Archive for category: SKRIVERIER

Kan i mærke det? Der kommer mere og mere hverdag, liv og personlighed herind? Jeg elsker det, og jeres respons er også positiv. Tak!

I dette indlæg vil jeg deraf snakke lidt om held. Jeg vandt nemlig en konkurrence på Facebook i mandags. Jeg vandt den lækre cardigan som I kan se på ovenstående billede. Den er SÅ dejlig at have på, og selvom det næsten er lidt for varmt endnu i vejret, så har jeg haft den på hele dagen i dag. Jeg har nægtet at tage den af, hah!

Det skulle vise sig, lille som verden (og Odense ofte) nogle gange er, så kendte jeg den ene af konkurrenceafholdelsens ophavsmænd. Eller kvinder rettere sagt. For det er nemlig to kvinder, der står bag virksomheden Noble Threads, hvis Facebookkonkurrence jeg vandt.

Da jeg læste engelsk (jeg har en bachelor i engelsk og designkultur), var jeg både faglig og social tutor for de nye studerende. Jeg var derfor med til at arrangere rustur, sørge for intro af uni og det generelle studieliv, og i det hele taget vejlede. Én af disse studerende, Tine, har altså efterfølgende startet virksomheden Noble Threads (sejt!) med en anden, og det var oplagt at tage en kop kaffe sammen over udvekslingen af min præmie!

Det er ikke særlig tit jeg vinder ting. Jeg har engang vundet en hårfarve. Der var også dengang, hvor jeg vandt et sæt tøj fra bloggen S-U-S. Den eksisterer ikke længere, men bestod dengang af to piger, hvoraf den ene har fortsat på en madblog lige her. Jeg vandt også engang en hel kasse med produkter fra Oriflame hos “Rockeren“. Og nu denne cardigan. Så I kan nok se, at det bestemt ikke er fordi jeg er den store kaninfod! Er troen ikke, at de bringer lykke?

Uagtet, så er jeg ikke den store lykkens pamfilius når snakken drejer ind på konkurrencer. Jeg ved heller ikke, hvor meget fidus jeg altid har til de alskens konkurrencer, der foregår på Facebook. Halvdelen er jo scams, hvor Facebooksiderne er falske og konkurrencer ligeså. Så jeg deltager nok heller ikke i særlig mange konkurrencer. Det kan selvfølgelig også have indflydelse på, hvor mange konkurrencer man vinder… Ahmen.

Nu vil jeg få samlet mine pakkenelikker og komme ud ad døren. Jeg skal til er møde i den forening, jeg har arbejdet frivillig hos de sidste to-tre år. Jeg er normalt afsted hver torsdag og arbejde frivilligt, hvor jeg underviser. I aften står den dog på møde, hvor vintersæsonen skal planlægges.

Og forresten! På min snapchat spurgte jeg, om der var stemning for, at jeg viste mere træning. Det var der mange af jer, der responderede på, så i morgen kan I følge med på snapchat, (jardis), hvor jeg tager jer med til en omgang træning! Som nogle af jer måske ved, så træner jeg meget styrkeløftpræget, hvorfor min træning ikke ligner den gængse motionisttræning. Så hop med over på snappen, og se, hvilke øvelser og hvor mange kg jeg træner med! God torsdag aften!

holdt ferie. Og det har faktisk været lidt stressende. Ser I. Jeg befinder mig i en ond cirkel, hvor jeg vil gøre alt for at slappe af. Med det resultat, at jeg stresser enormt meget over at skulle slappe af. Hvilket selvfølgelig betyder, at jeg IKKE slapper af. Kender I det?

Jeg er et mennesker, der er dårlig til at lave noget. Jeg brokker mig altid overfor mig selv, at jeg laver for mange aftaler, og har for mange bolde i luften, men i virkeligheden bekommer det mig ganske fint. Det der med at have noget at se til. Hvis ikke jeg SKAL noget, så findet jeg på noget at lave. Jeg er ikke særlig god til ikke at have opnået ET eller andet i løbet af en dag. Om det så er en lille ting. Så længe jeg har haft det i mit hoved, at det skulle jeg gøre, så skal jeg også gøre det.

Og så er jeg egentlig ganske tilfreds. Men det er med at bruge en hel dag på ikke noget. Det dur jeg ikke til.

Jeg havde en lørdag for ca. en måned tilbage, lige efter jeg var startet i job, hvor jeg havde noget så grusomt ondt i hovedet. Jeg har tidligere døjet med migræne, og dette tangerede i høj grad derhenad.

Mine øjne skyede lys, og lyden fra en stol, der blev rykket ud fra bordet skar i mine ører.

Jeg vågnede og havde det sådan. Hvilket betød, at jeg stod op, spiste morgenmad, og lagde mig direkte tilbage under dynen igen med nedrullede gardiner. Jeg vågnede igen ved 14tiden, hvor jeg spiste lidt igen, og så sov jeg ellers videre. Indtil kl. 18, hvor jeg endelig kunne holde ud at være i rum sammen med andre end vores to hunde, der sympatisk havde tilbragt hele deres dag sammen med mig i dynerne. Det er sådan noget de gør de to puttehunde. Og det får de bestemt lov til. Men det er vist et helt andet indlæg, hah!

Men min pointe med at fortælle om denne dag er, at jeg HADER sådanne dage. Endda selvom jeg overhovedet ikke havde andre valg i dette tilfælde. Men en hel dag under dynerne uden noget som helst udrettet. Det er jeg virkelig ikke særlig god til at håndtere. Jeg får simpelthen stress af ikke at lave noget. Skørt? Ja!

Og alligevel giver det lidt mening. For jeg tænker nemlig på alle de ting jeg KUNNE have nået i den tid jeg ikke “laver” noget. Og jeg stresser derfor ligeså meget over alt det jeg i mit hoved mener jeg ikke når.

Så jeg er dårlig til at håndtere ikke at lave noget, hvilket bevirker, at jeg er dårlig til at slappe af. Rimelig dårligt udgangspunkt for en ferie right?

Jeg kan endda stresse over ikke at kunne nå at slappe af! Det er HELT skørt. Jeg kan på forhånd stresse over, hvis jeg f.eks. har en uge, hvor jeg ikke har et ledigt øjeblik til at lave intet i. Samtidig stresser jeg over det øjeblik, fordi jeg stresser over alle de ting jeg kunne lave!

Og her er det vigtigt at understrege, at jeg stresser over de ting jeg KUNNE lave. Ikke de ting jeg BURDE lave. For de er som regel planlagt, hvornår og hvordan. Næ det er alle de ting, der er knapt så vigtige. Som at omplante min Monsteraplanta. Det har jeg ikke fået gjort endnu, trods jeg har en ny krukke stående allerede. Men det er vel for pokker ligegyldigt om det bliver i dag eller i morgen.

Ifølge min hjerne er der dog åbenbart vældig stor forskel, og det er sådanne petitesser jeg stresser over når jeg har ledige øjeblikke. Og de ledige øjeblikke stresser jeg også over.

Denne ferie har derfor budt på et par udfordringer lige på denne front. Ahem. Det har helt sikkert også noget med omstændighederne at gøre. Fordi jeg netop holder ferie herhjemme. Og altså ikke ligger på en eller anden sydhavsø, eller står foran Big Ben.

Herhjemme bliver jeg lettere konfronteret med de ting, jeg har på min imaginære to-do liste.

Men jeg har beslutte at forsøge at give slip denne uge. Nu har jeg holdt én ferie af mine to uger. Denne er min anden, og jeg har altså besluttet at give slip på stresset. Både stresset over ikke at kunne “nå” at slappe af fordi jeg så gerne vil udrette og krydse af på en eller anden ligegyldig liste, men også stresset over netop den liste. Skyd hul i den liste.

Det gjorde jeg faktisk allerede i går, hvor Casper og jeg kl. 17.00 rullede gardinerne HELT ned, slukkede alt lys i lejligheden, og satte os til at se hele 6. sæson af Game of Thrones. Hva’be’har’!

Jeps. Du læste rigtigt. HELE 6. sæson. Vi er to binge-watchers herhjemme, og havde allerede besluttet, at vi ville vente til hele sæsonen var ude før vi ville se nogle afsnit. Og så har vi ellers bare ventet på det rette tidspunkt for at se 10 afsnit i en køre.

Men der er jo, true be told, aldrig noget rigtigt tidspunkt til det, hah! Så vi satte os sgu bare i går imellem dynerne, og en blæser for fuld drøn kørende lige op i vores ansigter, og så slappede vi ellers af! Jeg lod endda min telefon være imens! Jeg er ellers eminent til at køre “to-skærme-systemet”, hvor både tv/iPad og en telefon er i brug på samme tid.

I går gav jeg mig dog helt hen til seriens dragende skørhed og “hvem er nu dét?” sætninger. Man skal holde tungen forholdsvis lige i munden for at følge med, men det gjorde vi altså i godt og vel 10 timer i går. Kun afbrudt af en “jeg laver lige en panini“-pause. Og det går vel nok lige?

Så ja. Denne ferieuge er skudt i gang! Har I ferie nogle af jer? Skal I ud at rejse, eller har måske været?

Mest af alt, at jeg gik på ferie fra job i torsdags, og simpelthen har holdt næsten helt fri fra sociale medier. De af jer, der følger med på snappidisnappen VED, at helt stille har jeg heller ikke været. Men både bloggen og IG har ligget ret stille. Jeg har heller ikke læst særlig mange andre blogindlæg. Jeg har egentlig bare holdt lidt fri.

Og hvorfor nu i grunden det? Når jeg i tide og utide påstår, jeg elsker sociale medier og min færden på dem.

Jo det er der nemlig flere grunde til. Jeg tog for det første på et virkelig spontant visit hjem til mine forældre her i weekenden med overnatning. Og når jeg er hjemme hos dem, forsøger jeg at være lige her. Sammen med dem. Jeg nåede endda også på de korte 24 timer det vel blev til hjemme hos dem at se min mormor og morfar, der selv kom på overraskelsesvisit. Og jeg nåede at kramme en masse hunde hjemme hos mine forældre. Er det gået nogens næse forbi, så opdrætter de nemlig hunde. Af samme race som jeg selv har.

Så der er altid liv og glade dage hjemme hos mine forældre.

Udover at være optaget af glade og dejlige familietimer, så er jeg desværre også optaget af de knapt så rare stunder i øjeblikket. Flere familiemedlemmer er nemlig ret syge, og det er svært at håndtere.

Så det går der selvsagt nogle ressourcer på. At snakke om, ikke at snakke om, at snakke med, tænke på, sende tanker afsted.

Og det er egentlig ret personligt. Endda privat. Derfor vil der formentlig heller ikke blive talt i detaljer om det herinde. Også for at respektere min familie og deres privatliv. Nu er det jo ikke dem, men mig, der har valgt at udbasunere livet på det store og uendelige internet.

Men det korte af det lange er, at der altså sker en masse bag kulisserne lige nu. Og det skal jeg på en måde finde ud af at få bragt herind på en sober måde. For det kan jeg mærke hjælper mig. At få det ud af kroppen. Igennem fingrene og ned i tasterne. Det er min form for terapi om man vil. Og de sidste par dage har det desværre fyldt lidt mere.

Så ja. Nogle vigtige mennesker i mit liv er syge. Og de skal helt sikkert nok få det godt igen. For det værste er (7-9-13) overstået og nu venter kun en proces med helbredelse og bedre timer.

Det gør det dog ikke altid nemmere. Men så ved I i hvert fald, hvorfor der har været en lille, stille periode herinde.

Det har også været vanskeligt for mig at formidle omkring det herinde. For hvordan gør man lige det? På den fin, respektfuld måde. Hvor jeg samtidig får fortalt det jeg gerne vil. For det ER alvorligt. Og det fylder i mit sind. Så helt at undlade nogle linjer om det herinde ville for mig være helt forkert.

Det håber jeg, er lykkes bare lidt i dette indlæg. Måske der kommer mere. Måske det bare bliver ved dette. Jeg ved det ærlig talt ikke endnu. Men det håber jeg også er okay.

Jeg sidder i øvrigt på Nelles og skriver. Deraf billedet til dette indlæg. Her er ro og wifi. Hvad mere kan en blogger ønske sig?