5 gode grunde til, at det er okay at hate på Valentinsdag

/0 Comments/in , , /by

Der er ingen Tueday Talk i dag. Der er til gengæld fem virkelig fine grunde hvorfor, det er helt okay at hate lidt i dag; 

Det er for det første slet ikke en ægte helligdag. Altså forstået på den måde, at jo jo, der er vist nok den historie med ham hr. Valentin der, og noget om en ulykkelig kærlighed. Men come on! Det er jo ikke en befrielsens dag! Det skulle da lige være en befrielse for din ellers normalt ret trivielle og endda dovne kæreste, der vist nok alligevel hjalp med opvasken i sidste uge. For i dag er han sgu sød, sjovt nok, ret sød.

Det er en opreklameret dag, skabt af geniale markedføringsmennesker, der helt sikkert enten A) arbejder indenfor chokolade og/eller blomsterindustrien eller B) har haft så elendige parternere selv, at de måtte opfinde en (inter)national dag, kun for et være sikre på at få blomster i hvert fald én gang om året.

Hvis du har en kæreste, skuffer han helt sikkert. Fordi du selvfølgelig havde forestillet dig, at han ville fri til dig i dag. Mindst. Det kan godt være du aldrig nogensinde vil indrømme det. Heller ikke overfor dig selv. Men jeg er selv en kvinde (så godt som i hvert fald), så jeg VED hvordan vores fucked up hjerner fungerer. Lad nu være med at benægte det. I det mindste indrøm, at du havde forventet (mindst) et dusin røde roser. Og du fik en skallet buket fra Netto, fordi du selv mindede ham om, at det vist nok var noget med, at det var en eller anden kærlighedens dag i dag.

Hvis du ikke har en kæreste, så behøver du ingen yderligere grund for at hate på Valentinsdag. You go ahead and hate away.

Hvis dit forhold ikke kører så godt for tiden (har vi ikke alle haft de dårlige perioder), så bliver du virkelig mindet om det i dag. Eller hvis I har forskellige forventninger til dagen i dag. Så kan sådan en ellers normal tirsdag virkelig få en anderledes udgang end tiltænkt! Det er bare pisse nederen at blive mindet om, hvor lykkelige alle andre er, hvis man selv lige har haft et kæmpe skænderi med sin kæreste.

Hvad skal der så ske nu?

/2 Comments/in , , /by

Måske du har lagt mærke til det? Stilheden herinde. Det har ikke været med vilje. Det har heller ikke været med uvilje. Jeg er nok bare et sted i mit liv lige nu, hvor jeg skal finde et nyt sted at finde balancen. Og hvor mange faktorer i mit liv skal det samme.

Som bloggen.

Ikke at jeg slår op med bloggen. Eller at den slår op med mig.

Men jeg tror, at der kommer til at ske nogle ændringer rent indholdsmæssigt herinde. Ikke de store drastiske ændringer. Men måske bare nogle mere ærlige indlæg faktisk. Nu er det ikke fordi jeg har løjet for nogle herinde. Det lyder så dramatisk. Men jeg vil bare gerne være mere mig selv.

Jeg er igang med at finde ud af, hvem JEG i grunden er. Sådan en proces bliver igangsat per automatik, når man bryder op med et menneske man har delt de sidste seks år af sit liv sammen med.

Den proces er også ret nice faktisk. Jeg er glad for det. Jeg har fandme også været ulykkelig. Det sir’ jeg dig. Jeg har tudet. Spist is. Druknet mine følelser i slik og dårlige serier. Men jeg er bare ikke typen, der kan leve i ulykkelighed. Der dyrker den. I hvert fald ikke i længere perioder.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig er ked af det. Alt andet ville være mærkeligt. Men jeg er også glad. Eller i hvert fald ved at blive det igen. Jeg har i lang tid haft en tendens til at prioritere mange andre mennesker og ting højere end mig selv. Jeg har ikke tænkt på mig selv, og hvad jeg rent faktisk har lyst til.

Det kan jeg mærke, at jeg gør nu. Ikke kun pga. at jeg er alene sådan rent fysisk meget af tiden. Men også fordi jeg bruger meget tid på rent faktisk at reflekterer over, hvad jeg gerne vil. Hvad jeg føler. Og hvorfor. Jeg nyder tiden alene lige nu. Jeg nyder, at gå en tur alene for mig selv. Jeg nyder bare at være.

Kærligheden forsvinder selvfølgelig ikke bare sådan lige. Det gør den nok aldrig. Den forvandles formentlig til en anden form for relation. Seks år er alligevel lang tid at dele med et andet menneske. Og det er ikke kun pga. min solostatus, der gør, at jeg bruger meget tid på at tænke over tingene. Andre ting spiller også ind her.

Jeg tror, at det her er sundt for mig. Selvom det gør pisse ondt nogle gange.

Men altså. Det er derfor der har været stille herinde. Fordi jeg har brugt tiden på at tænke. Og på at leve også faktisk. Men det fortæller jeg mere om senere.

Må du have en god lørdag aften. Jeg sidder i toget på vej hjem fra et familiebesøg på Sjælland. Et lynvisit. I morgen starter søndagen med en brunch sammen med en god veninde. Hold kæft jeg glæder mig!

Tuesday Talk | Kathrine Puck

/0 Comments/in /by

Det er jo tirsdag, hvilket herinde betyder et online interview med en anden blogger. I dag skal vi lære smukke Kathrine Puck at kende. Hun blogger på hendes blog, under samme navn, og selvom hun ikke har blogget i flere år, så har hun hurtigt formået at stadfæste sig som en dygtig blogger. Læs endelig videre her (hun fortæller bl.a. noget RET sjovt om mayonnaise), og lær hende bedre at kende. Jeg er sikker på, at du også vil nyde at læse hendes indlæg på hendes blog lige her. 

First The Basic
Navn: Kathrine Puck
Blog: www.kathrinepuck.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Mit livs største vendepunkt var den dag jeg opdagede at jeg var syg, alvorligt syg med en kronisk invaliderende sygdom. Det rystede mig til jeg nærmest var i trance det første år af mit liv med diagnosen sclerose, jeg havde en følelse af at være ” gået til spilde “og at jeg mistede alle mine fremtidsdrømme.

Men al min frygt blev gjort til skamme og i år er det næsten 13 år siden jeg blev diagnosticeret.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Når jeg bliver stor vil jeg være professionel fotograf, rejse verden rundt med mit kamera og opleve dens forunderlighed igennem min linse.

Hvad er dit største talent?
Mit største talent er forhandling. Jeg kan ” prutte ” enhver garvet gadesælger i bund med prisen og går ofte fra en rasende/ frustreret eller grinende sælger. Jeg elsker det og ser det som en udfordring!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Man skal ikke tro man er noget..” Jeg har ikke et gran af jantelov i mig, er aldrig fordømmende og hader hvis andre er.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg vil fortælle mit 15 år yngre jeg at jeg skal følge mit hjerte, sæt klare grænser samt at det altid er okay at sige nej. Grænsesætning vil styrke dit eget værd og du vil føle en stor styrke i at kunne sige fra.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mine børn og blomster

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense er skoven ved Fruens Bøge, så smuk på enhver årstid hvor jeg elsker at gå ture med min familie i de grønne skove eller dyrke motion.

Jeg kan ikke lide….
Kaffe! Det er faktisk ikke det nemmeste ikke at kunne drikke kaffe som sygeplejerske eller det faktum at samtlige af mine veninder og mine familiemedlemmer er kaffeelskende. Jeg har da også investeret i en kæmpe espressomaskine og kan lave alverdens kaffe til perfektion, men drikke det det gør jeg ikke!

Din største guilty pleasure?
Min største last er faktisk mayonnaise, jeg ELSKER det men spiser ikke hvilken som helst mayonnaise. Jeg kører gerne rundt til bestemte butikker kun for at købe min økologiske variant. Desværre må jeg sige at jeg spiser meget af det og bliver aldrig træt af det…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I weekenden bruger jeg min tid på at være sammen med mine børn, mand, familie, venner og dejlige veninder. Jeg elsker at lave en skøn brunch i weekenden sammen med min familie, sidde og hænge over avisen i lang tid og pludselig er halvdelen af dagen gået. Jeg nyder at gå ud at spise, gå til koncerter og i biografen. Men jeg er også ret stor fan af at flyde i sofaen viklet ind i mine unger mens vi ser Netflix og propper ostepops i hovedet.

 

Tusind tak til dig Kathrine for at ville være med!

Mine nye møbler

/2 Comments/in /by

Sådan et break-up efterlader en masse tomrum. Ikke kun mentalt, men bestemt også fysisk. Da Casper flyttede ud var der lige pludselig en masse tomme pladser i lejligheden. Hvilke var ret åbenlyst nu han havde fået mange af møblerne med. Bl.a. seng, sofa og sofabord. En ny seng var derfor ret nødvendig for at mig anskaffe. Jeg kunne måske godt have ventet med sofa og sofabord, men det nemmeste var altså bare at købe det hele på én gang, og få alt møbeludpakningen overstået i stedet for at trække det over en længere periode.

For at se hele den her situation fra en lys side, så er en af fordelene, at jeg nu kan få lov til at købe præcis de møbler, jeg gerne ville have. Jeg kan indrette lejligheden præcis som jeg gerne vil have den. Selvom den umiddelbare årsag til at få nye møbler ikke er særlig fed, prøver jeg virkelig at se fordelene ved det.

Så jeg raidede IKEA i starten af januar. For ja – jeg er en IKEA-kinda-gal. Især når jeg ikke har planlagt de økonomiske udskejelser til nye møbler. Og heldigvis laver IKEA ofte nogle ret smukke møbler, hvis designs jeg synes er virkelig fine.

Jeg købte den fineste sofa, der minder mig om udseendet på et Wegnermøbel. Selvfølgelig til en del mindre penge end en faktisk Wegner! Og selvom jeg som designuddannet virkelig har det stramt med møbelkopier, så er det heldigvis okay at finde inspiration fra de store klassikere. Præcis som highstreetkæder gør det i tøjbranchen.

Sofaen er noget mindre end den, der stod her tidligere, og selvom det ikke er en “flydersofa”, så kan jeg sagtens flyde i den, hah. Uden problemer endda. Samtidig er den virkelig god at sidde i, hvilket må være et succeskriterie for en sofa ikke?

Sofabordet er fra Sinnerup, og det er faktisk sat ned lige nu. Det kom i både sort, hvid og den grå farve som jeg valgte. Valget faldt på det grå, da det hvide hurtigt ville få mærker (i min verden i hvert fald), og det sorte blev lidt for mørkt til min smag.

Sengen gider jeg altså ikke dele billeder af herinde. Sådan en tænker jeg, at I godt ved, hvordan ser ud.

Piger med Pistoler // Månedens playliste

/0 Comments/in , /by

Så damer (og drenge – jeg ved, at I læser med derude), her kommer denne måneds playliste fra min Spotify. Jeg sprang sgu konceptet over i december og januar. I december mest fordi min playliste seriøst kun bestod af julesange. Jeg tænkte, at jeg ikke ville belemre jer med flere af den slags lige den måned. I januar har jeg ikke hørt særlig meget musik. Mest tudemusik for at være ærlig. Et kærestebrud lægger ligesom lidt op til, at jeg skulle høre ALT med Adele i hvert fald. Så den måned sprang jeg altså også lige over. Selvom jeg skam har en playliste perfekt til, hvis du og din kæreste lige er gået fra hinanden. Sig til, hvis jeg alligevel skal dele den herinde.

Anyways. Denne måneds playliste er ret influeret af en masse female power! Derfor starter den selvfølgelig også med Flødeklinikkens “Piger med Pistoler”, som også er titlen på denne måneds playliste. Playlisten er fyldt med en masse gode sange fra kvindelige musikere, der lige giver et selvtillidsboost efter sådan et break-up. Det er ligesom tiltrængt ikke? Hele februar vil, som tidligere skrevet, have temaet “en ny begyndelse” på alle mulige områder. Jeg husker og bruger også stadig mit udvalgte ord for året. Det kan du læse om i dette indlæg. Du kan sagtens stadig nå at vælge dit eget ord, der skal guide dit 2017.

Jeg kommer til at høre en masse musik dette forår, for jeg skal arbejde til mange koncerter de næste to måneder. Faktisk hver weekend kommer jeg til at høre livemusik. Det er nu ret fedt, at det er en stor del af mit arbejde. At lytte til musik. Det er selvfølgelig ikke alt sammen, jeg er lige vild med, og jeg ved allerede nu, hvilke koncerter jeg glæder mig mest til at være på arbejde under. Kunne I egentlig tænke jer at høre mere om, hvad jeg egentlig laver til sådan en koncert?

Nu vil jeg efterlade jer med denne playliste, og selv smutte videre. Jeg skal mødes med en veninde for at drikke vin og bitche. Det bliver en god lørdag aften. I må have en skøn aften derude ♥

En ny begyndelse for mig

/20 Comments/in , , /by

Nå venner. Det her indlæg kommer nok til at forklare mit mere eller mindre fravær på bloggen/Instagram i januar måned. I hvert fald i starten af måneden. Det kommer også til at forklare, at livet ikke altid er, hvad det ser ud til. Og så kommer det ikke mindst til at forklare, hvorfor jeg har købt nyt, nyt, nyt hele denne måned.

Sagen er nemlig den, at jeg lige nu står overfor en ny begyndelse i mit liv. Et begyndelse, hvor jeg er alene.

Casper er nemlig flyttet ud af vores tidligere fælles hjem over nytår, og vi har besluttet at gå hvert til sit. Det lyder så koldt og business-agtigt, når jeg skriver det på den måde. ”Vi går hvert til sit”.

Sådan føles det ikke skulle jeg hilse at sige. Altså koldt. Det føles alt andet måske. Trist, forvirrende, komplekst.

For det er jo ikke sådan, at livet er sort og hvidt. Det har mange forskellige nuancer. Ligesom det er mange forskellige faktorer, der gør, at Casper og jeg har besluttet, at det lige nu er bedst, at vi ikke er sammen.

Vi er ikke sure på hinanden. Der er ingen hard feelings. Det er bare en beslutning om, at vi begge fortjener at være så lykkelige som vi overhovedet kan blive. Og vi blev desværre til sidst i tvivl, om vi var lykkelige sammen. Og det er intet forhold tjent med. Det er ingen mennesker tjent med. Så i stedet for at blive sammen og være i tvivl, om vi ville være lykkeligere hver for sig, tog vi beslutningen om at gå hver for sig. Ellers forsvinder den tvivl aldrig.

Selvom jeg måske formidler det ret ukompliceret her, så har det været meget kompliceret. Igen – livet er ikke kun sort og hvidt.

Så januar er gået med at få delt vores ting op, at Casper er flyttet ud, at jeg har købt nye møbler, og på at spise en masse comfort food og se en masse dårlige serier. Det har ikke været og er ikke let. Men efter seks år sammen, er dette det rigtige for os begge.

Så det er også den primære årsag til, at mit arbejde med bloggen ikke har fået særlig meget opmærksomhed. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til det. Ligesom jeg heller ikke har trænet næsten hele januar. Jeg nåede lige at træne en gang i går, men ellers har træningen hele januar stået stille. Jeg kunne ikke overskue det. Generelt har det været en overvindelse for mig, hver gang jeg har skulle ud af døren den sidste måned. Med undtagelse af mit arbejde hos Kansas City. Det har været et fast holdepunkt, der har holdt mig i gang den sidste måned.

De sociale medier portrætterer ikke altid virkeligheden. Og jeg har virkelig heller ikke haft nemt ved at være online den sidste måned. Den første uge af januar var jeg næsten også offline. Jeg orkede det ikke for at være ærlig. Jeg orkede ikke at skulle smile, jeg orkede ikke at skulle lade som om alting var okay. For det var det ikke. Det er det stadigvæk ikke. Men nu har jeg fået det lidt mere på afstand, og nu kan jeg åbne lidt op omkring det. Uden at tude. For selvom det måske nok er den rigtige beslutning, så er det utroligt svært at sige farvel til et menneske, som jeg gennem de sidste seks år, har haft så tæt en relation til. Selvfølgelig kan vi stadig snakke sammen, men for at komme videre begge to, prøver vi faktisk ikke at snakke så meget sammen mere. Det nytter ikke rigtig noget. Der er jo stadig mange følelser, der for mig endnu er uklare. Dem skal jeg prøve at finde ud af, og det tager bare tid.

Jeg har været meget ulykkelig i januar. Jeg er det stadig til dels. Det er måske bare ved at ændre sig til en anden følelse. Jeg ved det faktisk ikke lige nu. Det er måske også fordi, der er nogle familiære problematikker jeg oplever samtidig. Det er ikke noget jeg kan komme ind på i dette indlæg, for det er stadigvæk for tæt på. Men måske senere, når også det er kommet på afsted.

Jeg har brugt lang tid på at fatte mod til dette indlæg. Jeg ved ikke om det har været nødvendigt. Om det overhovedet er så forfærdeligt at dele. Det har bare været en hård ting at dele i mit privatliv. Det er bare aldrig sjovt at skulle fortælle folk, at man går fra hinanden. Vel?

Men altså dette er i hvert fald en forklaring på, hvorfor jeg har været lidt stille herinde, hvorfor jeg har opdateret alle mine møbler og hvordan mit liv sagtens kan være meget mere, end hvad jeg vælger at dele online.

Det her er en ny begyndelse for mig. Selvom det ikke altid er lige fedt, så kan jeg mærke, at det er godt for mig. I februar vil jeg derfor også fokusere på nye begyndelser herinde på bloggen. Jeg vil dele gode tips til, hvordan du kommer i gang med at træne efter en lang pause, hvordan du starter gode og sunde vaner, hvordan du starter på en frisk. Februar bliver altså mit januar. En ny start på ikke kun et nyt år, men også en ny periode af mit liv.

Tuesday talk | Regnbuemor

/2 Comments/in , /by
Tuesday Talk er godt oppe at køre igen, og jeg vil som altid gerne dele bloglove til andre bloggere. Sidder du derfor selv og er blogger, eller kender du én god blogger, der endnu ikke har optrådt i denne føljeton, så send mig en mail eller stik til den gode blogger og få vedkommende til at sende mig en mail. Det foregår på jeanette@letsblogsomeshit.dk. 
Jeg har efterhånden haft mange bloggere med i Tuesday Talk, hvor de bliver interviewet. Du kan finde dem alle lige her. I dag skal vi lære Sophie bedre at kende;

Jeg oprettede oprindeligt bloggen som en gave til mine børn, og for at vise omverdenen, at vi var en hel almindelig familie med mor, mor og børn. Vi viser familielivet på godt og på ondt -uden at tegne et rosenrødt billede. Det er en slags allround blog, fordi den viser alt fra familieliv og oplevelser til kreative sysler og temafester.

First The basic

Navn: Sophie
Alder: 36 år
Blog: regnbuemor.dk
By: Odense

 
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Helt klart at blive mor til mine fire dejlige børn på 8, 6 og 2 x 3 mdr. Livet bliver jo markant anderledes, når man pludselig har ansvaret for fire små verdensborgere, som man skal forme til at blive store, lykkelige mennesker.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er sygeplejerske af uddannelse, men kunne jeg have valgt om, ville jeg have læst til læge. Nu synes jeg, at jeg er ved at være for gammel 😉
Hvad er dit største talent?
At være mor. Jeg bestræber mig i hvert fald på at være den bedste mor, jeg kan være. Ja, og så er jeg helt vild godt til at prutte om priser på markeder og få mine ting til den bedste pris!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg skulle aldrig have fået børn
Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At man ikke nødvendigvis skal færdiggøre sin uddannelse, for at “have noget at falde tilbage på”. Allerede på 3.semester på sygeplejestudiet følte jeg, at jeg burde læse til læge eller lærer i stedet, men min mors velmente råd om at have noget at falde tilbage på, rungede i baghovedet. Når man så ER færdig og får løn, er det svært at sadle om.
Hvilket motiv tager du flest billeder af? 

Mine fire børn

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Vi er jo vildt glade for at shoppe, så det må være Rosengårdcentret. Vi er også meget glade for Zoo, som vi har årskort til. Kombinationen af familietid, frisk luft og eksotiske dyr er perfekt.
Jeg kan ikke lide….
…når mennesker ikke behandler hinanden med respekt uanset religion, seksuel orientering eller forskellige synspunkter. Jeg tror på, at de fleste mennesker har en masse godt at byde på -nogen gange skal man bare lede i lidt længere tid.
Din største guilty pleasure?
Pepsi Max -som jeg drikker alt for meget af.
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Familien og venner. Vi elsker at lave ting sammen som familie. Både hjemme med kreative sysler og familietid, men også ude med rejser, forlystelser og oplevelse. Vi elsker at have venner til middag, og er ret socialt anlagte. Nogen gange laver vi absolut INGENTING i en weekend, og det er også skønt.
Tusind tak til dig Sophie for at ville være med! For lige at gentage mig selv; sidder du selv og blogger eller kender en god blogger, så send dem endelig min retning.

Et lille tip om den populære hylde fra Søstrene Grene

/4 Comments/in /by

Da jeg var i byen den anden dag (efter mit forfærdelige tandlægebesøg måtte der lidt retail therapy til) hoppede jeg vejen forbi Søstrene Grene på gågaden. Efter de har bygget om og er rykket ned i stuen, ved jeg ikke rigtig om jeg synes butikken er så rar mere. Misforstå mig ikke; butikken ER virkelig fin. Jeg havde måske bare håbet på, at de valgte at udbygge og ikke “bare” flytte ned i stuen. Den er jo ikke større er den?

Anyways, så faldt jeg over to ting, jeg måtte have med hjem. Denne fineste brødkurv i de fine bærfarver passer den nemlig ind i mit farvetema for indretingen herhjemme; støvet mørkelilla, grå og grøn. Udover den måtte jeg også have den populære hylde med hjem. Den har været vildt hypet, og selvom det “bare” er en hylde, så forstår jeg det godt. Designet er enkelt, minimalistisk og smukt, hylden fåes i flere farver og med både to eller tre hylder.

Jeg hapsede, som du kan se, den med to hylder. Størrelsen passer nemlig perfekt ind i entréen, hvor der virkelig manglede en afsætteplads til nøgler og småting. Indtil nu har der kun været “nøglehovedet”. Det sorte hoved i metal, der forestiller et krondyr eller noget i den dur. Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved, at den ikke har været nok. Der har været så bart ude i entréen også, og det gør den her hylde kål på.

Så bare et lille tip fra mig om, at hylderne igen er på hylderne (haha) hos Søstrene Grene på gågaden i Odense.

Filmanmeldelse – Jackie i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den anden aften var jeg i biografen med Damernes Biografklub. En uhøjtidelig, afslappende og hyggelig gruppe af damer, der samlet tager i biografen én gang måneden. Klubben har eksisteret nogle måneder efterhånden, og jeg har indtil videre været afsted med de andre damer to gange. Første gang så vi Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes. Denne gang så vi altså Jackie. Det gode ved denne klub er, at det virkelig ER uforpligtigende. Hvis man ikke kan eller har lyst til at se den udvalgte film, så er det helt fint. Så springer man bare over. Hver måned stemmer vi om nogle udvalgte film, og på den måde foregår det ganske demokratisk, hvad vi skal se. I december vandt en film, som jeg ikke gad se, så jeg sprang bare over på den.

I torsdags så vi Jackie i Café Biografen. Jeg var forrige lørdag også i Café Biografen og se Paterson. Den anmeldese kan du læse lige her.

‘Jackie’ handler i korte træk om mordet på J.F.K. Filmen er dog fra Jacqueline Kennedys perspektiv, og selve tidslinjen er faktisk kun ca. en uge fra et par dage før mordet og op til og lidt efter hans begravelse. Filmen starter med, at Jackie bliver interviewet omkring mordet og hendes følelser omkring hele oplevelsen. Det medvirkede, for mig, at filmen er meget intens. Vi ser en journalist interviewe Jackie, og hun fortæller hendes historie. Vi oplever denne fortælling i længere flashbacks, og er aldrig i tvivl om, hvornår der er tale om et flashback.

Jeg ved, at nogle af de andre damer i klubben fik tårer i øjnene flere gange under filmen. Om min kynisme er nået højere niveauer ved jeg ikke, men jeg fik ikke store saltperler i øjenkroen under denne film. Der var et enkelt tidspunkt, hvor jeg helt sikkert fik lidt fugtige øjne, men tårer ned ad kinderne oplevede jeg ikke.

Generelt brugte jeg mange ressourcer på at sætte pris på det smukke skuespil filmen indeholder. Jeg forelskede mig på ny i Natalie Portman, der spiller Jackie. Min første, og lettere glemte, forelskelse i hende opstod da jeg så V for Vendetta.

Hun er ligeså udtryksfuld i denne film og manuskriptet, af Noah Oppenheim, har helt sikkert også haft en betydning for resultatet af denne film.

‘Jackie’ formidler historien om mordet på Kennedy meget malerisk, smukt og med dybe og alvorlige følelser. Det er ikke en aktionpacked film, så du skal ikke forvente høje brag eller FBI-mænd, der jagter moderen. Den side af begivenheden er slet ikke en del af denne film. Selvom filmen er dybt tragisk, sad jeg tilbage med fornemmelsen af duften fra nyvasket sengetøj, der har fået lov til at hænge til tørre en varm forårsdag. Filmen bragte et utrolig forfriskende take på den tragiske begivenhed, og selvom man skulle tro, at der var lavet nok skildringer af dette famøse mord, så formår ‘Jackie’ at gøre det med så meget overbevisning i dens egen vinkel på historien, at den på ingen måde er overflødig.

Du kan altså sagtens bevæge dig fra sofaen og ned i biografen for at se denne film. Også selvom du ikke interesserer dig for selve mordet. Du kan desuden se, hvor mange “stjerner” de forskellige damer fra biografklubben gav denne film lige her.

Ps. Natalie Portman er desuden blevet nomineret for Bedste Kvindelige Hovedrolle til Oscars 2017, så det berettiger bestemt også filmens succes.

Look – minimalistisk (og nemt at gøre efter!)

/6 Comments/in , /by

Den anden dag var jeg hoppet i dette enkle og klassiske outfit. Det er utrolig nemt at eftergøre, og denne kombination mellem det sorte, hvide og grove støvler holder bare altid.

Stylingen består af et par lidt midtaljede, sorte cowboybukser. Disse er fra Weekday, som er mit go-to sted når det drejer sig cowboybukser. Der har  jeg altid helt til at finde et par. Jeg går selv meget i det helt højtaljede Tuesday og så denne udgave Thursday.

Tee’en er fra COS. Det er til dato den tee jeg har haft, der har holdt bedst form. Jeg mener, at denne model normalt står til 125 DKK så det er altså til at overkomme for en fin tee, der også sidder godt.

Bæltet er et oldnordisk et, jeg havde glemt, at jeg havde. Selvom det er en lille detalje, så gør det en stor forskel i dette look synes jeg.

Den lange grå gardiacan er fra Selected Femme, og der findes tusind lignende i butikkerne lige nu. F.eks. her, her og her.

Skoene er selvølgelig mine elskede Dr. Martins. Jeg købte dem i London for nogle år tilbage, og NU er de perfekte at gå i. Der skulle lige gå et par år, før de ikke gnavede. Der var især et sted på min venstre fod, som bare blev ved med at være irriterende, men nu har de overgivet sig. Det er klart de par støvler jeg går mest med, og jeg elsker dem. Jeg købte dem i modellen, hvor syningerne er sort tråd i stedet for den klassiske gule. Det synes jeg giver et mere elegant look til skoen – selvom der i realiteten nok ikke er så meget elegant over et par Dr. Martins…

Jakken har jeg glædet mig til at vise. Den har nemlig fået en del kommentarer på Instagram og real life. Den er også SÅ fin. Synes jeg jo. Den er et genbrugsfund, og stod til den nette sum af 122 DKK. Den er næsten i 100% uld, så det synes jeg selvfølgelig er et RET godt køb. Den har det perfekte SKAM look, (som jeg ENDELIG har fået set!), og jeg har seriøst ikke haft andre jakker på, siden denne kom med hjem. Det kan altså godt svare sig lige at kigge genbrugerne igennem for denne slags fund. Jeg købte min i den genbrug, der ligger ude ved Silvan ved Roersvej.

Et meget enkelt, klassisk, men smukt look.

Så kan min januar vist heller ikke blive værre

/6 Comments/in /by

Kender du de perioder i ens liv, hvor alt bare er lort? Life sucks and then you die? Sådan en periode har jeg lige nu.

Og den blev lige toppet her til morgen. Kirsebærret på min lort var endnu et besøg hos min tandlæge. Jeg var afsted tidligere på måneden også. Han er ellers normalt rigtig sød. Han er en dygtig tandlæge. Han fortæller hele tiden, hvad han gør; “nu larmer det lidt fordi jeg polerer. Nu skal lige bide sammen. Nu borer jeg lige”. 

Så er jeg med hele vejen og jeg ved, hvad han laver. Han er desuden ganske vittig og synger også med på sangene i radioen. Jeg har heller aldrig haft tandlægeskræk. Tværtimod er jeg typen, der faktisk er ret sær på det område, fordi jeg overhovedet ikke har noget imod at ligge i tandlægestolen. Jeg elsker følelsen af velplejede tænder efter en end tandbehandling. Og selvom det nogle gange er lidt ubehageligt, så bider jeg tænderne sammen og holder ud.

(Hvis du klikkede dig herind for den fine hue, kan du læse mere om den her – den ER ret sej)

Min skræk for tandlæger starter først det øjeblik, han siger, at vi er færdige, og jeg godt må skylle. For så ved jeg, at næste skridt er på vej ud til skranken. Og skranken er min største frygt hos tandlægen.

For skrankedamen forlanger altid min førstefødtes sjæl, min højre arm og mine næste tre måneders indkomst. Hvis jeg runder op.

I dag var ikke anderledes. Jeg tænker, “fint. To små huller. Det tog en halv time. Hvad kan det koste…?”. 

“Det bliver så 2400 kr lige ud – pudsigt hva’? Skal det bare være på beløbet?”

“Nej, ved du hvad? Hvis du bare kan lave den 2000 kr mindre, så vil det være fint for mig. Den behøver vi ikke tage på beløbet.”

Men det er som om hun overhører min spage stemme, og hun fortsætter ufortrødent hendes foretagende og venter kun på, at jeg for nosset mig sammen til at tørre savlen væk fra min bedøvede mundvige, så jeg kan få tastet min kode og trykket godkendt.

Jeg så det slet ikke komme. BAM! 2400 kr fattigere. To huller i tænderne fattigere. Min værdighed fattigere (savl ud af mundvigen er bare aldrig værdigt).

Så ja. Jeg er sikker på, at min dag NOK skal blive god. Det kan vel for pokker kun gå op herfra (?).

ER SAMMENLIGNING GLÆDENS TYV

/1 Comment/in , , /by

Sammenligning – godt eller skidt?

Åh ja. Kender vi det ikke alle sammen? Det der med at sammenligne os selv med andre mennesker omkring os? De er alle sammen så meget pænere, smukkere, klogere, mere organiseret, sødere og mere overskudsagtige end mig.

Jeg sammenligner i hvert fald. Eller det gjorde jeg. For jeg er heldigvis blevet klogere. Om det er fordi, jeg er blevet ældre og mere sikker på mig, eller om det er fordi jeg bare er blevet ligeglad ved jeg ikke.

Men det er i hvert fald en lettelse ikke længere at skulle være ”på vagt” og hele tiden sammenligne mig selv med andre mennesker. For det er though business at se på andres bedrifter og liv for kun at konstatere, at mit liv ikke på nogen måde kan sammenlignes.

Men det er måske der, tiøren er faldet for mig. For jeg kan ikke gå rundt og sammenligne mit liv med alle andres. Det giver ingen mening. Vi er alle så forskellige og unikke mennesker, at sammenligning er redundant. Det er overflødigt at sammenligne, for sammenligningen vil aldrig give et sandt billede. Det vil kun afspejle den illusion jeg går og bilder mig selv ind er sandheden. Præcis som jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg vælger Cola light til min McD-menu så er det ikke nær så usundt.

Men det er en illusion. Selvom mit transfedtsyrehungrende hjerte nok har en anden mening.

Vi må ikke gå rundt og forestille os, at alle andre er meget bedre end os selv. At de er pænere, klogere, sjovere end os. For det gør intet godt for os, at vi bilder os selv de ting ind. Faktisk ER det spild af ressourcer sådan at gå, og sammenligne os med andre mennesker, for vi er alle sammen så forskellige. Vi har forskellige baggrunde og forudsætninger, der aldrig kan sammenlignes. Så hvorfor gør jeg det? Hvorfor sammenligner jeg mig selv med andre mennesker?

Hvad kan du lære af din sammenligning?

For det første så gør jeg det i langt mindre grad end tidligere. Simpelthen fordi jeg er nået til den erkendelse, at jeg spilder min tid på det. Mine sammenligninger bunder alligevel ikke ud i de store åbenbaringer om min egen formåen. Tværtimod efterlader de mig med selvtvivl, usikkerhed og et helt sikkert forvrænget selvbillede. Og til hvilken nytte? Ikke min egen i hvert fald, og jeg tvivler også, at det nytter nogen andre, at jeg går og sammenligner mig med dem.

For det andet så tror jeg faktisk, at en lille smule sammenligning kan være en positiv faktor i mit liv. Ikke på samme måde, som jeg bilder mig selv ind at Cola light er det vel? Men på den måde, at mit konkurrencegen bliver prikket lidt til, og jeg tænker, ”hvis HUN kan, så kan jeg også!”. Det betyder, at jeg ofte kommer ud over stepperne fordi jeg får optimisme fra tanken om, at hvis andre mennesker kan lykkes med deres projekter, så kan jeg også. Det er aldrig med misundelse eller jalousi i kroppen, når jeg får denne følelse. Det er mere en følelse af gå-på-mod, der rammer mig. Hvilket gør, at jeg på en sund og konstruktiv vis skubber til mine egne grænser. Hvilket er medvirkende til, at jeg udvikler mig, oplever mere og ser verden fra nye vinkler. Hvilket er noget jeg mener er enormt vigtigt som menneske – at jeg ikke står i stampe og ikke udvider og udvikler mit verdenssyn. Jeg elsker, at jeg er blevet langt mere reflekterende i løbet af, især, de sidste tre år.

Nogle gange får jeg også et tiltrængt spark i r*ven ved at kigge på især andre kvinder. Det giver mig både inspiration og mod at vide og se, at andre lykkes med deres forehavende, og jeg tænker, ”hvorfor skulle jeg så ikke kunne?”.

Her rammes jeg så ofte af tanker a’la, ”ehm fordi jeg ikke er så sej. Fordi jeg ikke dur til en dyt. Fordi jeg ikke kan finde ud af det”. Herefter tænker jeg dog lidt videre, og så beslutter jeg mig for at fjerne den negative retorik og undlader at høre ordet ikke. Når det er fjernet får sætningerne straks en noget mere positiv og stærk retorik, der giver mig en, måske optimistisk om end, opløftende stemning i kroppen.

Så alt i alt er sammenligning måske ikke kun en glædens tyv. Men det afhænger af, hvordan vi sammenligner os selv med andre mennesker, og hvordan vi reflekterer over denne sammenligning. For sammenligningen i sig selv er intet værd. Den er endda måske mere en tidsrøver en end glædens tyv.

Hvilke tanker har I omkring dette emne? Jeg ville elske at høre, hvordan I betragter det.

Tuesday talk | Frejjack

/4 Comments/in , /by

YES! Så er jeg back on business med min faste bloggerføljeton her om tirsdagen. Den har holdt en lidt længere pause end tiltænkt, men en masse arbejde med bloggens design (og jeg er ikke tilfreds endnu blergh!) og livet kom lige i vejen for mit arbejde med denne føljeton. Men jeg får så positiv respons på den, at nu kunne jeg ikke trække den længere. Sidder du selv derude og er blogger, så send mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk, hvis du vil vide mere og være med! I dag skal du hilse på Freja, så uden yderligere snik snak. Vær’sgo’!

Jeg er en fynsk blogger som oprindeligt er fra Svendborg, men nu holder til i Odense. Jeg har livsstilsbloggen Frejjack.com (siden er under opbygning, så I bliver sendt videre til min nuværende blogadresse), hvor du kan læse om alt fra bøger til mode. Men også mere generelt om livet i Odense.

First The basic

Navn: Freja Jørgensen
Alder: 25 år
Blog: Frejjack.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok da jeg måtte indse, at jeg ikke kunne arbejde i detailbranchen mere. Jeg har aldrig haft den helt store fidus til det der med skole, det var ikke noget jeg følte jeg var særlig god til. Men efter gymnasiet fik jeg tilbudt en læreplads i Føtex, og først synes jeg ikke lige det var mig, men på den anden side vidste jeg heller ikke hvad jeg skulle med mit liv. Efter at have haft succes med uddannelsen og senere som leder, følte jeg nok lidt at det var det eneste jeg kunne finde ud af og var god til. Men jeg fik en arbejdsskade. En tennisalbue, som gjorde at jeg ikke kunne fortsætte i branchen, for det var desværre for fysisk hårdt. Så jeg sagde mit job op, og måtte så finde på noget andet. Så jeg valgte at søge ind på HA – Design og forretningsudvikling i Kolding. Det har virkelig ændret mange ting, men det har også vist mig at jeg kan meget mere end jeg lige troede.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg drømmer om at blive selvstændig. Jeg vil rigtig gerne arbejde som event manager med egen virksomhed, og går benhårdt efter at lære alt hvad jeg kan inden jeg springer ud i det selv.

Hvad er dit største talent?
Jeg har en rigtig god kombination af kreativitet og ordenssans. Det er også den kombination som jeg håber kan være mig en stor hjælp når jeg skal arbejde med event management.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Hmm.. det er svært. Jeg taler nok ofte før jeg tænker, men jeg forsøger altid at være påpasselig med at sige ting som støder andre.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville nok sige til mig selv at jeg var god nok, og at jeg skulle følge de drømme jeg havde og ikke lade mig holde tilbage af hvad andre tænkte om mig. At det er okay at sige fra hvis man bliver sat i en situation, som man ikke bryder sig om.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Hvis man kigger i mit album og på min Instagram @Frejjack, er det ret forskelligt, men jeg tager mange billeder af hyggestunder, hvilket ofte indbefatter mad, en god bog, en kop kaffe eller andet.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker områder omkring Brandts. Jeg synes der er så hyggeligt i Brandtspassage, og nede omkring museet. Jeg når desværre ikke så tit på Brandts som jeg gerne ville, jeg har for eksempel ikke nået Disney udstillingen endnu, men det er planen at, jeg skal nå det inden den lukker. Men også studenterhuset og Nelles er to hyggelige steder at sidde og læse, eller hvis man trænger til en kop kaffe og en snak.

Jeg kan ikke lide….
Jeg hader når mennesker lyver. Hellere sige sandheden og det så gør lidt ondt i stedet for at lyve. Og ja små uskyldige løgne skader jo ikke nogen, men ofte bider det bare en i røven i den anden ende. På den anden side synes jeg heller ikke man skal sige sandheden for en hver pris, hvis man ved man såre andre så kan man jo vælge at holde det for sig selv i stedet for.

Din største guilty pleasure?
Jeg har faktisk lavet et helt indlæg omkring det 🙂 Men jeg har 2 ting jeg altid kan spise. Gifler og popcorn. Det er min ultimative go to hvis jeg har ondt af mig selv, eller skal treate mig selv lidt.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt, jeg har ofte en propfyldt kalender, men jeg forsøger blandt andet at besøge min familie i Svendborg så meget som muligt. Når jeg ikke er hjemme i Svendborg, så bruger jeg weekenden på at slappe af sammen med kæresten, en god bog, venner, men også på at samle op på det som jeg er kommet bagefter med i løbet af ugen.

 

Tusind tak til dig Freja for at ville være med i dag! Det er så dejligt, når I rent faktisk gider lege med derude.

Se den her film i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den hyggeligste biograf i Odense (og sikkert alle andre steder også)

I går havde jeg en aftale med en dame, som jeg kender gennem min “gamle” hundeverden. Jeg skriver “gammel” fordi jeg, som du måske ved, har undervist og trænet hundesporten agility i mange år, men at jeg sidste år valgte at stoppe med at undervise og faktisk også stoppe med at dyrke sporten. Jeg havde mistet interessen, og jeg mener og tror fuldt og fast på, at vi ikke skal lave ting, som ikke interesserer os mere. Men altså ud af denne hundeverden og hundetræning har jeg til gengæld fået nogle dejlige relationer, som jeg har kunne overføre med videre til andre aspekter af mit liv.

Bl.a. Regina som jeg mødtes med i går for at se filmen Paterson, der i øjeblikket går hos Café Biografen. Det er den hyggeligste biograf jeg nogensinde har været biografgænger i. Du må tage din kaffe fra caféen med ind i salen, og det er sådan nogle store, bløde sæder. Det er nogle mindre sale, og det giver en helt anden og langt mere intim stemning i salen end ved de større biografer. Det er i hvert fald en hyggelig biograf, og har du ikke været derinde, så SKAL du altså ind og opleve det. Især hvis du bor i Odense.

Den fineste film – Paterson

I lørdags så Regina og jeg altså filmen Paterson. Den er skrevet og instrueret af amerikaneren Jim Jarmusch og i hovedrollerne ser vi Adam Driver og Golshifteh Farahani.  De gør det begge så gennemført, og jeg blev fuldstændig draget ind i deres dagligdag, som i grunden er filmens omdrejningspunkt.

Det er svært at skrive noget om filmen uden at røbe for meget af den fine historie, men uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt skrive, at det ikke er en film, der har et decideret plot. Der er selvfølgelig en handling i filmen, men den klassiske opbygning med et klimaks i de mere gængse film, det oplever du altså ikke ved denne film. Den er til gengæld virkelig rørende, og jeg var efterladt med et stort indtryk da vi gik ud fra den dunkle biografsal med det bløde tæppe under fødderne.

Kort fortalt så er filmen bygget op omkring buschaufføren Patersons (Adam Driver) hverdag. Han bor sammen med hans kone Laura (Golshifteh Farahani) og deres hund Marvin. Vi følger Patersons hverdag, der indebærer alt lige fra at køre hans faste busrute til at gå en tur med Marvin hver aften og drikke én øl på den samme bar. Og så vil jeg faktisk ikke fortælle mere om indholdet af filmen.

Det er en utrolig smuk film, og jeg var helt vild med måden, de havde filmet og klippet på. Der var mange fantastiske vinkler, som de filmede fra, hvilket med var med til at understøtte hele filmens betydning for mig. Derudover var den faktisk også sjov. Ikke på den der, HAHHAH, måde men mere på en underfundig måde. Hvis du forstår?

I brund og grund handler Paterson formentlig om noget vi alle på den ene eller anden måde kan nikke genkende til, og det er en film, der efterlader mere end bare dens underholdsningværdi. Se den, hvis du trænger til at få rusket lidt op i dine egne måske nogle gange trivielle hverdagsrutiner, som du ikke stiller du store spørgsmål omkring.

Du kan se traileren til filmen lige her, og få en forsmag, men altså jeg synes bare, at du skal afsted og se den. Det vil du ikke fortryde.

Ny musik: Hende her skal du holde øje med

/0 Comments/in , /by

En af fordelen ved at arbejde et sted, der beskæftiger sig meget med det musiske vækstlag er klart, at en del af mit job også består i at lytte til ny musik. Bevares noget ny musik er ikke altid en fornøjelse at lytte til. For at sige det lige ud. Men ofte er det en fornøjelse ikke kun at få lov til at lytte til ny musik, men også hjælpe kunstnere frem med deres budskab og det de brænder sådan for. 

Da jeg den anden dag sad og læste i et musikblad for at blive opdateret på det lidt mere ‘street kind’ nye musik om man vil, faldt jeg over en anmeldelse af Finske Alma. Jeg har hørt hendes hit ‘Dye My Hair‘ mange gange, men egentlig ikke rigtig bidt så meget mærke i hende. Det gjorde jeg altså efter den anden dag. Med street kind musik mener jeg i øvrigt musik, der stadig er forholdsvist nyt, men som er noget, der allerede er begyndt at blive hørt i diverse høretelefoner på gaden. Ya’ knooow?

Anyways, så er street kind musik lige niveauet over det HELT nye musik fra vækstlaget. Og i mit musiske univers hører Alma ind under street kind musik. Men da jeg kun havde hørt det ene nummer, ‘Dye My Hair‘ måtte jeg efter anmeldelsen jeg læste, høre lidt flere af hendes numre. Altså lige nu er det så officielt det andet nummer Karma hun har i hendes repertoire. Men den er sgu også god! Du kender helt sikkert til hendes nummer Dye My Hair ikke? Hun har også lavet nogle collaborations som f.eks. dette nummer, som jeg er også helt vild med.

Der er noget over både hendes stemme, og den måde musikken er produceret på. Det giver en så fin synergi de elektroniske og analoge instrumenter imellem og Almas ret volumniøse, men på samme tid spinkle stemme. Hun har allerede spillet til nogle festivaler og afholdt koncerter, og hvis du vil høre hende liv, optræder hun i år her i Danmark på SPOT festivalen i Aarhus. SPOT er en festival, der primært har til formål at formidle nyere danske og nordiske musikere, så du kan altså være sikker på at få en masse gode, nye musiske oplevelser til SPOT. Heriblandt Alma.

Med hendes skriggrønne, lange hår og rock/punk/rap attitude skiller hun sig stilmæssigt ud fra den gængse og ofte ordinære og nærmest opskrift-dikteret popsangeringe. Og selvom hun så bestemt synger lidt poppet, så indeholder hendes tracks også toner af rap, punk og elektroniske vibes. Jeg synes ærlig talt, at hun er dritkul.

Abens nye klæder (den sødeste, hyppede, hæklede abe)

/2 Comments/in /by

Det er faktisk et år siden, at jeg fik en ny beboer i lejligheden. Den er brun, og en værre drilleabe.

Ej okay. Det var måske lige at presse den for meget med skriftlige genialiteter. Men altså det ER en lille abe jeg har fået. En lille abe, der på tilnærmelsesvis tangerer til at ligne et dyr vi vist alle sammen har set før ikke?

Det er selvfølgelig de berømte (eller berygtede) træfigurer fra Kay Bojesen jeg her refererer til.
Jeg har aldrig selv været særlig overbevist om Kay Bojesen figurerne. Jeg har i hvert fald aldrig været overbevidst om, at de partout skulle hjem til mig at bo. Som designleder har jeg gennem studierne måske bare set og analyseret dem for meget til, at jeg kan se det unikke i dem efterhånden? Ikke, at de ikke er pæne eller søde nej, nej. De er også utrolig smukt håndværk. Men unikke og virkelig tiltrækkende det er de altså ikke for mig.

Måske er det også bare fordi, de efterhånden er så sete over det hele? Du kan ikke åbne en bolig/interiør/home instagramprofil uden at se et af dyrene. De er bare overeksponeret. Og selvom mit forhold til trædesign sagtens kan sidestille med mit forhold til chili cheese tops, så er jeg bare ved at være lidt træt af smeltet ost. Det minder mig efterhånden for meget om brændte toasts fra grillen i den lokale idrætshal, og på samme måde har jeg det efterhånden med trædyrene.

Misforstå mig ikke; en toast er skam ganske udmærket at indtage. Jeg har bare efterhånden fået for mange til at kunne værdsætte synergien mellem den smeltede ost, den fedtede skinke og de sprøde krummer. I hvert fald for en stund. 

Derfor blev jeg vældig glad da jeg for et år siden fik foræret et pseudotrædyr. Det var nemlig, på daværende tidspunkt, noget nyt og endnu ikke overeksponeret.

I stedet for træ er pseudodyret udført i garn. Deraf bliver den lille abe, som jeg i dette tilfælde har valgt at døbe Georg (efter min stadig nulevende morfar forstås), tilført et noget mindre mainstream look, og jeg synes endda, at han ser noget mere tiltalende ud. På den måde, at jeg har lyst til at ae ham og mærke det bløde uld på mine fingre, uden at være bange for, at taber jeg ham, så dør han. Det tænker jeg nemlig er, hvad der sker, hvis jeg tabte en abe i træ. ”Wush. Bang! Så røg armen sgu af!”. Det sker ikke med Georg kan jeg godt love dig. Han er solid og en jeg kan regne med.

Desuden så kan han også sagtens hænge til skue på diverse hylder eller billedrammer, så kom ikke her og sig, at han ikke også er lige til et stilleben.

Er han ikke fin som han sidder der i vindueskarmen?

Sådan kommer du hel gennem eksamensperioden (tips fra en kender)

/0 Comments/in , , /by

Nå venner, der sidder sikkert en masse af jer lige nu og kæmper med eksamen. Jeg har den første januar i seks år uden eksaminer! Og helt ærligt ikke, så har jeg faktisk næsten allerede fortrængt glemt, hvor slem den måned egentlig er. Sidste år sad jeg med specialeforeberedelse og forsvar af dette. Så selvom det kun var én eksamen, så var den alligevel af så stor karakter, at den fyldte, hvad der svarede til mindst syv eksaminer. 

Vi skulle også først forsvare den medio januar, så det meste af måneden gik med at læse op til den. I år arbejder jeg, og det er faktisk en virkelig god følelse at sidde her et år efter og være i job. Det kunne have været langt værre!

Anyways, så skrev jeg sidste år dette indlæg med gode råd til dig, der læser til eksamen, og hvordan du bedst kommer nogenlunde hel gennem den periode. Jeg tænkte, at det var på sin plads at reposte det i dag. God fornøjelse, hvis du sidder med eksamen. 

FORVENTNINGSAFSTEM

Hvad vil du gerne have ud af din eksamen? Et 12tal? At bestå?
At kunne forventningsafstemme med dig selv, er en vigtig og relevant ting at gøre. Hvad forventer DU af din eksamen? Du skal altså ikke tænke over andres forventninger, men dine egne. Man skal kunne gøre op med sig selv, hvilket udfald af eksamen ville være tilfredsstillende. Ellers ender man bare med at blive unødigt skuffet, og det er der slet ingen grund til. Karakter er (for mig) ikke alt, og det er vigtigt, at det er dine håb og forventninger, der bliver indfriet og ikke andres.

LAV EN OVERSKUELIG OVERSIGT

Overblik. Overblik. Overblik. Jeg kan ikke understrege dette nok. For mig er overblik et vigtigt redskab i eksamenstiden. Lav gerne en kalender over den tid dine eksaminer løber i, og plot eksamensdatoer, deadlines, gruppearbejde, selvstændigt arbejde etc. ind. Dette kan du enten gøre i din almindelige kalender, værende online eller analog. Du kan lave et “road-map”, der visuelt guider dig igennem tiden med eksaminerne. Du kan også lave en overskuelig kalender i Word, Photoshop, Indesign etc. og hænge op på væggen så du har overblik på den måde. Uanset, hvordan du gør det, så giver det meget overskud, at du ved præcist, hvornår og hvad du skal. Dette tvinger dig også til at tage stilling til, hvornår du skal lave hvilke opgaver så du har god nok tid til de enkelte elementer. Hvilket fører os videre til næste tip.

UGENTLIG SKEMA

Lav et skema uge for uge, hvor du går i detaljen med, hvad og hvor meget du skal læse/skrive. Og det er her, at en god oversigt kommer i spil. Hver søndag aften kan du lave et skema for ugen ved hjælp af din oversigt. Dit ugentlige skema vil bare gå mere i detaljen med præcist, hvad du skal og hvornår. På denne måde kan du også sætte dig nogle ugentlige mål – og vide, at når de er klaret, så kan du holde “fri”.  Hvilket fører os videre til næste punkt.

TIME-BLOCKING

Time-blocking er et værktøj, jeg selv er rigtig glad for at bruge. Det er ikke sikkert, at du er bekendt med begrebet. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man opdeler sin dag og tid i “blokke” af forskellige tidsintervaller. Et skema for dagen så at sige. Det kan for midt vedkommende f.eks. se sådan ud (jeg skriver enten mine “blokke” på en blok, der ligger på mit skrivebord, i min kalender eller i Google Calendar):
7.30: Stå op, morgenrutiner, gå tur med hunde og morgenmad
9.00: Speciale
10.30: Besvare evt. mails, opringninger etc.
10.45: Pause (lufte hunde, tjekke sociale medier)
11.00: Speciale
12.00: Frokost og lufte hunde
12.45: Speciale
13.30: Pause
13.45: Speciale
14.45: Eftermiddagspause (evt. lufte hunde, tjekke sociale medier, bloggen, en hurtig gåtur)
15.00: Speciale
16.30: Træning
18.00: Aftensmad og fri

Det er især de dage, hvor jeg sidder hjemme, på uni eller i byen og skriver, at time-blocking fungerer rigtig godt for mig. Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad og hvornår jeg skal lave noget i løbet af dagen. På denne måde sørger jeg for, at tiden ikke løber fra mig, og jeg kan afsætte tid af til specifikke opgaver. Det giver mig bedre fokus at vide, at nu har jeg en time til at få lavet mest muligt på et afsnit af specialet. Dvs. jeg undgår de mest oplagte overspringhandlinger; jeg surfer ikke formålsløst rundt på facebook, blogge eller 9gag (der kan man jo forsvine i timevis!), men jeg fokuserer på opgaven foran mig – uanset hvilken den er. Jeg time-blocker nemlig også ofte mit arbejde med bloggen, ligesom jeg i en løs udgave også kan finde på at time-blokke mine fridage. Så ved jeg nemlig, at jeg får noget for hånden. Jeg elsker (!) struktur og overblik, men bare rolig; det er altså ikke fordi jeg ikke tager dage, hvor jeg bare gør, hvad der falder mig ind. Jeg er heller ikke så rigid, at der ikke er tid i løbet af dagen til små mentale pauser med underholdning som snapchat og Instagram. Vil du læse mere om time-blocking, er der to gode artikler her og her.

HOLD FRI

Husk nu blot at planlægge nogle fritimer også! Der er ikke noget mere uproduktivt, end hvis man sidder med en opgave 24/7. Til sidst kan man ikke fokusere og yde sit bedste, og det er blot ris til egen røv, hvis man forsøger at presse citronen. Det behøver ikke at være mere end blot nogle få timer; se en film, læs lidt af en spændende bog, træn eller brug en time på at shoppe (det kan da få humøret op og tankerne på noget andet!). Jeg kobler selv af når jeg blogger eller når jeg træner. Det er tidspunkter, hvor jeg “tvinger” mig selv til at tænke på andet end speciale. Og jeg kan vende tilbage med styrket fokus og nye tanker fordi min hjerne har fået en lille pause fra alt skriveriet.

FALD IKKE I SUMPEN

Don’t. Just don’t. Jeg har selv været tilbøjelig til det. At sidde og enten sumpe hen foran computeren uden egentlig at lave noget produktivt, eller at forsvinde helt fra opgaven, der skal klares for at forsvinde i sofaen. Det dur bare ikke, og det er en rigtig dårlig (og meget kortsigtet løsning) på “problemet”; at du har en opgave, der skal løses, men som du måske ikke kan overskue, ved hvordan du skal løse eller bare ikke har motivationen til at lave. But trust me; det er hundrede gange sjovere at kunne holde fri, når du først har lavet noget. Beslut dig for at skriv bare ét afsnit eller sæt 15 min af, hvor du KUN fokuserer på din opgave. Og tillad dig herefter at holde lidt fri, for at gentage de 15 minutters fokus igen efterfølgende. Dette kan du gøre i runder og lige pludselig har du fået produceret noget på din opgave. Det handler også meget om at hive sig selv op og bare gøre dét.

MOTIVATION

En sidste ting, jeg synes er rigtig vigtig at tænke over er, hvad der motiverer én til at komme i gang og lave en specifik opgave. Det kan være ganske lavpraktisk; det motiverer f.eks. mig, at jeg står op og gør mig klar som skulle jeg på arbejde eller til forelæsning. Dvs. jeg klæder mig pænt på, lægger makeup og sætter hår. Spiser en lækker morgenmad og sætter mig til rette med en god kop kaffe. Så føler jeg mig parat til dagens opgaver og udfordringer. Der er mange former for motivation – det kan også være en tur til den gode bager eller café efter lækre kager og kaffe om eftermiddagen når man har nået sit mål. Det handler bare om at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

………………………………………………………………………………………………………….

IMG_5555

Jeg håber, at du kunne bruge mine tips og råd til en mere effektiv (men ikke hårdere) måde at planlægge sine eksaminer, læsning og dage på.

KENDER I DET, AT MAN…

/2 Comments/in /by

Har bestilt tid hos tandlægen og tænker, “Pisse fedt. Det er nok godt nok to år siden, jeg sidst var afsted til tandlægen, men jeg har altid haft virkelig stærke og sunde tænder, så det går sikkert som smurt”, men at det så ender med, at man må punge fire gange så meget ud som planlagt og er blevet voldtaget i ansigtet af bedøvelse og flere forskellige slags bor?

Nej?

Nå. Det gør jeg ellers! Og jeg tænker, at lidt mere af min egen personlige hverdag godt må fylde mere herinde, så derfor deler jeg denne info. Det er i hvert fald overhovedet ikke for at få sympati!

Anyways… jeg var nemlig til tandlæge fredag i sidste uge kl. 9.45. Jeg tænkte, at en tandlægetur her i det nye år, ville være en god måde at starte året på. Jeg kunne få renset mine tænder samtidig med at jeg ville gå i gang med at rense mit fortravlede sind. Win/win. Men hvad jeg havde regnet med skulle være en beroligende tur i den altid lidt ukomfortable tandlægestol endte en anelse anerledes.

Spol tiden tre timer frem, og se mig gå ud fra tandlægeklinikken ikke kun min førlighed i venstre side af ansigtet fattigere, men også 2300,-. Yes totusindetrehundrede kroner! Det var ikke lige det scenarie jeg havde håbet på, at min weekend skule starte med. Jeg brugte hele fredag på at ligge på langs og indtage fødevarer, der umiskendeligt mindede mig om mad, der kommer på glas til meget små mennesker. For jeg kunne ganske enkelt ikke tygge noget som helst de første mange timer efter.

Det skyldtes dels, at jeg havde fået lavet ikke mindre end to huller i både venstre over- og undermund, men også, at det havde været en så omstændig procedure, at jeg var blevet bedøvet både på inder- og ydersiden af min undermund. Hold. Nu. Kæft. Det gjorde jeg i hvert fald i nogle timer efter indgrebet. Jeg havde ikke andre muligheder.

Min venstre side af ansigtet var praktisk taget lamet fra kinden og ned til under kæben. Halvdelen af min tunge havde jeg ingen kontrol over, og det samme gjaldt venstre side af mine læber. “Rens og skyld”, sagde den venlige og noget unge klinikassistent til mig. Den opgave løste jeg med samme graciøse udførsel som en murer, der bliver bedt om at dekorere en dåbskage…. I kan nok selv forestille jer dét scenarie. Ain’t pweettyyyy.

Nå. Men. Hele den herlige fortælling om mit tandlægebesøg er selvfølgelig slet ikke slut endnu. For selvom jeg fik lavet to huller i sidste uge, så har jeg to til! Ja åndsvage FIRE huller har jeg på to år formået at akkumulere i mine tænder! Det er altså rundt regnet 100% af mit indtil da samlede antal huller for hele livet! 26 år og BANG – så spreder hullerne sig med samme fart som det blev trendy at se SKAM. (Som jeg endnu ikke har set. Farvel trendsætterliv).

Jeg skal afsted igen sidst på måneden og have lavet de to sidste (forhåbentlig!) huller. Og så skulle den suppedas ellers være overstået. Det var altså ikke lige den friske start på året jeg havde planlagt for mine tænder. På den anden side kan det ligeså godt falde her i januar, hvor alt andet også er gråt og kedeligt ikke?

HUEN JEG IKKE VIDSTE, AT JEG IKKE KUNNE LEVE UDEN

/2 Comments/in /by

Ja. Der findes altså beklædningsdele, jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Det er ret utroligt. Men da jeg første gang så denne hue ligge helt solo nede hos Dr. Adams vidste jeg, at den kunne jeg ikke leve uden! Så jeg måtte altså punge ud og fik den allersidste i butikken med hjem.

Jeg købte den mellem jul og nytår, og proklamerer derfor, at prisen (350,-) er okay, fordi den er en julegave til mig selv. Og jeg ret beset ikke har købt andre julegaver til mig selv end denne hue.

Hvis du følger med på Instagram (gør da lige det lige her), så har du helt sikkert allerede set huen. Også hvis du følger med på Snapchat (jhardis). Den er meget.. lyserød. Lige netop dét elsker jeg jo ved den. At den, fra et designmæssigt aspekt, fusionerer det rå og street fra selve designet af huen og det feminine fra farven. Selvom det at proklamere ‘lyserød’ som en feminin farve, helt sikkert er underlagt socialkonstruktivistiske tanker. Men hvad kan man gøre? Jeg synes i hvert fald at den er både fin og sej, hvilket i min verden er den perfekte kombination til et stykke beklædning.

Hvad tænker I om min nye hue, der skal holde mine ellers røde og kolde ører varme de næste par måneder?

Hvordan du vælger ét ord, der skal definere dit 2017 (+ mit eget ord)

/7 Comments/in , , /by

Er nytårsforsætter passé?

Vidste du, at nytårsforsætter er yt? Nej? Jamen det kan jeg da så fortælle dig i dag. For nytårsforsætter som vi kender dem, a’la ”jeg vil tabe 5 kg”, ”jeg vil løbe tre gange om ugen”, ”jeg vil stå tidligt op i weekenden” (ej okay, den sidste var en joke! Det er der jo ingen, der kan mene alvorligt som et nytårsforsæt), de er efterhånden ved at blive outdatet. I hvert fald, hvis jeg skal følge min online og meget videnskabelig understøttet research jeg har foretaget mig de seneste par uger.

Jeg har nemlig observeret en tendens, hvor flere og flere proklamerer, at de dropper de klassiske, og helt ærlig ofte ret idealistiske, nytårsforsætter. Og det med god grund. For de nytårsforsætter har det altså med at skuffe. Forstå mig ret; selve forsætterne skuffer muligvis ikke. Men vores eksekvering af disse har det med at følge en meget nedadgående kurve i forhold til aktiviteten. Måske du starter med at løbe tre gange om uge i det nye år. Men efter tre uger, så er det som om, at de tre ugentlige løbeture bliver nedgraderet til to. For tre var i grunden lidt vel rigeligt. To er nok. Indtil vi når medio februar, (hvis så lang tid), hvor du faktisk næsten har glemt, hvor mange gange du havde aftalt med dig selv, og formentlig hele din online vennekreds på Facebook, at du skulle løbe om ugen. Var det tre? Var det to? Skulle du overhovedet løbe HVER uge?

Jeg ser heller ikke mig selv fri for manglende eksekvering af nytårsforsætter. Jeg proklamerede også sidste år, at jeg så mig fri for de almene floskler omkring nytårsforsætter. Dette netop grunden den ofte manglende udførsel af dem. I stedet valgte jeg at hele januar skulle stå i sundhedens tegn via mit fokus ”Clean January” . Dette fungerede rigtig fint for mig, og det at have et fokuspunkt for måneden viste sig at give noget mere positivt afkast end de normale nytårsforsætter. Jeg havde dog alligevel gjort mig nogle tanker omkring de klassiske nytårsforsætter, og jeg havde da også nedfældet nogle, måske lidt mere abstrakte, i dette indlæg.

Vælg ét ord som guideline for dit 2017

Men for at vende tilbage til min research og dennes resultater. Jeg ser flere og flere, der i stedet for nytårsforsætter vælger, at deres år bliver guidet af én ting.

Nemlig et ord. Ét ord, der skal definere og guide dem igennem deres år. Dette ord bliver altså grundlaget for, hvordan de håndterer livet i det år. Dette gør sig gældende i alle aspekter af livet. Om det er så på arbejde, med hensyn til familie, træning, relationer til andre mennesker eller personlig udvikling, så vil dette ene ord være guideline for, hvordan de håndterer omstændighederne.

Denne måde at guide sig selv igennem et år på, synes jeg er meget tiltrækkende. Det at vælge ét ord, der skal guide mig igennem 2017 giver mig en følelse af at have en base og et udgangspunkt for, hvordan jeg skal håndtere større og mindre aspekter af mit liv i forskellige situationer og scener. Som sagt kan det være på arbejde, med min familie, min generelle sundhed, min personlige udvikling, mine interesser, min måde at agerer overfor andre mennesker på, min måde at behandle mig selv på.

Lyder det lidt langhåret? Det syntes jeg i hvert fald det gjorde, da jeg læste omkring det at vælge ét ord, der skal guide én igennem året. Men jo mere jeg smagte på konceptet og rammerne for det, jo mere lun blev jeg på det. Præcis som første gang jeg smagte Gin og Tonic. Smagen skulle lige ramme de rigtige smagsløg før jeg blev overbevist. Men da det først skete, så blev G&T en sikker vinder i mit drinksrepertoire. Det er jeg sikker på, at dette koncept med ét guidende ord for ordet også vil blive det.

Sådan finder du dit ord for 2017

Men hvordan finder du et ord, der skal guide dig igennem hele året? Det kan du gøre på forskellige måder. Den måde jeg har benyttet mig af, er at følge den guide, som du ser i dette indlæg. Den kan du downloade lige her, så du kan printe den ud, og selv udfylde den.

Selvom det måske kan føles omstændigt at gennemgå en proces ved at udfylde denne guide, så er det en virkelig god proces for dig at opleve. Det var det i hvert fald for mig. Det at sætte nogle konkrete ord på ens følelser omkring forskellige faktorer og aspekter i ens liv, tror jeg er utroligt sundt for en. Det giver samtidig nogle nedfældede tanker, som du kan tage frem igen senere og huske dig selv på. Jeg tror, at det virker meget mere produktivt i stedet for kun at tænke over nogle mål, men ikke arbejde målrettet efter dem fordi vi måske har en tendens til at glemme dem i hverdagen.

Det samme gør sig måske gældende for netop klassiske nytårsforsætter; at de ofte bliver glemt i hverdagen. Men ved at gennemgå processen og sætte nogle konkrete ord på dine følelser og derved finde ét ord, der skal guide dig igennem året, opnår du ét konkret mål som du kan relatere til hver eneste dag.

Så udfyld dette ark for at finde dit ord. Du kan downloade det lige her. Du behøver ikke beslutte dig for et ord med det samme, men prøv at finde frem til et eller to ord, og brug nogle dage på et summe over og smage på ordet. Det skal føles rigtigt.

Mit ord for 2017

Nu er du sikkert nysgerrig? For hvad er mit ord så for 2017? For at finde mit eget ord, der skal guide mig igennem 2017 har jeg selv gennemgået processen ved at sætte ord på de følelser jeg har omkring forskellige områder i mit liv, og hvad jeg godt vil opnå i 2017. Jeg har brugt nogle dage på at beslutte mig for mit ord, der skal guide mig igennem alle aspekter af mit liv i 2017, og ordet jeg er landet på er ’courage’. På dansk vil ordet oversættes til ’mod’, men det ”smager” bedre på min tunge (og lyder bedre i mit hoved) på engelsk. Det er måske fordi jeg er influeret af min tid som bachelorstuderende på engelsk, men det kan også være fordi, det bare lyder og ser bedre ud for mig end den danske udgave.

Uanset hvad, så er courage det ord, jeg vil lade mig guide af igennem 2017. Jeg skal altså være være modig og jeg skal turde at springe ud i tingene. Jeg skal turde at presse mig selv. Jeg skal være modig.

Jeg kan mærke allerede nu, at jeg tager mine beslutninger på grundlag af dette ord. Det er virkelig en fed følelse i kroppen, og det gør det faktisk nemmere at håndtere dilemmaer og udfordringer, fordi jeg har en form for guideline at følge. Samtidig er ordet noget der gør, at jeg udfordrer mig selv. Både hvad angår min dagligdag hos Kansas City, bloggen og i min personlige udvikling.

Jeg glæder mig til at prøve dette koncept i år, og jeg er sikker på, at det vil være en sund ting for mig gøre.

Kunne du finde på at finde er ord for året og lade dig guide af? Og hvilket ord skulle det så være? Del endelig i kommentarfeltet. Det ville være ret spændende for mig at høre, om det er noget nogen af jer allerede kender konceptet og dyrker det, eller vil prøve det af i år.