Jeg er tilflytter til Odense fra en mindre provinsby på Sjælland. Jeg har boet i Odense i tre og et halv år. I starten boede jeg udenfor Odense ca. 30 minutter væk fra centrum på cykel. Det var ikke fedt. Jeg følte mig meget omskåret fra både studiet, og et muligt netværk i Odense. Jeg følte at madpakken skulle pakkes, hver gang jeg skulle ind til byen. Som ikke var særlig tit, for turen var simpelthen for dum. Det var ikke en særlig rar tid, for jeg kendte ikke rigtig nogen i Odense. Mit studie fordrede til sociale aktiviteter, men jeg følte mig ikke som en del af det fællesskab. Måske fordi mit studie ikke rigtigt var mig. Jeg snakkede selvfølgelig med flere af mine studiekammerater, men på det tidspunkt ingen, der selv boede i Odense. Jeg var heldig at have mødt Casper, min kæreste, igennem studiet, som boede og var opvokset i Odense. Men udover det, så kendte jeg ingen i Odense. Efter et halv år flyttede jeg til en mindre, men mere centralt beliggende lejlighed og heldigvis! Selvom lejligheden var mindre, ikke havde et rigtigt køkken og heller ikke var billigere, så var jeg lykkelig for flytningen! Jeg var kommet tættere på byen, tættere på livet i Odense, og tættere på andre mennesker. Men reelle venskaber med Odenseanere; det lod sig vente på.

Samtidig flyttede en veninde også til Odense og jeg nød meget hendes selskab. Hun boede tæt på gågaden, og ofte mødtes vi til en kop 7/11 kaffe og en tur rundt i Mosen. Det var dejligt at have en person som jeg kendte tæt på, og jeg nød det endnu mere fordi vi begge boede i gåafstand til byen. Det betød ofte spontane, men kortere møder, hvor vi lige kunne få udvekslet de sidste dages nyheder og sladder, drikke den føromtalte kaffe, og 40 minutter senere være hjemme igen. Det nyder jeg generelt meget. De hurtige, men hyggelige kaffe-gåture. Så får jeg mit sociale-fix, men uden at blive mættet. Og uden at hele dagen er gået.

På den måde havde jeg det måske nemmere ved at flytte til en ny by end andre, da jeg ikke nødvendigvis skal sidde lårene af alle mine bekendtskaber. Jeg nyder mit eget selskab ret meget, omend det ikke fordrer til nogle synderlige kloge samtaler.

Da jeg langt om længe fik et studiejob i Odense, blev mit netværk automatisk udviddet. På min arbejdsplan er vi ret mange unge mennesker, og herigennem fandt jeg flere mennesker, som jeg den dag i dag omgås privat. Derudover hjælper det meget, at min arbejdsplads fordrer til sociale aktiviteter specielt igennem personaleforeningen, der ofte inviterer til spas og løjer. Isen brydes lidt nemmere første gang når man snakker over en kold fadøl eller 10 shots.

Min veninde flyttede igen fra Odense, og selvom jeg savne(r)de hende, så begyndte mit netværk at udvide sig stille og roligt. Jeg begyndte at træne i en klub, hvor jeg sidenhen selv er blevet instruktør. Her mødte jeg mennesker med samme interesse som mig, og det er altid godt for skabelsen af netværket.

Da jeg begyndte at læse min kandidat mødte jeg her fire fantatiske piger, der alle boede i Odense. Tilfældet var at vi alle fem rent faktisk godt kunne sammen! Så vi mødtes til drinks, byture, fejring af afsluttede eksaminer, kaffe og hygge. De to af dem har sidenhen valgt at flytte til KBH, men de er heldigvis stadig en del af mit netværk, og den ene er endda min speciale-makker! Jeg er så utrolig glad for alle fire pigers selskab.

Sidste år flyttede Casper og jeg sammen i en større lejlighed i et andet kvarter i Odense. Her elsker jeg at bo, og fordi lejligheden er større, (det er en fordobling fra før), så føler jeg mere for at have gæster og sammenkomster herhjemme.

Mit netværk er bestemt blevet bedre igennem de sidste tre år, og jeg har flere personer, hvor jeg vil tillade mig at beskrive vores forhold som tæt.

Det sværeste ved flytningen til Odense har været/er:
– At jeg savner min familie. De bor på Sjælland og selvom turen ikke varer lang tid, så koster den mange penge.
– At jeg vitterligt INGEN kendte i Odense, og jeg ikke fik opbygget et netværk igennem mit studie.
– At skubbe mig selv ud over min comfort zone, og selv opsøge mennesker, der kunne blive en del af mit netværk.
– At bo et sted det første halve år, hvor jeg virkelig ikke kunne føle mig hjemme og var tilpas.

Det bedste ved flytningen til Odense er:
–  At jeg mødte Casper. Han er min eneste ene, og uden ham var jeg nok ikke blevet boende i Odense.
– At jeg fik et arbejde, hvor jeg mødte skønne menenesker, der helt bestemt har udvidet mit netværk.
– At jeg fandt et studie, hvor jeg mødte flere ligesindede mennesker.
– At lære at stå på egne ben, og virkelig blive selvstændig. Min flytning til Odense var også første gang jeg flyttede hjemmefra og for mig selv. Det lærer man altså virkelig noget af!
– Mit netværk igennem min træning.
– Odense.

Mine bedste råd til dig, der er flyttet eller skal flytte til en fremmed by:

– Vær åben. Vær åben i din hverdag, hvad end du studerer eller arbejder. Man skal ikke skue hunden på hårene, og nogle gange er førstehåndsindtrykket ikke det man skal huske for evigt. Det kan godt ændre sig.
– Find et sted at bo, hvor du føler dig tilpas og hjemme. At have styr på sin base er næsten det vigtigste når du flytter til en fremmed by. Det er her DU kan lade op, være dig selv og slappe af.
– Sig ja tak til ALLE aftaler! Selvom du måske ikke liiige mener at Emil fra arbejdet/studiet er noget for dig, så giv ham en chance. Måske overrasker han positivt!
– Husk, at ét menneske kan have et stort netværk, og det kan være at én person åbner op for en masse andre venskaber.
– Vær generelt imødekommende og åben. Ingen gider være sammen med en brokke-gås eller “glasset-er-altid-halv-tomt”-typen. Gider du måske selv det? Tænk over, hvordan du fremstår overfor andre mennesker.
– Hvis du har en hobby, så find et sted hvor du kan dyrke den med ligesinde. Her er du sikker på at møde mennesker med samme interesse, og det giver det første solide grundlag for et fremtidigt venskab.
– Husk at pleje dine venskaber, der ikke er lige om hjørnet. Bare fordi du er flyttet, betyder det jo ikke, at du skal glemme alle de venner, der ikke er flyttet med.
– Hvis du ikke har et, så find et arbejde. Hvis du ikke har tid pga. studiet, eller bare ikke gider, så find tiden og lysten. Måske det bare skal være frivilligt et par timer om ugen? Pointen er, at du kommer uden for din bolig, hvor der er andre mennesker!
– Se flytningen som starten på et fantastisk nyt kapitel i dit liv. Du må ikke betragte det som noget, der sætter dit liv på pause. Du lever hvor du gør lige nu og her. Så gør det rigtigt.

Det var vist, hvad jeg havde at sige om min flytning til Odense. Jeg er blevet rigtig glad for Odense, og for mit liv her. Omend det var en stor omvæltning. Jeg ville ønske, at jeg havde fået nogle råd og læst nogle artikler omkring det at flytte til en fremmed by. Måske mit indlæg kan være en hjælp til andre.

Ihh jeg har jo skrevet på denne blog on/off det sidste år. Mere ON det sidste halve år. Og jo mere jeg skriver, jo mere har jeg lyst til at skrive. Om aaalt muligt og umuligt! Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg gerne vil blive bedre til det. Practice makes perfect right? Så jeg øver og øver. Nu er det sådan, at jeg i kraft af bloggen, er blevet inviteret med til et blogevent af damen, der står bag denne gode blog om et glutenfrit liv. Jeg fattede virkelig ikke mine egne grønne øjne, da jeg med søvn i øjenkrogene læste mailen igennem med invitationen, en tidlig morgen, hvor jeg i mine beskidte gummistøvler og Michelin-man agtige jakke luftede hunde i haven. MIG, i mine plettede rosa joggingbukser havde fået en invitation til et event! På invitationen står der endda, at det er et blogevent! Arhjmen jeg skider jo grønne grise af lige dele præstationsangst og lige dele pludseligt opstået manglende sociale kompetencer. Min reaktion er at kalde på hundene i et stemmeleje, der tangerede til en drengekorsstemme på vej i overgang. Det lød ikke kønt. Casper blev vækket uden nogen hensyntagen til at kl. var møg om morgenen, og jeg tror faktisk slet ikke at han når at fatte noget som helst af den usammenhængende pladren jeg på én gang råber og danser ud. For tænk sig, at jeg, lille bitte jeg, havde fået en fin invitation til et blogevent.

Jeg ved om eventet, at det er en lancering af en ny slags gluten-, laktose- og gelantinefri slik. Og at Pernille bag bloggen Glutenfri Magi i samarbejde med firmaet Goody Good Stuff inviterer.  Og, at jeg føler mig meget meget lille haha! Og meget beæret!

Men det er nemt nok at plapre frit om løst og fast, prutter og glitter, når jeg sidder herhjemme i min nussede cardigan. Men ligefrem at skulle møde andre bloggere! Yikes! Jeg er sgu tæt på at planlægge en sygedag på tirsdag, hvor eventet bliver afholdt. Tror faktisk også, at det er om tirsdagen jeg vasker hår….

Ikke nok med det, men hvad pokker tager man på til et sådan event?! Hilfe! Jeg aner jo intet om blogevents! Udover alle de blogindlæg jeg selvfølgelig har slubret i mig omkring juice-events, beauty-events, sko-events, mad-events på alle de store blogge! Men jeg er gået i panik. Dyyyyb vejtrækning. Er det kutyme at tage billeder? Med sit store spejlrefleks, der ikke ligefrem skriger af “jeg-tager-da-lige-et-diskret-billede-til-bloggen-som-om-jeg-tog-et-snapchat-i-toget-på-min-mobil”. Skal man have hæle på? Sneakers? Kjole? Culottes? (Hahahha man skal ALDRIG have culottes på!). Det er i det mindste et event med slik! DET kan jeg da finde ud af. I hvert fald at spise det. Og det er vel det vigtigste! Så må vi se om jeg kan finde ud af at konversere med vingummier i munden….