TUESDAY TALK // MRS. MOM AF RIKKE LYNGHOLM

Okay. I know. Dette indlæg skulle have været udgivet i går. Sorry. Livet har haft taget over, og det har også haft påvirkning herinde. MEN. Nu får I det. Det vanlige tirsdagsindlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense bedre at kende. Vi kommer bag om bloggerscenen så at sige. Hvilket kan være ganske fint også for jer som læsere, tænker jeg. Så byd velkommen til Rikke som vi skal lære bedre at kende denne gang!

FORTÆL LIDT OM DIG SELV OG DIN BLOG:
Jeg er en modsætning til mig selv. Når jeg er på arbejde, handler det hele om struktur og strenge regelsæt. Når jeg har fri handler det om kreativitet (hækling, mad, blog) og om at tage tingene hen ad vejen. Jeg sætter en stor ære i min familie og det liv vi skaber for os selv.

Bloggen er en personlig blog om mit (u)perfekte liv blandet med kreativitet og mad. Når vi er færdige med, at renovere vores nyerhvervede ældgamle hus vil jeg sætte mere fokus på økologi, mad og råvarer fra egen jord.

FIRST THE BASIC:
NAVN: RIKKE LYNGHOLM HANSEN-CHRISTENSEN

ALDER: 27
BLOG: Rikke Lyngholm
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg kyssede en af mine bedste venner tilbage i 2008. I dag er vi gift, har et barn, en hund og har netop købt vores 2. hus. Det handler egentlig ikke om hvad vi har skabt sammen, men hvad det har gjort ved mig som menneske. Jeg har aldrig mødt en person der tror meget på mine evner i alt hvad jeg foretager mig (på nær sport og motorik) og som får mig til at føle mig godt tilpas med mig selv.

Jeg har igennem de seneste knap 8 år gennemgået en personlig forandring mod et mere selvsikkert og positivt menneske. Det har uden tvivl været det største vendepunkt i mit liv fordi det har givet mig et nyt syn og en ny tilgang til livet. He’s a keeper!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad. Jeg vil være glad uanset hvilken alder jeg har og hvor i livet jeg står. Jeg har lovet mig selv, at bevare et positivt syn på tilværelsen og få det bedste ud af det liv jeg lever – jeg vælger det trods alt selv.

Hvad er dit største talent?
Min evne til, at komme til skade. It’s stupid but true.

Men hvis jeg alligevel skulle nævne et lidt federe talent må det være min ihærdighed (er det i virkeligeden mere en evne?). Jeg stiller mig muligvis kritisk over for nogle opgaver, men jeg bliver ved til det lykkedes (eller jeg kommer til skade).

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Ja tak, jeg vil rigtig gerne have en kop kaffe og en Pepsi Max”. Jeg kommer aldrig til at drikke kaffe eller light produkter. Coca Cola er det eneste der duer og alle i min omgangskreds ved det.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Slow down. Stop op og nyd nuet.

Jeg har en tendens til at have travlt og hele tiden stræbe efter det næste store mål i livet. Både privat og arbejdsmæssigt. Jeg er bevidst om det og forsøger at fastholde mit fokus på det der sker lige nu og sætte pris på det netop som det sker.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Min søn. Det uden tvivl ham der oftest fanges i linsen. Og så af mine kreative kreationer både med garn og i køkkenet.Magnus

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Odense Zoo. Jeg har forelsket mig fuldstændig i Zoo denne sommer. Måske er det fordi Magnus er ét stort smil og siger den ene dyrelyd efter den anden og måske er det fordi der er så meget samlet på ét sted; de skønneste dyr, mulighed for læring, grønne områder, legepladser og plads til kvalitetstid og fordybelse.

Jeg kan ikke lide….
Når jeg bliver skuffet. Det er nok den følelse der kan være sværest for mig, at håndtere eller acceptere. Uanset om det er bevidst eller ubevidst én skuffer mig, har jeg rigtig svært ved at håndtere det. Jeg er som udgangspunkt ikke typen, der bærer nag, men hvis jeg bliver skuffet gang på gang har jeg svært ved at glemme det.

Endnu værre er det hvis jeg skuffer andre, det bryder jeg mig overhovedet ikke om.

Din største guilty pleasure?
Coca Cola og reality-tv. Og jeg er ikke engang flov 😉 Jeg nyder at åbne en iskold Cola når jeg kommer hjem fra arbejde og min aften er allerbedst hvis der kører noget reality i baggrunden imens jeg blogger eller hækler.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Kvalitetstid og fordybelse. I hverdagene går tiden selvsagt med hverdagstrommerum og vi når sjældent at ses med andre end os selv. Derfor nyder jeg når vi i weekenderne kan bruge lidt ekstra tid på lige netop det vi har lyst til – og gerne sammen med gode venner eller familien. Det er også i weekender jeg når længst på den kreative front, når hjernen ikke er mør efter arbejde, ulvetime og oprydning.

TUSIND tak til dig Rikke for at ville være med i denne føljeton! Det har været en fornøjelse for mig at komme bag om scenen hos dig.

Sidder I nogle af jer derude, der tænker I kunne være kandidater herinde, så smid mig en mail på letsbsomeshit@gmail.com. Det kunne være så fedt at belyse endnu flere dygtige bloggere her fra byen!

TUESDAY TALK // CECILIE – CICITIVE!

Vi skal selvfølgelig denne skønne tirsdag lære en blogger fra Odense lidt bedre at kende. I dag en virkelig sej kvinde, jeg er så heldig at have tæt inde på livet. I fik faktisk måske et glimt af hende i gårsdagens indlæg? Det er nemlig Cecilie vi skal sige hej til. Og det kan I godt glæde jer til!

Jeg kender Cecilie igennem vores fælles studietid, og er beriget med hendes dejlige væsen endnu. Det er jeg ganske begejstret for. Hun er et menneske, jeg slapper ret meget af omkring. Udover det så ER hun bare sej. Hun laver de flåååååtteste DIY, og der er sgu næsten ikke noget, den dame IKKE kan lave. Ikke nok med det, men når hun laver hendes DIY-projekter er de altid SÅ gennemførte, at det halve kunne være nok.

Hun deler heldigvis ud af hendes kreative talenter på hendes egen blog, som jeg bestemt synes I skal slå et smut forbi. Om du så har ti tommelfingre monteret på de hænder du måske omtaler som spader, så hop forbi. Hun er meeeegt pædagogisk i hendes tutorials, så alle kan være med. Og læs så endelig videre her, og lær Cecilie at (måske lidt bedre) at kende ♥

FIRST THE BASIC:

NAVN: CECILIE
ALDER: 26 LIDT ENDNU
BLOG: CICITIVE.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg tror ikke det er kommet endnu! Men jeg håber det venter lige om hjørnet..

Mit liv er indtil nu gået slag i slag fra folkeskole, til gymnasium, et enkelt sabatår, bacheloruddannelse (designingeniør) og senest kandidatstudie i Designledelse, som også er der jeg kender søde Jeanette fra.

Men nu er jeg så her og skal ligesom selv finde ud af at skabe mit (voksne… arh!) liv. Jeg er åben for forskellige brancher og flere steder i landet og lever derfor lidt i et limbo af ikke at vide hvad der sker om en måned. Det er en udfordring for en planlægnings-nazi, men også mega spændende! Jeg glæder mig til den nye livsfase, men det er også liiidt skræmmende, når jeg har boet i Odense, tæt på min nærmeste familie og bedste venner, hele mit liv. Specielt hvis jeg ender i store København, hvilket jeg faktisk håber lidt på… Det er på tide, at mit liv, måske ikke vender, men i hvert fald tager en afkørsel fra den tilbagelagte ellers så trygge motorvej 🙂

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Ja, det er jo så spørgsmålet… 😉 Professionelt har jeg en bred faglighed som jeg håber jeg kan få lov til at bruge hele spektret af, samtidig med jeg kan bruge mine visuelle og kreative kompetencer.

Mest af alt vil jeg gerne blive ved med at udvikle mig og lære, i alle livets henseender. Jeg frygter allermest at blive en af dem, der bare gør det samme dag efter dag, år efter år.

Hvad er dit største talent?
Jeg er en multikunstner..! Hihi 🙂 Ej, men hvis vi skal holde det lidt i blog-verdenen, så kan jeg vist ikke benægte, at jeg er ret dygtig til DIY, krea, hobby – kald det hvad du vil.. Specielt med garn og hæklenål!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Det kan jeg ikke finde ud af!” Det er måske nok lige at stramme den, at jeg aldrig siger det. Men min ihærdighed, stædighed og lyst til at lære nyt gør, at jeg bliver god til bla. de forskellige hobby-discipliner. Jeg får knopper, når folk giver op på forhånd. Derfor er en af hensigterne for min blog at hjælpe læserne. For alle, der har lyst, KAN lære f.eks. at hækle 🙂 Bare lyt til Pippi: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
…at de valg jeg tager og den vej livet fører mig er den rigtige.. Jeg bruger oceaner af tanke-kapacitet for at vurdere for og imod. Men jeg aner jo, i virkeligheden, ikke hvad, der ville være sket hvis jeg vælger/havde valgt noget andet. Godt fast arbejde eller kandidatstudie? Blive hjemme i trygge Odense eller nye eventyr i måske København? Varm latte eller kold pepsi max? 😉

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager generelt mange billeder. Selvfølgelig rigtig mange af de ting jeg laver/designer, både for at dokumentere processen og for at vise det frem på bloggen og Instagram (@cicikorsgaard)
Og så er jeg typen, som lige tager et billeder eller screenshots af noget jeg skal huske, er pænt, er et godt tilbud, er sjovt eller en god idé. Hvilken betyder at mit album på min iPhone er fuld af alt mulig random ubrugeligt stuff.. Og det virker som et uoverskueligt projekt at sortere mellem pletskud af nevø og niece, feriebilleder, gode koncert minder og sjældne gode selfies 😉

Miss Shit aka. Jeanette er også temmelig tit i min kameralinse – både til hendes fine outfit billeder og når hun er en stjerne og står model til min blog!

Det jeg tager flest billeder af
{ I kan finde flere af Cecilies fine billeder lige her på Instagram }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg har inden for de sidste år opdaget Kulturmaskinens værksteder! Det er mig en gåde, hvorfor jeg først nu, hvor jeg står foran at skulle flytte fra byen, er blevet bevidst om deres tilbud?! For en krea-dulle som mig er det heaven on earth! Jeg er specielt vild med keramikværkstedet, hvor jeg allerede har brugt mange mange timer på at øve mig ved drejeskiven! (..det var det med ihærdighed)

Jeg er vild med stemningen, de mange forskellige mennesker, roen og interessen for det visuelle udtryk. Det er en perle og helt unikt for Odense. Jeg håber det for lov at bestå på trods af truende besparelser!

Nogle af mine ler-kreationer kan ses under #ciciclay

Jeg kan ikke lide….
At stå tidligt op! :/ Mit hygge-gen har det bare bedst med lange aftener og langsomme morgener..

Din største guilty pleasure?
Serier..! Alle slags, men specielt melodramatiske tøse tårepersere – Greys Hvide Verden, Scandal, Pretty Little Liars osv. – jeg sluger det råd! Senest har jeg også fået øjnene op for de mere eventyr- og historieprægede i f.eks. GOT (Jon Snow <3) og Outlander. Selv Downton Abbey har jeg set fra ende til anden – ja, jeg kan lige så godt indrømme det.

Hvis afsnittene bare kan få lov at efterfølge hinanden i en lind strøm og akkompagneres af chips med dip og hækletøj, så er der top karakter på nydelses skalaen! Og jeg skammer mig faktisk (næsten) ikke 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det der ’weekend’ er ikke et begreb jeg har så meget erfaring i.. I mit nuværende dagpenge-trummerum flyder dagene ligesom lidt sammen. Mens jeg har studeret, har jeg typisk arbejdet eller haft konstant dårlig samvittighed over de lukkede fagbøger.

Men jeg er ret god til at udnytte når andre har weekend og er meget sammen med min familie. Jeg elsker når vi tager på impulsive ture! Jeg håber sådan sommeren vender tilbage til Danmark, så vi også i år kan indtage det omkransende hav om Fyn iført badetøj. Lange stranddage er ikke mig (..der er fu**ing sand overalt!), men hurtige dyp i kølige havnebad er det bedste jeg ved. Jeg er specielt vild med Faaborg og det nye i Bogense, hvor aftensmad passende kan indtages på fiskerestaurant!

TAK til dig skønne Cille for at ville lege med!

Sidder DU selv derude og er blogger fra Odense, eller måske kender en blogger fra Odense, så skriv endelig til mig og kom med på føljetonen. Der er plads til alle – store som små. Formålet er at belyse ALLE de bloggere, der findes i Odense, så træd frem i rampelyset aka. skriv en mail til mig på letsbsomeshit@gmail.com. Det kunne være skide sejt at få e endnu flere til føljetonen!

TUESDAY TALK // MARIA VESTERGAARD

Byd velkommen til kæreste Maria til ugens Tuesday Talk!

Det er lidt en sjov historie med Maria og jeg. Jeg mødte hende første gang til et Duolac-event sidste efterår. Eller. Det troede jeg i hvert fald var første gang, jeg mødte hende.

For under eventet havde vi begge siddet og luret lidt på hinanden. “Har jeg ikke set hende der et sted før?”, sad vi begge og tænkte.

Og ganske vist! Det viser sig nemlig, at vi begge boede i Sorø, og endda gik til Jazzballet sammen OG har delt gymnasium. Vi har ikke gået på samme skole samtidig, (dertil er jeg for gammel. Eller Maria for ung…), men vi kendte hinanden.

Derfor var det RET pudsigt, at vi lige pludselig sad der til et bloggerevent i Odense. Maria og jeg har derfor en laaaaang historik. None the less så endte vi begge til bloggerevent i Odense, og Maria skulle selvfølgelig være en del af denne føljeton.

Hun blogger hovedsageligt om livet som (ung) mor, at være studerende og så deler hun de mest vidunderlige opskrifter! Dertil skal det også nævnes, at hun formår at fange de SMUKKESTE billeder af både hendes opskrifter, hverdag og lille familie. Læs derfor endelig videre herunder, og hop med over på hendes blog. Anbefalingen er i hvert fald givet videre nu!

FIRST: THE BASICS:
NAVN: MARIA VESTERGAARD
ALDER: 24 ÅR
BLOG: MARIA VESTERGAARD
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er i sådan én situation, at man selvfølgelig har lyst til at svare, da jeg blev mor, og så alligevel ikke. For selvfølgelig er min datter min største bedrift. Bare det i sig selv at bære et barn i 9 måneder, og derefter føde et helt individ er grund nok til, at absolut ingen vil stille spørgsmålstegn til dette svar, men der er også så mange andre hændelser, som har gjort mig til den jeg er i dag. F.eks. at jeg kom ind på medicinstudiet, noget jeg havde knoklet for i utrolig mange år, at min kæreste og jeg gik fra hinanden, for bagefter at finde ud af, at vi alligevel ikke kunne uden hinanden, og da jeg én dag for 2 år siden oprettede en instagram-profil som udviklede sig til, at jeg i dag arbejder via mine sociale platforme og ikke mindst min blog. Svært spørgsmål!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Da jeg var lille ville jeg gerne være sanger eller skuespiller. Heldigvis bliver man mere selvkritisk med alderen, og jeg kan nu se at jeg absolut ikke er indehaver af hverken en Whitney Houston sangstemme, eller Dirch Passer mimik. Begge børnedrømme er derfor lagt på hylden for længst. Nu drømmer jeg om, at være praktiserende læge, og samtidig kunne leve af at blogge. Jeg mener ikke, at det ene burde udelukke dét andet, men hvordan det helt kommer til at foregå, ved jeg endnu ikke.

Hvad er dit største talent?
Det må være mine sociale egenskaber. Jeg er god til mennesker, god til at snakke men mest af alt til at lytte. 

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Din perker, neger eller blegfis-dansker”. Jeg hader diskriminerende og racistiske ord, og væmmes endda ved bare at skrive dem her. Jeg synes det er uintelligent, lavt og primitivt, at tiltale andre mennesker på den måde.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Du skulle have fået dig et barn mere!

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
MAD, MAD, MADIMG_6596{ Find mange flere af Marias skønne billeder på hendes Instagram lige her }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mosen går min lille familie og jeg utrolig meget i. Og stien langs åen kan vække så mange gode og rædselsfulde minder i mig. De rædselsfulde er fra dengang min 4 måneder gammel kolik-datter ikke gad at sove, og derfor skreg uafbrudt, de gode er fra når hun godt gad at sove, og jeg kunne gå i ro og fred og nyde stilheden.

Jeg kan ikke lide….
At gøre toilettet rent. Heldigvis er det endt sådan hjemme hos os, at min kæreste gør rent og jeg laver mad. Jeg elsker det!

Din største guilty pleasure?
Jeg er madblogger – kan jeg svare alt spiseligt?

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
For mig er der ikke forskel på hverdag og weekend. Jeg laver de selvsamme ting lige meget hvad dag kalenderen skriver. Det er sådan jeg kan få mit liv til at hænge sammen, med studie, blogging, familie og sociale arrangementer. Jeg har sågar præsteret at cykle ned med min datter i vuggestuen en lørdag morgen, fordi det ikke var gået op for mig, at det var weekend.

 

TUSIND tak til dig søde Maria for at ville lege med!

Vil du derude lære flere bloggere fra Odense at kende, så er det lige her det sner!

TINDERBOX FESTIVALSTYLES – de fineste looks på TB’16!

Tinderbox er ikke helt slut endnu herinde. Jeg mangler stadig at dele et indlæg omkring maden, og så dette indlæg omkring looks. Det har jeg til gengæld glæder mig til at dele med jer. Jeg var afsted lørdag og kigge efter seje mennesker og looks på festivalen. Desværre var vejret lørdag  IKKE noget at råbe hurra for, og ser jeg tilbage nu, kunne jeg sikkert have fundet mange flere seje mennesker torsdag og fredag til dette indlæg.

Der var vejret nemlig noget bedre, og folk havde tænkt lidt mere over æstetikken i deres påklædning. Lørdag gik vist mest ud på at klæde sig praktisk på med henblik på alt det regn DMI havde lovet eftermiddag og aften.

Men på trods af naturlige udfordringer fandt jeg dog en håndfuld mennesker, der var skide seje i deres påklædning. Og som i min optik i hvert fald havde klædt sig på til festival.

IMG_3668{ Hende her var en ret sej dame på, ifølge hende selv, 45 år. Hun havde formået både at klæde sig efter sin alder, men bestemt også klæde sig i festivalånd med skovmandsskjorte, hat og bare skuldre. Er hun ikke lækker? }

tb looks turkis trøje{ Denne fine rødhåret skønhed bragte virkelig et smil på læberne. Ikke kun hos hende selv! Hun skilte sig ud fra en gruppe af piger, med hendes fine turkise strik og lange nederdel. Læg mærke til den fine detalje med hvid lak på neglene. De er fine! }

tb looks adidas trøje
{ Hende her spottede jeg både pga. den fine Adidas-sweater, men bestemt også pga. alle hendes påsatte flag. Jeg fik slet ikke spurgt hende årsagen – måske hun havde fødselsdag. I så fald “TILLYKKE”! Hendes look var maskulint og blacksterinspireret, men meget festivalpræget også. }

tb looks adidas kasket

{ Hende her måtte jeg stoppe og forevige looket af. Hun bærer jo næsten den samme hat, som jeg delte i dette indlæg med inspiration til looks til Tinderbox. Og hun bar sgu den kasket godt, gjorde hun! Sat sammen med et par sorte, højtaljede cowboybukser, chealseboots og en læderjakke fuldendte hun helt sikkert et sejt festivallook }

tb looks rødhåret{ Med en café latte fra vores alle sammens Nelles i hånden gjorde denne dame det ret godt i en højhalset strik, lædernederdel og sneaks. Et afslappet, men lækkert festivallook }
tb looks sabina

{ Denne fine dame kan nogle af jer måske genkende. Hun blogger nemlig også her i Odense. Du kan finde Sabinas blog lige her. På trods af hendes “jeg er altså ret praktisk i dag i min påklædning”, så rockede hun sgu et sejt festivallook. Den sorte regnfrakke var ikke kun praktisk, men også ret fin. Resten af looket var også holdt i sort, kun brudt af den fine, grå pelsdut. En lækker detalje! }

tb looks gul jakke

{ Ved siden af Sabina stod hendes veninde i denne seje, gule regnfrakke! Hun var virkelig også gennemført festivalchic med den gule jakke, hvid skjorte og uldhat der kunne tage det værste regn. Skide sejt altså! }

MIT TB’16 // DAG 3 – Sidste dag på pladsen var…

…en dag fyldt med gode oplevelser. Ikke kun musikken satte sine spor denne, festivalens sidste og, tredje dag. Men også flere madoplevelser, sociale møder og ikke mindst nogle timers ‘arbejde’ her til bloggen.

Lørdag var samtidig en lidt ambivalent dag for mig.  Jeg havde nemlig planer om at skyde billeder af en masse seje mennesker til et ‘festivalstyle-‘look indlæg til bloggen. Men der er sgu ikke noget mere nederen end at rende rundt efter mig og vente på jeg spotter fine mennesker, så jeg var taget afsted alene! Jeg har som sådan ikke noget problem med at være ude til ellers normalt sociale sammenkomster alene, og jeg havde også udsigt til at hooke op med nogle andre i løbet af dagen, så helt fortabt var jeg ikke.

Casper var ikke taget med, da han både skulle til en fødselsdag i familien og fik besøg af en ven langvejsfra. Derfor hoppede jeg på cyklen selv, og fragtede mit, efterhånden lettere ramponeret, korpus ud til Tusindårsskoven igen, igen. Fordi jeg gik rundt alene fik jeg en masse lækre skud i kassen. Dette indlæg vil derfor være et af de billedetunge af slagsen. Alle de festivalstylebilleder jeg tog, vil jeg udgive i et senere indlæg. De er SÅ seje, og fortjener helt sikkert et indlæg for sig. Det samme gør maden jeg spiste på festivalen, så der vil I også få et indlæg med nogle semi-anmeldelser (men I får stadig lidt billeder i dag!).

Anyways. Min dag på pladsen foregik altså mestedelen med et kamera i hånden. Lige indtil sluserne foroven blev åbnet, og det stod ned i stænger! Indtil da gik jeg fornøjet rundt i min egen lille festivalverden og betragtede folk. Bl.a. dem, der stod i Champagne & Vin baren. Baren lå på et forhøjet podium, hvor man kunne nyde sin lunke rødvin eller kolde rosé i fred for masserne, der spredte sig i tæppeklynger på græsset. Jeg hilste på nogle veninder, der sad ved Gin-baren i Smutvejen. Bl.a. hende her (der laver DE mest gennemførte DIY-projekter!).

Lørdag gik for mit vedkommende, begrundet min solo-status, deraf også med at indsnuse festivalens atmosfære. Denne var vidt omkring. Lige fra de føromtalte mennesker iført høje hæle, stramme kjoler og dyre cowboybukser i Champagnebaren til de (stadig) Rammsteintshirtsbærende mennesker, der efter tre dages festival og ølsmagning ufortrødent sikrede, at ølkvaliteten bebeholdte sit høje niveau hele festivalen igennem.

Tinderbox er for alle. Dem, der ynder at sidde derhjemme på terrassen og sippe til de dyre dråber, dem der konstant render rundt med ørepropper i lommerne, dem der lever i merchandiseudstyr fra deres all time favorite band, dem der bare gerne vil sidde på et tæppe og være helt nede på jorden (bogstavelig talt), dem der står forrest i pitten til Years & Years, dem der sidder flere timer i pitten for at vente på Suede, dem der tramper den foran scenen til Magicbox, dem der slænger sig på det skilt, der formidler du er ved området ‘O-town’, dem der samler dine brugte glas for at give panten til velgørende formål, dem der samler for at give panten til sig selv, dem der rocker i takt, dem der kysser ude af takt, dem der bare gerne vil være og dem, der ikke er plads til andre steder.

Tinderbox er virkelig alles og ingens. Der var alle slags mennesker på pladsen. Vigtigst af alt; så var der PLADS til alle slags mennesker. Der var noget for alle.

Jeg sad på et tidspunkt og drak en kop kaffe og undgik den dundrende regn, der var begyndt at falde, og kiggede billeder igennem i VIP-området. Her faldt jeg i snak med to mænd på min fars alder, og en ung mand på min egen alder. De to ‘ældre’ mænd (i deres bedste alder, FAR!), var taget afsted for at høre Rammstein og for at opleve sammen. Den unge mand var taget afsted alene. For at opleve. Han var SÅ sej synes jeg.

Han kendte mange frivillige, men havde i god tid købt en billet til festivalen, og stod i den situation, at ingen andre han kendte havde en VIP-billet. Og der sad vi så. For at undgå syndfloden. En lettere umage trio. Mig. De to far-typer, og den unge mand. Og så snakkede vi. Om musik. Om arbejde. Om studie. Om Odense og Aarhus og København. Om den ene ‘fars’ datter. Som han, bemærkelsesværdigt, var meget stolt af. (Hvis min far snakker bare halvt så godt om mig i byen, ville jeg dø af den pinlighed kun forældre kan udsætte deres børn for, haha!). Vi snakkede om løb, som var en stor interesse for de to mænd. Vi snakkede om katte. Og vi snakkede om festivaler.

Og lige pludselig var regnen ligeså stille silet af. Og der var gået halvanden time. Og min kæbe havde kramper af at grine. Og mit hoved var fyldt af gode historier. Og sådan kan det gå, at man i en regnvejrsflugt ender med at opleve en festival fra en helt anden vinkel, end den man havde regnet med.

Da regnen stoppede, gjorde vores samtale det også. Nu var grunden for vores semiufrivillige ophold forsvundet, og vi gik i hver vores retning ud på pladsen igen, og forsvandt i mængden ligeså hurtigt som vi fandt vores residens fra regnen. Jeg fortsatte ud til Lukas Graham, der virkelig fik publikum med trods mudder fra regnen. Jeg har set bandet før spille på Posten i Odense for nogle år tilbage, og der var de SÅ dragende. Det virkede virkelig også til, de fik publikum med i lørdags på Tinderbox. Imens de spillede besluttede jeg at overgive mig til de to foregående dages træthed, og kulden fra regnen. Således pakkede jeg mit habengut sammen og bugserede min festivalbrugte krop hjem til en varm lejlighed.

Tre dage fyldt med dejlige og skønne oplevelser var nået til vejs ende. Med spændende musik, god mad, søde mennesker, kolde øl, ømme fødder, trætte ører og en VIP-oplevelse rigere lukkede og slukkede jeg for dette års Tinderbox. Og selvom navnet ‘Tinderbox’ refererer til et eventyr af byens stolthed, så er det nu ganske kærkomment og tiltrængt (!!), at Odense bliver sat på landekortet og husket for andet end eventyr og godnathistorier. Det er så lullende i længden….

TINDERBOX 2016 ANMELDELSE ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT TB16{ Lækre tempurarejer – gudespise, og vejen direkte til transfedtstyreforstoppelse i dine blodårer.. Suk }

IMG_3366
{ Den søde ‘rejemand’ ved Tempurarejeboden. Dem måtte jeg selvsagt afprøve! }

 IMG_3387
{ Seje og cool gæster sidder og får sig et hvil }

IMG_3381{ Den fineste tavlevæg, hvor man kunne sætte sit aftryk }

IMG_3374{ OFF (Odense Internationale Filmfestival) havde i år fået et mindre telt, hvor de viste kortfilm og serverede kaffe. Er fint afbræk fra musikken og pladsen generelt. }  IMG_3398{ Og der var selvfølelig amoriner i luften på pladsen også }

IMG_3480
En del af det cool og gennemførte VIP-området, hvor konceptet Wild West gik igennem alle områderne derinde. Lige fra ‘fængselsbaren’ med tremmer for vinduerne, til rodeotyren (mekanisk altså) man kunne tage en tur på. }

IMG_3484

IMG_3507 IMG_3553

IMG_3571 IMG_3646 IMG_3657{ De sejeste ‘sociale’ møbler på pladsen! Det er vippemøbler lavet af studerende fra SDU. Læs mere om dem her. Jeg synes selv, de var geniale, gennemførte og kreative. Mit lille designlederhjerte sprang et ekstra slag ved tanken om disse innovative møbler, der har til formål at skabe kontakt os mennesker imellem. }

IMG_3681{ Den LÆKRESTE pizza fra Gorm’s, der også var at finde på pladsen. Hold nu kæft den her var uforglemmelig. Den hører i mere om i madindlægget! }

IMG_3694

TUESDAY TALK // CAMILLA (S HVERDAGSGLIMT)

I ugens udgave af Tuesday Talk skal vi lære skønne Camilla bedre at kende. Jeg kender hende igennem blogverdenen, og har haft fornøjelsen af hendes positive selskab ved flere lejligheder. Camilla er en person, jeg altid er glad for at tilbringe tid sammen med. Ikke nok med, hun er sød, så skriver hun også en rigtig fin blog! Hun skriver om hendes liv i Odense, om hendes børn og familie og deler både op- og nedture. Hun er værd at læse med hos. Læs videre her i dag, og få en lille forsmag. Læser du allererede med hos Camilla, kan du lære hende lidt bedre at kende nu!

FIRST THE BASIC:

NAVN: CAMILLA
ALDER: 26 
BLOG: CAMILLAS HVERDAGSGLIMT
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det minder måske lidt for meget om en love-story, men jeg vil bestemt sige at det største vendepunkt i mit liv var dengang jeg mødte René. At jeg fik ham på krogen og ind i mit liv, førte til de største begivenheder i mit liv – nemlig vores to dejlige børn!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Se det er faktisk et hamrende svært spørgsmål. Jeg kan ikke konkret sige hvad jeg vil være når jeg bliver stor, ikke andet end at jeg bestræber mig på at jeg er lykkelig i de ting jeg gør. Dette gælder sig både i mit familieliv og ikke mindst mit arbejdsliv.

Hvad er dit største talent?
Hm, jeg vil faktisk mene at mit største talent er, at jeg er virkelig god til at møde andre mennesker. Jeg er ikke genert anlagt (overhovedet) og har ofte fået af vide at jeg er utrolig nem at tale med, og ikke mindst en folk hurtigt føler sig tryg ved. Jeg er meget socialt anlagt og elsker at møde andre mennesker.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“NØJ! Hvor kunne jeg bare godt spise en leverpostejmad”
Det kommer bare aldrig til at ske, jeg har virkelig et anstrengt forhold til leverpostej og har haft det siden barnsben! Puha.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville nok fortælle mig selv at jeg er helt okay som jeg er, at det er okay at sige fra over fra andre og ikke mindst, at jeg skal huske at stoppe op engang imellem og mærke efter inderst inde. Noget som jeg egentligt allerede forsøger at arbejde med – men en høflig reminder fra mit ældre jeg, ville nok ikke være i vejen hellere.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt klart flest billeder af mine børn, hvis man sådan kigger på det med private øjne. Det er dog ikke alle billeder som kommer ud i det offentlige rum, og det vil måske ikke være det motiv som andre mener er det med fotograferede.50

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit absolutte yndlingsspot i Odense er det gamle kvarter omkring H. C. Andersens hus. Her er jeg kommet lige siden jeg var lille sammen med min kære farmor, hun og det sted vækker de bedste minder hos mig – der er massere af historie og charme i det kvarter, og man kan hurtigt lade tankerne flyde når man befinder sig derinde.

Jeg kan ikke lide….
Leverpostejmad? Ej spøg til side, jeg kan virkelig ikke lide at føle mig uretfærdigt behandlet – det er en følelse jeg har super svært ved at håndtere, og har rigtig svært ved at sige fra over for mennesker som ikke behandler mig ordentligt – dog er det ingen sag at sige fra på andres vegne.

Din største guilty pleasure?
Popcorn! Jeg elsker dem, og kan spise det dagligt – hvilket jeg så også har gjort i en periode. Det er den ene ting som jeg vitterligt ikke kan få nok af, og de bedste er klart dem man får i biografen. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Ikke overraskende er mit svar her, min familie! Hverdagen løber hurtigt fra os med fuldtidsarbejde og to institutionsbørn. Så weekenden er først og fremmest prioriteret til min familie – men jeg ynder selvfølgelig også at prioritere mig selv og mine hobbyer.

Tusind tak til dig sødeste Camilla for at ville være med i denne føljeton! Hvis I vil læse mere fra Camillas hånd kan I gøre det lige her, og finde hende på Instagram lige her.

MIT TB’16 // Dag to var fyldt med…

gode musikoplevelser og masser hygge! Vi var relativt sent hjemme natten til fredag, og lukkede vist først øjnene helt i ved halvfemtiden om morgenen. Jeg startede fredag igen kl. 8.00, da jeg skulle et sving forbi arbejde på et socialt visit. Jeg var derfor en anelse klatøjet ved frokostid, men ikke mere end et koffeinshoot ikke kunne afhjælpe.
IMG_3125{ Det fine Pariserhjul på pladsen – eller Odenserouletten som Malk de Koijn døbte den }

IMG_3127
IMG_3139
IMG_3165 IMG_3254Malk de Koijn leverede et tiltrækkende og mindeværdigt show }

IMG_3300{ Odenserouletten by night }

IMG_3305{ Dizzy Mizz Lizzy optrådte med et ‘hot’ sceneshow (really bad pun!) }

IMG_3343{ Noget af udsmykningen ved Smutvejen }

Casper og jeg tog afsted sen eftermiddag, det første akt vi hørte var derfor The Sandmen. Foruden nogle af deres hits fra radioen kender jeg dem ike rigtig, men de fyrede et godt show af og vi nød at starte dagen med lidt ‘dad-rock’, som vi blev enige om, deres genre vist kunne betegnes som. Efterfølgende slog vi et smut forbi VIP-området, hvor vi fik lidt mere koffein. Så kunne vi stå parate til, Years & Years gik på scenen.

DE optrådte med et virkelig dragende show, og jeg var helt nede med forsangeren Olly Alexander, der sportede hvide sneaks og tennissokker med et godt brugt t-shirt og løse jersey-short. Han var sej, og formåede at udtrykke musikken med vilde dansemoves også. Der var en fest uden lige i ‘pitten’ under hele koncerten, og folks hoppen og dansen spredte sig langs rækkerne som ringe i vandet. De leverede et fantastisk show, hvor de virkelig fik publikum med sig.

Da sulten begyndte at trænge sig på, hoppede vi med begge ben i en blød taco fra Taco, der ligge til venstre for Pariserhjulet. Den afprøvede Casper torsdag med stor succes, og jeg blev nødt til at få smag for egen sag også.

Efterfølgende slog vi røven i sædet på et medbragt tæppe et stykke fra Rød Scene, hvor Malk De Koijn fortsatte festen. Det var en oplevelse at se dem live, og jeg tror især Casper havde en fest under deres koncert! Han kunne i hvert fald ALLE teksterne til alle de numre de opførte. Selvfølgelig også dén om Stige, hvor han er fra. Det var en ret fed koncert, og de tre herrer laver de sygeste rim og remser. Jeg fik også indtrykket af, de var utrolig profesionelle, og de var opmærksomme på publikum. På et tidspunkt gik de endda ned fra scenen for at optræde iblandt publikum. Det var jeg ret benovet over kunne lade sig gøre, uden skubben og massen fra publikum.

For mit vedkommende sluttede dagen af med Dizzy Mizz Lizzy. Det var BANDET man skulle høre i de sene folkeskoleklasser kan jeg huske. Det var ret fedt at opleve dem live, og kunne skråle med på sangene. Og jeg var vist ikke den eneste, der havde det på den måde. Jeg tror, at 90% af publikum samlede sig om Blå scene, hvor de spillede. ALLE skulle høre Dizzy, og jeg bebrejder dem virkelig ikke.

Efter ca. halvdelen af deres koncert tog jeg Casper i hånden og vi drog hjemad. Jeg havde en lille lyst til at se Volbeat, for jeg er sikker på, de ville opføre en bemærkelsesværdig koncert. Men jeg hører intet af deres musik, ville hellere spare lidt på kræfterne til lørdag.

Selvom der er mange mennesker samlet om scenerne til koncerterne synes jeg det er til at komme frem og tilbage. I år er der også lavet ‘Smutvejen’. Det er bogstavelig talt en smutvej fra den ene side af pladsen til den anden. Man slipper for at skulle gå igennem mange mennesker, og man kommer hurtigt frem og tilbage. Det er altså skide smart. Ud over de praktiske fordele ved Smutvejen, så ligger der også en bar på stien, og der er skabt et helt univers for sig på turen fra den ene side til den anden. Det er et stykke igennem noget skov, og der er hængt smukke dekorationer op i træerne, og absurd store hængekøjer, hvor man kan tage sig et, sikkert tiltrængt, hvil.

Apropos hvil; det har jeg fået nok af i dag, så jeg vil igen pakke de mest nødvendige remedier og komme afsted. De lover en pøl af vand i dag fra foroven, så hvis du skal afsted, kan det være en god ide med nogle regnslag eller lign. i tasken. Sidste dag på TB’16 og jeg glæder mig! Jeg har sagt det før, og sir’ det igen; hvis du genkender mig på pladsen, så sig endelig hej! Jeg vil prøve at trodse vejret i dag, og se om der ikke er nogle pæne mennesker på pladsen med inspirerende festivallooks. Måske du er en af dem?

MIT TB ’16 // Dag et var…

{ De bloggere jeg mødtes med i går – fra venstre mod højre // Pernille // Cecilie // mig // Mia // Jeanett // Mads // Martin. Billedet af venligst lånt af Jeanett }

…en virkelig fed dag! Jeg var ikke med til Tinderbox sidste år, så I år havde jeg både virkelig store forventninger og forhåbninger.

Forvetninger fordi, jeg sidste år hørte SÅ mange fine ting om festivalen. De indlysende som musikken og scenerne var rigtig fedt sidste år, og de lavpraktiske som toiletter, oprydning og madudvalg skulle også have været rigtig gode.

Forhåbninger fordi jeg selvfølgelig håbede på, festivalen ville leve op til mine forventninger. Og fordi jeg selvsagt håbede på en god festival sammen med en masse søde mennesker.

I år er jeg ikke blot afsted til Tinderbox – jeg er sgu også presseakkrediteret. Hvilket vil sige, jeg har samme kår som ethvert andet medie/journalister, og bliver betraget som . Jeg blev selvfølgelig skide glad for min akkreditering, men mine indlæg omkring festivalen er altså ikke blevet betalt! Anyways – min akkreditering betyder, jeg kan benytte presseområdet, hvilket jeg tror, kommer på tale i morgen. Der har jeg nemlig håb og planer om at dække ret live fra festivalen. Bl.a. i form af helt friske festivalstyle-indlæg med seje outfits fra festivalgængere.

For nu får I dog lidt om min dag i går på festivalpladsen! Jeg startede hele min dag med nogle timer på arbejde. Jeg fik skidetravlt til sidst, og måtte haste fra kontoret da jeg havde en drinksaftale med en masse søde bloggere fra Odense. Jeg synes det er SÅ fedt med det sammenhold vi har, og vi ses ofte på kryds og tværs. Anyways – vi mødtes en håndfuld ved Vin & Champagnebaren for lige at skåle festivalen ind. Jeg var dog i tørstnød og vurderede, at en fadøl var på rette sted, hah! Man kan tage pigen ud af Sorø, men man kan ikke tage Sorø ud af pigen 😉

TB'16 dag 1 billede 1Mht. mit look til dag et havde jeg iført mig et par sorte, og ovenud behagelige culottes fra Zara. De har dem stadig i centret til den nette sum af 179,- skulle de friste nogen. Overdelen blev en sporty top fra H&M. Det var parret med et par sneaks, jeg ikke er ømme overfor, og et par seje sunnies også fra H&M. Et look, der kan tåle at blive spildt lidt øl og mad på, uden jeg ville få et flip pga. pletter. Det var også perfekt med de løse bukser, der gav luft til benene i de varme timer, men stadig varmede lidt om aftenen og natten på vej hjem på cykel.

TB'16 dag 1 billde 2

Efter mit møde med de rare damer og mænd, hookede jeg op med Casper. Vi har begge VIP-billetter, og vi benyttede os et PAR gange af at kunne trække os tilbage til det seje VIP-område. Det er bygget op som en lille westernby med saloons og det hele. RET gennemført! Derinde fik vi begge i løbet af dagen en lækker iskaffe fra Peter Larsen Kaffe, der har bod både på pladsen og i VIP-området. Og se lige det fine sølvglitrende VIP-armbånd. Jeg synes det er SÅ fint haha! Og det ved vi jo alle sammen er vigtigt 😉

TB'16 dag 1 billede 3

Vi hørte delvise koncerter hele dagen. Bl.a. The National, der startede med de mere stille melodier, men bevægede sig henimod lidt toner med lidt hurtigere rytme i. De spiller genren post-rock (fortalte Casper mig. Han er en totalt musiknørd, så det ret heldigt, jeg kan holde ham i hånden disse dage!), og det var en fin koncert. Vi hørte lidt Flogging Molly men brugte egentlig mest tiden under deres koncert på at se alle de sjove mennesker, der dansede en blanding af træskodans og noget irsk, linedance tror jeg haha! De var i hvert fald festlige!

Derudover brugte vi en time i MagicBox, hvor vi gik AMOK! Jeg er fra Vestsjælland, og fra landet, og i mine teenagedage har jeg hørt meget techno og trance. Og drukket mange øl, hah! Stemningen i MagixBox var virkelig fed, og i en time glemte jeg alt omkring mig, og gav den fuld basarm. Vi var dernede mens Bassjackers spillede, og det var en virkelig fed time! Især da mørket faldt på, og de skarpe og farverige lys kom til sin ret, var det en fest i området omkring Friluftsbadet.

Jeg ER klar over, den slags musik ikke er for alle. Nogle vil enddog helt sikkert påstå, det ikke er musik. Men selvom det måske ikke er for dig, så prøv at vær rummelig overfor de mennesker, der er nede med den genre. Jeg forstår ikke dem, der skal nedgøre musik de ikke selv lytter til. Jeg nægter i hvert fald at tro på, deres egen musikoplevelse bliver bedre af det!

Efter dans og flere øl ventede vi på, at Rammstein skulle spille. Jeg har ikke selv Rammstein på min playliste herhjemme, men hold nu kæft en oplevelse! Deres sceneshow er for sindsygt, og de er SÅ profesionelle. Det var en fantastisk oplevelse, og selvom jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være at stå midt i publikum til lige dén koncert, så var der ingen problemer. I hvert fald ikke der, hvor vi stod. Ved siden af os stod er par, der tydeligvis havde været til deres del Rammsteinkoncerter. De havde begge trøjer på med Rammsteins logo, og de stod endda med en set-liste fra deres sidste koncert. Velforberedt ja tak! Jeg tog bare oplevelsen som den kom. Jeg kunne også genkende et par numre, og ellers sugede jeg bare til mig af hele atmosfæren omkring koncerten.

I løbet af dagen fik vi selvfølgelig også mad! Jeg kan derfor anbefale en tur forbi Ammi Jees, hvor jeg fik deres Butter Chicken. Det var ganske udmærket. Især hvis man vil have et lidt sundere måltid. Det mættede også fint, og jeg kørte faktisk på den portion hele aftenen. Casper hoppede på en Taco fra Spiselauget Taco. Det var en blød taco – vi blev enige om, den endda kunne defineres som en åben chimichanga. Udover en masse koriander, som JEG i hvert fald ikke har oplevet af i den mængde før på mexicansk, så var den virkelig god! Portionen var ret stor, så på mængdeskalaen kan den anbefales.

Jeg vil pakke sammen nu og drøne afsted igen i dag og se, hvad vi skal spise og lytte til i dag! Og så tror jeg, jeg skal overtale Casper til en tur i det fine pariserhjul på pladsen. Det kunne være hyggeligt. Hvis I ser mig derude, og har lyst, så sig endelig hej! ♥ Og ellers god Tinderbox!

I dag er det Tinderbox, så I får ikke…

Noget torsdagsindlæg med drinks! Til gengæld kan I følge med både på snippedi snapchat – jhardis – hvor jeg opdaterer live fra Tinderbox de næste tre dage!

 

Jeg kommer også til at dele billeder og opdateringer på Instagram @jeanettehardis så følg endelig med der!

 

Hvis I ser mig derude, så sig lige hej! Ellers god festival!

TUESDAY TALK // LINE – VIDUNDERLIGE VIRVAR

Ihhh tiden går SÅ hurtigt i øjeblikket! Jeg bruger selvfølgelig 30 timer om ugen nu på Kansas, men alligevel synes jeg mine eftermiddage og aftener forsvinder ligeså hurtigt som skålen med surt slik gør det foran mig på bordet. Anyways. Det ER jo tirsdag. Og det betyder et interview med en blogger herinde.

Normalt kører føljetonen med bloggere fra Odense. Damen vi skal lære bedre at kende i dag, ER også fra Odense. Men for tiden har hun residens i San Francisco. Det har hun det næste år – hvorfor kan du jo læse mere om på hendes blog 😉

Jeg kender selv Line personligt. Vi mødtes på en ret sej måde synes jeg selv. Jeg havde ikke mødt Line før hun skrev til mig for nogle måneder tilbage. Hun ville høre, om jeg ville mødes med hende og snakke blogge. Det sagde jeg straks ja til! Er der noget jeg elsker at snakke om, så er det da blogge, hah! Som skrevet, som gjort. Vi mødtes, fik en kop kaffe, og sludrede næsten som havde vi kendt hinanden i hundrede år. Inden hun fløj vestover, nåede vi at mødes en håndfuld gange, og hun er altid godt selskab.

Nu optræder hun her i dag. For selvom hun lige nu bor i San Francisco, så er hendes hjerte vist nok i Odense ♥ Følg med på hendes blog, Vidunderlige Virvar, og læs meget mere om, hvordan det er at være udenlandsdansker. Jeg ELSKER at læse med på bloggen, og følge hele processen når man flytter til udlandet. Om ikke andet så bare for et år.

FIRST: THE BASICS

NAVN: LINE
ALDER: 28 ÅR
BLOG: VIDUNDERLIGE VIRVAR
BY: SAN FRANCISCO (men i næsten 28 år af mit liv – Odense)

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er svært at nævne ét. Jeg kan koge det ned til fire, haha. 1) Det har naturligvis vendt mit liv på hovedet – på den gode måde – da jeg mødte min mand tilbage i 2006. 2) Da jeg kom ind på journalistuddannelsen i Odense var også lidt af et vendepunkt, da ens uddannelse jo betyder en del for ens fremtid. 3) Da min mormor døde i 2011. Jeg sad midt i bachelorhelvedet, og det satte virkelig nogle ting i perspektiv, at en af dem jeg havde allerkæreste forsvandt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på hende. 4) Vi er lige flyttet til San Francisco. Fra Odense til San Francisco – DET er noget af en omvæltning!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Øhm, hvornår er man stor? Jeg er uddannet journalist og cand.public. Det er jeg ret godt tilfreds med, da det kan føre mig mange steder hen, og jeg har arbejdet med alt fra kommunal kommunikation til reality tv. Så jeg vil vel egentlig bare gerne være glad og rask, når jeg bliver en gammel starut.

Hvad er dit største talent?
Jeg kan sige som en due, når jeg folder tungen og puster luft ud. Og jeg er god til at organisere og købe på tilbud (både madvarer og almindelig shopping). Er det mon talenter? Ellers må mit største talent være, at jeg er imødekommende, empatisk og god til at skrive.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Jeg hader jul” eller ”Kom lige lidt ekstra dild i min mad”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal nyde nuet – endnu mere end jeg faktisk gør. Vi bor i USA, og det er et ret vildt eventyr, som jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal huske at suge maksimalt til mig. Jeg ville opfordre mig selv til at gribe en masse forskellige muligheder og sætte pris på hverdagen.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Vi har hverken børn eller dyr – ellers ville sikkert være klart nummer et. Det har det vist en tendens til at være. Det må være San Francisco eller mad.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Inden vi flyttede boede vi tæt på H.C. Andersens Gade og Jagtvej. Jeg er vild med det område. Det er lige præcis langt nok fra gågaden til, at man slipper for den værste larm, folk der ringer på ens dørklokke om natten og at træde i bræk og pizzabakker søndag formiddag. Men det er så tæt på, at jeg kan være i gågaden på under ti minutter på cykel. Ellers er jeg glad for Skovsøen, Munke Mose og skoven ude ved Hjallese og Skt. Klemens, hvor jeg har tilbragt uendeligt mange barndomstimer på kælkebakken og markerne med køer.

Jeg kan ikke lide….
Apropos tidligere svar: dild, ingefær i alt for dominerende mængder og blodpølse. Hvis det ikke er mine smagsløg, der taler, så afskyr jeg egoisme, racisme, illoyalitet og uærlighed.

Din største guilty pleasure?
Jeg elsker diverse bolig- og livsstilsprogrammer, America’s Next Top Model, og så fatter jeg ikke, at Hvide Løgne aldrig er blevet genudsendt! Måske ville den slet ikke leve op til forventninger, for jeg var helt vild med den i mine unge teeangeår, haha. Jeg er kæmpe julefan og har et svagt punkt for julekalendere – faktisk har jeg har de tre første Pyrus-julekalendere på DVD. Der ud over har jeg en, til tider usund, hang til syrligt bland-selv-slik, Faxe Kondi Free og kage.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Lige nu bruger jeg den sammen med min mand, da han er væk ti timer i hverdagene på grund af sit arbejde. Vi udforsker vores nye hjemby, så den står på shopping, picnic, fotografering, billeje, løbeture og små turistudflugter. I den kommende weekend skal vi f.eks. ud og hjælpe med at samle skrald på en strand sammen med andre internationale studerende, hvor der er frokost og øl bagefter. Ellers går tiden med laaange karbade, blogging, pilates, en god bog og tv. Jeg har ikke et job herovre endnu, så hverdag og weekend flyder en smule sammen lige for tiden 🙂

TUSIND tak til Line for at ville være med her. Jeg håber, du får et skønt år i San Fransisco! ♥

 

TINDERBOX OG LÆSERTAKNEMMELIG!

IMG_2928

“Hvaa Jeanette. Skal du egentlig med til Tinderbox i år?!”

Ja! DET skal jeg. Selvfølgelig! Sidste år kunne jeg ikke i de dage, men i år er ‘ingen billet’ sgu blevet opgraderet til ‘vip- og pressebillet’. Jeg har nemlig fået presseadgang til festivalen. Dvs. jeg må medbringe mit store kamera og tage lige så mange billeder jeg vil. Derudover har jeg fået adgang til presse- og VIP-området. Det jeg RET meget nede med. Jeg skal altså dække festivalen gennem bloggen, og det glæder jeg mig vildt til.

Og det er SÅ pisse fedt, at bloggen giver mig sådanne muligheder. Men i virkeligheden er det ligeså meget takket være JER. Jer, der finder vej herind hver dag og læser med. Hold kæft I er skønne! Det skal I sgu vide. Jeg elsker at kunne se mine læsertal stige i disse dage. Det endda på trods af typisk læsernedgang i sommermånederne. Af en eller anden mystisk årsag gider I sgu ikke læse ligeså mange blogindlæg om sommeren som i løbet af resten af året.

Jeg er, som bloglæser, fuldstændig uafhængig af vejret hah! Når jeg er på ferie ELSKER jeg at ligge ved poolen og virkelig have tiden til at dykke ned i mange velkendte og nye blogge. Det er måske bare mig, der har fået pådraget mig en erhvervsskade.

Anyways. Så af hjertet tak. Tak fordi I gider læse med herinde. Tak fordi I bidrager til bloggens succes. I er sgu seje synes jeg. Og for lige at mane Jante i jorden; så synes jeg i grunden også, jeg selv er lidt sej. Jeg går nemlig ud fra, I kommer herind, fordi jeg producerer noget indhold, I rent faktisk gider bruge jeres tid på. Er der noget, I kunne tænke jer mere eller mindre af herinde? Nogle specifikke ønsker til indlæg måske?

Jeg deler som regel ting herinde, jeg selv ville gide at læse, men har I nogle gode ideer så smid dem endelig afsted. Nogle gange så går tænkeboksen lidt i stå, og der må I endelig byde ind.

Angående Tinderbox så skal jeg lige nu afsted alle tre dage. Casper skal jeg holde i hånd nogle af dagene, og opleve vores første Tinderbox sammen. Det glæder jeg mig ret meget til. Derudover håber jeg selvfølgelig på at løbe ind i en masse andre seje bloggere fra Odense! Hvis I ser mig, så sig forresten lige hej. Det kunne være SÅ fint at hilse på nogle af jer.

Jeg vil også bruge noget tid, de tre dage, på at spotte pæne festivallooks fra gæsterne, rapportere omkring musikken selvfølgelig, kigge efter kendisser (!!) og prøve mad fra det kæmpe, gastronomiske udbud, der kommer til at være en del af festivalen igen i år. Ih jeg glæder mig sgu!

Apropos festivallook, så hop ind forbi senere i dag. Jeg har nemlig i et stykke tid brygget på et indlæg omkring netop dette. Så stay tuned. 

Ps. Er der nogle af jer, der skal afsted? Og har I måske nogle gode fifs til en førstegangs-Tinderbox-gæst? 

TUESDAY TALK // MIE JØRGENSEN

tuesday talk mie damsted jørgensen

Det overrasker mig _hver_eneste_tirsdag at endnu en uge er gået. Lige for tiden kan jeg knapt nok følge med. Ansvaret er klart på mit nye job. Jeg elsker det. Det tager bare mange ressourcer at starte et sted sted. Det vil alle vide, der nogensinde har startet i en ny stilling. Ny mennesker, nye rutiner, ny frokostordning. Det er store sager, jeg bliver udsat for 😉

Det betyder også, jeg skal finde en fornuftig rytme med bloggen. For frygt ej; jeg vil fortsætte med at blogge i samme dur som vanligt. Jeg skal bare lige greje hvordan. “Ting tager tid, og Rom blev ikke bygget på en dag”. Så jeg prøver mig frem de næste par uger, og er der noget I er utilfredse med så råb li’ højt ik’?

I dag skal vi altså til det igen. En ny blogger indtager bloggen, og svarer på ti spørgsmål af mere eller mindre fravigende karakter. Bloggeren i dag hedder Mie Damsted Jørgensen, og hun har sgu selv budt sig til her på føljetonen. Det synes jeg er ret sejt, og jeg sagde selvfølgelig med det samme “ja tak”, da hun skrev og spurgte om en plads herinde. Sidder du derude og tænker, “hey, jeg er også blogger og fra Odense. Måske kan jeg også være med“. Jamen så har du helt ret. Smid mig en mail, og vi tager den derfra.

Mie er for mig et nyt bekendtskab. Hendes blog hedder “Skyrskyrskyr”. Måske I selv kan regne ude, hvilke emner hun deraf behandler på hendes site. Fordi Mies blog også er ret ‘ny’ for mig, har jeg bedt hende beskrive hendes blog kort. Og derfor starter dette indlæg i føljetonen ‘Tuesday Talk’ med denne beskrivelse. Husk, du kan finde de andre indlæg i føljetonen lige her.

FIRST THE BASIC:
NAVN: MIE DAMSTED JØRGENSEN
ALDER: 20 ÅR
BLOG: SKYRSKYRSKYR
BY: ODENSE

Beskrivelse af min blog:
Min blog handler ikke om mad, træning eller sundhed. Den handler om det hele. En symfoni af lækkerier og sunde sager med dertilhørende brugsanvisninger til hvordan man sveder det hele af igen. For man må godt spise noget lækkert uden at få dårlig samvittighed. Så længe man har et sundt fundament. Hvorfor leve et langt liv, hvis man ikke kan leve det lykkeligt.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg husker tydeligt ferien til Sverige med min familie. Jeg må have været omkring 8 år gammel, og min bror 5. Vi var ude og bade ved en sø og sad i vandkanten på et tæppe. Min bror var på det tidspunkt meget glad for søde sager, og min mor manglede en strategi til at få ham vendt fra det. Længere henne på bredden stod en meget overvægtig dreng. Ude i vandet var en gruppe drenge, alle almindelige af bygning. De råbte efter den tykke dreng. Da sagde min mor de magiske ord, som har hængt ved lige siden. ”Se den dreng der over. Hvis i ikke sørger for at spise jeres grøntsager inden jeres slik, så ender i ligesom ham.” Dette er måske ikke det største vendepunkt i mit liv, men det er nok også de færreste der har sådan et – for livet er jo et stort vendepunkt, hvor de store ting sker lige for næsen af en uden man rigtig bemærker det.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg drømmer om at blive selvstændig indenfor personlig træning og kostvejledning. Jeg brænder for at hjælpe andre, både børn og voksne, som har brug for hjælp til at tabe sig og få en sundere livsstil. Min drøm er at blive anerkendt og hjælpe andre med at få et bedre liv, og så ovenikøbet leve af det.

Hvad er dit største talent?
At sætte andres behov foran mine egne og give plads til andre mennesker. Det betyder meget for mig at andre har det godt. For når de har det godt, har jeg det også godt.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Ejii jeg har virkelig lyst til McDonalds!!” eller ”Har du noget ild til min smøg?”

 Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville sige: ”Husk at leve i nuet.” Selv om det er en af de ting som jeg synes er vigtigst her i livet glemmer jeg det ofte fordi jeg hele tiden har så travlt med en masse ting. Alt skal planlægges og sættes i kalenderen og det kan gøre det svært at leve i nuet.

 Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Helt klart mad! Jeg elsker mad. Jeg har endda investeret i et spejlreflekskamera bare for at kunne tage bedre billeder af mad. Fik jeg nævnt at det er mad jeg fotograferer? 😉 mie damsted jørgensen instagram{ I kan finde Mie på Instagram lige her }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg tror ikke, at jeg har et decideret yndlingsspot. I 10. klasse ville jeg nok have sagt Joe & The Juice, i gymnasiet – Nelles. Men nu hvor jeg har sabbatår og ikke er så ofte inde i Odense er mit yndlingsspot nok hjemme – og det koster jo heller ikke noget. Jeg bor på en gård, som ligger 11 kilometer uden for Odense i fantastiske omgivelser. Det er mit lille paradis. Endelig bruger jeg selvfølgelig også meget tid i Fitness World, men hvilket center afhænger af hvad der passer bedst ind i mit arbejde osv. Til sidst vil jeg dog sige at Nelles stadig ligger i top 3.

Jeg kan ikke lide….
Folk, der siger de ikke kan, fordi det er nemmere at give op end at forsøge. De færreste ting kommer til en nemt, men man skal altid forsøge, før man giver op.

Madspild. Jeg hader når folk smider mad ud som egentlig godt kunne spises. Fx hvis man har en lille rest salat tilbage og tænker; det gider vi ikke gemme på. Det kan gøre mig helt rasende. Gem det, og tag det med på madpakke – det er altid at foretrække, frem for en slatten leverpostejsmad med døde rødbeder.

Din største guilty pleasure?
Chokoladebrownie. Jeg kan simpelthen ikke holde mig fra det. Når andre siger; ”Eji jeg kan godt nok ikke spise mere end et stykke!” tænker jeg; Jeg skal nok tage mig af de sidste 10.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At træne, skrive blog og få gode ideer til blog. Derudover tilbringer jeg, som alle andre, tid med min familie, kæreste og venner. Lige for tiden er jeg mest hjemme, hvor jeg bruger utrolig meget tid i min kæmpe køkkenhave, hvor der vokser alt fra majs, squash, skvalderkål, jordbær og andre uigenkendelige grønne planter; der er ikke noget mere livsbekræftende end at grave sine egne kartofler op eller sætte tænderne i en hjemmedyrket agurk. Jeg bruger mine weekender meget forskelligt, men det vigtigste er, at det er noget der gør mig glad.


Tusind tak til Mie for at ville være en del af føljetonen!

PERKS OF BEING A BLOGGER // DINNER AT UNDER LINDETRÆET

under lindetræet frokostJeg har skrevet det før. Nu skriver jeg det igen. Der er altså indimellem nogle fordele ved at kunne skrive ‘blogger’ på CV’et. I hvert fald når nogen mener, man er vigtig nok til at blive inviteret med til fine arrangementer, som det jeg vil beskrive i dette indlæg helt bestemt var.

Og jeg er SÅ taknemmelig for, der er nogle derude, der tænker på mig i disse sammenhænge. Hold nu magle! Jeg ved til gengæld godt, uden ‘jante’ overhovedet skulle have noget at sige, at jeg arbejder hårdt for, at min blog har indhold og giver jer læsere værdi. Jeg har selv stået bag flere bloggerevents i Odense (læs om det her, og her), og jeg synes det er så opløftende, når der sker noget for os bloggere. Ikke mindst fordi det ofte gavner alle vores læsere også.

I denne henseende med dette indlæg, da jeg vil dele mine tanker om restaurant Under Lindetræet her i Odense med jer. Jeg kendte faktisk ikke SÅ meget til den fine, gamle restaurant inden dette visit. Og måske I sidder nogle derude, der heller ikke har skænket dette spisested de store tanker, når mission gik på at finde et passende sted at blive beværtet.

IMG_2497

Restaurant Under Lindetræet ligger LIGE overfor H.C. Andersens hus. Og her mener jeg altså LIGE overfor. Som I derfor nok kan regne ud, så emmer selve beliggenheden af eventyr, magi og små mirakler. Jeg har altid fundet den gamle bydel i Odense spektakulær. Det er Odenses, langt smukkere, udgave af Københavns Nyhavn med de mange små pastelfarvede huse. Sorry, skulle der sidde nogle kbh’ere og læse med. But that’s the true…

IMG_2527

Når du træder ind i selve restauranten bliver du også straks, som med et trylleslag, sendt tilbage til en tid, hvor man ikke blot indtog sin frokost på restauranter, men hvor restauranterne trakterede for deres gæster. Man bliver ramt af et vindpust af en svunden tid, hvor servicen var overlegen og maden en kongefamilie værdig. Og det er maden faktisk på Under Lindetræet. I hvert fald deres eventyrlige og berømte rugbrød, der vist i gammel tid var årsag til et stop fra de Kongelige når de rejste over landet.

Og I må endelig ikke tage fejl af chefkokken Brian Madsens tilsyneladende ordinære navn. Den mand skaber eventyr på tallerkner, ligeså vel som hr. Andersen selv, skabte eventyr på papir. Der er selvfølgelig ingen sammenligning imellem skrevne genistreger og de gastronomiske, men hr. Madsen formår virkelig trylle kvalitetsråvarer om til fantastiske sammensatte menuer og retter. Disse roser er med rette, for herren har tidligere haft sin gang på bl.a. Sortebro Kro og Falsled Kro. Han ved, hvad han foretager sig i sit køkken. Og det er ikke kun hans strålende CV, der beretter dette, men også den mad, han serverer.

IMG_2498

Vi var ca. 10 heldige kartofler (pun intended), der blev inviteret til at stille vores smagsløg til rådighed for restaurantens nye frokostsammensætning + dessert. Den invitation var jeg ikke sen til at takke ja til, og således brugte jeg en søndag eftermiddag noget tid tilbage på at lade en symfoni af smage ramme mit svælg.

Frokosten bestod bl.a. af terrine med laks og Rømø rejer, stegt sild, et perfekt æg, unghanelår samt hvide asparges, en meget distinkt Brie de Meaux (det er en fin ost, skulle I også være i tvivl), skinke og jordskok. Selvfølgelig alt sammen akkompagneret af deres berømte og berygtede rugbørd.

Nu praler jeg ikke til daglig af at være den mest vidende udi gastronomiens fine kunstform. Alligevel vil jeg sgu komme med mit besyv af denne æstetisk anrettet frokost platte. Mest fordi jeg jo selv bestemmer herinde på bloggen, hvad jeg skriver og om hvad, hah!

Og nuvel; denne frokost smagte virkelig godt! Det skriver jeg ikke kun, fordi jeg blev inviteret til at spise den. Så let købt er jeg alligevel ikke. Oooog dog! For når det drejer sig om mad, vil kendere af mig vide, at der ikke skal meget på tallerknen før jeg overgiver mig.

Overgivelse fandt sted ved denne frokost. Den var sublim, og jeg kan på det varmeste anbefale en tur  Under Lindetræet, skulle du mangle et sted at indtage din næste frokost i Odense.

IMG_2502 IMG_2503 IMG_2508{ Bloggere i rette element – her Emma fra Emmoemmo & Maria fra Maria Vestergaard }

IMG_2510

Desserten ved jeg knapt, hvordan jeg skal beskrive. Den bestod af en rabarbertærte med coulis og cremefraiche. Det er sæson for netop denne friske… frugt? grøntsag? Help me out here!

Det udnytter Brian forståeligt i hans udførelsen af desserten. Den syrlige fraiche og rabarber stod i en naturskabt symbiose med den søde marcipan i tærten. Jeg var solgt! Og se lige en anretning? Mit lille design- og æstetikerhjerte bimlede af fryd.

IMG_2513 IMG_2519 IMG_2520

Snip snap snude. Så er den historie ude! Men sikke et eventyr det var at opleve den traditionsbundne, og på samme tid, moderne restaurant udfolde sine gastronomiske vinger og give os alle et sus under skørterne. Dette er indenlunde historien om Den Grimme Ælling der blomstrer op og vokser fra de grå dun, for Restaurant Under Lindetræet har aldrig været grå og henstillet af nogle andre. Det er fortællingen om en lettere hengemt skat, der i sandhed skal deles. For i selskab af andre, vil denne fortælling blive værdsat og husket.

TUESDAY TALK // AMALIE KAROLINE

amalie karoline

Vi har selvfølgelig i dag et interview igen. Det er nemlig tirsdag, og føljetonen ‘Tuesday Talk’ ligger selv sagt på tirsdage.

I dag skal vi lære Amalie Karoline at kende. Jeg har selv haft fornøjelse af hendes selskab et par gange, og hun er simpelthen en rigtig sød pige. Hun er meget smilende og positiv, og så er hun oprigtig glad når man snakker med hende. Derudover har hun en rigtig fint stil, som hun også viser frem på hendes blog. Hun blogger selvfølgelig fra Odense. Denne føljeton sætter nemlig fokus på Odensebloggere, for vi er faktisk ganske mange, og vi er sgu seje. Skal jeg selv sige det, hah!

Er du selv blogger her fra Odense, så hold dig endelig ikke tilbage – smid mig en mail, hvis du også vil være en del af føljetonen!

Med det på plads; læs videre og lær Amalie Karoline bedre at kende herunder.

FIRST: THE BASIC
NAVN: AMALIE KAROLINE GEERTSEN
ALDER:
BLOG: AMALIEKAROLINE
BY: ODENSE

 

Hvad er dit største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv har været da jeg i 2011 flyttede til USA i et år. Jeg boede hos en amerikansk familie og gik på High School. Jeg lærte en masse om mig selv og blev meget selvstændig. I dag ser jeg tilbage på det, som en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget, og en oplevelse der har givet mig så mange positive ting med i bagagen.

Hvad vil du være når du bliver stor?
Jeg drømmer om at arbejde som indkøber indenfor tøj og selvfølgelig være lykkelig.

Hvad er dit største talent?
Hahaha, mit største talent.. Hmm, udover at jeg laver verdens bedste lasagne, må det være at jeg er god til at spare op. Det er selvfølgelig også lidt lettere at spare, når man bor hjemme og inden udgifter har. Men jeg tænker altid på, hvordan jeg bruger mine penge.

En sætning du aldrig kommer til at sige:
Jeg hader chokolade.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Årh, den er svær. Jeg håber jeg kan se tilbage og sige at jeg tog de rigtige valg og at jeg skal fortsætte med at være mig selv og følge mine drømme.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager SELV flest billeder af blomster. Jeg elsker blomster, hvilket også kommer til udtryk gennem min blog.  Meeen, der bliver nok taget flest billeder af mig selv, haha.

amalies ig billede lets blog some shit odense blogger jeanette hardis

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot må være Nelle’s, det er altid så hyggeligt og så laver de god kaffe 😉

Jeg kan ikke lide..
Jeg kan ikke lide Ecco Cruise sandaler, haha og det gør det kun være hvis man tilføjer en sok. I HATE IT!!!

Din største guilty pleasue?
Min største guilty pleasure er helt klart chokolade, all kinds 😛

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på..
Når jeg har weekend og ikke arbejder, bruger jeg ofte min tid på bloggen. Derudover bruger jeg meget tid sammen med mine veninder og familie. Og til sidst benytter jeg ofte en hver friweekend, på at rejse, oftest til en storby i Europa. I denne måned gik turen til Rom med en veninde.

Tusind tak til Amalie Karoline for at ville lege med herinde!

Vil du lære flere bloggere fra Odense ar kende, og måske finde nye at følge, så kig på resten af føljetonen her. Jeg kan bl.a. nævne Jeanett (Miss Jeanett), Jacqueline Ann Sofie, Pernille (Glutenfri Magi) og Martin (Rigeligt Smør).

MIN FØRSTE WEEKEND SOM ARBEJDENDE OG MINE TANKER OM BEGREBET WEEKEND

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger

Weekend. Et finuerligt, omend ganske værdifuldt og eftertragtet begreb. To sammenhængende dage, hvor man ikke skal møde op på arbejde. Altså. Medmindre man selvfølgelig arbejder i weekenderne. Som jeg har gjort hele mit teenage- og voksenliv.

Allerede som 15 årig fik jeg mit første weekendjob. Der var ikke rigtig andre muligheder. Jeg gik i skole mandag-fredag. Hvilket var mit primære job. Det har det været indtil for fem måneder siden, hvor jeg (langt om længe!) blev færdig med at gå i skole.

Indtil da bestod mine weekender derfor som regel af arbejde. Ofte gik hverdagseftermiddagene også med at tjene moneter. Dog var weekenderne min primære arbejdstid. Jeg har altid arbejdet i servicebranchen, og her er det som oftest skoleeleverne, der får lov at ekspedere i weekenderne.

Det har jeg som sådan aldrig haft indvendinger imod. Jeg ville gerne tjene penge, og så var vejen frem at smile fra 9-16 hver lørdag og søndag, alt imens den ene kunde efter den anden blev en del af en grå pløre.

Men det er sgu nederen at arbejde hver weekend når man OGSÅ skal ‘arbejde’ i løbet af ugen. Det er nederen når folk fredag eftermiddag, med hatten på skrå, velmenende ønsker “god weekend!”. Især når man selv ved, at trummerummen fortsætter igen både lørdag og søndag. De mener det godt. Det ved jeg. Og man siger selvfølgelig “Tak. I lige måde!”. Velvidende, at man ikke har fri bare fordi dagene bliver kaldt lørdag & søndag. Det er ikke en selvfølgelig at disse dage helliger lange morgener og Mads & Monopolet.

Måske derfor sætter jeg ekstra pris på disse to, ofte tiltrængte, dage nu, hvor jeg rent faktisk HAR fri i weekenden. Nu hvor min primære arbejdstid er placeret i løbet af ugen.

Denne weekend er min allerførste ‘rigtige’ weekend, efter jeg er startet hos Kansas City. Nuvel jeg har kun arbejdet tre ud af ugens fem hverdage. Alligevel var det en skøn følelse fredag eftermiddag at kunne slukke computeren, ønske “god weekend!” og drøne hjemad velvidende, at jeg ikke skulle stille min alarm den efterfølgende morgen.

Der er bare et eller andet over at kunne holde weekend. En følelse jeg ikke rigtig har oplevet i samme grad før nu. Det på trods af min tid på dagpenge de sidste fire måneder. Hvor mange sikkert vil postulere, at det da er “weekend hver dag”. Håh siger jeg bare! Især på dagpenge forsvinder skelnet mellem hverdag og weekend. For jeg stoppede ikke med at kigge på jobannoncer fordi fredagens eftermiddag oprandt og lørdagens morgen gryede. Næ du. Det var min samvittighed slet ikke til.

For jeg skulle søge to stillinger om ugen, og de hænger ikke just og dingler frit på træerne. Derudover er vi mange om buddet, hvorfor der så sandelig ikke var tid til at dandere den i ‘weekenden’! Tænk om jeg gik glip af en stilling eller en frist, fordi jeg skulle holde weekend. Både a-kasse og jobcenter er fløjthamrende ligeglade med, hvornår du søger stillinger. Så længe du gør det. Og gør det til tiden!

Derfor flød mine uger sammen, og mandag lignede til forveksling ofte lørdage. Den eneste forskel var de omkringværende menneskers rytme og aktiviteter. I min dagpengeperiode følte jeg i endnu større grad, hvor differentierende ugens syv dage i grunden er. De bliver ikke udelukkende selvstændiggjort på baggrund af deres titel. Men i høj grad også ud fra, hvad der sker de forskellige dage. Det ER sjældent, at man går til koncert en tirsdag aften f.eks. Eller sover længe en onsdag morgen. Eller tager på stranden en mandag.

De sidste fire måneder var dagene bare dage for mig. Mandag, torsdag, søndag – hvad var forskellen når aktiviteterne i løbet af dagen udgjorde det samme for mit vedkommene?

Det er for mig ikke dagenes indbyrdes placering, orden eller navne, der afgør, hvilken følelse dagen beriger mig med. Næ det er netop dagens aktiviteter og mindsettet deraf, der giver dagen betydning og værdi.

Er aktiviteten f.eks. arbejde? Studie? En tur på stranden? Eller jobsøgning? Den aktivitet jeg foretager mig på en given dag er afgørende for, hvordan jeg betragter dagen. Om den pågældende dag så hedder mandag eller lørdag.

Der er også en bestemt følelse søndag eftermiddag, som JEG i hvert fald ikke oplever nogle af de andre eftermiddage på ugen. Det er en lidt doven, måske endda en lidt sørgmodig og bittersød følelse. For ugen er kommet til ende. Man har arbejdet (måske) hele ugen og anvendt lørdagens timer med fornøjelige affærer. Det er dejligt ugen er på sit sidste, men samtidig er det også lidt ærgerligt, at weekenden (se, der var den igen den weekend og de følelser man har omkring de pågældende to dage) går på hæld. Man ser måske frem til starten på en ny uge med spændende oplevelser, mens man samtidig siger farvel til den gamle uge.

DEN følelse sidder jeg aldrig med nogle af de andre dage. Det er noget, der hører søndagen til. Akkurat som Mads & Monopolet hører lørdagens formiddag til.

Nu er det ikke fordi jeg mener, at men ikke kan sige “god weekend” og nyde lør- og søndag har man ikke et “almindeligt” arbejde i løbet af ugen. Mange freelancere holder sikkert weekend på akkurat sammen måde som vi andre. Det kan bare være, de gør det på andre tidspunkter. Måske ligger deres weekend tir- og onsdag? Eller søn- og mandag? Det afgørende er, hvordan man selv ser sin weekend, og ikke mindre weekend, hvornår!

Selvom vi tildels selv er herre over vores egen ‘weeekendfølelse’ og helt aldeles uden forbehold selv kan bestemme, hvornår vi vil holde fri, kan jeg heller ikke lade være med at føle, at samfundet har en stor påvirkning på denne følelse af weekend. For alt falder ligesom lidt i tempo når vi når fredag eftermiddag ik’? Og nogle instanser, der i løbet af ugen har været i minihi,  vågner op til dåd i weekenden. For igen at vende tilbage til normalen mandag.

Og selvom vi selvfølgelig selv vælger, hvornår du vil holde fri, så kan jeg ikke lade være med at føle, at det ofte er andre faktorer, end ens egen vilje, der afgører, hvornår det i grunden er weekend. For de fleste instanser, være det skole, virksomheder, butikker, så gælder der en fast rytmen. Nøje planlagt, og uden svinggerninger. Ens venner eller familie følger måske denne fastlagte rytme, og hvad er der ved, at holde fri når alle andre arbejder? Jovist nogle gange er det RET nice. Det kan dog også være lidt op ad bakke, hvis man gerne vil tilbringe tid sammen med ens kære, og de allesammen arbejder når man selv holder fri…

Men hvad ved jeg i grunden. Jeg har afholdt én weekend efter jeg er startet i arbejde! Jeg er en weekendnovice, en grønskolling, en lilleput når det drejer sig voksenlivet, arbejde og weekender. For nu vil jeg dog glæde mig over denne, min første, weekend som arbejdende.

I går gik dagen bl.a. med en tur på Kerteminde Nordstrand. Efterfølgende blev grillen sat i sving, og vi havde en skøn aften i gården herhjemme.

I dag vågnede både Casper og jeg op til dåd. Dvs. en omgang træning. Efterfølgende gik vi den korte tur vi har ned til Odense havn. Her var arrangeret et ægte amerikansk event i form af NBA3X Odense. Det er en 3-mod-3 basketball turnering, arrangeret af Odense Kommune. Jeg var af Odense & Co. sammen med Odense kommune inviteret til de fornemme områder i VIP-området i dag.

13405493_10153655969400920_1971870132_o

Det er sgu ikke noget jeg har prøvet før, og jeg fatter ikke, at min lille blog efterhånden har nået en størrelse, hvor jeg er en very important person. I hvert fald for en lille stund. Og imens det står på klapper jeg i mine svedindsmurte hænder. Jeg er altså SÅ glad og taknemmelig for alle de oplevelser og muligheder bloggen giver mig. Og ikke mindst tit til folk omkring mig. For jeg måtte nemlig tage en ledsager med i dag, og det blev, som skrevet, Casper jeg tog i hånden.

Så udover at være bare lidt starstruck over den amerikanske ambassadør Rufus Gifford delte VIP-området med os, brugte vi eftermiddagen på at kigge på virkelig høje og bredskuldret mænd og deres balls. Hah! Jeg kunne ikke lade være. Jeg mener; den lå sgu da lige til højrebenet hva’?!

Besides umme jokes om mænds balls, så fik vi faktisk også set noget basketball. I mange forskellige udgaver endda. Jeg var ret benovet over især holdene, hvor spillerne er kørestolsbrugere og derfor må bruge deres arme til både at drible bolden, men også til at komme frem på banen. Det synes jeg sgu er flot, man kan. Hvis du vil se lidt mere til, hvordan havnen var forvandlet i dag til en ægte NBA-court kan du se en video jeg optog på Instagram, eller taste mit brugernavn ‘jhardis‘ ind på din snapchat. Der ligger mange videoer og billeder fra dagen i dag.

Det var et ret gennemført event, hvor der hele tiden var liv på banerne. Der var flere flere baner, og der var til enhver tid bevægelse på dem i form af utallige spillere i alle aldre og på alle niveauer. Jeg har altid synes, basketball var en ret sej sport. Omend jeg ikke fatter radise af, hvad der foregår på banen, hah! Der er SÅ mange regler. Jeg er for længst stået af når det drejer sig om at følge ‘rigtigt’ med på banen. Men så nyder jeg i stedet stemningen.

Sidste sommer gik Casper og jeg nogle aftener ned på banerne netop på havnen. Med os havde vi en basketball, og så gik den fri leg ellers. Det er en befriende måde at bevæge sig krop på, og hylende morsomt også! Jeg kan derfor på det varmeste anbefale at finde en bold og bevæge sig ned på banerne her i sommerhalvåret. Der er altid gang i den på basketballbanerne på havnen, og det syder af ophedet, men god stemning.

Sikke et indlæg det nu blev til! Både weekendtanker, weekendaktiviteter og en masse om basketball! For lige at slå en fin krølle på dette indlæg, så har jeg haft en rigtig dejlig første weekend som arbejdende. Dem håber jeg, der kommer mange flere af!

Må I have en afslappende søndag aften, hvor koldskålen rammer de syngende noter på tungen og kammerjunkerne knaser med afstemt sprødme, hvor alt vasketøjet er tørt og lagt på plads og hvor madpakkerne er en leg at smøre!

ODENSEGUIDE // HER SKAL DU TILBRINGE DINE SOMMERDAGE – KERTEMINDE NORDSTRAND –

jeanette hardis lets blog some shit odense blogger{ Bikinien er fra H&M og solbrillerne fra Forest and Bob – attituden er min egen… }

Siv, der slikker mine ben imens sandet prøver at finde plads indenfor mine sandaler. Nu er fodtøjet ikke længere praktisk, for sandet bliver blødere, og jeg hopper ud af sandalerne. Straks derefter graver mine tæer sig dybt ned i sandet, for hvert skridt jeg bevæger mig mod vandet. 

Vandet, der med sin glitrende overflade ligner en paliettop, lokker med både kølige strøg og sagte brusen. Tæppet bliver foldet ud. Rystet. Placeret få meter fra vandet. Der, nu jeg er tættere på, har samme farve som iskrystaller. Og er ligeså indbydende. Byen er lagt bag mig, og vandet ligger lige fremme… 


Jeg ER klar over, at Kerteminde Nordstrand ligger lidt udenfor Odenses bygrænser. Faktisk ca. 10 km. And I would know. Casper og jeg cyklede nemlig til Nordstranden i dag. Du læste rigtigt. Vi cyklede. Og selvom Kerteminde måske ikke helt geografisk lader sig placere i Odense, og dermed i en Odenseguide, så kommer stranden sgu alligevel med her. Simpelthen fordi jeg ikke kan lade være. Og come on, SÅ langt væk er Kerteminde ikke.

Fra vores bopæl i Skibhuskvarteret er der ca. 20 km hver vej. Så der har været gang i benserne  i dag. Men det var hele turen værd!

Vi har tidligere været på Nordstranden i Kerteminde, og det med god grund. Den strand er SÅ fin. Vandet er ligeså klart som alle de jordbær, der bliver solgt langs vejen til stranden, er søde i øjeblikket.

Et øjeblik i dag tog min hjerne fejl, og placerede min mentale tilstand tilbage til vores ferie i Tyrkiet sidste (og forrige) år. At temperaturen i luften var på de svimlede 26 grader gjorde bestemt ikke denne illusion mindre troværdig.

13383899_10153654240275920_89277709_o

Vi tog afsted i formiddags med et par lækre wraps med kyllingefyld og masser grønt. Dem spiste vi langs vandkanten, imens bølgerne sagte brusede ind, og efterlod en stemning i sindet, der var et mindfulness kursus værd! Ahh…

Således lod vi hos henslænge uden tanke på klokkeslæt eller solcreme. For selvom vi havde masser solcreme med, så var vi sgu ikke så gode til at få den anvendt. Og solcreme i flasken, og ikke på huden, er altså ikke meget bevendt. Sålunde endte vi begge med røde plamager diverse placeringer på kroppen. Jeg kan meddele, at man skal huske rent faktisk at påføre sig solcreme såfremt man ønsker en virkning deraf. Lidt op ad bakke, hah.

13334812_10153654240210920_2007081890_o

Men solen var fantastisk, og ligeledes var Nordstranden på Kerteminde. Både vand og sand er lækkert. Du skal også langt ud før vandet bliver rigtig dybt, der er næsten ingen sten i vandkanten, og thank god, ingen vandmænd. Jeg hader de små, slimede sataner for et godt ord. Ydr!

Derudover ligger der toiletter og flere kiosker langs stranden. Du kan finde mere info om selve Nordstranden lige her.

For nu vil jeg blot give et godt ‘strandtip’ videre. Selvom mange af jer helt sikkert allerede har været på Nordstranden?

TUESDAY TALK // JACQUELINE ANN SOFIE

JACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Tirsdag betyder TUESDAY TALK på domænet. Det er en føljeton jeg blive mere og mere begejstret for. Jeg elsker at belyse alle de dygtige bloggere Odense kan være stolte af. Derudover synes jeg det er bomben at dele kærlighed til andre i denne onlineverden. Der er sgu ikke noget bedre at at kaste omkring sig med link love. ‘Sprinkle that shit everywhere!’

I dag er det søde Jacqueline Ann Sofie, der er under luppen. Hun blogger under samme navn og er, ifølge min definition, en ret sej modeblogger. Hun har en virkelig cool og sej stil, og hendes outfits er altid meget inspirerende.

Læs videre og lær meget andet om hende!

FIRST: THE BASICS

NAVN: JAQCUELINE ANN SOFIE ØSTERGAARD
ALDER: 21 ÅR
BLOG: JACQUELINE ANN SOFIE
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg mødte min kæreste. På tre år har vi fået opbygget noget helt fantastisk. Til sommer skal vi flytte til København sammen og starte et helt nyt kapital i vores liv.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil gerne være glad og lykkelig. Rent arbejdsmæssigt, ville jeg ønske jeg havde et svar for jeg har ærlig talt ingen anelse 😉 Om et år er færdig med min bachelor i International Business og dernæst følger kanditaten. Hvad jeg så egentligt helt præcist ender op med, er et stort fedt spørgsmålstegn 😉

Hvad er dit største talent?
Mit største talent må være, at jeg er i mødekommende og god til at hjælpe andre mennesker. Eller, sådan ser jeg det i hvert fald selv. Jeg elsker, at møde nye mennesker og jeg elsker, at være behjælpelig der hvor jeg kan. Jeg er en ret åben person og generthed har aldrig eksisteret i min verden. Det kan der dog både være fordele og ulemper ved 😉 Hehe.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
At jeg er glad for at gå læse og gå i skole. Jeg er vidst det man kalder en arbejdshest og jeg er ikke ret god til at sidde stille og koncentrere mig på universitetet, når der sker en masse andre spændende ting. Men jeg gør det, fordi jeg skal bevise overfor mig selv at jeg KAN og fordi at jeg vil sikre mig en god fremtid. Og så tænker jeg tit på, at vi skal huske på hvor privilegerede vi er i Danmark, at vi kan få lov til at tage en uddannelse helt kvit og frit, hvor nogle unge i andre lande slet ikke har muligheden for det.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene og være bedre til at leve i nuet og at jeg skulle være bedre til, at sætte mig selv først før andre. At man altid skal træffe situationer man har det bedst med inderst inde, selvom de måske ikke virker bedst lige i situationen.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er meget forskelligt. Jeg blogger meget om mode, så derfor er det en del outfit billeder. Ellers er jeg glad for, at tage billeder af blomster, mad og kaffe 😉

INSTAGRAMJACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense, må være området i og omkring H. C. Andersens hus-kvarteret. Der er alt hvad Odense har, at byde på på et meget småt areal. Der er Lotzes have, åstien, gode cafeer og restauranter (særligt elsker jeg selv Café Themsen og Fristelser), grønttorvet hver onsdag og lørdag. Og så er det super hyggeligt.

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lide egoistiske mennesker, som til dels kan være arrogante og som til dels mener de har nok i dem selv. Det er et totalt no-go!

Din største guilty pleasure?
Uden tvivl blandselv slik. Jeg er endda så heldig, at være på ’fornavn’ med den lokale slikbiks. Og om sommeren må nok indrømme, at jeg har en enorm svaghed for alt hvad der hedder is. Hvad enten det er en go gammeldags guf-is eller italiens sorbet fra Il Gusto. Mmmmhh.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Når jeg har weekend bruger jeg oftest tiden på, at lave hyggelige ting med mine veninder og familie, som jeg ikke har så meget tid til i hverdagen. Derudover træner jeg, går på cafe osv. Jeg laver faktisk lige præcis det jeg har lyst til. I november sidste år fik jeg mit første rigtige ’voksen’ job i København, hvor jeg arbejder to hverdage om ugen hvilket vil sige FRIII hver weekend og det er helt fantastisk!!!

Tak fordi jeg måtte være med 🙂

Tak til Jacqueline for at ville svare på disse spørgsmål og gøre det muligt for mig at skabe denne føljeton! I kan finde hendes blog lige her, og følge hende på Instagram lige her.

Hvis du vil lære flere bloggere fra Odense at kende, kan du finde resten af føljetonen lige her.

TUESDAY TALK // NICOLINE PRAUS

NICOLINE PRAUS TUESDAY TALK LETS BLOG SOME SHIT ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS

Ugens tilføjelse til føljetonen, Tuesday Talks, indeholder et interview med bloggeren Nicoline. Hun blogger på hendes blog Nicolinepraus.blogspot.dk, og her deler hun livet som det ser ud igennem en 19årig, studerendes øjne. Nicoline er en rigtig sød pige, og hendes indlæg er altid meget positive! Kender du hende ikke, kan du lære hende at kende i dag. Hvis du allerede følger med hos Nicoline, vil du formentlig lære noget nyt om hende i følgende interview.

FIRST: THE BASICS

NAVN: NICOLINE PRAUS ESPERSEN 
ALDER: 19 ÅR
BLOG: NICOLINEPRAUS.BLOGSPOT.DK
BY: ODENSE 

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg startede på gymnasiet. Jeg har ikke haft de bedste oplevelser i folkeskolen, da jeg er blevet mobbet en del og udsat for nogle virkelig hårde ting, så gymnasiet var helt klart mit vendepunkt, da jeg pludselig fik en masse veninder og følte mig værdsat. Ellers er det også efter jeg tabte mig 40 kg, da det virkelig har ændret mit liv, og givet mig en masse selvtillid igen.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Mit største ønske er at blive journalist, og jeg har også søgt ind på SDU her i Odense på journalistisk studiet i år, som jeg håber at komme ind på. Dog har jeg også søgt ind på sygeplejerske studiet i Odense, da jeg også altid har drømt om at blive sygeplejerske. Det skyldes min mor som har arbejdet på OUH i mange år.

Hvad er dit største talent?
Uha nu hader jeg at prale, men jeg har altid elsket at synge og også fået meget ros for det og optrådt i mine yngre år, så det er nok det ellers at tage billeder, det elsker jeg virkelig også!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Uha den er svær, fordi jeg synes jeg tit siger en masse ting, som jeg bagefter aldrig troede jeg sige, men… Generelt slemme bandeord eller seksuelle ord, er bare noget der aldrig kommer ud af min mund, og hvis de gør så er det virkelig ikke meningen, det kan jeg sige 😉

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sige til mig selv, at jeg skal tro mere på mig selv, fordi jeg er god nok og jeg nok skal klare tingene og ikke bekymrer mig så meget.. Jeg er desværre en af de personer som kan bekymre sig over de mindste ting.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tror det enten er selfies, mit outfit eller mad! Jeg elsker at lave mad og tage billeder af det efter, dog ender min familie også ofte på mine billeder, da de betyder meget for mig 🙂

NICOLINE BILLEDE I TEKST{ Du kan finde flere billeder fra Nicoline lige her på hendes Instagramprofil }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg har en del efterhånden, da jeg virkelig har forelsket mig i Odense. Skovsøen er seriøst verdens smukkeste sted, og i og med jeg bor lige ved siden af, går jeg tit ture der og der er virkelig smukt her om foråret og sommeren. Mit yndlingssted at spise er Olivia, som sælger en masse lækre sunde ting, og det er virkelig lækkert, dog er Cafe Kræz restaurant altså også virkelig godt, deres brunch er fantastisk! Mit yndlings træningsted er Fitness World ude på Odensevej eller på Grønløkke vej… Jeg har mange i nu, men jeg elsker virkelig også Odense!

Jeg kan ikke lide….
Folk som lyver, folk som mobber eller elsker at se et andet menneske lide, lange køer, folk som ikke rydder op efter sig eller svigter en..

Din største guilty pleasure?
Uha det er mørk chokolade eller chokolade generelt eller en lækker blendet smoothie!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg bruger den på at arbejde på bloggen, min skønne familie og venner og bare slappe af.. Weekenderne er altid der jeg lader op til den kommende uge, da jeg virkelig hurtigt kan blive træt og stresset.


Tusind tak til Nicoline for at ville være med i denne føljeton! Uden bloggere, ingen føljeton og jeg er så glad for alle de dygtige bloggere, der vil bruge deres tid på at være med til dette interview! Er du selv blogger fra Odense, og kunne tænke dig at være med, så skriv til mig.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

ODENSEGUIDE // DEN GRØNNE CAFE PÅ SKIBHUSVEJ

Det her indlæg hører til i føljetonen, hvor jeg giver anbefalinger til steder i Odense. Men inden jeg fortæller om den seneste perle i rækken af indlæg vil jeg sige; TAK TAK TAK! For alle jeres ’tillykke’er’ til mit indlæg i går. Det varmer simpelthen så meget, at I sidder derude og hepper med. Hold nu magle, hvor blev jeg glad! Jeg glæder mig til at dele mere af Kansas City herinde. For nu vil jeg dog dele en anbefaling til en ny café på Skibhusvej.

IMG_2285Skulle det være gået nogens næse forbi, så bor jeg nemlig i Skibhuskvarteret. Det gør jeg sammen med min kæreste Casper, og her har vi boet i snart to år.  Vi bor i et delehus, hvor vi lejer 1. salen på en stille og dejligt beliggende villavej. Her har vi kort til de fire (!) nærmeste supermarkeder, og havnen er også i en overskuelig gåafstand.

IMG_2289Jeg ELSKER kvarteret herude, og synes det er skønt når nye butikker og caféer vælger at bosætte sig her i den lille by i byen. Det er nemlig lidt, hvad Skibhuskvarteret kan beskrives som. Vi har både Fakta, Netto, Rema og Kvickly, et apotek, Matas, flere frisører og Mauritz ej at forglemme. Den burgercafé er altså uovertruffen.

IMG_2291I dag vil jeg dog komme med en anbefaling af en ny café i vores skønne kvarter. Den anden dag åbnede nemlig Den Grønne CaféSkibhusvej 91, og der måtte jeg og en veninde, der også er bosat herude, selvfølgelig forbi. Vi besluttede derfor at nyde vores frokost hos caféen i torsdags

IMG_2294 IMG_2296Caféen er HELT ny, hvilket de fine, hvide vægge tydeligt bærer præg af. Indretningen er på én og samme tid romantisk underspillet og ganske minimalistisk og inspireret af nordisk design. Der er levende lys på bordene, og møblerne er enkle og lyse. Lokalerne virker derfor indbydende og jeg kunne sagtens forestille mig at sidde og arbejde på caféen.

Caféen største attraktion må næsten være den store bland-selv-salat-bar, der også fylder meget i indretningen, uden dog at tage over. Her kan du vælge mellem forskellige pre-blandetsalater, og du kan blande næsten alt, hvad hjertet begærer af grønt og frugt. Dertil kan du få et blandet udvalg af kød. Bl.a. lækre kyllingesticks.

IMG_2300 IMG_2309

Min veninde, (der faktisk blogger lige her), valgte en omgang bland-selv-salat som hun var ganske tilfreds med. Fordelen ved denne konstalation er, at du selv bestemmer, hvad og hvor meget du vil spise. Prisen varierer selvfølgelig herefter.

13282336_10153625478895920_831656320_o{ Billedet ovenfor er fra min Instagram }

I torsdags valgte jeg en klassisk bloggerret i form af en avokadomad. Hertil var dog et Odenseansk twist i form af et spejlæg serveret på selve maden. Min rugbrødsmad var en lækker mundfuld, og udgjorde en fin frokost hvad angår størrelsen. Til maden fik jeg en Perrier, men udvalget af drikkevarer var tilfredsstillende stor, omend ikke uoverskuelig. Du kan få de klassiske sodavand, men derudover har caféen også økologiske vand af varierende karakter. En sådan kold, økologisk flaske vil jeg forestille mig gør sig godt en varm sommerdag på den udendørs terrasse, der findes bag ved caféen.

IMG_2331 IMG_2345 IMG_2346IMG_2343 IMG_2357

Udover salater, og frokostanretninger tilbyder caféen også morgenmad, og her findes både sunde og usunde retter. Caféen åbner kl. 9-20, så morgenkaffen kan passende nydes med en omgang skyr eller vafler en dag.

Det skal også bemærkes, at mange af deres råvarer er af den økologiske udgave. Alt i alt en rigtig fin café med et varierende og spændende udvalg af retter. Derudover tiltager det sunde alternativ mig rigtig meget i form af deres salater. Hvis du bor i Skibhuskvarteret, eller kommer forbi denne egn så vil jeg i hvert fald anbefale et visit på Den Grønne Café.

BLOGGEREVENTS I ODENSE

Jeg ved sgu ikke helt rigtigt, hvor interessant det her emne er for nogle af jer derude. Men måske I der nogle bloggere selv, der læser med?

Uanset hvad så har jeg altid selv syntes, det er rigtig spændende som læser at kunne følge lidt med “bag om scenen” så at sige i hele denne bloggerverden. Inden jeg startede min egen blog, var jeg (og er stadig) en habil bloglæser. Ofte følger man som læser nogle bloggere, der enten minder lidt om hinanden, eller som behandler fuldstændig forskellige emner. Fælles for alle disse er, at man som læser kun ser, hvad de vælger man skal se. Og jeg har altid været pisse nysgerrig omkring, hvad der foregår bag den anden skærm, hvorfra de gode indlæg kommer strømmende.

Derfor tænker jeg, at nogle af jer muligvis har det på samme måde, hvorfor jeg vil fortælle lidt i dette indlæg. Jeg vil mere specifikt snakke lidt om de bloggerevents jeg selv har været ophavsmand til her i Odense.

Jeg har nemlig haft fingrene i “bloggereventspanden” her i Odense et par gange. Jeg synes simpelthen, det er så spændende, og ikke mindst sjovt, at arrangere sådanne events. Mit lille hjerte brænder desuden for Odense og alle de skønne ting, byen har at byde på, så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk? At arrangere spændende bloggerevents samtidig med, der forhåbentlig bliver sat noget fokus på Odense.

Igennem min bachelor er jeg uddannet indenfor både skriftlig- og mundtlig kommunikation, og på min kandidat har jeg arbejdet meget med konceptualisering, branding og projektstyring. Jeg elsker alt, hvad der hører under disse begreber, og at arrangere og eksekvere bloggerevents er derfor noget jeg virkelig nyder!

Udover at kunne lide at bruge min tid på det, så har jeg også en fordel i og med, jeg selv blogger. Dvs. jeg ser begge sider af samme mønt, og kan derfor relatere til et event både som blogger og deltager, men bestemt også som arrangør og afholder.

Som deltager til et event ser man kun toppen af isbjerget. Forud for selve eventet ligger mange timers planlægning, sved og endda i yderste tilfælde næsten tårer! Det var der i hvert fald forud det seneste event jeg var med til at føre til live. En deltager oplever udelukkende det, der bliver præsenteret for dem, og ved ikke, hvilke evt. udfordringer, der har været undervejs i processen.

Oh and trust me! Der er udfordringer undervejs. Det vil jeg også komme ind på i dette indlæg.
Men først vil jeg berøre, hvorfor det her med bloggerevents er en skidegod ide her i Odense!

Hvis I sidder nogle derude lige nu og tænker: “Ja det godt du, hej du, men hvad pokker er det dér bloggerevents for en størrelse?!”, så frygt ej, for jeg vil forsøge mit ypperste at afmystificere dette begreb her.

Et bloggerevent kan indeholde flere forskellig aspekter og formål. I bund og grund tager et bloggerevent ofte udgangspunkt i en virksomheds nye produkt eller service, og dette skal på den ene og anden måde markedsføres. Dette kan gøres igennem bloggerevents, da bloggere ofte fungerer som katalysatorer for “nye ting” på markedet.

Bloggere fungerer altså på en måde som et nyhedsmedie, der er inviteres til et arrangement, hvor de kan dække en release af et evt. nyt produkt eller lignende. Bloggere bliver altså behandlet som en slags journalister i den forstand, at de er dem, der hører først om nye produkter på markedet og ofte fungerer som formidlere af dette.

Samtidig er det dog vigtigt, at de bloggere, der er med til eventet rent faktisk får noget ud af tiden de bruger. De skal tage tid ud af deres kalender og tage med til et event, de nogle gange ikke ved, om er relevante for dem. For mange bloggere er blogging desuden en hobby, og ikke deres arbejde. De får derfor ikke løn for at deltage til disse events.

Derfor er det vigtigt til bloggerevents, at det ikke kun handler om at vise et produkt frem eller fortælle om en service. Som afholder af et bloggerevents skal man gerne stile efter at skabe et hyggeligt, men også inspirerende rum, hvor der er plads til undren, spørgsmål og videre research fra bloggerens side omkring eventes omdrejningspunkt.

Rent praktisk er et bloggerevent derfor et arrangement, hvor et passende antal bloggere bliver inviteret, bruger nogle timer sammen og samtidig bliver rig på ny viden omkring et givent emne. Derfor er det ofte rigtig spændende som blogger at blive inviteret til disse events!

Som arrangør er der dog en DEL mere at tage hånd om! Jeg har (indtil videre) stået for to bloggerevents her i Odense.

ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGERS BLOGGEREVENT JEANETTE HARDIS KAFFERISTERIET{ Bloggerevent hos Kafferisteriet }

I efteråret teamede jeg op sammen med kaffebaren Kafferisteriet, hvor vi inviterede en god del af Odenses dygtige bloggere til en aften fyldt med god kaffe! Du kan læse mere om selve eventet her. Det var første gang jeg afholdte denne form for event, og jeg lærte derfor meget som jeg kunne anvende til det sidste event jeg afholdte i samarbejde med søde Mathilde og træningscentret OBBC. Du kan læse mere om selve eventet her.

ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER KAFFERISTERIET JEANETTE HARDIS BLOGGEREVENT { En masse søde bloggere til kaffe hos Kafferisteriet }

Op til dette event blev vores nerver dog virkelig sat på prøve! Vi havde mødtes flere gange op til for at planlægge arrangementet, finde sponsorer og invitere bloggere. Indtil ugen op til eventet var alt gået efter planen. Vi havde fået de, næsten obligatoriske, afbud efter vores sidste svardato, men det var ikke noget vi ikke havde forudset.

Hvad vi dog ikke havde forudset var, at det træningstøj vi havde fået venligt sponsoreret af Kari Traa, ikke var kommet da vi nåede to dage før selve eventet. Her var både Mathilde og jeg ved at skide grønne grise for at sige det ligeud. Vi stressede enormt meget over, at tøjet endnu ikke var kommet, og forestillede os virkelige pinlige scenarier, hvor vi måtte bede deltagere om alligevel selv at have træningstøj med. PINLIGT! Vi var virkelig på kanten af et sammenbrud, og der var ingen af de ellers søde og behjælpelige medarbejdere fra Kari Traa, der kunne se, hvor pokker den pakke med tøj var henne!

OBBC_blogevent-2637{Mathilde og jeg, der var arrangører af eventet i OBBC. Billede af Malene Nelting }

Gode råd er som bekendt dyre, og det blev de virkelig også i denne omgang. Det endte ganske simpelthen med, at Kari Traa sendte en ny pakke afsted fredag eftermiddag med ekspreslevering! Dvs. pakken skulle flyves til Danmark fra deres lager i freaking NORGE! Det kostede den nette sum af 8000 norske kroner! BAM! Vi var SÅ taknemmelige for, at de ville sende endnu en pakke, og endda til den leveringspris.

IMG_2221{ En masse søde bloggere i fint (og fucker dyrt!) træningstøj fra Kari Traa. Billede af Malene Nelting }

Til gengæld stod pigerne fandme skarpe i deres træningstøj samme weekend, og altså ikke med r*ven bar. Det havde sikkert ellers været kønt hah!

Som I derfor nok kan regne ud, så ligger der ofte en del mere bag disse bloggerevents end man lige ser ved første syn.

Men hvorfor synes jeg så, det er fedt med bloggerevents i Odense? Joow, det synes jeg fordi det er med til at sætte Odense lidt mere på landekortet. Danmark er generelt lidt bagefter, hvad angår bloggere og hvad blogge betyder. Men stadig er København og Aarhus lidt foran Odense, hvad dette angår, og det dur sgu ikke i min optik. Odense er ved at forvandle sig til en ægte og skøn storby, med den hyggelige stemning fra de gamle brosten stadig holder ved.

Denne forvandling skal selvfølgelig også ske på bloggerfronten, og der kan disse bloggerevents være med til at sætte Odense på dagsordenen. Ofte er disse events også til stor gavn for jer læsere. Tit bliver der skabt giveaways, eller konkurrencer som det jo reelt er, på diverse blogge på baggrund af disse events. Derudover får I som læsere nys om det nyeste nye som nogle af de første, og det er sgu bare en meget rar følelse som blogger at kunne fortælle om nye produkter eller services. Især fordi man som blogger selv bestemmer om man vil dele disse ting. Der er altså ingen tvang, hvor bloggeren SKAL dele deres oplevelse til disse events. Det er selvfølgelig meget fedt som blogger at kunne deltage til disse events, og derfor vil jeg ofte gerne dele sin oplevelse – god eller dårlig.

Men hvordan oplever I som læsere bloggerevents? Er I fuldstændig ligeglade? Tænker I over, at I også tit er nogle af de første, der får nys om nye ting? Jeg synes det er SÅ spændende, og vil meget gerne høre jeres mening også. 

Måske er du selv blogger, og sidder inde med nogle tanker omkring emnet? Del endelig!