MINIMALISTIC MESS PÅ DINE VÆGGE

Minimalistik rod. Det er et oxymoron. To begreber, der synes absolut kontrære, men som sat sammen skaber en helt ny forståelse. Og denne forståelse kan du hænge på din væg.

Lyder det lidt skørt? Det er det slet ikke. Jeg taler selvfølgelig om minimalistisk rod til dine vægge. Lyder dét skørt? Så læs endelig videre og bliv udredt!


Skærmbillede 2015-04-25 kl. 20.28.28


Bag Minimalistic Mess står nemlig en person. Kathrine. Der hjælper med at få dine bare vægge til at blive fyldt med minimalistisk rod. Og hvem vil ikke have enkelt rod på sine vægge?

Kathrine er, udover at være en god veninde og medstuderende, en fantastisk kunstner, der endelig og langt om længe har fået sin webshop op at køre, hvor hun sælger sine æstetiske tegninger, grafiske illustrationer og fotografier. Det er lige netop derfor du kan hænge minimalistisk rod på dine vægge. Kathrine skriver selv om sit arbejde, at hun elsker det simple og dette udtrykkes klart igennem hendes værker. Samtidig er hun dog lidt af et rodehoved når hun arbejder. Det må være igennem rodet at enkelheden opstår. Jeg er vild med hele Kathrines inspirerende univers, der på én og samme tid, er fyldt med kruseduller, rod, forstyrrelser, larm, stilhed, enkle linjer og ren og skær skønhed.


Jeg har faktisk allerede to værker hængene af Kathrine. IMG_7286Nemlig den fine tegning af New York og det smukke kort med muffins, der hænger lige nedenunder. Jeg elsker begge tegninger meget, og de hænger lige ved mit skrivebord, så jeg kan nyde dem hver dag. Kortet med muffins har jeg fået til en fødselsdagsgave, men illustrationen med New York har jeg altså helt selv finansieret.


Priserne på illustrationerne spænder fra 50kr for en A5 størrelse til 250kr for en A3 størrelse, hvilket jeg synes er rigtig billigt – især taget i betragtning af, hvad folk ellers forlanger for plakater og diverse til væggene. Jeg er tæt på hele tiden at bestille nyt til vores tomme væg herhjemme – jeg elsker alle værkerne! Jeg kan hvert fald anbefale dig at slå et smut forbi Kathrines webshop lige her og måske blive ligeså fristet som jeg. Du kan også følge Minimalistic Mess på instagram, hvor du kan komme lidt bag om stregen, og se hvordan nogle af Kathrines værker kommer til live.


Jeg vil lige skrive, for god ordens skyld, at dette indlæg ikke er sponsoreret. Hvor meget jeg end ville ønske det var! Kathrine ved faktisk ikke selv, at dette indlæg bliver udgivet. Jeg synes bare, at hendes dragende arbejde fortjener lidt opmærksomhed.

1 reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] du huske dette indlæg  omkring Minimalistic Mess til dine […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *