Tuesday Talk | C and the City

/1 Comment/in , /by

SÅ blev det sgu tirsdag igen! Der har været nogle uger uden Tuesday Talk, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil udgive et indlæg HVER tirsdag, men føljetonen fortsætter skam i stor stil. Så husk at tjekke ind om tirsdagen uanset hvad. 

I dag skal vi lære en “ny” blogger her i Odense at kende. Hun hedder Christina, og har boet i Odense nogle måneder efterhånden. Lær hende meget bedre at kend herunder og find måske en ny yndlingsblogger fra Odense.

Hvad handler bloggen om:

C and the City handler om mænd, mad, mode og meninger. Faktisk nok mest mænd og meninger 😉

Det sker lidt af sig selv, når man pludselig skal ud på datingmarkedet, efter 10 år i et meget fast forhold. Der er sket en del siden sidst, kan jeg berette…

Generelt kan man sige, at det er en blog om at bryde tabuer, jo flere, jo bedre, i alle retninger.

Navn Christina Melchiors
Alder Det spørger man altså ikke en dame om, Jeanette…;-)
Blog: C and the City (Fordi ingen kan stave til mit navn og derfor var jeg nødt til at omdøbe den)
By: Odense (Igen)

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Der er faktisk tre:

  • Da jeg var i Kosovo for første gang under Balkan-krigen i 1999.
    Det gjorde et fuldstændig uudsletteligt indtryk på mig, hvor imødekommende, venlige og generøse folk var. De havde vitterligt intet. I-n-t-e-t, hele landet var fuldstændig smadret af borgerkrig og alligevel gav de alt, hvad de havde. Mad, overnatning, hjælp, alt!

De var mennesker, der intet havde, havde fået familie dræbt, fået deres hus smadret i         atomer og alligevel stod med åbne arme og gjorde de alt for at man skulle føle sig godt tilpas, hvilket er noget svært i en krigszone, hvor der bliver skudt efter en.

Det var i øvrigt op til jul, at jeg kom hjem igen og landingsbanen i Kastrup var plastret til med 20 juletræer med lys på. Det var meget …. vildt, at komme fra det yderste armod til så stor overflod.
Jeg tænker tit på det, for det er ret tankevækkende i forhold til, hvor meget vi fx har i Danmark og hvor bange vi er blevet for at nogen tager det fra os, når man har oplevet hvor generøse folk, der har mistet alt, er. Det er meget kontrastfyldt.

  • Da jeg blev syg for fire år siden, og alt i mit liv ramlede samtidig. Det er ikke en fest, at blive så syg, at man er ved at dø, ens kæreste gennem 10 år skrider og ens bedste ven også dør.
    Det hele skete samtidig, så på en måned, havde jeg mistet alt, hvad der havde været hele mit liv de sidste 10 år. A-l-t. Inklusive mit helbred.
    Den slags ændrer man sig ret markant af. I mit tilfælde heldigvis til det bedre, men det har ikke været sjovt eller nemt, at sætte sig selv sammen igen, når man har været makuleret i atomer og også skal lære at affinde sig med, at der er ting, man ikke kan længere, fordi man nu er syg.
    Det er bla. det, bloggen handler om.
  • Da jeg flyttede fra København og til Odense igen.
    ”Normalt”, så flytter man fra provinsen til Hovedstaden. Nu er jeg så flyttet retur igen og det skal man også liiiige vænne sig til. Heldigvis er Odense blevet god i de år, jeg har været væk.
    (I øvrigt er jeg slet ikke fynbo, men fra Jylland og så giver det jo slet ingen mening at flytte tilbage til Odense, men sådan er det altså blevet)

Hvad vil du være når du bliver stor?
Dronning, overtage verdensherredømmet, jagerpilot, forfatter og jurist.

Kvinder måtte ikke blive jagerpiloter, dengang det var aktuelt for mig, så nu regner jeg med at lande på forfatter og jurist. Efter en lille omvej på 20 år som journalist.

Hvad er dit største talent?
Jeg er helt ekstremt god til at finde og se mulighederne for andre mennesker. Ting, de kan gøre, veje, de kan gå, muligheder, de har, osv.
Så meget, at jeg flere gange, også professionelt, er blevet opfordret til at blive coach, men det skal jeg altså ikke. Jeg taler alt for meget 😉
Og så er jeg virkelig god til at lave desserter. Meget bedre end til at lave mad. Hvis man kan kalde dessertkokkerier et talent?

En sætning, du aldrig kommer til at sige ?
”Ikke mere bearnaise til mig, tak”.

Det kan jeg garantere, aldrig, kommer til at ske!

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
1) Lad være med at sammenligne dig med andre. Det gælder job, uddannelse, parforhold, børn, forlovelse, ægteskaber, alt!
Du tænker ikke bare dig selv ned i et hul, når du fx fokuserer på, hvorfor alle dine veninder bliver gift, og din kæreste stadig lider af voldsomt stive ben, der ikke kan gå ned på knæ, du glemmer også fuldstændig at se på alt det gode, du har, når du hele tiden har mest fokus på, hvad de andre har, som du ikke har. Comparison really is the thief of joy.
2)Du behøver ikke gøre din uddannelse færdig, når du godt ved, at det ikke er det rigtige for dig. Det der med ”noget at falde tilbage på”. Glem det. Når man først er færdiguddannet, i job og tjener penge, så går man jo ikke lige i gang med drømmeuddannelsen.
3) Man må gerne loppe folk ud af sit liv, når de ikke behandler en pænt. Det gælder også, når det er familie. Ind i mellem skal man virkelig ikke vende den anden kind til, men sætte hælene i.

4) Det er aldrig en svaghed, at være ærlig. Aldrig!

Hvilket motiv tager du flest billeder af ?
Hmmmm. Den var faktisk svær… Mad, tror jeg.

Plus mit hood, der er ret så pænt.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker det kvarter, jeg bor i, Den gamle bydel, med H C Andersens hus, gaderne der omkring og Over – og Nedergade.
Faktisk bor jeg nu på min 7 adresse i området, så det er en kærlighed, der holder ved. Og jeg HAR boet 7 år ude i Fruens Bøge ved Skovsøen og døde en lille smule hver dag.
Der er bestemt rart, men jeg elsker byen, de gamle huse, stemningen og at jeg kan gå til alt.
I mit yndlingsområde er Themsens Café mit stamsted, sammen med Grønttorvet. Altså det, man handler på, hvor der er marked hver onsdag og lørdag.

Jeg kan ikke lide:
Nærighed og hypokondri. Og nærighed behøver ikke kun være økonomisk, den kan også snildt være menneskelig og følelsesmæssig. Folk, der gerne indkasserer fra andre, faktisk forventer det, og ikke selv giver en skid igen: Jeg. Kan. Ikke. Ha. Det!

Din største guilty pleasure:
Mormor-slik.
Altså Blommer i Madeira, Toblerone, Quality Street, Orangegrene, After Eight og den slags. Og alt med marcipan.
Kombinationen af marcipan med sprut i som fx ovenstående Blommer i Maderia er uovertruffen. Det kan jeg ikke styre. Plus bearnaise, som nævnt. Virkelig et svagt punkt, jeg har der.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Her ville man virkelig ønske, at man havde en enormt sej hobby, man trænede i og til, ikke? Eller at det at gå i spa, talte som en fritidsinteresse, ha ha 😉

Men når sandheden skal frem, er det vist en kombi af tømmermænd, at ses med venner, kysse på en sød type, gå langt med en hund, lave noget lækker mad, gå ud og så arbejde.

Efter mange, mange år som konkurrencerytter, og senere weekend – og nattevagter og alt for meget arbejde, går der lidt fandango i mine weekends.
Det er som om jeg er gået glip af noget, dengang, hvor jeg passede alle konkurrencerne, så nu prøver jeg at hygge mig maks. Og styre mine work-a-holic-tendenser, der desværre hænger ved.

Tak tak tak til Christina for at ville lege med! Er du selv blogger og vil være med i denne føljeton, så smid mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk!

Det er vigtigt (og rigtigt) at være glad, selvom man er ked af det

/2 Comments/in , , /by

Nå. Så gik der vist lige tusind år siden jeg sidst udgav et indlæg herinde. Min hjerne, min krop og mine fingre har bare ikke kunne finde vejen herind. Undskyldninger er der nok af. Jeg har tænkt mange gange, at jeg ville finde vej herind igen. Men det er blevet ved tanken indtil nu. Jeg har bare ikke kunne.

Der har været så mange ting, som har trukket mere i mig. Selvom jeg får det ret godt, når jeg kan mærke at ordene glider ud gennem mine fingerspidser, ned på tastaturet og op på skærmen. De forlader min krop, som en masse andre følelser har forladt min krop de sidste to måneder.

Det har mildest talt været et lettere turbulent år for mig indtil videre. Jeg holder stadig, og stædigt, fast i mit ord, der skal guide mig igennem året. Det giver mig en masse håb, forestillinger og gennemslagskraft som jeg helt sikkert ellers ville have været foruden og formentlig manglet.

Som du nok ved, så er Casper og jeg gået fra hinanden. Det skete mellem jul og nytår. Januar er derfor gået med at tude, spise masser is, bland-selv-slik og take-away, se en masse serier og bare være i processen. Det har klart været det sundeste at omfavne ulykkeligheden.

For ja; jeg har og er fandme ulykkelig. Det er ikke nemt at indrømme. Men det gør jeg nu.

Jeg har det bedre i dag, end jeg havde det for en uge siden. Jeg havde det bedre for en uge siden, end jeg havde det for fjorten dage siden. Sådan er tiden gået med at få det bedre.

Ulykkeligheden hænger ikke længere over mig som en konstant trykken for brystet. En konstant fare for, at jeg ville komme til at græde ved den mindste tanke om, at HAN ikke længere er derhjemme når jeg kommer hjem. I starten bildte min hjerne min krop ind, at han var taget på ferie. At han var afsted, men at han ville komme hjem igen i vores fælles hjem. Den følelse har helt klart været bundet af, at jeg har været så priviligeret, at jeg måtte blive boende i lejligheden, og han flyttede ud. For så føles det ikke helt så forandret.

Mit hjem er stadig det hjem, jeg har delt med ham de sidste toogethalvt år. Det har vitterligt føltes som om, at bare lige var ude at købe mælk, og var hundrede år om det.

Jeg var bundulykkelig hele januar. Som i, jeg græd praktisk taget hver, eneste dag. Det lyder voldsomt når jeg skriver det her. Det er også mega personligt at dele. Men jeg tror på, at det er det rigtige for mig. At dele den her proces. Og lige nu kan jeg dele den. For det kunne jeg bestemt ikke for en måned siden. NEJ TAK!

I dag har jeg det godt. Så godt som man nu kan have det efter et brud med en person gennem seks år. Det lyder også meget voldsomt at bruge ordet “brud”. For det var en god og fælles beslutning. Det var den rigtige beslutning.

Vi er ikke uvenner. Vi snakker stadig sammen. Vi respekterer hinanden, og er okay med hinanden. Hvilket er fantastisk.

Det jeg også vil med det her indlæg er at fortælle og dele, at det er okay at være glad imens man er ked af det. For det er jeg. Jeg er glad. Jeg er glad hver dag. Jeg er også lidt ked af det hver dag.

Men at kunne finde ud af stadig at smile og finde noget godt ved hver eneste dag, er en egenskab jeg har husket mig selv på igennem den her periode. Igennem hele processen.

Om det så har været, at Rema 1000 har haft min absolut yndlingsis (den med pekannødder og karamel), at mine hunde har været sjove, at jeg har lavet gode ting på arbejde, at solen har skinnet, at min søster har sendt blomster, at jeg har hørt god musik eller drukket kaffe med søde og dejlige mennesker, så har jeg hver husket, at det er okay også at være glad.

For det er det virkelig. Det er okay og vigtigt at huske at være glad, selvom man er ked af det.

 

Hvordan jeg har det når #12

/2 Comments/in /by

Folk spiser af mine pomfritter… (den med pomfritter går vist igen hva’?).

Fremmede mennesker sender billeder af deres overkroppe til mig i Instagram beskedfunktion…

Folk humble bragger lige i mit ansigt…

Jeg tænker på, at en af mine veninder kommer hjem i næste uge efter tre måneder i Hamborg…

Jeg allerede har lavet aftaler med pågældende veninde om at drikke (masser) vin…

Jeg tænker på, hvordan jeg helt sikkert kommer til at have det dagen efter masser vin …

Jeg lige har lavet en aftale med en anden (fælles) veninde om endnu mere vin weekenden efter…

Da jeg blandede slik for 95 kr og slet ikke skammede mig…

Folk fortæller mig, at slik både er usund og dyrt…

Når jeg alene har tømt en flaske rosé denne uge..

Når folk lige pludselig bliver hellige og bedrevidende..

Jeg kommer i tanke om, at jeg er den eneste til at tage opvasken nu…

 

Derfor havde jeg ikke mascara på i en hel uge

/2 Comments/in , /by

Jeg er typen, der har mascara på næsten altid. Med undtagelse om søndagen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan gå udenfor en dør uden makeup. Det ved mange af mine veninder også. Jeg bruger faktisk heller ikke særlig meget makeup. Jeg har f.eks. aldrig fattet øjenskygge, og selvom det helt sikkert ville kunne gøre en signifikant forskel for især mine looks om aftenen, så har jeg bare aldrig brugt det.

Det vigtigste for mig har altid været en pæn og clean hud, mine bryn og vipper. Jeg har også før i tiden brugt læbestifter ret meget, men det er desværre gået lidt ned af bakke igen. Det skal jeg lige begynde på igen, for når jeg ikke bruger øjenskygge, vil det være oplagt at have lidt mere fokus på læberne.

Hver morgen bruger jeg derfor en god creme, concealer, puder og mascare. That’s it. Verdens mest simple morgenrutine. Som jeg ELSKER. Jeg er heldigvis blevet velsignet med en nogenlunde fin og ensartet hud, og har aldrig lidt af acne eller større udbrud, så på den led er det ret nemt for mig. Nogle gange hopper jeg også pudder over. Jeg bruger næsten aldrig foundation, da jeg synes det lidt er overflødigt.

Men, men, men. Alt er ikke godt her i mit ansigt.

For mine vipper er på det nærmeste gennemsigtige. De er SÅ lyse, og faktisk også ret korte. På billedet kan du se mine helt naturlige vipper øverst. Så medmindre jeg vil ligne en nyopstået fra graven, (eller i hvert fald en meget udtryksløs person), så skal jeg altså gøre noget ved mine vipper. Mine bryn bliver i øvrigt også farvet jævnligt og rettet hos Beautified, og der har jeg virkelig gennemgået en proces, fra meget skæve og tynde øjenbryn til smukt formet og velplejede øjenbryn.

Mine vipper plejer jeg hverken at bukke eller gøre noget ved. Jeg lægger kun mascara. Det er ikke fordi, jeg ikke vil bukke dem med en vippebukker. Jeg har bare ikke rigtig tid om morgenen. Jeg er nemlig typen, der klart vælger søvn fremfor ekstra tid foran spejlet. Sikkert til andre menneskers store fortrydelser, men så er jeg i det mindste ikke morgengnaven og det er også værd at tage med i overvejelserne.

Men for en uge siden fik jeg lavet ‘lash lift’ hos Beautified, og det har fuldstændig ændret min rutine om morgenen. Ej okay, SÅ drastisk har det heller ikke været, men det har gjort en kæmpe forskel for, hvordan og ikke mindst, hvor hurtigt jeg kan lægge min mascara. Og den sidste uge havde jeg slet ikke mascara på. Ikke en eneste dag. Det var fandme lækkert!

Jeg fik farvet min vipper samtidig, og hvis du har lyse vipper, så er det en kæmpe fordel at få dem farvet fra tid til anden. Jeg behøver faktisk slet ikke mascara pga. farven nu. Selve mit lash lift og vippefarvning var nok til at give mig et endnu mere markant og smukkere vippelook, end fra min normale mascara. Det var virkelig dejligt bare at kunne stå op om morgenen, og næsten ikke bruge noget tid foran spejlet. For ikke at nævne, at jeg kløede mig lystigt i øjnene hele dagen uden at tænke på at tvære makeup ud. Det var virkelig dejligt!

Hvis du ikke ved, hvad lash lift er, så er det et naturligt buk på dine egne vipper. Så slipper du for at bruge vipperbukker, (der i øvrigt slider meget på dine vipper), og vipperne bliver SÅ smukt buet! Det holder ca. 6 uger, så det er alligevel en rum tid, hvor du slipper for at skulle bakse alt for meget med mascara. Det bliver nemlig en del lettere at lægge på med et lash lift!

Denne uge har jeg så haft mascara på, og det gør nemlig også en kæmpe forskel når man lægger mascara! Mine vipper er VILDT flotte. Skal jeg selv sige det. Men det kan du også vurdere på før/efter-billedet i dette indlæg. Det er ret vildt at kunne have så gennemsigtige vipper ikke? Jeg er meget neutral når mine vipper bare er helt naturlige. Hvilket selvfølgelig også har sin charme, men det er sgu også ret kedeligt. Billedet er taget lige før og lige efter behandlingen, så min hud er lidt rød omkring øjnene, men der er en tydelig forskel på to billeder. Mine vipper har fået et buk, så de buer meget mere opad og udad og farven gør, at jeg rent faktisk kan se mine vipper nu. Er det ikke vildt!?

 

Behandlingen er modtaget som gave af Beautified
// Indlægget er selvfølgelig udtryk for mine egne holdninger
(alt andet ville være fjollet ikke?)

5 gode grunde til, at det er okay at hate på Valentinsdag

/0 Comments/in , , /by

Der er ingen Tueday Talk i dag. Der er til gengæld fem virkelig fine grunde hvorfor, det er helt okay at hate lidt i dag; 

Det er for det første slet ikke en ægte helligdag. Altså forstået på den måde, at jo jo, der er vist nok den historie med ham hr. Valentin der, og noget om en ulykkelig kærlighed. Men come on! Det er jo ikke en befrielsens dag! Det skulle da lige være en befrielse for din ellers normalt ret trivielle og endda dovne kæreste, der vist nok alligevel hjalp med opvasken i sidste uge. For i dag er han sgu sød, sjovt nok, ret sød.

Det er en opreklameret dag, skabt af geniale markedføringsmennesker, der helt sikkert enten A) arbejder indenfor chokolade og/eller blomsterindustrien eller B) har haft så elendige parternere selv, at de måtte opfinde en (inter)national dag, kun for et være sikre på at få blomster i hvert fald én gang om året.

Hvis du har en kæreste, skuffer han helt sikkert. Fordi du selvfølgelig havde forestillet dig, at han ville fri til dig i dag. Mindst. Det kan godt være du aldrig nogensinde vil indrømme det. Heller ikke overfor dig selv. Men jeg er selv en kvinde (så godt som i hvert fald), så jeg VED hvordan vores fucked up hjerner fungerer. Lad nu være med at benægte det. I det mindste indrøm, at du havde forventet (mindst) et dusin røde roser. Og du fik en skallet buket fra Netto, fordi du selv mindede ham om, at det vist nok var noget med, at det var en eller anden kærlighedens dag i dag.

Hvis du ikke har en kæreste, så behøver du ingen yderligere grund for at hate på Valentinsdag. You go ahead and hate away.

Hvis dit forhold ikke kører så godt for tiden (har vi ikke alle haft de dårlige perioder), så bliver du virkelig mindet om det i dag. Eller hvis I har forskellige forventninger til dagen i dag. Så kan sådan en ellers normal tirsdag virkelig få en anderledes udgang end tiltænkt! Det er bare pisse nederen at blive mindet om, hvor lykkelige alle andre er, hvis man selv lige har haft et kæmpe skænderi med sin kæreste.

Hvad skal der så ske nu?

/2 Comments/in , , /by

Måske du har lagt mærke til det? Stilheden herinde. Det har ikke været med vilje. Det har heller ikke været med uvilje. Jeg er nok bare et sted i mit liv lige nu, hvor jeg skal finde et nyt sted at finde balancen. Og hvor mange faktorer i mit liv skal det samme.

Som bloggen.

Ikke at jeg slår op med bloggen. Eller at den slår op med mig.

Men jeg tror, at der kommer til at ske nogle ændringer rent indholdsmæssigt herinde. Ikke de store drastiske ændringer. Men måske bare nogle mere ærlige indlæg faktisk. Nu er det ikke fordi jeg har løjet for nogle herinde. Det lyder så dramatisk. Men jeg vil bare gerne være mere mig selv.

Jeg er igang med at finde ud af, hvem JEG i grunden er. Sådan en proces bliver igangsat per automatik, når man bryder op med et menneske man har delt de sidste seks år af sit liv sammen med.

Den proces er også ret nice faktisk. Jeg er glad for det. Jeg har fandme også været ulykkelig. Det sir’ jeg dig. Jeg har tudet. Spist is. Druknet mine følelser i slik og dårlige serier. Men jeg er bare ikke typen, der kan leve i ulykkelighed. Der dyrker den. I hvert fald ikke i længere perioder.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig er ked af det. Alt andet ville være mærkeligt. Men jeg er også glad. Eller i hvert fald ved at blive det igen. Jeg har i lang tid haft en tendens til at prioritere mange andre mennesker og ting højere end mig selv. Jeg har ikke tænkt på mig selv, og hvad jeg rent faktisk har lyst til.

Det kan jeg mærke, at jeg gør nu. Ikke kun pga. at jeg er alene sådan rent fysisk meget af tiden. Men også fordi jeg bruger meget tid på rent faktisk at reflekterer over, hvad jeg gerne vil. Hvad jeg føler. Og hvorfor. Jeg nyder tiden alene lige nu. Jeg nyder, at gå en tur alene for mig selv. Jeg nyder bare at være.

Kærligheden forsvinder selvfølgelig ikke bare sådan lige. Det gør den nok aldrig. Den forvandles formentlig til en anden form for relation. Seks år er alligevel lang tid at dele med et andet menneske. Og det er ikke kun pga. min solostatus, der gør, at jeg bruger meget tid på at tænke over tingene. Andre ting spiller også ind her.

Jeg tror, at det her er sundt for mig. Selvom det gør pisse ondt nogle gange.

Men altså. Det er derfor der har været stille herinde. Fordi jeg har brugt tiden på at tænke. Og på at leve også faktisk. Men det fortæller jeg mere om senere.

Må du have en god lørdag aften. Jeg sidder i toget på vej hjem fra et familiebesøg på Sjælland. Et lynvisit. I morgen starter søndagen med en brunch sammen med en god veninde. Hold kæft jeg glæder mig!

Tuesday Talk | Kathrine Puck

/0 Comments/in /by

Det er jo tirsdag, hvilket herinde betyder et online interview med en anden blogger. I dag skal vi lære smukke Kathrine Puck at kende. Hun blogger på hendes blog, under samme navn, og selvom hun ikke har blogget i flere år, så har hun hurtigt formået at stadfæste sig som en dygtig blogger. Læs endelig videre her (hun fortæller bl.a. noget RET sjovt om mayonnaise), og lær hende bedre at kende. Jeg er sikker på, at du også vil nyde at læse hendes indlæg på hendes blog lige her. 

First The Basic
Navn: Kathrine Puck
Blog: www.kathrinepuck.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Mit livs største vendepunkt var den dag jeg opdagede at jeg var syg, alvorligt syg med en kronisk invaliderende sygdom. Det rystede mig til jeg nærmest var i trance det første år af mit liv med diagnosen sclerose, jeg havde en følelse af at være ” gået til spilde “og at jeg mistede alle mine fremtidsdrømme.

Men al min frygt blev gjort til skamme og i år er det næsten 13 år siden jeg blev diagnosticeret.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Når jeg bliver stor vil jeg være professionel fotograf, rejse verden rundt med mit kamera og opleve dens forunderlighed igennem min linse.

Hvad er dit største talent?
Mit største talent er forhandling. Jeg kan ” prutte ” enhver garvet gadesælger i bund med prisen og går ofte fra en rasende/ frustreret eller grinende sælger. Jeg elsker det og ser det som en udfordring!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Man skal ikke tro man er noget..” Jeg har ikke et gran af jantelov i mig, er aldrig fordømmende og hader hvis andre er.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg vil fortælle mit 15 år yngre jeg at jeg skal følge mit hjerte, sæt klare grænser samt at det altid er okay at sige nej. Grænsesætning vil styrke dit eget værd og du vil føle en stor styrke i at kunne sige fra.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mine børn og blomster

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense er skoven ved Fruens Bøge, så smuk på enhver årstid hvor jeg elsker at gå ture med min familie i de grønne skove eller dyrke motion.

Jeg kan ikke lide….
Kaffe! Det er faktisk ikke det nemmeste ikke at kunne drikke kaffe som sygeplejerske eller det faktum at samtlige af mine veninder og mine familiemedlemmer er kaffeelskende. Jeg har da også investeret i en kæmpe espressomaskine og kan lave alverdens kaffe til perfektion, men drikke det det gør jeg ikke!

Din største guilty pleasure?
Min største last er faktisk mayonnaise, jeg ELSKER det men spiser ikke hvilken som helst mayonnaise. Jeg kører gerne rundt til bestemte butikker kun for at købe min økologiske variant. Desværre må jeg sige at jeg spiser meget af det og bliver aldrig træt af det…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I weekenden bruger jeg min tid på at være sammen med mine børn, mand, familie, venner og dejlige veninder. Jeg elsker at lave en skøn brunch i weekenden sammen med min familie, sidde og hænge over avisen i lang tid og pludselig er halvdelen af dagen gået. Jeg nyder at gå ud at spise, gå til koncerter og i biografen. Men jeg er også ret stor fan af at flyde i sofaen viklet ind i mine unger mens vi ser Netflix og propper ostepops i hovedet.

 

Tusind tak til dig Kathrine for at ville være med!

Mine nye møbler

/2 Comments/in /by

Sådan et break-up efterlader en masse tomrum. Ikke kun mentalt, men bestemt også fysisk. Da Casper flyttede ud var der lige pludselig en masse tomme pladser i lejligheden. Hvilke var ret åbenlyst nu han havde fået mange af møblerne med. Bl.a. seng, sofa og sofabord. En ny seng var derfor ret nødvendig for at mig anskaffe. Jeg kunne måske godt have ventet med sofa og sofabord, men det nemmeste var altså bare at købe det hele på én gang, og få alt møbeludpakningen overstået i stedet for at trække det over en længere periode.

For at se hele den her situation fra en lys side, så er en af fordelene, at jeg nu kan få lov til at købe præcis de møbler, jeg gerne ville have. Jeg kan indrette lejligheden præcis som jeg gerne vil have den. Selvom den umiddelbare årsag til at få nye møbler ikke er særlig fed, prøver jeg virkelig at se fordelene ved det.

Så jeg raidede IKEA i starten af januar. For ja – jeg er en IKEA-kinda-gal. Især når jeg ikke har planlagt de økonomiske udskejelser til nye møbler. Og heldigvis laver IKEA ofte nogle ret smukke møbler, hvis designs jeg synes er virkelig fine.

Jeg købte den fineste sofa, der minder mig om udseendet på et Wegnermøbel. Selvfølgelig til en del mindre penge end en faktisk Wegner! Og selvom jeg som designuddannet virkelig har det stramt med møbelkopier, så er det heldigvis okay at finde inspiration fra de store klassikere. Præcis som highstreetkæder gør det i tøjbranchen.

Sofaen er noget mindre end den, der stod her tidligere, og selvom det ikke er en “flydersofa”, så kan jeg sagtens flyde i den, hah. Uden problemer endda. Samtidig er den virkelig god at sidde i, hvilket må være et succeskriterie for en sofa ikke?

Sofabordet er fra Sinnerup, og det er faktisk sat ned lige nu. Det kom i både sort, hvid og den grå farve som jeg valgte. Valget faldt på det grå, da det hvide hurtigt ville få mærker (i min verden i hvert fald), og det sorte blev lidt for mørkt til min smag.

Sengen gider jeg altså ikke dele billeder af herinde. Sådan en tænker jeg, at I godt ved, hvordan ser ud.

Piger med Pistoler // Månedens playliste

/0 Comments/in , /by

Så damer (og drenge – jeg ved, at I læser med derude), her kommer denne måneds playliste fra min Spotify. Jeg sprang sgu konceptet over i december og januar. I december mest fordi min playliste seriøst kun bestod af julesange. Jeg tænkte, at jeg ikke ville belemre jer med flere af den slags lige den måned. I januar har jeg ikke hørt særlig meget musik. Mest tudemusik for at være ærlig. Et kærestebrud lægger ligesom lidt op til, at jeg skulle høre ALT med Adele i hvert fald. Så den måned sprang jeg altså også lige over. Selvom jeg skam har en playliste perfekt til, hvis du og din kæreste lige er gået fra hinanden. Sig til, hvis jeg alligevel skal dele den herinde.

Anyways. Denne måneds playliste er ret influeret af en masse female power! Derfor starter den selvfølgelig også med Flødeklinikkens “Piger med Pistoler”, som også er titlen på denne måneds playliste. Playlisten er fyldt med en masse gode sange fra kvindelige musikere, der lige giver et selvtillidsboost efter sådan et break-up. Det er ligesom tiltrængt ikke? Hele februar vil, som tidligere skrevet, have temaet “en ny begyndelse” på alle mulige områder. Jeg husker og bruger også stadig mit udvalgte ord for året. Det kan du læse om i dette indlæg. Du kan sagtens stadig nå at vælge dit eget ord, der skal guide dit 2017.

Jeg kommer til at høre en masse musik dette forår, for jeg skal arbejde til mange koncerter de næste to måneder. Faktisk hver weekend kommer jeg til at høre livemusik. Det er nu ret fedt, at det er en stor del af mit arbejde. At lytte til musik. Det er selvfølgelig ikke alt sammen, jeg er lige vild med, og jeg ved allerede nu, hvilke koncerter jeg glæder mig mest til at være på arbejde under. Kunne I egentlig tænke jer at høre mere om, hvad jeg egentlig laver til sådan en koncert?

Nu vil jeg efterlade jer med denne playliste, og selv smutte videre. Jeg skal mødes med en veninde for at drikke vin og bitche. Det bliver en god lørdag aften. I må have en skøn aften derude ♥

Hvorfor kan mit hår ikke altid side sådan? (+ tip til en give away)

/2 Comments/in /by

Wauw. Hold da nu op. Sikke en respons jeg har fået på mit indlæg den anden dag. For pokker, hvor er I søde derude. Jeg havde slet ikke regnet med den tsunami af kærlighed, der fløj min retning. Jeg tænkte faktisk mest af alt, at jeg ville forklare situationen som den er lige nu. Også fordi bloggen jo er det sted, hvor jeg kan dele mit liv – også de mindre fede aspekter af det. Jeg havde slet ikke regnet med, at I ville sende så mange søde ord tilbage i min retning. I er virkelig nogle skønne mennesker, der sidder derude bag skærmene. Hvis ikke der er nogen, der har sagt det til jer, så hører I det fra mig nu. TAK. Tak for den overvældende forståelse og medfølelse fra jer alle i går. Det var virkelig rart. At side og læse alle jeres kommentarer føltes som at vælte bagover i en kæmpe bunke af silkebløde fjer. I gør det sgu godt altså.
Jeg kommer nok til at dele noget mere om, hvordan jeg har det og hvordan hele processen foregår når ti mennesker går fra hinanden efter seks år sammen. Det er ikke nemt kan jeg hilse at sige.

Lige nu vil jeg dog dyrke lidt forfængelighed og fortælle mere om en dag i sidste uge, hvor jeg sad hårmodel for frisør Tine Balle & Team Hairstudio.

I sidste uge brugte jeg nemlig en eftermiddag efter arbejde på at bliver smukseret efter alle kunstens regler. Tine fra Tine Balle & Team Hairstudio havde spurgt, om jeg ikke ville side model til noget hårstyling som de skulle bruge billeder af. Det ville jeg rigtig gerne for udover at kunne hjælpe Tine med nogle billeder, så var det en god mulighed for mig at se, hvordan andre ville og kunne style mit hår.

For true be told, så er jeg RET triviel og ordinær, når det kommer til at style mit hår. Det kommer mest af, at jeg forsøger ikke at slide det alt for meget. Men at gå fra at glatte og skamafblege det for nogle år tilbage til i dag, hvor jeg næsten ikke redder det, er måske alligevel lidt for drastisk en nedskæring på mine håroplevelser.

Jeg er også bare fantasiløs når det kommer til at style mit hår. Jeg synes det tager hundrede år, og resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Så ender det med at jeg alligevel bare lader det hænge løs. Eller som et meget brugt og klassisk alternativ; sætte det op i en fyldig knold på toppen af baghovedet. Det er også bare så trivielt. Så jeg tænkte, at jeg netop kunne få noget inspiration til sådan en oplevelse som hårmodel.

Det var Tine selv, der stylede mit hår og lagde makeup på mig. Jeg følte mig virkelig som en hollywoodstjerne på vej til den røde løber, da jeg så mig selv i spejlet bagefter. Det var ikke fordi jeg havde meget mere makeup på, end til daglig, men alligevel følte jeg mig meget sminket. Ih jeg elsker ordet sminket og sminke haha. Det minder mig om mit teenage-jeg, der eksperimenterede med sminke – ikke makeup.

Jeg fik at vide af flere, at min sminke var super fin, og at det slet ikke var for meget til mig. Måske jeg bare skal til at dyrke det noget mere? Ikke lade mig skræmme af at eksperimentere lidt med det.

Håret var en helt anden sag for mig. Stylingen var jeg helt vild med, og de store og bløde krøller er mit ønskehår. Kunne jeg bare have det til hverdag ville min hårlykke være gjort. Mit hår har nogle store fald naturligt. Det er i hvert fald ikke helt glat overhovedet. Men det er som om, at det ikke kan bestemme sig for, hvor meget af håret, der skal have det her fald. Nogle steder har det ret mange bølger og store fald, mens det andre steder er ret glat. Jeg har vist også opgivet at finde mening i det, men måske jeg skal forsøge at style det lidt mere til hverdag og prøve at dyrke bølgerne frem på en eller anden måde.

Jeg har ikke prøvet at blive klippet eller få ordnet hår hos Tine Balle, men jeg har hørt meget godt om hendes kompetencer som frisør og også om de ansatte hun har. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de helt sikkert er rigtig dygtige derinde. Tine kan i hvert fald også finde ud af at style hår, og jeg ærgrede mig over, at jeg bare skulle hjem og ligge på sofaen bagefter.

Jeg har smugkigget ind hos Tine Balle & Team Hairstudioe et par gange fordi Beautified har lokaler lige ved siden af (og der kommer jeg en del haha!) så jeg kendte godt lidt til salonen.  Hvad synes I om stylingen? Er det noget jeg skal dyrke i en mindre grad til hverdag?

Lige nu har Beautified og Tine Balle & Team Hairstudioe en konkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en olaplexbehandling til dit hår OG en shellacbehandling til dine negle. Du kan være med lige her. Det er en perfekt selvforkælelse til at starte året på.

En ny begyndelse for mig

/20 Comments/in , , /by

Nå venner. Det her indlæg kommer nok til at forklare mit mere eller mindre fravær på bloggen/Instagram i januar måned. I hvert fald i starten af måneden. Det kommer også til at forklare, at livet ikke altid er, hvad det ser ud til. Og så kommer det ikke mindst til at forklare, hvorfor jeg har købt nyt, nyt, nyt hele denne måned.

Sagen er nemlig den, at jeg lige nu står overfor en ny begyndelse i mit liv. Et begyndelse, hvor jeg er alene.

Casper er nemlig flyttet ud af vores tidligere fælles hjem over nytår, og vi har besluttet at gå hvert til sit. Det lyder så koldt og business-agtigt, når jeg skriver det på den måde. ”Vi går hvert til sit”.

Sådan føles det ikke skulle jeg hilse at sige. Altså koldt. Det føles alt andet måske. Trist, forvirrende, komplekst.

For det er jo ikke sådan, at livet er sort og hvidt. Det har mange forskellige nuancer. Ligesom det er mange forskellige faktorer, der gør, at Casper og jeg har besluttet, at det lige nu er bedst, at vi ikke er sammen.

Vi er ikke sure på hinanden. Der er ingen hard feelings. Det er bare en beslutning om, at vi begge fortjener at være så lykkelige som vi overhovedet kan blive. Og vi blev desværre til sidst i tvivl, om vi var lykkelige sammen. Og det er intet forhold tjent med. Det er ingen mennesker tjent med. Så i stedet for at blive sammen og være i tvivl, om vi ville være lykkeligere hver for sig, tog vi beslutningen om at gå hver for sig. Ellers forsvinder den tvivl aldrig.

Selvom jeg måske formidler det ret ukompliceret her, så har det været meget kompliceret. Igen – livet er ikke kun sort og hvidt.

Så januar er gået med at få delt vores ting op, at Casper er flyttet ud, at jeg har købt nye møbler, og på at spise en masse comfort food og se en masse dårlige serier. Det har ikke været og er ikke let. Men efter seks år sammen, er dette det rigtige for os begge.

Så det er også den primære årsag til, at mit arbejde med bloggen ikke har fået særlig meget opmærksomhed. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til det. Ligesom jeg heller ikke har trænet næsten hele januar. Jeg nåede lige at træne en gang i går, men ellers har træningen hele januar stået stille. Jeg kunne ikke overskue det. Generelt har det været en overvindelse for mig, hver gang jeg har skulle ud af døren den sidste måned. Med undtagelse af mit arbejde hos Kansas City. Det har været et fast holdepunkt, der har holdt mig i gang den sidste måned.

De sociale medier portrætterer ikke altid virkeligheden. Og jeg har virkelig heller ikke haft nemt ved at være online den sidste måned. Den første uge af januar var jeg næsten også offline. Jeg orkede det ikke for at være ærlig. Jeg orkede ikke at skulle smile, jeg orkede ikke at skulle lade som om alting var okay. For det var det ikke. Det er det stadigvæk ikke. Men nu har jeg fået det lidt mere på afstand, og nu kan jeg åbne lidt op omkring det. Uden at tude. For selvom det måske nok er den rigtige beslutning, så er det utroligt svært at sige farvel til et menneske, som jeg gennem de sidste seks år, har haft så tæt en relation til. Selvfølgelig kan vi stadig snakke sammen, men for at komme videre begge to, prøver vi faktisk ikke at snakke så meget sammen mere. Det nytter ikke rigtig noget. Der er jo stadig mange følelser, der for mig endnu er uklare. Dem skal jeg prøve at finde ud af, og det tager bare tid.

Jeg har været meget ulykkelig i januar. Jeg er det stadig til dels. Det er måske bare ved at ændre sig til en anden følelse. Jeg ved det faktisk ikke lige nu. Det er måske også fordi, der er nogle familiære problematikker jeg oplever samtidig. Det er ikke noget jeg kan komme ind på i dette indlæg, for det er stadigvæk for tæt på. Men måske senere, når også det er kommet på afsted.

Jeg har brugt lang tid på at fatte mod til dette indlæg. Jeg ved ikke om det har været nødvendigt. Om det overhovedet er så forfærdeligt at dele. Det har bare været en hård ting at dele i mit privatliv. Det er bare aldrig sjovt at skulle fortælle folk, at man går fra hinanden. Vel?

Men altså dette er i hvert fald en forklaring på, hvorfor jeg har været lidt stille herinde, hvorfor jeg har opdateret alle mine møbler og hvordan mit liv sagtens kan være meget mere, end hvad jeg vælger at dele online.

Det her er en ny begyndelse for mig. Selvom det ikke altid er lige fedt, så kan jeg mærke, at det er godt for mig. I februar vil jeg derfor også fokusere på nye begyndelser herinde på bloggen. Jeg vil dele gode tips til, hvordan du kommer i gang med at træne efter en lang pause, hvordan du starter gode og sunde vaner, hvordan du starter på en frisk. Februar bliver altså mit januar. En ny start på ikke kun et nyt år, men også en ny periode af mit liv.

Tuesday talk | Regnbuemor

/2 Comments/in , /by
Tuesday Talk er godt oppe at køre igen, og jeg vil som altid gerne dele bloglove til andre bloggere. Sidder du derfor selv og er blogger, eller kender du én god blogger, der endnu ikke har optrådt i denne føljeton, så send mig en mail eller stik til den gode blogger og få vedkommende til at sende mig en mail. Det foregår på jeanette@letsblogsomeshit.dk. 
Jeg har efterhånden haft mange bloggere med i Tuesday Talk, hvor de bliver interviewet. Du kan finde dem alle lige her. I dag skal vi lære Sophie bedre at kende;

Jeg oprettede oprindeligt bloggen som en gave til mine børn, og for at vise omverdenen, at vi var en hel almindelig familie med mor, mor og børn. Vi viser familielivet på godt og på ondt -uden at tegne et rosenrødt billede. Det er en slags allround blog, fordi den viser alt fra familieliv og oplevelser til kreative sysler og temafester.

First The basic

Navn: Sophie
Alder: 36 år
Blog: regnbuemor.dk
By: Odense

 
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Helt klart at blive mor til mine fire dejlige børn på 8, 6 og 2 x 3 mdr. Livet bliver jo markant anderledes, når man pludselig har ansvaret for fire små verdensborgere, som man skal forme til at blive store, lykkelige mennesker.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er sygeplejerske af uddannelse, men kunne jeg have valgt om, ville jeg have læst til læge. Nu synes jeg, at jeg er ved at være for gammel 😉
Hvad er dit største talent?
At være mor. Jeg bestræber mig i hvert fald på at være den bedste mor, jeg kan være. Ja, og så er jeg helt vild godt til at prutte om priser på markeder og få mine ting til den bedste pris!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg skulle aldrig have fået børn
Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At man ikke nødvendigvis skal færdiggøre sin uddannelse, for at “have noget at falde tilbage på”. Allerede på 3.semester på sygeplejestudiet følte jeg, at jeg burde læse til læge eller lærer i stedet, men min mors velmente råd om at have noget at falde tilbage på, rungede i baghovedet. Når man så ER færdig og får løn, er det svært at sadle om.
Hvilket motiv tager du flest billeder af? 

Mine fire børn

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Vi er jo vildt glade for at shoppe, så det må være Rosengårdcentret. Vi er også meget glade for Zoo, som vi har årskort til. Kombinationen af familietid, frisk luft og eksotiske dyr er perfekt.
Jeg kan ikke lide….
…når mennesker ikke behandler hinanden med respekt uanset religion, seksuel orientering eller forskellige synspunkter. Jeg tror på, at de fleste mennesker har en masse godt at byde på -nogen gange skal man bare lede i lidt længere tid.
Din største guilty pleasure?
Pepsi Max -som jeg drikker alt for meget af.
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Familien og venner. Vi elsker at lave ting sammen som familie. Både hjemme med kreative sysler og familietid, men også ude med rejser, forlystelser og oplevelse. Vi elsker at have venner til middag, og er ret socialt anlagte. Nogen gange laver vi absolut INGENTING i en weekend, og det er også skønt.
Tusind tak til dig Sophie for at ville være med! For lige at gentage mig selv; sidder du selv og blogger eller kender en god blogger, så send dem endelig min retning.

Et lille tip om den populære hylde fra Søstrene Grene

/4 Comments/in /by

Da jeg var i byen den anden dag (efter mit forfærdelige tandlægebesøg måtte der lidt retail therapy til) hoppede jeg vejen forbi Søstrene Grene på gågaden. Efter de har bygget om og er rykket ned i stuen, ved jeg ikke rigtig om jeg synes butikken er så rar mere. Misforstå mig ikke; butikken ER virkelig fin. Jeg havde måske bare håbet på, at de valgte at udbygge og ikke “bare” flytte ned i stuen. Den er jo ikke større er den?

Anyways, så faldt jeg over to ting, jeg måtte have med hjem. Denne fineste brødkurv i de fine bærfarver passer den nemlig ind i mit farvetema for indretingen herhjemme; støvet mørkelilla, grå og grøn. Udover den måtte jeg også have den populære hylde med hjem. Den har været vildt hypet, og selvom det “bare” er en hylde, så forstår jeg det godt. Designet er enkelt, minimalistisk og smukt, hylden fåes i flere farver og med både to eller tre hylder.

Jeg hapsede, som du kan se, den med to hylder. Størrelsen passer nemlig perfekt ind i entréen, hvor der virkelig manglede en afsætteplads til nøgler og småting. Indtil nu har der kun været “nøglehovedet”. Det sorte hoved i metal, der forestiller et krondyr eller noget i den dur. Ærlig talt ved jeg det ikke, men jeg ved, at den ikke har været nok. Der har været så bart ude i entréen også, og det gør den her hylde kål på.

Så bare et lille tip fra mig om, at hylderne igen er på hylderne (haha) hos Søstrene Grene på gågaden i Odense.

Filmanmeldelse – Jackie i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den anden aften var jeg i biografen med Damernes Biografklub. En uhøjtidelig, afslappende og hyggelig gruppe af damer, der samlet tager i biografen én gang måneden. Klubben har eksisteret nogle måneder efterhånden, og jeg har indtil videre været afsted med de andre damer to gange. Første gang så vi Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes. Denne gang så vi altså Jackie. Det gode ved denne klub er, at det virkelig ER uforpligtigende. Hvis man ikke kan eller har lyst til at se den udvalgte film, så er det helt fint. Så springer man bare over. Hver måned stemmer vi om nogle udvalgte film, og på den måde foregår det ganske demokratisk, hvad vi skal se. I december vandt en film, som jeg ikke gad se, så jeg sprang bare over på den.

I torsdags så vi Jackie i Café Biografen. Jeg var forrige lørdag også i Café Biografen og se Paterson. Den anmeldese kan du læse lige her.

‘Jackie’ handler i korte træk om mordet på J.F.K. Filmen er dog fra Jacqueline Kennedys perspektiv, og selve tidslinjen er faktisk kun ca. en uge fra et par dage før mordet og op til og lidt efter hans begravelse. Filmen starter med, at Jackie bliver interviewet omkring mordet og hendes følelser omkring hele oplevelsen. Det medvirkede, for mig, at filmen er meget intens. Vi ser en journalist interviewe Jackie, og hun fortæller hendes historie. Vi oplever denne fortælling i længere flashbacks, og er aldrig i tvivl om, hvornår der er tale om et flashback.

Jeg ved, at nogle af de andre damer i klubben fik tårer i øjnene flere gange under filmen. Om min kynisme er nået højere niveauer ved jeg ikke, men jeg fik ikke store saltperler i øjenkroen under denne film. Der var et enkelt tidspunkt, hvor jeg helt sikkert fik lidt fugtige øjne, men tårer ned ad kinderne oplevede jeg ikke.

Generelt brugte jeg mange ressourcer på at sætte pris på det smukke skuespil filmen indeholder. Jeg forelskede mig på ny i Natalie Portman, der spiller Jackie. Min første, og lettere glemte, forelskelse i hende opstod da jeg så V for Vendetta.

Hun er ligeså udtryksfuld i denne film og manuskriptet, af Noah Oppenheim, har helt sikkert også haft en betydning for resultatet af denne film.

‘Jackie’ formidler historien om mordet på Kennedy meget malerisk, smukt og med dybe og alvorlige følelser. Det er ikke en aktionpacked film, så du skal ikke forvente høje brag eller FBI-mænd, der jagter moderen. Den side af begivenheden er slet ikke en del af denne film. Selvom filmen er dybt tragisk, sad jeg tilbage med fornemmelsen af duften fra nyvasket sengetøj, der har fået lov til at hænge til tørre en varm forårsdag. Filmen bragte et utrolig forfriskende take på den tragiske begivenhed, og selvom man skulle tro, at der var lavet nok skildringer af dette famøse mord, så formår ‘Jackie’ at gøre det med så meget overbevisning i dens egen vinkel på historien, at den på ingen måde er overflødig.

Du kan altså sagtens bevæge dig fra sofaen og ned i biografen for at se denne film. Også selvom du ikke interesserer dig for selve mordet. Du kan desuden se, hvor mange “stjerner” de forskellige damer fra biografklubben gav denne film lige her.

Ps. Natalie Portman er desuden blevet nomineret for Bedste Kvindelige Hovedrolle til Oscars 2017, så det berettiger bestemt også filmens succes.

Look – minimalistisk (og nemt at gøre efter!)

/6 Comments/in , /by

Den anden dag var jeg hoppet i dette enkle og klassiske outfit. Det er utrolig nemt at eftergøre, og denne kombination mellem det sorte, hvide og grove støvler holder bare altid.

Stylingen består af et par lidt midtaljede, sorte cowboybukser. Disse er fra Weekday, som er mit go-to sted når det drejer sig cowboybukser. Der har  jeg altid helt til at finde et par. Jeg går selv meget i det helt højtaljede Tuesday og så denne udgave Thursday.

Tee’en er fra COS. Det er til dato den tee jeg har haft, der har holdt bedst form. Jeg mener, at denne model normalt står til 125 DKK så det er altså til at overkomme for en fin tee, der også sidder godt.

Bæltet er et oldnordisk et, jeg havde glemt, at jeg havde. Selvom det er en lille detalje, så gør det en stor forskel i dette look synes jeg.

Den lange grå gardiacan er fra Selected Femme, og der findes tusind lignende i butikkerne lige nu. F.eks. her, her og her.

Skoene er selvølgelig mine elskede Dr. Martins. Jeg købte dem i London for nogle år tilbage, og NU er de perfekte at gå i. Der skulle lige gå et par år, før de ikke gnavede. Der var især et sted på min venstre fod, som bare blev ved med at være irriterende, men nu har de overgivet sig. Det er klart de par støvler jeg går mest med, og jeg elsker dem. Jeg købte dem i modellen, hvor syningerne er sort tråd i stedet for den klassiske gule. Det synes jeg giver et mere elegant look til skoen – selvom der i realiteten nok ikke er så meget elegant over et par Dr. Martins…

Jakken har jeg glædet mig til at vise. Den har nemlig fået en del kommentarer på Instagram og real life. Den er også SÅ fin. Synes jeg jo. Den er et genbrugsfund, og stod til den nette sum af 122 DKK. Den er næsten i 100% uld, så det synes jeg selvfølgelig er et RET godt køb. Den har det perfekte SKAM look, (som jeg ENDELIG har fået set!), og jeg har seriøst ikke haft andre jakker på, siden denne kom med hjem. Det kan altså godt svare sig lige at kigge genbrugerne igennem for denne slags fund. Jeg købte min i den genbrug, der ligger ude ved Silvan ved Roersvej.

Et meget enkelt, klassisk, men smukt look.

Så kan min januar vist heller ikke blive værre

/6 Comments/in /by

Kender du de perioder i ens liv, hvor alt bare er lort? Life sucks and then you die? Sådan en periode har jeg lige nu.

Og den blev lige toppet her til morgen. Kirsebærret på min lort var endnu et besøg hos min tandlæge. Jeg var afsted tidligere på måneden også. Han er ellers normalt rigtig sød. Han er en dygtig tandlæge. Han fortæller hele tiden, hvad han gør; “nu larmer det lidt fordi jeg polerer. Nu skal lige bide sammen. Nu borer jeg lige”. 

Så er jeg med hele vejen og jeg ved, hvad han laver. Han er desuden ganske vittig og synger også med på sangene i radioen. Jeg har heller aldrig haft tandlægeskræk. Tværtimod er jeg typen, der faktisk er ret sær på det område, fordi jeg overhovedet ikke har noget imod at ligge i tandlægestolen. Jeg elsker følelsen af velplejede tænder efter en end tandbehandling. Og selvom det nogle gange er lidt ubehageligt, så bider jeg tænderne sammen og holder ud.

(Hvis du klikkede dig herind for den fine hue, kan du læse mere om den her – den ER ret sej)

Min skræk for tandlæger starter først det øjeblik, han siger, at vi er færdige, og jeg godt må skylle. For så ved jeg, at næste skridt er på vej ud til skranken. Og skranken er min største frygt hos tandlægen.

For skrankedamen forlanger altid min førstefødtes sjæl, min højre arm og mine næste tre måneders indkomst. Hvis jeg runder op.

I dag var ikke anderledes. Jeg tænker, “fint. To små huller. Det tog en halv time. Hvad kan det koste…?”. 

“Det bliver så 2400 kr lige ud – pudsigt hva’? Skal det bare være på beløbet?”

“Nej, ved du hvad? Hvis du bare kan lave den 2000 kr mindre, så vil det være fint for mig. Den behøver vi ikke tage på beløbet.”

Men det er som om hun overhører min spage stemme, og hun fortsætter ufortrødent hendes foretagende og venter kun på, at jeg for nosset mig sammen til at tørre savlen væk fra min bedøvede mundvige, så jeg kan få tastet min kode og trykket godkendt.

Jeg så det slet ikke komme. BAM! 2400 kr fattigere. To huller i tænderne fattigere. Min værdighed fattigere (savl ud af mundvigen er bare aldrig værdigt).

Så ja. Jeg er sikker på, at min dag NOK skal blive god. Det kan vel for pokker kun gå op herfra (?).

ER SAMMENLIGNING GLÆDENS TYV

/1 Comment/in , , /by

Sammenligning – godt eller skidt?

Åh ja. Kender vi det ikke alle sammen? Det der med at sammenligne os selv med andre mennesker omkring os? De er alle sammen så meget pænere, smukkere, klogere, mere organiseret, sødere og mere overskudsagtige end mig.

Jeg sammenligner i hvert fald. Eller det gjorde jeg. For jeg er heldigvis blevet klogere. Om det er fordi, jeg er blevet ældre og mere sikker på mig, eller om det er fordi jeg bare er blevet ligeglad ved jeg ikke.

Men det er i hvert fald en lettelse ikke længere at skulle være ”på vagt” og hele tiden sammenligne mig selv med andre mennesker. For det er though business at se på andres bedrifter og liv for kun at konstatere, at mit liv ikke på nogen måde kan sammenlignes.

Men det er måske der, tiøren er faldet for mig. For jeg kan ikke gå rundt og sammenligne mit liv med alle andres. Det giver ingen mening. Vi er alle så forskellige og unikke mennesker, at sammenligning er redundant. Det er overflødigt at sammenligne, for sammenligningen vil aldrig give et sandt billede. Det vil kun afspejle den illusion jeg går og bilder mig selv ind er sandheden. Præcis som jeg bilder mig selv ind, at hvis jeg vælger Cola light til min McD-menu så er det ikke nær så usundt.

Men det er en illusion. Selvom mit transfedtsyrehungrende hjerte nok har en anden mening.

Vi må ikke gå rundt og forestille os, at alle andre er meget bedre end os selv. At de er pænere, klogere, sjovere end os. For det gør intet godt for os, at vi bilder os selv de ting ind. Faktisk ER det spild af ressourcer sådan at gå, og sammenligne os med andre mennesker, for vi er alle sammen så forskellige. Vi har forskellige baggrunde og forudsætninger, der aldrig kan sammenlignes. Så hvorfor gør jeg det? Hvorfor sammenligner jeg mig selv med andre mennesker?

Hvad kan du lære af din sammenligning?

For det første så gør jeg det i langt mindre grad end tidligere. Simpelthen fordi jeg er nået til den erkendelse, at jeg spilder min tid på det. Mine sammenligninger bunder alligevel ikke ud i de store åbenbaringer om min egen formåen. Tværtimod efterlader de mig med selvtvivl, usikkerhed og et helt sikkert forvrænget selvbillede. Og til hvilken nytte? Ikke min egen i hvert fald, og jeg tvivler også, at det nytter nogen andre, at jeg går og sammenligner mig med dem.

For det andet så tror jeg faktisk, at en lille smule sammenligning kan være en positiv faktor i mit liv. Ikke på samme måde, som jeg bilder mig selv ind at Cola light er det vel? Men på den måde, at mit konkurrencegen bliver prikket lidt til, og jeg tænker, ”hvis HUN kan, så kan jeg også!”. Det betyder, at jeg ofte kommer ud over stepperne fordi jeg får optimisme fra tanken om, at hvis andre mennesker kan lykkes med deres projekter, så kan jeg også. Det er aldrig med misundelse eller jalousi i kroppen, når jeg får denne følelse. Det er mere en følelse af gå-på-mod, der rammer mig. Hvilket gør, at jeg på en sund og konstruktiv vis skubber til mine egne grænser. Hvilket er medvirkende til, at jeg udvikler mig, oplever mere og ser verden fra nye vinkler. Hvilket er noget jeg mener er enormt vigtigt som menneske – at jeg ikke står i stampe og ikke udvider og udvikler mit verdenssyn. Jeg elsker, at jeg er blevet langt mere reflekterende i løbet af, især, de sidste tre år.

Nogle gange får jeg også et tiltrængt spark i r*ven ved at kigge på især andre kvinder. Det giver mig både inspiration og mod at vide og se, at andre lykkes med deres forehavende, og jeg tænker, ”hvorfor skulle jeg så ikke kunne?”.

Her rammes jeg så ofte af tanker a’la, ”ehm fordi jeg ikke er så sej. Fordi jeg ikke dur til en dyt. Fordi jeg ikke kan finde ud af det”. Herefter tænker jeg dog lidt videre, og så beslutter jeg mig for at fjerne den negative retorik og undlader at høre ordet ikke. Når det er fjernet får sætningerne straks en noget mere positiv og stærk retorik, der giver mig en, måske optimistisk om end, opløftende stemning i kroppen.

Så alt i alt er sammenligning måske ikke kun en glædens tyv. Men det afhænger af, hvordan vi sammenligner os selv med andre mennesker, og hvordan vi reflekterer over denne sammenligning. For sammenligningen i sig selv er intet værd. Den er endda måske mere en tidsrøver en end glædens tyv.

Hvilke tanker har I omkring dette emne? Jeg ville elske at høre, hvordan I betragter det.

Tuesday talk | Frejjack

/4 Comments/in , /by

YES! Så er jeg back on business med min faste bloggerføljeton her om tirsdagen. Den har holdt en lidt længere pause end tiltænkt, men en masse arbejde med bloggens design (og jeg er ikke tilfreds endnu blergh!) og livet kom lige i vejen for mit arbejde med denne føljeton. Men jeg får så positiv respons på den, at nu kunne jeg ikke trække den længere. Sidder du selv derude og er blogger, så send mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk, hvis du vil vide mere og være med! I dag skal du hilse på Freja, så uden yderligere snik snak. Vær’sgo’!

Jeg er en fynsk blogger som oprindeligt er fra Svendborg, men nu holder til i Odense. Jeg har livsstilsbloggen Frejjack.com (siden er under opbygning, så I bliver sendt videre til min nuværende blogadresse), hvor du kan læse om alt fra bøger til mode. Men også mere generelt om livet i Odense.

First The basic

Navn: Freja Jørgensen
Alder: 25 år
Blog: Frejjack.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok da jeg måtte indse, at jeg ikke kunne arbejde i detailbranchen mere. Jeg har aldrig haft den helt store fidus til det der med skole, det var ikke noget jeg følte jeg var særlig god til. Men efter gymnasiet fik jeg tilbudt en læreplads i Føtex, og først synes jeg ikke lige det var mig, men på den anden side vidste jeg heller ikke hvad jeg skulle med mit liv. Efter at have haft succes med uddannelsen og senere som leder, følte jeg nok lidt at det var det eneste jeg kunne finde ud af og var god til. Men jeg fik en arbejdsskade. En tennisalbue, som gjorde at jeg ikke kunne fortsætte i branchen, for det var desværre for fysisk hårdt. Så jeg sagde mit job op, og måtte så finde på noget andet. Så jeg valgte at søge ind på HA – Design og forretningsudvikling i Kolding. Det har virkelig ændret mange ting, men det har også vist mig at jeg kan meget mere end jeg lige troede.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg drømmer om at blive selvstændig. Jeg vil rigtig gerne arbejde som event manager med egen virksomhed, og går benhårdt efter at lære alt hvad jeg kan inden jeg springer ud i det selv.

Hvad er dit største talent?
Jeg har en rigtig god kombination af kreativitet og ordenssans. Det er også den kombination som jeg håber kan være mig en stor hjælp når jeg skal arbejde med event management.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Hmm.. det er svært. Jeg taler nok ofte før jeg tænker, men jeg forsøger altid at være påpasselig med at sige ting som støder andre.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville nok sige til mig selv at jeg var god nok, og at jeg skulle følge de drømme jeg havde og ikke lade mig holde tilbage af hvad andre tænkte om mig. At det er okay at sige fra hvis man bliver sat i en situation, som man ikke bryder sig om.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Hvis man kigger i mit album og på min Instagram @Frejjack, er det ret forskelligt, men jeg tager mange billeder af hyggestunder, hvilket ofte indbefatter mad, en god bog, en kop kaffe eller andet.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker områder omkring Brandts. Jeg synes der er så hyggeligt i Brandtspassage, og nede omkring museet. Jeg når desværre ikke så tit på Brandts som jeg gerne ville, jeg har for eksempel ikke nået Disney udstillingen endnu, men det er planen at, jeg skal nå det inden den lukker. Men også studenterhuset og Nelles er to hyggelige steder at sidde og læse, eller hvis man trænger til en kop kaffe og en snak.

Jeg kan ikke lide….
Jeg hader når mennesker lyver. Hellere sige sandheden og det så gør lidt ondt i stedet for at lyve. Og ja små uskyldige løgne skader jo ikke nogen, men ofte bider det bare en i røven i den anden ende. På den anden side synes jeg heller ikke man skal sige sandheden for en hver pris, hvis man ved man såre andre så kan man jo vælge at holde det for sig selv i stedet for.

Din største guilty pleasure?
Jeg har faktisk lavet et helt indlæg omkring det 🙂 Men jeg har 2 ting jeg altid kan spise. Gifler og popcorn. Det er min ultimative go to hvis jeg har ondt af mig selv, eller skal treate mig selv lidt.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt, jeg har ofte en propfyldt kalender, men jeg forsøger blandt andet at besøge min familie i Svendborg så meget som muligt. Når jeg ikke er hjemme i Svendborg, så bruger jeg weekenden på at slappe af sammen med kæresten, en god bog, venner, men også på at samle op på det som jeg er kommet bagefter med i løbet af ugen.

 

Tusind tak til dig Freja for at ville være med i dag! Det er så dejligt, når I rent faktisk gider lege med derude.

Så er Odense kommet på kødmarkedet (et besøg hos MASH!)

/4 Comments/in , /by

Mere kød og mere MASH i Odense

Spisningen var sponsoreret af MASH –
indlægget er på egen foranedning

I starten af december var jeg så skideheldig, at jeg var inviteret til en bloggermiddag hos nyåbnede MASH her i Odense. Yas du læste rigtigt. MASH har åbnet en af deres famøse, kød og sovsefulde restauranter her i Odense.

Allerede inden jeg havde fået en invitation derind for at smage deres udvalg, var jeg begejstret for, at de har valgt at åbne her i Odense. For mig betyder det nemlig, at Odense rent faktisk ER ved at udvikle sig som by, og virksomheder ser potentiale i byen. Det er fantastisk, og især for mig, der arbejder med Odenses kulturliv. For det betyder nemlig, at Odense ikke bare går i stampe, og ikke kommer videre. Det betyder, at Odense udvikler sig og bliver bedre til at tage imod nye ting også. Men det er en helt anden snak, som jeg sikkert vil komme ind på i et andet indlæg. I dag skal det handle om noget jeg elsker. Store, fede bøffer og lækker sovs!

Det var en helt almindelig hverdagsaften vi var blevet inviteret derind. Hvilket passede mig ganske fint, for jeg kunne lige nå hjem inden arbejde, skifte tøj og hoppe ind til byen, sætte mig til rette og få serveret. Ahh.

Jeg har aldrig været på MASH før, og selvom jeg selvfølgelig havde luret på deres hjemmeside og Instagram, så vidste jeg ikke helt, hvad jeg rent faktisk ville komme til at opleve på aftenen. Jeg var ret sikker på, at jeg nok skulle gå mæt derfra, men at jeg næsten til slut måtte sige nej til til is, DET er altså noget, der hører sjældenhederne til.

Da jeg kom fik jeg straks påbudt at sætte mig i baren og bestille en drink. Det skulle den dygtige bartender da ikke sige to gange, og da jeg var jeg færdig med at møve min popo op på det abnormt høje sæde (i hvert fald for little people), var han faktisk færdig med min drink. Perfekt timet. Så vi startede i baren, og da vi alle var kommet og fået en drink, og jeg havde foretaget, hvad der føltes som et frit fald fra den høje stol, satte vi os til rette ved bordet.

Vi var afsted en ordentlig håndfuld bloggere – (Miss Jeanett, C and the City, Glutenfri Magi, Camilla Udsen, Rigeligt Smør, Maria Louise Skovbo, Maria Vestergaard) – og i stedet for at bestille hver vores ret, fik vi serveret en masse forskellige retter til bordet, som vi kunne dele imellem os. Det var super hyggeligt at spise sammen på den måde, og det gav en helt anden stemning ved bordet. “Gider du lige række mig den der? Eeej, det smager SÅ godt. Har du smagt der her? Ihh jeg vil også smage den sovs – må jeg lige låne den fra jer dernede i den anden ende?”. 

Bøffer, fries & sovs

Det bandt ligesom vores langbord sammen, at vi sad og var sammen om at spise maden. Og ikke kun sad ved siden af hinanden og spiste.

Vi fik også det lækreste mad jeg i lang tid har smagt. Det har helt sikkert også været fyldt med en masse lækkert og smagfulde kalorier, men who cares når der ligger perfekt stegt kød foran en? Jeg gør ikke!

Til start fik en masse af deres starters. Det var bla. tuntatar og en “ægte” tatar. Jeg har aldrig spist eller bare smagt tatar før. Jeg har aldrig rigtig syntes, at det hverken lød eller så lækkert ud, så det er jeg ligesom gået udenom. Der er ingen grund til at spilde hverken mit liv eller mine smagsløg med at spise mad, jeg ikke synes er lækkert. Det var nu heller ikke fordi, jeg blev omvendt til tatar, men det var ret sjovt og spændende at prøve. Tuntatren elskede jeg til gengæld! Men tun er jeg også mere ‘vant’ til at spise rå fra sushi.

Efterfølgende blev der serveret tre udskæringer af forskelligt kød til bordet. Til det fik vi en masse lækre side dishes. Bl.a. deres kendte ‘cremet spinat’ og deres tykke fries. Som jeg var HELT vild med. Men jeg er også en ‘kød, sovs og kartofler-pige’, så hele deres opsætning er jo skrevet til mig. Vi fik også den lækreste og luftigste bearnaisesovs, som jeg seriøst kunne spise med en ske. Eller. Det er lidt klamt ikke, og jeg er ikke sikker på, at det er helt rigtigt, men overbevisende virkemidler und alles.

Desserten var af en anden verden. Men måske mest fordi vi også her til serveret en masse forskelligt fra deres menukort, så vi fik lov til at smage på så meget som muligt. Og tro lige, at jeg fik smagt på desserterne! Indtil jeg faktisk næsten ikke kunne mere. Jeg var tæt på at sige “nej tak” til en omgang is, men blev heldigvis overtalt til lige at smage det. For pokker det var lækkert.

En smuk og æstetisk restaurant i Odense

Vi fik lov til at sidde ved et langbord tæt på vinduet, og det var en perfekt plads lige overfor den smukke bar. Helt ærligt ikke, så går vi vist alle sammen lidt op i, hvordan det ser ud de steder vi tager ud og spiser på. Og jeg er ret farvet af min uddannelse, så jeg elsker når et sted er gennemført ned til mindste detalje. Selv når stilen faktisk ikke er mig. Så længe det er gennemført og konceptet og den visuelle identitet har en rød tråd, så er jeg glad. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har det på den måde.  Og MASH har virkelig fattet, at det er nødvendigt med den røde tråd.

Hele deres univers er gennemført lige fra den røde, enkelte stribe på deres hvide tallerkner til deres valg af stole. Selv i deres vinkælder, som vi var så heldige at måtte se, var det tydeligt, at de videreførte stilen dernede også. Og når jeg skriver, at vi måtte se vinkælderen mener jeg vist mest, at den høflige overtjener forsøgte at vise os vinkælderen, mens vi vist mest bare allerede var lidt småberusede. Vi brugte vist faktisk det meste af tiden på at være benovet over den giga rødvinsflaske de havde stående (altså ærligt den var sikkert på 10 liter eller deromkring. Jeg kan ikke huske det…) og på at fnise over vores tilstand.

På det tidspunkt var stemningen RET god, og da desserten kort efter kom på bordet var vi vist alle i ganske fint humør.

Det var i hvert fald en virkelig fin oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at slå min vej forbi derind igen. Næste gang måske bare til en omgang af deres virkelig gennemtænkte og smukke drinks. Og jeg elsker smukke ting. Især dem jeg kan drikke eller spise.

Se den her film i Café Biografen

/0 Comments/in /by

Den hyggeligste biograf i Odense (og sikkert alle andre steder også)

I går havde jeg en aftale med en dame, som jeg kender gennem min “gamle” hundeverden. Jeg skriver “gammel” fordi jeg, som du måske ved, har undervist og trænet hundesporten agility i mange år, men at jeg sidste år valgte at stoppe med at undervise og faktisk også stoppe med at dyrke sporten. Jeg havde mistet interessen, og jeg mener og tror fuldt og fast på, at vi ikke skal lave ting, som ikke interesserer os mere. Men altså ud af denne hundeverden og hundetræning har jeg til gengæld fået nogle dejlige relationer, som jeg har kunne overføre med videre til andre aspekter af mit liv.

Bl.a. Regina som jeg mødtes med i går for at se filmen Paterson, der i øjeblikket går hos Café Biografen. Det er den hyggeligste biograf jeg nogensinde har været biografgænger i. Du må tage din kaffe fra caféen med ind i salen, og det er sådan nogle store, bløde sæder. Det er nogle mindre sale, og det giver en helt anden og langt mere intim stemning i salen end ved de større biografer. Det er i hvert fald en hyggelig biograf, og har du ikke været derinde, så SKAL du altså ind og opleve det. Især hvis du bor i Odense.

Den fineste film – Paterson

I lørdags så Regina og jeg altså filmen Paterson. Den er skrevet og instrueret af amerikaneren Jim Jarmusch og i hovedrollerne ser vi Adam Driver og Golshifteh Farahani.  De gør det begge så gennemført, og jeg blev fuldstændig draget ind i deres dagligdag, som i grunden er filmens omdrejningspunkt.

Det er svært at skrive noget om filmen uden at røbe for meget af den fine historie, men uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt skrive, at det ikke er en film, der har et decideret plot. Der er selvfølgelig en handling i filmen, men den klassiske opbygning med et klimaks i de mere gængse film, det oplever du altså ikke ved denne film. Den er til gengæld virkelig rørende, og jeg var efterladt med et stort indtryk da vi gik ud fra den dunkle biografsal med det bløde tæppe under fødderne.

Kort fortalt så er filmen bygget op omkring buschaufføren Patersons (Adam Driver) hverdag. Han bor sammen med hans kone Laura (Golshifteh Farahani) og deres hund Marvin. Vi følger Patersons hverdag, der indebærer alt lige fra at køre hans faste busrute til at gå en tur med Marvin hver aften og drikke én øl på den samme bar. Og så vil jeg faktisk ikke fortælle mere om indholdet af filmen.

Det er en utrolig smuk film, og jeg var helt vild med måden, de havde filmet og klippet på. Der var mange fantastiske vinkler, som de filmede fra, hvilket med var med til at understøtte hele filmens betydning for mig. Derudover var den faktisk også sjov. Ikke på den der, HAHHAH, måde men mere på en underfundig måde. Hvis du forstår?

I brund og grund handler Paterson formentlig om noget vi alle på den ene eller anden måde kan nikke genkende til, og det er en film, der efterlader mere end bare dens underholdsningværdi. Se den, hvis du trænger til at få rusket lidt op i dine egne måske nogle gange trivielle hverdagsrutiner, som du ikke stiller du store spørgsmål omkring.

Du kan se traileren til filmen lige her, og få en forsmag, men altså jeg synes bare, at du skal afsted og se den. Det vil du ikke fortryde.