LOOK | Vidde ærmer som modegenialitet eller galskab?

Vi har set dem i modebilledet en rum tid nu. De basker omkring på diverse håndled og arme. Alt imens de leder efter muligheder for at blive dypper i alskens madvarer.

Det er selvfølgelig de vidde ærmer jeg snakker om.

Over natten blev de kongen af trends, og finder en trend først vejen til highstreetbutikkerne, så ved vi, at den er god nok. Vi MÅ hoppe med på, ofte ret upraktiske, trends så vi ikke føler sig skåret fra i de moderegerende, sociale lag.

Således måtte jeg naturligvis også hoppe med på denne bølge af ærmer så store, at jeg kan gemme min Cheeseburger menu i det ene ærme, og min chokoladecroissant i det andet…

Hvilket jo faktisk ER ganske praktisk. Men det er vist også det eneste praktiske aspekt af denne fremstormende tendens.

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara
// Skjorte med de vidde ærmer H&M // Frakke H&M // Bukser Zara // Sko Random butik i Tyrkiet //

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara

For det er vist sikkert at sige, at form er LANGT over funktion i dette design af ærmer. Og her begynder jeg så at undre mig over modens lunefulde ærinder. Er dette blot et element af distraktion, der skal få os til at iklæde os tøj, der mest af alt minder mig om Draculas kappe bare for at lege med os? Eller er det rent faktisk design, der er smukt?

Nogle gange tvivler jeg selv lidt på min egen agenda for min stil. Følger jeg tendenserne slavisk eller kan jeg godt skelne mellem fjollede modestatements og faktiske modegenialiteter? Eller dækker disse begreber i bund og grund over det samme? Man siger jo, at der er en hårfin grænse mellem genial og galskab.

Men er tendenser modens svar på Kejserens nye Klæder…? Er tendenser noget vi allesammen bilder os selv ind uden reelt at tage stilling til dem?

Altså JEG ved det ikke. Netop derfor må jeg selvfølgelig afprøve tendensen. Hvordan skal jeg ellers kunne komme med min dom? Det er præcis med tendenser som det er med fødevarer vi endnu ikke har smagt.

Vi ved ikke om vi kan lide det, før vi har prøvet vel?

Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara Look outfit odense blogger fra odense odenseblogger odensebloggers H&M frakke grå lang hvid skjorte solbriller zara

Fall is coming. Og jeg elsker det fordi

….efteråret er endelig ved at komme på sin rette plads. Kan I mærke det?

Jeg ELSKER sommer. Men jeg orker det ærlig talt snart ikke mere. Det er d. 21. september. Og i sidste uge var vejret SÅ lummert, at jeg hver eneste morgen fik svedperler på panden bare ved tanken om at cykle på arbejde.

Det samme scenarie sker desuden hver morgen for tiden. Jeg tager aaaalt for meget tøj på, og om eftermiddagen er jeg ved at koge over med et ansigt, der kan mistolkes som et udbrud af røde hunde. Jeg orker det ikke mere.

Men jeg kan mærke, at det er på vej nu. Efteråret. Det er virkelig også på tide. Den der klare, friske, sprøde luft. Der kærtegner mine kinder og giver mig energi.

Jeg bliver simpelthen alt for døsig af det lumre vejr. Hvor luftfugtigheden på det nærmeste minder mig om Randers Regnskov. Det er altså ikke til at holde ud i længere tid af gangen.

covers-4 covers-7

I søndags havde jeg et møde i byen, og efterfølgende gik vi en tur i Kongens Have. Her var vejret skønt, solen skinnede og luften var skarp som en gammeljomfrus insisterende stemme.

Jeg elsker efteråret. Jeg elsker, at vi igen kan style lag-på-lag. Jeg elsker, at den lumre varme, der seriøst giver svedperler ned af ryggen på cykelturen, er på retræte. Jeg snuser den friske luft lige så lifligt og med ligeså stort velbehag som når mine hunde får et ekstra lækkert kødben fra slagteren…

Jeg elsker, at jeg kan have nogle af alle mine jakker og frakker på igen! Hold nu kæft jeg har mange. Jeg elsker de smukke og dragende farver, som bladene efterhånden forvandles under. Og jeg elsker lyden af knasende blade under min skosål. Eller mit cykeldæk. Som i øvrigt punkterede i går. Bagdækket var i hvert fald fladt, da jeg kom ud til det efter min aftentræning. Hold op, hvor jeg til gengæld HADER at køre med bus! Holy moly…

covers-15 covers-23

// Culottes fra Zara // Langærmet fra Mads Nørgaard // Jakke vintage // Taske Norjiin // Sandaler Birkenstock //

 covers-28

Men efterår. Det er jeg nede med. Jeg når et punkt hen over sommeren, hvor jeg bare får nok. Hvor varmen egentlig gerne må pakke dets sydfrugter og drage afsted igen. Jeg orker det ikke mere. Det er vel i grunden ligesom når man i lang tid har spist havregrød til morgenmad. Man når et punkt, hvor man ikke gider mere. Hvor man skal prøve noget andet.. Sådan har jeg det med sommeren lige nu. Jeg skal prøve noget andet.

Og nu vil jeg egentlig gerne have en smooth overgang til en snak om det look jeg iførte mig i søndags. Meeen det har jeg altså ikke lige. Så I får det bare her.  Jeg havde nemlig igen, igen, igen, igen taget min elskede culottes på. Jeg er ikke sikker på, hvor elsket de er fra den testosteron-holde side af partnerskabet her på matriklen, men JEG elsker dem altså.

Især lige nu hvor vejret tager pis på mig, og jeg fryser om morgenen og er ved at smelte som gule snedriver om eftermiddagen. De er stylet med endnu en elskling fra garderobeindholdet. Nemlig en klassisk langærmet Mads Nørgaard trøje. Dem havde jeg sindsygt mange af da jeg gik i folkeskole. Det var lige ved den tid, hvor de blev “moderne”, og man var en af de seje, hvis man havde sådan nogle trøjer. Så dem skulle jeg selvfølgelig have. Det sku’ jeg da!

I dag har jeg et noget mere afslappet forhold til de trøjer. Sir’ vi i hvert fald… De er under alle omstændigheder SÅ gode at have i jeres garderobe, da de kan styles med stort set ALT andet. Måske ikke lige bundløse underdele, but who am I to judge!

Anyways. Ahem.. Trøjen her er i en ret kæk, og nogle vil måske endda vove at påstå, barnlig farvesammensætning; grøn og lyserød. Jeg synes farverne er skønne sammen, og med de striber behøver du ikke så meget andet.

Jeg havde alligevel smidt min vintage cowboyjakke over skuldrene og iført mig et par Birkenstock til tøjet. Og til alle jer haters, der mener, at Birkenstock ikke hører offentligheden til; I tager fejl!!

Crocs on the other side….

Tasken er fra Norjiin, og jeg har vist den tidligere i dette indlæg. Hvor I også kan se, at den er modtaget som gave. Og jeg er faktisk skide glad for den.

Nu vil jeg få produceret et indlæg til i morgen, (neeej jeg er ikke lige typen, der har ALLE ugens indlæg liggende klar.. ), og så vil jeg ellers overveje at få lavet aftensmad til mig og Casper. Og se om min cykel kan pumpes… Oooog måske lige klemme et afsnit SATC ind.

God aften derude. Det er NÆSTEN weekend nu  ♥

covers-51 covers-55 covers-57 covers-64 covers

Den perfekte kjole til kontoret (eller studiet!)

Kjolen er modtaget som gave

Jeg er så heldig, at jeg lige for tiden indgår en masse spændende og seje (synes jeg selv) samarbejder her gennem bloggen.

Et af disse har bl.a. tilvejebragt den kjole jeg har på til dette look. Den er fra webshoppen “Noble Threads“. Det er en side, der udelukkende forhandler med bæredygtige brands. De finder smukke styles, hvor både æstetik, komfort og bæredygtighed har fokus, og det er noget de virkelig vægter! Alt deres indpakning er endda bæredygtigt.

Denne kjole, fra mærket “People Tree”, er perfekt til kontoret. Eller studiet. Jeg vælger at kalde den ”The Little Black Office Dress” aka. The LBOD!

Det er nemlig en ret enkel kjole, og alligevel har den nogle fine detaljer, der gør, at den ikke er en helt ordinær, sort kjole.

Den er kropsnær, og formår at fremhæve alle de gode sider af kvindekroppen. Men uden at blive for vulgær til hverdagsbrug, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på. Til hverdag foretrækker jeg klart beklædning, der er behageligt for mig at sidde ved kontoret i, men som samtidig er pænt.

covers-4covers-9
{ Kjole People Tree || Cardigan Armedangels }

covers-3

Jeg er heller ikke typen, der er god til alt for nedringende kjoler, og generelt er jeg faktisk ret ømtålelig omkring tøj, der måske ”viser” for meget. Jeg er all in for, at kvinder skal kunne iføre sig præcis det tøj vi vil. Hvilket er ganske belejligt for det gælder jo netop også den anden vej. Nu når jeg ikke er begejstret for tøj, der afslører alt for meget.

Jeg foretrækker f.eks. til enhver tid en smuk see-through skjorte fremfor en mere nedringet udgave. Der føler jeg mig mindre udsat. Selvom det jo er ret skørt, nu jeg tænker mig om..

Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke vil bedømmes på kvindelige ”fordele”. Måske er jeg bare ikke nok tilpas med at vise for meget hud…?

covers-6covers-2covers-8

Denne kjole er i hvert fald en beklædningsgenstand, som jeg er blevet virkelig glad for. Fordi den er feminin og formår at vise kvindekroppen ganske attraktivt uden, at jeg føler mig udsat. Jeg er til gengæld meget tilpas i den. Hvilket må siges at være succeskriterier.

Udover at være perfekt til hverdagsbrug kan den selvfølgelig nemt bruges til en aften ude. Med de rette stilletter og en farverig læbestift vil den være ideel til en aften med veninder eller date med min hubby.

Til dette look, hvor jeg var en dag på kontoret, har jeg stylet kjolen med et par af mine go-to hverdagsstøvler og en smuk cardigan i samme farvespektre. Altså sort og hvid. Det er et monokromt look, hvor både tekstiler og snit virkelig kommer til sin ret.

covers-5covers-10

”Outfit”-indlæg er noget, jeg godt vil dyrke mere herinde. Jeg har dog haft lidt svært ved at dyrke det klassiske format, hvor der bliver vist et outfit og delt nogle links. Jeg vil derfor prøve at være lidt mere uddybende med disse indlæg. For udover at have en personlig interesse i, hvordan beklædningsdele aka. tøj kan sammensættes og skabe forskellige udtryk, så har jeg en del faglig interesse i at formidle mine tanke omkring dette.

Så derfor får I altså nogle “outfit”-indlæg, hvor jeg ikke kun vil dele et outfit, men vise jer et samlet “look”, og komme med nogle mere begrundede tanker for, hvorfor jeg har valgt lige netop de styles som jeg har valgt. 

Jeg ved slet ikke, om alt dette giver mening for jer? Eller om I hellere bare vil se billeder uden tekst. Men det giver mig for mig, og så håber og tror jeg, at det også vil gøre for jer 

iPhonecovers fra Ebay du ikke kan leve uden

Og jeg mener det. De her to covers er nogle af de bedste køb jeg har foretaget mig på ebay. Onlinesiden der nu ellers nok kan være fyldt med alskens skrammel, jeg aldrig ville ane, hvorfor folk køber…

Men disse to covers er simpelthen SÅ fine! Det meget feminine med illustrationer af blomster og et citat fra Shakespear bruger jeg flittigt i øjeblikket. Det sidder perfekt til på telefonen, og selve citatet er jo skabt til en lille lort på 165 cm som mig.

covers-3covers-4covers-5

Derudover så har jeg læst min del Shakespear. Det sker helt automatisk når man har en bachelor i engelsk. Citatet er i øvrigt fra “En Midsommernats Drøm” skulle nogle undre sig.

Det meget lyserøde er bare for sjovt. Jeg mener…. omg. Det er altså også lige mig. For lidt bitch er der sgu i mig. Det er selvfølgelig ikke et cover, jeg har på til hverdag. Mest fordi udformingen af det ikke liiiige passer i min bukselomme. Men det måtte i min virtuelle indkøbskurv, og det er nu også ret underholdende!

covers-6covers-7

I kan finde de to covers på eBay sammen med en masse andre udgaver. Shakespearcoveret finder I lige her, og den lyserøde mælkekarton lige her.
covers-11covers-9covers-10

Midi-heels kommer til at rule denne sensommer!

Indlægget indeholder affiliatelinks

1 Brune mules || 2 Blomstrede ankelstøvler || 3 Glimmer ankelstøvler || 4 Vævet blomstermønster ankelstøvler || 5 Ponymønster ankelstøvler || 6 Mønstrede flade sko 

Så derfor skal du selvfølgelig være med på trenden allerede nu. Ikke?

Jeg er i hvert fald faldet pladask for denne type sko. Skoen med mediumhælen, der hverken er for lav eller for høj.

Denne højde er perfekt til hverdag. Mit kontorlook skifter meget, men jeg er ret heldig, at vi ikke som sådan har nogle dresscodes vi skal efterleve. Jeg ved at på mange kontorer, (jeg har selv været på nogle af dem tidligere), der må man f.eks. ikke vise hud over knæet, og det bliver altså også set ned på, hvis man tropper op i sine Birkenstock.

Sådan et par har jeg på i dag. Jeg kan da ikke holde andet ud i denne herlige varme. Men ja. Jeg ER klar over, at på nogle kontorer er deres dresscode noget mere omstændelig, end vores nu engang er det. Her er mestedelen tilladt. Indenfor rimelighedens og den intime sfæres grænser selvfølgelig!

Men det betyder nu engang, at ovenstående sko sagtens kan gå an her for mig. Det tænker jeg nu også, de kan på de fleste andre arbejdspladser. Og mediumhælen er ikke kun god på kontoret eller arbejde, men også generelt. Den har en højde, så man kan holde ud at have den på hele dagen, og samtidig få bare lidt højde. De flade sko måtte simpelthen med fordi de er så fine. Og de er skoen, der bekræfter medihælereglen i denne omgang.

Og når man er en bette skid på 165 (det siger mit pas selv!), så betyder et par centimeter fra eller til faktisk ret meget! Derfor aner jeg også mit snit til at bestille et af ovenstående par hjem. Jeg ved bare ikke helt, hvilket par jeg er mest til.

De sølv med glimmer synes jeg er geniale! De ville virkelig give det sidste til ethvert outfit, og selvom metaltendensen bølger lidt op og ned, så er det på vej tilbage i modebilledet igen as we speak. Samtidig er jeg ret også ret lun på modellerne med blomstermønster, som heller aldrig bliver outdatet. Men den er virkelig svær.

Jeg er derudover brændt ret fast på modellerne med ponyprint, som det bliver kaldt i deres beskrivelse. De er edderundelyneme fine, og jeg kunne sagtens se mig selv spadsere efteråret ind med disse på fusserne. De er i øvrigt i ægte læder, og det skal man jo også tage med. Men jeg er nu ikke helt sikker.

Har I en favorit?

Jeg vil hoppe videre i dagens program. Jeg står i Munke Mose hele dagen og lytter til god musik fra vores scene hos Kansas City. Hvis du mangler et sted at flaaaa’ uuu’ i den varme, de har lovet i dag, så kom endelig forbi og benyt samtidig chancen for at høre noget af Odenses up-coming musik. Vi afholder musikfestival de næste tre dage, så der er gode chancer for lidt øreslik! 🙂

Blotterjakken, bloggerdate og en fest!

Tasken fra norjiin er modtaget som gave

I går mødtes jeg med en fellow-bloggerinde og kær veninde, der deler ud af sin abnormt, store DIY-visdom på sin blog lige her. Det er altid en fordel at kunne skabe en win-win situation, hvor vi både tilbringer nogle timer sammen som veninder, men også kan udnytte hinandens trang til at blive foreviget foran den magiske sorte boks, der gang på gang udløser en klikkene lyd når vi er i nærheden.

Vores aftale i går var derfor både blog- og veninderelateret. Det er skønt, som tingene kan gå op i en højere enhed. 

Jeg har ofte fri om fredagen. Som I måske ved, så ynder jeg at placere mine arbejdstimer på ugens første fire dage, og kan derfor kalde det en tidlig weekend allerede torsdag eftermiddag. Hen på efteråret kommer vi dog til at have en del flere weekendarrangementer, hvorfor en del af mine timer også vil ligge i weekenden. Jeg kommer nemlig til at stå for ca. 80% af afviklingen af vores arrangementer.

IMG_5283IMG_5304

Til den tid vil jeg stadig primært holde min fredag fri. Det er den skønneste følelse at have fri en hverdag og få ordnet alle de ting, jeg ikke kan nå efter min almindelige arbejdstid. I går blev dagen først spenderet med at sove længe, gå en tur med hundene, træne i OBBC og dernæst hygge nogle timer i selskab med Cille.

Ud af vores aftale kom disse fine outfitbilleder, hvor jeg endnu engang fik rocket min lange frakke fra H&M. Eller som min lillesøster kalder den; “blotterjakken!”. Jeg ved dog ikke, om jeg kan se ligheden mellem min jakke og en blotterjakke. For jeg ved ikke, om blottere har standardjakker de anvender til deres specifikke formål. Om der ligger en “blotterjakkebutik” et sted, hvor de handler alt deres blotterudstyr…

Jeg kan uanset hvad forvise jer om, at jeg IKKE anvender min jakke som en blotterjakke. I hvert fald ikke med vilje så. Men altså ja ja, “Call them as I see them”, og blotterjakken blev akkompagneret af mine culottes fra ZARA. Havde du for et år siden fortalt mig, at jeg ville kunne ses i et par culottes, var jeg faldet rullende om af grin. NEJ TAK!

Men jeg er virkelig vundet “over on the dark side”, for denne slags bukser er SÅ mange gode ting. Behagelige at have på, giver en smuk silhuet, koster kun 179,-. Så ja. Jeg er faldet for disse bukser, og dette er da også mit andet par. Det første jeg gav mig i kast med, kan I se i dette indlæg.

IMG_5290IMG_5487 IMG_5293IMG_5488 IMG_5320

Som prikken over det ellers så fine i, svang jeg min nye taske fra det nye, danske taskemærke norjiin, over skulderen. Som I kan se øverst i indlægget er tasken modtaget som gave, og hold nu magle, en lækker én af slagsen! Materialet er læder, og jeg spår, at den bliver en kærkommen substitut til min noget tungere Decadenttaske.

Jeg har modellen “Big Shopper” fra Decadent, og som navnet antyder, så er den altså stor. Og lidt tung allerede inden jeg fylder den med habengut. Denne taske fra norjiin er en del lettere, og har et indbygget sleeve til computere.

Dét et skidemsmart for mig, der ynder at have min Mac med mig rundt, HVIS lejligheden skulle byde sig til lidt blogging. Samtidig er der rigelig plads til mit store Canon spejlrefleks, der fylder en del, pung, ekstra sko og aaaalt muligt andet gøgl vi damer har med os rundt. 

I aften skal jeg på Kansas City igen. Dog i rent socialt øjemed, da vi holder fest for alle vores frivillige på Kansas City! Dét glæder jeg mig meget til. Da jeg også er frivilligkoordinator, skal jeg afsted lidt før og sørge for, at de sidste praktiske ting er på plads.

Derfor vil jeg klappe computeren sammen, og få klædt om. Outfittet til aftenens fest volder mig ikke de store udfordringer, da temaet for festen er “kom i det tøj du havde på, da de læste invitationen”.

Kan I have en SKØN lørdag eftermiddag og aften! TAK fordi I følger med hver og én af jer. Det er jeg SÅ glad og taknemmelig for ♥

IMG_5490 IMG_5500 IMG_5504

Style | Denne basiskjole er et must i din garderoben

IMG_4412

I sidste uge mødtes jeg med Sabina, der blogger herovre. Vi havde sat hinanden i stævne i Munke Mose på den dér varme søndag, hvor alt og alle var ved at smelte over deres grænser. Jeg havde ikke tænkt synderligt over vejret op til vores aftale, men kunne da godt mærke, da dagen oprandt, at en tur på stranden måske havde været mere oplagt.

Men nu var vi i Mosen, og selvom vi vist begge var ved at døse om af solstik, så fik vi faktisk taget nogle ret fine stylebilleder. Jeg ville nemlig så gerne have billeder af denne fine kjole, som jeg vil vise jer i dette indlæg.

IMG_4422

IMG_4432
Kjolen er endda bare fra H&M’s basic afdeling. En afdeling jeg virkelig har fået øjnene op for her på det sidste. De har så mange fine items, der kan styles på kryds og tværs, og fungere netop som base til andre, måske mere unikke items. Jeg kan selvfølgelig ikke finde den på deres hjemmeside, men den er altså i butikkerne.

Denne kjole erhvervede jeg mig for nogle uger tilbage. Jeg mener den stod mig i omegnen af 179,-, hvilket er virkelig billigt i min verden! Den er en anelse højhalsede, hvilket gør, at jeg elsker den endnu mere. Jeg er nemlig en sucker for højhalsede beklædningdele.

IMG_4565

IMG_4417

Kjolen findes i flere forskellige farver. Den grå synes jeg passer til mange begivenheder, og den kan nemt dresses op eller ned efter omstændighederne. Denne søndag havde jeg iført mig et par runde solbriller, ligeledes fra H&M, og nogle af mine favoritsandaler fra Deichmann. De har dem vist nok i øvrigt stadig. De er med en lille peep-toe, og en strop om hælen, og så er de virkelig behagelige at gå i. De er altså ikke kun til pænt brug, men fungerer også ganske fint i praksis.

Odense Blogger Jeanette Hardis style outfit ootd of the day blog

^^På dagen for billederne havde jeg været forbi én af vores lokale blomsterbutikker. Der ligger nemlig nogle stykker her i Skibhuskvarteret, men jeg kunne slet ikke stå for disse fine, rosa roser fra Bagger Blomster på Skibhusvej. 

En basiskjole, der altså er et must i din garderobe. Den kan bruges nu her, til sommer, men bestemt også vinter, med strømpebukser under og en stor rullekrave over. Det look klæder jeg mig også til at vise jer! Og så glæder jeg mig i det hele taget til, at vejret tager sig sammen. Enten må det være solskin og varmt, eller også skal det bare fedte sig sammen, og blive efterår. Jeg er ikke god til disse dage, hvor jeg om morgenen skal pakke mig ind i flere lag, men om eftermiddagen er ved at omkomme af høj luftfugtighed.

Nu vil jeg pakke sammen. Det fredag aften, og dynerne og putning kalder. Kan I have en god weekend!

Når vi er voksne må vi selv bestemme – så hvorfor gør vi ikke det?

{ 1 // Lyserøde pelssko 2 // Sølv herresko 3 // Grå ankelstøvler 4 // Gladiator sandaler  5 // Ankelstøvler med blomster 6// Leopard sko }

Det er noget jeg har tænkt over det seneste stykke tid. Det der med at være voksen. Jeg har sagt farvel til studielivet for good, og skal aldrig mere være ”studieklar”. På den front er jeg altså RET voksen. Med et voksenjob og det hele.

Alderen trykker efterhånden også i de ellers glitrende, lyserøde sneaks jeg ville elske at iføre mig. Men som jeg ikke gør. Fordi alderen trykker. 27 år. Det lyder ret voksent ikk’? Jeg er vel ret voksen som situationen er lige nu.

Det er i og for sig ganske fint. Det der med at være voksen. Alligevel tror jeg, at jeg lige skal have en overgang. Fra barn til voksen. Fra uansvarlig teenager til ansvarlig voksen. Det lyder bare så kedeligt. Det tror jeg nu ikke, det behøver at være.

”Voksenheden” er vel andet end realkreditlån, renter, pensionsopsparing og madplaner. Jovist. Bare fordi jeg er voksen behøver jeg ikke skifte de lyserøde sneaks ud med komfortable, ergonomisk korrekte ECCO-fodformede, grå, gummisko, der mest af alt minder om en vandrestøvle på udsalg. Helt sikkert fordi folk HAR anet faren ved at iføre sig et sådan par monotone sko. Alt morskaben forsvinder jo! Voksenheden tager over.

Men bare fordi jeg er voksen, behøver morskaben vel ikke at forsvinde. Alle farverne, der gør mig så fornøjelig skal vel for pokker ikke bare afskediges til fordel for en mere optimeret, grå udgave?

Det gik nemlig op for mig, i mit tankespind på størrelse med Niagara Falls, at voksenlivet slet ikke behøver være en kamp for at leve livet så stringent og kedeligt som muligt. Selvom jeg nogle gange næsten bliver overbevidst om, at det er den sande vej frem! Det skulle jeg da i hvert fald tro, når jeg nogle gange betragter de voksne jeg kender…

Voksenheden betyder også at kunne bestemme selv. At kunne beslutte sig for at iføre sig tylskørt, gummistøvler og Edda-størrelse solbriller, og hoppe i den første den bedste vandpytte vi møder på vores vej.

Og nu siger jeg ikke, at mit vandfald af tanker har trukket mig fra vankanten og videre ned i børnepoolen. (Faktisk er børnepoolen vel på det sidste rykket op til det dybe vand med alle de pool floats jeg ser over alt på Instagram disse dage). Men det slog mig, at jeg indtil nu har fået prædiket ved alle mine oprør og lettere barnlige ønsker, at ”når du bliver voksen, så bestemmer du selv!”. Og ved I hvad gues? Nu er jeg sgu voksen. Så nu bestemmer jeg selv!

Jeg bestemmer helt selv, om jeg vil have bland-selv-slik og cola som det første når jeg står op. Helt ærligt, hvis det alligevel står fremme fra aftenen før?

Hvilket er noget helt andet. Jeg bestemmer også selv, om jeg vil rydde af med det samme fra aftensmaden. Eller aftenslikket. For det er mig, der er den voksne. Ligesom jeg selv bestemmer, om jeg vil tømme vaskemaskinen for det våde tøj samme dag, jeg har sat maskinen over. Og selvom alt min voksenfornuft jeg på det nærmeste har fået indprentet fra barnsben fortæller mig, at jeg sgu da SKAL tømme den vaskemaskine straks den er færdig, så lader jeg den nogle gange være. Indtil dagen efter. Og nogle gange længere. Bare fordi. Fordi jeg er den voksne! Og jeg selv bestemmer.

Hvilket fik mig til at tænke at man som voksen kan gøre alle de ting, man fik forbud imod at gøre som barn. Som at spise slik til morgenmad. Eller vente med de mindre betydelige pligter som vådt tøj. Eller støvsugningen. Eller bade LIGE efter man har spist!

Jeg bestemmer også selv, hvem jeg vil lege med nu. Altså i overført betydning ikke. Jeg bliver ikke tvunget af nogle til at lege med ALLE i klassen. Eller invitere alle til fødselsdag. Voksne bestemmer nemlig også selv, hvem de vil socialisere med. Og hvornår og hvorfor. Og ikke mindst, hvilke sko de vil iføre sig om morgenen.

Dermed ikke sagt, vi alle skal smide voksenheden fra os, og kaste os over flødebollerne til morgenmad, og aldrig spise vores broccoli. For det er nu engang nødvendigt indimellem at være voksen. I det mindste at opføre sig sådan udadtil.

Vi skal dog ikke udnytte voksenheden. Vi må ikke tage det for givet, at vi selv bestemmer. Men værdsætte det i de rette omgivelse og til de rette begivenheder. Som når vi holder ferie. Og selv bestemmer, at store, tykke amerikanske pandekager med sirup SNILDT kan gøre det ud for en nærende morgenmad, imens en stor, fed isvaffel sagtens kan være frokost.

Det handler vist om, at vi skal finde balancen. Og iføre os det fine jakkesæt om morgenen på vej til arbejde. Men beholde de lyserøde sneaks eller metallicherreskoene på…

DET SEJESTE DIY HÅRBÅND – og link til, hvordan du laver det!

IMG_2928

GOOOOOOOODMORGEN ODENSE!!

Så starter en ny frisk og sprød uge! Er I parate til det? Har I brugt weekenden til at sunde jer og komme til hægterne, så den nye uge kan få et slag?

Der er ikke noget som en ny mandag. En ny start. Man lægger den gamle uge bag sig, og siger hej til den nye.

Jeg har det lidt ambivalent med mandag. På den ene side er de nu meget rare. Sådan at tilbyde én en ny uge. Nye opgaver, udfordringer og møder. På den anden side har mandage altid haft et vist berygtet ry. Et ry for at være satans karle, hvis eneste og helligste formål er at få os ned med nakken.

Jeg kan godt forstå de folk, der haaaaader mandage. Weekenden er forbi, og arbejdet kalder. Samtidig så er det sgu lidt synd for mandage med alt det had. Jeg mener; det er vel ikke med deres gode vilje, de ligger efter søndage?

Jeg har HELT bestemt været på det holdt, der heppede for at afskaffe mandage. Brænde dem på bålet!

Men med årene ser jeg mig mindre og mindre sur på mandage. De kan ikke gøre for det. Og jeg har nu forsøgt, med god succes må jeg indskyde, at gøre mandage til en kickstarter til en god uge, i stedet for en syndebuk for min spildte kaffe på gulvet.

I alt sandhed så er kaffen sgu nok spildt, fordi jeg ikke gider gå to gange fra køkkenet ind til stuebordet, hvor jeg trakterer min morgenmad, og heraf fylder begge hænder med skåle og kopper fyldt til randen med alskens morgenmadsprodukter. Og spilder fordi jeg (selvfølgelig) ikke kan have det hele. Men klog af skade det bliver jeg åbenbart ikke, for den er sikker som amen i kirken næsten hver morgen. Der ligger ligeså mange pletter kaffe på gulvet, som jeg har pletter for øjnene når min alarm ringer om morgenen.

Og inden dette indlæg KUN kommer til at handle om mandage, og hvorfor eller hvorfor ikke vi hader dem; så SE da lige det fine, gule hårbånd, der pryder min hårpragt på disse billeder.

ER det ikke skønt?

Og så er det sgu hjemmelavet du! Ja altså. JEG har ikke lavet det! Så ville den gennemtænkte knude foran sgu nok mere pege i retning af en ødelæggelse, end et fint mesterværk, ahem.

Jeg er kreativt anlæg når det gælder syprojekter. Jovist. Jeg har da lappet min del huller i bukserne. Sågar formået at sy op til flere knapper tilbage på deres retmæssige plads. Men et hårbånd. Det tvivler jeg stærkt, på mine evner kan hjælpe mig udi.

Det kan denne dame til gengæld! Og du finder endda en VIRKELIG udførlig “sådan fucker du IKKE et hårbånd op”-guide lige her på hendes blog.

Det skulle eftersigende være ganske overkommeligt at lave sådan et fint håraccessories. Jeg tvivler det ikke. Kun egne evner.

Hårbånd er virkelig også “the shit!” for tiden, så det er bare med at komme igang og stikke huller i fingrene med et par nåle og få kørt sysmaskinen i stilling til en hær af hårbånd!

Jeg kan i hvert fald på det varmeste anbefale enten at anskaffe dig et eller producere det selv. HVIS du ikke ser dig selv sidde foran symaskinen og bande og svovle og nynne lifligt alt imens, du laver dit nyeste hårbånd, så fortvivl ikke! Jeg kommer dig til undsætning med et indlæg senere med flotte hårbånd, du i alt fred og fordragelighed kan sidde i sofaen og klikke hjem. Der skal være noget for enhver ikk’?

Nu vil jeg få kanøflet nogle sko på, hoppe på ciiiiiklen og begive mig i kast med mandagen. Jeg skal arbejde (!), og det er min 6ende mandag jeg skal afsted. Jeg har også et indlæg i ærmet til jer omkring, hvordan det er at arbejde deltid. Det er nemlig noget, jeg jeg møder mange spørgsmål omkring. Så stay tuned!

Med ønsket om en fabelagtig mandag, hvor café lattéen er perfekt afstemt, ferien er lige for døren, det præcis ikke regner på din vej og hvor chefen er i et skønt humør!

IMG_2933

IMG_2944{ Jakken er vintage, men der findes en milliard lignende i de mange genbrugsbutikker, vores land ligger inde med. Bukserne er fra Weekday – Thursday og de er naaaajs! Toppen er fra Zara, og er købt i butikken i Rosengårdcentret. Mon ikke de stadig har dem hængende. Hårbåndet er totalt hjemmelavet. RET fint! }

IMG_2948

IMG_2973

 

TINDERBOX FESTIVALSTYLES – de fineste looks på TB’16!

Tinderbox er ikke helt slut endnu herinde. Jeg mangler stadig at dele et indlæg omkring maden, og så dette indlæg omkring looks. Det har jeg til gengæld glæder mig til at dele med jer. Jeg var afsted lørdag og kigge efter seje mennesker og looks på festivalen. Desværre var vejret lørdag  IKKE noget at råbe hurra for, og ser jeg tilbage nu, kunne jeg sikkert have fundet mange flere seje mennesker torsdag og fredag til dette indlæg.

Der var vejret nemlig noget bedre, og folk havde tænkt lidt mere over æstetikken i deres påklædning. Lørdag gik vist mest ud på at klæde sig praktisk på med henblik på alt det regn DMI havde lovet eftermiddag og aften.

Men på trods af naturlige udfordringer fandt jeg dog en håndfuld mennesker, der var skide seje i deres påklædning. Og som i min optik i hvert fald havde klædt sig på til festival.

IMG_3668{ Hende her var en ret sej dame på, ifølge hende selv, 45 år. Hun havde formået både at klæde sig efter sin alder, men bestemt også klæde sig i festivalånd med skovmandsskjorte, hat og bare skuldre. Er hun ikke lækker? }

tb looks turkis trøje{ Denne fine rødhåret skønhed bragte virkelig et smil på læberne. Ikke kun hos hende selv! Hun skilte sig ud fra en gruppe af piger, med hendes fine turkise strik og lange nederdel. Læg mærke til den fine detalje med hvid lak på neglene. De er fine! }

tb looks adidas trøje
{ Hende her spottede jeg både pga. den fine Adidas-sweater, men bestemt også pga. alle hendes påsatte flag. Jeg fik slet ikke spurgt hende årsagen – måske hun havde fødselsdag. I så fald “TILLYKKE”! Hendes look var maskulint og blacksterinspireret, men meget festivalpræget også. }

tb looks adidas kasket

{ Hende her måtte jeg stoppe og forevige looket af. Hun bærer jo næsten den samme hat, som jeg delte i dette indlæg med inspiration til looks til Tinderbox. Og hun bar sgu den kasket godt, gjorde hun! Sat sammen med et par sorte, højtaljede cowboybukser, chealseboots og en læderjakke fuldendte hun helt sikkert et sejt festivallook }

tb looks rødhåret{ Med en café latte fra vores alle sammens Nelles i hånden gjorde denne dame det ret godt i en højhalset strik, lædernederdel og sneaks. Et afslappet, men lækkert festivallook }
tb looks sabina

{ Denne fine dame kan nogle af jer måske genkende. Hun blogger nemlig også her i Odense. Du kan finde Sabinas blog lige her. På trods af hendes “jeg er altså ret praktisk i dag i min påklædning”, så rockede hun sgu et sejt festivallook. Den sorte regnfrakke var ikke kun praktisk, men også ret fin. Resten af looket var også holdt i sort, kun brudt af den fine, grå pelsdut. En lækker detalje! }

tb looks gul jakke

{ Ved siden af Sabina stod hendes veninde i denne seje, gule regnfrakke! Hun var virkelig også gennemført festivalchic med den gule jakke, hvid skjorte og uldhat der kunne tage det værste regn. Skide sejt altså! }

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOK – TINDERBOX’16 LOOK #3

Denim shorts H&M //  Wedge sneakers Isabel Marant // Body stocking Zalando // Kasket Adidas // Halskæde Love Letter Jane Kønig // Armbånd Jane Kønig // Ringe Hvisk }

Det tredje look jeg har fundet til Tinderbox ’16 er et sandt festivallook. Det har mange elementer af beklædningsdele, som i min verden skriger festival.

Underdelen er et par rå og klassiske cowboyshort. De er cool, og giver outfittet kant. Slidhullerne er selvfølgelig ikke autentiske, men det kunne de ligeså godt have været, hvis de var blevet brugt til mange festivaler. De giver et tomboy-look jeg er helt vild med.

Overdelen, en body stocking i ribstrik, giver til gengæld et ret feminint touch. Hvor shorts’ne giver en lidt maskulin vibe, så giver overdelen en meget kvindelig vibe. Den sidder tæt på kroppen, og viser formerne frem.

Cap’en ELSKER jeg, og er fandme tæt på at klikke den hjem selv. Den ER ganske multifunktionel til dette look. Den giver både et street touch til outfittet, men sørger også for skygge til øjnene. Noget jeg selv går meget op i her om sommeren. Jeg hader direkte sol i ansigtet uden nogen som helst form for skygge.

De virkelig fede sneaks er jeg SÅ meget nede med. Det er virkelig en model, der skiller vandene. Jeg indrømmer også blankt, at jeg IKKE var ovenud begejstret da Fru. Marant sendte dem på markedet. Men nu synes jeg de er skide seje! (Man har et standpunkt, til man tager et nyt). Jeg ville dø, hvis et par fandt vej til min skohylde. En mere beskeden udgave rent økonomisk kan måske lade sig gøre i fremtiden. De giver en perfekt spil til både de maskuline shorts og den feminine, men sporty body stocking.

Smykkerne er selvfølgelig guld. Jeg er en gulddame, og bryder mig ikke synderligt om det look jeg får, når jeg ifører mig sølvsmykker. Om end det selvfølgelig sagtens kan lade sig gøre, så foretrækker jeg det gyldne look til min hud. Guldsmykkerne til dette look giver mig lidt en ghetto/hop hop følelse, og det er jeg ret meget nede med.

Jeg ville selv elske at iføre mig dette eller et lign. outfit en af de næste tre dage. Jeg har nogenlunde styr på beklædningssituationen til Tinderbox. MEN vejret har selvfølgelig noget at have sagt også. Jeg er en praktikker når det kommer til mit look, og de dage, hvor jeg prioriterede looks over komfort, er langt borte! Nu gælder det et fint samspil imellem praktisk, komfort og æstetik.

For en god ordens skyld skal jeg lige indskyde, at der selvfølgelig ikke har været nogen form for affiliate links til disse indlæg. Ellers havde det stået øverst i indlægget!

Nu glæder jeg mig bare til, det hele går ned i morgen! Jeg skal både ses med nogle andre søde bloggere fra Odense, og jeg skal holde i hånd med Casper ♥

Hvis I ser mig derude, så sig endelig hej! Det kunne være skide sejt!

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOK – TINDERBOX’16 LOOK #2

Denim Overalls Zara 449,-// H&M Uldhat 199,- // Denim Skjorte Gina Tricot 299,- //  Sandal Zara 559,- // Rygsæk H&M 129,- }

LOOK #2

I dag vil jeg vise look #2, jeg har kreeret til TB’16. Det er lidt anderledes end look #1 jeg viste den anden dag, omend det selvfølgelig stadig er et festivallook.

Dette look er ret sejt. Endda ret bogstavelig talt. Det har denim on denim detaljen, og arbejder derfor MEGET med tekstilerne og materialerne. Det er sejt, fordi det både er et ret råt look med så meget denim samlet på ét sted, men også fordi materialet er ret sejt på den måde, at det er hårdført. Det tåler meget, og er derfor PERFEKT til festivaller. Denimlooket kan vi nemt komme galt i byen med, men styler vi det med lidt sporty materialer som metal og en rygsæk tydeligt inspireret af gymnastiskposerne fra folkeskolen (ofte med våde håndklæder i!) synes jeg, sættet  slipper afsted med det meget denim.

Underdelen er klassiske overalls. Jeg ærgrer mig ret meget over, jeg ikke har sådan et par i garderoben. De må komme på ønskesedlen. De kan bruges til alt – ikke kun til at male i! De er gode på festival, fordi de netop er slidstærke. Min eneste anke er altså under toiletbesøg. Der vil jeg nødig fanges under akten, når jeg næsten skal have hele beklædningen af. Thank God for overdelen, der kan dække lidt!

Overdelen er en lys denimskjorte. Den er klassisk, og kan bruges til ALT! Også under et par overalls. Jeg ville smøge ærmerne op, så den blev lidt  mere rå i udtrykket.

De fine metalsandaler giver, for mig, den perfekte højde under koncerterne. Med mine 165 cm (det står der altså i mit pas, og det vedholder jeg mig! Skidt vær’ med de sko jeg havde på, da jeg blev målt…!), så rager jeg ikke synderlig højt i folkemængderne. Faktisk så rager jeg ret lang ned, hah! Derfor ville dette par give en fin højde samtidig med, hælen er komfortabel og til at gå rundt i.

Tasken, eller posen om man vil, synes jeg er genial! Den måtte gerne blive en del af min taskesamling! Den står endda til kun 125,- hos H&M, så den skulle jeg måske investere i. Der kan være både kamera, en ekstra trøje og evt. et lille regnslag. Det er bonus, den kan hænge på ryggen, og jeg kan have mine hænder fri (til at holde øl selvfølgelig!).

Hatten er lig en hat, jeg bl.a. har på her. Den er god til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i både ansigt og nakke. Men for pokker; husk nu den solcreme! Udover skygge så giver hatten også lige et touch af finesse synes jeg. Den er skummet på min luftige latté.

Det hele skal selvfølgelig akkompagneres af en iskold Fynsk Forår! Bedre findes næsten ikke! Ih jeg glæder mig til Tinderbox! Har I, der skal afsted, overvejet outfits eller tager I på, hvad der ligger først fremme om morgenen?

 

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOKET TIL TINDERBOX ’16

TB16 LOOK 1

{ Tee COS  125,-// Plisserede bukser Zara 199,- // Lang frakke H&M 299,- // Lædertaske Núnoo hos My Sisters // Sko Reebook hos Dr. Adams 1.100,- // Smykker Hvisk – halskæde, øreringe, ring }

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg i dag, skal jeg til Tinderbox i næste uge. Som enhver anden midttyverne, halvusikker-på-mig-selv-kvinde, fik jeg selvfølgelig straks en midlertidig kvartlivstalskrise over intet mindre end mine outfits til førnævnte festival.

Vi ved nemlig alle, at det casual, men feminint street festivallook kræver sin kvinde. Det er ligesom hårfrisuren ved navn ’bollehår’. Altså den udgave, hvor man har stylet det sådan. Så står man der å badeværelset, og møjsommeligt får ens hår til at være skødesløst rodet sammen. Alt sammen en illusion selvsagt. For det perfekte bollehår får man kun efter DE agter. Ahemn. Videre i teksten…!

Men det sammen gælder lidt for det skødesløst, perfekt uperfekte festivallook. Man skal helst ikke ligne, man har prøvet aaaalt for meget. Samtidig skulle det gerne være sådan, at man skiller sig ud fra mængden. Men kun i en sådan grad, at man stadig føler sig som en del af det ’seje’ klienten. Suk. En festival ER altså langt mere end musikken disse dage.

Bekymringer omkring mit look til næste uges TB16 afstedkom nærværende indlæg. Jeg tænkte, ”Hvis JEG har krise, har andre det sikkert også. Måske jeg skal dele mine tanker omkring looks til festivalen.” Som tænkt, som gjort. Derfor har jeg fundet tre looks jeg sagtens kunne se mig selv i torsdag, fredag og lørdag i næste uge. De tre looks vil jeg dele de næste dage, og vi starter i dag.

En af mine forcen ved TB16 er, at jeg bor i Odense. Dvs. jeg tager hjem hver dag. Jeg kan hoppe i min egen seng. Gå i bad i min egen brusekabine. Gøre mig klar igen hjemmefra hver dag, uden at skulle have pakket en taske med tøj til alle tre dage. Hvis det i løbet af festivalen skulle regne har jeg ikke langt hjem til tørt tøj, og jeg kan altid komme tilbage. Derfor er disse looks sammensat med udgangspunkt i dette. At man ikke skal pakke halvdelen af sin garderobe for at tage på festival. Det er en ret stor fordel, den kan blive derhjemme i skabet.

LOOK #1

Det første look jeg vil dele, er et meget enkelt og minimalistisk look. Samtidig er det moderne, og det er klart silhuetten, lag på lag og de forskellige materialer i tekstilerne. Dette giver, udover en spædende visuel æstetik, også en taktil oplevelse.

Underdelen, et par culottes fra Zara, er plisserede, hvilket giver dem et fint levende look. Jeg er SÅ tæt på at skynde mig ud i Rosengårdcentret og kigge butikken efter for dem. For bare et år siden havde jeg forsvoret, at jeg ALDRIG ville se mig selv i et par culottes. Men efter jeg faldt over dette par, under vores ferie i påsken, der er jeg altså solgt til denne beklædningsdel. De giver SÅ fint en look og slank silhuet. Samtidig er de perfekte på dage, hvor man gerne vil dække stængerne, men stadig have luft til dem. De er helt sikkert også gode til kontoret i de varme sommerdage. Jeg har i hvert fald haft mine stribede på et par gange efterhånden på de varme dage.

Den hvide tee fra COS er et godt basiskøb. Sådan én skal jeg KLART have fingrene i. De findes også med en V-udskæring, men jeg har altid været bedre til den runde. Det vel en smagssag.

Den lange jakke, (eller cardigan om man vil), fra H&M er jeg hovedkulds blevet forelsket i. Jeg leder i øjeblikket efter en lang sort, tynd jakke efter jeg så sådan én på en veninde den anden dag. Det så bare så lækkert ud med sådan en lang, lidt skødesløs jakke. Den kan parres til både dette sæt, men kan helt sikkert også bruges til meget andet denne sommer.

De sorte kicks fra Reebok synes jeg er SÅ SEJE! Og det er med vilje jeg anvender tillægsordet SEJ. For det er netop, hvad de er. De minder mig om ’Tilbage til Fremtiden’ og ord som kodylt! Haha. De bryder helt klart det mere klassiske look, outfittet ellers byder på. De bringer det mere ned på jorden, og det er jeg ret vild med. Denne model fås i den skønne butik Dr. Adams her i Odense. Derudover er de ganske praktiske. Jeg dur bare ikke til hverken helt flade eller høje sko til sådanne arrangementer. Det skal enten være gummirøjsere, hvis det står ned i stænger, eller sko jeg kan holde ud at gå og stå meget i.

Tasken er en fin måde at have alt sit nødvendige habengut med sig rundt på. Jeg påtænker helt klart at skulle slæbe mit spejlrefleks med alle tre dage, og der vil det være fint med en taske, hvor det kunne opbevares i.

Smykkerne giver det sidste touch af guld. Jeg er en ’guldsmykke’-pige, og smykkerne fra Hvisk er ikke kun virkelig omtalt blandt mange bloggere, men også rigtig smukke. Jeg har jo mistet to halskæder fra min samling, (de er stadig ikke dukket op. Piv.), så jeg kunne sagtens finde på at finde et par nye efterhånden som jeg mister håbet på, at de forsvundne dukker op.

Hver for sig er alle delene til dette outfit meget enkle, men sat sammen giver de en fin symbiose imellem de forskellige taktile oplevelser tekstilerne giver. Med sådan et minimalistisk outfit, hvor der hverken er farver, der skriger, eller linjer, der skiller sig for meget ud, er det altid en god ide at finde tekstiler, der kan give liv og udfordring til looket. Det er et look jeg sagtens kan se mig selv i, og det kan nemt up- eller downgrades alt efter, hvad man skal.

Til TB16 vil jeg virkelig gerne være iført et outfit lignende dette en af dagene. Udover at være ret stilet, er det også et meget behageligt og casual outfit. Er der noget, jeg ikke kan have til sådanne ting som koncerter og festivaler, så er det alt for stramt eller upraktisk tøj. Dette outfit er både lækkert og praktisk til festivaldage. Den sorte farve gør også, at JEG i hvert fald ville tænke lidt mindre over evt. græspletter eller ølspild på tøjet. Det kan næsten ikke undgås, der sker et eller andet, så jeg synes ikke det er det all white look man skal gå efter til festivaler. Det kan jeg i hvert fald ikke, hah!

Hvad synes I om look’et?

Jeg påtænker at lave en lookbook af outfits fra seje festivalgængere – en slags streetstyle, men i TB16 regi. Jeg glæder mig vildt til at se, sikkert mange, seje typer og deres udvalgte festivalstylinger.  Skal I med, og har i planlagt outfits? Måske I var med sidste år og kan give nogle gode tips?

LOOK & en opdatering på arbejdsfronten (jeg er SKIDE træt!)

IMG_2657
FREDAG! Thank the Lord! Jeg har fri i dag, og fridagen kommer kærkomment. Jeg har mine tredive timer plus på arbejdet denne uge, hvilket er ganske fint, men nøjs jeg er træt om aftenen.

Der sgu ingen der lærer en på uni, at det er pisse hårdt at skulle starte i arbejde. Hva’ fanden. Det kunne de altså godt lige have haft lidt infomøder om på den fancy skole. “Btw. Når nu I bliver færdige med at gå i skole efter ca. 22 år i alt, og starter i arbejde; så skal I nok liiiiige regne med at skulle akklimatisere i nogle uger førend I igen er normalt eksisterende væsner. Bare lige. Når alt det teori skal omdannes til praksis, og I skal konfronteres med et nyt sæt mennesker i skal tilbringe størstedelen af jeres tid med i løbet af ugen”. (Apropos mit indlæg om ting jeg har lært af voksenjob).

Jeg er SÅ træt for tiden. Halvdelen af min diæt består af filterkaffe plus mælk og energidrikke. I know, i know. ENERGIDRIKKE! Jeg har en afhængighed. Ikke kun af energidrikke, men af opkvikkende drikke i transportable indpakninger generelt. Især i øjeblikket. Jeg trænger dog GEVALDIGT til en perfekt lavet caffé latte. Der i samme ombæring kommer i en Instagramvenlig to-go kop. Utroligt, hvad porcelænskrus og maskinkaffe kan gøre ved ens smagsløg. Og med det mener jeg ødelægge dem totalt. På trods af, at min koffeinafhængighed er på sit højeste for tiden, så har jeg det i grunden ret godt. Træt jovist. Men glad. Men også træt. Fik jeg sagt jeg er træt?

Jeanette Hardis Odense blogger blog odensebloggers outfit zara asos bukser læderjakke flakhaven magasin look
{Mine culottes er fra Zara (jeg så btw en anden kvinde med dem på i byen den anden dag. Altså selvfølgelig ikke MINE culottes vel. Sikkert hendes egne. Medmindre hun er typen, der låner hendes garderobe fra veninder.. Sidespor.) Jeg finder, at jeg virkelig ELSKER de bukser. De er perfekte på sommerdagene, hvor det er liiidt risky at saste på helt bare ben i kjole, men stadig så varmt, at almindelige bukser ville slå dig ihjel pga. indelukkethed. Skoene er fra H&M – de har dem både i byen og i Rosengårdcentret. T-shirt er fra Magasins eget mærke. De laver de perfekte basic-tees, så dem kan I sagtens skyde penge efter. Læderjakken er fra Barneys på Asos.}

I lørdags stod jeg op ved otte/ni tiden. Ret normalt for en weekenddag. Jeg luftede hundene, og fik en kop kaffe imens. Så gik jeg op og lagde mig under dynen igen. Bare lige for at hvile øjnene. Og Casper lå alligevel stadig og snuede.

Da jeg vågnede igen fattede jeg INGENTING. Jeg var stadig træt, så min tanke var, at morgenmad og mere kaffe stod på dagsordenen. Indtil jeg fik set på klokken og den var fjorten om eftermiddagen! Jeg havde sovet fire timer væk uden min krop overhovedet havde fattet det. Arhmen altså.

Så gik jeg en tur til med hundene. De havde nemlig gjort mig selskab i alle fire timer, så alle ti ben skulle strækkes lidt.

Efterfølgende trængte vi til endnu en lille morfar. Den blev på knap og nap to timer. Såhhh det var ligesom min lørdag opsummeret i korte træk. #vildungdom

Jeg er HELT sikker på, at denne pludseligt opstået træthed kun er pga. nye indtryk, scener, og mennesker i øjeblikket. Ubevidst bruger jeg formentlig MANGE ressourcer på at suge ind og huske. Det er formentlig ganske ordinært at opleve en træthed af denne kaliber når man begynder i et nyt job. Ellers er jeg måske bare en (træt) vatnisse. Det kunne også være en mulighed. Har I nogle erfaringer med at være ‘ny i job’ og kan komme med et fif eller to? Eller måske bare en betryggende tanke?

Én god ting ved at arbejde hver dag på kontor er dog den enorme økonomiske benefit. Selvom mine cravings for opreklameret lækker caféproduceret café lattes er stor i skrivende stund, så flyver der knapt så mange møl ud af min pung for tiden. (I VED godt, hvad sådan en kop varm mælk med lidt koffein i koster ikke? Det jo det rene vanvid! Men jeg køber dem uden at blinke… Jeg MÅ være bare lidt retarderet…)

For jeg HAR simpelthen ikke et ærligt eller vågent øjeblik efter arbejde til slubrende at indtage førnævnte (dyre!) drikkevare. Selvom det kunne være den afhjalp min massive træthed, der i mildeste beskrivelse føles som en igangværende og konstant zombietilstand. Selvfølgelig uden “give me braaaaains” delen. Jeg har i hvert fald ikke bemærket et behov indenfor DEN specifikke craving, at jeg mistænker der er noget under opsejling på det område. Og der vel alligevel ikke koffein i hjerne.. Er der?

Anyways. Der bestemt ikke nok koffein i min hjerne lige nu uanset, hvordan hovedet optager det. Gennem hjernen eller ej. Så jeg vil forsøge at fylde lidt mere på motoreren og prøve at undgå en fridag brugt på sofaen. Jeg skal arbejde igen i morgen da Kansas City afholder deres tiårs fødselsdag. Yay! Det er min første ansvarsvagt derude, så jeg skal give den en skalle. Ses vi derude? ‘For Aika’ og ‘Moses: “Andreas”‘ spiller bl.a. derude. I kan bare komme skulle det lyste! Og lige sige hej til en sikkert skideforvirret mig.

Nårhmen. Hvis jeg var jer, så ville jeg sgu egentlig også kigge ind her på domænet senere i dag. For det er fredag. Det er weekend. Og jeg deler en fantastisk nem opskrift på bloggen senere, til noget jeg VED I vil nyde i den danske sommer. Det IKKE en hjemmelavet koldskål eller hyldeblomstsaft. Der florerer sgu rigeligt af sådan nogle opskrifter på nettet til, at jeg gider bruge mere tid på det.

COVER X PIECES EVENT OG NOGET OM AT TURDE SIGE HEJ

GOD LØRDAG!

Jeg er hjemme hos min familie på visit i et lille døgn. Mine forældre er de seje typer, der i deres fritid stabler hundeudstillinger på benene. Jeg hjælper ofte med til disse arrangementer, og beskæftiger mig også selv indenfor frivilligt arbejde i ‘hundeverdenen’. Denne weekend er derfor også gået i hundene. Høhø! Jeg kunne ikke lade være! Følg med på snappen, hvor jeg deler billeder! (JHARDIS).

I torsdags var jeg dog til en noget mere fancy event. Her var jeg og tre andre bloggere  fra Odense (Mia, Amalie Karoline og Emma) nemlig hoppet på en bus med en masse seje folk fra magasinet Cover. Vi kørte med til Aarhus, hvor Cover og Pieces holdte event og fejrede udgivelsen af både et Covernummer med fokus på Aarhus og Pieces udgivelse ‘Pretty Little Paper’.

Her var en masse seje mennesker også mødt op. Jeg blev bl.a. en anelse ‘bloggerstruck’ (jeps, det mit selvopfundne ord for at være ‘starstruck’ overfor bloggere!) da jeg fik øje på flere seje bloggere fra Aarhus. Bl.a. smukke Mia Gardum, hvis blog jeg igennem de sidste måneder virkelig sætter mere og mere pris på. Hun skriver fængende, har holdninger og tager emner op, jeg selv finder meget interessante og ikke mindst relevante. Derudover synes jeg bare hun er en skidesej dame! Og det skal seje damer sgu nogle gange have at vide.

Efter at have tygget lidt på min bloggerstruckhed tog jeg mig derfor sammen, og gik dælme hen til hende og sagde hej! Hvilket resulterede i en times bloggersnak frem og tilbage i det fineste selskab Odense og Aarhus bloggere imellem. Mia er den sødeste person IRL – ikke, at jeg nogensinde forventede andet. Det er nu bare en kende anderledes at møde folk sådan rigtigt. I levende live. Hah. I forhold til når jeg sidder derhjemme og ‘møder’ andre folk igennem vores skærme.

Hold kæft der minder mig, om dengang indernettet (sagt med tykt tryk på d’et!) havde sin spæde begyndelse, og man begyndte at chatte (!) med fremmede (!) mennesker. Uden overhovedet at kende dem. Christ. Hvad tænkte man dog på?

I dag foregår det noget anderledes med at ‘møde’ folk online. Især hvad angår bloggere. Udviklingen på den front har virkelig taget kvantespring. Især den del, hvor man har mulighed for rent faktisk at møde folk. Sådan. Helt rigtigt og alting!

Der er blogge(ere) en spøjs størrelse. For her er muligheden der for at møde bloggeren. Både til events, men også andre steder. Hvis I nogesinde ser mig i Odense så sig endelig hej! Det ville virkelig være det fedeste!

Det er det lidt ambivalente ved at blogge. Jeg ved I er derude. Jeg kan følge med i, hvor mange I er. Men alligevel kan det være svært at forstå. At der sker en kommunikation ud til en masse af jer. Og at denne kommunikation sker sådan her. Uden vi nogensinde måske har mødt hinanden. Jeg kan hilse og sige, at Mia tog virkelig dejligt imod mit ‘hej’, og jeg lover at vil gøre det samme skulle én af jer stå i samme situation som jeg gjorde i torsdags!

Eventet var spækket med seje blogger-, musiker-, dj- and so on typer. Vi fik bobler en masse, kolde bajsere og der var en fucking candyflossmaskine! Arhmen ingen øjne var tørre. Derudover var det optur at møde så mange cool mennesker, der laver så mange seje ting, at det halve kunne være nok! Det var i hvert fald en skøn dag!

Jeg vil hoppe videre i programmet for weekenden og klappe på en masse søde hunde. Jeg håber, solen vil skinne nok på jeres vej til, I bliver sunkissed uden at blive solskoldet, at I får en fabelagtig lørdag, hvad end I måske skal læse til eksamen (sidder I nogle og gør det? Knæk og bræk. Læs evt. dette indlæg med gode råd til, hvordan du håndterer en stresset periode (det hedder vist eksamen!) eller dette indlæg med studietips fra min kandidattid), nyde det fine vejr, måske en tur på stranden!

IMG_2443{ Mine sko er fra H&M til den nette sum af 249 kr. De har den perfekte hælform og højde og jeg forudser, de bliver en fin hverdagssko her til sommer. De er nemlig både pæne at have på, og behagelige at gå i. Bukserne er fra Weekday, og jeg sværger til deres cowboyderbuksudvalg. De er forholdsvis billige (350 kr) og sidder pænt. Sagde hunden i hvert fald selv… Jakken er i læder og købt på Asos, imens blondetoppen er fra Zara til kun 129,- Candyfloss’en var et perfekt, spiseligt accessories }

IMG_2452 IMG_2469 IMG_2474

TILFØJ EN HAT – ET VOILÀ

Har I læst dagens tidligere indlæg, hvor Nicoline sidder i den varme stol og svarer på spørgsmål omkring hende selv? Det er ret fint. Skal jeg selv sige det. Du kan finde det lige her.

Eventyrhaven Odense Odensebloggers blogger lets blog some shit jeanette hardisJeg ville selv lige tjekke ind i dag, og vise disse dugfriske billeder lige fra trykken. Jeg mødtes med en veninde tidligere i dag. Hun er min forhenværende specialemakker, og det er SÅ skønt, at vi ikke længere kun snakker speciale sammen. Den store opgave fyldte alt i vores forhold sidste efterår og vinter. Nu er vi back on track med helt almindeligt sladder. Hah!

IMG_2380{ Hat H&M // Læderjakke Asos – lign. her // Højhalset sweater Zara – lign. her // Nederdel Mads Nørgaard – lign. her // Støvler H&M // Taske eBay // Læber Mac Please Me }

Vi mødtes i gågaden, hvor vi pga. heftige regndråber hurtigt besluttede at slå røvene (er det sådan man skriver røve i bestemt flertal?) i sædet hos en af mine yndlingscafeér i Odense, Den Lille Smalle.

Jeg nåede dog inden at få samlet en kæmpe klump mascara på mit venstre øjenlåg pga. regnen. Da jeg cyklede fra Skibhuskvarteret var vejret betragtelig fint, men netop som jeg lagde min telefon i lommen efter at have snappet til Charlotte, at jeg var på vej (for ja jeg er sgu en crime rider, der snapper OG cykler!), begyndte regndråber på størrelse med perler at falde fra sluserne foroven.

Det resulterede altså i makeup, der kunne forveksles med gøren fra en femårig med fingrene i mors makeuppung. Suk altså. Godt lidt spyt på fingeren kan gøre underværker i sådan en situation…

Udover mascaraklatter jævnt fordelt i ansigtet sportede jeg i dag også min hat. Jeg elsker den. En hat kan virkelig give et outfit det sidste touch synes jeg. Og så var mit hår også ret fladt efter hårvasken lige forinden. Der kan en hat altså redde meget! Desværre går jeg ikke så meget med hovedbeklædning. Mest fordi det ikke er noget jeg synes, jeg tit ser i gadebilledet i Odense, og derfor kan jeg godt føle mig lidt sær med hat på. Er det bare mig? Jeg er helt sikkert alt for selvbevidst omkring det, men i min verden er en hat en lidt “stor” ting at tage på. Kan I følge mig, eller sporter I hatte i samme stil som RC på IG? (Så I det? En masse smarte forkortelser, for jeg er sådan en skide smart én, der kan finde ud af det…Suk. Livets små fornøjelser).

Nu vil jeg få bikset noget aftensmad sammen efter en produktiv eftermiddag. Kan I have en god aften derude.

IMG_2382 IMG_2387IMG_2394 IMG_2390 IMG_2397

 

OOTD: KLAREGADE & BIRRRTHDAY BOMBER JACKET

ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER KLAREGADE JEANETTE HARDIS LET'S BLOG SOME SHIT

Fik I læst indlægger fra i går, hvor jeg interviewer Cecilie til Tuesday Talk? Tuesday Talk er en føljeton, der udkommer hver tirsdag, hvor jeg interviewer en dygtig odenseansk blogger, og deler kærlighed ud til alle de dygtige bloggere, der findes i Odense. Vi skal sætte alle de kompetente bloggere fra Odense på landekortet, og dette er mit input til at gøre det!

Damen, der står bag disse billeder vil også komme på inden alt for længe. Hun hedder Line, og blogger på Vidunderlige Virvar (find hendes blog lige her). Hun er en af de skønne bekendtskaber jeg har gjort mig igennem hele denne blogverden, og sikke et skønt bekendtskab af slagsen. Vi havde i sidste uge aftalt en fotoshootdate, hvor vi kunne skyde billeder til vores respektive blogge. Det er RET nice at møde folk, der også forstår værdien af en fin lokation til outfitbilleder hah! Det er også en fordel, at hun bestemt ikke er frygtsom overfor fremmede mennesker, der stirrer som var vi et muteret par flygtet fra det skøre cirkus. To damer, der knipser billeder midt på gaden er tilsyneladende et værre spektakel.

IMG_1564

Anyways udover at dele lidt medbloggerkærlighed ville jeg faktisk også dele lidt søsterkærlighed. Kan I huske dette indlæg, hvor jeg sukker over alskens bomberjakker? Det indlæg læste min kære lillesøster, og hun endte sgu med at være prinsen på den hvide hest, der fremskaffede en sådan jakke ♥ Hvor heldig man har lov at være som storesøster indimellem. Og er den ikke hip? Sådan hip hop. Hah.

Det er vist en virkelig basic bitch jakke dette forår og sommer, men who cares? Hvis man bare selv er nede med trenden, så gør det vist ikke så meget. Du kan finde jakken lige her på Zaras hjemmeside, hvis det lokker. Den findes også i armygrøn, hvis den sorte ikke er din stil. Min er købt i Rosengårdcentret, og den anden dag havde de altså fået en ny sending hjem skulle det friste.

IMG_1568 IMG_1586

Jakken sportede jeg i denne omgang med mine fine, stribede bukser også fra Zara. Jeg kan ikke finde dem på deres webshop, men hvis du synes de er nice, har de dem måske i butikken? Det er et par ægte culottebukser! Ikke at forregne for kødet – det er sgu ellers også lækkert. Det er en style jeg ellers havde forsvoret, jeg ikke nogensinde ville lade mig iføre, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt right?
IMG_1596

Udover at have brugt dagen i dag på at træne, så har jeg også været en tur forbi Kansas City. Følger du med på snapchat (JHARDIS) ved du hvorfor, og ellers vil jeg blot tease om besøget, indtil jeg i true blogger style afslører det senere på bloggen! Men det er pisse spændende kan jeg godt fortælle! Stay tuned!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OOTD: KIRSEBÆRBLOMSTER I ODENSE & OG NOGET OM VENSKABER

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

Så blev det sgu søndag igen. Jeg synes tiden flyver afsted disse måneder. Måske det forårets kommen? Måske det faktum, at jeg fylder mine dage med alskens gøremål? Jeg ved det ikke, men tiden går virkelig hurtigt.

Den anden dag mødtes jeg med hende her for at tage disse billeder. Det er bl.a. også, hvad min tid går med. Masser af blogrelateret projekter. Udover selvfølgelig at søge jobs i hobetal! Men det her med at være jobsøgende har jeg faktisk et andet indlæg liggende som skabelon til jer. Der er nemlig op- og nedture i den proces, selvom jeg kan mærke det generelt går fremad.

IMG_0442{ Er de ikke smukke de fine lyserøde buketter? }

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

Min weekend er således blevet brugt på alt andet end at søge job. Vi har haft besøg af mine forældre i går til aftensmad, da de skulle over Fyn alligevel. Så passede det perfekt med et pitstop i Odense på vejen hjem. De bor på Sjælland, og jeg elsker når de er på denne side af broen på visit.

Derudover gik rigtig meget af dagen i går med at tage en masse (!!) billeder til fremtidige indlæg. Jeg havde nemlig en bloggerdate med hende her (hvis du mangler DIY-ideer så smut endelig forbi! Hun er absolut fantastisk til det!) og hende her (der blogger om glutenfri kost, så hvis du mangler ideer herom vil jeg anbefale dig at slå vejen forbi), hvor vi alle tre fik produceret en masse indhold til vores blogge. Det var en succesfuld og hyggelig, men ganske produktiv dag.

Det kan stadig overraske mig, hvor meget større mit netværk er blevet pga. bloggen. Jeg har fornøjelse af at møde så mange fantastiske mennesker, og jeg elsker det. Som tilflytter til en stor by som Odense, hvor man ingen kender, kan det godt være liiidt op ad bakke at skulle opbygge et helt nyt netværk. Det er først nu, fem år efter jeg er flyttet til Odense, at jeg virkelig føler mig hjemme. Tænk, at det skal tage så mange år? Sidder I nogle derude, der har været igennem en lignende oplevelse?

Jeg flyttede fra Sjælland til Odense pga. studie, og jeg var så heldig at møde Casper herigennem. Vi har holdt sammen i tykt og tyndt de sidste fem år, og han er, udover at være min skønne kæreste, min bedste ven. Men én ven gør altså ikke et netværk. Det kan dog være svært at opbygge gode relationer når man først er startet på uni. Her har mange allerede en stor vennekreds fra barndommen, folkeskolen eller andre uddannelser. Det kan derfor være en udfordring både at være flyttet fra hele sin eksisterende vennekreds, samtidig med at starte nyt studie.

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

IMG_0439 ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

Jeg kan dog glad berette, at jeg i dag er en happy camper, hvad angår en større vennekreds. Jeg har fundet mig en god håndfuld mennesker som jeg i dag er rigtig taknemmelige for, jeg har i mit liv. Bl.a. den skønne dame, der står bag kameraet til disse billeder.

Men det er sgu ikke altid så nemt, det her med at finde venner når man er “voksen”. Det ved jeg da om nogen.

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

Men nok om én slags udfordring, der findes i voksenlivet og videre til en næste; outfits! Det er sgu heller ikke altid nemt at greje, men jeg synes virkelig jeg er kommet godt afsted med ovenstående. Det er et simpelt, men fint og sommerligt outfit. Kjolen er fra Zara og den erhvervede jeg mig i mandags. Den hænger derfor helt sikkert stadig på bøjlerne derude, hvis I er nogle, der kan lokkes i fordærv. Den kostede dog den nette sum af 129 kr. så det var altså ikke alverden. Heldigvis ikke en sum, der fik budgettet til at vælte hah! Jeg hoppede i en blåstribet version, men den findes også i en med sorte/hvide striber. Du kan finde den på deres hjemmeside her.

Jeg synes dog, den blå er lidt mere feminin og perfekt her til sommer. Til kjolen sportede jeg mine all-time favorite hæle fra Deichmann. Jeg siger jer; dem kan jeg have på hele dagen uden den mindste smule ondt i fødderne! Klart en godt køb. De er fra sidste år, men jeg spottede dem i butikken på Kongensgade den anden dag – også i sort, hvis man foretrækker det.

Solbrillerne er fra Ebay, og er klart meget inspireret af Miu Mius model. Ebay er en side, jeg har et lidt ambivalent forhold til for tiden. Jeg har før elsket Ebay, men her på det sidste er jeg ikke helt så overbevidst mere. Jeg ved ikke hvorfor. Men solbrillerne er jeg faktisk ganske glade for. Du kan finde dem lige her på Ebay.

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

Jeg havde simpelthen SÅ svært ved at udvælge billeder til dette indlæg for de var allesammen SÅ gode hah! Ananas-i-egen-juice? Jeps! Det må man sgu godt indimellem hah! Derfor får I altså ret mange af den fine stribede kjole og de lyserøde blomster. Jeg tror, de er ved at være færdige, men hvis du er hurtig, kan du måske nå at nyde lidt af dem. Jeg fandt dem på Ny Kongensvej her i Odense. Go’ jagt og go’ søndag!

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE

ODENSE BLOGGER ODENSEBLOGGERS JEANETTE HARDIS KIRSEBÆRTRÆER ODENSE ZARA KJOLE{ Et udpluk af mine hverdagssmykker – læs mere om dem her }

IMG_0416{ Grinebidderen slår til igen! I får sgu lige et fraklip også! } IMG_0429 IMG_0447

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

OOTD: NOGET OM BLÅ BLOMSTER, ODENSE OG EN NY GRILL

IMG_9806

God søndag!

Hvo’rn skær den derude? Har I nydt weekenden?

Det har jeg! Den startede fredag eftermiddag med en gåtur rundt i Odense sammen med en veninde. Vi nød hhv. en iskaffe og en frappé fra Coffee and Eat, der igen langt om længe har åbent!Det har været lukket i en længere periode pga. ejerskifte, men nu skulle den altså være god nok igen. Det er et af mine go-to kaffesteder i byen. Og jeg kan bidrage med en servicemeddelelse om stedet; du kan få din kaffe med præcis den slags mælk du vil. Soya-, ris-, laktosefri-, let-, skummet- eller sødmælk. Whatever floats your boat. Og det sgu i grunden ret dejligt.

Så ved jeg godt, at mange sikker er skideligeglade med, hvilken mælk kaffedamen anvender til jeres koffeinfix. Så er det heldigt, at det kan være absolut ligegyldigt, for så får I da bare en helt almindelig kop kaffe. Men er du lidt mere penible med, hvilken mælk, der skal fusioneres med dit sorte guld, så er det nu en meget kærkommen service right?

IMG_9818{ Solbriller Ebay // frakke Y.A.S. // cowboybukser Weekday // sweater H&M // taske Leowulff ligende her }
Vores føromtalte gåtur startede selvsagt oppe i gågaden, hvor den føromtalte kaffebar ligger. Fra gågaden osede vi ned til Munke Mose, der er et herligt sted at spendere sine gåture her i Odense. I øjeblikket er et hjørne af parken overrendt af disse smukke, blå blomster. Som hende her skrev på mit Instagramfoto fra tidligere i dag, så er de blå blomster Odenses pendant til Københavns kirsebærtræer. Men sørg ej, for kirsebærtræer har vi skam også i Odense, og mine kanaler fortæller mig, at de lige straks springer ud i Odense som de gør det i øjeblikket i KBH. Så bered jer på lyserøde billeder herinde lige straks! Vi vil da også være med på moden her Odense!

De blå blomster er nu et syn for sig selv, og har du endnu ikke været forbi så går du altså glip af noget.

Min weekend har ellers budt på træning sammen med Casper, og et grillindkøb sgu! Casper har længe talt om at erhverve sig en grill. Det må være en mandeting, for mine cravings efter en fast kulstation på matriklen har altså lade sig holde ret meget tilbage. Men i dag skete det altså, og manden kan nu igen kalde sig grillejer. (I kan se den på snappen sgu – bare tilføj mig; JHARDIS.)

Igen, fordi vi skam tidligere har gjort os meget i grillning. Da vi ejede kolonihave og dertilhørende hus ude i Bolbro, havde vi selvfølgelig en grill! Dengang var det en praktisk og hyggelig måde at bespise os selv på efter en lang dags havearbejde – eller, havekigning fra hængekøjen. Men først her til aften, da jeg smagte en grillet burger og dertilhørende asparges, huskede jeg, hvor godt sådan en grillet bøf i grunden smager.

Det gør altså noget ved maden at blive tilberedt over kul. Desværre kom vi først for sent i tanke om, at vi havde to bananer, whisky og farin liggende til en lækker dessert, og kulet var alt for koldt til at kunne grille søde sager på. ÆV! Så det godt, sådan en banan kan bruges til lidt lækre pandekager 😉

IMG_9819

Den næste uge byder også på hyggelig og rare ting. Bl.a. skal jeg ud at spise med to dejlige damer, jeg skal langt om længe holde fødselsdag OG så skal jeg besøge min familie i weekenden. Ikke nok med det, så er der altså også tidlig weekend for fredag ligger Store Bededag. Jeg gør mig ikke så meget i varme hvedeknopper for helligdagens skyld må jeg bekende. Men jeg gør mig ret meget i varmt brød med smeltet smør, og en ekstra fridag hah!

Kan I have en rigtig skøn søndag aften, og en god start på ugen. Hvis I ikke har læst det, så kig da med på dette indlæg, hvor jeg deler mine gode råd til at få en fabelagtig start på ugen. Og helt ærligt; det gør altså en stor forskel at vågne mandag morgen parat til at give ugen en omgang.

Ps. Jeg har fået en forespørgsel af en læser om et event, hvor I, mine (eller, “mine” og “mine”, I er jo nu nok jeres egen) læsere kunne få lov til at møde mig og måske nogle andre bloggere fra Odense. Er det noget nogle af jer kunne være interesseret I, at jeg stabler på benene, eller vil jeg ende med at sidde alene tilbage på en café og føle mig brændt af som ved en blinddate, der ikke dukker op til aftalen? Lad mig endelig vide! Måske jeg har alt for høje tanker om mig selv hah! 

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

BIRTHDAY WISHES // JEWELRY

Yes yes jeg har lige haft fødselsdag. Men vi var ude at rejse imens, og jeg har ikke fået holdt nogen form for fejring herhjemme. Da vi var afsted blev jeg fejret med både morgensang og lækker mad på restaurant om aftenen, hvilket var fantastisk. Alligevel var det min første fødselsdag udenlands, hvilket på én og samme tid var en mærkelig, hyggelig og ud-af-kroppen-oplevelsen.

Bare fordi man fylder 27 år betyder det ikke, at jeg savner mine forældres fødselsdagskram mindre 😉 Thank God for sociale medier og internetforbindelser! Online fødselsdagskram er en fantastisk opfindelse! Men fordi vi var afsted imens kunne jeg af gode grunde ikke invitere folk til kaffe og kage. Jeg tager heldigvis revanche senere, og nu har jeg endda også fået udarbejdet noget af en ønskeseddel.

Jeg har i lang tid sukket efter nye øreringe, og i min søgen efter mulige kandidater faldt jeg også over tre halskæder, der gerne måtte blive en del af min smykkesamling (som du kan få et nærmere blik på her).

fødselsdagsønsker{ //1 //2 //3 //4 //5 //6 //7 //8 //9 //10 //11 }

Samtidig har jeg i laaang tid sendt dybe blikke og lange suk efter de fine tallerkner fra Suite One Studio. Disse jeg viser her, er deres smykkefade. De er mindst ligeså smukke som de smykker, der kan ligge på IMO.

Den fine halskæde med plissé og halskæden med pladen og påsatte sten fra Maanesten er jeg helt forelsket i! De to og øreringene, der passer til står højt på ønskesedlen, men ærligt kunne jeg hapse hver del.

Samtidig er det nok lidt afslørende, at jeg tenderer til gyldne smykker. Det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om selv, jeg er vist bare inde i en guldfase for tiden.

Jeg vil stikke snuden i en opvask og dernæst kigge på nogle ansøgninger inden den står på weekeden i det lille hjem. GOD WEEKEND 🙂

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS