på min bachelor.

Derfor valgte jeg at sende en motiveret ansøgning til Designledelse. Denne kandidat bliver også udbudt i Kolding, og jeg beredte mig derfor på endnu to år med pendling. Det var en lille pris for en uddannelse jeg virkelig blev glad for.

Igen følte jeg, at jeg var “landet på den rette hylde” som klichéen fortæller det. Der er nok også en grund til, at en sætning som denne bliver til en kliché og gentaget så mange gange – for det er rigtigt. Der var selvfølgelig fag og dele ved uddannelsen, jeg var mere glad for end andre. Sådan tror jeg altid det vil være. Man kan ikke elske alt ubetinget uanset, hvilken uddannelse man læser. Der vil altid være elementer man holder mere eller mindre af.

Har nogle af jer interesse i at høre mere om, hvad Designledelse er for en størrelse? Ellers virker det omsonst at skrive om herinde.

IMG_8331

Efter fem år på universitetet og fire valg angående uddannelse undervejs synes jeg, at jeg har oparbejdet noget erfaring indenfor netop uddannelsesvalg. Den erfaring vil jeg gerne give videre  – for måske I selv sidder lige nu og skal vælge? Eller går med nogle overvejelser angående uddannelse.

De fem gode råd jeg har taget med mig fra mine oplevelser er overordnet generelle angående uddannelsesvalg, og mønter sig derfor ikke på f.eks. universitetsuddannelser. De bunder på refleksioner, jeg har gjort mig efter jeg er blevet færdiguddannet.

  • Lad ikke en flytning komme i vejen for din drømmeuddannelse. Nu er det ikke fordi jeg er flyttet SÅ langt væk fra min familie og den base jeg havde, men især pga. Storebæltsbroen virker afstanden stor. Jeg ventede også et år inden jeg flyttede i min egen lejlighed i Odense, men jeg er sikker på, at var jeg flyttet med det samme, var jeg faldet mere til på engelskstudiet. Er du nervøs for at flytte til en by, hvor du ingen kender, kan du læse disse råd vedrørende det emne.
  • Lad ikke en kæreste/familie/vennekreds holde dig tilbage fra at flytte/søge ind på et studie. Selvom du skal flytte fra en evt. kæreste eller hjemmefra mor og fars kødgryder, så må du ikke gå på kompromis med dine egne ambitioner og fremtidshåb. Jeg ved godt, at man selvfølgelig altid tror og håber på, at et forhold holder for evigt – men at give afkald på en uddannelse for et andet menneske, uanset hvem, det må man aldrig gøre!
  • Drop prestigeræset og vælg med hjertet. Jeg ved godt, at nogle uddannelser “lyder” bedre end andre, men tro mig man bliver ikke lykkelig af at udleve andres drømme, hvad angår uddannelse. Hverken hvad angår samfundets normer omkring prestige eller venner og families. Det er DIG, der skal have og gennemføre denne uddannelse. Ingen andre. Kun dig. Derfor skal valget tages kun af dig. Ikke af andre eller på baggrund af andres drømme, håb og meninger.
  • Undersøg dine muligheder GRUNDIGT inden du sætter dig fast på noget – uden at det skal lyde som om, at alting er skrevet i sten. Det er blot en god ide at undersøge, om du lever op til uddannelses adgangskrav og hvor realistisk det er at blive optaget i god tid. Det kan være du skal have en lignende uddannelse i baghovedet såfremt du ikke kan komme ind på din drømmeuddannelse. Undersøger du uddannelsernes adgangskrav i god nok tid, har du måske mulighed for at ændre noget ved din nuværende uddannelse, så du opfylder alle adgangskravene. Måske mangler du matematik på et højere niveau, og det kan sagtens lade sig gøre at læse dette som enkeltfag og derved ikke give afkald på en uddannelse du virkelig ønsker at studere.
  • Udvid din horisont ved at deltage til åben hus arrangementer og lignende på forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Måske du får af- eller bekræftet nogle ideer omkring forskellige uddannelser. Det kan være det viser sig, at studiet som biokemiker slet ikke var som du forestillede dig. Ofte har man nogle scenarier i hovedet omkring uddannelserne som ikke passer i virkeligheden. Det ville være ærgerligt at bruge tid på en uddannelse som slet ikke er som du gik og troede. Samtidig er det også ærgerligt at have skyklapper på, og måske misse en uddannelse som ville være lige dig!

Skulle jeg selv gøre noget om, hvad angår mit uddannelsesvalg, kunne det være at undersøge udbuddet bedre. Havde jeg vist for fem år siden, at bacheloren Designkultur & Økonomi eksisterede havde jeg måske slet ikke valgt engelsk. Samtidig har engelsk givet mig så utrolig mange faglige og personlige oplevelser, erfaringer og kompetencer som jeg slet ikke ville være foruden. Var jeg ikke startet på engelsk ville Casper og jeg formentlig aldrig have mødt hinanden – en oplevelse jeg heller aldrig ville være foruden.

IMG_8307

Men det man ikke ved, det har man ikke ondt af, og man kan altid sige HVIS, HVIS, HVIS. Derfor er det netop en god ide at gøre forarbejdet grundigt. Så du kommer omkring så meget som muligt, hvad angår uddannelsesvalg.

Jeg håber, at dette indlæg har været brugbart bare for nogle af jer! Så er min lykke gjort.

Og til de af jer, der er i gang med at skrive ansøgninger eller overvejer, hvad fremtiden skal bringe; rigtig meget held og lykke til jer og jeres uddannelsesvalg. Jeg håber, at I lander på den “rigtige hylde”, og bliver glade på jeres studie ♥

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG – OG NOGET OM UNDERTØJ

 

Har I lagt mærke til at bloggen har været nede? Det er slet ikke sikkert, og hvis ikke så heldigvis for det! Det er mit webhosting, der har haft problemer, men det skulle altså være oppe at køre igen.

Hvilket jeg er glad for, for jeg har nemlig haft dette indlæg læggende parat til at udgive. Til ingen verdens nytte hele aftenen åbenbart. Nu kommer det op bedre sent end aldrig!

I dag havde jeg en aftale med denne dejlige dame. Vores ærinde, udover lækker mad hos Soup Stone Café, var noget jeg synes passer rigtig fint lige netop denne dag. På Kvindernes Internationale Kampdag.

Truth be told; så går jeg altså ikke til daglig og har de store tanker om ulighed imellem kønnene eller kampdage forbeholdt ét af kønnene. Generelt oplever jeg ikke at blive diskrimineret grundet mit køn.

Nogle gange oplever jeg det pga. hårfarven, men det ved jeg ikke helt om er relateret til klichéer om blondiner generelt, eller kun kvindelige blondiner.

Hvor om alting er, og hvor lidt jeg mærker til det i min dagligdag, så er det i dag Kvindernes Internationale Kampdag, og jeg er dybt taknemmelig for, hvad vores forgængere har gjort for, at jeg netop ikke mærker ulighed til daglig.

Ligestilling, lige løn og fri abort er blot få ord, der klinger af Kvindernes kampdag. Ting, der i min optik, bestemt har været og er kampene værd.

Rødstrømpebevægelsen i 70’erne er vist en mere ”moderne” udgave af disse kampe. Om de rent faktisk brændte bh’erne vides ikke med sikkerhed (de kan også være ret dyre sådan nogle, så måske man ikke behøver rent faktisk sætte ild til dem for at understrege pointen), men måske de i en metaforisk forstand gjorde det.

Frigjorte dem selv fra en beklædningsgenstand, der havde til formål at indramme og understrege, hvilken stilling, eller mangel på samme, de havde. Heldigvis bar deres kampe frugt, og som skrevet, så oplever jeg ikke personligt diskriminering kønnene imellem.

Men. Det betyder bestemt ikke, at der ikke stadig findes ulighed, og at kvinder i mange samfund ikke stadig kæmper imod uretfærdighed pga. deres køn. Heldigvis er der kun én vej; fremad og opad.

12837529_10153445092540920_990127376_o{ Sættet er fra Triumphs nye serie Magic Boost og det er absolut fantastisk at have på } 

Vores aftale i dag synes jeg var ganske passende idet vi skulle se på undertøj! Jeps vi havde simpelthen en undertøjsaftale.

Vi var sat i stævne midt i byen hos Tryde Andrés, hvor vi fik en fantastisk service og kom hjem med det lækreste sæt undertøj.

Det der med at købe undertøj i sæt er jeg ret dårlig til – faktisk også til at gå i sæt. Ofte finder jeg pæne sæt, men ender på mystisk vis med aldrig at kunne finde de matchende dele om morgenen når det skal gå hurtigt. Og underdele køber jeg tit flere af på én gang – gerne i basisfarver så de passer til det meste.

Der ryger bare lidt af fidussen ved sådan et sæt, hvis man ikke tager det på samlet. Derfor vil jeg prøve at bruge dette sæt som et SÆT. Og undgå at brænde BH’en ikk’.

Er du god til at købe undertøj i sæt eller er det slet ikke noget du tænker videre over? Det er ikke fordi det er en beklædningsdel andre går og lægger særlig meget mærke til jo. Men det var nu en god følelse i dag at være klædt godt på inderst inde også.

WEEKENDEN, DER FORSVANDT

God mandag!

Hold nu op jeg synes, at tiden flyver afsted for tiden. Det har jeg vist allerede givet udtryk for, men jeg kan vist ikke understrege det nok i øjeblikket. Jeg kan næsten ikke følge med.

Nu er der mindre end 14 dage til vi skal på ferie (læs, hvor vi skal hen her), og jeg begynder at overveje, hvor og hvor meget jeg skal have pakket. Det er altid en udfordring ikk’? Det der med, hvor meget man skal have med. På én eller anden forunderlig vis ender jeg altid med at have pakket for meget, og jeg får ikke brug for halvdelen af det, jeg har taget med. Derfor tror jeg, strategien denne gang er en udførlig pakkeliste, og at pakke i outfits, der kan bruges på kryds og tværs af hinanden.

Denne weekend er netop også gået med at snakke om, hvad vi skal lave de forskellige dage vi er afsted. I går var Casper og jeg til morgenmad hos mine svigerforældre, hvor stort og småt blev vendt angående turen. Jeg. glæder. mig! Det kan jeg vist heller ikke understrege nok hah!

I lørdags brugte jeg eftermiddagen og aftenen på et hyggeligt fotoevent her i Odense. Click Odense havde sammen med deres elev Helene og Olympus inviteret til et tøsearrangement, hvor vi alle fik lov til at afprøve et Olympus Pen-E PL7. Det har jeg faktisk skrevet lidt om før lige herClickevent 1{ Søde Camilla er ophavsmand til billeder til venstre. Til højre ses det famøse kamera i en sort udgave}

Lige nu tager jeg alle mine billeder med mit robuste Canon 1100D. Det er et fantastisk kamera, og jeg har været og ER rigtig glad for det.

Der er dog bare den “hage” ved det, at det er ret stort, og det bliver ganske uhandy at have med mig rundt omkring. Halvdelen af gangene, hvor jeg tager billeder er det planlagt, og der tager jeg en større taske med, så kameraet ikke bliver en klods om benet. Men resten af tiden tager jeg mine billeder in spur of the moment. 

De billeder tager jeg ofte med min iPhone (som jeg ENDELIG har fået en ny én af!). Og jeg ELSKER, at min telefon tager så gode billeder som den gør. For indrømmet – det gør den sgu! MEN den tager ikke helt så gode billeder som et “rigtigt” kamera. Derfor har jeg i et stykke tid haft våde drømme om et mindre kamera, hvor jeg samtidig ikke skulle give afkald på kvaliteten. click 2
{ Fine planter og grønne blade tager under eventet }

Men ét er drømme, noget andet er virkeligheden. It is. For hvem siger, at jeg rent faktisk ville blive glad for at mindre kamera nu jeg både har iPhone og spejlrefleks.

Derfor var det et perfekt arrangement for mig, for jeg kunne få lov til at afprøve kameraet hele dagen, have det i hænderne, prøve de forskellige indstillinger og lege med det. Ting der aldrig ville være tid eller ressourcer til at kunne prøve i en butik. Og med sådan et dyrt og forhåbentlig fremtidssikret køb, så skal jeg altså være sikker på, at jeg virkelig kommer til at bruge sådan en vare. Og ikke mindst bliver glad for det.

Men jeg er overbevidst. Det ER et lækkert kamera. Det er VIRKELIG smart. Der er så mange funktioner og brugervenligheden er virkelig overvejet nøje. Der er wifi på kameraet så det kan kobles på ens smartphone og man kan overføre billederne med det vuns! Dét er altså virkelig smart når de pæne billeder skal lægges på Instagram IMENS man rent faktisk stadig er på farten. Jeg kunne fable om alle de smarte tekniske funktioner kameraet indeholder, men er du også faldet for det kan du læse mere om det her.

Jeg tror, at det er et kamera, der også ville være perfekt til f.eks. ferier. Det fylder nemlig, som skrevet, ikke særlig meget (det vejer 357 gram!), så det er perfekt til den lille taske uden man får en skulderskade af det. Jeg gruer lidt for, hvor mange (eller få) billeder jeg egentlig får taget på vores forestående ferie, fordi jeg skal have mit spejlrefleks med. Men billeder skal der altså tages på sådan en tur. Størrelsen på kamera eller ej!

Og således gik min weekend altså ganske hurtigt. To dage fyldt med gode oplevelser heldigvis. Jeg var måske lidt bange for, at dette dagpengeliv ville udviske grænserne for hverdag og weekend, og til dels sker det også. Men samtidig gør jeg meget for at pointere overfor mig selv, at fredag eftermiddag der er hedder det weekend. Det er også noget jeg kan mærke fordi, jeg er vant til at skulle arbejde i weekenderne, og derfor faktisk fast hveranden weekend ikke rigtig havde weekend. Nu har jeg weekend, HVER weekend og det er bestemt noget jeg kan mærke. Det er skønt! Nogen derude, der har arbejde i weekenderne? Måske også i form af studiejob som jeg? Så har man bare aldrig rigtig fri vel? På min kandidat havde jeg i hvert fald meget sjældent fridage i løbet af ugen.

Min mandag er derfor gået med ansøgninger og blogarbejde. Der sker så meget lige i for tiden, hvad angår bloggen og jeg elsker det! Jeg befinder mig godt med at have mange ting at se til. Sådan har det vist altid været. Lediggang er roden til alt ondt, siger de kloge hoveder, og selvom jeg er arbejdsløs (sikke et stempel var?), så forsøger jeg at lave mange ting, udover ansøgninger. For jeg kan mærke, at har jeg ikke noget at stå op til om morgenen, så bliver de morgener bare længere og længere, og lige pludselig har jeg intet udrettet i løbet af dagen. Nej tak. Så hellere løbe lidt hurtigere og rent faktisk lave noget. Måske det bare er mig?

Nu vil jeg lukke ned her, men forsætte blogarbejdet off-line. Hvor utroligt det end lyder, så kan det godt lade sig gøre. Hav en god mandag ikk!

PÅSKEFERIEN SKAL TILBRINGES PÅ FLYDENDE GRUND

Giver den overskrift mening?

I mit hoved gør den. Men det er måske også fordi, jeg ved, hvad jeg taler om hah!

Vi skal nemlig på krydstogt til påske. Med alt hvad der hører sig med til sådan en tur! Vi er så heldige at være blevet inviteret af Casper forældre. Det er deres måde at fejre sølvbryllup på. I stedet for den klassiske “suppe, steg, is”-formel, har de valgt at invitere den tætteste familie på ferie.

Det er en trend, jeg synes at spotte mere og mere herhjemme. Det her med, at man vælger den store (og nogle gange lidt forcerede) fest fra til fordel for nogle mere intime løsninger eller oplevelser sammen. Jeg ved ikke, om det bare er i min omgangskreds, at det er ved at blive en trend indenfor fejring, eller om det generelt er vores generation.

Nu kan en “stor” fest med mange gæster selvfølgelig også stadig afholdes intimt, og være ganske nede på jorden. Ofte bliver det bare for mig ganske tæerkrummende til de store familiesammenkomster. Du ved; til de fester, hvor sangskjulere er et must, talerne bliver lidt kejtede og onkel Knud lige får en tår for meget over tørsten. Og han med bodegaånde fortæller dig, hvor hurtigt tiden går, og han kan huske dengang du gik med ble….

Jep. De fester kender vi vist alle sammen. Hvor kejtede de end også kan være, er de selvfølgelig også fyldt med gode oplevelser og hyggelige stunder. Som til min mormor og morfars guldbryllup sidste år. Eller mine forældres sølvbryllup forrige år. Alligevel vælger flere og flere at samle kun den tætteste familie, og fejre med dem.

Måske det er tiden lige nu med alle vores sociale medier, der gør det. Fordi vi snakker meget mere sammen online. Følger med i hinandens liv på den måde. Nu skal alt ikke vendes til familiefesterne. Nu kan man følge med til hverdag. Jeg ved det ikke. Det var virkelig heller ikke tanker vedrørende generationsskifte og deraf traditionskifte jeg ville berøre i dette indlæg. Men vores forestående ferie!

Vi skal som sagt på krydstogt, og jeg GLÆDER mig usigeligt meget! Jeg har aldrig før holdt ferie på den måde. Har nogle af jer det?

timthumb.php

Casper og hans familie har været afsted nogle gange og holde ferie på den måde. Man går ganske enkelt om bord i en havn, hvorfra skibet stævner ud fra. Herefter sejler man rundt til forskellige lande, hvor skibet lægger til kaj en enkelt dag. På denne måde kan man få lov til at være turist i MANGE forskellige lande og byer alt imens man ikke skal pakke sin kuffert én eneste gang. Pisse smart.

Vi skal sejle fra Rom og derefter rundt i Middelhavet. Vi flyver derfor til Rom, og det glæder jeg mig også til. Både til flyveturen og til Rom. Nu er der sikkert nogle af jer, der ryster på hovedet over fly-delen. Men det er bare for mig lig med at skulle ud at rejse. Så jeg glæder mig til at sætte mig ind i flyet og vide, at nu starter rejsen.

Vi skal være afsted en uge på skibet, og Casper og jeg har valgt efterfølgende at blive to overnatninger ekstra i Rom. Der har ingen af os nemlig været før, og vi kan samtidig få en lille mini-ferie sammen. Det glæder jeg mig også rigtig meget til!

timthumb.php2

Udover, at mine kæreste svigerforældre har sølvbryllup imens vi er afsted, så har jeg også fødselsdag, og fylder hele 27 år. Jeg kan derfor fejre de 27 år i Genoa, Italien. Dét glæder jeg mig også meget til! Der er faktisk generelt meget jeg glæder mig til og over her i marts.

Det er første gang jeg skal fejre fødselsdag i udlandet, og det bliver også en del af oplevelsen. Især den del, hvor jeg nok ikke kommer til at snakke med min familie på min fødselsdag. Heldigvis gør sociale medier, at man nemt kan komme i kontakt med hinanden så mon ikke, at det går. Nogle af jer, der har oplevet noget lignende og kan komme med tanker herom? 

Derudover bliver det faktisk også lidt mærkeligt ikke at være hjemme dagen efter min fødselsdag. Der har min lillesøster nemlig fødselsdag, så vi plejer altid at snakke ekstra sammen de to dage. Selvom hun faktisk har været ude at rejse på hendes fødselsdag uden mig! Nu må det være min tur.

timthumb.php1

Med sådan en forestående rejse betyder det selvfølgelig, at jeg allerede er i fuld sving med at kigge på krydstogtvenligt tøj hah! I kan derfor godt forvente lidt indlæg med ideer til outfits ombord på et krydstogtskib. Jeg tænker, at de outfits jeg skal pakke også vil være fine til enhver anden ferie sydpå. Det er i hvert fald det jeg pakker efter. Nogle outfits med kjoler til aftenbrug, nogle til at gå og udforske i og andre til poolen! Læææækkert!

I dag bliver brugt på Mads og Monopolet – selvfølgelig – akkompagneret af weekendrengøring og gåtur med hundene. I eftermiddag skal jeg sammen med en veninde til et fotoevent i Rosengårdcentret afholdt af Click. Det glæder jeg mig ret meget til. Vi skal bl.a. se og prøve, hvordan et nyt kamera fra Olympus virker. Jeg har i lang tid haft ønsker om et Olympus Pen, meeeen SU og dagpenge rimer ikke lige på nyt kamera. Det kommer på “hvad-skal-den-første-voksen-løn-bruges-på-listen”. For dén liste har alle (eks)studerende vist. Når man glæder sig til at få udbetalt sin første “rigtige” løn – hvad skal den så bruges på?! Listen er efterhånden lang, og overskriver vist nok én måneds udbetalt løn. Måske I vil se den?

Hvad skal I bruge denne fine lørdag på?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

LAD OS SNAKKE OM BIOGRAFREGLEMENTET SKAL VI?

907e4b2b2b7f11536fd2beea7799dc09{ Billede fra Pinterest.com }

Som jeg skrev den anden dag, så var jeg og nogle andre søde bloggere fra Odense inviteret til forpremiere på filmen Carol. Vi var inviteret af Scanbox til arrangementet Tøsetirsdag i Cinemaxx i Rosengårdcentret. Vi måtte alle tage en ledsager med – ret fancy var?

Det er nu ikke altid, at jeg har haft de mest fancy oplevelser i biografen. Der var dengang, hvor jeg væltede hele vores popcornSPAND ud over tre sæder og gulvet inden filmen startede. Det var ret nederen. 10 sekundersreglen blev jeg lidt udfordret på i den situation.

Så var der også dengang, hvor jeg drak af sidemandens sodavand i stedet for min egen. Jeg syntes nu nok også, at den smagte lidt mærkeligt. Og hende den stakkels 13årige pige og hendes veninde hviskede også ret meget og kiggede i min retning. Jeg fattede intet. Indtil jeg 3. gang rakte ud efter papbægret, og hun lettere nervøst proklamerede, at det altså var hendes sodavand. Christ. Jeg kunne være krøbet i et musehul. Jeg havde åbenbart sat min egen cola light på gulvet foran mig, imens jeg tog jakken og tasken af. Så drak jeg velvilligt af hendes almindelige cola efterfølgende. Ganske pinligt jo tak. På den anden side fik jeg en del mere sodavand ganske kvit og frit (jeg tilbød at købe en ny til hende, men jeg tror simpelthen, at hun var så forundret over situationen, at hun sagde nej. Jeg havde nok gjort det samme. Og var btw lige så pinlig berørt, som hun var forundret).

Som jeg også skrev den anden dag, så var Casper altså ikke meget for sådan et tøsearrangement i tirsdags – jeg bebrejder ham ikke – så jeg spurgte en veninde om hun ikke ville med. Vi har nok måtte tage en ledsagder med, fordi det normalt er kutyme at gå i biografen flere mennesker sammen.

Det er også en hyggelig ting at gøre sammen selvom jeg egentlig ikke begriber, hvorfor vi dog ikke går noget mere alene i bio? Jeg har gjort det som en udfordring til mig selv. Det kan du læse om her. Men siden har jeg ikke været afsted alene. Det tror jeg nu snart jeg skal lave om på. For SÅ farligt er det faktisk ikke.

Jeg er med på, at når man går flere i biografen så deler man den oplevelse det er at se en film. Man deler måske også en bøtte popcorn sammen. Det gjorde min veninde og jeg den anden dag. Ingen af os fattede dog, at vi kunne kværne den STØRSTE bøtte popcorn vi nogensinde har set! Men det gik lige høh!

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man jo ikke rigtig taler sammen IMENS man er i biografen. Man taler nok sammen når valget angående slik og popcorn skal vurderes. Sikkert også imens reklamerne kører inden selve filmen. Og selvfølgelig efter på vej ud. Og nok også efter igen omkring selve filmen.

Okay. Jeg kan godt se, at jeg lidt skyder mig selv i foden her. For det at gå i biografen ER faktisk en ret social begivenhed. I hvert fald ud fra ovenstående oplevelser.

Men igen. Man taler altså ikke sammen imens man ser filmen. Det er i hvert fald ikke her de dybe og reflekterende samtaler finder sted vil jeg vove at påstå. Hvis det er – så gå lige et andet sted hen, for du er pisse irriterende for din ukendte biografsidemakker!

Det her med at gå i biografen alene er faktisk også et sidespor i dette indlæg. Det jeg nemlig gerne vil snakke lidt om, er de uskrevne regler, der findes, når man går i biografen. Biografreglementet om man vil.

For jo – der findes et biografreglement. Som du skal overholde. Tak.

Det er ikke fordi, jeg til daglig går og funderer dybe og underfundige tanker omkring dette uskrevne reglement. For uskrevent – det er det nemlig også. Men den anden aften i biografen fik alligevel min tanker til at vandre omkring biografregler.

Vi er alle med på de skrevne regler. Biografernes retningslinjer. De er nemme nok. Et par er som følger:

  • “Lad være med at tage dit eget slik og drikkevare med i biografen.”
    SOM OM – har du set, hvad bland-selv-slik koster pr. 100g i biografen?! Det er forrykt!
  • “Lad være med at tale i telefon eller sms’e under filmen.”
    Den er jeg faktisk med på. Når filmen starter stopper telefonen. Jeg kan sgu heller ikke BÅDE sms’e OG spise popcorn. Jeg skal bruge begge hænder til popcorn og cola, og mine fingre bliver alligevel så fedtede, at min telefon ville glide og skøjte rundt som en vandmand i en legetøjsspand en varm sommerdag. No can do.

  • “Du må ikke side med dine beskidte sko i nakken på vedkommende, der sidder på rækken foran dig.”
    Fair nok. Det ville jeg også selv synes var pisse irriterende. I det mindste lige tag skoene af ik’?

Men. Hvad med de uskrevne regler. Det uskrevne biografreglement. Som flere åbenbart ikke kender til. Lad mig oplyse jer!

  • “Hvis du ikke lægger din jakke på gulvet under dit sæde, men vælger at sidde på den så sørg for, at den ikke fylder hele din sidemands armlæn. Du er i forvejen kun berettiget ét armlæn – det hvor du stiller din cola.”
  • “Læg din jakke under dit sæde.”
  • “Skal du stjæle din ukendte sidemands sodavand, så sørg i det mindste for, at vedkommende har valgt samme slags som dig. Der er bare ikke noget værre, end at drikke Fanta når man faktisk havde lyst til en Cola.”
  • “Har du bland-selv-slik med skal dette være opbevaret i en plastikpose. Det larmer mindre end papir, og ofte kan du se igennem plastikken efter de bedste stykker, så du ikke skal rode rundt i posen med dine i forvejen fedtede fingre fra popcornene, og larme mere end højest nødvendigt. Begår du den fejl at vælge en papirspose, må du vente med at fylde din popcornsaltede mund indtil der er en scene med høj musik, eller bygninger, der bliver sprængt i luften.”
  • “Skal du på toilettet i løbet af filmen, så lad være. Er det VIRKELIG nødvendigt så sørg da i det mindste for at vælge et øjeblik, hvor du går glip af mindst muligt af filmen. Og nej – det kan man i realiteten ikke vide, hvornår er, da men normalt ikke har set filmen inden. Så.”
  • “Medmindre filmen lægger op til, at du skal grine højlydt, græde eller skrige så hold din kæft. Der er ingen, og jeg mener INGEN, der er interesseret i høre på, at du højlydt proklamerer, du synes filmen er sjov/trist/uhyggelig. Det kan vi nok selv regne ud. Vi er der.”
  • “Du skal heller ikke tale under filmen. Og gør du så forsøg da i det mindste at hviske til din sidemakker. Lavt. Men lad venligst være med at svare på retoriske spørgsmål skuespillerne i filmen stiller hinanden. Lad bare venligst være med at tale ik’?”
  • “Når filmen er slut, er der ingen konkurrencen om, hvem der kan komme hurtigst ud fra salen. Så du behøver ikke opføre dig som om de deler gratis cheeseburgere ud ved udgangen og kun har et begrænset antal. Pak dine ting sammen i roligt tempo, og sidder du inderst på rækken, så lad de forreste gå ud INDEN du masser de sørgelige rester af din popcornspand og halvanden liters sodavand forbi folk, der er ved at tage jakker på.”
  • “Tag dit skrald med ud til skraldespanden. SÅ svært er det heller ikke at rydde op efter sig selv vel?”

 

Det var mine uskrevne biografregler. Jeg er sikker på, at jeg har misset nogle. Kan du supplere? 


{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

OOTD // MANDEN PÅ MUREN

IMG_8279

Dagene flyver afsted for tiden føler jeg. Jeg er sikker på, tiden går præcis i det tempo, den plejer at gøre.Viseren på mit ur følger i hvert fald en kontinuerlig og fast rytme. Af hvad jeg kan se i hvert fald. Hverken hurtigere eller langsommere end vanligt.

Måske er det tiden lige nu. Som driller mig. Skubber til mig. Prikker til mig. Griner lettere hånligt af mig. For jeg tror, at jeg kan nå det hele på den halve tid. Det kan jeg ikke. Måske det netop er derfor, det føles som om, tiden går alt for hurtigt?

Fordi jeg prøver at nå alt for meget. De kloge hoveder, der mener, at det at gå på dagpenge er lig med slendriandri  er i hvert fald ikke så kloge som de går rundt og praler med. For der er tryk på. Der bliver givet fuld pedal. Og måske det faktisk er fordi, der er så meget tryk på, at tiden forsvinder ligeså hurtigt fra mig som liljerne i vasen på spisebordet herhjemme springer ud, og spreder deres liflige (og kraftige) duft.

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at tiden går hurtigt i øjeblikket.

IMG_8259

I går brugte jeg “arbejdsdagen” på at se på job og skrive ansøgning. Det kan virke ret intimiderende på mig. Det der med at skulle skrive en ansøgning. Konkretisere mine kompetencer. Sætte en værdi på mig selv.

Jeg tror, det er svært, fordi jeg er dårlig til at mene at min værdi er høj. Selvom jeg fra flere kanaler får bevidst, at min værdi ER høj. Igennem tidligere opgaver. Igennem studie. Men det er måske et typisk fænomen. At ens selvværd bliver slap som en regnorm når det drejer sig om at skulle sætte en værdi på det selv.

IMG_8292

Det er klart noget jeg skal blive bedre til. Altså – ikke at sætte min værdi lavt. Men at lære, at min værdi faktisk er ret fin. At jeg godt kan. At jeg dur. Så jeg vil fortsætte mine ansøgninger, og vide med mig selv, at jeg er mere end værd at ansætte! Kender du den følelse? At ens egen værdisættelse er svær at arbejde med – men man kan sagtens se værdien i andre mennesker.

IMG_8267

I går, efter ansøgningsskrivning, gik en veninde og jeg forbi den smukke væg på disse billeder. Her så jeg manden, der sidder under lampen og bliver oplyst af dens gule skær. Han sidder med en tallerken – med en steak gætter jeg på? Lidt mærkeligt. Ret fint. Så ham stillede jeg op ved siden af og blev foreviget. Det blev jeg nødt til.
IMG_8281

PÅ VISIT I KØBENHAVN, OG HVORFOR JEG ELSKER AT BO I ODENSE

københavn
{Den fine og Instagramworthy Magstræde i København til venstre, og en smuk og endeløs gang til højre}

Hej derude. Jeg er på farten i dag, og har startet min dag med kaffe og frokost med den søde blogger Mathilde. Nu sidder jeg på Uni i Kolding, hvor jeg senere skal til et Adobekursus! Det er jeg meget spændt på, og jeg glæder mig til at lære nye ting.

Jeg er ganske hjemmevant her i Kolding, da jeg har studeret de sidste tre år i byen. Det er på én og samme tid sjovt at sidde her på biblioteket igen, og virkelig mærkeligt. For jeg ER jo færdig med at studere, og har sagt farvel til uni. Så at vende tilbage til stedet som jeg har sagt farvel til er lidt ambivalent. På den måde, at jeg har haft mange gode, og spændende, timer her, men jeg er også “færdig”.

Men i dag skal det ikke handle om mine farveller. Omend det måske skal handle lidt om at sige “På Gensyn”.

Jeg kommer fra Sjælland, men flyttede til Odense for fire år tilbage. Jeg havde valgt at studere i Odense, og for mig gav det mest mening at bo i byen også. Der var også det faktum, at jeg mødte Casper og flyttede sammen med ham. Incitamentet for at flytte videre til Kolding, da jeg begyndte at studere der, var ikke eksisterende da jeg allerede boede sammen med Casper, og havde etableret en base i Odense. (Læs evt. mit indlæg om, hvordan det var at flytte alene til en by, hvor jeg praktisk taget ingen kendte).

Det betød dog samtidig, at jeg heller ikke havde (eller har) planer om foreløbig at flytte tilbage til Sjælland. Jeg ved ikke om det sker på et tidspunkt, for indrømmet, min jobsøgning har da bestemt også påvirkning på, hvor jeg/vi måske ender med at bo. Men for nu har jeg altså valgt at sige “På gensyn”, til Sjælland. Det er der faktisk flere grund til. Én af dem er, at Odense virkelig er vokset på mig.

For 14 dage siden var jeg på visit hos nogle veninder i den store by aka. København.
Jeg var inviteret til en kandidatfest hos en medstuderende, og når jeg nu ER i byen, så forsøger jeg altid at se så mange af mine venner som muligt.

IMG_7848{Ny Carlsberg Glypotek – et besøg værd er du i København}

En dag i København for mig løber derfor som regel af stablen med mig, der tager offentlig transport fra sted til sted og person til person, så jeg kan nå at få set flest muligt. Lidt stressende. Lidt presset. Men kærlighed til alle side ♥

Den lørdag for 14 dage siden var ikke ulig ovenstående scenarie. Jeg hoppede på toget tidligt (!!) og satte kurs mod byen som alle studerende får våde drømme om at have en penthouselejlighed i. Gerne omkring kastellet eller Sankt Hans Torv ikk’?

Jeg er ikke en af de personer, der drømmer om det. Og den lørdag for 14 dage siden fik mig virkelig overbevist om, hvorfor jeg elsker at bo i Odense!

Og ja – jeg ved godt, at der er MANGE flere steder at bo på Sjælland end i Kbh. Trust me – jeg har boet de steder. Og lige nu tiltaler de mig ikke, men man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt. (Hvilket in my opinion er ganske acceptabelt).

IMG_7856{Outfitbilleder i Vinterhaven i Glypoteket}

Jeg håber derfor virkelig, at jeg kan ende min jobsøgning et sted i Odense, på Fyn eller i pendlerafstand. Indtil da vil jeg nyde Odense, og det byen har at byde mig. Jeg elsker bl.a. Odense fordi;

  • Man kan rent faktisk godt betale for en lejlighed i Odense C selvom man er på SU. Bevares – andre områder og postnumre af Odense er ganske udmærket også. Hunderupkvarteret, Langelinie etc. er også steder jeg bestemt ikke ville have noget imod at skabe en tilværelse. Tæt på skoler kunne også være ganske favorabelt. Men Skibhuskvarteret kan bestemt også anbefales (jeg bor der, så det burde jeg vide).
  • De lejligheder man kan få som studerende har som ofte indbygget brusekabine. Det kom noget bag på mig, da jeg var på visit hos en veninde den dag for 14 dage siden, hvor små de berygtede og berømte københavnerbadeværelser egentlig er. Jeg blev VIRKELIG glad for vores brusekabine hjemme i Odense, da jeg så, hvordan de måtte tage bad ind over håndvask og nærmest også toilettet. Selvom det selvfølgelig kan betragtes som en win-win situation at kunne vaske toilettet af samtidig med, man er i bad. Nu skal det selvfølgelig ikke være badeværelsets størrelse det falder på, når man skal flytte, men jeg er glad for vores store 2værelses i Odense C med en fornuftig husleje OG brusekabine!
  • Odenses størrelse går, lige nu, i perfekt spænd med mit temperament. Jeg er opvokset i en lille “landsby”, hvor ALLE kendte alle. Men skulle ikke slå en skid, så vidste naboen det efter fem minutter. Man skulle helst heller ikke stikke ud fra normen, og man skulle SLET ikke tro, at man var noget! Det er jeg heldigvis vokset (nogenlunde) fra. Den der Jantelov. For den er virkelig nederen! Selvom jeg nogle gange godt kan føle, at Odense (og dens indbyggere) nogle gange har det bedst i trygge og vante ramme, så er det slet ikke i samme grad som jeg er vant til fra min fødeby. I Odense kan man nemt falde ind, og nemt skille sig ud. Man kan være sig selv, og blive accepteret.
  • Derudover så er Odense by virkelig i rivende udvikling! Det glæder mig SÅ meget. Jeg føler lidt, at jeg som tilflytter til byen, betragter Odense med andre, og mere friske, øjne end nogle af de indbyggere, der altid har boet i Odense. Det betyder også, at jeg lidt fornemmer en måske negativ stemning fra nogle af Odenses indbyggere, når der sker noget nyt i byen. Jeg støder måske nogle nu, men det er lidt som om, at Odenses indbyggere gerne vil have, at der sker noget nyt og efterspørger aktiviteter i byen. Men når der så sker noget, så er det bare ikke godt nok. Derudover kender alle odenseanere vist talemåden “der er gået Odense i den”. Aka. tingene sker ikke altid i det hurtigste tempo, og der er ingen grund for at ændre på tingene. Jeg er med på “if it ain’t broken, don’t fix it”, meeeen. Hvis Odense f.eks. gerne vil have studerende til de nye flotte faciliteter som SDU (og andre dygtige institutioner) byder ind med, og gerne vil have dem til at blive BOENDE i byen, så må byen også følge med. Her mener jeg ikke kun centrum, men hele byen. Derfor klapper jeg også i mine små donutindsmurte fingre over alle de tiltag, der sker i Odense som er med til at sætte byen på Danmarkskortet! For bare at nævne nogle få; Ny Odense, SPIS! Odense, Fra Gade til By, Cortex Park, Karrusel, Tinderbox og MANGE flere og andet. 
  • Odense rent faktisk gør noget for at forandre byens image fra en stor by til en STORBY. Ovenstående er fine eksempler. Samtidig og omvendt er jeg rigtig glad for, at gågaden i Odense er til at have med at gøre. Med det mener jeg, at der som regel er plads til, at man kan spadsere og ose i byen uden at blive skubbet og mast til. Jeg får ganske enkelt lidt midlertidig stress når jeg går på Strøget i Kbh. Men samtidig elsker jeg stemningen og følelsen af storby. Det føler jeg, at Odense er rigtig godt i gang med at blive uden, at byen taber dens hyggelig stemning og atmosfære.
  • For det er nemlig endnu en grund til, at jeg elsker Odense. Byen er SÅ hyggelig. Selvom brostenene ikke gør noget godt for høje hæle, så er de medvirkende til, at man virkelig fornemmer, hvor gammel Odense er. Og det er også noget jeg lægger vægt på ved Byen. De små stræder og gemte steder, hvor husene står limet til hinanden som folket gør på danskegulvet den første weekend på måneden hos Blomsten & Bien i Odense. De fine pastelfarver på murværket smelter mit hjerte, og de smukt bevarede bindingsværkshuse giver mig små glimt i øjnene og sus i maven over en svunden tid og en spændende byhistorie. Dét er også noget, man skal sætte pris på ved Odense. Byens historie.
  • Odense ligger derudover virkelig centralt i danmark. Lige midt imellem alting. Og selvom mange betragter Fyn, og Odense, som et “fartbump” på vejen, så er jeg nu glad for, at Odense ligger, hvor den gør.

IMG_7875

Jeg er sikker på, at jeg også vil falde til et nyt sted såfremt det bliver nødvendigt pga. job. Og hey; forandring fryder. Men det er måske netop min pointe med dette indlæg. At Odense gerne må forandre sig. Byen må gerne udvikle sig. For det fryder!

Er der nogle odenseanere derude, der kan nikke genkende til nogle af mine følelser? Eller I er måske helt uenige? 

   IMG_7911{Nederdel · Mads Nørgaard // Højhalset sweater · Zara // Sko · H&M}

PERSONLIGT INDLÆG// NOGET OM AT VÆRE FÆRDIG MED AT GÅ I SKOLE

Dette indlæg skrev jeg dagen efter vi havde forsvaret speciale og var færdige med at være studerende. For altid. Jeg har ventet med at udgive det, til jeg var parat. For det er ret personligt. Ganske grænseoverskridende. Men jeg tror, at jeg er parat nu. Måske parat til at give slip på de diffuse tanker. Her er de for dig at læse. 


 

_MG_8828{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

Fredag eftermiddag/snart aften. Jeg sidder på en café i Odense og klimprer på tastaturet. Jeg har oplevet min første dag som ikke-studerende. Måske nogle af jer følger med på snappen (jhardis) eller InstagramI så fald ved I, at jeg og min specialemakker i går tog det allersidste, endelige, afsluttende skridt på vores uddannelsesmæssige rejse. Vi fik nemlig titlen Cand.Mag. i Designledelse i går. Færdige. Prut. Bum. Ikke mere skole. Formentlig ikke i hvert fald. Jeg har ingen (foreløbige) planer om at skulle læse videre. Efteruddannelse er der sikkert nok af i erhverslivet, men jeg forestiller mig, at det slet ikke er i samme boldgade som de seneste 20 år har været. Det er absurd. 20 års skolegang. Plus minus. Når man indregner to “fjumreår” (hader det begreb – nogle gange skal man bruge lidt tid, erfaring og oplevelser på at finde ud af, hvad man har lyst til i livet. Det betyder ikke, at man fjumrer). Men. None the less. Det er lang tid i skolesystemet. I institutioner af den karakter.

_MG_8722 copy

Nu er jeg færdig. Jeg har oplevet både op- og nedture undervejs i denne rejse. Blevet slugt hel. Spyttet ud og kommet ud på den anden side alligevel. Med et par skrammer. Nogle hædersbeviser også. Kæmpet. Opgivet. Kæmpet lidt mere. Og nu står jeg her. Helt fri. Fri af undervisere. Af fagbeskrivelser. Af rigide rammer og kasser, der har til formål at indramme, uddanne, danne, institutionalisere. For det er lidt den følelse jeg sidder tilbage med. Efter alle de år. At uddannelser – i hvert fald det jeg har været igennem – opererer med rationalisering, logik, stive og ubøjelige former. Igen – det er MIN følelse.

Originalitet bliver belønnet. Såfremt det befinder sig indenfor rammerne. Indenfor undervisernes, ofte personligt influeret, rammer. Jeg føler mig lidt som en småkage, hvis form er blevet til ud fra en forhåndsdefineret form. Over mig er der blevet presset en “cookie-cutter”. En kageform som man bruger til at udstikke småkager. Kender i udtrykket brugt som metafor, eller analogi om man vil, for humane omstændigheder? F.eks. i uddannelsesøjdme. Virker en metode for én, virker den nok for alle. Derfor bruger man en “form”. En kageudstikker. For den kan snildt bruges til alle slags kagedej. Right?

Og ja. Nu sammenligner jeg mig selv med en kagedej. Lidt omsonst måske. Måske endda lidt skørt. Men det er netop min anke. At det skøre. Det uden for rammerne. Det skal stikkes ud. Stikkes ud med formen. Og således stikker kageformen utallige små kager ud. Med præcis den samme form.

Og sådan er det også lidt når man er under uddannelse. Man skal opfylde nogle målsætninger. Fagbeskrivelser. Forventninger fra uddannelsesinstitutionen. Og det er HELT okay. Jeg er klar over, at man ikke bare kan starte på en uddannelse og studere uden at skulle opfylde nogle krav. Opfylde nogle betingelser og derved kunne sættes på en skala. Sættes i system. For at kunne overholde ro og orden. For at andre kan bevare overblikket over massen. Over os. Sammenligne for at kunne finde et gennemsnit. En norm.

Men afstikkerne? Hvad med dem? Hvad med de mennesker, hvor kageformen ikke kan bruges? Hvor kagedejen smuldrer, hver gang “udstikkeren” prøver at stikke ens og homogene kager ud.

Det er her, at jeg især, efter alle disse år som deltager i uddannelsesinstitutionernes prædefinerede rammer mangler en forløsning. For skal man så bare droppe at deltage, hvis man ikke altid “passer ind”? Hvis man nogle gange tænker anderledes? Vælger andre veje. Ikke tilhører normen? Hvis dejen nogle gange smuldrer fordi kageudstikkeren tvinger sig selv igennem den bløde overflade?

Kan I følge min tossede sammenligninger her?

Det er nu heller ikke fordi, jeg ikke selv har higet efter at passe ind. Og det skal man da også til en vis grad. For der ER nogle rammer, der skal overholdes. Nogle fagbeskrivelser, der skal opfyldes. Man kan ikke bare lave sine egne regler når det drejer sig om institutionernes forhold. Der SKAL være et sammenligningsgrundlag. Et udgangspunkt. Et kvalitetstjek. Nogle gange kunne jeg blot ønske, at det ikke kun var kvaliteterne fra mål- og fagbeskrivelsen, der skulle valideres.

Hvor end vi færdes bliver vi målt og vejet. Nogle gange bliver vi vejet for lette, og bliver ekspederet videre. Andre gange rammer vægten præcis. Det jeg måske egentlig mener er, at jeg mangler originaliteten. Og såmænd måske ikke dén. For jeg synes faktisk, at der findes mange originale(r) mennesker derude. Mange, hvis facon ALDRIG ville kunne findes som en præfabrikeret udstikker. Det er måske mere rummet til dem der mangler. Forståelsen. Fra andre omkring dem.

På én og samme tid føler jeg, at vi gerne VIL skille os ud. Vi vil gerne være unikke. Det er en diffus blanding af at ville være speciel, men samtidig gerne vil accepteres af andre.

Det er altså heller ikke fordi, jeg skal få det hele til at lyde helt forfærdeligt. Jeg elsker jo min uddannelse! For pokker alle de fag, hvor jeg sluger vores pensum med hud og hår. Måske er det her bare min måde at forstå og reflektere over, at nogle fag dem forstår jeg bare ikke. Og det er måske heller ikke meningen at jeg skal det. Kunne forstå alting. Måske det er meget sundt, at man ikke altid har alle svarene? At man ikke altid passer ind i “cookie-cutteren”. Jeg ved det ikke. Men nu er jeg i hvert fald færdig. Kagen er bagt, og nu skal den smages på! Ude i det “virkelige” liv.

Nu tror jeg, at jeg skal finde ud af, hvor JEG på én og samme tid passer ind og skiller mig ud. Giver det mening? Jeg er ikke helt sikker på, at det gør for mig. Men måske er jeg ikke den eneste, der sidder med disse diffuse og sammenfiltrede tanker og følelser. Jeg er sikker på, at jeg med tiden nok skal finde hoved og hale i det hele. Lige nu er jeg bare færdig. Lidt lykkelig. Og lidt bange.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }