Tuesday Talk | Jeas Blanke Tanker

Vanen tro på tirsdage deler jeg et indlæg med et interview med en med-blogger. Indtil nu har mit primære fokus været bloggere fra Odense, men i dag skal vi altså lære en blogger fra Otterup at kende. Grunden til fokus på bloggere fra Odense er, at vi har så mange dygtige bloggere i Odense, som der slet ikke bliver vist frem. Og det vil jeg gerne være med til at ændre. Samtidig vil jeg også gerne åbne op for bloggere udenfor Odense, og i dag starter vi med en navnesøster til mig. 

Der har efterhånden også været mange bloggere gennem denne tirsdagsføljeton – du kan læse dem alle lige her; 

Miss JeanettSabina ZinkMoonlit MadnessSludrechatolNovel By KHolm SvarerFrøken LyngsøMia LindholmMrs. MomCicitiveMaria VestergaardCamillas HverdagsglimtVidunderlige VirvarMie JørgensenAmalie KarolineJaqcueline Ann SofieNicoline PrausGlutenfri MagiRigeligt SmørDitte KirkegaardNanna AugustinusKristina KraghBook me up, Scotty!, Rolfine, Frederikke Sander,  Litfix, Flyv med mig, Paberback Castles

 

NAVN: JEANETTE KROHN HENRIKSEN
ALDER: 32 ÅR
BLOG: JEAS BLANKE TANKER
BY: OTTERUP

1. Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Ville virkelig ønske at jeg kunne vælge en glædelig oplevelse, men for mig var det, da jeg i 2006 blev alvorlig syg. Det kom virkelig som lyn fra en klar himmel og vendte hele mit liv på hovedet. Til at starte med troede jeg det var noget fysisk, men senere fandt vi ud af at det var psykisk. Det kostede en 10 ugers indlæggelse på psyk, men det reddet mit liv.  Jeg lever i dag med en Dyssoocial Personlighedsforstyrrelse og Panikangst. Det er super hårdt, men hold nu op hvor lære man meget om sig selv, livet og verden omkring en.

2. Hvad vil du være, når du bliver stor?
Faktisk har jeg ikke de store drømme, lever meget i nuet. Jeg vil egentlig gerne bare være et godt menneske, ha folk omkring mig der elsker mig og som ønsker mig noget godt. Jeg har også en stor drøm om at blive mor. Arbejdsmæssigt ønsker jeg at jeg en dag kan arbejde og at det er noget som jeg elsker, men lige nu har jeg ingen ide om, om det kan ske eller hvad det evt skulle være.

3. Hvad er dit største talent?
Uh den er svær. I forbindelse med at jeg har været syg i så mange år, har jeg lært meget om livet og mig selv. Jeg synes selv jeg er blevet ret god til at leve, hvor jeg før bare frygtede livet. Plejer at sige at jeg er selvudlært verdensmester i selvforkælelse.

4. En sætning du aldrig kommer til at sige;
Skal vi spise sushi..

5. Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Tror jeg ville fortælle mig selv at det hele en dag bliver okay og at jeg skal gi mere slip på de følelser der påvirker mig. Slippe fri af fortiden.

6. Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg har liget luret min instagram profil igennem og faktisk er jeg ret god til at varier mine billeder. Mad billeder og selfies står nok øverst, hvis jeg skal være helt ærlig. I får lige det sidst mad billede jeg lagde på Instagram. Jeg var i Bazaren i Odense og spise Indisk med en veninde.jeas-blanke-tanker-1

7. Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Odense har såå mange dejlige steder og det er svært at vælge et synes jeg. Mit yndlings spisested er nok Mamma’s, de laver det bedste italienske mad. Udover det elsker jeg virkelig bare hele Odense. Nå man bor på Nordfyn er det skønt engang imellem at komme ind til byen, gå en tur og opleve det liv, som byen har.

8. Jeg kan ikke lide….
Falske menneske og sushi.

9. Din største guilty pleasure?
Kage.. Jeg elsker virkelig kage og det burde stoppes.

10. Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Min dejlige kæreste, hygge og afslapning.

 

Tak til dig Jeanette for at ville være med. 
Sidder du som læser, og mangler din yndlingsblogger i denne serie så skriv endelig en mail til mig; jeanette@letsblogsomeshit.dk. Så tager jeg kontakt til bloggeren og overtaler dem til at være med 😉 

Det kan også være, at du selv er blogger – så smid mig endelig også en mail! 

Tuesday Talk | Paperback Castles 15. november

Denne tirsdag fortsætter bloggerføljetonen med (endnu) en bogblogger. Denne ‘kategori’, om man vil, af bloggere har jeg for nylig fået øjnene op for, og de skal selvfølgelig deles med jer andre til jeres fornøjelse også. 

Er du gået glip af de tidligere indlæg, kan du læse dem her;

Miss JeanettSabina ZinkMoonlit MadnessSludrechatolNovel By KHolm SvarerFrøken LyngsøMia LindholmMrs. MomCicitiveMaria VestergaardCamillas HverdagsglimtVidunderlige VirvarMie JørgensenAmalie KarolineJaqcueline Ann SofieNicoline PrausGlutenfri MagiRigeligt SmørDitte KirkegaardNanna AugustinusKristina KraghBook me up, Scotty!, Rolfine, Frederikke Sander,  Litfix, Flyv med mig

 

NAVN: RIKKE MØLLER
ALDER: 26 ÅR
BLOG: PAPERBACK CASTLES
BY: ODENSE

Fortæl lidt om dig selv og din blog. Jeg hedder Rikke, og jeg er bibliofil. Jeg elsker bøger i alle former, størrelser og farver, og jeg er altid lige ved at løbe tør for plads i min bogreol.

Jeg har studeret Litteraturvidenskab i Odense, og nu arbejder jeg på et forlag i København. Jeg er omgivet af bøger – både i mit privatliv og i mit arbejdsliv. Det er sådan, jeg har det bedst. Og det tror jeg, min blog afspejler.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
At flytte til Odense, tror jeg. Jeg er vokset op i Vestjylland, langt ude på landet, så det var en stor omvæltning for mig, at flytte til et sted, hvor alting var indenfor rækkevidde. Hvor jeg ikke behøvede en bil for at komme rundt, og hvor jeg rent faktisk følte mig hjemme.

Jeg elsker virkelig Odense. Jeg har mødt så mange skønne mennesker her og fået så mange gode minder her. Jeg har boet her i de år, hvor det føltes som om, der skete allermest. Jeg er så glad for, at min uddannelse førte mig hertil.

Hvad vil du lave, når du bliver stor?
Pyh, det er et svært spørgsmål. Men også et vigtigt et, jeg for alvor blev konfronteret med sidste år, da jeg færdiggjorde min uddannelse i Litteraturvidenskab.

I virkeligheden er mit drømmejob uhyggeligt tæt på det, jeg arbejder med nu. Jeg har altid drømt om at arbejde med bøger, og der er noget mærkeligt magisk ved at arbejde et sted, hvor man kan se bøgerne blive til: fra idéfase til en indbundet bog på hylden. I mit nuværende job kombinerer jeg desuden min kærlighed til litteraturen med min kærlighed til kommunikation og sociale medier.

Jeg aner ikke, hvad jeg vil være, når jeg bliver ”rigtigt voksen”. Men jeg føler, jeg er godt på vej derhen.

Hvad er dit største talent?
Min stædighed. Uden tvivl. Har jeg først sat mig et mål, arbejder jeg meget stædigt for at opnå det.

En sætning du aldrig kommer til at sige:
“Nej tak, jeg springer kagen over i dag.”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skulle være mere egoistisk. At jeg skulle nyde tiden før ansvar, børn, forpligtigelser og bunden bolig. At jeg skulle rejse mere, leve mere, grine mere – og være en smule mere ligeglad.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Bøger. Uden tvivl. Nogle dage kan jeg nå til et punkt, hvor det føles som om, der ikke findes flere måder eller vinkler at tage bogbilleder fra …15-november-rikke-2

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker Fruens Bøge. Især her i efteråret, hvor jorden er dækket af gule, røde og brune blade, små paddehatte og træstammer dækket af mos. Der er så smukt, at det næsten ligner noget fra en anden verden. Og jeg finder sådan en ro der.

Jeg kan ikke lide …
kaffe. Jeg elsker dog duften af kaffe, og det bedste jeg ved er, når min kæreste står tidligt op og sætte kaffemaskinen i gang. Jeg har bare ikke rigtigt lært at drikke det endnu … Hvis jeg nogensinde kommer til det.

Din største guilty pleasure?
Afgjort Den store bagedyst. Jeg har altid grinet en smule af programmet og hvad det indebar af grædende deltagere og sammenklappede kagebunde, men da jeg for første gang så et par afsnit i år, blev jeg hooked. Det er urimeligt godt TV, og jeg ser frem til at se det hver onsdag. Uanset hvad jeg tænkte tidligere.

Når jeg har weekend, bruger jeg tiden på …
Alt det, jeg ikke når i hverdagen. Jeg er nærmest kun hjemme (i vågen tilstand) i et par timer hver dag. Pendlerlivet gør det sommetider svært at få venneaftaler, tid med kæresten, træning, rengøring og blogging til at gå op. Derfor er mine weekender guld værd, og jeg ender ofte med at overbooke dem.

 

Tak, tak, tak til dig Rikke for at ville lege med! Uden jer bloggere derude ingen føljeton! 

Odenseguide | Gastroteket en helt almindelig torsdag aften

Da jeg låser min cykel begynder det langsomt at dryppe. Heldigvis når jeg det lige inden det begynder at stå ned i stænger. Der er ikke noget værre end at sidde og spise med vådt hår. Slet ikke der, hvor jeg har retning imod. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at det er et lidt fint sted jeg begiver mig imod. Af en restaurant i Odense at være altså. Selvom fordommene om, at Odense halser efter de andre store byer, (og her menes selvfølgelig Aarhus og KBH), når det, også, drejer sig om gastronomiske oplevelser efterhånden er ved at blive manet til jorden. I aften er endnu et eksempel på dette.

Men fordomme har det som bekendt med at blive hængende en rum tid efter, de er blevet modbevist. For hvad skulle vi dog ellers bruge tiden på? End at gå rundt og mukke. Brokke os over, at Odense halter bagefter… Ja JEG ved det ikke. At brokke mig over Odenses udvikling, eller rettere mangel på samme(!), er det jeg gør bedst.

Anyways. Denne aften skal jeg mødes med en god veninde. En af de bedre. Hvis jeg altså absolut skal rangere dem. Vi har sat hinanden i stævne her på Nørregade i Odense. Altså. Ikke midt på gaden vel? Men på det gastronomiske hjørne af Nørregade. Det kan jeg vel godt kalde det? For ’Gastroteket’ ligger nemlig på hjørnet af Nørregade. De store vinduer svinger sig rundt om fortovet og med de tusinde vinflaske, der fungerer både som udsmykning og belysning i de mange vinduer, så har jeg altid følt mig tiltrukket af restauranten. Trods dette er denne aften mit første besøg hos stedet, der profilerer sig på både at være restauration og deli. Her kan du både spise velplaceret stykker mad i deres New Yorker-ish indretning og du kan afhente mad og spise i din danske stue. For hvem der nu er til det.

Odenseguide, Gastroteket, Odense, Mitodense, Blogger fra Odense

Som ved alle højtprofilerede madsteder træder jeg ind i en dobbeltgang. En yderdør åbnes og lukkes inden jeg tager fat i endnu dør og kan indtræde i det egentlige rum. Og det er faktisk ét rum. Både køkken, servering og spisning foregår i et rum. Det er jo blevet så moderne det der med, at gæsterne kan se kokkene arbejde. Jeg har nu altid haft en mindre aversion mod dette. Måske er det fordi, når jeg tager ud for at spise, så vil jeg faktisk slet ikke mindes om at maden skal kokkereres. Den skal helst bare på magisk vis dukke op i tjeneres hånd og derfra foran mig på bordet. Jeg forstår nu godt attraktionen ved at kunne se sin forud bestilte ret blive produceret. Det er da en magisk proces, om man vil, som er ganske underholdende at betragte. Jeg betragter den næsten hver dag derhjemme i mit eget køkken…

Men det åbne rum og køkken giver en flig af industri til atmosfæren i Gastroteket. Og det kan jeg egentlig godt lide. For på forunderligvis har de formået at skabe en fusion mellem et råt industrikøkken med hvide metrofliser, stål og ’bag-om-scenen’ med varmen fra mørkt træ, store pelstæpper på bænkene langs vinduerne, levende lys ved hvert bord, unika keramik (fra en lokal keramiker) og et personale, jeg fik lyst til at invitere med ned til bordet.

Personalet var nemlig ikke som tjenerpersonale er ofte. De var selvfølgelig servicerende, opmærksomme, venlige og informative. Men de var samtidig som et nyt og rart bekendtskab, der skabte en uigennemtrængelig boble, der omkransede min veninde og jeg, hvor kun vi var til stede. Jovist vi sad i et stort rum med mange mennesker omkring os, en dør der gik op og i og en kok lige bag os, der anrettede. Dette til trods formåede personalet at skabe et rum, hvor kun vi eksisterede. Vi betragtede, selvfølgelig, de andre gæster og kokkene. Jeg mener; people wathcing er noget af det sjoveste jeg ved. Men alle disse mennesker, alle disse indtryk lagde sig som velkomne aftryk på vores boble uden på noget tidspunkt at briste den.

Og er det noget, jeg vægter højt, når jeg er ude at spise, så er det at restauranten formår at lade mig spise uforstyrret i mit eget rum omgivet af fremmede mennesker. Dette formår Gastroteket.

For at vende tilbage til selve aftenen. Mit selskab og jeg bestiller begge et ’bræt’ og et glas af husets vin. Et ’bræt’ er torsdagens ret. I løbet af ugen skifter deres menu, og om torsdagen er det ’Vin & Bræt’, der står på menuen. Det her med at skifte menuen ud efter ugedag, det er jeg ret meget nede med. Hver dag har et overordnet tema, og indholdet differentierer alt efter sæson og udbud for råvarerne. Derfor kan du altid være sikker på at opleve nye smage uanset, hvor mange gange du besøger stedet.

Odenseguide, Gastroteket, Odense, Mitodense, Blogger fra Odense

Vores ’bræt’ blev serveret på ét langt bræt til bordet, og vi kunne nippe, vælge fra og til alt efter smag og behag. Jeg tror, at vi var halvanden time om at spise os gennem hele indholdet på brættet, hvilket for nogle helt sikkert vil synes som lang tid. I vores lille boble var tiden dog gået i stå, og vi bemærkede end ikke udskiftningen af gæster til vores nabobord (eller, det gjorde jeg jo siden jeg husker det her til, men du forstår nok meningen). Maden var lækker, og selv jeg, trods min idiosynkrasi mod paté, fik med velbehag smagt deres hjemmelavede paté. Denne glid ligeså fint ned, som de lokale oste og kød, der var placeret og anrettet på brættet med samme fusion og overensstemmelse mellem de forskellige elementer som Odense Symfonien når de spiller Beethoven. Vi fik selvfølgelig forklaret alle de forskellige dele på ’brættet’, og var da også lydhør. Så lydhør vi nu kunne være i vores lille boble. Men anvist og forklaret blev vi. Til at komplimentere brættet fik vi serveret husets vin. Ingen af os er synderlige vinkendere, og trods min begejstring for vine af alle farver, (jeg diskriminerer ikke!), så var denne aftens røde vin et fornuftigt valg til vores bræt. Det komplimenterede maden i en fin og harmonisk synergi. Selvom jeg jo nok er ganske taknemmelig, hvad angår vin. Bare til info ikke.

Alt i alt fik vi ikke kun serveret et ’bræt’ og et glas vin. Vi fik en aften i vores lille boble, hvor vi kunne vende og redegøre for verdenssituationen uden indblanding. Jeg ved ikke, om jeg tør igen at sætte mine fødder hos Gastroteket. Såre med den chance, at mit næste besøg ikke kan leve op til denne aften.

Men jeg kan vel altid løbe risikoen ikke?

Tuesday Talk || Rolfine 8. november

Tirsdagsføljetonen toner frem igen på din skærm! For det ER jo tirsdag. I dag skal vi lære Liv bedre at kende. Hun deler mange opskrifter, og hendes blog er simpelthen SÅ fin. Altså bare sådan rigtig fin. Læs derfor endelig videre og lær Liv bedre at kende. 

Jeg hedder Liv og blogger på Rolfine.dk om bæredygtig mad og mode. Du skal følge min blog hvis du også føler at grøn er det nye sort, eller hvis du bare er lidt nysgerrig på vegetarisk mad og bæredygtigt tøj.

Navn: Liv
Alder: 25
Blog: www.rolfine.dk
By: Odense

1. Hvad er det største vendepunkt i mit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var klart, da jeg flyttede til Berlin efter gymnasiet. Det var der jeg virkelig fandt troen på at jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Så sabbatår er i den grad noget der ligger mit hjerte nær, og det at jeg tog tiden til at finde mig selv og få noget livserfaring før jeg startede på uni har i den grad givet mig mere styrke til at gennemføre.

2. Hvad vil du være når du bliver stor?
Det er et spørgsmål jeg stiller mig selv næsten hver dag. Selvom jeg er på universitetet, og selvom jeg ved hvilket område jeg holder af at arbejde med, så bliver jeg til stadighed i tvivl om, om det nu virkelig er dét! Ak, om et år er jeg færdig, og da vil jeg nok bedre kunne svare på dette spørgsmål.

3. Hvad er dit største talent?
Jeg tror det er at sætte mig ind i hvordan andre går rundt og har det. Jeg tager gerne tiden til at lytte og hjælpe.

4. En sætning du aldrig kommer til at sige;
Hmm, det her er vidst det sværeste spørgsmål, jeg er ikke meget for at spå om fremtiden.
Måske bliver det: ”Sikke nogle flotte neongule strømpebukser – dem MÅ jeg bare eje ”– men hvem ved?

5. Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så at du ville fortælle dig selv?
Haha, så tror jeg nok, at jeg vil fortælle mig selv, at jeg bare skal give den gas og tro på mig selv. Det hele skal nok gå. Nå ja, og så stram lige lidt op på din læsning, universitetet klarer ikke sig selv Liv!!

6. Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Vegetarisk mad.liv-8-november-brunch

7. Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Det må være Åløkkeskoven og de villaveje man finder ude i Tarup området, der er så uendelig hyggeligt. Jeg ville gerne have en lille herskabslejlighed i et af de store huse med en have op til skoven. Tænk sig, så kunne man tage i skoven hver eneste dag, og det eneste man behøvede for at holde skovtur var at sætte sig ud i haven. A girl can dream.

8. Jeg kan ikke lide…
De ting jeg ikke kan forstå. Det er så evigt provokerende når man bare ikke forstår!

9. Din største guilty pleasure?
Hahaha, jeg tror ikke jeg er alene om denne, men det må altså være ligegyldige teenagepigeserier. Her taler jeg ikke om serier som SKAM, men om de oprigtigt corny serier på Netflix som fx Good Witch eller The Carrie Diaries.

10. Når jeg har weekend bruger jeg tiden på:
At kigge i genbrugsbutikker, lave noget af al den mad jeg altid drømmer om i løbet af ugen, men sjældent har tid til at lave, gå i biografen, drikke drinks eller kaffe med veninderne og se alle de corny serier jeg har lyst til! (Hvad jeg burde bruge weekenden på: læse. Ups?)

 

Tusind tak til dig Liv for at ville være med i denne føljeton. Det er simpelthen sådan en fornøjelse at dele disse indlæg, og vise hvor mange gode bloggere vi også har her på Fyns land. 

Tuesday Talk | Book me up, Scotty!

I denne uges bloggerføljeton skal vi lære Maria bedre at kende. Hun blogger primært om bøger, og er faktisk finalist i Danish Book Blogger Award. Det er sgu da skide sejt!! OG så bor hun i øjeblikket i freaking Tokyo! Det måtte give så mange spændende oplevelser altså. Som jeg slet ikke er misundelig på! 

Som jeg har skreve mindst hundredetusind gange tidligere, så elsker jeg selv denne føljeton. Det er en mulighed for jer, mine læsere, for at opdage nye bloggere som I måske ellers ikke havde fundet, og det er en mulighed for mig, for at dele noget bloggerkærlighed, som er noget af det bedste jeg ved. Jeg tror ikke, at mine læsere stopper med at læse med hos mig, hvis jeg deler andre blogge. Den tankegang har jeg aldrig forstået, så jeg fortsætter troligt denne føljeton. 

Sidder du og er selv blogger, og vil være med, så send en mail til mig på letsbsomeshit@gmail.com. Eller måske kender du en blogger, der skal med? 

Du kan også læse tidligere indlæg fra denne føljeton med en masse seje bloggere; Miss JeanettSabina ZinkMoonlit MadnessSludrechatolNovel By KHolm SvarerFrøken LyngsøMia LindholmMrs. MomCicitiveMaria VestergaardCamillas HverdagsglimtVidunderlige VirvarMie JørgensenAmalie KarolineJaqcueline Ann SofieNicoline PrausGlutenfri MagiRigeligt SmørDitte KirkegaardNanna AugustinusKristina Kragh

 

NAVN: MARIA JOHANSEN
ALDER: 28 ÅR
BLOG: BOOK ME UP, SCOTTY! 
BY: ODENSE (MEN BOSIDDENDE I TOKYO FREM TIL FEBRUAR 2017)

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg startede på mit nuværende kandidatstudie i Kultur og formidling. En kombination af fantastiske undervisere, spændende pensum og en konstant mærkbar læringsprogression, har taget mig med storm og ændret markant på min verdens- og livsanskuelse.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Haha! Jeg er 156 cm høj, så tanken om nogensinde at blive stor, er fuldstændig opgivet. Men måske kan jeg blive voksen alligevel. 😉 Jeg har mange drømme og ideer om, hvad jeg skal i fremtiden, og de skifter på daglig basis. Jeg ville elske, hvis min fremtid kunne kombineres med min iver efter at læse og lære, men jeg har ikke et decideret mål. Dog ved jeg, at jeg er gladest, når jeg er omgivet af bøger og jeg drømmer selvfølgelig om mit eget private bibliotek.

Hvad er dit største talent?
Det er altid svært at rose sig selv, det har vi jo ikke rigtig tradition for i Danmark. Men jeg får ofte at vide, at jeg er god til at stille spørgsmål og lytte opmærksomt, hvis det da kan betegnes som et talent.

 En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg har bøger nok.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At det hele nok skal gå.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Bøger – uden tvivl!billede bog blogger fra odense odensebloggers

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Min kæreste og jeg er meget glade for at sidde udenfor på café Fredo’s om sommeren og med min far er jeg ofte på Velodrom Kaffebar ved Fruens Bøge. Begge steder byder på lækker kvalitetskaffe og hyggelig stemning. Derudover er jeg sædvanligvis flittig bruger af Odenses mange naturskønne områder såsom Mosen, Skovsøen og Eventyrhaven.

Jeg kan ikke lide….
Diskrimination, had og ufred. Men hvem kan det ..?

Din største guilty pleasure?
Jeg spiser absurde mængder slik, men det forbinder jeg egentlig ikke med at synde. Så min største (og mest pinlige) guilty pleasure må nok være, når jeg i ny og næ falder over tilfældige youtubere (ofte amerikanere), som egentlig mest irriterer mig, men som alligevel lykkedes med at få mig til at se samtlige af deres videoer. Det er mig en gåde, hvorfor jeg drages af noget eller nogen, som egentlig vækker irritation i mig.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på …
Lige for tiden bor jeg i Tokyo, hvor jeg er i praktik på Danmarks Ambassade. Derfor forsøger jeg at udnytte alle fridage til at komme ud og opleve. Men derhjemme bruges weekenderne oftest til at komme lidt ud med min kæreste i Odenses rekreative områder, se familien, drikke god kaffe og læse bøger.

 

Tusind tak til Maria for at ville være med til føljetonen. Det kan ikke lade sig gøre uden søde bloggere, der stiller op til disse indlæg. 

Mine planer for weekenden – der måske også kunne være dine?

Jeg har brugt min lørdag indtil videre på at træne tung træning i OBBC. Hold kæft det var hårdt i dag. Sådan er det nok bare nogle gange… Men altså jeg vil faktisk bare lige stikke hovedet ind og dele to planer jeg har for denne weekend, som måske kan fungere som inspiration til nogle af jeres planer her i Odense.

Første plan! I aften skal jeg arbejde. Jeps. Det er én af mine planer, hah! Men jeg skal arbejde til en koncert hos Kansas City, hvor det odenseanske band For Akia giver koncert. Og de er faktisk rigtig gode! Hør selv lige her. Så hvis du sidder lige nu derhjemme, og tænker; “hey, jeg kunne sgu da godt trænge til at høre noget ny musik!”, så hop væk fra sofaen, hvor du alligevel har siddet halvdelen af dagen, og bevæg din popp ud på Kansas City. Billetter koster 90,- i døren, og det er sgu billigt!! Og hvis du siger hej til mig derude, så gir’ jeg sgu en øl!

Anden plan! Hvis du allerede har planer for i aften, så hop med på mine planer for i morgen. Jeg er så priviligeret at være blevet inviteret til Finders Keepers, så jeg regner med at spendere en rolig søndag i DOK5000, hvor markedet har til hus. Billeterne for at komme ind til markedet koster vist nok en halvtreller. Så det er også lige til at overkomme. Jeg har været afsted til Finders Keepers faktisk hver gang de har været i Odense. Første gang som frivillig, andre gange både som gæst og som standholderhjælper hos kunstneren Minimalistic Mess. Og der er ALTID et eller andet fint jeg skal have med hjem, så mon ikke det også gør sig gældende i morgen.

Har du ikke været til Finders Keepers før, kan du læse mere om konceptet her.

Nu vil jeg klappe computeren sammen og sluge det sidste af min snart halvlunke kaffe, hoppe på min cykel og tage ud på Kansas City. Hvad end dine planer er, så hav en fantastisk skøn lørdag aften ♥

 

Tuesday Talk || Frederikke Sander

 Vi fortsætter den vanlige tirsdagsføljeton i dag også. Denne gang med Frederikke, der blogger på hendes blog “Frederikke Sander”. Her deler hun bl.a. indlæg omkring mode, der er til at betale. Læs endelig videre, og lær Frederikke bedre at kende. 
 
Det er sgu ret mange seje bloggere fra Odense var!?! Jeg er faktisk helt stolt af byens mange kompetente bloggeren, og det er fedt at kunne dele dem herinde! Når men uden yderligere vrøvlen. Dagens blogger; 
Jeg hedder Frederikke, og på min blog deler jeg ud af min helt store kærlighed for mode til alle, der vil læse med! Min blogs tema er ’affordable fashion’, og jeg fokuserer på at være fashionable på et lille budget. 
 
First The basic
Navn:
 Frederikke Sander
Alder: 18 år
By: Odense 
 
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da mit ”rigtige” liv knap nok er begyndt, så er det begrænset hvor mange store vendepunkter jeg endnu har oplevet. Jeg har endnu ikke mødt prinsen på den hvide hest eller landet drømmejobbet, hvilket ellers havde været ret imponerende i en alder af 18 år 😛 Men alligevel, så har det største vendepunkt nok været at blive student, og dette med en fast plan for mit liv under og efter sabbatåret. Gymnasiet blev i hvert fald en del nemmere, da jeg besluttede mig for, hvilken uddannelse jeg ville have – dét er god motivation! 
 
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil gerne være stolt af mig selv, og de valg jeg har truffet! Til september skal jeg forhåbentlig begynde på min bachelor på Copenhagen Business School, og jeg håber det engang ender med et godt job i modeindustrien. 
 
Hvad er dit største talent?
Hmm, talent og talent.. Men jeg er reet god i et køkken – hvis jeg selv skal sige det! Og så er der lige det der ”sprogøre”, der også hjælper mig lidt til tider. 
 
En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg har fået for meget kaffe, jeg har for mange sko og jeg hader rødvin. 
 
Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg håber, at jeg ville kunne sige, at jeg skal slappe af med visheden om, at det hele nok skal gå! Bare for at lyde lidt kliché-agtig, så ville jeg nok også sige, at jeg skal tro noget mere på mig selv og ikke holde tilbage. 
 
Hvilket motiv tager du flest billeder af?img_8477
Det er nok noget så uoriginalt som mad.. Jeg elsker virkelig bare mad, og hvis jeg enten selv laver eller får serveret en lækker tallerken, så vil jeg altså bare gerne have et billede! 
 
Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er generelt kæmpe fan af Odenses fantastiske café- og restaurant muligheder! Som oftest er jeg nok at finde på Froggy’s – jeg er vild med den afslappede stemning og de venlige priser 😉 
 
Jeg kan ikke lide….
Vinter. Det er egentlig mest af alt, fordi jeg virkelig ikke bryder mig om de korte dage. Det er så meget sværere at være motiveret for ret meget, når det hele tiden er mørkt og koldt udenfor. 
 
Din største guilty pleasure?
Chips.. Jeg er generelt en sucker for salte snacks som popcorn og pommes frites, men chips er nok min nummer 1. 
 
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
De fleste af mine weekender bruger jeg egentlig på mit arbejde. Men hvis jeg har en friweekend, så sørger jeg for at udnytte den og bruger tiden med familie og veninder. 
Tusind tak til dig Frederikke for at ville være med til denne føljeton!

Tuesday Talk || Litfix

Selvom det er efterårsferie for mange, så påvirker det ikke ugens faste tirsdagsindlæg. Hver tirsdag udgiver jeg et interview med en blogger fra Odense. Spørgsmålene til bloggerne kræver lidt mere svar end blot “ja/nej” – vi lærer bloggeren at kende på en lidt anden vis og det er faktisk ret spændende.

Har du ikke læst de tidligere indlæg kan du læse dem lige her. De indkluderer bl.a. Novel by K, Miss Jeanett, Holm Svarer, Sabina Zink, Frøken Lyngsø, Mia Lindholm & Cicitive blandt mange andre! Ikke så ringe et udvalg endda. 

I dag skal vi lære en endnu en bogblogger at kende. Nemlig Julie, der blogger på Litfix. Hun er god til at opdatere med mange boganmeldelser, men hvordan pokker hun når at læse alle de bøger har jeg ingen anelse om! Hun er fandme sej. Læs endelig videre…

FIRST THE BASICS:

NAVN: JULIE RASMINE LARSEN
ALDER: 25 ÅR
BLOG: LITFIX
BY: ODENSE

Fortæl lidt om dig selv og din blog. 
Mit navn er Julie Rasmine Larsen. Jeg er stud.cand.mag, tekstforfatter, bogblogger og lige nu forlagspraktikant på et forlag i København. Til daglig bor jeg i Odense med min kæreste. På litfix.dk blogger jeg om min on-going litteraturaffære og kærlighed til det skrevne ord. 

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?

Da jeg i januar i år for alvor gik i gang med at blogge om bøger og anmelde dem. Det har været en helt fantastisk rejse, som lige nu er kulmineret i nominering til Danish Book Blog Award, personlige invitationer fra store forfattere og forlag, der gerne vil samarbejde, og ikke mindst Spoken Word Prisen, som jeg fik den store ære at overrække til selveste Søren Ulrik Thomsen. 

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Da jeg var lille ville jeg enten være advokat, arkitekt eller tøjdesigner. Jeg er ikke rigtig gået nogle af de veje. Lige nu arbejder jeg på at få en fod inden for forlagsbranchen, da jeg egentlig bare gerne vil beskæftige mig med bøger, på den ene eller anden måde. 

Hvad er dit største talent?
At have mange bolde i luften på en gang, uden at blive stresset. Og hele tiden at være nysgerrig og ambitiøs. 

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg elsker bare Rasmus Seebach”. Det kommer jeg aldrig til at sige. Jeg bryder mig virkelig ikke om alt det der danske fløde-pop. Ad. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg nok skal nå det hele. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
litfix
Helt klart bøger. Som bogblogger og bibliofil tager jeg i gennemsnit 3-5 billeder om dagen af bøger. Nogle bliver brugt, andre ligger bare og fylder op på min iPhone. 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Det er svært. Jeg er tilflytter og er oprindeligt fra Svendborg. Der har jeg mange yndlingssteder, fordi byen er så smuk med havn og vand omkring sig. I Odense føler jeg mig ofte lidt lukket inde, men så går jeg en tur forbi havnen, ud af Kanalvej og op gennem Åløkke skov. Det giver en lille snert af den sydfynske natur midt i det hektiske storbyliv.

Jeg kan ikke lide….
Koriander. Virkelig ikke. Jeg har prøvet. 
Din største guilty pleasure?
80’er sæbeoperaen Dallas og Twilight-bøgerne. Ingen forstår rigtig min fascination af J.R. Ewing, Sue-Ellen og familieintrigerne, og i det litterære miljø praler man helst ikke for meget med, at man kværnede alle fire Twilight-bøger. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At vaske tøj! Sådan er det lige for tiden, hvor jeg arbejder fuldtid i København, kører deltid studiejob i Odense og blogger på livet løs og anmelder bøger. Men jeg bruger dem også på at læse, se tv-serier og drikke alt for meget te og spise alt for meget chokolade. 

Tusind tak til dig Julie fordi du ville være med!
Sidder du, kære læser, derude og er selv blogger fra Odense, så smid mig endelig en mail, hvis du også vil optræde her i føljetonen! 

En aften i Odense Symfonien | bedre end en tur i bio

En aften i Odense Symfonien | bedre end en tur i bio!

Lige nu sidder jeg i en bil på vej til Rømø. Casper og jeg skal på en lille mini-vacay med hans familie, og vi har glææædet os! Det er altid så hyggeligt. Tidligere på året var vi afsted sammen en uge på krydstogt rundt i Middelhavet, og den ferie tænker jeg ofte tilbage på med et smil på læben.

I dag tager det lige nogle timer med transporten, så jeg tænkte, at jeg ville bruge noget af tiden på at komponere dette indlæg til jer. Det skal handle om den anden aften, hvor Casper og jeg tog en tur i symfonien.

En af fordelene ved at arbejde i musikbranchen er bl.a. de mange muligheder for at komme til andre musik og kulturarrangementer i Odense. Det er jeg ret glad for, og den anden aften bød muligheden sig for en tur ind for at høre koncert med Odense Symfoni Orkester og en rising star indenfor klassisk musik. Nemlig den 15årige Daniel Lozakovich.

Han spiller violin og han er et naturtalent. Med risiko for at træde nogle virkelig klassisk musik interesseret over tæerne, så er han vist for klassisk musik, hvad Simone Biles er det for gymnastik.

Det var en stor oplevelse at høre ham spille. Alle andre musikere spillede f.eks. efter noder, men han spillede hele koncerten OG en ekstra nummer, der ikke var annonceret, uden noder. Det var jeg ret benovet over. At han kan huske alle noderne i 44 minutter i træk. Det undrer mig selvfølgelig ikke, da jeg kunne læse, at han begyndte at spille violin som 6årig, og siden har vundet utallige priser, og spillet verden over.

Udover Daniel var en stor oplevelse, så kender jeg en, der spiller cello fast i Odense Symfoni, og det var også rigtig hyggelig at se og høre hende spille. Hold op, hvor er de generelt bare dygtige!

Den koncert vi hørte indeholdt musik af Mikhail Glinka, Ludwig v. Beethoven og Pjotr Ilitj Tjajkovskij. Det var umiddelbart ikke musik jeg tidligere har hørt, men jeg er generelt glad for at lytte til klassisk musik. Uden overhovedet at være ekspert på emnet.

Men altså; brug en aften i symfoniens selskab. Det er så skønt bare at give sig hen, lytte og ofte lade tankerne vandre. Jeg elsker, at jeg bare SKAL sidde og lytte til musikken, og hverken kigger på computer eller telefon. Jeg forestiller mig til gengæld alle mulige historier, der passer til musikken.

Jeg er ret sikker på, at der også er studievenlige priser. Casper og jeg har i hvert fald tidligere været afsted til RET billige penge. Det er et godt alternativ til en tur i bio, og man deler en oplevelse sammen, OG udvider ens kulturelle sfære. Så a’sti a’sted!

Nu er vi faktisk snart ved at være ved endestationen, så jeg vil lukke ned og nyde, at regnen er stoppet inden vi skal ud og gå tur!

Rigtig god lørdag. HUSK, at I kan følge med på snappen; jhardis, og følge med rundt på Rømø denne weekend.

 

Tuesday Talk || Flyv med mig

Tirsdag igen sgu! Det betyder, tatradadadadahhhh, Tuesday Talk. Her interviewer jeg hver tirsdag en blogger fra Odense.  I dag skal vi lære en bogblogger lidt bedre at kende. Nemlig Rikke, der blogger på Flyv med mig. Hun er, ligesom mig, tilflytter til Odense, og så indeholder hendes blog en masse lækkert litterært og kulturelt guf. Dig in!

FIRST THE BASICS:

NAVN: RIKKE S. F. SIMONSEN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: FLYV MED MIG
BY: ODENSE M

Jeg hedder Rikke og er 23 år. Derudover er jeg tilflytter til Odense, og har boet her i 2 år. Til dagligt studerer jeg Litteraturvidenskab på SDU (lige nu har jeg dog tilvalg i Æstetik og Kulturanalyse), og arbejder som juleassistance i Arnold Busck. Min blog er en god blanding af en masse litterære ting. Jeg skriver boganmeldelser, giver anbefalinger og tips, skriver om oplevelser eller events, og indimellem er der også nogle videoblogs og andre finurlige ting. Jeg holder utroligt meget af at læse, gå i teateret og se film, hvilket nok også er det, der præger min blog mest.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må have været det halve år, hvor jeg boede i Kina. Det var da jeg lige var blevet færdig på gymnasiet og var fyldt 20 år. Jeg tog afsted med et rejsebureau, hvor vi blev oplært i en måned til at undervise i engelsk (vi var 70-80 folk fra hele verden). Derefter blev jeg sendt ud på en kinesisk skole i Sydkina i de resterende 5 måneder for at undervise, og når jeg havde fridage og ferier, så rejste jeg rundt i hele Kina helt selv eller med nogle af de personer, som jeg havde mødt derhenne. Det var en kæmpe oplevelse, utroligt grænseoverskridende, meget langt væk fra venner og familie, og jeg lærte simpelthen så meget om mig selv og om en anden kultur, mens jeg var afsted.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil utroligt gerne arbejde på et forlag. Enten med noget marketing eller som community manager – og ellers som redaktør, der bedømmer ungdomsbøger (både de danske og udenlandske). Det er i hvert fald min drøm lige nu, men jeg tror egentlig, at så længe det har noget med bøger, film eller teater at gøre – og gerne også de sociale medier – så er jeg tilfreds.

Hvad er dit største talent?
Jeg tror, at mit største talent er at snakke med folk (eller networke om man vil i nogle sammenhænge). Jeg er et meget udadvendt menneske, der virkelig sjældent er genert, og der er nærmest aldrig akavet stilhed omkring mig, da jeg ofte formår at verfe den væk med snak. Jeg elsker derfor at møde nye mennesker og lære dem at kende, og jeg synes selv, at jeg kan snakke med alle mennesker om et eller andet. Det er et talent, som jeg er ret glad for og stolt af, da det bestemt kan være gavnligt i mange situationer – også arbejdsrelateret i fremtiden, tænker jeg.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Nu skal vi have Tequila!” Jeg har tidligere arbejdet på en bar i 5 år, men jeg kan ikke fordrage Tequila. Tanken om det giver mig nærmest kvalme – for ikke at tale om lugten og smagen af det. Jeg har drukket det, dengang jeg var 15-16 år, men jeg har simpelthen haft så mange dårlige oplevelser med det, at jeg aldrig nogensinde kommer til at drikke det igen.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal gøre det, der gør mig glad. Ikke altid tænke så meget på fremtiden, fremdriftsreformer, SU-nedskæringer og ting jeg skal gennemføre fordi regeringen påpeger det. At jeg skal huske at vælge med hjertet indimellem og ikke altid gøre ”det rigtige” set fra samfundets side, men set fra min egen side.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
rikke_flyvmedmig_11-oktober_billede

Bøger. Helt klart, haha. Man er vel inkarneret niché-blogger? Nogle gange er det dog bøger og mig selv, men det varierer lidt. Jeg kan godt lide at tage billeder af bøgerne til mine anmeldelser, hvor selve billedet giver en god stemning omkring bogen.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er virkelig blevet glad for Munke Mose! Der er så hyggeligt – uanset om det er ved legepladsen, på græsplænen eller tæt ved vandet. Der står også ”The Little Library” i sommermånederne, hvor man kan bytte en af sine bøger til en anden, hvilket er sådan et fint koncept. Derudover er jeg ret glad for The Food Stall på banegården, hvor man kan blande den lækreste salat, og det smager simpelthen så lækkert – uanset om man er på farten eller bare vil nyde den der. Jeg er også lige startet i Repeat fitness, som jeg er enormt positivt overrasket over, da der virkelig er rart at være, og medarbejderne er så søde og imødekommende.

Jeg kan ikke lide….
Stærk mad, arrogante mennesker og gysere. Der er sikkert mange andre mere relevante ting, men det var lige dem her, som jeg først kom i tanke om.

Din største guilty pleasure?
Det er egentlig ikke noget, som jeg selv er flov over, men jeg bliver mødt med skeptiske blikke og skæve smil, når jeg så åbenlyst står ved det. Jeg knuselsker Taylor Swift og hendes musik – og har været kæmpe fan siden jeg var 15 år. Jeg er en af dem, der ikke mener, at alle hendes sange handler om det samme – selvom de fleste er kærlighedsrelateret. Jeg kan relatere så meget til hendes tekster, og da jeg selv er lidt af en håbløs romantiker, så rammer hun bare ofte spot on hos mig med sin musik.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt. Enten ser jeg film, læser en god bog eller tager en bytur med veninden, eller også er jeg på besøg hos min far (Horsens) eller min mor (Sønderborg) eller til et litterært event et andet sted i Danmark, og ellers kan det være, at jeg bare er på arbejde. Mine weekender varierer ret meget, og det er sjældent, at jeg bare ’slapper af’ hele weekenden. Jeg elsker oplevelser, og jeg elsker at bruge tid sammen med folk – så det er ofte det, jeg bruger mine weekender på.

 

Tak til dig Rikke for at ville svare på spørgsmål! Det er så dejligt, at de skønne bloggere vil være med her hver tirsdag. Sidder du selv derude og er blogger fra/i Odense så skriv til mig og vær med selv. Det kunne være skide fedt!

 

Tuesday Talk || Novel By K

Det er tirsdag, og det ved I godt, hvad betyder! Et interview med en blogger fra Odense. 

I dag skal vi lære bloggeren Karoline bedre at kende. Hun blogger på hendes domæne Novel By K, er 21 år gammel og så studerer hun designkultur i Kolding. Det har jeg selv studeret, så derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at følge med hos Karoline. Derudover er hun virkelig smuk (!), og er bestemt værd at slå et virtuelt smut forbi. 

Læs videre her, og lær Karoline (bedre) at kende. 

FIRST THE BASICS:

NAVN: KAROLINE KORSHOLM BOYSEN
ALDER: 21 ÅR
BLOG: NOVELBYK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må være da jeg pakkede min kuffert og alene flyttede til New York. Det var i mit sabbatår efter gymnasiet og jeg trængte til at prøve noget nyt og grænseoverskridende. Jeg boede der i 3 måneder og fik oplevelsen af at være en rigtig ”New York’er” med alt, hvad det indebærer. En fantastisk tid og oplevelse. Når jeg ser tilbage i dag har jeg intet at fortryde, men det var en større udfordring end forventet. 
Det kan være hårdt når man pludselig er helt på egen hånd og skal håndtere større udfordringer, kærlighed, ensomhed osv. – det er nu nemmest når man er ”hjemme”. Selvom specielt starten ikke var ”en dans på roser, har jeg lært mere om mig selv i den periode end i resten af mit liv og det har afgjort haft den betydning, at jeg ved, hvad jeg kan og er i stand til og at det er meget mere end jeg selv troede.  

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det er et svært spørgsmål at give et klart svar på. 

Jeg læser Designkultur på SDU Kolding og det er en meget bred uddannelse, som sigter bredt indenfor design. Jeg håber på at uddannelsen kan bringe mig videre i forhold til min passion og min efterfølgende karriere.  

Hvad er dit største talent?
Efter min egen vurdering er der ikke noget jeg er helt vildt god til eller har et specielt talent for. Jeg er god til rigtig mange ting, som fx at være kreativ i alle mulige afskygninger, som tøj, mad, indretning m.m. En af mine gode egenskaber er at jeg er dedikeret, lige gyldig hvad det angår. Hvis jeg har taget en beslutning gennemfører jeg den også.  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Det kan jeg ikke” 

Efter min tid i New York forsøger jeg, at leve efter devisen, at ”man kan hvad man vil”. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sikkert fortælle mig selv, at jeg skal huske at tage den med ro og tænke på mig selv og mine egne behov og følelser. Vigtigst er dog, at jeg håber at jeg kan se tilbage uden, at fortryde nogle af mine valg eller fravalg. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

karoline BLOGGER FRA ODENSE
På min blog er der nok flest billeder af mig selv, da jeg godt kan lide at poste nye outfits. På min telefon finder man helt sikkert flest billeder af mad, da jeg bare elsker mad! 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot må være Nelle’s. Jeg nyder altid en god kop kaffe og ved Nelle’s er der både et godt udvalg og en god atmosfære. 

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lidt arrogance og når nogen opfører sig dårligt og som om de er bedre end andre. Jeg vil beskrive mig selv som en udadvendt, smilende og imødekommende person og det tror jeg bare man kommer meget længere med. 

Man må jo ikke dømme en bog på omslaget alene, og alle fortjener en chance.

Din største guilty pleasure?
Helt sikker is! Uha det spiser jeg godt nok meget af. Min yndlings er nok chokoladeis, hvilket passer meget godt med den trang jeg også har til chokolade. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I mine weekender bruger jeg tid på at arbejde, lave nyt til bloggen og så bruger jeg selvfølgelig også tid på at ses med mine veninder og være sammen med min familie og min kæreste.

 

Tusind tak til dig Karoline for at ville være med! 

Hvis du derude vil læse mere omkring og af Karoline kan I hoppe hen på hendes blog lige her, og finde hendes på Instagram lige her. 

 

Tuesday Talk // Christina Holm

Tirsdags Talk igen i dag ♥ Jeg elsker denne føljeton, og for lige at være ANANAS i egen juice, så er den sgu et af mine bedre påfund herinde. Det er sådan en fornøjelse at dele noget blogkærlighed. Jeg tror det er god karma at dele andres gode arbejde, og jeg nyder hvert eneste af disse indlæg, hvor vi lærer en ny blogger bedre at kende hver gang. Igen  – sidder du derude og tænker du er en kandidat til denne føljeton så smid mig endelig en mail; letsbsomeshit@gmail.com

Nårhmen i dag skal vi sige hej til Christina. Læs endelig videre og lær hende bedre at kende.

FIRST THE BASICS:

NAVN: CHRISTINA HOLM SVARER
ALDER: 20 ÅR
BLOG: HOLMSVARER
BY: ODENSE

Mit navn er Christina og jeg flyttede til Odense sammen med min kæreste i juli måned. Til daglig studere jeg på EAL til markedsføringsøkonom. Min blog er en livsstilsblog og handler om alt fra mode og træning til mad og skønhed. Jeg elsker at inspirere folk og at dele ud af mine interesser.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det må helt sikkert være da jeg som 17-årig flyttede hjemme fra. Det har været med til at udvikle mig og gjort, at jeg fra en tid
lig alder turde at stå på egne ben og tage nogle valg som jeg aldrig troede jeg ville gøre. Det har også gjort, at jeg er blevet meget selvstændig i en tidlig alder, hvilket helt sikkert er noget, jeg kan drage nytte af nu.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er lige begyndt på uddannelsen som markedsføringsøkonom og drømmer om at kunne arbejde inden for det fag i fremtiden. Jeg har ikke et bestemt job jeg går efter, bare det har noget med salg og markedsføring at gøre, og at det er noget som interessere mig og gør mig glad.

Hvad er dit største talent?
Den er godt nok svær, jeg synes selv jeg er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer og finde en god beslutning.


En sætning du aldrig kommer til at sige;

Jeg tror ikke der er en decideret sætning, jeg aldrig kommer til at sige, men at sige virkelig grimme ting foran folk bryder jeg mig ikke om. Jeg kan godt sige mindre pæne ting om folk, men ikke foran dem.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?

Lad være med at tage tingende så tungt, og gør det, der gør dig glad. Det er to ting, jeg altid har været dårlig til, og altid har arbejdet på at blive bedre til.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

TUESDAY TALK Christina holm svarer blogger fra odense odensebloggers odenseblogger føljeton jeanette hardisKigger man min mobil igennem vil der helt sikkert være flest selfie. Tager man derimod mit kamera er det enten mad eller beauty.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Jeg har ikke boet i Odense ret længe, men jeg er allerede vild med stierne langs Odense Å, som er perfekte til en løbetur eller en gåtur med en veninde.

Jeg kan ikke lide….
Negative personer. Okay, vi kan alle have en dårlig dag i ny og næ, og det skal der skam også være plads til, men personer, der konsekvent er negative fra de står op til de går i seng, bryder jeg mig ikke om. Det er virkelig noget som kan dræne mig for energi, så for at holde humøret højt undgår jeg negative personer og lukker gerne deres snak ude.

Din største guilty pleasure?
Chokolade helt sikkert. Jeg elsker virkelig chokolade, og har jeg først åbnet en plade så ryger den ofte samme aften, og skulle der være et stykke eller to til dagen efter så ryger det ned med det samme jeg står op. Jeg skal virkelig holde igen for ikke lige at købe et stykke når jeg er ude for at handle og kunne jeg få lov, så spiste jeg det helt sikker hver dag.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At slappe af og planlægge min kommende uge. Specielt mine søndage prøver jeg så vidt muligt, at udnytte effektivt og samle op på, hvad jeg skal den kommende uge både med hensyn til studie, lektier, indkøb og andre ting. Jeg sætter virkelig stor pris på mine weekender, hvor jeg kan tilbringe tid med dem jeg holder af og forberede mig på en ny uge.

Tusind tak til Christina for at ville deltage i denne føljeton! Du kan læse flere interviews lige her.

SPIS! Nu for pokker Odense!

Jeg har nok altid haft lidt svært ved at vide, hvor meta jeg kan være her på bloggen. Hvor meget jeg kan italesætte indholdet i indlæggende I selve indlægget.

Mest fordi jeg er god til at skele til, hvordan andre gør i stedet for bare at gå mine egne vegne. Men som klichéen lyder så ”skal man finde sin egen vej”, og det vil jeg forsøge at gøre med dette indlæg.

For jeg vil nemlig italesætte indholdet i dette indlæg. Jeg vil ikke kun skrive en artikel og trykke på udgiv. Jeg vil skabe min egen vej.

Derfor vil jeg nu fortælle lidt om, hvordan det egentlig kan være, at jeg deler det her indlæg, der tager afsæt i den madfestival, der i øjeblikket er i fuld vigør i Odense.

Som mange af jer sikkert ved, så arbejder jeg selv til daglig med Odenses kulturliv. Dette gør jeg gennem mit hverv som koordinator hos Kansas City. Men, hvad jeg laver til daglig i detaljer har som sådan ikke noget at gøre med dette indlæg. Kun det faktum, at jeg virkelig brænder for byens kulturliv, og på baggrund af dette har valgt også at arbejde professionelt med det.

Og netop det at brænde for Odense og byens kulturelle udvikling er noget, jeg bruger meget tid på. Ikke kun til hverdag, men faktisk også i min fritid. Jeg er frivillig flere steder i Odense, og for mig handler det ikke kun om at få udbetalt en løn hver måned hos Kansas City, men om, hvad JEG aktivt kan gøre for Odense. Både i mit daglige virke, men netop også med mine frivillige og hjælpsomme hænder.

Derfor vil jeg hellere end gerne bruge dette indlæg på at få nogle odenseanere – og ja; det er dig jeg snakker til nu! – væk fra komforten i din sofa, få vækket din lyst til at deltage som odenseaner i kulturlivet, og ruske lidt op i din helt sikkert trivielle hverdag….

Skubber jeg lidt nu til en dårlig samvittighed og undskyldninger om at, ”TV2 jo sender den der krimi i aften. Og jeg kan da umuligt gå glip af Eftersøgt!”? Er jeg lidt en Provo-Lone?

Det håber jeg! For det trænger den gængse odenseaner fandme til! Som tilflytter er jeg gang på gang lige dele overrasket og chokoret over den – og lad mig være helt ærlig her – dovenskab, der hærger over byens befolkning. Over den frase, at ”der er gået O’ense i den!”. Over den kritisable holdning jeg, som tilflytter, ofte oplever fra byens befolkning over nyskabende og innovative arrangementer, der afvikles i Odense. Over, at der altid vælges den samme café. Den samme restaurant. Den samme menu….

Det er fandme for kedeligt.

Og ja; du har sikkert ret, når du lige nu tænker; ”Men det er da ikke kedeligt! Det er jo bare fordi, jeg godt kan li’ den mad, der hvor jeg kommer. Og må jeg da lige være fri! Jeg valgte faktisk en helt anden sovs til bøffen sidst jeg var på Jensens Bøfhus! Og så ved jeg, at jeg får noget jeg kan lide!”.

Hertil kan jeg dog kun svare; når du ikke har smagt det, ved du ikke om du kan li’ det! Har dine forældre aldrig sagt det til dig? Ellers er det da på tide, du hører det fra mig!

Så smøg lige dine ellers rare odenseanske ærmer op, drop din vanlige rute og prøv for én gangs skyld noget andet. Det behøver ikke engang være nyt. Måske du bare kan prøve det velkendte i en anden udgave?

Jeg lover dig, dine smagsløg vil helt sikkert takke dig (og mig!) for, at du turde. De vil takke dig for ikke igen at overdænge dem med den alligevel halvtørre og uinspirerede caféburger. Igen…. For den spiser du ret tit, har jeg ikke ret?

Ved du, hvad du skal gøre i stedet for at vælge de standardiserede, friturestegte, transfedtsyreholdige, oversaltede kartoffelbåde med en dertilhørende mayoindsmurt, grøntsagsforskrækket, delletiltrækkende, glutenholdige, ”hjemmebagtebolleomkransende”, banale caféburger denne uge som erstatning for dit ellers helt sikkert hjemmelavede, sunde måltid?

Du skal booke en billet (eller flere for pokker!) til en af de innovative menuer, du kan spise i denne uge hos en de restauranter, der er en del af Food Festivalen SPIS! Odense. Som dette indlæg jo i virkeligheden tager afsæt i.

Og så skal du til at fedte væk fra fjerneren og de samme konservativt klædte nyhedsværter, du ser hver eneste aften alligevel, og så skal du opleve nyhederne selv! Lige nu. De er derude og venter kun på dig. 

Pssst!

SPIS! Odense Food Festival løber af stablen denne uge.
Find info omkring madfestivalen på deres hjemmeside her.
Ser ugens program her.
Køb en billet til et menu i aften her.

Tuesday Talk | Louise Ravn – Sludrechatol

Så starter vi altså op igen med denne føljeton “Tuesday Talk“. Her deler jeg hver uge et interview med en blogger fra Odense. 

Det er der flere grunde til, og jeg er helt sikker på, at jeg gentager mig selv lige nu, men jeg gør det bl.a. fordi, vi har så mange kompetente bloggere i Odense, som skal frem i lyset. Derudover så har lidt bloggermedkærlighed aldrig skadet nogen, og jeg tror ikke, at jeg “mister” læsere ved at dele links til andre bloggere. 

Jeg opdager tit selv nye bloggere at læse med hos, når andre bloggere linker til dem. Så det håber jeg selvfølgelig også sker med denne føljeton. Er du gået glip af nogle af de andre interviews, kan du finde dem lige her. 

Der er ret mange gode i blandt. For lige at nævne et par stykker, så finder du Miss Jeanett, Moonlitmadness, Sabina Zink, Maria Vestergaard & Glutenfri Magi

Jeg har aldrig selv deltaget i min føljeton, men jeg har til gengæld for nyligt svaret på en række spørgsmål hos Jane, der blogger på Papirflyet.dk. Så hvis I er nysgerrige, kan i læse mere om mig lige her

I dag skal vi stifte bekendtskab med en fin, lille blog, der ikke har så lang tid på bagen. Det er Louise, der blogger på Sludrechatol. Hun skal lige straks til Indien, og jeg glæder mig til at følge hende nogle uger der! Derudover er hun sygeplejestuderende, og hun er faktisk ret sjov! Læs derfor endelig videre og lær Louise at kende, og slut af med at hoppe videre over til hendes domæne ♥

FIRST THE BASICS:
NAVN: LOUISE RAUN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: SLUDRECHATOL
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg for snart fire år siden fik konstateret diabetes type 1. Jeg kommer fra en familie, hvor diabetes har ramt tre andre før mig. Så man kan vist roligt sige at det ligger til familien 😉 Netop af denne grund var diabetes ikke helt nyt for mig og derfor en ”mild” omvæltning, men ikke desto mindre et vendepunkt. Da min bror fik diabetes i en alder af to år, og jeg selv var næsten nitten, da jeg fik sygdommen konstateret, troede jeg (og resten af min familie) at jeg var gået fri. Dog begyndte jeg i starten af mit 3.g år, i oktober 2012, at opleve symptomer på højt blodsukker. Det skal siges at diabetes type 1 IKKE er en selvforskyldt sygdom, men derimod en kronisk, autoimmunsygdom, hvilket vil sige at mit immunforsvar har vendt sig mod sig selv og ”dræbt” mine insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Jeg lever derfor nu med at måle mit blodsukker mindst fem gange om dagen og tage insulin herefter, samt tælle kulhydrater i min mad. Det var et vendepunkt for mig, da jeg for resten af mit liv skal kontrollere mit blodsukker og sørge for at tilføre insulin til min krop og tælle kulhydrater. Det er en livsstilændring, der dog ikke har ændret på, at jeg spiser, hvad jeg vil – for det kan jeg godt. Jeg skal bare liiiige huske at regne kulhydratmængden ud først 😉

Hvad vil du være når du bliver stor?
Hvis du spørger min kære kæreste vil jeg gerne være fuldtidsblogger, så han kan være hjemmegående husfar, men hvis du spørger mig vil jeg nu bare gerne være sygeplejerske. Hvilken slags sygeplejerske mangler jeg stadig at afdække, men jeg ved at mit hjerte bl.a. banker for sygepleje til misbrugere og socialt udsatte, derfor er det ikke helt utænkeligt, at jeg i fremtiden vil finde mig selv netop dér.

Hvad er dit største talent?
Jeg er mega skarp til Harry Potter! Try me! Og så er jeg stædig og velholden, hvilket faktisk kan være ganske positivt. Jeg er en fighter og min mor har lært mig at overleve. Så cliché som det nu engang lyder.

… og så er jeg også ret god til det der med at passe mine mange Pileaer.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Skal vi ikke se en gyser?!” N E J T A K.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Nok det samme som jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg rejste tilbage i tiden i dag: slap af, det skal nok gå. Alt falder på plads til sidst. Don’t stress. Er det meningen det skal ske, så skal det nok ske. Det er ord jeg prøver at huske, når tingene ikke lige går, som jeg synes de skal.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager rigtig mange billeder af det, som jeg ser rundt om i Odense – gerne det som ser lidt anderledes ud. Her er et billede inde fra Kramboden. Den er da sjov!

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg glad for Dalum Kirkegård. Jeg plejede at komme der om onsdagen med min farmor, da jeg var barn. Vi ville gå lange ture rundt på kirkegården og kigge på gravstederne, de flotte såvel som rigtig gamle. Særligt i efteråret. Her introducerede min farmor mig også til Kærlighedsstien der løber bag kirkegårdens hække, lige over åen. Der ligger en gammel kilde på stien, som er omsluttet af vildt buskads og et stort stenhoved – ”Marie-kilden” J. Den kan jeg godt lide, men jeg tror ikke der kommer vand ud af den længere.

Jeg kan ikke lide…
Folk, der i trafikken har lidt for travlt med at have travlt eller lave noget andet, end at køre/cykle/gå ordentligt…

Din største guilty pleasure?
Bland-selv-slik! Åååhh…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg er helt pjattet med alle de loppemarkeder, der dukker op i Odense! Jeg kommer rigtig gerne til de fleste – for evigt på jagt efter det helt rigtige bord til køkkenet… De er ofte om søndagen, så om lørdagen sover jeg gerne længere, end jeg gør i hverdagene, står langsomt op og nyder en langsom morgen med kaffe i sofaen. Lige for tiden læser jeg Harry Potter bøgerne (igen), og når jeg først kommer rigtig i gang har jeg svært ved at slippe dem igen.

Jeg er bestemt også stor fan af eftermiddagskaffe og/eller -øl med mine veninder, min familie eller min kæreste. Og så tager jeg trilliarder af billeder, som konstant skal barberes ned og sorteres.

 

TUSIND tak til Louise for at ville være med i denne føljeton! I kan læse mere fra Louise lige her
Sidder du selv derude og er blogger, og vil være med i denne føljeton, så smid mig en mail på letsbsomeshit@gmail.com. Eller måske kender du én blogger, der kunne være kandidat til serien – så smid mig også en mail. 

En hyggelig aften med tusind pakker te

For ca. fjorten dage siden var jeg så beæret at blive inviteret med til et bloggerevent her i Odense. Det er ALTID dejligt, når der bliver afholdt noget for bloggerne her, og for mig bevidner det, at Odense som by langsomt er ved at forstå værdien af bloggeren.

Jeg har selv været initiativtager og udfører af bloggerevents i Odense, og jeg ved derfor, hvilket arbejde, der ligger bag sådan et event. Jeg er derfor altid glad for at kunne komme som gæst, og bare slappe af og nyde det gode selskab.

Denne tirsdag aften var det Fredsted The, der stod for en hyggelig og informativ aften.

Eventet blev afholdt på Privaten. Jeg havde aldrig været der før, men det sted er hyggeligt, indbydende og passede perfekt til et arrangement for te. Der var fine, bløde sofaer og stole og indretningen tillod, at vi alle minglede og jeg befandt mig i hvert fald ret godt.

IMG_5540

I løbet af aftenen fik vi serveret tre forskellige retter og en dessert. Alt maden havde te som ingrediens, og jeg var, ærlig talt, lidt effen ved at spise mad med te.

Jeg mener; jeg plejer sgu da at smide tebrevet ud! Jeg spiser da ikke teen!

Men det kan vi altså sagtens skulle jeg hilse at sige. Spise te.

IMG_5511

Vi fik i hvert fald nogle lækre kyllingestykker marineret i Earl Grey te, laksestykker med ingefær/citron urtecreme lavet på Ingefær & Citronte, nogle lækre rejer med en tefusioneret creme til og en dessert i form af små frugttærter med bær og baileycreme lavet på Baileys te .

Det var alt sammen MEGET lækkert, og jeg blev noget overrasket over, at teen havde så fin en andel i opskrifterne. Jeg snakkede bl.a. også med de dygtige mennesker hos Fredsted The, der fortalte en masse spændende om te.

IMG_5563 IMG_5565

Vidste I f.eks., at te aldrig kan blive helt koffeinfri? Dem koffeinfri te er faktisk te, der har fået lov til at sidde lang tid inden det er blevet plukket. Det betyder at der ikke er ligeså meget koffein i teen, men det betyder også, at mange af de gode egenskaber i teen ligeledes bliver mindre.

Samtidig snakkede vi om normerne omkring brugen af te. At te ikke normalt bliver brugt i madlavning, og at vi normalt kun bruger te som udtræk men ikke selve teen og bladene. Den norm prøver Fredsted The at gøre op med. De udfordrer de gængse omgange med te, og jeg skal helt bestemt afprøve nogle af de opskrifter vi fik med os fra eventet.

IMG_5515 IMG_5536

Hvis I selv vil prøve kræfter med te som en ingrediens i madlavningen, og ikke kun som et udtræk, så kan jeg anbefale Fredsted The’s app, hvor de deler en masse opskrifter og tips til te.

IMG_5507 IMG_5509

Mine skatte fra Retroguld på havnen

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville forbi det vanlige loppemarked på havnen i dag. Men da jeg cyklede fordi i øspøsende regnvejr tidligere i dag, var pladsen omkring basketbanerne tomme. Nogen, der ved, om det var aflyst pga. vejret? Det mener jeg ellers ikke de plejer at gøre…

Nuvel. Jeg trådte lidt mere i pedalerne og fik transporteret mig til Dok5000, hvor Retroguld afholdte marked. 

Her var en masse, ret profesionelle, loppere til stedet. 

Retroguld Odense blogger fra odense jeanette hardis loppemarked IMG_5616

Jeg var ellers lidt effen, over at skulle betale 30 bobs for at komme ind og se på varerne, men that’s the deal, og jeg kom da også ind. 30 kroner fattigere. 

Da jeg gik derfra igen var det lidt mere end 30 kroner min konto pludselig stod uden. 

Der var mange fine ting, og havde jeg haft den store pung med, så var jeg endt med en stor del mere, end hvad dagens handler bød på. 

Men jeg havde, snusfornuftigt, sat et økonomisk maks på mine udskejelser. Der var ellers en Wegner, der talte blidt og sagte til mig. Men jeg gik standhaftigt forbi. Et par gange eller fem. Alt imens jeg sukkede højlydt. Pæn var den nu altså.

IMG_5611 IMG_5606

Jeg var dog oprindeligt på udkig efter keramik, og ikke møbler. Og på denne front, altså med keramikken, der skuffede markedet bestemt ikke. 

Der var VIRKELIG meget! Og i mange forskellige prisklasser også. Tendens var klart, at der var meget keramik, der var 70’er præget. 

Mine fund er helt bestemt også af den afstamning.

Jeg faldt for den fine vase, der både har forskellige mønstre og teksturer. Jeg er helt vild med den. Den delikate guldkant op imod det rå “bælte” på vasen, og det smukke blå er jeg helt væk i. ER den ikke smuk?

Så kredsede jeg også om de to fade, om man vil, i brændt orange og med en løbende effekt i glaseringen. De er simpelthen så sjove og fine på samme tid, at jeg måtte have dem med hjem. De bliver perfekte til fredagsslik eller som underskål til en plante. Diversitet har heldigvis aldrig skadet keramikkens anvendelse. 

Ud over keramikken sprang jeg også på den lille blomsteropsats i flet. Den miner mig om en masse møbler min forældre havde, da jeg voksede op, og som jeg den dag i dag ærgrer mig over, jeg ikke så mulighederne i dengang. Godt andre gjorde det, og beholde ting som denne lille skammel. 

Det var første gang jeg oplevede Retroguld, og jeg håber, det kommer til Odense igen. Der var også en afdeling med tøj. Der var noget fint imellem, men hold kæft der var også meget. Ahem. Der i hvert fald ikke var min stil. Lad os sige det sådan. 

Stil er jo heldigvis et subjektivt emne, men jeg synes, der var alt for meget 80’er tøj til, at jeg kunne finde noget, jeg ikke kunne leve uden. Sådan er det jo ofte med disse markeder. Nogle gange rammer man hovedet på sømmet. Andre gange er der slet ikke noget søm! 

Er der nogle fra Odense, der har været afsted og gjort sig nogle scoop? Del endelig. 

 IMG_5604

Jeg har giga travlt denne uge – her er hvorfor!

Denne uge er crazy shit for mig. Jeg har et tætpakket program. Heldigvis med en masse gode og sjove ting! Som i går, hvor jeg var til bloggerevent på Privaten inviteret af Fredsted The og Kompas Kommunikation. 

Det har jeg tænkt mig at dele mere om en af dagene. Når jeg liiige får sat mig foran min computer igen that iss. 

For tiden flyver hurtigt disse dage, og jeg tror, at ikke kun Casper, men også min computer føler sig en anelse forsømt. Det hele foregår nemlig nærmest på farten denne uge. 

Som mange af jer nok ved, så arbejder jeg hos Kansas City. Og i musikbranchen, der er arbejdstiderne en kende flydende. Som denne uge, hvor vi afholder en musikfestival i forbindelse med H.C. Andersen Festival. 

Vi kommer med en masse fed musik torsdag, fredag og lørdag i Munke Mose. I dag skal vi i Mosen og sætte alt udstyret op, og gøre klar til de næste tre dages intense musikoplevelser. Hvis du ser mig dernede, så kom endelig hen og hils på!

Eller du kan følge med behind-the-scenes på både min Snapchat | jhardis | og min egen Instagram lige her. MEN du kan også følge med på Kansas City’s Instagramprofil lige her. Her kommer jeg bl.a. til at dele billeder og videoer fra vores opsætning i dag. Følg endelig med!

Nu vil jeg hoppe videre i programmet og pakke de sidste ting til en dag i Mosen! Måske vi ses?

ODENSEGUIDE | Den bedste burger jeg har smagt i lang tid!

Okay. Så. Her i går var både Casper og jeg meget lidt nede med at skulle stå i køkkenet for at bikse noget aftensmad sammen. Jeg havde haft en længere dag på arbejde og fortsatte med en masse praktisk herhjemme (aka. tøjvask og støvsugning) og Casper kom seeent hjem. Han var faktisk først hjemme omkring aftensmadtid. Og ingen af os havde hverken taget noget frem fra fryseren eller planlagt noget mad.

Normalt kører vi efter madplaner herhjemme, men denne uge sker det altså ad hoc. Så i går var gode råd dyre, og jeg foreslog, meget atypisk, “skal vi ikke bestille mad udefra?”. Det foreslag var Casper hurtig til at hoppe på, og han foreslog, at vi bestilte burgere fra én af de lokale burgerjoints. Der ligger nemlig nogle stykker her i Skibhuskvarteret, men valget endte altså på Mormor’s Burger på Skibhusvej 86.

Du må endelig ikke lade dig afskrække af det knapt så æstetisk tiltalende profilbillede på deres Facebookside. Hvad stedet ikke har af æstetisk forståelse, har de så sandelig i smag! Omg. Omg. Omg!

Jeg var, ærligt, en kende forbeholden overfor stedet i starten. Det ligner nemlig mest af alt en snasket grillbar. Truth be told. Men de kan dælme finde ud af at lave burgere!

Mormors burger odense skibhuskvarteret skibhusvej blogger fra odense jeanette hardis lets blog some shit 14037627_10153822148290920_2038146187_o-2 14037768_10153822148280920_246732010_o

I går fik jeg en cheeseburger med Port Salut. Savle! Den var SÅ god. Deres burgerboller laver de selv. Og den har vi ligesom hørt før! Men de her boller. Ohh maaw god! Bollerne er som vi kender dem fra frihedens land. Helt klassiske, amerikanske, bløde boller. Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til bløde burgerboller. Jeg har tidligere ikke været ALT for begejstret for bløde burgerboller. De skulle næsten være så crispy at det halve kunne være nok.

14060028_10153822148305920_1619671091_o-2 14002415_10153822148210920_71274031_o

Men disse bløde burgerboller er perfekte. Lige som de skal være. Generelt er burgeren top notch, og smagen er der, som skrevet, intet at komme efter. Der er lækker, frisk salat i og den rette mængde dressing, der gør burgeren tilpas smattet uden at blive helt uduelig.

Anyways. Burgerne fra Mormor’s Burger på Skibhusvej 86, (den ligger overfor Matas til de stedkendte), er klart dine penge værd, og ordet herom er nu viderebragt! Priserne er i øvrigt helt acceptable – for en menu bestående af ovenstående (en burger og en bakke af de lækreste, rustikke kartoffelpomfritter + dyppelse + en halv liters sodavand) slap jeg med 89,- Det er altså en pris, der også er ganske attråværdig!

TUESDAY TALK // MIA LINDHOLM

Så kommer der foreløbig det sidste indlæg i denne føljeton, hvor vi lærer bloggere fra Odense at kende! Foreløbig fordi føljetonen kommer til at holde ca. en måneds pause. Så kan jeg nemlig lige få en chance for at finde en masse skønne bloggere til os! Kender du én du mener, skal med i føljetonen, eller er du selv blogger fra Odense og er interesseret så smid mig endelig en mail!

Ingen er hverken for store eller små til at komme i betragtning! Jeg vil så gerne smide en masse god link-love og opmærksomhed imod alle de dygtige bloggere vi er, og det må I selvfølgelig meget gerne hjælpe med.

Jeg har erfaret, at det ofte er igennem blog-delinger, at jeg finder nye blogge som jeg falder for. Derfor synes jeg også denne føljeton har været en stor succes. Fordi jeg har hørt fra mange af jer, at I har fundet nye blogge at læse med hos.

I dag slutter vi af med en kvinde, jeg er så heldig selv at have været i selskab med ad flere omgange. Vi skal lære Mia bedre at kende. Hun er simpelthen et af de mennesker jeg har mødt, der er mest nede på jorden. Lige som jeg foretrækker det. Hun er oprigtigt sød, interesseret, omsorgsfuld og skide sjov!

Hun blogger bl.a. om sundhed, træning og vægttab. Noget hun selv har erfaring med. Derudover deler hun de LÆKRESTE opskrifter og billeder både på hendes blog og Instagram. Læs videre og lær Mia (bedre) at kende.

 

FIRST: THE BASICS
NAVN: MIA LINDHOLM NIELSEN
ALDER: 25 ÅR
BLOG: MIA LINDHOLM
BY: ODENSE
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg tog en beslutning om at lave helt om på min livsstil. Det resulterede i en sundere, mere aktiv og en slankere krop. Jeg tabte mig 25 kilo på et år, og fik bygget en del muskelmasse på min krop. Jeg fik meget mere overskud i min hverdag, og jeg havde lyst til at komme ud og opleve nogle flere ting, frem for at sidde hjemme og trille tommelfingre. Da jeg fandt min kæreste for snart 8 år siden, blev både weekender og hverdage, hurtigt til hygge aftener med både god mad, desserter og generelt bare syndig spise. Jeg var ikke ligeså aktiv som jeg var, før jeg mødte ham, fordi det jo var mere hyggeligt at ligge hjemme i sengen og se en film, frem for at cykle Odense rundt. Vi tog hinanden i hånden og blev begge ret begejstret for træning og sund mad, hvilket har været rigtig fedt, at vi kunne dele glæden sammen. Det har gjort det hele en del nemmere, når man tænker på den drastiske ændring vores hverdag pludselig tog. Og jeg fortryder det ikke et eneste sekund!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg fik for halvandet år siden, en professions bachelor i pædagogik, med speciale inden for socialt udsatte, og jeg fik efterfølgende fået job ved mine praktikpladser, som ligger i det område, og som jeg er virkelig glad for! Så umiddelbart ser jeg mig stadig i denne rolle, senere hen i livet. Jeg kan godt lide at hjælpe andre mennesker og give andre glæde og omsorg, hvilket vi jo alle har brug for. Hvis ikke jeg forstætter i den retning, har jeg flere gange overvejet noget kostvejleder eller personlig træner, når jeg selv lige får min egen krop op og køre 100% igen 😉 Vi har jo alle vores trælse perioder, hvor vi har alt for meget at se til, hvilket jo også afspejler sig i vores kroppe. Her kunne man jo lave en kombi som lød på, at man skulle hjælpe overvægtige unge med at komme på rette spor, tabe sig og blive bevidst om deres kost og generelt støtte dem i deres dagligdag. Det ville i mine øjne, være et super fedt arbejde!

Hvad er dit største talent?
Mit største talent er nok at tænke på andre, før mig selv. Jeg tænker oftest på andres behov, før mine egne, hvilket nogen gange godt kan bide mig i røven. Så det prøver jeg at arbejde lidt på – der er jo ingen der står og takker mig i sidste ende, når jeg står rastløs tilbage, selvom jeg selvfølgelig gør modsat, af god mening. Et andet talent som jeg besidder, er shoppe ekspert eller bare generelt ekspert til at bruge penge og nyde livet. Jeg elsker at bruge penge! Jeg elsker at shoppe, gå på cafe, tage ud og opleve ting og ellers bare hygge mig og virkelig nyde livet! Det er jeg ekspert til, når tiden er til det! Men når det så er sagt, kan jeg ikke klare, hvis jeg skulle have en konto der stod i minus! Det er simpelthen det værste der kunne ske for mig! Så jeg kan godt styre mit pengeforbrug, og samtidig have mulighed for, at spare penge op, i ny og næ! Udover det, er jeg ekspert i at tage billeder – eller i hvert fald mange af dem! Jeg har lige pt. over 36.000 billeder på min telefon. Godt det er en 128 GB! Der bliver taget billeder af alt jeg kan bruge til noget, og også ting som slet ikke kan bruges til en dyt – eller ting som jeg ved, at jeg gerne vil se tilbage på. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg synes det er lidt hyggeligt! Hellere for mange billeder, end for lidt 😉

En sætning du aldrig kommer til at sige;
En sætning jeg aldrig kommer til at sige?? Åh den er svær! Jeg er generelt meget åben omkring mange ting, og jeg snakker også gerne med på en masse, som man måske ikke normalt snakker om i åbent forum – men hvis der bliver åbnet op for snakken, er jeg som oftest også altid klar med et svar og også gerne spørgsmål den anden vej. Det bunder nok i, at jeg altid har været ene pige blandt alle drengene, så jeg tror at jeg er blevet lidt hærdet på den måde, i forhold til at tingene måske ikke altid er pakket ind, og desværre (!!!!!) sparer jeg heller ikke altid på bandeordene – men det arbejder jeg på!!! Hvis der skulle være en sætning jeg aldrig ville sige, så skulle det være noget ondt eller nedladende over for andre – eller accept i forhold til at nogen skulle være ondskabsfulde over for dyr! Det kunne aldrig falde mig ind!!!!! Hvis jeg skal sige en sætning, så skulle det måske være “jeg skal aldrig have børn”, for det er én af de ting som jeg er 110% sikker på at jeg skal! Jeg ved hvor meget glæde min bror og jeg har af mine forældre, og dem omvendt, så det er noget jeg altid har vidst skulle ske.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?

Jeg ville nok fortælle mig selv, at jeg skulle gå mere op i de ting, som jeg godt kunne lide og var dygtig til, som f.eks. håndbold eller svømning. Jeg var en rigtig god målmand, og der var spejdere ude og kigge på mig når jeg svømmede, men det kedede mig simpelthen, fordi svømmetræningen ikke var ligeså sjov, som når jeg bare hyggede mig alene i vandet, og gjorde som jég havde lyst til. Det kan jeg godt ærgre mig over i dag. Desuden ville jeg få printet ind i hovedet på mig selv, at jeg skulle være mere bevidst om min krop og min kost på et tidligere tidspunkt – ikke sygeligt, men bare have mere fokus på det, så jeg forhåbentlig kunne have være fri for at tænke på det 24/7, som jeg gør i dag.. Jeg ville nok også minde mig selv om, at leve i nuet, ikke tænke for meget over tingene, og bare gøre hvad jeg havde lyst til!

Hvilket motiv tager du flest billeder af?mia lindholm blogger odense lets blog some shit jeanette hardis

Det må nok være mad! Jeg eksperimentere meget med forskelligt mad i mit køkken, og jeg elsker at dekorere min mad, så det ser lækkert og indbydende ud. Det bruger jeg ret mange timer på! Vi spiser jo først med øjnene, og når ens syn bliver tilfredsstillet, så kommer man altså langt – på billederne kan man jo ikke smage, hvor god ens mad er, så det æstetik er vigtigt for mig, når jeg laver og anretter min mad – da billederne jo bruges til både blog og Instagram.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Åh, Odense i sig selv, er mit yndlingssted! Jeg kommer nok aldrig herfra! Odense har udviklet sig så meget igennem de sidste år, at det er svært at vælge, så her får i lige en stak af mine yndlingsspots!
Mine yndlings steder hvor man kan opholde sig, må være Odense havn – det er simpelthen kommet så mange fede faciliteter der nede, og så er det bare så smukt og aftenen, når solen går ned. Udover Odense havn, er jeg vild med de små “parker” som Mosen, Skovsøen og Eventyrhaven – jeg er vild med vand og liv, og det er nogle skønne besøgte steder, hvor man ser folk, der ligger og soler sig, spiller bold, og folk som griller og hygger sig. Det er steder hvor jeg elsker at komme, og koble af.
Mine yndlings trænings steder må være Fitness World på Tarupvej og Stige ø, hvis det skal være udendørs. Træningscenteret i Tarup har simpelthen fanget mig med det samme – jeg synes det er et lækkert, stort og rummeligt center, og det er rigtig godt indrettet. Jeg synes det er rigtig rart at der er højt til loftet og meget lys, så det ikke bliver så dystert og indeklemt. På Stige ø, er der kommet en fed forhindringsbane, som virkelig udfordre én! Udover den, er der også mulighed for at bade, køre mountain bike, der er legeplads arealer og man kan også bare tage der ud, hvis man vil lidt væk og nyde den stille, fine natur.
De steder jeg foretrækker at spise må være, på Kræz eller Eydes – hvis man skal have brunch. Hvis jeg skal have mad med hjem til frokost, tager jeg gerne bagel fra Bagelboden eller en salatbar, fra Jensens eller Bones – Jeg er vild med de friske, lækre salater med alverdens tilbehør. Ellers spiser jeg gerne min frokost på Froggies eller Cookos Nest. Hvis jeg skal spise lidt mere lækkert om aftenen, og have en god og speciel oplevelse, så tager jeg gerne på Mmoks, Fynboen eller Kok&Vin – alle 3 restauranter har tavlemenuer med 3-retter, som alle indeholder noget, som man ikke lige står og laver hjemme i sit eget køkken. Desuden er de så dygtige til at anrette, hvilket jo er lige noget for mig! Hvis man vil have en kold og lækker drik, foretrækker jeg Baresso! – mine 2 yndlings er, Smootea med Passionsfrugt og Gelatte superiore med karamel.

Jeg kan ikke lide….

Jeg må indrømme at jeg er mindre pjattet med edderkopper og frøer.. Faktisk sådan slet ikke pjattet med! Frøer er nok noget af det værste jeg kan møde på min cykeltur! De bringer nærmest angst frem i mig. Det er virkelig forfærdeligt! Når vi er i det hjørne, så er mangel på mad, hvis jeg er sulten, altså også noget der kan give mig kriller i bøtten! Jeg bliver utilpas hvis jeg ikke får mad med nogle timers mellemrum! Så bliver jeg utidig og får en grum hovedpine – og som oftest bliver jeg bare stædig og så dropper jeg helt mad! Og det er jo også dumt, så det skal jeg helst ikke ud i 😉

Din største guilty pleasure?

Det må nok være fyldte chokolader eller chips med dip.. Det er altså noget af det jeg har svært ved at holde mig fra, hvis jeg virkelig craver det! En gang var det bland selv slik og mælkesnitter, som jeg slet ikke kunne stå for! Jeg skulle have minimum én af de ting, før jeg kunne få min dag til at fungere ordentligt. Sygt ikke!? Men godt smagte det 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…

Som oftest bruger jeg mine weekender på at træne, hygge med min familie, kæreste, venner og veninder. Jeg er som nævnt, svært glad for shopping, hvilket jeg sagtens kan få min lørdag til at gå med – shopping og café hygge, så er formiddagen og middagen reddet! Aftenen bruger jeg gerne på sofaen, hvis ikke jeg har en travl weekend, hvilket jeg som oftest, faktisk har – med fødselsdage, arbejde, aftaler osv. så går weekenden altså stærkt. Og så er det altså rart at kunne lave noget god mad, få et glas god vin, og ligge sig på sofaen om aftenen med en god film, i ny og næ. Ja, jeg laver faktisk lige det, som jeg har lyst til! Det er derfor jeg elsker weekender, jeg kan godt lide at jeg bare kan gøre hvad jeg vil, uden at skulle tage beslutninger omkring en masse ting – det bliver gjort i hverdagene 🙂

 

Tusind tak til dig Mia for at ville lege med! Hvis I vil læse flere interview, så kan I finde dem alle lige her.  Der er MANGE og de er gode!

ODENSEGUIDE // LALOU VINBAR – her skal du tilbringe de lune sommeraftener, og alle andre aftener også…

Et glas Riesling fra Mosel måtte lade livet for dette indlæg

HEJ – og velkommen til!”

To minutter inden den højlydte, men varme modtagelse hos Lalou Vinbar har jeg parkeret min cykel møjsomt ved siden af Dr. Adams på Pogestræde i et område, der må være den odenseanske pendant til Indre By. Ganske uvidende omkring, hvilke indtryk jeg vil få den næste time. Og at jeg glemmer nøglerne i cykellåsen, og derfor lader min cykel være ubevogtet bytte for enhver lille cykelkleptoman, der skulle gå forbi.

Ubevidst om min cykelfadæse træder jeg ind i baren, der på én og samme tid emmer af moderne, minimalistisk indretning og en svunden tid, hvor tankerne leder mig til bare tæer, der møjsomt træder i druer i kæmpe kar af olieret træ.

IMG_3957

De faste håndtryk fusioneret med kærlige smil fra de to herrer, der står i baren lader straks en følelse af gæstfrihed og afslappethed glide over min krop. De, Ivan og Thomas, der ejer og driver vinbaren, byder mig straks på et glas vin. De tager fejl, da de tror, jeg ved noget som helst om vine, og spørger mig, ”hvad kunne du tænke dig?”. Jeg kigger spørgende på Ivan, og han kommer mig til redning med et glas Riesling fra Mosel. En vin fra huset Schloss Lieser med en Thomas Haag som producent. Det er en vin baseret på Tysklands mest anvendte hvidvinsdrue, og en vin de to herrer selv elsker. Den har angiveligt et højt syreniveau, men dette ”tæmmer” man ifølge Ivan og Thomas med en restsødme. Dette giver vinen et sur/sødt og mildt indtryk, hvilket jeg selvfølgelig må efterprøve på egne smagsløg. Man skulle da være et skarn for at sige nej til sådan en oplevelse, og hurtigt bliver der stillet det omtalte glas hvidvin foran mig.

Så langt. Så godt. Og det ER ganske godt indtil videre. Lokalet formår at være intimt og drage mig ind i de mørke trædetaljer, og vinen foran mig ER sur/sød og mild på tungen.

Med en snert af nysgerrighed sætter jeg mig på en læderbetrukket stol, og lader albuerne hvilke på bordet foran mig. Mit besøg har et formål. Jeg skal undersøge om denne vinbar er et besøg værd i fremtiden og har fået lov til at komme om bag kulisserne og høre lidt om historien, der ligger til grunde for Laolou Vinbar.

Hvad fik jer til at åbne en vinbar i Odense?”, lægger jeg hovedet på skrå og spørger de to mænd. Ivan smiler. Og jeg er bange for, jeg har åbnet Pandoras Æske. For hans øjne får pludseligt et skinnende udtryk, og jeg kan se, hvordan læberne bævrer af begejstring. Jeg ved, at dette svar kommer til at tage tid.

Så jeg gør det mest naturlige. Sætter glasset til munden.

Ivan og Thomas er, foruden at være kompagnoner i Lalou, venner. Den slags venner, der ved, de kan ringe til hinanden kl. 3. Om natten skulle de stå på Lars Tyndskids mark uden en krone på lommen til en taxa. Eller. Det forestiller jeg mig i hvert fald. For når Ivan starter en sætning afslutter Thomas den. Og hvad den ene ikke kan svare på, kan den anden. Det giver i virkeligheden også lidt sig selv.

De to herrer har kendt hinanden i ca. 14 år. Og det er ikke første gang, de står side om side og fusionerer deres viden, kompetencer og lidenskab. De har tidligere arbejdet sammen i Toscana, hvor deres passion for gastronomi blev udlevet. Her var Thomas var køkkenchef på Borgo Santo Pietro som han i øvrigt var med til at starte op. Derudover har de to kompetente herrer slået deres folder hos Café Ketchup, Bistro Boheme, Munkebo Kro, The Ledbury (i London!) blandt mange andre!

Jeg er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at disse to herrer VED, hvad de snakker om når de fortæller om både vin og mad.

Ét er den praktiske erfaring med vin. Den har vi vist alle gjort os i større eller mindre grad. På terrasserne i den danske sommer. Rundt om den veltilberedte steg ved middagsbordet. Når den nye date skulle imponeres.

IMG_3994

Men Ivan og Thomas er gået skridtet videre fra de gængse og ordinære praktiske oplevelser med vin. For på Lalou køber du ikke nødvendigvis kun et glas vin når du sætter dig ved et af de fløjlsbløde træborde omgivet af autentiske vintønder og vinranker. Du får en fortælling. De to herrer ved nemlig langt mere om den vin de serverer, end hvad øjet, og nogle gange munden, kan fortælle. For det handler om smag. Om historie. Om kvalitet og håndværk.

For vin ER en fortælling OM et håndværk. Om traditioner, der er gået i arv ned gennem talrige generationer. Og den fortælling kan du få serveret hos Lalou vinbar. De fortæller selv, at ”intentionerne er at skabe en gastronomisk oase for alle, hvor værtskab og kvalitet går hånd i hånd”. Og en oase; det har de altså formået at skabe. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at tage herfra igen.

Jeg blinker med øjnene da Ivan og Thomas med entusiasme i stemmen fortæller om vintønderne i lokalet, der er transporteret fra en vingård i Spanien. En vingård de sidste år besøgte og derfor kender ejeren af. Endog er de ganske tætte med ejeren. Jeg smiler da de fortæller historien om vingården og deres besøg dertil. ”Vi kender ALLE de vine vi serverer herinde. De har alle en historie. En vingård bag. Og den vingård kender vi også!”. Alle de vine, der bliver serveret hos Lalou er i øvrigt fra Europa. Det er nemlig her, Thomas og Ivan har rejst rundt, og de er mest bekvemme med at servere vine, der kommer fra områder, de selv har besøgt.

Jeg tvivler heller ikke på Thomas, da han fortæller mig, hvordan deres forhold til de forskellige vingårde er, hvorfra de får deres vinflasker. For han kan slet ikke lade være med at fortælle. Som et barn, der har fundet døren til Narnia og vil dele oplevelsen med hans søskende. En tarvelig analogi. I know. Ikke desto mindre er det mit indtryk.

Der er nemlig mange historier at fortælle, og jeg føler lidt, at JEG har fundet en dør indtil Narnia.

Vinenes Narnia selvsagt. For Ivan og Thomas fortæller gerne. Både på opfordring, men så sandelig også på eget initiativ. Det mærker jeg på egen krop. Alt imens jeg nyder min hvidvin fra glasset, der efterhånden er ved at være halvtomt. Selvom det for mig virker som om, glasset altid er halvt fuldt på Lalou. I hvert fald i overført betydning. For der er altid en fortælling mere. En anekdote om vinen. Om dens liv.

Hvilket for mig er ganske betryggende. For de to herrer ved sgu, hvad de snakker om. Alt den viden kan ofte føles intimiderende for ikke-vin-kendere. Som jeg.

Jeg kender ikke til vine. Altså jeg har selvfølgelig drukket min del. Og delt endeløse historier over endeløse flasker vin med veninder om mænd, der aldrig makkede ret, sko, der var alt for dyre og om at livet faktisk er ret nice. Jo tak. Vin har en spøjs og opløftende virkning på en samtale. Men decideret viden om vin. Den ligger jeg ikke inde med.

Under normale omstændigheder har jeg heller ikke modet til at være spørgende omkring den vin, der bliver serveret når jeg er ude. Men i Thomas og Ivans selskab er modet anderledes. Om det har noget at gøre med Thomas, der beretter, at for dem er gæsten den vigtigste ved jeg ikke. Det er også LIDT en floskel at postulere. ”Ih jo, hos OS kommer gæsten altid først!”. 

Lalou vinbar Odense blogger Jeanette Hardis

IMG_3954

Den sætning er en kende FOR kliché. Men der er ikke noget kliché over Lalou, Ivan eller Thomas. Så Thomas fortsætter hans sætning med at demonstrere. Ser I; jeg sidder ned ved bordet imens Thomas, med faste og velmendende skridt går rundt i lokalet og fortæller, da han stiller sig to skridt foran mig og kigger NED på mig. ”Vi betragter aldrig vores gæster fra denne vinkel. Oppefra. Hvor VI er de vigtigste. Næ.” 

Han sætter sig i hug og fortsætter foran mig; ”Vi betragter gæsten herfra. Hvor vi er de mindste. Og de er de vigtigste. For vi ser nemlig OP til vores gæster. Lytter til dem og lader dem stille alle de spørgsmål, de kunne have omkring vores vine. Vi giver plads til, at folk kan slappe af omkring vine af god kvalitet, uden at føle sig dumme over alskens spørgsmål.”

Og jeg tror sgu på ham nu. For der sidder jeg. Og føler mig modig. På trods af, jeg intet aner om vine.

Så hvis du i vinens nød ikke ved, hvilken vin du skal vælge fra kortet kan du på Lalou få modet og bare spørge. Det har heller aldrig skadet nogen. Det skulle da lige være vinen. For mit glas er tomt. Jeg kunne ikke lade være.

Orv og når ja. Min cykel stod på sin plads da jeg med opløftet stemning gik fra baren. Nøglerne sad stadig i låsen. Vin og en ikke-stjålet cykel. Det kalder jeg en god torsdag!

Lalou Vinbar har lige nu åbnet tirsdag & onsdag 14.00-23.00, torsdag 14.00-00.00, fredag & lørdag 12.00-01.00. Du kan finde mere info på Facebook lige her, og følge dem på Instagram lige her.

IMG_3960
IMG_3967
IMG_3970
IMG_3972
IMG_3975
IMG_3988
IMG_3991
IMG_3999
IMG_4001

IMG_4003

IMG_4018