TUESDAY TALK // PERNILLE “GLUTENFRI MAGI”

TUESDAY TALK PERNILLE GLUTENFRIMAGI

Vanen tro starter denne tirsdag med et interview med en blogger her fra Odense. Er det gået din næse fuldstændig forbi, så udgiver jeg hver tirsdag et indlæg, hvor vi går tæt på en blogger fra Odense. Vil du læse de foregående interviews, kan du finde dem lige her.

Konceptet er ret simpelt. Jeg er pisse nysgerrig og vil gerne lære nogle af bloggerne fra Odense lidt bedre at kende. Derfor bliver de stillet 10 spørgsmål, der har dette til formål. Spørgsmålene er af en lidt anderledes karakter end de typiske interviewspørgsmål, og det skulle gerne gøre sådan, at vi netop lærer bloggerne at kende på en lidt anden måde.

I dag skal vi have fingrene i dejen hos Pernille. Og næsten bogstavelig talt. Pernille blogger nemlig på hendes blog Glutenfri Magi, der, som navnet måske afslører, handler om mad uden gluten. Her deler hun passioneret ud af hendes store videnskartotek angående en glutenfri livsstil. Hun skriver både om lavpraktiske emner som, hvor du kan finde de bedste glutenfri produkter, men hun bearbejder også den glutenfri livsstil på et andet plan. Hun deler nemlig også de tanker man gør sig, når man lever glutenfrit, og hvordan det påvirker ens hverdag.

Jeg er måske en anelse bias, hvad angår hendes opskrifter. Det endda selvom jeg ikke lever glutenfrit. Jeg kender dog Pernille igennem en fælles veninde, og kan bag om skærmen afsløre, at hun er en skide sej og sød pige. Derfor var det også ekstra sjovt og spændende for mig at læse denne uges svar. Hvis du allerede læser med hos Pernille, så har du nu muligheden for at lære hende lidt bedre at kende. Læser du ikke med, så hop med lige over og se, om nogle af hendes opskrifter ikke alligevel kan bruges. Det oplever jeg ofte.

FIRST – THE BASIC

NAVN: PERNILLE HOVMAND
ALDER: 27 ÅR
BLOG: Glutenfri Magi
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Den største ændring og dermed også vendepunktet for min livsstil, har været at få konstateret cøliaki. Ikke at kunne tåle gluten, betød at jeg skulle finde nye måder at begå mig på socialt, i køkkenet og i det hele taget få en masse nye vaner og måder at gøre tingene på. Det har samtidig også været det, som har betydet, at jeg fik ideen til min blog. Bloggen giver mig mulighed for hver dag at gøre en forskel og hjælpe andre i samme forvirrende situation, som jeg selv stod i, da jeg fandt ud af, jeg ikke kunne tåle gluten.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Sådan en der drikker champagne på en tirsdag, bare fordi man har lyst.

Hvad er dit største talent?
Uh, den er svær. Når jeg tænker ’talent’, så tænker jeg ’noget ud over det sædvanlige’ – en gave. Det ved jeg ikke, om jeg har! Men jeg er sådan en, som er god til at få tingene gjort. Måske også for god… Der er ikke langt fra tanke til handling og tingene skal, for mig, helst være sket i går. Det gør også, jeg ind i mellem får udfordret mig selv lige rigeligt, men samtidig er det også grunden til, at jeg har en blog vedsiden af et fuldtidsjob. Så på den måde er det mit talent og måske samtidig min største svaghed.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Stik mig lige den der bolle med gluten!”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg håber, jeg til den tid vil kunne tage tilbage og fortælle mig selv, at de valg jeg tager og de muligheder jeg står midt i lige nu, bærer mig de rigtige steder hen.
Og så er det min drøm, at opmærksomheden på gluten er blevet endnu større og madkulturen har ændret sig, så det om 15 år er endnu lettere at leve glutenfrit.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mad, uden tvivl! Som madblogger kan jeg næsten ikke spise noget, uden der liiige er taget et billede eller 10 først – tænk nu hvis det smager så godt, at det skal deles på bloggen?! Det gør så også, at jeg virkelig tit får kold mad..

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Området omkring skovsøen er et af mine absolut yndlingssteder i Odense. Jeg har så mange gode minder fra det sted. Da jeg var lille tog vi på varme sommeraftener ind for at få en is og gå en tur rundt om søen. Jeg har med mine veninder gået utallige ture rundt på stierne og på det seneste går jeg derned, når jeg går tur med min hund. Der er mange gode små ture og jeg er især glad for at gå forbi Zoo og kigge på dyrene. Jeg elsker, man kan finde et så smukt og hyggeligt område så tæt på byen!

Jeg kan ikke lide…
Pickles! Adr.. Jeg hader de små syrlige sataner. Intet kan ødelægge en god burger som smagen af pickles!

Din største guilty pleasure?
Cola! Coca Cola og det skal være den fyldt med sukker. Jeg har efterhånden indset min afhængighed efter, at jeg et utal af gange har forsøgt at skære ned, uden held.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Min blog Glutenfrimagi, mine veninder og min kæreste..
Med et fuldtidsjob på minimum 40 timer om ugen, har jeg ikke meget tid til bloggen i hverdagen. Derfor bliver meget af mit arbejde med bloggen lagt i weekenden. Det er her, jeg, sådan for alvor, har tid til at eksperimentere med nye opskrifter og lege med det visuelle, når jeg tager billeder. Samtidig husker jeg tit mig selv på, at der også skal fyldes hyggestunder ind hist og her med mine veninder og familie. Og selv om jeg er travl og har krudt i røven, så bruger jeg også gerne hele dage sammen med min kæreste, hvor vi kan ligge på sofaen og se film, tage på date eller være bare være os. Den tid er vigtig for, at jeg kan samle energi og inspiration til mit job og arbejdet med bloggen.

Tak til dig Pernille for at ville være med på denne bloggerleg! Det har været en fornøjelse at lære dig bedre at kende.

Sidder du selv, og er blogger i Odense, så tøv endelig ikke med at skrive til mig og måske selv blive en “Tuesday Talk”!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

ODENSEGUIDE // ODENSES MÅSKE BEDSTE BLOMSTERCENTER OG MIN SØNDAG I BILLEDER

STIGE BLOMSTER ODENSE BLOGGER

Yaas en søndag! Ah det har virkelig været en skøn, skøn dag! Selvom jeg havde en anelse mas med at sove i nat. Jeg brugte hele min lørdag på at hjælpe til ved Aspargesfrokosten i går afholdt af SPIS Odense. Genialt koncept, hvis du spør’ mig. Altså det med den frokost og de friske asparges. Ikke det med min manglende søvn.

Grunden var til dels varmen i nat, men den største grund var nok fordi, jeg efter frokosten fik et par øl eller flere med de andre, der hjalp til ved frokosten. Det var slet ikke meningen, jeg skulle have en fjer (eller ti) på, men det endte det altså med. Ofte er det også de spontane aftaler uden mål, der ender med at være de hyggeligste. Og det var det så sandelig i går!

Det resulterede i, at jeg faktisk vågnede ganske tidligt i morges. Altså kl. 8.00. Alt er vel relativt. Men her gad kroppen faktisk ikke ligge under dynen mere, så Casper og jeg hoppede sgu ned for at træne. Den havde jeg ikke set komme, men det var en ganske fornøjelig affære, og efterfølgende kunne vi holde søndag med god samvittighed.

Det gjorde vi ved at cykle ud af byen og ind forbi måske en af de bedste havecentrer/blomsterhandlere, der findes i og omkring Odense; Stige Blomster. Det er ikke en “blomsterhandler” i den forstand vi måske kender dem fra byen. For de sælger ikke buketter eller afskårne blomster, men blomster og grønt til udplantning. Vi købte rigtig meget derfra da vi for år tilbage havde kolonihave ude ved Bolbro. Det var fantastisk billigt, og prisen har også noget at sige, hvis hele haven skal fornyes.

1STIGE BLOMSTER ODENSE BLOGGER

Billederne foroven tog jeg derinde i dag. De har SÅ mange forskellige blomster, og jeg endte faktisk med en af ovenstående med de fine flerfarvede kroner. Den står nu i vores altankasse og er en fryd for øjet. Udover blomster fik vi også købt 10 forskellige krydderurter for 100 kr. DET er altså billigt, og vi glæder os til at bruge af dem i madlavningen. De er blevet plantet i et højbed i haven her til eftermiddag, og skal bare vokse sig endnu større nu.

Hvis du er på udkig efter krydderurter, så er det altså stedet at besøge. De har ALT, hvad hjertet kan begære af forskellige krydderurter. Vi endte bla. med rødbladet basilikum, timian, stevia, estragron og koriander. Vi cyklede derud fra Skibhuskvarteret, og da jeg har en cykel med en ordentlig cykelkurv, kunne vi godt transportere det hele hjem. Havde vi været i bil, var læsset helt sikkert dobbelt så stort, men en cykel sætter altså sine begrænsinger når anvendt som transportmiddel. Ak ja!

Uanset hvordan du transporterer dig derud, så er det turen værd. Det vil jeg sgu godt sætte et koldt glas rosé på højkant for i hvert fald!

GRAFFITI LOVE ODENSE HAVN CYKELSTI LETS BLOG SOME SHIT BLOGGER ODENSE

På vejen hjem cyklede vi forbi havnen, hvor der langs noget af industriområdet står et langt hegn med en masse flot graffiti på. Det her med graffiti er helt sikkert en smagssag. Nogle elsker det og mener, at det kan betragtes som kunst, imens andre udelukkende betragter det med samme værdi som udskidt æ’vlegrød! Ak heldigvis er smag subjektiv, og der kan ikke fremmanes et facit for netop dette.

Hvilken i grunden er ganske udmærket. Jeg synes, det var fantastisk smukt, og Casper stoppede op foran “maleriet” med LOVE, og insisterede på at tage nogle billeder. Hvilket jeg ingenlunde ville lade gå chancen forbi, hvorfor jeg med det vuns klodsede bremsen på min cykel, der i det øjeblik kunne forveksles med et pakæsel. Herefter løb jeg straks over vejen og placerede mig strategisk, så både jeg og det fine kunstværk kunne foreviges. Hvilket jeg, uden det skal lyde alt for selvforherligende, synes lykkedes ganske tilfredsstillende hah!

Når. Jeg ville faktisk blot give havetippet videre til jer derude, der måske sidder og har lagt hovedet i blød over, hvor I dog skal finde jeres nye organiske udstyr til haven. Jeg håber, I har haft en skøn søndag, og får en fantastisk start på ugen! Jeg glæder mig RET meget til i morgen, men som en sand blogger laver jeg sgu kun en teaser for hvorfor. I ved – jeg vil ikke jinxe det… Sorwy!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // MARTIN “RIGELIGTSMØR”

Yay! Vi forsætter med føljetonen, hvor jeg interviewer bloggere fra Odense. I dag skal vi snakke med en herre. Bloggermiljøet er ellers ret influeret af damer. Martin er et frisk pust fra elle de kvindelige indlæg 😉

Han skriver på hans blog Rigeligtsmør.dk. Her deler han gode opskrifter og madoplevelser fra mange forskellige steder i verden. Selvfølgelig er Odense repræsenteret her også, men han har også lige været i Rom, og har efterfølgende delt ud af gode tips til spisesteder i den fantastiske by.

Hvis du er lidt af et madøre (det er jeg!), så tjek hans blog ud. Hvis du allerede kender ham, så håber jeg, disse spørgsmål/svar vil give dig et lidt andet indblik af Martin. Jeg syntes i hvert fald, det var spændende læsning. Men jeg ER også nysgerrig 😉 God fornøjelse!

martin rigeligt smør letsblogsomeshit

FIRST: THE BASICS
NAVN: MARTIN
ALDER: 29
BLOG: RIGELIGSMØR.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er selvfølgelig et ret svært spørgsmål, men det må nok være, at jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være kok. Jeg havde længe været ret sikker på, at jeg ville være kok, så jeg tog grundforløbet og kom i lære på en af Odenses bedste restauranter, men efter at have været der noget tid fandt jeg ud af, at det slet ikke var mig. Så jeg stoppede i lære, gik i tænkeboks og besluttede mig at læse datalogi på SDU, hvilket jeg efterfølgende er blevet rigtig glad for.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det har jeg endnu ikke fundet ud af. I det lange løb ønsker jeg egentlig bare at være glad, sammen med dem jeg holder af, spise en masse god mad og drikke en masse dejlig vin osv. Med andre ord: nyde livet!

Hvad er dit største talent?
Mit største talent må nok være min evne til at netværke – som regel uden at jeg egentlig tænker over det. Generelt er jeg bare god til at skabe gode, interessante og relevante forbindelser med folk. Et talent, som har åbnet en masse døre for mig, og som jeg er utrolig taknemmelig for

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Jeg er på kur”. Jeg tror ikke på kure, og jeg er forundret over, hvordan der hele tiden kan dukke nye absurde slankekure op rundt omkring. Selvfølgelig er nogle ting sundere end andre, men så længe man sørger for at spise og drikke varieret, spise naturlige og så lidt forarbejdede råvarer som muligt og være lidt fysisk aktiv engang imellem, så skal det hele nok gå. Stort set alle kure indebærer en eller anden form for ekstrem, f.eks. ingen kulhydrater, masser af kød etc., hvilket er noget pjat, hvis du spørger mig. Der er ingenting, der er sundt i ekstreme mængder, og hvis man begynder at udelukke noget fra sin kost er der en chance for, at man går glip af nogle næringsstoffer, som kroppen har brug for. Men det er et emne, som jeg kan fable løs om i en evighed, så det må I have til gode til en anden god gang.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal huske at prioritere noget mere tid til at slappe af. Jeg er generelt ret ambitiøs ift., hvad jeg kan nå på en dag, og jeg lægger typisk mange planer for mig selv, og når jeg så ikke kan nå alt det, som jeg har planlagt, så kan jeg godt blive lidt stresset og irriteret, hvilket er lidt fjollet. F.eks. kunne jeg finde på at planlægge, at jeg lige skal gøre rent, lave nogle ting i køkkenet/haven, skrive et blogindlæg osv., men når det kommer til stykket, så kan jeg rent faktisk kun nå halvdelen af, hvad jeg havde tænkt mig.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mad! Ingen tvivl om det – men nu er jeg jo også madblogger, så alt andet ville vel være mærkeligt.

Coq-au-riesling-MARTIN BILLEDE I TEKST

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg kan godt lide at gå tur i Hunderupskoven, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor. Der er bl.a. et lille indhegnet naturområde, hvor der går får og et par heste, og græsser. Ellers så er jeg glad for at komme på Christian Firtal i Vintapperstræde, som er min fortrukne bar i Odense. Og så er jeg også blevet rigtig glad for Soup Stone Café i Store Gråbrødrestræde – det er efterhånden gået hen og blevet mit faste frokoststed, når jeg er inde i centrum.

Jeg kan ikke lide…
Cola. Jeg drikker generelt ikke de fleste sodavand, da jeg ikke bryder mig om det. Hvis jeg endelig skal have mig en sodavand, så skal det være fra f.eks. San Pellegrino, Fentiman’s eller lignende. De almindelige sodavand er alt for søde og syntetiske til min smag. Hvis jeg skal have bobler til hverdag, så drikker jeg danskvand.

Din største guilty pleasure?
Nu har jeg efterhånden gået og tænkt over dette spørgsmål i et par uger, og jeg er endnu ikke kommet frem til nogen guilty pleasure, så uanset hvor sært det end må lyde, så har jeg ingen guilty pleasure. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om, hvad det skulle være. Men det er selvfølgelig ikke fordi, at der ikke er ting jeg nyder, men når der f.eks. er ”fastfood” på menuen, så det altid hjemmelavet osv., så det er ikke noget, jeg som sådan får dårlig samvittighed over at spise.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
..at slappe af, lave/spise/drikke mad og vin, hvad enten det er herhjemme eller ude. Og så bliver der da også rørt/shaket en cocktail i ny og næ.

 

Hvis du selv er blogger i Odense og kunne tænke dig at bidrage til denne føljeton, så skriv en kommentar eller en mail (letsbsomeshit@gmail.com). Jeg vil så gerne, at bloggere i Odense viser hinanden vejen frem, og hvad er bedre, end 10 spørgsmål, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende.

Er du nysgerrig på de andre bloggere, der har otrådt i denne føljeton, kan du se dem lige her. Vi har bl.a. fået stillet vores nysgerrighed omkring Nanna Augustinus, Jeanett Drevsfeldt, og Sabina Zink.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

ODENSEGUIDE // BYENS BEDSTE PITAKEBAB!

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

ODENSEGUIDE

Hvis I ikke har lagt mærke til det, har jeg i et stykke tid lavet indlæg med overskriften “ODENSEGUIDE”. Det er indlæg, der har fokus på vores skønne by, med gode anbefalinger, tips og råd omkring ting, der er værd at bruge tiden på i Odense.

Jeg er kun ét menneske, og selvsagt kan jeg ikke afdække alle Odenses, tit gemte, men værdsatte skatte. Jeg gør dog mit for, at sprede budskabet omkring alle de fine ting, der er i byen.

Hvis DU kender til noget her i Odense, som du mener er et besøg værd, så skriv det da lige i en kommentar ik? Man skal dele de gode perler her i byen, og prale af alle de dejlige ting vi har!

Det var lige en sidenote, for i dag vil jeg dele en af mine “madperler”. Det har været et yndet spisested alt den tid, Casper og jeg har boet i Skibhuskvarteret, men vi kendte faktisk også til det inden.

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

BYENS BEDSTE KEBAB

Jeg snakker om Shawarma & Grill“, der ligger i Bazar Fyn. Jeg har efterhånden fået min del kebab og dürümruller her i Odense. Jeg kan ikke komme udenom det – jeg er en kebab kinda gal. Og jeg indrømmer det gerne.

Derfor har jeg også været lidt omkring, hvad angår de odenseanske kebabsteder. Jeg vender dog altid tilbage til dette sted i Bazaren. Med god grund. Casper og jeg bestiller nogle gange enten pita, dürüm eller hvidløgsbrød derfra. Det er virkelig godt det hvidløgsbrød, men jeg er ret glad for, både Casper og jeg spiser det. Så kan I nok selv regne ud hvorfor!

Jeg var i bazaren så sent som i går for at spise weekenden ind. Det er sgu en ret fin ting at gøre ik? Jeg og to andre veninder lavede en spontan frokostaftale efterfulgt af lidt bloggerleg med mit nye objektiv. Vi spiste i Bazaren, og brugte faktisk en time på at spise og tørre dressing af hinandens kinder. For ja; man får dressing på kinderne af deres mad hah! På den måde ved man, det er en virkelig god kebab!

Hermed en anbefaling givet videre til god nytte håber jeg. Måske en af weekenddagens måltider skal være derfra. Hvis ja; så lad mig vide, hvad dine smagsløg mener!

SHAWARMA & GRILL ODENSE BAZAR FYN

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

DET HER SKAL DU LAVE I DAG I ODENSE!

Haløjsov lørdag!

Jeg tjekker hurtigt ind her til morgen for at fortælle dig, hvad du skal lave i dag. Jeps. Så god er jeg nemlig. Fortæller dig, hvad du skal lave og alt muligt. I hvert fald, hvis du er i Odense!

Der er nemlig Finders Keepers i dag nede ved havnen. Og det bliver du simpelthen nødt til at kigge forbi. Der er fine stande med lokalt design, men du kan også hilse på MIG sgu! Ja!

Men hvis du følger lidt med herinde, ved du nok allerede det. Jeg sir’ det bare lige igen. HVIS nu du skulle have glemt det. Man kan jo aldrig vide.

Så efter du har hørt Mads & Monopolet (det gør jeg altid lørdag formiddag), så hop ned til havnen og kig forbi. Markedet er åbent fra 11-17, og ligger i DOK5000. Hende jeg hjælper, (se hendes arbejde lige her), har (som du sikkert også allerede ved fra tidligere) gode priser til markedet, så hvis du kan lide hendes plakater, er der altså moneter at spare. Og helt ærligt; hvad der er sparet, er tjent. Dvs. der flere penge til andre ting. Er det ikke sår’n det er?

Udover at spamme jer herinde med “kom og besøg mig” indlæg, så hold øje med bloggen senere i dag. Der deler jeg nemlig en af, ifølge mig, Odenses perler. Stay tuned!

Nårh ja; hvis du ikke gider lette nummeren fra lørdagssofaen så kan du følge med, næsten på 1. række, på snapchat hele dagen. Tilføj @JHARDIS. Jeg kommer sikkert også til at lægge lidt op på insta, så den kan du også tjekke, hvis du ikke er helt sikker på, det der Finders Keepers er noget for dig. Over and out! //

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // DITTE KIRKEGAARD

Velkommen til endnu en skøn tirsdag, hvor vi endnu engang skal møde en skøn blogger fra Odense. I dag bliver det søde Ditte, der blogger på dittek.nu.
Ditte blogger bl.a. om livet som småbørnsmor (kan jeg vist godt skrive uden at støde nogen), hvorfor der selvfølgelig florerer en del indlæg angående de tanker og måske endda bekymringer man gør sig som mor. Det er liiidt udenfor mit eget blogområde kan jeg vist roligt indrømme. Men Ditte skriver også om andre af livets, ofte trivielle begivenheder, og hun gør det på en måde, så uanset om emnet er dagplejevalg eller manglende søvn, så bliver jeg tryllebundet. Hun er bestemt værd at kaste nogle øjeblikke efter, og her kan du lære hende at kende på en lidt anden måde.
tuesday talk ditte
FIRST: THE BASICS
NAVN: DITTE KIRKEGAARD
ALDER: 23 ÅR
BLOG: dittek.nu
BY: ODENSE
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Mit største vendepunkt har uden sammenligning været, da jeg som 17-årig fik min søn i armene første gang. Det vendte hele mit liv på hovedet på den gode måde, og sidenhen har jeg endda fået lov til at opleve at få endnu en søn i armene!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Øh, bøh. Jeg satser på at søge ind på journalistik på Syddansk Universitet til næste år, men der er selvfølgelig ingen garantier for at blive optaget. Jeg vil helt vildt gerne alt muligt. Mest noget med at skrive. Og tegne lidt også. Egentlig gad jeg godt lave en stor pærevælling af ting som for eksempel at skrive noget klumme-agtigt, blogge ved siden af, noget grafisk design, forfatte et par bøger og have held med at sælge lidt illustrationer. Det ville være den perfekte kombination for mig! Jeg tænker dog, det ikke nødvendigvis har sådan en rigtig formel titel.

Hvad er dit største talent?
Orv, den er da egentlig også lidt svær. Jeg er nok generelt bedst til det med det sproglige og kreative. At skrive, tegne og tænke. Desuden kan jeg slikke mig selv på albuen og binde knude på en kirsebærstilk kun med tungen! Jeg ved ikke helt, om det tæller.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg var i vildt god tid, så jeg kom et kvarter for tidligt.”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skulle slappe lidt af og give mig selv tid. Altså, jeg slapper ret meget af (på mor-til-to-børn-måden, naturligvis), men mere sådan i mit hoved. At alle mine idéer, tanker og drømme for fremtiden nok skulle blive til noget, men ikke på én gang eller henover natten. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

Ikke at det kommer bag på mig, men ifølge min Instagramfeed er det klart mine børn!

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er ret glad for steder langs Odense Å og har især opholdt mig meget i Eventyrhaven og Munke Mose. Sidstnævnte er nok min favorit, da der er så mange små, skjulte spots langs åen, hvor man kan lege skovtur om sommeren. Jeg holder også enormt meget af at vandre rundt i H.C. Andersen kvarteret og nyde den dér tidslomme midt i byen.

Jeg kan ikke lide…
Min liste er (lidt for) lang. Men jeg kan ikke lide, når det blæser! Det må hjertens gerne øse ned i timer, bare det ikke blæser. Jeg kan blive lidt småarrig over det. Mylder er jeg også dårlig til. Når der er så mange mennesker samlet et sted, at man hverken kan komme frem eller tilbage. Og når folk nægter at trække ind på motorvejen, til trods for de tilsyneladende ikke har tænkt sig at overhale, men bare ligger derude i frygt for, at nogen skulle snuppe deres plads. Det er garanteret samme slags mennesker, som optager otte stole med jakker og tasker og ikke sidder ned en eneste gang.
Din største guilty pleasure?
Teen Mom, uden tvivl. Den amerikanske udgave af De Unge Mødre, om man vil. Bygget op på en noget anderledes måde og sprængfyldt med drama. Jeg sluger det råt!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Mine børn og min kæreste. Og min familie og veninder. Men klart mest mine børn og familien herhjemme. Nogen ville nok mene, jeg burde øve mig i at komme lidt mere ud. Men jeg trives okay uden vanvittigt meget action, omend jeg nok alligevel burde øve mig lidt.
Hvis du er gået glip af de andre TUESDAY TALKS, så kan du finde dem lige her. Og har du en blogger i tankerne til dette koncept må du endelig skrive – måske du selv sidder og kunne tænke dig at blive en Tuesday Talk 🙂
Bliv opdatere på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM// Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // JEANETT DREVSFELDT

TUESDAY TALK JEANETT DREVSFELDT

Endnu et indlæg i denne føljeton, hvor jeg sætter fokus på bloggere fra Odense. Det er stadig en relativ ny føljeton (alt er vel relativt), men jeres reaktioner har simpelthen være så postive, at jeg virkelig glæder mig til at fortsætte stimen af spørgsmål så længe der er bloggere at spørge!

Kender du derfor til en blogger som du mener skal have smidt nedenstående spørgsmål i nakken, så smid endelig en kommentar. Jeg er kun et menneske, og kan altså desværre ikke kende til alle de gode bloggere, der med garanti findes i vores herlige by.

Nu til dagens blogger! Det er en blogger jeg personligt har glædet mig meget til at læse spørgsmålene fra, og jeg kan fortælle, at imens jeg skriver denne intro, har jeg endnu ikke læst hendes svar! Simpelthen fordi jeg gerne vil trække den længst muligt med at få stillet min nysgerrighed hah! Kender I ikke det? Det er ligesom det sidste afsnit af en serie man følger. Det sidste afsnit vil man næsten ikke se, fordi så ved man, at det er slut. Den følelse sidder jeg lidt med lige nu. Især fordi jeg har fulgt med hos denne blogger siden jeg flyttede til Odense. Hvilket immervæk alligevel er et par indlæg, jeg efterhånden har læst!

Der nok ikke andet for, end at komme i omdrejninger nu og læse! I dag er det bloggeren Jeanett Drevsfeldt vi skal lære bedre at kende. Udover at være en kompetent blogkollega, så har jeg også de sidste måneder haft fornøjelsen af at lære Jeanett at kende på et mere personligt plan, og jeg kan fortælle, behind the scenes, at hun er en skidesød dame, der har værdierne på plads.

Uden yderligere stalling, ugens Tuesday Talk med Jeanett Drevsfeldt.

FIRST: THE BASICS

NAVN: JEANETT
ALDER: 31 ÅR
BLOG: MISSJEANETT.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg synes faktisk, at der er flere end et. Men det største har nok været at blive mor – og det er på godt og ondt. Det ændrer godt nok ens liv fuldstændig fra det man var vant til før.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Nogen ville nok mene, at jeg er “stor” nu, men jeg venter stadig på at der kommer nogle voksne 😉 Efter jeg havde født min datter, havde jeg længe en følelse af, at jeg bare babysittede for nogen, da ingen helt alvorligt kunne mene, at jeg var voksen nok til et barn?! Haha. Ej, hvis jeg skal svare lidt mere seriøst på spørgsmålet, så vil jeg gerne fortsætte med at være professionel blogger og arbejde med sociale medier. Min egen “chef” på en måde. Men mest af alt, så vil jeg bare gerne være lykkelig.

Hvad er dit største talent?
Jeg er ret god til at være åben og lade folk lære mig at kende hurtigt. Jeg er generelt et meget åbent menneske og det synes jeg selv, er en stor menneskelig kvalitet. Derudover så er jeg vildt god til at lave sauce. Seriøst god!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg gider ikke på ferie” – jeg ELSKER at rejse og gør det helst 3-4 gange om året.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal lade være med at slå mig selv så meget oven i hovedet over ubetydelige ting. Og så ville jeg fortælle mig selv, hvad min “rette hylde” endte med at være rent arbejdsmæssigt. Så jeg ikke spildte flere år på første at studere religion på uni og derefter på frisørskolen.
Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er en blanding af mad, min datter og af fine steder i Odense. (Kig evt. med på Jeanetts Instagram lige her). 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker Munke Mose og gågaden (især omkring rådhuset og Ove Sprogøesplads). Men der er virkelig også mange dejlige pletter langs åen inde i byen. Og så min egen have, når det er sommer!

Jeg kan ikke lide….
… racister og folk som er meget lidt rummelige. Man skal passe på sig selv, men dem som altid kun er sig selv nærmest, dem har jeg det svært med.
Din største guilty pleasure?
Alle former for kage og streamingtjenesterne Netflix, Viaplay + HBO (det er egentlig, at jeg stadig ser Paradise Hotel, men det lader vi lige som om det ikke er).
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
… at få slappet af, være sociale med mine venner og min kæreste/datter. Og så prøver jeg for tiden, at holde computeren lukket i weekenden, så jeg faktisk holder rigtigt fri. Det er noget af det sværeste ved at være selvstændig – at fritid og arbejdstid nemt flyder lidt sammen.
TUSIND TAK til dig Jeanett for at ville lege med i dag! Det sætter jeg stor pris på!
Hvis du er gået glip af de andre TUESDAY TALKS kan du finde dem lige her.
FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

JEG HAR SMOVSET – IGEN!

Indlægget er sponsoreret i form af produkter fra Smovseriet

IMG_9786
Ja igen. Jeg ved ikke, hvor mange af jer der har læst dette indlæg? Men sidste år trak jeg Casper med til at lækkert lagersalg med alskens gode madvarer.

Lagersalget blev afholdt af den daværende grossist Smovseriet. De importerede lækre madvarer og mærker og solgte videre til butikker her i Danmark. Dengang kunne man derfor kun finde deres produkter rundt omkring, og hvis man vidste, hvor man skulle lede.

IMG_9766IMG_9692

I mellemtiden har de dog åbnet egne butikker og det lige her i Odense! De har endda også udviklet deres eget fødevarebrand; Ren LækkerhedDenne serie har, som navnet også indikerer, fokus på lækre råvarer af god kvalitet, hvor ingredienslisten er skåret ned til det absolut mest nødvendige. Jeg har engang læst, at fødevareprodukter med korte ingredienslister skulle være at foretrække. Jo mindre ingredienser, jo renere et produkt – ren lækkerhed!

IMG_9765{ Ren Lækkerhed-produkterne har en simpel, og minimalistisk emballage, hvor selve varen virkelig kan skinne igennem }IMG_9635IMG_9637

Generelt er jeg ret glad for madvarer… Det er vist ingen hemmelig. For to år tilbage bestilte Casper og jeg take-away (buhu ja det sgu okay engang imellem), og den dag i dag er han stadig fuldstændig blown away over, at jeg snildt kunne ondulere en indbagt pizza med spagetti.  Han kan stadig, to år efter “hændelsen”, stå med store øjne og polypper over, hvor meget jeg faktisk kan spise hah!

IMG_9755IMG_9650

Men det er faktisk især fødevares emballager, der har min forkærlighed. Jeg har skrevet speciale netop omkring fast moving consumer goods, som min kloge specialemakker kalder det. Comme ci, comme ca; jeg ved meget om fødevareprodukters emballager og indpakning.

IMG_9752IMG_9751IMG_9716

Derfor bliver jeg pr. automatik tiltrukket af “pæne” madvarer. Den defintion er som udgangspunkt ret subjektiv, men rent teoretisk ligger der mange refleksioner (og praktiske aspekter) bag fødevareprodukters emballager, og ikke mindst, hvorfor vi vælger, og fravælger visse produkter til hjemmet og og selv.

Derfor jublede jeg i mine små, fagligt influeret fingre da Smovseriet åbnede to butikker her i Odense. For de sælger nemlig rigtig pæne madprodukter! Madprodukter, der passer perfekt til Instagramæstetikken som vi vist alle sammen kender til ikk’? 😉

IMG_9714

Jeg har mange gange været forbi butikken i Rosengårdcentret og kigget på alle deres fine produkter. Foruden Rosengårdcentret ligger der også en butik i Tarupcentret, men jeg må indrømme, at den har jeg altså ikke aflagt visit. Rosengårdcentret ligger meget tættere på, hvor jeg bor. Derudover har jeg haft min gang i centret ret meget, da jeg har arbejdet hveranden weekend lige overfor. Det passede altid med, at jeg havde fri kl. 16 om lørdagen, og derfor lige kunne klemme en time ind med osen og kiggen i butikker inden centret lukker kl. 17.00. Smart!

Selvom Rosengårdcentret nogle gange er lidt udskældt, (fornemmer jeg i hvert fald, correct me if I’m wrong), så synes jeg, udviklingen i centret er en fordel for Odense. At have så stort et center giver andet til byen end udelukkende centrum. Det tillader også en vis diversitet af butikker her i Odense. Og nogle gange er det bare dejligt at kunne smide jakken og ikke tænker over vejret når man oser.

IMG_9691IMG_9682IMG_9687{ Man kan købe kaffebønner og få kværnet i butikken, og man kan købe Fabelte i løsvægt. Dsv. har du en tedåse kan du blot medbringe den i butikken, og få den fyldt op. Det er altså smart, og man sparer lidt miljøet for ekstra emballage }

Efter jeg et par gange havde været i butikken viste det sig, lille som Odense er, at jeg sgu kendte butikschefen derinde! Jeg har endda været tutor for hende på uni. What are the odds! Det betød selvfølgelig, at af af mine besøg endte ud i en længere seance, hvor vi genopfriskede minder fra rusturen og diverse introdage. Introturen jeg var tutor ved bød bl.a. på en ambulance tur for mig, da en af de unge studerende (ikke butikschefen ;)) afprøve shotgrænser til den store guldmedalje, men endte med at hoppe et kvantespring over grænsen. Så hun måtte altså eskorteres afsted med ambulancen.

Man kan også få lov at teste sin grænse angående alkohol hos Smovseriet, for de har mange forskellige slags. Bl.a. mange gode gin, og tonics, der passer til, lækre rødvine, hvidvine og bobler selvfølgelig.

IMG_9674{ Jeg fik lov at smage alle tre af disse gin’er. Smagsprøver er der nemlig rigeligt af i butikken. Især den med grape gjorde et godt indtryk på mig }

IMG_9652smovseriet 1

Efter mit sidste besøg derude fik jeg en holdfuld lækre produkter med hjem til test. Virkelig en lækker opgave må jeg sige! Jeg glæder mig til at vise jer nogle af de lækre fødevarer de har hos Smovseriet, og ellers kan jeg på det varmeste anbefale jer at stikke næsen forbi butikken og se på godterne selv. De har virkelig alt hvad det kræsne hjerte kan begære!

Både kendte madbrands som Summerbird, Fabelte, Kornnerup, Sal De Ibiza, SOSO Factory, men også mærker som Hawkshead (virkelig lækre!) og deres egen serie Ren Lækkerhed. Det er madvarer, der skal nydes, og ikke kværnes som den sidste plade Marabou blev det (ja jeg kværner nogle gange en plade selv. Det kan sagtens lade sig gøre. Især jf. mine pizzaoplevelser). Det er en stigende tendens vi observerede fra vores speciale; at vi mere og mere køber madvarer, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten pga. prisen. Det er altså “hellere mindre, men virkelig lækkert” vi ser mere og mere.

IMG_9729

Du kan finde Smovseriet på Facebook lige her. De har tit (!) konkurrencer, hvor de udlover mange af deres gourmetprodukter, så de er værd at følge med hos.

Måske I faktisk i forevejen kender til butikkerne?

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // NANNA AUGUSTINUS

tuesday talk nanna

Denne føljeton er stadig relativt ny, men det er nu 4. gang vi skal hilse på en blogger fra Odense. Er du gået glip af de tre første kan du se dem her. Jeg har startet denne føljeton fordi der findes så mange dygtige bloggere i Odense, og dem skal vi have noget fokus på! Det kan gøres lidt igennem disse indlæg.

Samtidig vil jeg lige rette fokus imod Instagramprofilen Odensebloggers, der næsten hver dag lægger billeder op af bloggere i Odense, og på den måde spreder det gode ord omkring bloggere fra Odense. De har også lige lavet en Facebookside, hvor de lægger indlæg op fra bloggere i Odense. Følg dem på Instagram her og Facebook her, hvis du vil have inspiration fra bloggere i Odense.

I dag skal vi lære Nanna lidt bedre at kende. Hun blogger på nannaaugustinus.dkhvor hun beretter om hendes hverdag bl.a. omkring hendes yndige datter Dicte. 

FIRST: THE BASICS

NAVN: NANNA
ALDER: 27 ÅR
BLOG: NANNAAUGUSTINUS.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
No doubt, da jeg blev mor. I know, det er en cliché, men uanset hvor meget jeg prøver at komme op med et andet svar, lykkedes det ikke. Den 7. december 2014 var det største vendepunkt i mit liv. 

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad. Okay, den er måske lidt let købt, men med alderen betyder titlen på det, der gør mig glad bare SÅ meget mindre. Det mere seriøse og lidt mindre corny svar må være, at jeg drømmer om at blive fuldtidsselvstændig. Jeg har enormt mange drømme, mål, ønsker og projekter. Dem vil jeg gerne udleve. Jeg vil leve af noget jeg elsker og noget jeg brænder for. Igen, af noget, der gør mig glad. 

Hvad er dit største talent?
At være mig. Jeg er vildt god til at være mig, uanset hvor jeg er og hvad jeg laver. Min situationsfornemmelse er med mig hele vejen og bidrager så fint med at tone it down, når det kræves. Forstået på den måde, at selvom jeg har mig selv med i alt jeg laver, kan jeg sagtens være mig selv med en professionel blazer, en beruset hat eller en beskyttende morvante på.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg giver op”. Jeg er virkelig ikke en quit’er. Jeg gør alt, hvad der står i min magt for ikke at skulle kaste håndklædet i ringen, ever. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sgu nok advare mig selv mo de fejl jeg kommer til at lave. For fejlene er der, men måske de skal være der? Anyhow, jeg er typen, der handler før jeg tænker. Så jeg ville nok prædike lidt for mig selv om, at nogle ting har bedre af lige at blive overvejet en ekstra gang. Nu vi er ved tid, ville jeg nok også hænge en stor fed post-it op, hvor der står at tiden forsvinder som sukker i en tørretumbler.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Cliché’en vil ingen ende tage, men vi kommer ikke udenom, at det et mit yngel. Dicte er navnet på hende, der fylder 97% af min kamerarulle. De sidste 3% er en blanding af selfies og bevismateriale for de aftener, hvor afkom er byttet ud med GT’s. dicte skråhat

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Den gør lidt ondt denne her. Jeg er fra Sjælland – fynboerne kalder det københavner. Så jeg har kun samenlagt omkring 4 fynske år. Men, ærligt har jeg nok ikke fundet yndlingsspottet endnu. Jojo, der er masser steder, jeg synes er hyggelige (jeg er blandt andet en sucker for parker), men jeg har endnu ikke noget sted, der vækker minder. 

Jeg kan ikke lide…
Fisk. Jeg spiser INTET fisk. Hader luften og frygter allerede den dag mit barn kommer hjem fra børnehave og lugter af makrel. 

Din største guilty pleasure?
Bland-selv-slik! Heaven on earth jo. Til gengæld håber jeg, efter hele den her bakterieskræmmekampagne, der har kørt, at bland-selv-slik-stederne går all in på håndsprit og rene tiltag 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…

Mine weekender er ret ofte en kombination af business and pleasure. 2 dage, hvor jeg forsøger at klemme alt det jeg savner i hverdagen ind. Jeg forsøger at nå at slappe af, se min datter dybt i øjnene og kysse på mi kæreste. Prøver at nå noget tid med familien, et glas vin med veninderne og en gåtur med vennerne. Og når ja, et par rundet vasketøj og en time eller fem bag computerskærmen med alle mine projekter. Åh, jeg gad godt, weekenden varede tre dage!

TUSIND tak til Nanne for at ville lege med! Det har været rigtig hyggeligt at læse dine svar! Det håber jeg også, at I derude synes det ar været 🙂

BEAUTYBESØG HOS SKØNNE + GIVEAWAY

Behandlingerne er sponsoreret

GOD LØRDAG!

Er I kommet ud af lørdagsdynerne? Parat til aftenens udskejelser?

De vildste udskejelser jeg ser frem til i aften er en dyne i sofaen, Casper ved min side og TV’et, der viser en “slå-hjernen-fra“-film. I morgen går dagen med blogevent sammen med en masse søde bloggere fra Odense som hende her og jeg står for, og dagen er derfor planlagt med hjemmeaktiviteter. Bl.a. skal haven i eftermiddag studses lidt.

Det er altså ikke de store beretninger jeg har i dag, MEN jeg vil tilgengæld berette om mit besøg i klinikken SKØNNE her i Odense. For nogle uger tilbage var jeg nemlig afsted for at få lavet  lidt forskellige behandlinger af Jeanette som har klinikken. Det er ikke så tit jeg møder andre, der hedder Jeanette, så det morede jeg mig ret meget over! Små hjerner, små fornøjelser ik’?

IMG_8871

Anywaaays… Jeg fik lavet shellac på mine negle på både hænder og fødder, fået farvet og vokset mine øjenbryn OG fået vokset min overlæbe! Altså dunene over overlæben ik’?

IMG_8868

{ Jeanette har ALLE farver du overhovedet kan forestille dig som shellac }

12826069_482371901962580_15107882_n

Jeg valgte ovenstående fine farver til mine negle, imens tæerne fik en klassisk rød farve. Den går aldrig af mode når det gælder tæerne! Men jeg eksperimenterer ofte med forskellige farver til neglene på fingrene. Og jeg var i virkelig forårs- og pastelhumør da jeg valgte denne fine syrenfarve til fingrene. Er den ikke smuk?

Jeg ved ikke, hvor meget I ved om shellac? (af gode grunde egentlig vel?).

Shellac er en slags fusion imellem almindelig neglelak og en gelé. Jeanette anvender udelukkende produkter fra CND Shellac, der er den førende spiller indenfor markedet. Fordelene ved shellac fremfor gelé er mange! For det første ødelægger det ikke neglene. Hvis nogle af jer har fået lavet gelénegle ved I, at det kræver meget slibning på ens naturlige negl. Både når de skal påsættes, men bestemt også når de skal aftages igen! Been there, done that.

Mange risikerer også at miste noget af deres øverste lag på neglen, hvis geléneglen ikke bliver aftaget på rigtig vis, og ofte skal der altså en professionel til at fjerne neglene. Det skal der ikke med shellac. Det kan du nemlig godt fjerne selv helt uden skade på dine negle.

Shellac bliver lagt på ens negle som almindelig neglelak, men hærder under et UV-lys for at give det styrken, så det kan holde i 14 dage. Mit holdte faktisk tre uger, og kunne sagtnes have holdt i en uge til, hvis det ikke var fordi mine negle voksede så hurtigt, at man efterhånden tydeligt kunne se “udvoksningen” om man vil.

Jeanette skubbede mine neglebånd op, fjernede overskydende neglebånd, filede mine negle i en flot form, lagde en base coat, to lag farve og en top coat til slut. Hele behandlingen blev sluttet af med en omgang Solaroli, der hjælper med at forlænge shellac’ens holdbarhed.

IMG_8875

Mine negle blev således også længere imens jeg havde shellac på, fordi det, udover at give en smuk farve, også styrker ens egne negle, så de ikke ligeså let knækker. Den største grund for fjernelse hos mig var da også, at mine negle netop var vokset så meget, at der næsten var mere negl end farve til sidst.

Kun to negle havde lidt under tidens tand, og havde fået en lille afskalning. Men efter tre uger (!) var det faktisk ikke noget jeg var utilfreds med. Tværtimod har det været en stor fornøjelse ikke at skulle aftage og lægge neglelak konstant. Og så var lakken bare ALTID pæn og skinnende!

Jeg er typen, der ikke er særlig god til, hvis lakken skaller. Så hellere bare tage lakken af og enten lægge et nyt lag, eller undvære et par dage. Hvis det går hurtigt og tiden er presset, kan jeg også finde på at give neglene et ekstra lag ovenpå den eksisterende farve, og på den måde kunne vente en dag eller to med at starte forfra i “lægge-neglelak-projektet”. For det er sgu ofte et projekt for mig at lægge neglelak. I mindst 2/3 af gangene ender det nemlig med, at jeg på den ene eller anden måde formår at ødelægge lakken på mindst én negl.

Så kommer der et hår i den endnu halvvåde lak. Eller jeg tror, lakken er tør og prøver at foretage mig dagligdagsting med fingrene strittende ud til alle sider, fordi jeg prøver at undgå at ramme mine negle ind i noget. Selvfølgelig med det modsatte til resultat – at neglelakken ender med at få mærker og deslige.

IMG_8878

Det var derfor med en anelse mistro jeg gik ud fra klinikken for nogle uger tilbage med nye funklende negle. Jeg turde næsten ikke røre noget med mine fingre. Men lakken den var sgu tør, og den tog altså ikke skade af hverken træning, plantning af krydderurter eller andre obskure aktiviteter, der kunne være med til at skade lakken.

Tværtimod holdte den fantastisk godt! Og det var en befrielse at kunne tage på ferie velvidende, at jeg ikke skulle bekymre mig om at medbringe neglekittet fordi min neglelak skulle repareres eller udskiftes i ugens løb. Normalt tager jeg ALTID neglelak med på ferier, for jeg VED, at lakken skal skiftes i løbet af ugen. Da vi var afsted sidste år til Tyrkiet havde jeg også både neglelakfjerner og lak med for at kunne fikse negle i ugens løb.

Men ærlig talt, så er det sgu lidt irriterende at skulle bruge tid på ens ferie til det. Så hellere bare kunne have fine negle og nyde ikke at skulle bikse med neglelak selv.

Jeanette er simpelthen SÅ dygtig til at lægge shellac’en så den holder i hundrede år, og jeg gik fra klinikken og var ovenud begejstret for mine fine “nye” negle. Både på hænder og fødder. Jeg har fået så mange komplimenter for både farve og udførelse efterfølgende, at det halve kunne være nok.

IMG_8869

Hvad angår at få vokset mine bryn og overlæbe var det ikke noget jeg før havde stiftet bekendtskab med. Jeanette foreslog voks af overlæben, da det var en behandling hun gerne ville have testet lidt mere. Det var i hvert fald, hvad hun sagde til mig, men måske det bare var synet af alle de dun, der sad monteret over min læbe, der gjorde udslaget hah!

Hvorom alting er, så var det ret sjovt at prøve, og det gav et tydeligt resultat efterfølgende. Jeg er typen, der ret ofte iklæder mine læber diverse farver, og der giver immervæk lidt mere fokus på læbeområdet. At jeg har dun på overlæben er egentlig ikke noget jeg før har bemærket, men da Jeanette sagde det, kunne jeg selvfølgelig med det samme se tonvis af de små dunede sataner sidder der og håne mig og mine farvede læber med alt deres gloværdighed!

IMG_8882

Så de røg sgu væk. Med et smukt og glat resultat som følge. Jeg ved ikke, om det at få fjernet hår fra overlæben måske er lidt et tabu for kvinder? Det er i hvert fald ikke noget jeg normalt hører i samtalen når vi snakker diverse skønhedsbehandlinger. Men det er måske noget, der skal overvejes at indrages i rutinen? For det gør altså en forskel.

Ligesom jeg er bleve totalt afhængig af at få vokset mine bryn! Dét af flere grunde; Jeanetter er pisse dygtig til det, og mine bryn fik for første gang i fem år den pæneste form de nogensinde har haft. I ved; det der fine knæk ved 2/3 af brynet, som kan være svært selv at fremstille. Det klarede hun med et snuptag – og NEJ; det gør ikke ondt at få vokset hverken overlæbe eller bryn. Nu er jeg heller ikke typen, der ømmer mig ved sådanne behandlinger, men Jeanette brugte også sådan en slags afkølings-dimmer inden behandlingen, så huden var kold og det ikke gjorde ligeså ondt. (Og tak for det!).

Voksen hun bruger er en Lycin hot wax – ikke, at jeg overhovedet har forstand på den slags! Men den stivnede ligesom da hun lagde den på, så det er ikke noget med varm, flydende voks, der flyder alle mulige steder hen. Denne voks ER selve det stofstykke, der normalt skal lægges over voksen.

IMG_8888

Jeanette, der har klinikken SKØNNE er desuden selv en virkelig skøn dame. Hun er typen, der vader lige ind i ens hjerte, og jeg følte mig med det samme velkommen og taget godt imod i salonen. Og det kunne jeg se gjaldt for flere af hendes kunder i den tid jeg sad og ventede derinde på, at det blev min tur.

I kan finde Jeanette og hendes klinik SKØNNE på Facebook her, og på Instagram her. Klinikken ligger på Dronningsgade 12, og ligger derfor meget centralt i Odense c.

Har I nogle erfaringer med shellac eller få vokset overlæbe/bryn? Måske jeg ikke er den eneste med lidt dun på læben 😉

Og NU til noget af det sjove! For Jeanette har nemlig været så skøn (get it?!), at sponsorere en shellac-behandling + et valgfrit CND-produkt til en af mine læsere!

Giveaway’en foregår på min Instagramprofil lige her! For at blive den heldige skal du følge SKØNNE på Instagram her, og følge min Instagram samt lægge en kommentar på konkurrencebilledet.

Konkurrencen kører til og med lørdag d. 16. april kl. 16.00! Jeg håber meget, I vil være med og vinde en skøn forårsbehandling til neglene! Wup wup!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // KRISTINA KRAGH

YAY! Endnu et indlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense lidt bedre at kende! Hver tirsdag udgiver jeg et indlæg, hvor en blogger fra Odense svarer på 10 spørgsmål. Spørgsmålene går igen fra blogger til blogger, men jeg har forsøgt at gøre dem lidt anderledes end normalt. Så vi kan lære bloggerne at kende på en ny måde.

Er du gået glip af de sidste ugers TUESDAY TALK, kan du se dem lige her.

I dag skal vi høre hvad dygtige og smukke Kristina har at fortælle os! Hun blogger på hendes blog; Kristinakragh.com, hvor hun skriver om hendes hverdag, deler smukke outfits og i øjeblikket deler hendes forløb med træning. Jeg er selv en trofast læser hos Kristina, og det er især hendes “nede-på-jorden”-attitude jeg elsker OG hendes smukke outfits, der er til evig inspiration herhjemme.

kristina kragh1

FIRST: THE BASICS
Navn: Kristina
Alder: 26 år
Blog: Kristinakragh.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det var helt klart da min kæreste og jeg var væk fra hinanden i et års tid. Det gav mig en form for selvindsigt og har gjort, at jeg den dag i dag kan være et meget bedre menneske og en bedre kæreste for ham. Trods det lyder basalt, så var det dét bedste som kunne ske – jeg/vi havde brug for det, for at kunne være bedre mennesker overfor hinanden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad, rask og lykkelig ligesom jeg er nu. Jeg er sikker på, at ligemeget om du har dit drømmejob, så kan du køre surt i det på et tidspunkt – og her mener jeg, at det er hjemmefronten der altid er vigtigst. Hvis jeg er glad og lykkelig når jeg kommer hjem, har noget at glæde mig til og gør de kedelige hverdage spændende og sjove som nu, så er arbejde for mig ikke så vigtigt. Tag ud og spis, tag i bio, inviterer venner hjem – bare hyg hyg hyg, det kan virkelig skabe total god energi, som kan få selv de kedeligste dage til at gå hurtigt.

Hvad er dit største talent?
Det må hel klart være det, at jeg kan spille fodbold. Jeg har været professionel fodboldspiller fra jeg var 15 til 24. Jeg har aldrig været en ørn i skolen og på ingen måde elsket det – men på fodboldbanen har jeg altid følt mig hjemme. Her har jeg haft min succes, og jeg har altid kunne flygte til fodbold, hvis alt andet så sort ud.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Nej tak, jeg er på kur.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal gøre det jeg har lyst til. Jeg er meget impulsiv, men jeg er nok også alt for fornuftig engang imellem. Jeg skal sku bare gøre det – køb den rejse, køb den taske, tag ud og spis. Når jeg allerede nu tænker tilbage, så er det sku rejserne og minderne deraf, som popper op og gør mig super glad.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt sikkert flest billeder af min hund.
kristina kragh billede
Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Min ynglingssted på være SnikSnak, fordi maden smager så hjernedødt godt. Min kæreste og jeg elsker at spise dernede, og gør det nok lidt for ofte.

Jeg kan ikke lide…
Mange ting! Ost, mandschauvinister, at stå tidligt op, at vaske tøj, at bruge penge på benzin, edderkopper, kræft, et tømt køleskab, at lave mad, at Storebæltsbroen er så hjernedødt dyr, eksaminer osv osv osv osv.

Din største guilty pleasure?
Kage, helt sikkert!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
I weekenderne spiller jeg (næsten) altid fodboldkamp. Så enten bruger vi en hel dag på at køre til Sjælland og spille, eller så er vi heldige at spille hjemme. Udover det, så ser jeg gerne min kæreste spille kamp også. Så det korte svar må jo være; fodbold. Ellers hygger vi gerne ekstra med lidt god mad og en masse kærlighed.

Hvis I er blevet nysgerrige på, hvad Kristina mere kan fortælle, så hop med over på hendes blog; Kristinakragh.com.

TAK til dig Kristina for at ville være med på denne føljeton! Det har været ret sjovt at læse dine svar, og endda ganske lærerigt!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // LISBETH

tuesday talk sabina
Fik I læst sidste uges TUESDAY TALK med Sabina? Den var ret god, og jeg kan bestemt anbefale jer at svinge forbi Sabinas site.

Hvis I er gået glip af det første indlæg i denne nye føljeton, er I nok lidt på bar bund lige nu. Men I kan som sagt læse det første indlæg lige her, og læse mere om konceptet.

Det går godt sagt ud på, at jeg hver tirsdag deler 10 spørgsmål med dertilhørende svar fra en blogger her i Odense. Det er en perfekt måde at få spredt budskabet om de mange kompetente bloggere i Odense, og det er samtidig en god måde, hvorpå vi kan lære bloggerne at kende på en anderledes vis.

I dag skal vi lære Lisbeth, der blogger på moonlitmadness.dk, at kende. Here we go;

FIRST: THE BASICS

Navn: Lisbeth
Alder: 22 år
Blog: moonlitmadness.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok dengang, jeg indså, at jeg blev nødt til at droppe ud fra mit drømmestudie; journalistik. Jeg havde drømt om dét og intet andet i op mod seks år, og jeg var så vanvittigt stolt, da jeg bestod optagelsesprøven i første huk, og kom ind på studiet her i Odense. Lykken var dog kort, for jeg kunne ikke håndtere den enorme konkurrence, der er på studiet, så da jeg efter ni måneders studie stod med en lægehenvisning til hjertemedicinsk og begyndelsen til galoperende stress måtte jeg trække stikket og finde på noget nyt. Nu er jeg i stedet ved at færdiggøre min BA i kommunikation, og jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv og den beslutning jeg tog dengang.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Er det for corny at sige fabulous? Jeg drømmer om en fed karriere inden for kommunikation og meget gerne på et dansk forlag. Min uddannelse er meget bred, så jeg ved ikke specifikt, hvad jeg kommer til at lave, men det er heller ikke det vigtigste. Hvis bare jeg får et job, som gør mig glad og nogle gode kolleger, så er min lykke gjort. Og heldigvis synes jeg jo at mit felt er det mest spændende i hele verden 😉  

Hvad er dit største talent?
Det er altid så nervepirrende at skrive, for det er jo på ingen måde sikkert, at folk er enige, men jeg mener selv, at mit største talent er at skrive. Jeg elsker at jonglere med både det danske og det engelske sprog og skabe billeder og stemninger med mine ord. Forhåbentligt er der nogen derude i den store verden, som er enige, og som en dag vil give mig penge for det, haha  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg elsker bare Paradise Hotel, har du set det nye afsnit? Det var bare helt vildt spændende! 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv? 
Jeg håber, jeg ville kunne fortælle mig, at det er helt det rigtige, jeg har gang i, og at jeg bare skal kæmpe videre i samme stil, så skal det hele nok blive fantastisk. Og selvfølgelig at Justin Bieber er stoppet med at lave ”musik” og at Alexander Skarsgård stadig er hamrende lækker! 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er uden tvivl bøger. Bøger er et af de mest medgørlige motiver, og fordi der er så stort fokus på design af forsider i dag, så er de jo ofte et helt lille kunstværk i sig selv! Det gør mig altid glad, at kigge på smukke bøger.LISBETH MOONLITMADNESS BILLEDE   Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Det er ikke synderligt originalt, men jeg knuselsker Munke Mose (aka. Mosen). Min kæreste og jeg er svineheldige at bo i en stor, lækker lejlighed lige midt i centrum, men vi har hverken altan eller have, så så snart solen skinner, så er jeg at finde i Mosen med et tæppe og en bog. Hvilket minder mig om; er det ikke snart sommer??  

Jeg kan ikke lide….
Nu er jeg generelt et meget aggressivt menneske (hvor meget jeg end forsøger at skjule det online), så der er ret mange ting, jeg ikke kan lide, men det kan nok opsummeres til dumme mennesker. Folk der sviner butiksekspedienter til, fordi de selv har ondt i røven, folk der kun tænker på sig selv, og ikke har blik resten af omverden, folk der spilder andre menneskers tid, folk der larmer uden grund, folk uden respekt for andre. Jeg kan virkelig ikke lide dumme mennesker.  

Din største guilty pleasure?
Uhf, den var svær. Lige for tiden tror jeg, min guilty pleasure er sådan rigtigt dårlige teenage-kærlighedshistorier. I ved, den slags man ser på tv eller læser i bøger, hvor man ikke kan lade være med at sidde og grine af, hvor dårligt det er, men det er på ingen måde nok til at få én til at stoppe med at dyrke det. Det er jeg ret slem til lige for tiden.  

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på
Årh, hvor gad jeg godt sige et eller andet sejt som ”fester natten lang” eller ”luksus-brunch med veninderne”, men jeg er nok i virkeligheden tættere på 67 end de 23 år min fødselsattest påstår. I hvert fald sidder jeg de fleste weekender og ser X-factor med min kæreste og læser lange bøger i sofaen. Det er virkelig bare afslapning på højt niveau!

Tusind tak skønne Lisbeth, for at ville svare på disse spørgsmål. Det har været en fornøjelse at læse dem, og lære dig at kende på en anden måde 🙂

Hvis I derude har nogle ønsker til bloggere I kunne tænke jer som et indlæg på “Tuesday Talk” må I endelig sige til. Ellers kan I se de andre lige her.

TUESDAY TALK // SABINA ZINK

tuesday talk sabina
Jeg har i et stykke tid arbejde på denne føljeton “Tuesday Talk”.
I disse indlæg vil jeg zoome ind på andre bloggere – lige nu især bloggere fra Odense.

Jeg er nemlig møghamrende nysgerrig af natur, og det er bl.a. en af grundene til, at jeg selv elsker at læse blogge. For at følge med hos andre, opleve deres hverdag, se hvordan de tackler livets udfordringer og gode stunder. Ofte med det resultat, at jeg lærer noget om mig selv undervejs, eller får nogle gode refleksioner med på min vej.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har denne oplevelse ved at læse blogge?

Som skrevet vil det i starten være med bloggere fra Odense som udgangspunkt. Vi kommer igennem denne føljeton til at lære bloggerne at kende på den ny måde. Der er så mange talentfulde, kreative, dygtige små som store bloggere i Odense og dem vil jeg i denne føljeton kaste lidt glimmer og ikke mindst spørgsmål efter – og vi får stillet lidt af vores nysgerrighed så at sige – eller, jeg gør i hvert fald!

Konceptet er ligetil og oldnordisk; hver tirsdag vil en blogger besvare 10 spørgsmål her på bloggen. Spørgsmålene går igen i føljetonen, og som du kommer til at opleve, så har jeg forsøgt at holde mig lidt fra de klassiske spørgsmål.

Jeg vil nemlig gerne lære bloggerne at kende på en lidt anden måde end, ”hvor arbejder du så henne, og hvad er din yndlingsfarve?”. Jeg håber meget, at I derude synes, dette koncept er ligeså spændende og ikke mindst hyggeligt som jeg selv gør.

Måske I endda har ønsker til bloggere I gerne vil lære lidt bedre at kende?
Vi lægger ud i dag med det første indlæg i føljetonen ”Tuesday Talks” med at visit fra søde Sabina, der til daglig blogger på sabinazink.bloggersdelight.dk.

FIRST: THE BASICS

Navn: Sabina Zink
Alder: 22 åe
Blog: sabinazink.bloggersdelight.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Uhh den er svær. Umiddelbart så må det største vendepunkt, indtil videre, være at flytte fra mit elskede Vestjylland og starte forfra i Odense, som jeg nu også er blevet rigtig glad for. At bo selv, klare sig selv og studere.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Når jeg er færdig med at studere, så vil jeg virkelig gerne være skribent på et magasin. Det er mit drømmescenarie. At arbejde med mine interesseområder, at kunne dele mine tanker samt at være i et dynamisk arbejdsmiljø. Det ville da være fantastisk!

Hvad er dit største talent?
Det må være min evne til at være i andres selskab. Uanset hvilket selskab, jeg befinder mig i, så tilpasser jeg mig og kommunikerer med dem. Det sociale er noget, jeg altid har haft det godt med. Jeg fungerer med mange mennesker, og det er altså dejligt at have det sådan. Det er også en kæmpe fordel, når jeg arbejder i en butik ved siden af studiet. Kommunikationen mellem kunden og jeg fejler intet. Det må man vel gerne sige, ikke? J Desuden er jeg god til at have mange bolde i luften. Jeg kan gode lide, at der sker noget, og at jeg er en del af det, der sker. Det er altså bare det sjoveste.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Haha, det må være: Nøøøj, hvor jeg glæder mig til en løbetur (sæt evt. ”fitness” ind i stedet for ”løbetur” – begge dele ville jeg ALDRIG sige)

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
”Bare rolig, det hele skal nok gå!” Jeg tror, at jeg er typen, der tænker det værste, hvis noget går den forkerte vej. Og der skal jeg bare blive bedre til at sige; ”Det skal nok gå”. For det hele går jo altid alligevel, så hvorfor bekymre sig? Jeg er simpelthen for god til at bekymre mig om ting, der ikke er værd at bekymre sig om. Livet er jo dejligt – Man skal nyde det.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?UntitledDet må være min mosters gamle karlekammerskab, som står i mit soveværelse. Jeg kiggede lige mit feed igennem på instagram, og umiddelbart så var det denne, der var flest billeder af. Lidt sjovt at se egentlig, men den er da virkelig også smuk, samt så har den så meget historie med sig, og det elsker jeg ved den.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Der er egentlig mange gode spots i Odense. Det er jo en dejlig by! Men hvis jeg skulle vælge, så ville det nok være Brandts passage – så smukt et sted! Det at sidde uden for cafebiografen og kigge på folk, der går forbi, er da så hyggeligt. Eller Bahne og Hay. Derinde kan jeg virkelig bare gå i evigheder. Der er så mange fine ting, hvad enten det er interiør eller mode. Jeg skal altid en omgang rundt i Hay, også selvom jeg ikke skal have noget. Bare lige for at kigge og smile lidt til tingene. Der er altså noget over Hays varer – Jeg er især vild med deres notesbøger. De er jo über flotte (!)

Jeg kan ikke lide…. At cykle i regnvejr. Dog synes jeg ikke, at jeg laver andet for tiden. Jeg er altså ret så uheldig med vejret, når jeg skal ud på UNI eller på arbejde. Og jeg er bare typen, der altid cykler. Det er 100 gange nemmere, når man tit skal noget bagefter også. Ja også må man jo bare hoppe i regntøjet, men jeg kan altså ikke lide regnvejr, når jeg er ude og cykle. ØVØV. Desuden kan jeg ikke lide iceberg salat – hvem har dog opfundet, at det skal i ens mad. NEJ TAK!

Din største guilty pleasure? Helt sikkert Mælkesnitter. Jeg kan holde mig fra meget. Men jeg elsker Mælkesnitter. Det er helt pinligt – jeg skal virkelig holde mig i støvet for ikke at købe det med hjem, når jeg er ude og handle ind. Jeg kan sagtens spise 1 pakke mælkesnitter på en time (vel og mærke 1 pakke med 5 Mælkesnitter i). INTET problem, og jeg bliver bare aldrig træt af det. Det smager jo sindssygt godt….

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…. Det lyder måske kedeligt, men jeg bruger nok de fleste af mine weekender på arbejde. Der skal jo tjenes nogle penge ikke? Samt så har jeg 5 lange timer med medieproduktion mandag fra 09-14, og jeg har derfor også tit en del læsning, der bliver læst søndag aften. Men når jeg ikke har arbejdsweekend, så er jeg ude og lave løjer! Jeg har altid en aftale med nogle veninder, som enten er en hyggeaften eller en bytur. Jeg plejer at være på LA bar, så der kan i ofte finde mig en lørdag aften med en lille skid på, haha. Jeg elsker at danse, så jeg står nok ude på dansegulvet og prøver nogle vilde moves af – kønt er det sikkert ikke, men jeg har det sjovt!

TAK til dig Sabina for at ville lege med! Det er jeg virkelig glad for, og jeg har i hvert fald nydt at læse dine svar og lære dig bedre at kende. Det håber jeg også, at I derude har 🙂

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

ODENSEGUIDE // FRISØRBESØG HOS LYNGAA

IMG_8590GOD FREDAG!

Kan I huske dette indlæg vedrørende min hårkrise? Jeg havde været hos en frisør i Odense som slet ikke forstod, hvad jeg ønskede med mit hår, og jeg gik derfra med en lille knude i maven.

Jeg har en “hårmission”, kan man vist godt kalde det, med mit hår. Et længeresigtet mål så at sige. For ca. 4 år siden var det blevet SÅ slidt efter gentagende hjemmeafblegninger, at min daværende frisør (på Sjælland) simpelthen blev nødt til at klippe det i en MEGET kort page. Og med meget kort, mener jeg, virkelig (!) kort. I nakken brugte hun en trimmer. Yikes.

Pagen var til gengæld rigtig godt klippet, selvom hun vist nok brokkede sig lidt over, at jeg ikke havde fået farvet håret hos hende. For jeg havde virkelig skamafbleget det! Det skulle nemlig have et par omgange med afblegningen, før den velkendte gule farve forsvandt, og det “kolde” look indfandt sig. Ups.

Så jeg svitsede mit hår gang på gang. Indtil det simpelthen sagde stop, og jeg lærte det på den hårde måde. Det var ikke sjovt. Det var tyndslidt til sidst, og lignede ærlig talt, at jeg havde dyppet mit hoved i en spand pis for derefter at sætte ild til det, og til sidst slukke det med et tørt håndklæde. Det var ikke kønt kan I nok forestille jer.

Så det blev klippet til en kort (!) page. Hvilket bringer mig tilbage til min hårmission. For det gælder med hår, som det gør alt andet i livet; det man ikke har, er det man længes efter. Og med min korte page kan I nok regne ud, hvad jeg ønskede med mit hår.

Jeg ville lade mit hår vokse til det tangerede Rapunzels hår. Langt, lyst og stærkt. Den mission holder jeg stadig (og stædigt) ved i dag. Selvom processen har været udfordrende, og ikke altid lige nemt.

Missionen blev også ret forpurret ved mit forrige frisørbesøg, hvor frisøren, som skrevet, godt nok klarede klipningen fint nok, men skamfarvede mit hår i tigerstriber. Jeg lignede lidt en kvindelig Nick Carter i hans Backstreet Boys æra. Not a good look!

Jeg gik derfor på jagt efter en frisør i Odense som kunne redde mit hår, og jeg spurgte også jer derude til råds. I var rigtig mange, der kom med gode råd og anbefalinger, og pisse mange gange TAK for dét! Det er simpelthen SÅ fed en fornemmelse, at I derude GIDER skrive en kommentar og anbefale mig gode steder i Odense. Tak tak tak! I er for seje!

Det er tit sådan med frisører, at en mundtlig og personlig anbefaling betyder SÅ meget mere, end hvad man kan fornemme på en salons hjemmeside. Én af jer anbefalede frisørsalonen Lyngaa i Nørregade, og den salon kendte jeg lidt til. Mest fordi jeg har kigget ind ad vinduerne hos dem, når jeg har cyklet forbi dem i Nørregade, hvor salonen ligger (jeps. Jeg lurer alle slags vinduer. Du kan ikke vide dig sikker!). Det er nemlig min direkte rute til gågaden når jeg er på cykel.

Jeg benyttede dog også en virtuel vindues-luring, og kiggede både deres Instagram og Facebookside igennem først. Jeg vil sgu gerne være sikker på, at mit hår ikke endte med endnu en massakre! Så jeg blev nødt til lige at se billeder af deres arbejde. Hvilket var ganske tilfredsstillende!

LYNGAA FØR & EFTERBILLEDE{ Før og efterbillede hos Salon Lyngaa, hvor dygtige Line stod for hele min behandling }

Jeg gik derfor ind hos dem en dag og spurgte til deres behandlinger. Jeg havde i forvejen læst mig frem til, at de er glade for at anvende produkter fri for sulfater og parabener, hvilket mit hår virkelig sætter pris på. Til daglig skifter jeg imellem forskellige shampoo og balsam – ikke fordi jeg tror på den skrøne, at bruger du et produkt lang tid nok, så bliver dit hår resistent overfor produktet (for det ER løgn), men mest fordi jeg er en beautynørd, der konstant skal prøve nye produkter. Jeg har en shampoo og balsam fri for parabener og sulfater, men med let parfume, og når jeg bruger de produkter, kan jeg mærke en tydelig forskel på mit hår. Det kruser mindre, og håret samler sig ligesom på en anden måde.

Jeg snakkede både med Carina, der har salonen og dygtige Line, der er frisør derinde, og snakken faldt selvfølgelig på mine erfaringer med frisører i Odense, og jeg er så møghamrende priviligeret, at de tilbød mig en behandling og en omgang produkter fra Artègo i deres Rain Dance serie (de er fri for parabener & sulfater). Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til – ville I kunne det, hvis I gik rundt med den høstak på ovenstående billede? Puha! Det er fandme næsten helt pinligt. Og tænk sig – jeg gik rundt og tænkte, at det var fordi jeg dyrkede det lidt mere “rå” look. Ikke at jeg dyrkede det “slidte, jeg har tydeligvis intet håndspejl til at se mig selv i nakken” look.  

IMG_8565{ Dygtige og søde (!) Line, der stod for hele min behandling }  

Jeg var derfor derinde i onsdag, som flere af jer måske så på Instagram eller snappen (ta’ da lige at følge med derinde hvar’? Det er dér, jeg viser alle de grimme ting haha! Add mig på @JHARDIS).
Jeg fik en rigtig god snak med Line, der skulle stå for både farvning og klipning af mit hår. Hun lyttede meget til mine kvaler og ønsker, og hun er virkelig nem at snakke med. Det er noget, der betyder ret meget for mig, når jeg er hos en frisør. At de lytter til MINE ønsker og ikke bare overfuser mig med deres nyeste ideer fra tidens trends på diverse hårscener. Hvis jeg ønsker en lyserød hanekam, så skal jeg nok selv sige det….

Billede 2{ Rain Dance serien fra Artègo er fri for parabener og sulfater, og hvis du mangler shampoo/balsam/kur kan du få 4 produkter for 2 produkters pris,
hvis du nævner min blog inde hos Lyngaa (de på bor Nørregade 69) }

Jeg droppede altså drømmen om den lyserøde hanekam, og sammen med Line, kom jeg fremt til, at lyse og kolde reflekser samt en let klipning var den rette vej for min hårmission. Efter alle mine hjemmeafblegninger vil jeg gerne undgå at få farvet hele mit hår i én farve, og jeg sad derfor med en masse sølvpapir i håret, for at undgå det der “hjelm”-look man godt kan få, når man får en helfarvning. Udgroningen kan ses så hurtigt med en helfarvning, men det synes jeg, man undgår med reflekser.

Under farvningen brugte Line en behandling, der hedder multiphlex. Når man får afbleget sit hår, selv i reflekser, så er det klart, at det er en hård omgang. Denne behandling går ind og arbejder i dybden med håret, ved at regenerere svovlbroerne i hårets struktur – jeps, det er ret videnskabeligt, men det virker altså. Det kan ingen hårkur gøre kunsten efter. Mit hår har heller aldrig været blødere. Det føles som fløjl når jeg stryger fingrene igennem det. Og det har jeg gjort ret meget de sidste to dage hah!

IMG_8572{ Min lille plads i salonen med masser læsestof og selvfølgelig masser kaffe og Instagram! }

Produkterne fra Artègos serie, der hedder Rain Dance (jeg elsker det navn!) er som skrevet fri for parabener og sulfater og udover, at det er lækre produkter, så ser de sgu også ret pæne ud på min badeværelseshylde. Det er klart en erhvervsskade, at jeg næsten går ligeså meget op i produktets emballage som i selve produktet. Mit speciale omhandler fødevareemballagedesign, så indpakning og præsentation af produkter er noget, jeg virkelig har inde under huden.

Jeg er også, som skrevet, i forvejen glad for produkter uden diverse tilsætningsstoffer, og jeg påtænker at lave et indlæg omkring disse produkter, når de har været igennem mit hår et par uger. Jeg glæder mig især til at prøve deres Leave On Milk Spray. Den beskytter nemlig imod UV-stråler, og fra på mandag tilbringer jeg en uge i sydens sol og varme, så den kommer helt sikkert i brug! At beskytte mit hår imod solen er desværre noget jeg slet ikke tænker på, men det er jo ikke kun huden, der tager skade af de dejlige, men lumske stråler. Det gør håret også.

Hvis du kunne tænke dig at prøve serien Rain Dance fra Artégo kan du besøge Lyngaa i Nørregade, og fortælle, at du læser med her på bloggen, og få 4 produkter for prisen af 2. De bor i nr. 69 på Nørregade – det ligger næsten overfor Ungdomshuset, og på samme side som Fakta (så fik jeg også lige pralet med mine uovertrufne vejvisningsevner her i Odense hah!). Jeg synes selv, det er en ret god deal. Tit er det 3 produkter for 2’s pris, men her er det altså dobbelt op.

Line, der ordnede mit hår, kan virkelig sit kram, og er fandme dygtig! Hun er ikke kun en god frisør, men er også dygtig når det drejer sig om kundepleje. Jeg har arbejdet i servicefaget i 10+ år og ved, hvor meget kundepleje kan betyde for oplevelsen. Kunden ved ikke, at man måske har en dårlig dag, og det skal de så absolut heller ikke kunne bide mærke i! Det har jeg altid selv gjort til en dyd – at behandle alle kunder ens, uanset mit eget humør – og med ens, mener jeg selvfølgelig, at jeg smilede til dem alle. Ikke at jeg kiggede tvært på dem alle!

Jeg er sikker på, at det også er noget Line tænker på. Ikke fordi jeg tror, hun havde en dårlig dag og forsøgte at skjule det. Nærmere tværtimod – jeg kunne virkelig mærke på Line, at hun brændte for hendes job. For at give kunderne en dejlig oplevelse i salonen, og ikke mindst et smukt resultat når de gik derfra.

IMG_8550Jeg gik selv fra salonen og strålede! Simpelthen fordi min selvtillid var steget med flere meter. Jeg havde nok slet ikke lagt mærke til, hvor meget mit slidte hår egentlig påvirkede mig. Især efter min tur hos frisøren i januar var jeg ret ked af, hvordan mit hår så ud, men havde måske forliget mig med det. Det er der bare slet ingen grund til, når der jo findes så dygtige frisører som hos Lyngaa. Du kan finde dem her på Facebook og her på Instagram. De får i hvert fald min varmeste anbefaling! Jeg er simpelthen SÅ glad for mit hår nu!

Og resultatet taler vist for sig selv ik’?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

Behandling og produkter er modtaget som gave

PÅ VISIT I KØBENHAVN, OG HVORFOR JEG ELSKER AT BO I ODENSE

københavn
{Den fine og Instagramworthy Magstræde i København til venstre, og en smuk og endeløs gang til højre}

Hej derude. Jeg er på farten i dag, og har startet min dag med kaffe og frokost med den søde blogger Mathilde. Nu sidder jeg på Uni i Kolding, hvor jeg senere skal til et Adobekursus! Det er jeg meget spændt på, og jeg glæder mig til at lære nye ting.

Jeg er ganske hjemmevant her i Kolding, da jeg har studeret de sidste tre år i byen. Det er på én og samme tid sjovt at sidde her på biblioteket igen, og virkelig mærkeligt. For jeg ER jo færdig med at studere, og har sagt farvel til uni. Så at vende tilbage til stedet som jeg har sagt farvel til er lidt ambivalent. På den måde, at jeg har haft mange gode, og spændende, timer her, men jeg er også “færdig”.

Men i dag skal det ikke handle om mine farveller. Omend det måske skal handle lidt om at sige “På Gensyn”.

Jeg kommer fra Sjælland, men flyttede til Odense for fire år tilbage. Jeg havde valgt at studere i Odense, og for mig gav det mest mening at bo i byen også. Der var også det faktum, at jeg mødte Casper og flyttede sammen med ham. Incitamentet for at flytte videre til Kolding, da jeg begyndte at studere der, var ikke eksisterende da jeg allerede boede sammen med Casper, og havde etableret en base i Odense. (Læs evt. mit indlæg om, hvordan det var at flytte alene til en by, hvor jeg praktisk taget ingen kendte).

Det betød dog samtidig, at jeg heller ikke havde (eller har) planer om foreløbig at flytte tilbage til Sjælland. Jeg ved ikke om det sker på et tidspunkt, for indrømmet, min jobsøgning har da bestemt også påvirkning på, hvor jeg/vi måske ender med at bo. Men for nu har jeg altså valgt at sige “På gensyn”, til Sjælland. Det er der faktisk flere grund til. Én af dem er, at Odense virkelig er vokset på mig.

For 14 dage siden var jeg på visit hos nogle veninder i den store by aka. København.
Jeg var inviteret til en kandidatfest hos en medstuderende, og når jeg nu ER i byen, så forsøger jeg altid at se så mange af mine venner som muligt.

IMG_7848{Ny Carlsberg Glypotek – et besøg værd er du i København}

En dag i København for mig løber derfor som regel af stablen med mig, der tager offentlig transport fra sted til sted og person til person, så jeg kan nå at få set flest muligt. Lidt stressende. Lidt presset. Men kærlighed til alle side ♥

Den lørdag for 14 dage siden var ikke ulig ovenstående scenarie. Jeg hoppede på toget tidligt (!!) og satte kurs mod byen som alle studerende får våde drømme om at have en penthouselejlighed i. Gerne omkring kastellet eller Sankt Hans Torv ikk’?

Jeg er ikke en af de personer, der drømmer om det. Og den lørdag for 14 dage siden fik mig virkelig overbevist om, hvorfor jeg elsker at bo i Odense!

Og ja – jeg ved godt, at der er MANGE flere steder at bo på Sjælland end i Kbh. Trust me – jeg har boet de steder. Og lige nu tiltaler de mig ikke, men man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt. (Hvilket in my opinion er ganske acceptabelt).

IMG_7856{Outfitbilleder i Vinterhaven i Glypoteket}

Jeg håber derfor virkelig, at jeg kan ende min jobsøgning et sted i Odense, på Fyn eller i pendlerafstand. Indtil da vil jeg nyde Odense, og det byen har at byde mig. Jeg elsker bl.a. Odense fordi;

  • Man kan rent faktisk godt betale for en lejlighed i Odense C selvom man er på SU. Bevares – andre områder og postnumre af Odense er ganske udmærket også. Hunderupkvarteret, Langelinie etc. er også steder jeg bestemt ikke ville have noget imod at skabe en tilværelse. Tæt på skoler kunne også være ganske favorabelt. Men Skibhuskvarteret kan bestemt også anbefales (jeg bor der, så det burde jeg vide).
  • De lejligheder man kan få som studerende har som ofte indbygget brusekabine. Det kom noget bag på mig, da jeg var på visit hos en veninde den dag for 14 dage siden, hvor små de berygtede og berømte københavnerbadeværelser egentlig er. Jeg blev VIRKELIG glad for vores brusekabine hjemme i Odense, da jeg så, hvordan de måtte tage bad ind over håndvask og nærmest også toilettet. Selvom det selvfølgelig kan betragtes som en win-win situation at kunne vaske toilettet af samtidig med, man er i bad. Nu skal det selvfølgelig ikke være badeværelsets størrelse det falder på, når man skal flytte, men jeg er glad for vores store 2værelses i Odense C med en fornuftig husleje OG brusekabine!
  • Odenses størrelse går, lige nu, i perfekt spænd med mit temperament. Jeg er opvokset i en lille “landsby”, hvor ALLE kendte alle. Men skulle ikke slå en skid, så vidste naboen det efter fem minutter. Man skulle helst heller ikke stikke ud fra normen, og man skulle SLET ikke tro, at man var noget! Det er jeg heldigvis vokset (nogenlunde) fra. Den der Jantelov. For den er virkelig nederen! Selvom jeg nogle gange godt kan føle, at Odense (og dens indbyggere) nogle gange har det bedst i trygge og vante ramme, så er det slet ikke i samme grad som jeg er vant til fra min fødeby. I Odense kan man nemt falde ind, og nemt skille sig ud. Man kan være sig selv, og blive accepteret.
  • Derudover så er Odense by virkelig i rivende udvikling! Det glæder mig SÅ meget. Jeg føler lidt, at jeg som tilflytter til byen, betragter Odense med andre, og mere friske, øjne end nogle af de indbyggere, der altid har boet i Odense. Det betyder også, at jeg lidt fornemmer en måske negativ stemning fra nogle af Odenses indbyggere, når der sker noget nyt i byen. Jeg støder måske nogle nu, men det er lidt som om, at Odenses indbyggere gerne vil have, at der sker noget nyt og efterspørger aktiviteter i byen. Men når der så sker noget, så er det bare ikke godt nok. Derudover kender alle odenseanere vist talemåden “der er gået Odense i den”. Aka. tingene sker ikke altid i det hurtigste tempo, og der er ingen grund for at ændre på tingene. Jeg er med på “if it ain’t broken, don’t fix it”, meeeen. Hvis Odense f.eks. gerne vil have studerende til de nye flotte faciliteter som SDU (og andre dygtige institutioner) byder ind med, og gerne vil have dem til at blive BOENDE i byen, så må byen også følge med. Her mener jeg ikke kun centrum, men hele byen. Derfor klapper jeg også i mine små donutindsmurte fingre over alle de tiltag, der sker i Odense som er med til at sætte byen på Danmarkskortet! For bare at nævne nogle få; Ny Odense, SPIS! Odense, Fra Gade til By, Cortex Park, Karrusel, Tinderbox og MANGE flere og andet. 
  • Odense rent faktisk gør noget for at forandre byens image fra en stor by til en STORBY. Ovenstående er fine eksempler. Samtidig og omvendt er jeg rigtig glad for, at gågaden i Odense er til at have med at gøre. Med det mener jeg, at der som regel er plads til, at man kan spadsere og ose i byen uden at blive skubbet og mast til. Jeg får ganske enkelt lidt midlertidig stress når jeg går på Strøget i Kbh. Men samtidig elsker jeg stemningen og følelsen af storby. Det føler jeg, at Odense er rigtig godt i gang med at blive uden, at byen taber dens hyggelig stemning og atmosfære.
  • For det er nemlig endnu en grund til, at jeg elsker Odense. Byen er SÅ hyggelig. Selvom brostenene ikke gør noget godt for høje hæle, så er de medvirkende til, at man virkelig fornemmer, hvor gammel Odense er. Og det er også noget jeg lægger vægt på ved Byen. De små stræder og gemte steder, hvor husene står limet til hinanden som folket gør på danskegulvet den første weekend på måneden hos Blomsten & Bien i Odense. De fine pastelfarver på murværket smelter mit hjerte, og de smukt bevarede bindingsværkshuse giver mig små glimt i øjnene og sus i maven over en svunden tid og en spændende byhistorie. Dét er også noget, man skal sætte pris på ved Odense. Byens historie.
  • Odense ligger derudover virkelig centralt i danmark. Lige midt imellem alting. Og selvom mange betragter Fyn, og Odense, som et “fartbump” på vejen, så er jeg nu glad for, at Odense ligger, hvor den gør.

IMG_7875

Jeg er sikker på, at jeg også vil falde til et nyt sted såfremt det bliver nødvendigt pga. job. Og hey; forandring fryder. Men det er måske netop min pointe med dette indlæg. At Odense gerne må forandre sig. Byen må gerne udvikle sig. For det fryder!

Er der nogle odenseanere derude, der kan nikke genkende til nogle af mine følelser? Eller I er måske helt uenige? 

   IMG_7911{Nederdel · Mads Nørgaard // Højhalset sweater · Zara // Sko · H&M}

ODENSEGUIDE // 5 INSTAGRAMPROFILER DU SKAL FØLGE #FRA ODENSE

Nu er det ikke fordi jeg skal sidde her og diktere, hvad du skal og ikke skal gøre på de sociale medier. MEN jeg vil alligevel komme med et input omkring, hvilke Instagramprofiler du måske kunne nye godt af at følge. Især, hvis du interesserer dig for eller måske endda er fra Odense.

For jeg vil nemlig i dag dele et tip til, hvilke Instagramprofiler fra Odense som jeg selv er glad for at følge med hos. Det være sig af flere årsager. Fordi de handler meget om Odense, og giver gode tip herom, fordi personen bag er spændende at følge (jeg ER nysgerrig jo), eller slet og ret af ren og skær fornøjelse. Without further ado; 5 Instagramprofiler fra Odense som er værd at slå et smut forbi:

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.29.55

{ Pindleodense – Dette er profilen for gratisavisen af samme navn, der udkommer hver 14. dag i Odense. Avisen har til formål at bringe fokus på Odense city, og de ting, der sker i byen. Et rigtig godt formål in my opinion. I øjeblikket opererer de med “takeovers”; altså en anden person/profil får lov til at overtage profilen for en periode. Dette for at skabe alsidighed på profilen, og i dette tilfælde hos Pindleodense at vise Odense fra en anden vinkel. Jeg har selv den sidste uge haft en takeover hos profilen, og fik lov til at vise MIT Odense frem og dele tips til steder i Odense som jeg er glad for. Følg profilen, hvis du vil være on the beat med, hvad der sker i Odense by. }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.38.37
{ Mitodense – Denne profil har efterhånden lidt tid på bagen. Konceptet er ganske enkelt; hver uge overtager en ny person profilen, og viser deres Odense aka. #mitodense. Profilen har altså ikke én person, der driver den, men drives af beboerne i Odense. Det synes jeg er et ret fedt koncept, og også her har jeg fået lov til at lege med. Sidste sommer havde jeg nemlig profilen i en uge, og de billeder kan du se lige her. Hver uge får du således Odense at se fra en ny persons vinkel. Det giver mulighed for at opdage mange nye steder i Odense som du måske ikke havde set ellers. Derfor; følg med der også! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.44.47

{ Odensebloggers – Denne profil samler og deler billeder fra alle bloggere, der er bosiddende i Odense. Det er et genialt koncept, for her kan du nemlig finde inspiration fra bloggere, der alle bor i Odense. Du kan opdage nye profiler, du måske eller ikke ville havde set, og er du habil bloglæser, så er denne profil altså et must-follow! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.51.29

{ Thisisodense – This Is Odense er Instagramprofilen bag websiden/facebooksiden af samme navn. Hver uge anbefaler folkene bag 5 begivenheder, der sker i Odense. For der sker nemlig masser i Odense – det handler bare om at flytte øjnene fra ligusterhækken og naboens irriterende skænderier, og komme ud i byen! Følg med hos Thisisodense, og bliv guidet hver eneste uge til begivenheder, der skubber grænserne, giver dig nye oplevelser og holder gang i byen! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.56.16odensespiseguide – Denne profil viser alskens af Odenses spisesteder frem. Mangler du inspiration til den næste date med kæresten, blinddaten eller slet og ret singledaten, så sving forbi denne profil og klik følg. Du bliver opdateret på både nye og “gamle” spisesteder i Odense, og nogle gange skal man bare huskes på, at stederne ligger der. Jeg i hvert fald selv en slem tendens til at glemme alle de gode spisesteder, der ligger i Odense. }


Jeg håber, at denne lille Odenseguide til profiler du skal følge på Instagram er noget du kan bruge til noget. Måske du følger dem alle sammen? Måske du slet ikke følger nogen?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

LERLEG I KULTURMASKINEN ODENSE

IMG_8040{ Mine værker fra lerværkstedetKulturmaskinen i Odense }

Jeg elsker at bo i en by, hvor der ikke er længere imellem tingene end, at jeg sagtens kan hoppe på cyklen til det jeg skal. Nu skal dette indlæg dog ikke handle om præcist, hvor mine vanlige cykelruter finder sted. Og så alligevel. For det gode ved at kunne cykle til alting er nemlig følelsen af at bo i en by, der på én og samme tid er stor og fyldt med dejlige steder og stræder, men samtidig så sammensat, at jeg kan hoppe på cyklen når jeg skal udforske alle de tilbud Odense byder mig.

De sidste par uger har jeg også haft en ganske bestemt rute til og fra det lille hjem. Jeg har nemlig cyklet i pendulfart frem og tilbage til og fra Kulturmaskinen i Odense.

Når jeg hopper af cyklen foran Kulturmaskinen  bringer mine to flade fødder mig op til 2. sal. På de dovne dage (ja. Dem findes der jævnt tit), der står jeg foran elevatoren og venter pænt på, at den bliver færdig med sit forehavende, så den kan fragte mig videre i mit.

IMG_8042

På 2. sal bliver jeg mødt af en grå lukket dør. Den virker ganske tilforladelig. Intet mystisk eller interessant over den. Ikke engang noget specielt. Bortset fra det informative skilt ved siden af døren, ser jeg ikke, at der på nogen måde kan gemme sig en helt ny verden bag døren. Men det lille skilt er en ledetråd i en større gåde. Lergåden. Den begynder det øjeblik jeg trykker dørhåndtaget ned og træder ind.

Til min venstre side står der lerfigurer i alskens farver, størrelser og formater. Ansigter og hoveder, skakspil, krukker og skåle, vaser og potter, bananer og saltkrukker. De glinser mig i møde og lergåden er allerede ved at udspille sig for mine øjne inden jeg overhovedet er klar over, hvad jeg har sat i gang ved at træde over dørtærsklen.

Jeg træder dog alligevel nogle skridt frem. Ser rækker af reoler på min højre side. FYLDT med endnu mere ler i form af flere finurlige figurer. Det er i sandhed kun fantasien, der sætter grænserne i denne verden fornemmer jeg.

IMG_8047{ Lerværkstedet har åbnet mandag-torsdag kl. 11-21.30, samt den 1. søndag i måneden kl. 11-16. Find mere info her på deres hjemmeside, og hold dig opdateret her på deres facebookside }

Mine næsebor sitrer. Der lugter af…. jord. Sand. Luften er tør og varm. Smilene fra ukendte ansigter udgør halvdelen af mit udsyn. Lange borde med brune klatter på udgør resten.

Jakken bliver hængt op. Forklædet bliver let og velmenende kommanderet på. Trøjen indenunder skulle nødig lide for min novicestatus her på værkstedet. For det er et værksted jeg er trådt ind på. Et varmt, glædelig, kreativt, værkstedsfyldt værksted. Hvor værktøjerne borer sig ind i det bløde materiale. Ler. 

IMG_8049

Det er på én og samme tid taknemligt og møgemsigt. Leret altså. Jeg finder hurtigt ud af, at behandler jeg det, som jeg selv vil behandles, så går det ganske fint. Men mine hænder er ikke vant til det fugtige materiale, der på mystisk vis udtørrer min hud. Ler skal æltes hårdt og blidt. Det er en håndværkers udgave af en bagers bolledej. Men forskellen stopper også her.

For ler skal hæve af flere omgange. Det skal æltes. Formes. Bearbejdes. Gøres blødt som babynumser. Overfladen skal smelte samme. Det skal tørre. Det skal forglødes. Det skal glaseres. Det skal brændes. Undervejs i denne proces kan materialet, leret, bedrage dig mangt en gang.

Jeg ved det. For jeg har prøvet det på egen krop. Følt, hvordan min tid med et enkelt “knæk” forsvandt. Det var dét. På den igen. Eller kast håndklædet i ringen. Det sidste er dumt. Gør dig hellere venner med det. Betragt det ikke som en modstander, men som en spiller på holdet. På det lille hold, der udgøres og dig og leret.

På den måde kan jeg få mange timer til at gå i det fine værksted. Med kompetent hjælp går det som regel også ganske glat med det ler. Når jeg sidder med hænderne begravet i en klump og former, glatter ud og retter til, så forsvinder sekunderne som dug for solen. Tiden står stille, men uret formår alligevel at springe flere timer frem af gangen. Tankerne kredser kun om materialet. Om legen om leret.

Mine hænder forsvinder i den brune farve. Indtil jeg er tilfreds. Indtil det jeg makker ret. For leret sætter også sine egne spilleregler. Som jeg ærbødigt må følge. Gør  jeg det ikke ender jeg blot med at blive skuffet. Så jeg giver mig hen. Og leger med. Og jeg synes da, at jeg er sluppet nogenlunde fra det. Fra den gode leg. Hvad synes du?

IMG_8050

Læs mere om Kulturmaskinen her, og om de andre værksteder, der findes (smykke-, tekstil- og mediegrafiskværksted)

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

BLOGEVENT I COMPANYS // AFFÄIRE & NYT OM MOBILOS


Blogevent Companys affaeir 1
Så blev det fredag! Wuhau! Jeg har tilbragt nogle timer med træning til formiddag. Jeg træner i OBBC, og det er skønt at starte weekenden med at tæske kroppen igennem. Du kan læse mere om mine træningsrutiner her, hvis det lokker 😉 Derefter blev en lækker frokost indtaget derhjemme inden den stod på en gåtur med hundepigerne (og nogle jobsøgninger) ♥

En ret stille og rolig start på weekenden. Selvom det faktisk føltes lidt som om, at jeg gik på weekend allerede i går. Der var jeg nemlig inviteret til en spændende blogevent af Companys og AffäireVi var en stor håndfuld Odensebloggers, der var afsted sammen, og det er så hyggeligt at få udvidet mit netværk igennem bloggen. Jeg brygger lidt på en indlæg vedrørende det at føle mig ensom grundet flytning. Det er måske lidt tabu at indrømme, men none the less så er det sådan landet ligger. Især af den grund elsker jeg at kunne deltage i arrangementer som i går, hvor jeg kan møde nye og spændende (og søde!) mennesker. 

I går var for mit vedkommende en rigtig hyggelig og ikke mindst interessant aften. Som I kan se, blev der disket op med lækker sushi! Det kan vi godt li’ og påvirkede i den grad weekendfølelsen. Derudover fik vi hos både Companys og Affäire ny viden omkring modens trends det kommende forår og sommer. De gennemgik de mest bemærkelsesværdige mærker som de har i de to butikker, og jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket. Måske er det mine egne fordomme, men Rosengårdcentret er for mig ikke en konkurrent til byens butikker. Det har både med min egen logistisk at gøre – jeg bor tæt på byen og kan nemt og hurtigt stå på gågaden – men også fordi udvalget af butikker for det første ikke er meget anderledes fra byens, og for det andet ikke byder med noget nyt.

Men. Jeg må tage mine ord i mig. Efter Zara er åbnet derude har jeg også tilbragt lidt mere tid i centret, og H&M’s nye beautyafdeling gør det altså også godt skulle jeg hilse at bemærke. (Læs lidt om det her). I går blev min viden endnu større omkring de lækre mærker som man rent faktisk kan erhverve sig i Rosengårdcentret. Jeg bed især mærke i Stine Goya, Baum und Pferdgarten, Munthe, Karen By Simonsen, Stella Nova, Ganni, Customemade og Malene Birger. Det er mærker jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne forestille mig fandtes i Rosengårdcentret. Det siger måske mere om min fantasi end noget andet… Ak.

blogevent 2{ Tre blondiner på stribe. Trip, trap, træsko (det er vist mig, der er træskoen her) }

For at give jer lidt trendinsiderbutiksviden (dét var et langt ord), så kan jeg fortælle at mønstre og print, især med mindre detaljer, er noget vi kommer til at se på gadebilledet. Flæser er stadig in, ligesom især prikker nægter at gå på retræte, men stædigt holder ved på især skjorter og overdele. Striber kommer vi altså heller ikke udenom dette forår og sommer, men det er især de tynde striber vi kommer til at se. Som på kjolen herover. Derudover er cowboybukser et tilbagevendende modefænomen, der igen, igen, igen kan anvendes til alt fra en grov strik til en fin skjorte.

Jeg bed især mærke i, at sko med spidse snuder igen kommer frem. Det har i et stykke tid været sko med mere runde snuder, der har gjort sit indtog. Slippers, ballerinaer, sneakers, loafers og stiletter med runde snuder har vi set meget, og nu kommer der altså en modreaktion og de mere spidse snuder stikker snuden frem igen (pun intended).

blogevent 3

{ Jeg er hos Companys hoppet i et virkelig lækkert og sexet hvidt sæt fra Karen By Simonsen med et par sko fra Ichi Fashion. Og nej – jeg har ingenting under jakken (abeimoji, der holder sig for øjnene!). Hos Affäire hoppede jeg i en nederdel og skjorte fra Baum Und Pferdgarten. Det sæt er SÅ fint, og begge dele var fulde af smukke detaljer. Skoene er fra Ivylee }

I løbet af aftenen blev vi udfordret i en stylingkonkurrence. Vi skulle i hver butik, Companys og Affäire, sammensætte et outfit ud fra deres styles i butikkerne. Vi fik alle taget et billede med vores styling og hver butik har lagt et billede på deres Instagram. Det billede med flest likes på hver profil vinder en lille præmie. (Jeps – vi ved alle, at det handler om de pokkers LIKES!). Jeg ville derfor blive så mægtig glad, hvis I gad hjælpe mig med at vinde! ♥ Hvis I har en IG-profil kan I like mit billede hos Affäire her og mit billede hos Companys her. Tak tak tak!

Apropos Instagram; så laver jeg, fra i dag og en uge frem, en takeover på Pindle Odenses Instagramprofil. Hop med over her, og bliv måske klogere på steder i Odense du ikke selv har været (endnu ik’?). Jeg kan afsløre, at Casper og jeg i aften skal høre musik et sted her i Odense. DET glæder jeg mig til at vise!

Oooog en update på mit lille iPhoneeventyr. Det er nemlig knapt så lille et eventyr efterhånden. Det er faktisk ikke rigtig et eventyr mere heller. Måske mere. Sådan en skrækhistorie man fortæller i mørket omkring bålet en sommerdag med en lommelygte lysende op i ansigtet fra hagen. Okay okay. Overdrivelse fremmer forståelse, men altså. Det er sgu op ad bakke må jeg indrømme.

Jeg var inde og hente den berygtede telefon i går hos Telenor. Igen. Med præcis samme svar som sidst. At de ikke kunne se nogle fejl. Christ man. Der begyndte mine løg at blive lange. Jeg begyndte i hvert fald at mærke nogle titte frem dernede. For der ER jo noget galt med den telefon. Ellers slukker den ikke tre gange om dagen af sig selv tænker jeg. Måske den er præmenstruel. Eller kommer i teenagealderen.
I don’t know. Men der er i hvert fald ikke fikset! De har ikke engang repareret noget på den. Og i går aftes slukkede den igen. Tre gange i streg. Med masser strøm på. Så nu skruer damen bissen på og må afsted igen efter weekenden. Det er virkelig besværligt, træls og spild af tid. Især når sådan noget teknologi bare skal virke. Arrgh. Jeg hader at skulle skrive en ny tekst til mit Instagramopslag, når telefonen vælger at kortslutte midt i mine litterære, online udskejelser hah!

ODENSETIP // DEN LILLE SMALLE – KAFFECAFE

12483512_10153322764980920_665895438_nI går afleverede vi officielt speciale i Kolding. Det var en total lækker følelse, omend igen ganske antiklimaks. Studiesekretæren holdt i hvert fald igen med både glimmer og trompeter. Ikke engang et skulderklap kunne der falde af. Pff. Vi skal op på et tidspunkt i januar og forsvare det, og det bliver {forhåbentlig} et punktum for min karriere indenfor uddannelse i skoleregi. Det bliver virkelig mærkeligt ikke længere at skulle være elev. studerende. aspirant. discipel. lærling. Min jeditræning er færdig, og jeg skal nu selv agere Yoda. Ganske angstprovokerende. Jeg håber, at jeg er rustet til et nyt kapitel. Endnu befinder jeg mig i ingenmandsland. Med et ben på hver side af kløften. Jeg hænger i en monkeybar med begge hænder, og ved, at jeg skal række ud med en hånd, tage fat om en ny bar, og turde give slip med den anden hånd før jeg kan komme videre. Men det er svært. Onde lyneme svært.

Det skete selvsagt ikke i går. Jeg hænger stadig samme sted. Og kigger på den næste bar. Overvejer mit næste træk. Det varer nok lidt endnu. Indtil da prøver jeg at nyde situationen som den er. Lige nu og her. Da vi havde afleveret i går, og jeg var hoppet af toget i Odense satte jeg derfor retning imod byen. Vejret var så smukt ,men pisse koldt, {nu kom vinteren da !}, og jeg hoppede derfor direkte indenfor i en ny café her i Odense. Dem, der følger med på Instagram og snapchat {@jhardis} kunne følge lidt med i går. 12483347_10153322764950920_701066663_n 12483495_10153322764825920_1058401370_nDer er nemlig lige åbnet en ny café på Vestergade 5 – Den Lille Smalle. Den måtte jeg straks tjekke ud. Navnet på caféen er i overensstemmelse med stedets fysiske formåen. Lokalet er langt, smalt og småt. Men, hvad det ikke har i bredde har det så sandelig i atmosfære, stemning og ånd ♥

Jeg blev budt velkommen af caféens ejer Maria, der selv står bag disken i caféen. Jeg fik afklædt mig alle mine tusind lag grundet kulden {jeg beholdte de nødvendige lag på bare rolig}, og fandt en fin plads ved vinduet. Her kunne jeg i fred og ro sidde og fundere over livets uransagelige veje. Dvs. hvor mange fejl, der sikkert var i det speciale, der lå ved min side, og hvordan jeg skulle formulere det næste blogindlæg. 12498508_10153322764640920_1562356382_n 12459881_10153322764460920_1214259956_n 12463526_10153322764325920_8679727_n Stemningen er sprød, blød, rolig, New Yorkish. Musikken, der flyder ud af højtalerne giver mig følelsen af at sidde i en forårskåd bøgeskov, med sagte rislen fra et lille åløb. Fred. Ro. Dæmpet belysning med levende lys, smukke sukkulenter – jeg var ved at hapse én af dem med i tasken –  og naturmaterialer som træ, beton og marmor bidrager yderligere til denne følelse af frihed, naturoplevelser, og kreativitet. Det ligger i forlængelse af Trendbazaar {den der butik med virkelig lækre designklassikere og smukke nye items, hvor man skal have den store pung med ind}, og caféen er betragteligt fint indrettet. Jeg er en sucker for indretningen sådanne steder, og kaffen kan være nok så god! – hvis ikke stedet drager mig ind, skaber en boble, hvori jeg kan være mig selv – så bruger jeg ikke mange sekunder dét sted.

Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg på Den Lille Smalle. Stedet findes selvfølgelig både på facebook og Instagram. Du kan få alskens slags kaffe – det kan man jo altid sådanne steder – og lækkert hjemmebag. Haps. Det hele kan fåes både to-stay og to-go. Jeg kan i særdeleshed anbefale en plads i deres sofaer helt nede i enden eller en fin plads ved langbordet foran vinduet ud til gaden. Her sad jeg og betragtede Odenseanere i deres daglige gøremål. Traven op og ned ad Vestergade. Babyer, der skulle sove. Cykler, der væltede pga. blæsten. People-watching er én af mine yndlingsbeskæftigelser.

Netop som jeg skrev de sidste ord på dette indlæg, blev én af mine yndlingssange spillet i de rislende højtalere; Feeling Good af Nina Simone. It’s a new dawn and I’m feeling good! Mandagen var en god én af slagsens. Jeg håber, at I har fået en ligeså skøn start på mandagen som jeg havde. Bl.a. efter et par timer på Den Lille Smalle.

Stedet ligger som sagt på Vestergade 5, og har åbent mandag-fredag kl. 9-18 og lørdag kl. 9-17.

TOO GOOD TO GO // ODENSE TIP

toogoodtogo“Too good to to” er et koncept jeg blev introduceret for i går. Det er forholdsvist nyt, så det kom noget bag på mig, at det var min far, der skulle fortælle mig om det, og ikke omvendt! Nogle gange så er mine forældre altså hurtigere ude end mig, hvad angår nyheder fra de sociale medier. De har virkelig forstået at tage Facebook til sig, hvor de holder sig opdateret på stort og småt. Jeg bliver ofte opdateret om de lokale nyheder fra mine forældre, fordi de kan følge med på Facebook. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg overhovedet selv følger med i min feed, for tit fortæller de mig nyheder inden jeg selv ser dem.

Det er vist sådan med den generation, at enten bruger de slet ikke Facebook, og synes måske endda det er et overflødeligt og tidskrævende medie (sidstnævne er jeg tilbøjelig til at give dem ret i). Eller også anvender de Facebook til stort og småt, følger med i både børns (og børnebørns), naboers og venners  liv, poster quotes, og typiske “forældre”-opdateringer.

Jeg bruger efterhånden den sociale interaktionside mere som et nyhedsmedie. Jeg poster ikke selv forfærdeligt mange ting derinde, men nyder at kunne følge med i venner og bekendtes liv. På det sidste er jeg dog begyndt at rydde ud i vennelisten. Måske mere fordi jeg har en del “venner”, der faktisk kun er bekendte. Mennesker som jeg engang har gået i folkeskole med, men som jeg slet ikke snakker med, eller måske slet ikke snakkede med dengang. Men da man oprettede sin Facebookprofil så gjaldt det altså om at have så mange venner som muligt. Jo flere jo bedre. Kvantitet over kvalitet.

Den trend er vist ved at ændre sig. Jeg fornemmer, at flere og flere sorterer ud i deres offentlige, online sociale interaktioner. For hvem har egentlig 500 gode venner? Ikke mig, og det er jeg faktisk ganske glad for. Jeg ville få stress. At skulle følge med i så mange menneskers liv. Det bliver alt for overfladisk for mig. Så jeg rydder ud. I gamle bekendtskaber, der ikke længere er bekendtskaber. I lange lister af mennesker, hvis liv jeg ikke længere er en del af. Hvis liv ikke længere er en del af mit. Jeg bruger derimod Facebook til at følge nyhedsmedier, blogge og deslige.

Nogle mennesker er selvskrevne på vennelisten. Som min far. Så jeg kan følge med når han lægger gode links i hans feed. Som han gjorde i går. Og selvfølgelig også fordi han er min far. Selvom der var et tidspunkt i min Facebookkarriere, hvor det vist nok var lidt pinligt. Det der med at være venner med ens forældre på Facebook. Eller var det kun mig?

Regardless så delte min far et rigtig interessant link i går. Og det bliver jeg altså nødt til at dele herinde.

Too Good to Go er et “stop madspild” koncept, og jeg elsker det allerede, selvom jeg ikke har prøvet det endnu. Hele konceptet om ikke at smide ud tiltaler mig enormt. Jeg har altid været, og er til dato, typen, der ikke smider ud eller udskifter mine ting, medmindre de er gået i stykker. Således endte jeg med at have et stort, tungt og lettere flimrende billedrørstv indtil for fem år siden. Her havde alle fladskærme af den ene eller anden størrelse. Mit billedrørstv fungerede dog udemærket, og jeg så ingen grund for at skifte det ud.

Too Good to Go opererer også med denne tanke. At ting, og mad, ikke blot skal smides ud. De samarbejder derfor med en masse restauranter i hele Danmark. Når en restaurant har mad til overs kan man købe en boks take away for helt ned til 20,- Og boksen; den er selvfølgelig bionedbrydelig. Arhmen altså bliver det bedre! Nope det tror jeg ikke.

I Odense er der lige nu to restauranter med i ordningen, men mon ikke, at det bliver flere med tiden? Restauranterne kan få solgt deres overskydende mad, og forbrugerne (som studerende) kan spare en masse penge, og stadig få god mad. Win win!

Jeg håber virkelig, at Casper og jeg kan få afprøvet dette koncept i den nærmeste fremtid. Én af restauranterne ligger i Bazar Fyn, og der henter vi nogle gange mad fra deres autentiske madsteder. Det ligger fem minutter fra, hvor vi bor, og det ville være perfekt en doven dag at kunne hente en boks fra den persiske restaurant, der er med i konceptet.

Kender nogle af jer konceptet, og har måske prøvet det?

På deres Facebookside (se Facebook kan faktisk være ret anvendeligt) er der mange gode anmeldelser, så det tegner godt. Det må afprøves!

stregHusk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.