OUTFIT // KIRSEBÆRTRÆERNE I ODENSE

kirsebærtræer

Jeps. De er skam også i Odense. De fine japanske kirsebærtræer. De findes, så vidt jeg har spurgt mig rundt og fundet frem til, på to forskelliger gader i Odense. Ny Kongevej og J. L. Heibergsvejs. Men de var godt nok svære at lokalisere. Man skulle tro, at de havde hemmelig adresse. Kun ved et rent tilfælde fandt jeg ud af, hvor i Odense de smukke træer findes. Jeg er nemlig så  heldig, at min specialemakker bor i nærheden af J.L. Heibergsvej. I min desperation på selv at se et sådan fint træ, spurgte jeg hende om hun kendte til nogle gader eller stræder, hvor træerne huserede. Odense måtte da også være med på det lyserøde beat!  Og sandelig om byen ikke er det!
Så jeg fik min søde makker lokket til at skyde nogle billeder under de fine træer. Jeg vil også være med på de fine lyserøde noder. Og det er faktisk lidt nemmere her i Odense.  Her er hverken kirkegårde eller tusind andre mennesker i billedet. Der var den lejlighedsvise bil, der kom forbi og de to vinduespudsere, der lurede lidt som vi kom gående ned ad vejen og poserede. De har nok tænkt deres. Men et rend af mennesker var der altså ikke. De Odenseanske kirsebærtræer skuler måske nok misundeligt til de københavnske, der uden tvivl har haft deres del i kendislagkagen. 15 minutes of fame må det være. For lige så hurtigt som de blev eksponeret på instagram og blogge, ligeså hurtigt blev de glemt igen. Stakkels små træer. Nu gør jeg hvert fald mit for, at de odenseanske japanske kirsebærtræer får deres berømmelse!

Indtil videre tror jeg dog, at der er ganske fredeligt på vejen. Jeg kan klart anbefale, hvis du ikke allerede har været forbi, at du sætter det lange ben foran og når at gå en tur under de smukke træer inden de afblomstrer og lader et helt år gå før de igen viser deres organiske, lyserøde kunst. Billederne er fra i dag, så du burde kunne nå det en af de næste par dage.

Vejret i Odense i dag er helt skørt. Det opfører sig som en pms-ramt kvinde, der ikke har fået sin humørsvinge-dulmende medicin i form af Ben & Jerry’s og de der chocolate chip cookies i den blå indpakning fra Netto. Eller det er måske bare mig…
Anyhoodles så nåede vi netop at tage disse billeder inden et regnskyl kom forbi Odense lige før. Om der rent faktisk kommer de regnskyl som DMI så troligt har lovet aner ingen. Det har en PMS-ramt kvinde og DMI til fælles. Man kan aldrig vide om de ændrer udsigten i sidste øjeblik. kirsebærtræer 2Jeg tænkte, at de smukke og sprudlende blomster ville være den perfekte baggrund til et par sko, som jeg erhvervede mig i Tyrkiet. Nemlig de fine, blå og lyserøde ruskindssko. Jeg ved, at de formentlig deler vandene. Men jeg kunne slet ikke stå for dem! Og de var  billige. Ca. 200 danske kroner for et par unikke ruskindssko. Det skal man være tosset for at lade gå forbi! Og selvom nogle nok vil mene, at det er jeg. Tosset altså. Så hoppede jeg med det vuns i dem. Hvad synes du? Er du lige så utosset som mig, og elsker dem?

Ud over at glo mig blind på lyserøde blomster har jeg i dag læst lidt sammen med min specialemakker, og i aften skal jeg mødes med en gruppe dejlige veninder til kaffe. Så nu vil jeg pakke min computer sammen, spise noget mad og komme ud ad døren til en dejlig omgang tirsdagshygge. Ha en rigtig god regnvejrs tirsdag aften 🙂

FINDERS KEEPERS I ODENSE

Kender du Finders Keepers? Hvis ja – pisse fedt! Kommer du forbi i weekenden i Odense?
Hvis nej – så kom forbi i weekenden i Odense og find ud af det!


Skærmbillede 2015-05-04 kl. 20.56.30


Du kan komme og sige hej til mig, for jeg skal nemlig arbejde som frivillig hele weekenden.

Til dem, der gerne vil have en lidt mere valid grund for at bruge deres weekend i DOK5000 end fordi jeg siger det, så kommer her en masse!

Finders Keepers kan beskrives som den minimalistiske, skandinaviske og moderne udgave af østens farverige souk. En bazar, eller marked om du vil, fyldt med alskens godter og sager! Ting som, når du går forbi, du slet ikke kan lade være med at skulle se og røre ved. Alt det nye, glitrende drager med dets fine og skarpe kanter. En edgyness som kun nordens kunstnere formår at udtrykke og skabe.

Forskellene mellem souk’en og Finders Keepers er selvfølgelig slående. Men samtidig er ligheden absolut. På dette, Danmarks svar på østens mystiske bazar, finder du ingen frække handlere, der lokker dig ind i deres butik med lovning om ægte guld og safran. Ej heller vil du opleve en prutten om priserne, og du er helt fri for sveddråberne ned ad ryggen fordi varme, røg, lugte og trængsel trænger sig på.

Du vil i stedet opleve en organiseret markedsplads. Et sted, hvor upcoming danske designere og deres udtrykte håndværk kan få plads og råderum. Plads til at udfolde deres kreative luner, plads til diversitet, mangfoldighed og homogenitet på én og samme tid.

På markedet vil du finde alt lige fra møbler, tekstiler, keramik, smykker og meget mere! Det er en enestående mulighed for at støtte nye danske designnavne, og samtidig være trendsetter med deres unikke håndværk.

Jeg er SÅ glad for, at Finders Keepers endelig er kommet til Odense. Jeg har ventet på, at de øjnede mulighederne i denne store by, der er under rivende og langsommelig udvikling til at blive den storby Odense har potentiale til at blive.

Derfor meldte jeg mig straks som frivillig for jeg måtte være med hands on. Være med i den brusende flod fyldt med innovation, initiativ, nyskabelse og positivitet, der er i gang med at buldre igennem Odense, og forbåbentlig efterlade byen med rum til nye tiltag, plads til summende aktivitet og flytte grænserne, så Odenses relativt snæversynethed vil foretage til fordel åbenhed og tolerance overfor det ukendte og anderledes.

Kom derfor i weekenden og støt ikke kun designerne, deres håndværk og ildsjællene bag markedet. Men kom fordi du også støtter op om et nyt Odense, der også vil være med i legen.

DATO // 9.-10. MAJ
STED // DOK5000, HAVNEGADE 20, 5000 ODENSE C.
TID // 11-17 LØRDAG & SØNDAG

ENTRÉ //
DAGSBILLET // 50 KR.
WEEKENDBILLET // 70 KR
BØRN UNDER 12 ÅR // GRATIS


Indlægget er IKKE sponsoreret, og er skrevet ud fra subjektive holdninger. 

 

DUNKIN’ DONUTS I ODENSE

Jeg er en værre sukkergris vil nogle (Casper) nok påstå. Og selvom jeg generelt forsøger at tage de sunde valg, og gøre de usunde ting med måde, så klappede jeg i mine små transfedtsyreindsmurte fingre da jeg for nogle uger tilbage så, at virksomheden med min yndlingsfarvekombination (orange og lyserød – det går man aldrig galt i byen med), åbner en filial i Odense! Skærmbillede 2015-04-28 kl. 15.13.57Ord kan ikke beskrive, hvilken glædesfølelse mit kulhydrat- og glasurhungrende korpus følte, da jeg læste denne nyhed. Da jeg i dag så, at de har valgt at lægge butikken på banegården måtte jeg derfor straks dele nyheden, da jeg umuligt kan være den eneste, der er gået i den USA’ske fælde med Donuts al’a Homer? Jeg stiftede første gang bekendtskab med de fedtede runde kager da jeg i 2008 (også første gang) tilbragte en uge i New York (staten, ikke byen), og mit rejsebekendtskab, der mange en gang havde været i USA, introducerede mig for konceptet via en Dunkin’ Donuts drive through. Findes der forresten andet i USA end drive througs? Vi benyttede bl.a. et drive through apotek. SÅ gider man virkelig ikke ud af bilen.

On that note vil jeg nu bikse mine pakkenelliker sammen, og smutte afsted til dagens 2. træningspas. De donuts sætter sig sikkert lige så hurtigt på det andet sideflæsk, som fluer på en nylagt lort en varm sommerdag.

BOMBSHELL OUTFIT & TIP OM CIKELSMED I ODENSE

IMG_9106Hæhæ synes selv, at den overskrift var ret opfindsom – mine oplevelser i går taget i betragning. Jeg sad nemlig på et af de mange toge, der blev standset midt ud på Lars Tyndskids mark fordi der var en eller anden idiot, der havde indgivet en bombetrussel imod Odenses Banegård. Hvorfor? Hvorfor?

Der er flere ting jeg undrer mig over ved en sådan situation. Bl.a. hvorfor man vælger at indgive en trussel/advarsel forud en bombe. Jeg mener.. Luften går lidt af ballonen så ikk? Hvis man bomber en tom banegård. Og så er der hele problematikken med dét at ville bombe noget/nogle, der ikke ligefrem er det venligste i verden at gøre imod andre.

Jeg er hvert fald ret sikker på, at man når længere med et smil og en lidt bedre attitude imod andre mennesker, end med trusler om at ville bombe dem. Selvom ham her selvfølgelig gør det ret godt med trussels-attituden!  IMG_9088Vi, (min specialemakker og jeg), var dog ikke fanget så lang tid i toget, og allerede efter 45 minutter begyndte vi at snegle os fremad igen. Det er ingen tid sammenlignet med da jeg sad fanget i toget under en af stormene forrige vinter. I seks stive timer! Så er det lidt op ad bakke at være pendler.

Men ud kom vi i går, og jeg nåede ned at aflevere min punkterede cykel hos min yndlings cikelsmed nede i byen. Det er by far den bedste cykelsmed i Odense. Og jeg har været omkring. Jeg er har været en slut hvad angår cykelsmede. For de tager fandme en i røven med de priser de fører sig, og manglende service. Men ikke Cikelsmeden! Både pris og service er tip top og en anbefaling hermed givet videre til mine Odenseanske læsere med punkterede cykler. Måske et ret lille segment, men hvis bare én kan få glæde af den søde cikelmand i biksen er min lykke gjort!

På vejen hjem fra cykelaflevering gik jeg forbi Normal og med hjem måtte en gammel kending – Hubba Bubba tyggegummiet. Der smager af slik i et minut og af cykelslange de resterende fire minutter man gider tygge det. Og så god var jeg ikke engang til at lave bobler!
IMG_9094 IMG_9097IMG_9135Og så det vel nok første billede her på bloggen af mine to basser. De måtte med mest fordi den lille, Mercedes, bar samme black and white outfit som mig. Eller måske omvendt. Her er de hvert fald; Mercedes (tv) og Temptation (th).

Nu vil jeg nyde resten af min dag med lidt oprydning og træning senere på aftenen. Jeg har suget alt den sol jeg kan til mig her på vores lille altan, inden solen forsvinder over på den anden side af huset. Hav en rigtig god midvejsugedag. Snart weekend!

OUTFIT// BIRTHDAY GIRL OG LÆDERJAKKE!

I går brugte jeg som skrevet hele dagen på at fejre, ja mig selv. Og jeg havde en rigtig hyggelig dag. Og den blev endda lidt det bedre fordi jeg havde fået nogle af de bedste fødselsdagsgaver nogensinde. Deriblandt den fineste, blødeste og mest perfekte læderjakke! Min allerførste ægte læderjakke faktisk. Jeg ser det som starten på en samling. Den skulle selvfølgelig sportes hele dagen i går, og det blev den også. IMG_8431 IMG_8434 IMG_8439 IMG_8442Jeg havde sat min fine, nye jakke sammen med min fine kjole fra Acne. Jeg føler mig nemlig lidt som Rizzo fra Grease når jeg har læderjakke på – I ved sådan rå og “kom-ikke-her-du”. Så den skal lige nu sættes sammen med noget lidt mere feminint. Der bl.a. også tæller mine meget lyserøde adidas sneaks. I børnestørrelse. Det er win-win når jeg både kan spare penge OG få lækre sneaks fordi jeg har så små fødder.

Og prøv lige at se den fine og matchende graffiti i baggrunden! Casper og jeg har cyklet forbi den væg tusind gange, og nu stoppede vi altså op og forevigede både væggen og mig. Jeg synes faktisk, at det er ret fint. Altså graffiti. Når det er med farver på denne måde. Ikke når det mest opfindsomme graffitimaleren har kunne finde på er PIK. Så mistænker jeg mest, at ophavsmanden har været i fars garage, fundet en spraydåse og ikke har kunne modstå fristelsen for at føle sig lidt kriminel. Så har han stået der foran væggen helt nervøs med et hjerte, der har hamret derudad og perler af sved piblende frem på panden af bar skræk over en afsløring undervejs i akten. Men det her graffiti passede ret godt til mig og min læderjakke.

Dagen i dag har stået på træning, en laaang gåtur med basserne, (hvor vi tilfældigvis gik forbi Paradis is), lidt rengøring og tøjvask. Nu vil jeg nyde resten af dagen herhjemme, og sætte pris på, at jeg har fri!

BRANDTS KLÆDEFABRIK// DANISH FASHION NOW

I dag fylder jeg 26 år. 26 år. Det skulle jeg lige skrive to gange for selv at være helt sikker. Nu er jeg altså tættere på de 30 end de 20. Det er ifølge nogle ingen alder. Men for mig er de 26 år altså alligevel en alder. Nemlig min alder. Det er en lidt mærkelig størrelse det med at holde fødselsdag. Jeg havde fri i dag sammen med manden min, og vi har fejret mig hele dagen! Altså lige med undtagelse af to timer i formiddags. For kræene herhjemme har vist tegn på lopper. Lopper. Jeg kunne mærke det krible og krable over.det.hele. Selvom vi ingen har kunne se. Og de blev begge behandlet i går. Altså kræene herhjemme. Jeg giver naboens kat skylden. Forbandet dyr. Men ALT er blevet vasket herhjemme inkl. hunden selv her. Nu må det skide kløstillende bare godt virke!
Anyhoodles – det var faktisk slet ikke små hoppende, blogsugende dyr dette indlæg skulle handle om, men en udstilling vi så i dag. I dag var der nemlig første åbningsdag for udstillingen Danish Fashion Now på Brandts.  Udstillingen havde stor lanceringsfest i går, som så virkelig lækker ud. Hvert fald ud fra de forglemte champagneglas vi faldt over diverse steder. Det passede så perfekt, at vi på min fødselsdag kunne nyde udstillingen selv. Så det gjorde vi. IMG_8520IMG_8454 IMG_8495IMG_8457 IMG_8460 IMG_8461 IMG_8465 IMG_8468 IMG_8477 IMG_8481IMG_8489IMG_8511Jeg kan helt bestemt anbefale udstillingen. Vi fik et blik indenfor dansk mode når den er aller ypperst! Flere af H. K. H. Kronprinsessens kjoler var iblandt udstillingens elementer, og hold nu op! Det var royale kjoler for alle pengene. Derudover indeholdt udstillingen overvældende smukke showpieces fra Stine Goya, scenekostumer til Oh Land af  Anne Sofie Madsen, avantgarde udstilling af Henrik Vibskov blandt mange flere. Det var på alle måder en spektakulær udstilling. Det eneste minus ved hele udstillingen var, at man ikke måtte røre noget. Hvilket er helt forståeligt, men der går lidt af den taktile oplevelse af ballonen når man ikke må røre ved de smukke rober. Men igen, hvis man måtte det hang der nok ikke alle Stine Goyas pieces endnu.

Hvert fald en anbefaling herfra. Og bonus; er du studerende kan du slippe med kun 60 bobs! Bare husk dit studiekort. Udstillingen kører fra 27.3.-13.9. så der er rigelig tid til at besøge Brandts og se udstillingen. Jeg kunne godt finde på at tage afsted igen om nogle måneder.

PROTEIN DELI ODENSE – ANMELDELSE

Efter jeg nogenlunde er faldet til i Odense, begynder min nysgerrighed for nye spisesteder at indfinde sig. Jeg elsker mad. Jeg elsker når jeg ikke skal lave mad. At jeg så helst så at jeg kunne indtage diverse lækkerier hjemme i min sofa, mens der kører en romcom på tv’et, ja det er en anden sag.

IMAG0243I går sadlede Casper og jeg hvert fald op, og bragte os selv ind til “Caféen” Protein Deli i Odense. Et forholdsvis nyåbnet sted, der som navnet angiver sørger for, at du får dine proteiner. På menukortet findes diverse lækkerier som wraps, burger, sandwichs og salater. Derudover kan du få din post-workout proteinshake i forskellige udgaver, smoothies og juicer. Du kan både spise derinde, (jeg tror, at der er fire borde), og tage din mad med. Vi valgte at spise derinde i går.

Jeg vil i denne anmeldelse både fortælle lidt om mit første indtryk, servicen, prisen og det vigtigste; maden!

Første indtryk
“Hmm det ser da okay ud. Det minder lidt om sunset. Bare mindre. Er der kun to på arbejde? Hvor kan man se, hvad man kan bestille? Når vi sætter os bare.”

Da vi havde sat os, måtte vi pænt vente på at nogle andre kunder blev færdige med det ene menukort der var. Vi kunne også se på menuen, der var tapet fast på disken, men der stod endnu andre kunder og ventede på at kunne bestille.
Da vi kom til, bestilte jeg en PD Burger med en High C juice til, og Casper bestile en wrap med pulled turkey og en Muscle Maniac smoothie.

Service
Servicen. Hm ja. Der var to på arbejde da vi kom en fredag aften omkring kl. 18.30. Jeg formoder, at det er på et travlt tidspunkt for en restauration, der også leverer take-away. Servicen var ikke dårlig. Men mindeværdig vil jeg heller ikke kalde den. Mit studiejob er i et servicefag, så jeg ved hvad jeg snakker om. Jeg ved også, at på nogle tidspunkter kan det være svært at være super duper imødekommende. Med det sagt så fik vi vores mad serveret med et smil! Hvilket bringer os videre til næste punkt!

Maden
Min burger var med oksekød, ost, æggehvider, grove boller og en stærk ketchup. Og den var super lækker! Bollen var hverken for blød eller knasende, bøffen stegt til perfektion og den lidt spicy ketchup komplimenterede burgeren rigtig godt. For ekstra protein har burgeren scramble æggehvider i også, og det var jeg altså lidt usikker på, men det fungerede super fint. Ved siden af burgeren fik jeg desuden lidt ekstra salat. Min juice var også virkelig god, og det er altså et plus, at det hele bliver lavet fra bunden.
Kødet i Caspers wrap smagte virkelig godt! Den kunne godt have været større, men jeg tror at jeg fint ville være blevet mæt.
Jeg kan rigtig godt lide, at maden er frisklavet, og at der er så få forarbejdet fødevarer som muligt. Derudover er det altså virkelig et plus, at der på menukortet vises kalorier og makroernæringsstoffer for hver enkelt ret. Også deres drikkevarer. Hvis man holder lidt øje med sine kalorier, er Protein Deli’en derfor et genialt sted at spise!

IMAG0239IMAG0240Prisen 
Prisen var virkelig god! Jeg gav 69 kr for min burger, og jeg mener en lille juice koster 35 kr. Det synes jeg er rigtig fine priser, især kvaliteten taget i betragtning.

Alt i alt så vil jeg gerne anbefale et visit til Protein Deli. Det er et lækkert og meget sundere alternativ til almindelig cafémad og take-away. Desuden ligger det virkelig centralt (Vesterbro 42), og jeg forestiller mig, at det er rigtig lækkert når vejret bliver til det, at købe take-away derfra, og nyde i en af Odenses parker. (Eller på sofaen).

AT FLYTTE ALENE TIL EN NY BY – TANKER OG GODE RÅD

IMG_7909Jeg er tilflytter til Odense fra en mindre provinsby på Sjælland. Jeg har boet i Odense i tre og et halv år. I starten boede jeg udenfor Odense ca. 30 minutter væk fra centrum på cykel. Det var ikke fedt. Jeg følte mig meget omskåret fra både studiet, og et muligt netværk i Odense. Jeg følte at madpakken skulle pakkes, hver gang jeg skulle ind til byen. Som ikke var særlig tit, for turen var simpelthen for dum. Det var ikke en særlig rar tid, for jeg kendte ikke rigtig nogen i Odense. Mit studie fordrede til sociale aktiviteter, men jeg følte mig ikke som en del af det fællesskab. Måske fordi mit studie ikke rigtigt var mig. Jeg snakkede selvfølgelig med flere af mine studiekammerater, men på det tidspunkt ingen, der selv boede i Odense. Jeg var heldig at have mødt Casper, min kæreste, igennem studiet, som boede og var opvokset i Odense. Men udover det, så kendte jeg ingen i Odense. Efter et halv år flyttede jeg til en mindre, men mere centralt beliggende lejlighed og heldigvis! Selvom lejligheden var mindre, ikke havde et rigtigt køkken og heller ikke var billigere, så var jeg lykkelig for flytningen! Jeg var kommet tættere på byen, tættere på livet i Odense, og tættere på andre mennesker. Men reelle venskaber med Odenseanere; det lod sig vente på.

Samtidig flyttede en veninde også til Odense og jeg nød meget hendes selskab. Hun boede tæt på gågaden, og ofte mødtes vi til en kop 7/11 kaffe og en tur rundt i Mosen. Det var dejligt at have en person som jeg kendte tæt på, og jeg nød det endnu mere fordi vi begge boede i gåafstand til byen. Det betød ofte spontane, men kortere møder, hvor vi lige kunne få udvekslet de sidste dages nyheder og sladder, drikke den føromtalte kaffe, og 40 minutter senere være hjemme igen. Det nyder jeg generelt meget. De hurtige, men hyggelige kaffe-gåture. Så får jeg mit sociale-fix, men uden at blive mættet. Og uden at hele dagen er gået.

På den måde havde jeg det måske nemmere ved at flytte til en ny by end andre, da jeg ikke nødvendigvis skal sidde lårene af alle mine bekendtskaber. Jeg nyder mit eget selskab ret meget, omend det ikke fordrer til nogle synderlige kloge samtaler.

Da jeg langt om længe fik et studiejob i Odense, blev mit netværk automatisk udviddet. På min arbejdsplan er vi ret mange unge mennesker, og herigennem fandt jeg flere mennesker, som jeg den dag i dag omgås privat. Derudover hjælper det meget, at min arbejdsplads fordrer til sociale aktiviteter specielt igennem personaleforeningen, der ofte inviterer til spas og løjer. Isen brydes lidt nemmere første gang når man snakker over en kold fadøl eller 10 shots.

Min veninde flyttede igen fra Odense, og selvom jeg savne(r)de hende, så begyndte mit netværk at udvide sig stille og roligt. Jeg begyndte at træne i en klub, hvor jeg sidenhen selv er blevet instruktør. Her mødte jeg mennesker med samme interesse som mig, og det er altid godt for skabelsen af netværket.

Da jeg begyndte at læse min kandidat mødte jeg her fire fantatiske piger, der alle boede i Odense. Tilfældet var at vi alle fem rent faktisk godt kunne sammen! Så vi mødtes til drinks, byture, fejring af afsluttede eksaminer, kaffe og hygge. De to af dem har sidenhen valgt at flytte til KBH, men de er heldigvis stadig en del af mit netværk, og den ene er endda min speciale-makker! Jeg er så utrolig glad for alle fire pigers selskab.

Sidste år flyttede Casper og jeg sammen i en større lejlighed i et andet kvarter i Odense. Her elsker jeg at bo, og fordi lejligheden er større, (det er en fordobling fra før), så føler jeg mere for at have gæster og sammenkomster herhjemme.

Mit netværk er bestemt blevet bedre igennem de sidste tre år, og jeg har flere personer, hvor jeg vil tillade mig at beskrive vores forhold som tæt.

Det sværeste ved flytningen til Odense har været/er:
– At jeg savner min familie. De bor på Sjælland og selvom turen ikke varer lang tid, så koster den mange penge.
– At jeg vitterligt INGEN kendte i Odense, og jeg ikke fik opbygget et netværk igennem mit studie.
– At skubbe mig selv ud over min comfort zone, og selv opsøge mennesker, der kunne blive en del af mit netværk.
– At bo et sted det første halve år, hvor jeg virkelig ikke kunne føle mig hjemme og var tilpas.

Det bedste ved flytningen til Odense er:
–  At jeg mødte Casper. Han er min eneste ene, og uden ham var jeg nok ikke blevet boende i Odense.
– At jeg fik et arbejde, hvor jeg mødte skønne menenesker, der helt bestemt har udvidet mit netværk.
– At jeg fandt et studie, hvor jeg mødte flere ligesindede mennesker.
– At lære at stå på egne ben, og virkelig blive selvstændig. Min flytning til Odense var også første gang jeg flyttede hjemmefra og for mig selv. Det lærer man altså virkelig noget af!
– Mit netværk igennem min træning.
– Odense.

Mine bedste råd til dig, der er flyttet eller skal flytte til en fremmed by:

– Vær åben. Vær åben i din hverdag, hvad end du studerer eller arbejder. Man skal ikke skue hunden på hårene, og nogle gange er førstehåndsindtrykket ikke det man skal huske for evigt. Det kan godt ændre sig.
– Find et sted at bo, hvor du føler dig tilpas og hjemme. At have styr på sin base er næsten det vigtigste når du flytter til en fremmed by. Det er her DU kan lade op, være dig selv og slappe af.
– Sig ja tak til ALLE aftaler! Selvom du måske ikke liiige mener at Emil fra arbejdet/studiet er noget for dig, så giv ham en chance. Måske overrasker han positivt!
– Husk, at ét menneske kan have et stort netværk, og det kan være at én person åbner op for en masse andre venskaber.
– Vær generelt imødekommende og åben. Ingen gider være sammen med en brokke-gås eller “glasset-er-altid-halv-tomt”-typen. Gider du måske selv det? Tænk over, hvordan du fremstår overfor andre mennesker.
– Hvis du har en hobby, så find et sted hvor du kan dyrke den med ligesinde. Her er du sikker på at møde mennesker med samme interesse, og det giver det første solide grundlag for et fremtidigt venskab.
– Husk at pleje dine venskaber, der ikke er lige om hjørnet. Bare fordi du er flyttet, betyder det jo ikke, at du skal glemme alle de venner, der ikke er flyttet med.
– Hvis du ikke har et, så find et arbejde. Hvis du ikke har tid pga. studiet, eller bare ikke gider, så find tiden og lysten. Måske det bare skal være frivilligt et par timer om ugen? Pointen er, at du kommer uden for din bolig, hvor der er andre mennesker!
– Se flytningen som starten på et fantastisk nyt kapitel i dit liv. Du må ikke betragte det som noget, der sætter dit liv på pause. Du lever hvor du gør lige nu og her. Så gør det rigtigt.

Det var vist, hvad jeg havde at sige om min flytning til Odense. Jeg er blevet rigtig glad for Odense, og for mit liv her. Omend det var en stor omvæltning. Jeg ville ønske, at jeg havde fået nogle råd og læst nogle artikler omkring det at flytte til en fremmed by. Måske mit indlæg kan være en hjælp til andre.

GOODY GOOD STUFF//EVENT

Jeg var sammen med en masse søde piger og Odense-bloggere inviteret af Pernille bag bloggen Glutenfri Magi, til et event, hvor vi fik alt at vide om det nye slikmærke Goody Good Stuff.  Det er slik som for det første smager virkelig godt, og for det andet er det lavet fri for gelatine, gluten og laktose. Derudover bliver det produceret på fabrikker, hvor der absolut ingen nødder er til stede! Farverne og smagstofferne i slikket er desuden helt naturlige! Det er jo lige i min sundhedsånd.

Der er stadig sukker i slikket, men det synes jeg faktisk er helt okay. Jeg vil hellere spise en pose slik, hvor råvarerne er sunde og naturlige, end jeg vil spise det forfærdelige sukker-fri slik! Puha det har jeg virkelige dårlige oplevelser med. Jeg mente engang, at jeg skulle være sund under en tur i biografen. Jeg spiser normalt tre liter popcorn når jeg er i biografen, men nææ nej, jeg skulle dengang prøve det sukker-fri slik, som biografen havde i deres bland-selv udvalg. Jeg blander lidt forskelligt. Vingummier. Lakrids. Lidt skum. Det ligner jo helt almindelig sukker-holdigt slik. Hvem pokker kunne vide, at det var mave-kneb i fåreklæder?! Så sidder man der på sit biografsæde og ligner Gullom fordi man kryber sig så meget sammen af tarmsmerter. Jeg kan ikke engang huske, hvilken film jeg var inde at se. Kun at den godt måtte slutte meget hurtigt!

Anyhoodles, så har jeg lavet en lille billede-video fra den hyggelige aften! Det var mit første event som blogger, og jeg overlevede! Jeg håber, at der kommer mange flere i fremtiden, for hold nu op, hvor er det dejligt at snakke med lidt flere mennesker fra Odense. Jeg pønser lidt på en “sådan-overlever-du-at-flytte-til-fremmede-byer-hvor-du-ingen-kender” guide. Måske det kan være brugbart til andre derude.

AT MANGLE TØJ OG FØLE SIG BITTE LILLE OG BEÆRET

Ihh jeg har jo skrevet på denne blog on/off det sidste år. Mere ON det sidste halve år. Og jo mere jeg skriver, jo mere har jeg lyst til at skrive. Om aaalt muligt og umuligt! Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg gerne vil blive bedre til det. Practice makes perfect right? Så jeg øver og øver. Nu er det sådan, at jeg i kraft af bloggen, er blevet inviteret med til et blogevent af damen, der står bag denne gode blog om et glutenfrit liv. Jeg fattede virkelig ikke mine egne grønne øjne, da jeg med søvn i øjenkrogene læste mailen igennem med invitationen, en tidlig morgen, hvor jeg i mine beskidte gummistøvler og Michelin-man agtige jakke luftede hunde i haven. MIG, i mine plettede rosa joggingbukser havde fået en invitation til et event! På invitationen står der endda, at det er et blogevent! Arhjmen jeg skider jo grønne grise af lige dele præstationsangst og lige dele pludseligt opstået manglende sociale kompetencer. Min reaktion er at kalde på hundene i et stemmeleje, der tangerede til en drengekorsstemme på vej i overgang. Det lød ikke kønt. Casper blev vækket uden nogen hensyntagen til at kl. var møg om morgenen, og jeg tror faktisk slet ikke at han når at fatte noget som helst af den usammenhængende pladren jeg på én gang råber og danser ud. For tænk sig, at jeg, lille bitte jeg, havde fået en fin invitation til et blogevent.

Jeg ved om eventet, at det er en lancering af en ny slags gluten-, laktose- og gelantinefri slik. Og at Pernille bag bloggen Glutenfri Magi i samarbejde med firmaet Goody Good Stuff inviterer.  Og, at jeg føler mig meget meget lille haha! Og meget beæret!

Men det er nemt nok at plapre frit om løst og fast, prutter og glitter, når jeg sidder herhjemme i min nussede cardigan. Men ligefrem at skulle møde andre bloggere! Yikes! Jeg er sgu tæt på at planlægge en sygedag på tirsdag, hvor eventet bliver afholdt. Tror faktisk også, at det er om tirsdagen jeg vasker hår….

Ikke nok med det, men hvad pokker tager man på til et sådan event?! Hilfe! Jeg aner jo intet om blogevents! Udover alle de blogindlæg jeg selvfølgelig har slubret i mig omkring juice-events, beauty-events, sko-events, mad-events på alle de store blogge! Men jeg er gået i panik. Dyyyyb vejtrækning. Er det kutyme at tage billeder? Med sit store spejlrefleks, der ikke ligefrem skriger af “jeg-tager-da-lige-et-diskret-billede-til-bloggen-som-om-jeg-tog-et-snapchat-i-toget-på-min-mobil”. Skal man have hæle på? Sneakers? Kjole? Culottes? (Hahahha man skal ALDRIG have culottes på!). Det er i det mindste et event med slik! DET kan jeg da finde ud af. I hvert fald at spise det. Og det er vel det vigtigste! Så må vi se om jeg kan finde ud af at konversere med vingummier i munden….

SE MIG JEG KØBER TULIPANER OG ER TOTAL BLOGGER AGTIG

 

grontorvetI formiddags blev hundierne og jeg lokket med på torvet i Odense. Jeg har en veninde igennem mit studie, der bor bogstavelig talt fem minutters gågang væk! Hvis det er så meget. Så kan en aftale hurtigt komme i hus og vi travede derfor i solskin indtil byen! Hver onsdag lejner forskellige boder sig op i det gamle kvarter i Odense – lige ved H.C. Andersens hus. Der er både lidt brugskunst, frugt, grønt, fisk, ost og masser blomster. Og ÆG for satan, der var æg! Folk stod seriøst i kø for at købe æg! Det kunne jeg ikke lige overskue med to hunde i den ene hånd og en latte i den anden. Men jeg fik både friske appelsiner og ingefær til den dumme forkølelse, der vist enten er på retræte eller udvikler sig til noget mere voldsomt. Mit hoved er SÅ tungt, men i dag nægtede jeg at smide piller efter baktusserne, for har hørt noget om, at man vist bare udskyder sygdommen med alt den febernedsættelse. Bah nu må vi se – hvis jeg er rask i morgen holder det stik! Lige nu venter jeg på at mit hjemmebryggede ingefær te bliver færdigt. Det må også hjælpe lidt på det. Man har bare ikke tid midt i en eksamensperiode til at lægge sig syg! Ikke at man nogensinde gider have tid til at være syg, men you get my point!

Jeg skal sgu da ha’ noget mad! Jeg skal ha’ et bad! Jeg skal ha nogle tulipaner! Det skal jeg da ha’! (high five til dig, der forstår den reference!). Jeg fik badet hjemmefra, købte lidt mere mad på torvet, og så skulle vi selvfølgelig have tulipaner! Jeg tror at vi gik forbi tre forskellige blomstermænd, men den første var altså den bedste, og vi gik derfor tilbage til ham og fik hver 20 smukke tulipaner med hjem under armene. Og der midt bag torvet var denne fantastiske smukke væg (som var det eneste sted i fred med sol), hvor jeg fik lokket min medskyldige til at knipse nogen billeder. Det var hun god til, og her kommer det resultat! Grønttorvet OdenseoutfitJeg håber, at du har haft en god onsdag og nydt lidt af solens varme stråler i dag. Andre end mig, der sidder med så meget eksamen at I er ved at brække Jer over det? Jeg vil bare gerne snart have lidt fri!

Anbefaling//Nelle’s i Odense

I dag havde jeg en coffeedate (lyder det ikke bare fancy?)  med en kær veninde. Det er rigtig dejligt at føle, at jeg udvider mit netværk med gode og rare mennesker her i Odense. Jeg har snart boet i byen i tre år(!), og når man er helt ny i en by som Odense, så kan man godt føle sig lidt ensom. Jeg mødte min kæreste da vi startede på vores bachelor sammen, og han er selvføglelig en stor del af mit liv her i Odense (han er odenseaner), men ét menneske kan altså ikke gøre det op for et helt netværk eller vennekreds. Jeg startede en sport, hvor jeg derigennem mødte andre mennesker med fælles interesse, og har derfor et netværk igennem denne sport. Og selvom det er nogle fantastiske mennesker, så er de ikke på den måde en del af mit daglige liv. Ikke at ens nære venner eller veninder SKAL være en del af ens daglige gøren og laden for at de netop kan være nære, så er det nu en god bund for at opbygge nære venskaber. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg igennem mit studie har fået en lille gruppe af gode veninder, der alle kommer fra Odense. Med en af disse havde jeg i dag en aftale om at drikke kaffe på Nelle’s. Der findes både en Nelle’s ved Brandts samt på Overgade her i Odense. Vi besøgte Nelle’s på Overgade, da jeg ikke havde været der før. coffeeNellesDet var jeg rigtig glad for, at vi gjorde for hold nu op de har formået at bringe ligeså meget hygge, stemning og atmosfære ind i denne café som de har i deres café ved Brandts. Jeg bestilte en bolle med smør og en chokokaffe. Det var MUMS! Min veninde bestilte en kop te og desuden en lille skål med pinocchiokugler. Det var super hyggeligt, og jeg håber, at billederne fanger og udtrykker noget af den hyggelige stemning caféen emmede af. Selskabet gjorde selvfølgelig heller ikke besøget dårligt 😉

Jeg kan helt bestemt anbefale en tur på Nelle’s – både den ved Brandts og denne beliggende ved Overgade. Hermed en caféanbefaling givet videre til dig i Odense.

Kan du anbefale nogle gode steder jeg bare må besøge her i Odense? Selvom jeg har boet her i tre år betyder det bestemt ikke, at jeg har udforsket byen til bunds!