I mine teenageår eksperimenterede jeg meget med forskellige slags smykker. Især H&M’s udvalg trevlede jeg igennem, hvis der var store fester eller begivenheder i horisonten. Til hverdag kunne jeg også finde på at placere alskens halskæder med vedhæng så store rundt om halen, at jeg næsten fik ondt i nakken. Eller øreringe med så mange dimser og dutter limet på, at mine øreflipper på det nærmeste fik lavet naturligt strech. Det var nok ikke altid lige kønt. Set i retrospekt.
Jeg har uden tvivl ment dengang, at jeg var herresej med mine statementssmykker. Plastik eller ej!
Igennem de sidste par år har mit forhold til smykker dog ændret sig drastisk. Det er vist mere blevet en less is more udførelse. Måske det har noget at gøre med min “overpytning” i mine teenår, for i dag skal der ikke mange smykker til, før jeg føler mig alt for “pyntet”. Derfor er jeg nok også ret dårlig til at finde nye smykker jeg kan udvide min samling med.
Før i tiden talte samlingen også virkelig mange forskellige slags smykker, og jeg købte ofte billige smykker på eBay f.eks. Det gør jeg næsten aldrig mere. Faktisk er det lang tid siden, jeg sidst har købt et smykke i det hele taget.
I dag viser jeg dette “sæt” af smykker, som jeg skifter imellem til hverdag. Samlingen blev faktisk udvidet her for halvanden måned siden da jeg blev færdiguddannet. Casper havde nemlig været så generøs at forære mig et nyt ur!
Han var der ikke selv til at give mig det, da han selvfølgelig på dagen for vores specialeforsvar skulle ud at rejse. Rejsen var bestilt lang tid inden vi fik vores eksamensdato at vide, så det var altså ikke fordi han ikke ville med! Tværtimod tror jeg.
Derfor havde han givet mig en mystisk og mærkelig udseende æske inden han tog afsted, og den åbnede jeg i bilen på vej hjem fra specialeforsvar. Min søster filmede hele seancen så jeg kunne sende filmen til ham – på den måde føltes det næsten som om, at han var med ♥ Og når det ikke kunne være anderledes, så var dette en rigtig hyggelig og god måde at gøre det på.
I æsken lå det fine Daniel Wellington ur som I kan se på billederne. Jeg elsker i dag uret så højt, men jeg skulle faktisk lige bruge en uge på at beslutte mig for, om det nu også skulle være den model han havde valgt ud.
Jeg går nemlig som regel med smykker af guld, og jeg var ikke helt sikker på, at et ur med en skive af sølv ville kunne gå til mine guldsmykker.
Jeg vejede derfor for og imod og, som I kan se, så endte det altså med, at jeg beholdte uret. Mest fordi det var så smukt i sølv med den fine mørke, læderrem, men også fordi jeg gerne ville skubbe til mine egen konventioner om, at man ikke blander guld og sølv. For selvfølgelig kan man godt det. Jeg tror ikke at der findes et smykkepoliti, der kommer efter mig fordi jeg blander de to ædelmetaller. Thank god!
Jeg har nemlig nærmest ikke haft uret af mit håndled lige siden. Jeg har også det her ur, som jeg selv købte for tre år tilbage. Det er jeg også meget glad for, men det er en helt anden stil, og jeg er ret glad for Daniel Wellingtons simple, minimalistiske og klassiske udseende. Det “larmer” ikke alt for meget, men giver alligevel noget til håndledet.
Margueritringen er et smykke, jeg fik i studentergave af min familie, så den har efterhånden nogle år på bagen. Øreringene tilføjede jeg selv til samlingen. Det var på dét tidspunkt, hvor Margueritsmykker var DET hotteste blandt os piger. Er jeg den eneste, der kan huske det? I en periode blev jeg liiidt træt af at se på smykkerne, men jeg er stadig glad for dem i dag, så de holder nok i mange år endnu. De er også klassiske.
Guldringen med kuglerne sat sammen i en cirkel er blot fra en guldsmed her i Odense, og er faktisk ikke så gammel. Jeg syntes, at den var så fint, og igen enkel, men sød. Den lille guldring med den lilla sten er et arvestykke fra min mormor. Hun lever stadig i bedste velgående (og har bare at gøre det i mange år endnu dame!), men den er så lille, ringen, at den enten kun passer på en barnehånd eller på en voksen lillefinger. Jeg fik den derfor allerede da jeg var barn, og kunne passe den dengang på ringefingeren. I dag sidder den næsten altid på min venstre lillefinger.
Armbåndet med evighedssymbolet er fra min søster, og var også en kandidatgave ♥ Det symboliserer, at vi for altid vil være søstre, og altid vil være i hinandens liv. Selvom hun bor på Sjælland, så er hun et af de mennesker i mit liv, som jeg ved altid vil være der for mig. Det er virkelig en stor tryghed at have sådanne mennesker i sit liv. Og det er dejligt at blive mindet om, hver gang jeg kigger på mit håndled.
Det andet armbånd samt de mindre ørestikker er begge nogle jeg har købt til Finders Keepers i Odense hos Handcraftet cph, og de er, som mine andre smykker, enkle og minimalistiske.
Generelt kan jeg se, at min smykkestil er ganske enkel, holdt i moderne, men klassiske designs. Der er heller ikke de store udskejelser i farver eller kæmpe halskæder.
Måske jeg skal udfordre mig selv lidt på smykkefronten, og kigge på lidt anderledes smykker. Forandring fryder siger de kloge hoveder.
Hvilke slags smykker går du med? Hvis du overhovedet går med smykker?
{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }
Glædelig påske!
I dag stod jeg også relativt tidligt op (alt efter hvem man er velsagtens) for 
Min mormor og morfar er med i alle mine barndomsminder – især dem der involverer camping og endda også stærke drinks haha! Det er klar fra min morfar, jeg har en forkærlighed for at mixe og smage. Hvilket jeg vil argumentere er en ganske fin evne at have.
Selvom jeg har luret på Miriams nyeste indlæg vedrørende en efterlysning af mindre blogge, at I er nogle derude, der har anbefalet MIG sgu! Og MIN blog. Hold nu magle jeg er beæret, glad og pisse stolt (det må man godt sige ik’?). Tusind, tusind tak. Tusind tak til jer, der mener, at I vil dele en anbefaling og mega tak til jer, der følger med.
