REAL STYLE #2

IMG_5659

Endnu et Real Style indlæg!

Disse indlæg vil afbillede personer fra min dagligdag og liv. Personer, hvis stil og beklædning, jeg enten inspireres af, beundrer, provokerer mig (på den gode måde forstås), igangsætter tanker omkring min egen stil eller slet og ret ser pisse godt ud i mine øjne. Det vil være billeder, der selvfølgelig på en måde er planlagte, og netop derfor ikke på sin vis er street style, men mere real style idet billederne netop er af personer jeg selv kender, og hvis stil jeg kender. Det vil aldrig være billeder af personer på vej til den røde løber, eller andre events, hvor man vil forvente, at der måske er skruet lidt ekstra op for udtrykket i outfittet (nogle gange måske endda til den lidt overdrevne side, omend dette selvfølgelig også kan have sin charme og karisma), men slet og ret billeder af “ægte” personer og deres real style som de går klædt til daglig.

Fordelen ved dette er også, at jeg rent faktisk ved, hvor de shopper, og hvor deres tøj er fra.

Jeg føler ofte at det er i den daglige trummerum, at jeg glemmer min personlige stil, hvorfor jeg også selv ser frem til disse indlæg, da de forhåbentlig vil skabe rum for udfoldelse og kreativitet i min egen daglige stil.

Jeg håber, at I synes denne serie af indlæg vil være interessant og måske endda give jer inspiration i jeres daglige stil.

IMG_5576IMG_5588I denne omgang er det skønne og altid fashionable Kahtrine, der er en af mine dejlige studieveninder.
Hun har en rå, men samtidig fin og minimalistisk stil. Hun er næsten altid iklædt sort, sort og atter sort, men bruger ofte nuancerne grå og hvid, til at bryde det sorte look. Derudover er hun rigtig god til at blande forskellige materialer, der medvirker, at der bliver skabt noget spil i det sorte.

Ved dette look er jeg især vild med hendes brug af de herreinspireret sko, sammensætningen af den fine hvide skjorte og den rå læderjakke, og jeg sukker over Kathrines smukke og specielle solbriller! (De er fra & Other Stories).

Hendes outfit er nemt at gøre efter med et par stramme sorte bukser, herreinspireret sko, en hvid skjorte, læderjakke og et par snacky solbriller! Et tidsløst og smukt outfit!IMG_5632 IMG_5635 IMG_5659

OOTD: BYENS BRO

IMG_5175Den anden dag cyklede Casper og jeg en tur op til byen. Jeg trængte sådan til en Ginger Latté som kun Joe And the Juice kan lave dem, og samtidig gik vi på inspirationsrunde i Magasin. Vejret var perfekt til min overgangsjakke fra eBay. Nogle gange har man altså lov at være heldig med de varer man bestiller derfra. Andre gange; not so much!

Men denne jakke er jeg utrolig glad for, og den passede perfekt til vejret. Jeg elsker vejret på denne tid af året. Luften er helt sprød og frisk – det har samme følelse som når man bider bider et friskt stykke icebergsalatblad over. Samtidig kan man mærke, at vi går lidt koldere tider i møde. Og ærligt; de tider er jeg rent outfit-mæssigt mest glad for. Det dur bare ikke med lag på lag, hatte, huer og flotte støvler om sommeren. Det er alt for varmt, og så ser det også ret dumt ud!

Men den friske luft der huserer i øjeblikket sammen med solens varme og gyldne stråler; det er perfekt synes jeg. Jeg elsker at gå en tur med mine to hunde i den slags vejr. Og det tror jeg også, at de gør. Der er i hvert fald beviser for hundeleg på mine bukser. Livet som hundeejer er en fin blanding af pæne kjoler med nylonstrømper, der har en levetid på halvanden gangs iførelse, førend der er en lille hundeklo, der får fat og laver et hul, konstant støvsugning fordi de to pelsdyr beslutter sig for at smide pelsen på absolut tilfældige tidspunkter af året, og gerne på skift, sporadiske pletter af indtørret mudder på bukserne. Ahh ja liver som hundejer byder på diversitet i hverdagen (og i farven på pletterne!).

Hvad der ikke er plettet (se den fine overgang der!), det er Byens Bro. For den funkler endnu og står helt som ny. Jeg mener at have læst mig til, at den hedder Byens Bro efter en konkurrence, hvor borgerne i Odense kunne komme med forslag til navnet på broen. Navnet “Byens Bro” blev valgt fordi det netop var, hvad broen skulle være; Byens. I modsætning til, hvis den f.eks. skulle hedde H.C. Andersens bro. Det skulle ikke være “nogens” bro på den måde, eller være dedikeret til én person. Tværtimod skulle broen være vores alle sammens. Den tanke synes jeg er rigtig fin, og det fordrer også til en lille snert af ejerskabsfornemmelse for os alle sammen.

Har du været på den endnu; Byens Bro? Udsigten derfra synes jeg er så inspirerende. Med togbanerne på den ene side, byen på den anden, havnen på den tredje, og en bygningsplads på den fjerde. Jeg synes, at især udsigten til bygningspladsen er rigtig fin. Det betyder for mig, at der er liv i byen, at der sker noget. Det giver følelsen af storby for mig. Men måske det bare er mig?

Jeg vil stoppe min sludder for en sladder, og hoppe på min cykel ud i det blæsende vejr her i Odense.
Hav en rigtig skøn efterårssøndag derude; luften er perfekt sprød! IMG_5172 IMG_5188 IMG_5208IMG_5180 IMG_5222 IMG_5240

ENVII WANTIES

envii

/1 /2 /3 /4 /5 /6 /7 /8 /9 /10

Jeg har altid været rigtig glad for Envii. Jeg synes, at de laver nogle spændende og smukke kollektioner, og jeg har faktisk efterhånden en lille samling af tøj fra mærket. Det er især spændende de gange, hvor de har lavet samarbejder med interessante personer indenfor modeverdenen. Der har virkelig været hype omkring de styles, der udkommer i de specielle kollektioner, og Envii er selv gode til at afholde events og arrangementer, der skaber præcis den rette opmærksomhed til mærket.

Vi har før i tiden haft to butikker i Odense, men den i Rosengårdcentret er mig bekendt helt lukket. Der er til gengæld en butik inde i centrum. Den var jeg inde og besøge i dag. Vejret var bare så herligt, så da jeg havde overstået dagens vigtigste ting på min to-do liste (støvsugning, rengøring og skiftning af sengetøj ahh. Der er ikke noget bedre end at lægge sig til rette i rent sengetøj), så hoppede jeg altså på cyklen og bragte min weekend-popo ind til byen.

Gaderne var fulde af liv, og jeg kunne ikke andet end at nyde den dejlige sensommerstemning, der summede i Odense. I Envii butikken var der også mange mennesker, og det overraskede mig faktisk lidt, hvor rangerende aldersgruppen derinde var. Jeg var lidt af den overbevisning, at deres tøj ramte et segment i en bestemt aldersgruppe, men der tog jeg altså fejl. None the less, så hoppede jeg selv i et par af deres styles, og jeg endte faktisk med at hapse noget med hjem. Det er en ting på den overstående collage – kan du gætte hvilken?

Betjeningen i butikken var yderst kvalificeret, og hverken for pågående eller fuldstændig ignorerende. Hvilket jeg sætter stor pris på. Der er ikke noget værre end at stå derinde i prøverummet, med det mest utaknemmelige og ærlige lys i verden, der virkelig gør én opmærksom på alle de uheldige vinkler man kan have, alt imens der står en ivrig salgsassistent lige udenfor det flagrende gardin, der helt ærligt altid mangler lidt i den ene side, så man ufrivilligt flasher hud til alle, der går forbi  alt imens man prøver at masse sig ned i en lidt for stram kjole.

Men i butikken i Kongensgade stod de sødeste piger. Jeg fik kompetent og hvad der virkede som ærlig vejledning, og fik endda en kompliment af mine sko med på vejen. (Ja ja, det var sikkert bare et salgstrick, men jeg vælger at tro på at det var oprigtig ment!). Jeg ærgrer mig faktisk lidt over, at jeg ikke fik sagt til den søde pige, at hendes læbestift klædte hende vildt godt. Komplimenter skal jeg være bedre til både at tage imod og give!

Anyways, jeg har udvalgt et par stykker tøj fra deres hjemmeside som jeg snildt kunne hoppe i her til sensommer og efteråret. Handler du hos Envii og hvad synes du om mærket?

7O’ER OUTFIT OG MORMORHUMOR

IMG_3114 kopiIMG_3069Jeg har i et lille stykke tid ledt lidt på må og få efter en højtaljet, gerne cognacfarvet, nederdel. Men det rigtige snit og den rigtige farve lod sig ikke finde. Indtil jeg gik en tur i H&M – de har seriøst noget til alle stiltyper. Det kan både være godt og skidt – de har rigtig meget at vælge imellem og ofte er de med på de nye trends, så de kan afprøves en del billigere end ved de high end mærker, men ofte finder jeg mig selv med et vildfarent udtryk i øjnene over alle de valgmuligheder, der er.

Jeg tror, at H&M er bedst for mig, når jeg rent faktisk har tiden til at browse igennem deres uendelige tøjstativer, der nogle gange føles som et sort hul lavet af tekstiler. Eller når jeg ved præcist, hvad jeg går efter. Ofte trisser jeg dog igennem alligevel uden et egentligt formål. Ser, hvad der er nyt og betragter nye fristelser. De fleste af gangene går jeg tomhændet derfra, for selvom det uomtvisteligt er billigt i H&M, så løber det alligevel op og kan hurtigt komme til at sluge en stor del af SU’en/ den supplerende løn.

Men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage da jeg spottede denne nederdel, der opfyldte mine indre kriterier til en ny nederdel. Tit har jeg bare en forestilling i hovedet omkring, hvordan et stykke tøj skal se ud, og det kan være svært at finde lige præcis det style så. Desværre evner jeg ikke at sy selv, og mine håndarbejdsevner rækker sig ikke til længere end at kunne sy lettere rustikt i hånden. Men det kan jeg til gengæld, og jeg syede så sent som for to uger siden en bæltestrop i min fars bukser. Ja; jeg valgte den lilla tråd til hans blå bukser. Og ja; det var virkelig rustikt. Men det holdte da. Og heldigvis er min far typen, der griner af lilla tråde i bukserne.

  Open by nightOutfittet her minder mig om tv-serien “That 70’s show”. Kender I den? Ashton Kutcher spiller bl.a. i  den, og den foregår selvsagt i 70’erne. Jeg føler mig fuldstændig som et medlem af deres cast med denne nærmest rulam brune nederdel og den stribede t-shirt. Hvad synes I om stylingen?

Jeg har brugt dagen i dag på lidt speciale, lidt læsning i skønlitterær bog, lidt gåtur op i Skibhuskvarteret, hvor der har været open by night, og for lidt siden blev jeg kongeligt underholdt af Linje 3. Jeg er en mormor, jeg ved det godt. Jeg har i hvert fald åbenbart mormorhumor. For da hele orkestret valser ind på scenen i lyserøde trikoter og balletsko for at danse en miniudgave af svanesøen, der hopper mit mormorhjerte tre slag over og jeg klukker af grin under mit mormortæppe i sofaen. Er jeg virkelig den eneste, der stadig synes, at de er sjove?

Jeg vil forsætte mit aften-tv-marathon og prøve at overbevise mig selv om, at filmen på tv2, der starter med at en mand er utro med hans kærestes bedste veninde, rent faktisk er min stille fredag aften værd.

God weekend derude.   IMG_3064 IMG_3068

REAL STYLE #1

IMG_2343

I min hverdag tilbringer jeg meget af tiden med denne smukke og skønne kvinde.

Jeg er faktisk ofte omgivet af skønne kvinder, og ofte kvinder med en personlig og ægte stil. Derfor har jeg besluttet at lave en serie indlæg med titlen “Real Style”. Disse indlæg vil afbillede personer fra min dagligdag og liv. Personer, hvis stil og beklædning, jeg enten inspireres af, beundrer, provokerer mig (på den gode måde forstås), igangsætter tanker omkring min egen stil eller slet og ret ser pisse godt ud i mine øjne. Det vil være billeder, der selvfølgelig på en måde er planlagte, og netop derfor ikke på sin vis er street style, men mere real style idet billederne netop er af personer jeg selv kender, og hvis stil jeg kender. Det vil aldrig være billeder af personer på vej til den røde løber, eller andre events, hvor man vil forvente, at der måske er skruet lidt ekstra op for udtrykket i outfittet (nogle gange måske endda til den lidt overdrevne side, omend dette selvfølgelig også kan have sin charme og karisma), men slet og ret billeder af “ægte” personer og deres real style som de går klædt til daglig.

Fordelen ved dette er også, at jeg rent faktisk ved, hvor de shopper, og hvor deres tøj er fra.

Jeg føler ofte at det er i den daglige trummerum, at jeg glemmer min personlige stil, hvorfor jeg også selv ser frem til disse indlæg, da de forhåbentlig vil skabe rum for udfoldelse og kreativitet i min egen daglige stil.

Jeg håber, at I synes denne serie af indlæg vil være interessant og måske endda give jer inspiration i jeres daglige stil.

Vi lægger i dette indlæg #1 ud med min specialemakker Charlotte.
Hun ser altid så fandens chic ud, formår at mikse mønstre, farver og forskellige slags teksturer, så mine øjne smelter af behag, og er virkelig god til at sammensætte forskellige mærker til hendes fordel! Hendes stil er for mig enkelt, ren, gennemført og med et uforudsigeligt træk af overraskelse, der netop gør at hun ejer stilen og ikke omvendt. Charlotte beskriver selv sin stil således; “Klassisk med et twist, samt minimalistisk med plads til lidt udskejelse som i dag, hvor jeg er i et meget farverigt outfit.” I kan følge Charlotte lige her på Instagram.

{Jakke, nederdel, sko Zara // Tee & solbriller Gina Tricot}IMG_2326IMG_2346 IMG_2387 IMG_2398Hvad synes I om outfittet og denne serie af indlæg?

OOTD: PAINTING THE TRAIN

IMG_2119 IMG_2120 IMG_2121

I går startede dagen ganske udmærket med en formiddagstræning med hende her efterfulgt af en eftermiddag med en total renovering af lejligheden. Dvs. gulvet blev vasket. Ahh livets små trivialiteter. Inden fik jeg skudt disse billeder af dagens klæder. Jeg elsker at baggrunden er lidt rå, og grafittien på togene bagved passer perfekt som kontrast til a-line nederdelen og den fine skjorte. Det grafitti på togene har jeg nu aldrig forstået. Hvorfor på togene? Hvorfor ikke på en genstand, der ikke normalt suser forbi i høj fart? Og hvorfor udøve sin kunst ulovligt. I don’t get it! Måske de grafittimalere skulle spørge om samarbejde med DSB til at pimpe deres toge pænt op udvendigt? Bare en tanke!

Jeg har lige haft en uges miniferie, men i dag starter jeg op igen med faste kontortider sammen med min specialemakker. Jeg har lidt en ærefrygt omkring det speciale, for man vil altid gerne gøre en sådan opgave til UG, slange og kryds. Men det er netop det, jeg forsøger at betragte dette speciale. En opgave, der skal løses! Selvom det er møgsvært ikke at tillægge nogle følelser i dette speciale. Det et trods alt den allersidste opgave nogensinde, der skal løses på i skoleøjemed. Men igen – det er trods alt blot en opgave, der skal løses. Så praktisk til værks må man gå.

Er der nogen derude, der selv er i gang med speciale, eller har nogle gode generelle råd til processen? De vil blive taget kærkomment imod!

Jeg vil få pakket det sidste til min taske, og komme afsted til netop specialet og specialemakker! Hav en rigtig god “næsten-weekend”-dag derude.

Skjorte H&M // Nederdel Mads Nørgaard Lign. Her // Sko Deichmann SkoIMG_2126 IMG_2143

OOTD: DROPDOWN WAIST OG DYR I ØJET

IMG_1277 IMG_1281Kjole ASOS lign. her // Sandaler lign. herIMG_1339I går under min træning fik jeg en personlig rekord i at løfte tunge ting. Det udløste en præmie fra Casper i form af en stor isvaffel ved Skovsøen. Det er et yndet sted at gå ture og spise is selvsagt. Der er så fint og hyggeligt derude, og med to ishuse i nærheden OG en Jenneren, så kan det altså ikke gå helt galt.

Jeg havde iført mig denne fine drop waist kjole i et tykt stof, der falder tungt og draperende. Det med den nedsænkede talje i tøjet har jeg haft mine tvivl omkring. For er det virkelig pænt at flytte taljen helt ned omkring hoften? Jeg har stadigvæk ikke helt taget et standpunkt, (og det kan altid fornyes jo), men lige med denne kjole synes jeg det er ret fint. Den har samtidig et oversize look, som jeg også er ret meget nede med.

På turen ud til min is gik det dog grueligt galt. Jeg er så uheldig for tiden med mine øjne. Under vores kajaktur fik jeg på 2. dagen something i mit venstre øje. Vi var 30 minutter fra et spejl, og jeg kunne ingenting se i mobilens uskarpe genskær fra skærmen. Casper kunne ikke se noget, og selvom vi skyllede øjet af flere omgange havde jeg stadig min usynlige irritationsmoment i øjet. Der skulle gå 6 timer samt en kajaktur førend jeg højt kunne råbe; “mit øje er fint igen!”, under en gåtur imod førnævnte spejl. Måske det var truslen om en ordenligt inspektion, der fik det usynlige insekt i øjet til at afbryde missionen og forsvinde, måske det var min konstante roden i det; jeg aner det ikke, men væk var det heldigvis.

I går cyklede jeg i min egen lille verden, eller dvs. i en snaksagelig verden med Casper, ud til Skovsøen. Vi havde valgt en rute langs Odense Å, for den er nu engang pænere, end langs byvejene. Den går bl.a. forbi Odense Zoo, hvor Casper fik et hurtigt glimt af tigeren! Jeg gjorde ikke for to sekunder forinden fløj et insekt som en torpedo ind i min venstre øje. Igen! Jeg måtte klodse bremsen på cyklen i (tak for baghjulsbremser!), for mit øje blev øjeblikkeligt uanvendeligt og jeg kunne kun se sort. Igen måtte Casper kigge øjet igennem, og igen kunne han ingenting finde. Suk. Jeg fik lidt salte tårer ned ad kinden, og jeg ved ikke om det hjalp, men som vi meldte vores ankomst til skoven og søen, forsvandt det fremmede legeme fra mit øje. Igen. Heldigvis.

Nu er jeg lidt træt af at få ting i øjnene. Samtidig er jeg ret træt af alle de små dyr, der forpester luften i øjeblikket. Ikke kun under gå/cykelture, men i det hele taget. Er det monstro fordi sommeren først gør sit indtog nu? Så kommer de forbistrede dyr frem fra deres hi. Flyv tilbage igen tak!

I dag krydser jeg fingre for ingen øjenulykker! Jeg skal træne med hende her i dag, og det glæder jeg mig til. Jeg må hellere komme i tøjet og få benene på nakken. Hav en god tirsdag derude 🙂

 

OUTFIT // METODISTKIRKEN ODENSE

2015-07-23 13.02.29 2015-07-23 13.03.08Kjole Mads Nørgaard // Jakke H&M // Sko Deichmann 


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er troende. Jeg respekterer dem, der er, ligesom jeg håber, at de respekterer, at jeg ikke er. Når det er sagt, så synes jeg, at bygninger som denne Metodistkirke i Odense, der figurerer som bagggrund på disse billeder, er ufattelig smukke bygningsværker! Jeg er selv fra en egn, hvor der ligger en rundkirke, og den er en af de smukkeste bygninger, jeg har set. I dag gik min specialemakker og en tur og knipsede hurtigt et par billeder foran denne bygning.

Hvis du alligevel er i centrum og er i nærheden af Eventyrhaven, så er der ikke mange stenkast ned til den smukke bygning. Ligeså smuk denne bygning er, ligeså prægtig følte jeg, at Sankt Knuds Kirke, eller Odense Domkirke som den også er, var den anden dag, da jeg virkelig lagde mærke til den mægtige bygning. Sikke et arkitektonisk værk. Den ligger lige ved Rådhuset, så læg endelig vejen forbi der også, hvis du alligevel er på gågaden. Brug bare tre minutter på at betragte det smukke bygningsværk – især på en smuk sommerdag, hvor solens varme stråler glitrende oplyser de snirligt anbragte mursten er bygningen fantastisk at holde en pause fra shopperiet ved.

Bare fordi jeg ikke er troende betyder det bestemt ikke, at jeg ikke beundrer de smukke bygninger, der er blevet grundlagt pga. religion. Det er gennemtænkte arkitektoniske værker og jeg beundrer især, at det overhovedet har kunne lade sig gøre at bygge disse smukke bygninger.

Er jeg den eneste, der har det på den måde med mursten, der er lagt pænt ovenpå hinanden? Jeg kan blive helt mundlam og miste pusten når jeg ser bygninger, der er så smukt udførte.

 

OUTFIT // TENNISPOLO-KJOLE

IMG_1162 IMG_1171 IMG_1198Kjole Y.A.S. // Sko Birkenstock // Cardigan Saint Tropez 


Hep ja. Et lidt sent indlæg fra min hånd. Eller hænder vel egentlig nærmere. Men den ene time har taget den anden denne weekend, og jeg har faktisk ikke siddet særlig meget foran computeren.
I går gik hele dagen med familiebesøg fra Sjælland. Det var simpelthen SÅ hygsomt, og ganske dejligt, at vi kunne vise Odense frem. Vi gik nemlig en tur op til byen, og så selvfølgelig H.C. Andersens hus, hvor min morfar og far med måbende øjne betragtede de smukt udførte detaljer i håndværket på huset, min mormor og mor beundrede alle de fine H.C. Andersen pyntegenstande og Casper og jeg grinte af japanske turister, der nok aldrig havde set brosten før. De tog billeder af ALT!

Vi gik forbi det fine museum, hvor der udenfor sad børn parat til at se teater. Så hyggeligt altså.
Vi nåede også forbi madmarkedet ved Flakhaven, hvor vi blev røvet ved højlys dag. Det føltes i hvert fald sådan da vi besluttede for at smage på engelske fudge. Vi købte 6 stykker og kom af med 102 kr! Jeg fik vist et mindre hjertetilfælde. Jeg elsker at købe kvalitet og lækker mad (og slik), men synes godt nok, at det lige var at trække den en anelse! Andre, der har besøgt markedet i Odense? (Og synes, at priserne  var lidt hampre?)

Efter den oplevelse måtte vi have noget at dulme nerverne på, og vi satte os på en café og fik lidt til ganen, hvorefter vi gik hjem til Skibhuskvarteret igen. Her stod den på grill ved åben ild, efterfulgt af snobrød med nougat! Åh mums!

Alt imens var jeg iført denne tennispolo-kjole. Ikke en skjorte. En kjole. Jeps. En tennispolo-skjorte. Den er fra mærket Y.A.S., der er en del af Bestseller koncernen. Og en rigtig god del må jeg sige. Jeg var så skide heldig at være til et af deres lagersalg for nogle måneder siden, hvor jeg bl.a. var endnu mere heldig at erhverve mig denne fine kjole. Det samme gjorde min specialemakker, så vi koordinerer så vi ikke ender med en tøjskandale haha. “Nej se de har samme kjole på! Gud hvor pinligt!”. Heldigvis har jeg nået en alder, hvor det ikke gør noget at veninder og jeg har det samme tøj. Før i tiden kunne det måske være en anelse irriterende, men nu ser jeg det mere som et tegn på, at vi har samme gode smag! Så længe vi ikke har det på samtidig altså. Det bliver sgu lidt for matchy mathcy.  Og den er bare så fin den hvide kjole, og det var meget af deres andet tøj også! Det kan klart anbefales.

Jeg vil lukke computeren igen og se den ret actionpræget eventyrfilm, der er kørende på TV2 lige nu. Noget med et skattekort, nogle bad guys, Paris, lidt misforstået kærlighedsforhold og noget gådesløsning. Opskriften på en god søndag aftens film. Rigtig god start på ugen i morgen. Læs gerne mit indlæg om, hvordan du får en god mandag morgen, og dermed en god start på ugen. 
Der er gode tips du stadig lige kan nå for at starte ugen på god fod 😉

ALWAYS COFFEE FIRST!

IMG_1021
Er den ikke fantastisk min fine tshirt? Den er selvfølgelig fra mit kære Ebay, yet again. Perfekt til en kaffeelsker som mig. Der i disse dage slubrer iskaffe som var jeg betalt for det. Overvejer at lægge en opskrift op på den nemmeste iskaffe nogensinde – er det noget der kunne have interesse?
Who am I kidding!? Selvfølgelig er der det! Den kommer op én af dagene.

IMG_1023 IMG_1033 IMG_1048
Weekenden er fløjet afsted med arbejde og et meget svært farvel til en af mine hunde. De af Jer, der selv har kæledyr ved, hvor meget sådan nogle kræ kommer til at betyde for én. At hun var min første egen hund gjorde det bestemt ikke nemmere, men damen blev 12 år gammel og det er jo nu alligevel også noget.

Ellers er tiden fløjet afsted med dét der speciale som efterhånden begynder at tage nogenlunde form. Min specialemakker er endda lige flyttet til odense (yeaaah!) så vi kan rigtig give den en skalle, inden vi holder en uges sommerferie sidst på måneden. Og så har vores lille altan fået en opgradering i form af en parasol. Det gør underværker for brugen af computer på altanen midt på dagen i det dejlige vejr. Nu kan jeg rent faktisk se, hvad der sker på skærmen!

Nyder I det gode vejr og holder ferie selv?

EBAY TIP – HÅRBØJLE

Da jeg var hos frisøren sidste gang, så jeg en masse fine håraccessories. Bl.a. nogle praktiske hårbånd. Som i virkeligheden bare var en tyk ståltråd med noget stof syet løst udendom. Frisøren forklarede, at den bl.a. var perfekt, hvis man f.eks. cyklede rundt med løst hår – så kunne man lige samle det lidt mere bag hårbåndet. Sådan én ville de have 69 kr. for. Det synes jeg altså var lige at stramme den lidt. For ståltråd og stof. Så jeg udtænkte en DIY. Men det var indtil jeg faldt over præcis samme hårbøjle på Ebay. For her koster den den nette sum af 6 kr. Det ville jeg altså godt betale for ikke selv at skulle sidde og sy stof udenom ståltråd. Og i går lå så den i min postkasse.

Processed with VSCOcam

{Et vaskeægte mobilbillede – when time get’s tough må man jo ty til nødløsninger aka. Casper var ikke hjemme} 

Jeg overvejer allerede at bestille et til i en med et andet fint mønster.

Hvis du selv synes det er noget, der skal vikles om dit hår, så kan du finde det lige her. 

Nu vil jeg begive mig afsted på arbejde. Jeg er heldig at kunne sidde med en blæser lige ved siden af mig, for jeg tænker, at det bliver rigtig lummert i dag! Rigtig god lørdag til dig om du skal arbejde eller måske ud og nyde det gode vejr – nu det endelig er her!

ALT DU SKAL BRUGE NU SOMMEREN ER HER

Jeg ved godt, at jeg flere gange har udtrykt min begejstring for sommerens ankommen. Men alså – den har dælme også været lang tid undervejs! Kalenderen sagde sommer for en måned siden! Men vejret – not so much. Det var lidt sølle. Især fordi Casper og jeg tog vores “sommerferie” tidligt på året med en tur til Tyrkiet. Lidt fordi det passede ind i planerne der, vi kunne komme afsted virkelig billigt, og lidt fordi så var vi hjemme til den danske sommer. Men den har da virkelig været fashionably late var?

Anyhoodles, så har jeg nu altså alligevel samlet nogle essentielle ting til nu sommeren er her.Sommeressentiels

solcreme til ansigt // solcreme til krop // termovandflaske // strandtaske // solbriller // sandaler // badehåndklæde // to kill a mockingbird // Emily Salomons Hverdagsglamour // rød neglelak // sommerhat // kasket // hårbånd // ganni chifonkjole  // kimono // biniki // den tyrkiske pung har jeg intet link til. Eller dvs. du kan finde dem på bl.a Etsy.

Men de er møgdyre ifht. hvad de rent faktisk tager for dem i Tyrkiet! Så hvis du selv skal afsted, eller kender nogle, der skal, så prøv at finde dem dernede. Jeg har købt én hver gang de to gange jeg har været afsted, og især den fra sidste tur er jeg glad for. Den er perfekt til en tur til poolen eller stranden; den har en god størrelse, der kan være kort, sedler og mønter i, og hvis den skulle få en ulykkelig skæbne og ende i vandet eller blive smurt ind i vådt sand, så har den ikke kostet alverden.


 Men her i sommervarmen er disse ting essentielle for mig. Bikini og noget let tøj, der kan smyges udenom, solcreme til både ansigt og krop; vigtigt!, en termoflaske, der kan holde vandet koldt, badehåndklæde, læsning her i form af To Kill a Mockingbird (den kan virkelig anbefales!) og Emily Salomons Hverdagsglamour, som jeg endnu har til gode at læse.

Så er jeg ret glad for store solhatte og kasketter, der kan give skygge til mine ret lysfølsomme øjne. Det er også derfor et par store solbriller er med på listen – disse er netop også gode imod solen rundt om øjnene som er sensitiv hud man skal være god til at passe på. En rød neglelak er et must for mig om sommeren! Generelt skejer jeg lidt mere ud her når solen kommer frem og de varme grader giver mig fornemmelser for sydens farverige og mønstrede univers. Og så skal der dælme noget farve på både neglene og tøjet!

Er jeg den eneste, der har det sådan? At man kan udfordre sin stil lidt mere her om sommeren? Det virker til, at sommeren arriverer med sydens sol ligeså meget som sydens varme farver, livlige mønstre og tilladelse til, at jeg selv deltager i dette virvar af sieaste, sangria og florletter kjoler.

SOMMERHIPPIE

Endelig er den her. Sommeren. Langt om længe. Det var fa…. også på tide! Jeg er typen, der elsker sommer og den varme der ofte følger med. Hedebølge kom an! I går viste Odense sig virkelig fra sin bedste side. Badet i varme guldstråler, der fyldte luften med glitrende og glimtende støv. Jeg følte virkelig den gode sommerstemning, der uomtvistlelig lagde sig over Odense som et tæppe over de kølige ben en kølig sommeraften. IMG_0908
Jeg var derfor hoppet i klasisske cowboy’der shorts og en fantastisk fin og meget 70’er inspireret trøje fra Zara. Der har udsalg lige nu btw – selvom jeg nu aldrig har ment, at deres udsalg var noget at råbe hurra for. Hvis der skal være udsalg, så lad der være udsalg. Ikke alt det der, “nu sætter vi prisen ned med 100 kr.”. Bah det er jo ikke udsalg. 50% du – så snakker vi udsalg. Eller er det bare mig, der bliver endnu mere nærig end normalt når det drejer sig om udsalgs?

Til mit lidt 70’er fine tøj havde jeg valgt at iklæde mig de føromtalte sandaler fra Deichmann sko. Det er stadig nogle af de mest behagelige sko jeg har haft og gået i.

IMG_0910IMG_0940 IMG_0911IMG_0941 IMG_0926Og så blev det da også til en lille snurretur så der kunne komme luft i de store ærmer.

OUTFIT – GULDBRYLLUP

guldbryllup 1

Meget af denne weekend har stået i kærlighedens tegn. Jeg har nemlig været med til en, synes jeg selv, ret stor begivenhed. Nemlig min mormor og morfars guldbryllup. 50 år du. Det er fandme mange års kærlighed imellem to mennesker, og var det ikke for deres kærlighed, så stod jeg ikke her i dag. De blev fejret med pomp og pragt hele fredagen! Med hornorkester fra morgenstunden, og fest og ballade resten af dagen. Det er ikke særlig ofte, at man får lov til at opleve et guldbryllup. Og det bliver formentlig mere og mere sjældent, at det sker. Men så er det godt, at kærlighed ikke er defineret af, hvor mange år man har været gift. Eller om, man er gift overhovedet.

Dagen var inddelt i to begivenheder; et (meget tidligt) morgenarrangement, der bestod af vækning af guldbryllupsparret og åbent hus til morgenmad, og efterfølgende om eftermiddagen og aftenen til god mad og drikke på en fin og lokal kro.

guldbryllup5

Om morgenen var jeg hoppet i jakkesæt og høje hæle. Det var måske lidt business sådan at troppe op i jakkesæt, men de nittede hæle og de skinnende runde solbriller bragte sættet lidt coolness og gjorde det lidt mindre foretningsish. Og så var det bare dejligt, at starte dagen i bukser. Og hvis Carrie kan pull off et jakkesæt til et bryllup, kan jeg vel gøre det samme til et guldbryllup?

guldbrylup3guldbryllup2IMG_0758

Om eftermiddagen havde jeg den fineste blå kjole på fra Acne – se den lige her. 
Og de mest behagelige sko jeg nogensinde har gået i! De er fra Deichmann, og de kan virkelig anbefales.

Sættet ovenover er, med undtagelse af skoene, alt sammen fra H&M. Skoene er fra min kære Ebay. Hvad man ikke kan finde der, er ikke værd at eje.

Dagen i går gik med regenerering efter den lange fest fredagen havde været. Jeg landede sent i går aftes igen i Odense. Og jeg er SLET ikke misundelig på alle de mennesker, der konstant lægger billeder på FB & Instagram (eller snappen!) fra Tinderbox. Nej nej, det ser vildt kedeligt ud, og slet ikke noget som jeg ville have været med til!
Sandheden er, at med et sidst-på-måneden-su-budget og et guldbryllup, der også fyldte, så var hverken tiden eller pengepungen til at kunne tage afsted. En mulighed havde været frivilligt arbejde, men det kunne praktisk ikke lade sig gøre nu jeg befandt mig størstedelen af tiden på Sjælland denne weekend. Ak – jeg håber, at næste år bliver en mulighed for det ser virkelig fedt ud! Og så må D-A-D så komme og spille i Odense en anden god gang. Pretty pls?!

Nogen, der har/er afsted til Tinderbox og kan berette om, hvordan festivalen er?

ONE SHIRT – 2 STYLES #2

IMG_0440

Oh altså. Jeg ved godt, at jeg lovede et indlæg i går. Men valget overtog simpelthen lige og vandt over alt andet. Det er første valg, hvor jeg virkelig har en mening, og har glædet mig til at stemme. Jeg synes, at det er et privilegium at få lov til at stemme, så det skal man selvfølgelig gøre. Også, hvis det bare er for at stemme blankt og på den måde sende et budskab.
IMG_0449Men her kommer det lovede indlæg. Nemlig den anden måde jeg i denne omgang har stylet den blå skjorte på. Denne gang i selskab med et par løse boyfriendjeans, samme bælte og hvide chucks. Og så de smukkeste blomster fra haven. Nogen, der ved hvilke sort de er?

Dagen i dag er underlyndme gået hurtigt. Det er hele ugen. Faktisk så går tiden bare rigtig hurtigt lige i øjeblikket. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er overbevidst om, at tiden ikke går hurtigere. Det føles bare sådan. Og nogle gange så kan det være svært at følge med. Jeg vil gerne nå så mange ting, men tiden. Den løber bare fra mig lige i øjeblikket. Jeg vil gerne være hjemme hos min familie, jeg vil gerne ses med veninder, jeg vil gerne træne, jeg vil gerne nå at have kvalitetstid sammen med Casper. Og så vil jeg gerne nå at være mig selv og alene. Er der noget jeg sætter pris på, så er det min alene-tid. Lige i øjeblikket sker der så mange gode og fantastiske ting, som jeg ikke vil gå glip af. Og som jeg er utrolig taknemmelig for! Så jeg sidder lidt tilbage med en ambivalent følelse i kroppen. Over at være glad for alle de dejlige ting, der sker i øjeblikket, og over samtidig at ønske, at der skete lidt mindre.

Jeg prøver at huske mig selv på bl.a. disse råd omkring at håndtere lidt pressede perioder i sit liv. 
Og så prøver jeg ellers på at nyde, at livet i øjeblikket føles som at være i en forlystelsespark, hvor der er fyldt med forlystelser jeg har fri entré til, og hvor der ingen kø er til nogen af stederne. Problemet er bare at vælge, hvilken forlystelse jeg skal hoppe på først.

ONE SHIRT – 2 STYLES #1

IMG_0362Jeg købte denne blå skjorte fra H&M Studio SS15 kollektion, og jeg har ærlig talt haft lidt svært ved at style den. Jeg har haft den på her, og der synes jeg at den fungerede super godt. Både funktionelt ved at skærme for solen, men også sammen med de shorts jeg også købte fra samme kollektion. Nu har den så hængt i mit tøjskabt og hånt mig hver gang jeg har åbnet lågen. Og jeg besluttede den anden dag, at det sgu var nok med dens flabethed. Så jeg lavede lidt “lang skjorte” research, og fandt lidt forskelige inspiration til, hvordan den kan styles. 

Det har endt ud i to dag, hvor skjorten blev brugt til, hvis jeg selv skal sige det, to ret fine outfits.
Det første er dette outfit, hvor skjorten bliver omdannet til en skjorte-kjole-ting.

IMG_0364Her har jeg anvendt et læderbælte, også fra H&M, til at skabe en pæn ramme omkring taljen.  

IMG_0394 IMG_0398Jeg har en gæsteoptræder med her. Min lille hundebasse Temptation. Er hun ikke bare sød, som hun ligger der og kigger op? Ih mit eget lille hunde-mor-hjerte smelter haha!


I morgen kommer #2 outfit op med skjorten, så stay tuned!
ps. HVAD sker der for vejret disse dage? Jeg vil have sommervejr NU!

 

ASOS WANTIES

asos sko 1//1 //2 //3 //4


Asos kan altid få min online-shoppekurv til at skælve. Stort udvalg af mange forskellige stilarter, og til overkommelige priser. Jeg har samlet lidt højhælede sammen, som jeg ville elske at gå sommeren i møde med. Der er bare lige det, at jeg faktisk ikke går særlig tit i højhælede sko. Min ene ankel er ikke så samarbejdsvillig efter, en forstuvning gætter jeg på, fra for mange år tilbage. Den er bare aldrig blevet helt god igen. Men med en sko, der har Twister-isen som hæl så skulle jeg nok kunne få gået med dem! Er de ikke fantastiske!? Helt klart min yndlings af dem alle!


asos wanties sko 2

//1 //2 //3 //4


Jeg burde virkelig også blive bedre til at gå med hæle. Bare små hæle. Med mine 165cm rager jeg ikke højt op fra jorden, og nogle gange føler jeg mig som en hobbit. Der bare er på besøg hos de “rigtige” mennesker. Totalt fjollet. Heldigvis har jeg da ikke store og behårede fødder, og en påtrængende lidt for bleg “hjælper” med mig rundt, hvor jeg går. Hvert fald ikke, hvad jeg har lagt mærke til.

Dagen i dag er gået med arbejde, ergo det ret sene indlæg. Lige nu kører Jurassic Park filmene på DR3 – jeg er kæmpe fan af de film, og må helt bestemt se den nye. Andre, der har set dem tusind gange og har én de bedst kan lide?

 

 

 

OUTFIT// NÆSTEN 90’ER BARN, JULIA ROBERTS & POLITIK

IMG_0183

Altså nu er det ikke fordi jeg siger, at jeg er Julie Roberts. Men mens disse billeder blev taget i går under en herlig venindesammenkomst, synes jeg, at mine ører hørte en veninde sige noget med Julie Roberts og tænder fra det ene øre til det andet. Og nu andre nævner det, så kan jeg da godt se ligheden. Jeg kan hvert fald forestille mig den!

IMG_0192

Og selvom jeg ikke selv er født i 90’erne, så er jeg vel barn af dette fantastiske årti. Og mit outfit i går bragte mange associationer til Beverly Hills 90210 og Kelly. Højtaljede jeans, striber og midterskilning må have gjort udslaget.

Jeg så SÅ meget 90210 da jeg var “barn”. Jeg kan huske, at det blev vist på tv2 hver eftermiddag, og gerne flere afsnit. Det passede lige med, at jeg kom hjem fra skole og skulle have eftermiddagsmad. Andre, der kender det begreb – eftermiddagsmad? Det er genialt. Det er den mad, der ligger imellem frokost og inden aftensmad. Elsker det koncept. Men igen. Jeg elsker mad på alle døgnets 24 timer.

IMG_0195

Aftenen i går blev brugt sammen med fire sødeste søde piger, som jeg kender igennem mit studie. Da vi startede på kandidaten boede vi alle i Odense, og tog toget sammen frem og tilbage. Siden er to piger flyttet til KBH, men vi ses både på kryds og tværs og vi samlede hele flokken i går til en hyggelig grillaften. Nu sommeren endelig har besluttet sig for at titte lidt frem.

Det er lidt sjovt. Jeg er den eneste, der oprindeligt ikke er fra Odense og jeg tror nu efterhånden, at de er ved at acceptere mit sjællandske gemyt og ikke mindst accent. For er der noget jeg gør, så er det at snakke vestsjællandsk! Det får jeg nu nok også at vide og bliver ofte påmindet om.

I går faldt snakken dog ikke på accenter, men alt muligt andet. Vi vender altid verdenssituationen og er sikre på, at vores ideer og forslag ville ændre alting til det bedre. Udover det så er vi store støtter for hinanden, tror på hinanden og bakker hinanden op omkring vores foretagender. Det er fandme dejligt, at føle venskaber i en  blandet gruppe som vi nu engang er. Forskellighed skal der være plads til, og uanset vores differentierede meninger, så rummer vi hinanden og giver plads til disse.

Da snakken derfor kom omkring emnet politik, som jo ellers nok kan være et springfarligt emne, især i disse dage, så holdt vi altså stadig den pæne tone. Noget andre måske kunne lære noget af! Det er fandme næsten tæerkrummende som den politiske tone har udviklet sig. Det er næsten som om, at det for partierne gælder mere om at overbevise befolkingen om hvorfor vi ikke skal stemme på de andre partier, som der drejer sig om at tale deres sag og overbevise befolkningen om, hvorfor vi skal stemme på netop dem. ÆV siger jeg bare. Jeg sad søndag aften og så den politiske debat, og tog mig selv i at sige højt til Casper; Nej, hvor er det bare skide interessant! Min næste tanke var, at nu var jeg fandme blevet voksen! Men jeg ved ikke rigtig, om jeg overhovedet har lyst til at blive voksen, hvis det er sådan man taler og opfører sig overfor hinanden.

Under vores livlige politiske debat i går var der rum til forskellige holdninger, og da samtaleemnet blev erstattet af den mindst ligeså vigtige debat om den nyåbnede Dunkin Donuts i Odense, var det uden sårede følelser eller nogen former for nag. For det er ikke særlig voksent ikke at respektere andre mennesker, deres holdninger og meninger. Fint nok, at vi er uenige, men lad være med at gøre det til personangreb. Efter aftenens afslutning i går blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok egentlig gerne ville være voksen alligevel. Især, hvis jeg kan være det i selskab med flokken af piger fra i går.

IMG_0201IMG_0200

IMG_0202

IMG_0206

Bukser Weekday // Trøje COS // Læderjakke Y.A.S. // Loafers RUDE 

OUTFIT // HISTORIEN OM JAKKEN FRA H&M

IMG_0043

Dagene går hurtigt for tiden. Weekenden har stået på arbejde, og afsked med en kær kollega. Dette indebar selvfølgelig lidt for mange (gode og stærke!) mojitos lørdag aften. Men altså når rommen er blevet importeret direkte fra Cuba, så er der altså bare ikke noget at gøre.

IMG_0046

Jeg fik dog brugt en halv time den anden dag i H&M efter job. Det er altid pisse farligt. Jeg har det lidt ambivalent med H&M. De laver godt nok mange forskellige slags styles, og det er formentlig også deres force. Men det kan næsten også gøre det uoverskueligt at finde noget man gerne vil have med hjem. Måske jeg bare er vokset fra meget af deres tøj? No matter what, så finder jeg altså indimellem krukken med guld for enden af regnbuen, og dette gjaldt sig den anden dag. Jeg har i lang tid sukket længe efter denne jakke. Jakken som jeg så, rørte ved og sukkede over. Perfekt kombination af pink og fugle. Men som jeg alligevel besluttede jeg ville lade hænge for at tænke over om den nu også var noget. Så hjem med mig og mærke efter. Det gør jeg altid, hvis jeg er i tvivl om der er noget der skal med hjem. (U)lykken denne gang var dog, at da jeg havde besluttet mig for, at JA den var sgu det værd, så var den altså væk. Ak!

Men så den anden dag så jeg den. En ansat fimsede rundt med den i armene, mens hun hængte prøvet tøj på plads. Så jeg snuste efter hende imens hun hængte trøjer, toppe og kjoler på plads. Indtil der tilsidst kun var jakken tilbage. Endelig fandt hun en plads til den. YES! Jeg fløj hen til stativet så ubemærket og ikke-stalker agtigt det nu kunne lade sig gøre. Og der var den. Den fine pink jakke med fugle på. I str. XL. Den var ALT for stor. Den ville jeg ikke kunne lade gå som oversize. Så jeg drog et suk, og tænkte at så var det det.

Jeg havde egentlig opgivet kampen om at finde noget brugbart på daværende tidspunkt. Kunne ikke overskue det. Tusind mennesker, to dage efter lønningsdag. Butikken lignede, som jeg udtrykte det da jeg var 6 år gammel, et ødelagt WC. I stedet for porcelæn lå der dog bøjler overalt, accessoriesafdelingen lignede en glimtende vandlås der havde givet op og de ansatte mindede i høj grad om vvs’eren der stod overfor en umulig opgave.

Men så. Der midt imellem ødelagt porcelæn og glimtende lort der hang den. Denne fine jakke.

IMG_0048

Den måtte med ind i prøverummet. Og her var et ødelagt WC pisse (hæhæ) lige meget. For selv i prøverummets uretfærdigt sandfærdige lys var jeg forelsket.

Vi levede lykkeligt til vores dages ende. Eller indtil jeg bliver forelsket igen.

Så dét var historien om, hvordan én jakkeulykke i sidste ende endte lykkeligt. Når enden er god er jakken endnu flottere! Er det ikke sådan den er?

IMG_0066IMG_0071

NYT HÅR & NYT LAYOUT

IMG_9974Jeg var i går afsted til frisøren. Det var virkelig tiltrængt, da min udgroning efterhånden havde sit eget liv. Jeg har af bitter erfaring lært, at leger man selv med afblegning/lysning af sit hår, så brænder man nallerne. Eller. I dette tilfælde. Håret. Mit hår tog ganske enkelt så meget skade af hjemmefarvninger, at det kaster jeg mig ikke ud i igen. Det blev til sidst så slidt, at min daværende frisør intet andet valg havde end at klippe det i den korteste page mit hår nogensinde har oplevet. Ikke nok med at Casper fik et gevaldigt chok da han så mig, så skulle jeg virkelig selv vænne mig til det korte hår. I nakken så kort så hun brugte en trimmer! Siden da har jeg forsøgt at vokse det langt og sundt igen. Og det bliver kun farvet ca. én gang om året. For mig, er mit hår en stor del af min identitet, og selvom jeg nogle gange overvejer f.eks. pandehår, så tør jeg sgu ikke rigtig. Jeg har haft pandehår før, og syntes dengang, at det fungerede rigtig godt. Men nu har jeg vænnet mig til det “lange pandehår”, hvis man kan kalde det dét, så tør ikke rigtig ændre på opskriften lige nu. Planen er langt langt hår, og jeg fik heldigvis ikke klippet særlig meget af i går.

IMG_9952
De sidste to gange er det blevet farvet hos frisøren Dorte E, der ligger i Højby. Det er et stykke at tage fra Odense af, (og lidt besværligt med offentlig transport), men det er det hele værd. De er simpelthen SÅ søde, og ikke mindst kompetente i den salon, at jeg kun kan anbefale dem. Min søde frisør Mathias gav mig endda et par gode fif til sundt og langt hår, som jeg tænker kan blive til en indlæg her på bloggen.

IMG_9954IMG_9946

Taske My Sisters // Kjolen er en gammel sag fra H&M lign Kjole // Armbånd Handcraftedcph 


Det er nok heller ikke gået nogens næse øjne forbi, at bloggen har fået nyt layout. Præcis som jeg får nyt hår, ændrer bloggen sig også og i takt med dette, følte jeg for et nyt layout. Lige nu skal de sidste detaljer på plads, kategorierne skal optimeres og headeren udskiftes, MEN hvad synes I?

Jeg vil fortsætte min aften med et glas rosévin og en gåtur med Casper og basserne i det smukke vejr her i Odense. Hav en god aften derude 🙂