Ugen der gik | No. 11

1…. ugen startede med en følelse af aaaalt for lidt koffein i kroppen.

…. det tog jeg heldigvis revanche på i løbet af hele ugen!

…. jeg har selvfølgelig også trænet den foregående uge. Tre gange faktisk. Jeg træner efter et program, og det er altså bare meget lettere at vide præcis hvad jeg skal lave af øvelser for hver gang. Det gør også, at jeg fra gang til gang ved, at jeg på den ene eller anden måde bliver bedre. Enten i form af kilo eller gentagelser.

Ugen der gik odensebloggers blogger fra odense jeanette hardis

…. Casper og jeg tog hinanden i hånden og tilbragte en aften i Odense Symfoni til violinkoncert.

… Det var en skøn oplevelse – læs mere om den her.

….. jeg har ringet mindst tusind gange til min mormor og morfar. De passer mine to hunde for første gang, og selvom de har haft hund hele livet, så skal jeg liiiiige ringe og høre, hvordan det går #hønemor

….. jeg er blevet ret glad for det nye træningscenter Repeat her i Odense. Jeg har skrevet det før, men det er altså anbefalelsesværdigt.

….. og Casper viste mig et virkelig cool område med masser sejt grafitti her i Odense! Et sted jeg helt sikkert skal ned og tage lookbilleder til bloggen!

….. jeg har spist overdrevet meget bananis. Hjemmelavet that is. Det er SÅ nemt og forholdsvis sundt alt efter, hvad jeg vælger som topping ik’?!

3

….. torsdag gik jeg på mini-ferie fra job!!

….. hvilket betød, at lørdag tog Casper og jeg afsted med hans familie i sommerhus på Rømø.

….. her gik vi utallige ture i den smukke natur, brugte mange timer på at soake i wellnessområdet og hyggede til den helt store guldmedalje.

…. jeg savlede også over den Ben & Jerry’s isbutik, der ligger i den lille by Lakolk på Rømø. Nammenam!

 

Husk forresten at følge med på snappen også. Her deler jeg altså også meget fra hverdagen, og langt mere behind-the-scenes. Add mig med brugernavn; jhardis, eller scan min kode ude i højre side af menuen her på bloggen. Og se; jeg har fået lavet min egen kode med en fin farve! Smart ikke?

Det bedste sted at slippe dine bekymringer | Rømø

Den smukkeste søndag i mands minde

Så skete det igen. Jeg udgiver et ”se-hvad-jeg-har-lavet-i-dag-indlæg”. Hvad synes I egentlig om de slags indlæg? Er det noget I vil læse mere eller mindre af?

Uanset hvad, så får I et indlæg i dag af den slags.

I dag startede dagen med kaffe og udsigt til en smuk, men lettere overskyet dag. Efter morgenmaden tog Casper og jeg hinanden i hånden og travede langs diget ned mod Havneby. Der, som I nok kan regne ud, er byen, der ligger ved havnen.

roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-4 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-5

Vi kom til Rømø i går, og siden da er stress og jag på langsom vis forsvundet fra min krop. For hvert skridt vi tog i formiddags sammen, med en lille by på den ene side, og et uendeligt hav på den anden side, forsvandt flere og flere bekymringer. Nærmest som dug under den ellers manglende sol. Og en frisk vind, med blide og dejligt kølige slag ramte mine kinder, gav energi til kroppen. Vandet var trukket langt tilbage tidligt i dag, og der var derfor også udsigt til muslinger så langt øjet rakte.

Se evt. på min snapchat (jhardis), hvor jeg har delt billeder og videoer hele dagen.

roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-2 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers-3 roemoe-blogger-fra-odense-jeanette-hardis-lets-blog-some-shit-odensebloggers

 

Mens vi gik der hånd i hånd var den eneste bekymring, hvilken fisk, der mon blev solgt hos fiskehandleren i dag. Sikke en skøn følelse! Jeg tror ikke, at jeg har sluppet mit arbejde så meget siden før jeg begyndte for fire måneder siden, som jeg har gjort det i dag.

Til eftermiddag tog vi en tur til Rømø strand, der, for de uindviede, er en sandstrand så lang som øjet rækker. Og så endda lidt længere… Det er en helt overdådig oplevelse at stå og skue ud over vidderne og være langt væk fra nogen bygninger overhovedet. Faktisk langt væk fra det meste af civilisationen. Det var en underlig, men kærkommen følelse.

Til aften hoppede vi i det store wellness center, der er en del af det resort vi bor ved. Vi bor i et sommerhus tilknyttet Enjoy Resorts Rømø. Her har vi et stort sommerhus, og fri adgang til deres luksuriøse wellnessområde med jeg ved ikke hvor mange spamuligheder, boblebade, dampbade, utallige forskellige saunaer, varmtvandsbassin, saltvandsbassin, udendørs boblebade og dampbad og meget mere! Det hele er forbeholdt “voksne”. Dvs. unge over, vist nok, 16 år. Det betyder, at der er dejlig roligt i området uden plasken og larm. Der er til gengæld et børneområde i en anden del af bygningen, så de små vandhunde kan sagtens tages med skulle du stå i den situation. 

Efter en afslappende tur i wellness fortsætter aftenen nu med lune boller, kaffe og spil! Så jeg vil hoppe ned fra den høje stol jeg sidder på lige nu og skriver dette indlæg fra, og joine de andre ♥ Rigtig god søndag aften derude. 

En aften i Odense Symfonien | bedre end en tur i bio

En aften i Odense Symfonien | bedre end en tur i bio!

Lige nu sidder jeg i en bil på vej til Rømø. Casper og jeg skal på en lille mini-vacay med hans familie, og vi har glææædet os! Det er altid så hyggeligt. Tidligere på året var vi afsted sammen en uge på krydstogt rundt i Middelhavet, og den ferie tænker jeg ofte tilbage på med et smil på læben.

I dag tager det lige nogle timer med transporten, så jeg tænkte, at jeg ville bruge noget af tiden på at komponere dette indlæg til jer. Det skal handle om den anden aften, hvor Casper og jeg tog en tur i symfonien.

En af fordelene ved at arbejde i musikbranchen er bl.a. de mange muligheder for at komme til andre musik og kulturarrangementer i Odense. Det er jeg ret glad for, og den anden aften bød muligheden sig for en tur ind for at høre koncert med Odense Symfoni Orkester og en rising star indenfor klassisk musik. Nemlig den 15årige Daniel Lozakovich.

Han spiller violin og han er et naturtalent. Med risiko for at træde nogle virkelig klassisk musik interesseret over tæerne, så er han vist for klassisk musik, hvad Simone Biles er det for gymnastik.

Det var en stor oplevelse at høre ham spille. Alle andre musikere spillede f.eks. efter noder, men han spillede hele koncerten OG en ekstra nummer, der ikke var annonceret, uden noder. Det var jeg ret benovet over. At han kan huske alle noderne i 44 minutter i træk. Det undrer mig selvfølgelig ikke, da jeg kunne læse, at han begyndte at spille violin som 6årig, og siden har vundet utallige priser, og spillet verden over.

Udover Daniel var en stor oplevelse, så kender jeg en, der spiller cello fast i Odense Symfoni, og det var også rigtig hyggelig at se og høre hende spille. Hold op, hvor er de generelt bare dygtige!

Den koncert vi hørte indeholdt musik af Mikhail Glinka, Ludwig v. Beethoven og Pjotr Ilitj Tjajkovskij. Det var umiddelbart ikke musik jeg tidligere har hørt, men jeg er generelt glad for at lytte til klassisk musik. Uden overhovedet at være ekspert på emnet.

Men altså; brug en aften i symfoniens selskab. Det er så skønt bare at give sig hen, lytte og ofte lade tankerne vandre. Jeg elsker, at jeg bare SKAL sidde og lytte til musikken, og hverken kigger på computer eller telefon. Jeg forestiller mig til gengæld alle mulige historier, der passer til musikken.

Jeg er ret sikker på, at der også er studievenlige priser. Casper og jeg har i hvert fald tidligere været afsted til RET billige penge. Det er et godt alternativ til en tur i bio, og man deler en oplevelse sammen, OG udvider ens kulturelle sfære. Så a’sti a’sted!

Nu er vi faktisk snart ved at være ved endestationen, så jeg vil lukke ned og nyde, at regnen er stoppet inden vi skal ud og gå tur!

Rigtig god lørdag. HUSK, at I kan følge med på snappen; jhardis, og følge med rundt på Rømø denne weekend.

 

Et ægte bloggerindlæg

Det er et stykke tid siden, jeg har udgivet sådan et rigtig “ægte” bloggerindlæg. I ved.. Den der slags indlæg, hvor bloggeren fortæller om deres dag, og hvad de render rundt og laver.

Jeg har det lidt ambivalent med den slags indlæg. Jeg kan rigtig godt li’ dem. Mest fordi jeg er skide nysgerrig og har jeg først fået “færten” af en blogger og er girl crushed  på hende – ja så vil jeg bare vide ALT, hah! Der er disse “dagbogs”-indlæg af en ganske tilfredsstillende karakter, og jeg får stillet mit nærmeste stalker-agtige nysgerrighed.

Samtidig så synes jeg også de er lidt kedelige.. Sådan lidt. Meeehh. Er det bare mig? Det er måske fordi, JEG som læser ikke rigtig får så meget ud af denne slags indlæg. Andet end selvfølgelig tilfredsstillelsen over at vide, hvad bloggeren har foretaget sig.

Det er måske derfor reality-tv er blevet så populært? Fordi mennesker grundlæggende har en trang til at vide, hvad andre gør, og hvordan. Det kan selvfølgelig også have noget med inspiration at gøre… Det kunne det i hvert fald også godt være for mit vedkommende. Fordi jeg finder inspiration fra andre bloggere og deres person. Og derfor læser jeg disse indlæg også…

Anyways. Det var slet ikke, hvad dette indlæg skulle handle om. Men det skulle være den slags indlæg, jeg lige har beskrevet i ovenstående. Så here goes;

Kære blog.
I dag har jeg haft fri. Jeg er jo ansat til 30 timer om ugen på Kansas City, og det har den konsekvens, at jeg som regel arbejder mandag-torsdag, og holder fri fredag. Denne uge er ingen undtagelse.

Alarmen ringede kl. 7.00 i morges, da Casper skulle møde tidligt. Troede han. Det viste sig, at han først skulle møde kl. 10.00, så vi snoozede larmen fra helvede og ventede to timer med at skulle høre på dén igen.

Da den ringede for alvor to timer senere havde jeg haft en masse mæææærkelige drømme. Kender I den slags drømme man har, når man ikke helt er vågen, men heller ikke helt sover? Dem havde jeg i de to timer, og det var noget wack shit, kan jeg godt fortælle. Jeg kan slet ikke huske dem nu, men lige da jeg vågnede havde jeg det ret mærkeligt!

Da Casper var taget afsted brugte jeg lige en halv time mere på at vågne helt. Jeg fik lavet noget havregrød, som jeg igen har fået en craving for, og jeg fik vasket noget tøj, der skal nå at tørre inden det skal pakkes. I morgen tager vi nemlig afsted på en mini-ferie med Casper familie. Vi skal i sommerhus på Rømø. Der har vi været mange gange efterhånden, og det er simpelthen den smukkeste ø. Se selv her.

Resten af dagen indtil nu er gået med rengøring af lejlighed, så den stråler når vi kommer hjem. Der er ikke noget bedre, end at komme hjem fra “ferie” til et ryddeligt og rengjort hjem. Ahhh.

Jeg var også et smut forbi kontoret, hvor SPIS! Odense Food Festival holder til. Det ligger nede på havnen, og i samme ombæring nød jeg udsigten omkring havnen. Jeg synes, at der er så fint dernede.

Da jeg kom hjem fik jeg dagens først (!) kop kaffe. En kende senere end normen, men den var til gengæld godt. Og så satte jeg mig og skrev dette indlæg. Resten af dagen står på træning og så pakning til i morgen. For det er jeg ikke lige gået i gang med endnu….

Husk i øvrigt, at I kan følge med på Snapchat, (hvis I ikke allerede gør det?), der deler jeg billeder og videoer også, og de er nogle gange sjaawwe… Andre gange er de sikkert lige til at falde i søvn af.. Men hey; så kan I bruge det som søvnmiddel..

Er der forresten nogle af jer, der har efterårsferie nu? Jeg har faktisk lidt ferie, idet kontoret holder lukket hele ugen. Jeg skal dog afsted onsdag og torsdag, men det indebærer noget praktisk arbejde, og ikke som sådan kontortid. Så jeg vil nyde min “ferie” fraaaaa NU!!

Hvorfor jeg elsker at arbejde frivilligt – men lige er stoppet

Eller ja. Jeg er i hvert fald lige stoppet med at arbejde frivilligt ved én af de foreninger, hvor jeg ellers har været fast tilknyttet de sidste tre år.

Jeg har været frivillig instruktør i hundesporten agility de sidste tre år ved foreningen DCH Højme. Jeg blev uddannet instruktør med henblik på at undervise frivilligt. Det har jeg gjort troligt lige siden og været meget glad for.

Fast en dag om ugen har jeg stillet op og undervist mit eget hold de sidste tre år. Dette kun afbrudt af ferier og sæsonpauser. Men ellers fast hver uge.
Jeg har arbejdet frivilligt både fordi jeg selv kom i foreningen som medlem og gerne ville bidrage, men også fordi, jeg faktisk fik en masse ud af det.
Nu sidder du måske og tænker; ”Hvad pokker får man ud af at arbejde gratis?!”.

Men for mig var det ikke gratis arbejde. For mig var det langt mere. Det vil du vide, der selv har arbejdet frivilligt.
I den forening, hvor jeg underviste handlede det om mange ting. For det første var det en måde for mig at skabe et netværk igennem. Foreningen havde og har et fantastisk fællesskab via en fælles interesse, og dette fællesskab nød jeg at kunne bidrage til.

Derudover gav det mig en masse praktisk erfaring. Dette både omkring sporten agility, hvor jeg lærte nye måder selv at håndterer udfordringer på, og kunne diskutere fagligt med mit hold om, hvilke løsninger der findes, nye træningsmetoder og værktøjer til hundetræning.
Men jeg fik også mange nye kompetencer vedrørende facilitering, undervisning, kommunikation, samarbejde og lederskab. Noget jeg har udviklet mig meget grundet af, og som har lært mig ting, jeg kan bruge i andre områder også.

For mig har det heller aldrig været ”gratis arbejde” jeg har givet ud. Mest af alt fordi jeg virkelig har følt mig værdsat, og har fået at vide, at jeg har gjort en forskel for de mennesker, jeg har undervist. Det betyder alverden at have fået den erfaring, og jeg ville slet ikke have været den foruden. Derudover har det været et fast holdepunkt i perioder af mit liv, hvor andre områder har været knapt så fede. Så har jeg stadig haft nogle timer hver uge, hvor jeg kunne lægge alt andet til side og bare undervise og være til stede i nuet.

Jeg har også fået mange nye og skønne bekendtskaber, hvilket har medført en større tilhørsfølelse til Odense som tilflytter.
Så hvorfor er jeg stoppet, når der har været så mange gode ting forbundet med mit frivillige arbejde?

Tid er en faktor der bl.a. spiller ind. Jeg fandt til sidst, at jeg ikke kunne nå at forberede mig med den kvalitet, som jeg gerne ville levere. Jeg havde simpelthen ikke flere timer i døgnet mere.
Prioritering er en anden ting. Jeg måtte sætte nogle, ellers vigtige, emner langt nede på min liste over prioriteringer. Dette betød, at jeg f.eks. ikke følte, at jeg kunne slå til på andre områder af mit liv, der ellers betød meget for mig.

Dette medførte, at jeg tog afsted til mit hold uden egentlig at have mit hoved med mig. Altså… Jeg havde det på mine skuldre ikke… Men indvendigt var jeg et helt andet sted, end på den græsplæne, hvor jeg fysisk stod hver torsdag. Mine tanker flimrede rundt omkring alt muligt andet, og jeg kunne mærke, at det bare ikke duede. Hverken overfor mig selv, eller overfor mit hold.

Men beslutningen om at stoppe var svær. Det var alligevel en stor del af mit liv, og af mig, at jeg virkelig brugte mange timer på at gruble over det. Især fordi jeg faktisk var ovenud glad for at undervise, og kunne bidrage til andre mennesker.

I sidste ende måtte jeg dog tænke på mig selv, og jeg valgte altså at ”sige op”. Jeg stoppede for fjorten dage siden. Det har virkelig været mærkeligt. En form ”lettelse” over ikke at skulle afsted. Det har måske fyldt mere, end hvad jeg lige gik og troede.

Det var også en bittersød følelse. For det var skønt at få ”fri”, men  jeg savner allerede nu mine ugentlige timer med holdet og de andre skønne mennesker i foreningen. Tre år er også lang tid, hvor jeg har været vant til at skulle afsted. Hvor jeg har snakket og opbygget relationer med dejlige mennesker over et fælles udgangspunkt. Jeg vil uden tvivl komme til at mangle det aspekt i mit liv. At jeg er udøvende agilityinstruktør. Men samtidig kan jeg mærke, at lige nu, så er dette for det bedste. Det bedste for mig.

Mine timer med frivilligt arbejde stopper dog formentlig aldrig. Nu kommer jeg til at hellige lidt timer til Kansas City i stedet. Og andre foreninger, hvor jeg ikke er fast tilknyttet. Hvorfor jeg elsker at arbejde som frivillig og bare ikke kan lade være er et godt spørgsmål. Det er formentlig fordi det giver relationer til andre mennesker, fordi jeg selv lærer noget af det, fordi jeg føler, at jeg gør en forskel. Nok alle nævnte faktorer og mange flere til.

Arbejder du selv frivilligt eller har overvejet det?

Den dummeste kortfilm som du alligevel SKAL se

Den anden aften sad Casper og jeg og stenede på Netflix som enhver anden søndag aften. Er det ikke en ting man gør; stener på Netflix når man keder sig? 

Whatever. Det gør vi. Og den aften faldt vi over kortfilmen “Kung Fury“. Den så VIRKELIG dum ud, så den måtte vi selvfølgelig se…

Den handler basically om en ung betjent i New York, der rejser tilbage i tiden for at bekæmpe Hitler og hans hær af nazister… Den lyder dum ikke? Det er den også, men den er simpelthen så dum, at det bliver SÅ SÅ SÅ sjovt, og jeg måtte dele den med jer. 

Den tager kun en halv time, så det er heller ikke fordi en hel aften er spildt ved at se den, og fortryde bagefter. Men du vil IKKE fortryde! Slet ikke, hvis du kan grine af grafik og scener, der ligner noget fra 80’erne.

Filmen er dog fra 2015, og blev rent økonomisk til via crowd funding igennem Kickstarter. Den er simpelthen så langt ude, at det ender med at bliver genialt. Så vær’sgo. En halv times perfekt underholdning til en grå onsdag. 

Lad mig vide, hvad I synes når I har set den. For I SKAL altså se den… 

Tuesday Talk || Flyv med mig

Tirsdag igen sgu! Det betyder, tatradadadadahhhh, Tuesday Talk. Her interviewer jeg hver tirsdag en blogger fra Odense.  I dag skal vi lære en bogblogger lidt bedre at kende. Nemlig Rikke, der blogger på Flyv med mig. Hun er, ligesom mig, tilflytter til Odense, og så indeholder hendes blog en masse lækkert litterært og kulturelt guf. Dig in!

FIRST THE BASICS:

NAVN: RIKKE S. F. SIMONSEN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: FLYV MED MIG
BY: ODENSE M

Jeg hedder Rikke og er 23 år. Derudover er jeg tilflytter til Odense, og har boet her i 2 år. Til dagligt studerer jeg Litteraturvidenskab på SDU (lige nu har jeg dog tilvalg i Æstetik og Kulturanalyse), og arbejder som juleassistance i Arnold Busck. Min blog er en god blanding af en masse litterære ting. Jeg skriver boganmeldelser, giver anbefalinger og tips, skriver om oplevelser eller events, og indimellem er der også nogle videoblogs og andre finurlige ting. Jeg holder utroligt meget af at læse, gå i teateret og se film, hvilket nok også er det, der præger min blog mest.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må have været det halve år, hvor jeg boede i Kina. Det var da jeg lige var blevet færdig på gymnasiet og var fyldt 20 år. Jeg tog afsted med et rejsebureau, hvor vi blev oplært i en måned til at undervise i engelsk (vi var 70-80 folk fra hele verden). Derefter blev jeg sendt ud på en kinesisk skole i Sydkina i de resterende 5 måneder for at undervise, og når jeg havde fridage og ferier, så rejste jeg rundt i hele Kina helt selv eller med nogle af de personer, som jeg havde mødt derhenne. Det var en kæmpe oplevelse, utroligt grænseoverskridende, meget langt væk fra venner og familie, og jeg lærte simpelthen så meget om mig selv og om en anden kultur, mens jeg var afsted.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil utroligt gerne arbejde på et forlag. Enten med noget marketing eller som community manager – og ellers som redaktør, der bedømmer ungdomsbøger (både de danske og udenlandske). Det er i hvert fald min drøm lige nu, men jeg tror egentlig, at så længe det har noget med bøger, film eller teater at gøre – og gerne også de sociale medier – så er jeg tilfreds.

Hvad er dit største talent?
Jeg tror, at mit største talent er at snakke med folk (eller networke om man vil i nogle sammenhænge). Jeg er et meget udadvendt menneske, der virkelig sjældent er genert, og der er nærmest aldrig akavet stilhed omkring mig, da jeg ofte formår at verfe den væk med snak. Jeg elsker derfor at møde nye mennesker og lære dem at kende, og jeg synes selv, at jeg kan snakke med alle mennesker om et eller andet. Det er et talent, som jeg er ret glad for og stolt af, da det bestemt kan være gavnligt i mange situationer – også arbejdsrelateret i fremtiden, tænker jeg.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Nu skal vi have Tequila!” Jeg har tidligere arbejdet på en bar i 5 år, men jeg kan ikke fordrage Tequila. Tanken om det giver mig nærmest kvalme – for ikke at tale om lugten og smagen af det. Jeg har drukket det, dengang jeg var 15-16 år, men jeg har simpelthen haft så mange dårlige oplevelser med det, at jeg aldrig nogensinde kommer til at drikke det igen.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal gøre det, der gør mig glad. Ikke altid tænke så meget på fremtiden, fremdriftsreformer, SU-nedskæringer og ting jeg skal gennemføre fordi regeringen påpeger det. At jeg skal huske at vælge med hjertet indimellem og ikke altid gøre ”det rigtige” set fra samfundets side, men set fra min egen side.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
rikke_flyvmedmig_11-oktober_billede

Bøger. Helt klart, haha. Man er vel inkarneret niché-blogger? Nogle gange er det dog bøger og mig selv, men det varierer lidt. Jeg kan godt lide at tage billeder af bøgerne til mine anmeldelser, hvor selve billedet giver en god stemning omkring bogen.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er virkelig blevet glad for Munke Mose! Der er så hyggeligt – uanset om det er ved legepladsen, på græsplænen eller tæt ved vandet. Der står også ”The Little Library” i sommermånederne, hvor man kan bytte en af sine bøger til en anden, hvilket er sådan et fint koncept. Derudover er jeg ret glad for The Food Stall på banegården, hvor man kan blande den lækreste salat, og det smager simpelthen så lækkert – uanset om man er på farten eller bare vil nyde den der. Jeg er også lige startet i Repeat fitness, som jeg er enormt positivt overrasket over, da der virkelig er rart at være, og medarbejderne er så søde og imødekommende.

Jeg kan ikke lide….
Stærk mad, arrogante mennesker og gysere. Der er sikkert mange andre mere relevante ting, men det var lige dem her, som jeg først kom i tanke om.

Din største guilty pleasure?
Det er egentlig ikke noget, som jeg selv er flov over, men jeg bliver mødt med skeptiske blikke og skæve smil, når jeg så åbenlyst står ved det. Jeg knuselsker Taylor Swift og hendes musik – og har været kæmpe fan siden jeg var 15 år. Jeg er en af dem, der ikke mener, at alle hendes sange handler om det samme – selvom de fleste er kærlighedsrelateret. Jeg kan relatere så meget til hendes tekster, og da jeg selv er lidt af en håbløs romantiker, så rammer hun bare ofte spot on hos mig med sin musik.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt. Enten ser jeg film, læser en god bog eller tager en bytur med veninden, eller også er jeg på besøg hos min far (Horsens) eller min mor (Sønderborg) eller til et litterært event et andet sted i Danmark, og ellers kan det være, at jeg bare er på arbejde. Mine weekender varierer ret meget, og det er sjældent, at jeg bare ’slapper af’ hele weekenden. Jeg elsker oplevelser, og jeg elsker at bruge tid sammen med folk – så det er ofte det, jeg bruger mine weekender på.

 

Tak til dig Rikke for at ville svare på spørgsmål! Det er så dejligt, at de skønne bloggere vil være med her hver tirsdag. Sidder du selv derude og er blogger fra/i Odense så skriv til mig og vær med selv. Det kunne være skide fedt!

 

Ugen der gik II No. 10

…. mandag var en virkelig mandag for mit vedkommende. Vejret var også gråt, det regnede og kaffen virkede slet ikke. Jeg havde også en stille dag på kontoret, hvilket virkelig var skønt at starte ugen med.

…. derfor var det også rigtig dejligt at gå en laaaang tur om eftermiddagen i den nærliggende skov ved Skibhuskvarteret. Hundene og Casper er altså mit yndlingselskab ♥

…. jeg var til en TED-talk tirsdag i Odense Kongrescenter med en veninder. Det var med speakeren Nilofer Merchant og det var virkelig et interessant og dragende oplæg hun lavede.

1

….. onsdag havde jeg en laaaang dag på arbejde. Først på kontoret, siden til Åbent Hus efterfulgt af et møde med de frivillige hos Kansas City. Og så var den dag væk.

…. jeg bruger til gengæld tiden ret godt på vej til og fra arbejde. Her hører og opdager jeg ny musik eller lytter til podcast. Begge ting er ret givende.

…. en morgen var det så koldt, at jeg måtte i kælderen og finde min flyffy, store jakke. Den er fra Selected Femme – I er flere, der har spurgt på snappy om den, så nu kom den også med her.

….. apropos snapchat, så add mig gerne på mit brugernavn: jhardis. Jeg forsøger bl.a. hver morgen at dele dagens LOOK på vej ud af døren til kontoret.

….. det kan også være du er heldig at opleve snaps, der egentlig var tiltænkt Casper som det skete i fredags. Altså… Ingen dirty minds nu hallooo! Bare søde beskeder og kys ♥ Meeen stadig tilpas pinligt såheh det prøver jeg altså lige at undgå for fremtiden ikke.

2

…. torsdag kunne jeg mærke en forkølelse på sin vej, og jeg brugte hele eftermiddagen og aftenen på at ligge under dynen og se serier #virkeligproduktiv

….. fredag havde jeg heldigvis fra fra arbejde om formiddagen, så her lavede jeg en virkelig energirig juice. Se opskriften her.

…. jeg mødte ind lidt over middag og takkede farvel igen halv to natten til lørdag. #musikbranchen

…. til gengæld for en laaang vagt hørte jeg tre nye kunstnere jeg vil anbefale i et indlæg i ugens løb. Det var nemlig en virkelig intim, intens, spændende og berigende koncert alle tre musikere gav. Og det vil jeg mægtig gerne anbefale videre til jer.

3

…. lørdag pakkede jeg mit habengut og hundene og drog mod en Sjælland.

…. her spenderede jeg resten af weekenden, hvorfor der har været stille herinde. Jeg lagde bl.a. min telefon fra mig hele lørdag aften da jeg besøgte min mormor og morfar.

…. de har nemlig lovet at passe mine to hunde de næste fjorten dage, hvor programmet er tætpakket og Casper og jeg skal en weekend til Rømø i sommerhus med hans familie.

…. de af jer, der følger med på snappen (tilføj mig nu bare for pokker! @jhardis), så også, at jeg havde hundene med i toget mod Sjælland. Og det klarer de i øvrigt altid med bravur. De får også altid ros fra fremmede mennesker, der simpelthen ikke kan forstå, at de kan ligge så stille med så mange mennesker omkring dem. #dethandleromtræning #ogopdragelse! Ligeså snart de kommer ind i toget lægger de sig som regel til at sove faktisk. Nu har de også været med tog nok 25 gange i alt #pendlerhunde

….. det var også ret mærkeligt at tage toget hjem helt mutters alene søndag eftermiddag. Ingen hunde til at holde mig med selskab #skørehundedame

Nu vil jeg pakke computeren sammen og gøre klar til morgendagen. Han en god sen mandag aften derude.

 

 

Opskrift: Forkølelsesjuice

Jeps. Jeg er blevet forkølet. IGEN. Det er ikke mere end lidt over en måned siden jeg sidst snottede og hostede og faktisk endte med at ligge med feber over en weekend.

Denne gang tror (og krydser jeg fingre for), at det kun er snot. Feberen må gerne holde tilbage i hvert fald.

Men da jeg kunne mærke forkølelsens klamme tag om min næse i går, planlagde jeg at lave denne juice i dag. Jeg skal arbejde lige om lidt, men jeg har haft hele formiddagen fri, og kunne derfor nå at lave og drikke denne vitaminrige juice. Som forhåbentlig lader mig tilbage med en masse energi, der kan skubbe den forkølelse ud af kroppen.

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-11 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-12 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-9

Juicen er ret nem at lave, og opskriften er mere på gefühlen end en decideret opskrift. Men jeg havde ikke smagt ingredienser sammen tidligere, og da smagen var ret god tænkte jeg at dele den herinde.

Du skal bruge:
Æbler, guleroder, mindst to stang selleri, en halv agurk, to rødbeder, en hulens masse ingefær og top af med chiafrø! Så meget ingefær som den overhovedet kan trække i øvrigt.

Nu er jeg virkelig (!) glad for ingefær, så for mig kan en halv rod snildt bruges. Jeg har dog ladet mig fortælle, at det altså er over normalen, så prøv dig frem inden du kaster dig over mine ingefærproportioner.

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-10 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-7

Nu vil jeg pakke sammen her, og drøne afsted til Kansas City. Vi har en virkelig fed koncert i aften, hvor den bristiske singer-songwriter Benjamin Frances Leftwich kommer og afholder koncert, og jeg glæder mig meget til at opleve ham live.

Kom endelig forbi!

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-5 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-6 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-2 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-3 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-4 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense

PS.
Er illustrationerne fra bogen ikke bare smuk? Det er en bog jeg har fået i gave fra Casper, og den er SÅ inspirerende med de smukke grafiske værker i den. Måske jeg skal dele lidt mere fra den? Smuk er den i hvert fald.

PPS!
God weekend!

Tuesday Talk || Novel By K

Det er tirsdag, og det ved I godt, hvad betyder! Et interview med en blogger fra Odense. 

I dag skal vi lære bloggeren Karoline bedre at kende. Hun blogger på hendes domæne Novel By K, er 21 år gammel og så studerer hun designkultur i Kolding. Det har jeg selv studeret, så derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at følge med hos Karoline. Derudover er hun virkelig smuk (!), og er bestemt værd at slå et virtuelt smut forbi. 

Læs videre her, og lær Karoline (bedre) at kende. 

FIRST THE BASICS:

NAVN: KAROLINE KORSHOLM BOYSEN
ALDER: 21 ÅR
BLOG: NOVELBYK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må være da jeg pakkede min kuffert og alene flyttede til New York. Det var i mit sabbatår efter gymnasiet og jeg trængte til at prøve noget nyt og grænseoverskridende. Jeg boede der i 3 måneder og fik oplevelsen af at være en rigtig ”New York’er” med alt, hvad det indebærer. En fantastisk tid og oplevelse. Når jeg ser tilbage i dag har jeg intet at fortryde, men det var en større udfordring end forventet. 
Det kan være hårdt når man pludselig er helt på egen hånd og skal håndtere større udfordringer, kærlighed, ensomhed osv. – det er nu nemmest når man er ”hjemme”. Selvom specielt starten ikke var ”en dans på roser, har jeg lært mere om mig selv i den periode end i resten af mit liv og det har afgjort haft den betydning, at jeg ved, hvad jeg kan og er i stand til og at det er meget mere end jeg selv troede.  

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det er et svært spørgsmål at give et klart svar på. 

Jeg læser Designkultur på SDU Kolding og det er en meget bred uddannelse, som sigter bredt indenfor design. Jeg håber på at uddannelsen kan bringe mig videre i forhold til min passion og min efterfølgende karriere.  

Hvad er dit største talent?
Efter min egen vurdering er der ikke noget jeg er helt vildt god til eller har et specielt talent for. Jeg er god til rigtig mange ting, som fx at være kreativ i alle mulige afskygninger, som tøj, mad, indretning m.m. En af mine gode egenskaber er at jeg er dedikeret, lige gyldig hvad det angår. Hvis jeg har taget en beslutning gennemfører jeg den også.  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Det kan jeg ikke” 

Efter min tid i New York forsøger jeg, at leve efter devisen, at ”man kan hvad man vil”. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sikkert fortælle mig selv, at jeg skal huske at tage den med ro og tænke på mig selv og mine egne behov og følelser. Vigtigst er dog, at jeg håber at jeg kan se tilbage uden, at fortryde nogle af mine valg eller fravalg. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

karoline BLOGGER FRA ODENSE
På min blog er der nok flest billeder af mig selv, da jeg godt kan lide at poste nye outfits. På min telefon finder man helt sikkert flest billeder af mad, da jeg bare elsker mad! 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot må være Nelle’s. Jeg nyder altid en god kop kaffe og ved Nelle’s er der både et godt udvalg og en god atmosfære. 

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lidt arrogance og når nogen opfører sig dårligt og som om de er bedre end andre. Jeg vil beskrive mig selv som en udadvendt, smilende og imødekommende person og det tror jeg bare man kommer meget længere med. 

Man må jo ikke dømme en bog på omslaget alene, og alle fortjener en chance.

Din største guilty pleasure?
Helt sikker is! Uha det spiser jeg godt nok meget af. Min yndlings er nok chokoladeis, hvilket passer meget godt med den trang jeg også har til chokolade. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I mine weekender bruger jeg tid på at arbejde, lave nyt til bloggen og så bruger jeg selvfølgelig også tid på at ses med mine veninder og være sammen med min familie og min kæreste.

 

Tusind tak til dig Karoline for at ville være med! 

Hvis du derude vil læse mere omkring og af Karoline kan I hoppe hen på hendes blog lige her, og finde hendes på Instagram lige her. 

 

Iværksætteri, bæredygtigt tøj og en rabatkode til jer!

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget tøjet som gave.

For nogle uger tilbage havde jeg sat to seje damer i stævne. Stasja og Tine. De er indehavere af virksomheden Noble Threads, der består af en webshop, hvor de sælger tøj, der er produceret bæredygtigt. Jeg har tidligere vist nogle af de produkter de sælger, herinde på bloggen (her) og følte, at en uddybning omkring, hvad bæredygtigt tøj egentlig er, var på sin plads. For er bæredygtighed ikke bare kaffe og chokolade?

Nope. Skulle jeg hilse at sige! Det er meget mere! Hvilket jeg lærte den søndag jeg mødtes med de to cool damer på Nelles. (Den ved Overgade for odenseanerens vidende).

Efter de rutinemæssige og nærmest generiske høflighedsfraser, ”Hvordan går det så med dig?”, ”Sikke en fint vejr…”, får jeg brudt gennem overfladen og spurgt ind til, hvorfor pokker de dog valgte at starte en virksomhed med fokus på bæredygtig beklædning. Og hvorfor de valgte at starte det sammen?

Det viser sig så, at Stasja og Tine har kendt hinanden i over ti år. Først ved at gå på den samme folkeskole, siden ved at dele gymnasieklasse og læse sammen på universitetet og endda arbejde sammen ved flere forskellige lejligheder. Det bånd de har oparbejdet gennem ti års venskab mærker jeg tydeligt den dag, jeg sidder overfor dem ved de små, runde caféborde.

Starter den ene en sætning, afslutter den anden. Hvad den ene ikke ved, ved den anden. De betragter deres personlige venskab som en force i deres virksomhed. Og det kan jeg egentlig godt forstå. For de er nærmest som to organismer i symbiose. Jeg kan kun forestille mig, at de supplerer hinanden perfekt ved en opstart af virksomhed sammen.

Gennem deres webshoppen deler de to kvinder deres passion for bæredygtigt tøj. Og de forsøger at formidle budskabet omkring bæredygtigt tøj til os danskere. En opgave, der ikke er for sarte sjæle. For det kræver blod, sved og tårer at starte egen virksomhed, og selvom de to kvinder har kendt hinanden i, hvad der føles for evigt, så kræver det sin kvinde at være iværksætter. Og jeg synes, de er skide seje sådan at springe ud i iværksætterlivet!

Men jeg er stadig nysgerrig på, hvorfor de valgte at starte en webshop med fokus på bæredygtig tøj. Jeg mener… Er der virkelig nogle, der overvejer, hvor deres tøj egentlig stammer fra? Gør du? Jeg ved, at jeg ofte bare ser på designet og prisen, og så skænker jeg det faktisk ikke én eneste tanke, hvorfra tøjet stammer eller hvordan det er produceret. Det gjorde sig gældende indtil jeg stiftede bekendtskab med Noble Threads, that is.

For Stajsa og Tine fortæller om bæredygtig tøj med samme entusiasme og følelse, som jeg taler om surt slik! De har virkelig hjertet med i dette projekt, og jeg får hurtigt fornemmelsen af, at denne webshop ikke er skabt med tanke på økonomisk overskud, men menneskeligt. Her især det menneskelige overskud, der går til dem, der producerer tøjet. De mennesker, der sidder og syr og laver tøjet. De mennesker jeg, med lidt skam i stemmen, faktisk aldrig har skænket en tanke.

Og hvem ved, hvor mange gange jeg har købt tøj, hvor den egentlige producent, kvinden eller manden (eller forbyde det barnet), der rent faktisk har siddet med nålen i hånden, har draget nytte af den handel? Jeg aner det faktisk ikke. For det ER ikke noget jeg tidligere har brugt meget hjerneaktivitet på at overveje.

Jeg har flere gange tænk over bæredygtighed når vi snakker kaffe f.eks. Her bliver pakkerne også stemplet med fine fairtrade mærker, så her ved jeg, hvad jeg skal (eller kan) kigge efter. Men på tøj? Jeg har ingen anelse.

covers-6

Derfor er det så skide belejeligt, at Tine og Stasja har samlet en masse pænt tøj på deres webshop, som alt sammen er bæredygtigt!

Men. Hvad ER bæredygtigt tøj egentlig for en størrelse? Det er noget jeg selv har undret mig over siden jeg stiftede bekendtskab med Noble Threads. Under begrebet bæredygtighed finder vi ord som fairtrade, økologi, genbrug og miljøvenlig. Det er fire ord vi kan godt li’ at høre ikke? Det kan jeg i hvert fald godt. Især i forbindelse med mit tøj.

Vidste i f.eks., at tøjindustrien er den næstmest forurenende industri overhovedet?!? Det blev jeg virkelig chokoret over at finde ud af! Det sætter virkelig tankerne i gang omkring, hvem tøjet er produceret af, hvad det er produceret af og ikke mindst hvordan.

For det handler ikke kun om, at de mennesker, der sidder og lavet tøjet skal have en ordentlig løn for det. For det skal de selvfølgelig. Det handler også om, hvordan vi behandler vores klode. At vi lige tænker os om en ekstra gang inden vi forbruger. Bare indimellem. Og at vi kan bruge muligheden for at købe tøj, der er produceret med omtanke både for håndværkeren bag, men også for miljøet.

Det synes jeg er en ganske rar følelse når jeg ifører mig tøj fra Noble Threads. At alle disse led har været med i processen ved udarbejdelsen af den kjole jeg har på.

De to damer mener, at etik og æstetik skal fusioneres i deres udvalg af bæredygtigt tøj, hvilket betyder, at de vælger styles, jeg rent faktisk også har lyst til at iføre mig. Derudover så er tøjet af fantastisk kvalitet! Jeg har lige nu denne kjole, denne trøje og denne cardigan i min garderobe, og det er lækre sager.

Det kan jeg tydeligt mærke når jeg bruger det. Hvilket også medvirker, at jeg er lidt øm overfor det, og dermed passer bedre på det. Hvilket igen medvirker, at det formentlig holder længere. Hvilket jo er en stor del af tanken bag bæredygtighed…

Og nu til noget af det virkelig gode! Fordi de to damer gerne vil sprede budskabet om bæredygtighed endnu mere, har de sgu lavet en rabatkode til mig og mine læsere. Altså jer ikke? Denne kode giver 10% på hele jeres køb og alle varer! Koden gælder indtil 6. november.

I skal bare bruge koden LBSS når i går til kassen på webshoppen. I skal indtaste koden som et gavekort på samme side, hvor I skal oplyse jeres adresse. Jeg overvejer selv at klikke denne kjole hjem. Den er SÅ fin, og vil være perfekt til både hverdag på kontoret, men også til en aften ude med et par høje hæle til.

Jeg ved, at jeg ikke over natten vil stoppe med at købe tøj fra ikke-bæredygtige mærker, men nu er jeg blevet en del mere oplyst omkring bæredygtigt tøj. Verden er jo ikke sort/hvid, og det kan det heller ikke være i dette tilfælde. Men jeg vil helt sikkert købe mere bæredygtigt. Og især overveje mit forbrug af tøj og muligheder for genanvendelse.

Er bæredygtig tøj noget I overvejer? Eller måske vil gøre i fremtiden?

 

Ugen der gik | No. 9

1

…. Jeg fandt ud af, hvordan jeg laver den perfekte fadøl efter en frivilligvagt ved hverdagscaféen hos Kansas City. Det er altså ikke helt så nemt, som bartenderne ellers får det til at se ud!

…. Casper og jeg kunne fejre seks år som kærester. Seks år! Vi gik på en lokal indisk restaurant i Skibhuskvarteret som vi begge elsker! Den er hverken fancy eller hyped, men maden er autentisk og fantastisk!

….. Fik jeg set Bridget Jones Baby med to veninder. Mine forventninger til filmen var så lave, at jeg rent faktisk endte med at få en god filmoplevelse, hah! Der er ikke nær så mange tæerkrummende pinlige scener i denne film som de to foregående. Den havde til gengæld nogle scener, der lagde lidt mere op til refleksion end ellers lige forventet.

….  Mandag svingede jeg forbi en veninde, og på vejen stoppede jeg ved Bloomit på Hjallesevej. Det er en af mine yndlingsblomsterhandleren, men fordi den ligger så langt væk kommer jeg der ikke så tit. Men hermed en anbefaling givet videre.

2

…. Jeg fik også testet mine veninders tålmodighed, hvad angår billeder af bloggeren endnu en gang! Når chancen er der for at få taget billeder, så griber jeg den. Og heldigvis er de fleste af mine veninder vant til alt knipseriet…

…. Meget af min træning foregik i det nye center Repeat, og selvom jeg har skrevet det før, så kan jeg altså godt anbefale det center. For mig er det en kæmpe bonus, at det har åbnet 24/7. Både lørdag og søndag aften brugte jeg i centret.

…. Det er også liget gået op for mig, at det lyder som om, jeg kun bruger min tid på at træne! Det gør jeg altså ikke. Men jeg passer det bare ind i tidsrum, der fungerer for mig. Desuden bruger Casper og jeg heldigvis også meget af vores tid sammen i træningscentret, og hygger os ret meget med at træne sammen

 

3

…. Jeg skulle mødes med min veninde grundet et projekt vi er ved at se på. Det er spændende, og har taget nogle virkelig spæde skridt, men jeg tror på det, og jeg glæder mig til, at vi begynder at tage større skridt! Men det kan jeg, klassisk bloggerstil, ikke afsløre mere om lige nu, men SNART!

…. Jeg blev mindet om, hvor meget popcorn sætter sig i tænderne. Jeg ELSKER popcorn, men for satan hvor er de små skaller dog forbistrede.

…. Søndag fejrede Casper og jeg lidt mere kærlighed. Vi havde planlagt en brunch i byen, og havde endda bestilt bord. Men søndag morgen regnede det, og vi lavede en hjemmegjort brunch i stedet.

…. Om eftermiddagen gik vi en tur op til byen og hyggede videre. Her fik jeg min alleryndlingslatté fra Joe & the Juice. En ingefærlatté. Det er vist nok det eneste sted i Odense, hvor man kan få denne udgave. Tror jeg i hvert fald nok (?).

Og nu er vi allerede godt i gang med en ny uge! God mandag alle sammen! ♥

 

 

Interiørdetaljer fra soveværelset

Med tanke på, at jeg rent fagligt har beskæftiget mig meget med design, så er der ikke så meget af det herinde på siden. Det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg har brugt mange timer på at læse om og arbejde med, hvad der nok vil betegnes som klassisk design i form af møbeldesign og interiør. Og jeg har været rigtig glad for det.

Jeg udgav tidligere på året dette indlæg, hvor jeg tipper om årets tendenser indenfor boligindretning. Og det indlæg er vel lidt hen ad snak om design. I hvert fald hvad angår det håndgribelige design. For det er sådan med min uddannelse som Designleder, at design for mig består af virkelig mange elementer og begrebet design er ikke lige sådan at definere. Måske en dybere udredning af min uddannelse og forståelse af, hvad design egentlig er, vil gøre godt herinde også. (Note til selv: skriv indlæg om uddannelse).  

Anyways… Dette indlæg er i hvert fald derhenad. Jeg tænkte, at jeg ville vise nogle close up detaljer af de ting, vi omgiver os med i vores soveværelse herhjemme.

Det fik jeg mest af alt lyst til fordi, jeg lige har omrokeret i vores soveværelse. Det var den nemmeste omrokering i verden. Jeg har nemlig bare flyttet vores seng. Den stod tidligere, så vi kun kunne komme til fra én side og fra fodenden, men nu står den, så begge sider og fodenden er fri. Det er virkelig dejligt, og jeg fatter ikke, hvorfor vi har været så lang tid om at afprøve denne indretningsmodel. Bedre sent end aldrig vel? 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-19
Over to hylder på den ene væg hænger der denne fine lyskæde. Den er på batteri, og efterlader derfor ingen dum (og grim) ledning. Jeg ved i øvrigt ikke lige, hvad der sker for HAY-hånden. Om den lige fik et anfald inden disse billeder blev taget, eller bare har brækket den ene finger… 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-16 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-17 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-14 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-15

Disse to illustrationer er af kunstneren ToritoMalo. Første gang jeg så hvalen faldt jeg pladask (get it?) for den. Den passer perfekt ind i soveværelset, hvor fyrtårnet lyser op så fint. Teksten ved siden af er ligeledes absolut ideel til et soveværelse. Jeg mener… Start wasting time. Det er perfekt til et rum, hvor dynerne nogle gange lokker mere end pligterne, og hvor man liiiige kan snooze alarmen fem minutter længere om morgenen. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-12
Ovenstående illustration er af kunstneren Minimalistic Mess. Hun har også tegnet min header, og er så dygtig, at det halve havde været rigeligt! Illustrationen her hører sig
 ret fint til i et soveværelse, synes jeg. Især i vores fordi vi har et tøjskab stående. Det kunne også snildt passe ind på et badeværelse. Fint er det i hvert fald. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-13Den søde, hæklede Agnes og hendes Fluffy Unicorn er en gave fra denne dygtige dame. I kan se mere af den i dette indlæg. Jeg blev SÅ glad for den, og nu sidder hun som den perfekte sovemakker i soveværelset. En virkelig smuk “bamse” så at sige. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-11 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-10
Hjemmegjort keramik lavet på Lerværkstedet hos Kulturmaskinen. Læs mere om, hvordan du selv kan lave lignende ting i dette indlæg.

 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-9
Mit sengebord bliver prydet af de æstetiske eucalyptusblade, et Vogue fra forårets ferie ved Middelhavet, et par fyrfadsstager lavet af Casper morfar, en keramikskål lavet af undertegnede, en Kahler krukke og Bits and Bobs skåle fra HAY. Heri ligger de smykker jeg bruge til daglig, så de er nemme for mig at lægge af om aftenen og tage på igen om morgenen. Jeg ved ikke noget værre end at sove med øreringe på… Eller mit ur. Det hele skal af om aftenen, og på igen om morgenen. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-6sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-8

I øjeblikket består min aftenlæsning af Girlboss af Sophia Amoruso. Thruth be told, så er jeg ikke gået i gang med den endnu, men nu ligger den parat. Jeg har planer om, at søndag aften skal spenderes i den seje dames selskab. Nogle derude, der har læst bogen og kan fortælle mig, om jeg bruger min tid fornuftigt?

Det var lige lidt detaljer fra soveværelset. Måske en tur til køkkenet eller stuen også skal blive aktuelt? 

Nu vil jeg klappe skærmen ned. Casper og jeg skal nemlig spise brunch i byen her til formiddag. Vi havde seksårsdag i onsdag, men da det var en ordinær onsdag, spiste vi “bare” på “vores” lokale indiske restaurant, hvor buffeten er billig og maden autentisk. I dag fejrer vi på lidt mere fancy maner, selvom det der med at fejre årsdag ikke er noget vi (længere) går alt for meget op i. 

Hav en fabelagtig søndag derude. Jeg håber, at jeres dag er fyldt med gode kopper kaffe, masser lækkert bagværk, måske en givende træning eller en dejlig gåtur med hunden ♥ (Ps. JA. Der beskrev jeg lige en perfekt søndag for mig selv… Oh well…). 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-7 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-4

Et ydmygt tak

Billede af fotograf Malene Nelting

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvordan mit sidste indlæg blev taget imod af hele det online univers, der findes. 

Jeg var i tvivl om det overhovedet ville blive taget imod. For kan andre i virkeligheden ikke være ligeglad med, om JEG på et tidspunkt har haft følelsen af ensomhed tæt på kroppen?

Til det har jeg erfaret, at I bestemt ikke er ligeglade. For I er faktisk mange derude, der kan nikke genkende til følelsen af ensomhed og det at mangle relationer i ens liv. 

Det er jeg selvfølgelig ikke glad for, men jeg er opløftet ved, at mit indlæg gav jer derude en forsikring om, at I altså ikke er alene. Og det gav mig en forsikring om, at JEG ikke er alene. 

Så tak. Tak fordi I også delte. Tak fordi I skrev kommentarer og delte jeres følelser og oplevelser omkring det at føle sig ensom. I er skide seje alle sammen! 

Og til de af jer, der bor I Odense – I skal være mere end velkomne til at skrive en mail, hvis I vil drikke en kop kaffe med en post-ensom blogger, der nogle gange stadig kan føle sig lidt ensom. 

TABUBRYDER | Da jeg følte mig ensom & venneløs

Ovenpå det ganske positive indlæg i går, udgiver jeg i dag et indlæg af en lidt anden karakter. Jeg har skrevet det for nogle uger tilbage, og føler mig klar til at udgive det nu. Jeg skriver dette fordi, det er et indlæg, hvor jeg blotlægger nogle meget personlige følelser, som faktisk ikke er særlig rare at have i kroppen. Derfor håber jeg også, at I derude tager godt imod det. Men det plejer I nu at være rigtig dejlige til, når det drejer sig om indlæg af denne karakter. 

Denne blog. Min blog. Den er et onlineunivers, hvor jeg kan dele alle de boblende tanker som min krop ofte besidder indvendigt. Det er et sted for mit kreative outlet. Et sted, hvor jeg deler inspiration, æstetik, glimmer, anbefalinger (især til steder i og omring Odense), opskrifter og alt derimellem.

Det er også et sted, hvor jeg kan dele mine mere reflekterende tanker. Det er, hvad jeg vil gøre i dette indlæg. For jeg har nemlig gået med nogle følelser i kroppen som jeg ikke har vidst, hvordan jeg har skulle takle. Det er nemlig ikke nogle rare følelser som jeg byder velkommen med åbne arme. Det er mere nogle følelser, som trænger sig på, hvor de kan finde plads. I krogene rundt omkring lister de sig ind. Skubber sig på. Den følelse jeg vil dele med jer i dette indlæg finder selv det mindste, lille, bitte hul, hvor den som en rotte kan smyge syg ind. Den fylder de mindste sprækker ud. Og den gør det godt.

Jeg snakker om følelsen af ensomhed.

Det kan sgu godt være en hård pille at sluge. At indrømme overfor sig selv. At jeg føler mig ensom. Eller. At jeg i hvert fald HAR følt mig ensom. For følelsen er efterhånden kun en skygge af sin tidligere storhed. Og måske netop fordi jeg ikke længere føler ensomheden kan jeg fortælle om den her.
Det er nu heller ikke fordi, jeg ikke er omgivet af skønne, dejlige og elskværdige mennesker i mit liv. Især det sidste år har jeg været igennem en lærerig, oplevelsesrig og udviklende proces, der virkelig satte gang i refleksionerne. Jeg skrev speciale med et skønt menneske. En kvinde som jeg inden vores specialestart havde et rigtig fint forhold til. Vi kender hinanden gennem vores fælles kandidatstudie, og bor begge i Odense. Derfor faldt det naturligt, at vi begyndte at omgås hinanden. Vi havde både studiet og vores pendleri til fælles. Ligesom vi havde pendleri til fælles med tre andre skønne kvinder på vores kandidat. Vi endte således med at være en flok på fem mennesker, der hver morgen mødtes på perronen, ofte 5 eller 6, for at vente på toget mod Kolding sammen.

Der stod vi. Alle fem ofte med en to-go kaffe i hånden. Nogle dage fra 7/11. Hvis spenderbukserne havde været på, så en kop med Baressos karakteristiske logo. Andre dage den hjemmegjorte kaffe i en semitæt Bodum eller Stelton termokop. Igennem vores togture udviklede vi en lille sammentømret gruppe. En klike vil nogle måske omtale det. Men en god én af slagsen vil jeg vove at påstå. Fyldt med latter, smil, søde klem, fødselsdagssange om morgenen i et overfyldt DSB-tog og masser ”overstået-eksamens-fejrings-drinks”.

Jeg havde også, (og har stadig) min kæreste Casper da jeg flyttede til Odense. Men jeg tror sgu bare, at et mand har en vis kvote for, for meget sladder han kan lade glide ind af det ene øre og ud af det andet, uden at det imellem bliver til grød…

Grunden til min følelse af ensomhed var helt sikkert også fordi, jeg var flyttet til Odense. Jeg havde jo et netværk på Sjælland. En masse mennesker omkring mig. Men i Odense var de langt væk. For langt væk til lige at kunne tage en kop kaffe sammen. Eller mødes for at gå en tur.

Og mit netværk blev ikke på magisk vis udvidet da jeg flyttede til Odense. Hvor rart det end kunne havde været var?

Jeg måtte aktivt gøre noget for at udvide mit netværk. Jeg blev nødt til aktivt at opsøge personer, der ville være mine “venner”. Og det er virkelig en udfordring som voksen. Ofte har vi jo allerede dannet bærende relationer når vi er i midt-tyverne.

Samtidig havde jeg jo stadig et netværk på Sjælland, som jeg også gerne ville pleje. Hold kæft, hvor følte jeg mig splittet.

Og ensom. Pisse ensom. Fordi jeg med alt magt forsøgte at lære nye mennesker at kende i Odense, og samtidig ville bibeholde mit netværk fra Sjælland. Og dermed landede jeg et sted, hvor begge ting haltede bagefter…

Det var måske især lige i starten af min kandidat at følelsen af ensomhed bed sig ekstra godt fast. For selvom jeg mødte nogle dejlige mennesker, så manglede jeg stadig et rigtigt netværk. Sådan et netværk af mennesker i den by hvor jeg boede. Jeg gjorde en aktiv indsats for at møde nye mennesker. Men det ER bare svært.

Jeg kan tydeligt huske følelsen af at have en ledig eftermiddag i weekenden, hvor jeg gerne ville lave et eller andet. Men ikke alene. Og at jeg faktisk kun reelt har haft tre personer jeg kunne skrive til og spørge om de ville “lege”. Og få tre afslag. For derefter bare ikke at have andre mennesker at opsøge.

Det var virkelig op ad bakke. Og det var virkelig ikke en særlig velkommen følelse.

Det er ikke ensom følelse heller. Altså ensomheden. Den kommer ofte i selskab af andre mindre velkomne følelser.

Usikkerhed. Fortvivlelse. Tristhed (hvis ikke det er et ord, så er det i hvert fald en følelse).

Og jeg vidste ganske udmærket, at min følelse af ensomhed ikke betød, at jeg ikke havde betydningsfulde relationer i mit liv. Men den nagede alligevel. For sammen med ensomheden følte jeg mig udenfor. Jeg følte mig udenfor et, af mig, opdigtet fællesskab. Mellem hvem ved jeg ikke… Bare mellem andre, der tydeligvis lavede sjove ting med deres venner. For er det ikke altid sådan det er?

Når vi er single, ser vi kun par, der holder i hånden. Og da jeg følte, at jeg ikke havde nogen venner, der så jeg kun venskaber over det hele.

Det er virkelig også svært at dele det her. At jeg følte, at jeg ikke havde nogen venner. Det er på en måde tabu at fortælle andre. At det ikke kun var fordi, jeg følte, at jeg ikke havde et netværk. Jeg følte samtidig, at jeg ikke havde nogen venner.

Og det havde jeg selvfølgelig. Og jeg havde relationer til nogle, der betød (og betyder) noget for mig. Måske var det også hele processen med at flytte til ikke kun en ny by, men også en helt anden ø. Hvor jeg vitterligt kun kendte ét andet menneske! Yikes…

Så ja. Jeg har haft en periode i mit liv, indtil for et år tilbage cirka, hvor jeg virkelig følte mig ensom. Hvor jeg følte mig venneløs.

Og nu sidder jeg så, og håber, at der er nogle af jer, der måske kan kende denne følelse? Ikke fordi jeg ønsker, at I skal føle jer venneløse eller ensomme! Men fordi jeg vil høre, hvordan I har håndteret den følelse af ensomhed I måske har følt? Om I har nogle gode råd, der kan komme os andre til gode.

Seks år senere <3

I dag for seks år siden blev Casper og jeg officielt kærester. Uofficielt havde vi nok være det siden første dag vi mødte hinanden. Men der gik også kun tre uger mellem de to tidspunkter, så så stor forskel har der nok ikke været mellem de to forholdsdefinitioner.

Og ja; der gik kun tre uger, fra vi mødte hinanden til vi besluttede os for, at nu var vi kærester. Der var mange, der mente, at det var alt for hurtigt. At vi slet ikke kendte hinanden. At vi skulle tage den med ro. Vi var begge enogtyve år gamle, og havde ”nu nok livet foran os”, som jeg husker nogle velmenende udtalte.

Det var da heller ikke fordi, vi ikke lige skulle slibe kanterne til gennem de første år. Som unge mennesker i starten af tyverne går vi igennem forskellige processer og udvikler os. Vi lærte både os selv og hinanden bedre at kende. Til en sådan grad, at vi i dag sidder her seks år senere og stadig holder i hånd. Også til sådan en grad, at vi nogle gange drev hinanden til vanvid. Men er det ikke en del af processen?

Nu er det faktisk heller ikke fordi, dette indlæg skal handle om Caspers og mit forhold. Men det skal handle om kærlighed.

For en uge siden var jeg til Nøgleforum på Lambda.

Læs også: Ugen der gik No. 8

Her var aftenens tema frivillighed, men også kærlighed mellem homoseksuelle og transkønnet. Selvfølgelig nu vi var på Lambda.

Under dette kærlighedens tema, så vi derfor to kortfilmsdokumentarer, der handlede om kærlighed. Og disse to film bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer i dag.

De er lavet under projektet The Devotion Project. Dette projekt er seks forskellige kortfilmsdokumentarer alle med udgangspunkt i LBGTQ-par for at sprede budskabet både om, at kærlighed ikke kan sættes i en pre-defineret boks. At kærligheden ikke har nogle normer.

Jeg har valgt at dele de to videoer vi så den aften på Lambda, men se endelig de andre også. Og se i hver fald disse to. For de er virkelig gode. Og de tager begge under ti minutter. Det er samme tid det tager for dig at scrolle dit Instagramfeed igennem…

 

Tuesday Talk // Christina Holm

Tirsdags Talk igen i dag ♥ Jeg elsker denne føljeton, og for lige at være ANANAS i egen juice, så er den sgu et af mine bedre påfund herinde. Det er sådan en fornøjelse at dele noget blogkærlighed. Jeg tror det er god karma at dele andres gode arbejde, og jeg nyder hvert eneste af disse indlæg, hvor vi lærer en ny blogger bedre at kende hver gang. Igen  – sidder du derude og tænker du er en kandidat til denne føljeton så smid mig endelig en mail; letsbsomeshit@gmail.com

Nårhmen i dag skal vi sige hej til Christina. Læs endelig videre og lær hende bedre at kende.

FIRST THE BASICS:

NAVN: CHRISTINA HOLM SVARER
ALDER: 20 ÅR
BLOG: HOLMSVARER
BY: ODENSE

Mit navn er Christina og jeg flyttede til Odense sammen med min kæreste i juli måned. Til daglig studere jeg på EAL til markedsføringsøkonom. Min blog er en livsstilsblog og handler om alt fra mode og træning til mad og skønhed. Jeg elsker at inspirere folk og at dele ud af mine interesser.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det må helt sikkert være da jeg som 17-årig flyttede hjemme fra. Det har været med til at udvikle mig og gjort, at jeg fra en tid
lig alder turde at stå på egne ben og tage nogle valg som jeg aldrig troede jeg ville gøre. Det har også gjort, at jeg er blevet meget selvstændig i en tidlig alder, hvilket helt sikkert er noget, jeg kan drage nytte af nu.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg er lige begyndt på uddannelsen som markedsføringsøkonom og drømmer om at kunne arbejde inden for det fag i fremtiden. Jeg har ikke et bestemt job jeg går efter, bare det har noget med salg og markedsføring at gøre, og at det er noget som interessere mig og gør mig glad.

Hvad er dit største talent?
Den er godt nok svær, jeg synes selv jeg er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer og finde en god beslutning.


En sætning du aldrig kommer til at sige;

Jeg tror ikke der er en decideret sætning, jeg aldrig kommer til at sige, men at sige virkelig grimme ting foran folk bryder jeg mig ikke om. Jeg kan godt sige mindre pæne ting om folk, men ikke foran dem.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?

Lad være med at tage tingende så tungt, og gør det, der gør dig glad. Det er to ting, jeg altid har været dårlig til, og altid har arbejdet på at blive bedre til.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

TUESDAY TALK Christina holm svarer blogger fra odense odensebloggers odenseblogger føljeton jeanette hardisKigger man min mobil igennem vil der helt sikkert være flest selfie. Tager man derimod mit kamera er det enten mad eller beauty.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?

Jeg har ikke boet i Odense ret længe, men jeg er allerede vild med stierne langs Odense Å, som er perfekte til en løbetur eller en gåtur med en veninde.

Jeg kan ikke lide….
Negative personer. Okay, vi kan alle have en dårlig dag i ny og næ, og det skal der skam også være plads til, men personer, der konsekvent er negative fra de står op til de går i seng, bryder jeg mig ikke om. Det er virkelig noget som kan dræne mig for energi, så for at holde humøret højt undgår jeg negative personer og lukker gerne deres snak ude.

Din største guilty pleasure?
Chokolade helt sikkert. Jeg elsker virkelig chokolade, og har jeg først åbnet en plade så ryger den ofte samme aften, og skulle der være et stykke eller to til dagen efter så ryger det ned med det samme jeg står op. Jeg skal virkelig holde igen for ikke lige at købe et stykke når jeg er ude for at handle og kunne jeg få lov, så spiste jeg det helt sikker hver dag.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
At slappe af og planlægge min kommende uge. Specielt mine søndage prøver jeg så vidt muligt, at udnytte effektivt og samle op på, hvad jeg skal den kommende uge både med hensyn til studie, lektier, indkøb og andre ting. Jeg sætter virkelig stor pris på mine weekender, hvor jeg kan tilbringe tid med dem jeg holder af og forberede mig på en ny uge.

Tusind tak til Christina for at ville deltage i denne føljeton! Du kan læse flere interviews lige her.

Inspiration til efterårsmoden | STREET & grunge

Indlægget indeholder affiliatelinks

// Jakke | Hoodie  | Tee | Jeans | Støvler // 

Jeg elsker at lave disse indlæg, hvor jeg kan få lov til at lege med forskellige udtryk og stilarter. OG komme med mine bud på modens lundefulde påfund. Denne gang i form af ovenstående look. Det er inspireret af den bandtee jeg selv går rundt i herhjemme for tiden. En tee med et billede af Kiss. Den er tilpas grunge og tilpas street til, at den snildt kan styles med en fin nederdel eller en smuk frakke. 

I ovenstående styling gik jeg dog skridtet videre. Her har jeg valgt et par stramme, men rå sorte jeans, en bandtee og en oversize hoodie, hvor hætten selvfølgelig skal bruges som en del af stylingen. Derudover en camel coat, der giver et fint afbræk fra det ellers ganske rå og rustikke i stylingen. Det hele bliver toppet af med et par støvler med detaljer i metal. 

Et bud på en look du kan gå efteråret i møde i. Det er især lag-på-lag stylingen, jeg elsker både ved dette look, men også generelt ved efterårets muligheder for ens beklædning. 

Om morgenen er det begyndt at være ret køligt, men om eftermiddagen kan det være ret varmt. Her er det ideelt med en lag-på-lag styling, hvor du kan starte dagen med flere lag, og smide dem i løbet af dagen så du ikke koger over. 

Jeg leger lidt med forskellige måder at vise jer disse stylinger på. Forskellige former for collager, og hvis der er noget, I synes er bedre end andet, må I endelig give jeres besyv med! Det ville jeg sætte stor pris på.

UGEN DER GIK | NO. 8

….. Jeg lærte i sidste uge, at Lambda faktisk er en frivilligforening, og at alle de mennesker, der “arbejder” derinde altså er frivillige. Det anede jeg slet ikke. 

….. Jeg havde i øvrigt også mit første besøg på Lambda, hvilket jeg faktisk ærgrer mig lidt over. Altså ikke mit besøg, men at jeg ikke havde været derinde før. Især da jeg lærte, at de laver draqbingo derinde! #SATCvibe (Ps. til de af jer der ikke ved det, så er Lambda en forening for homo- og biseksuelle samt transpersoner på Fyn. 

…. Jeg var også til mit første Nøgleforum – dette var faktisk grunden til, at jeg var på Lambda. Dette nøgleforum omhandlede “frivillighed” som jeg arbejder med til daglig som frivilligkoordinator. Derfor var det også en meget lærerig og spændende aften for mig rent fagligt at deltage i. Derudover mødte jeg en masse interessante personer fra Odenses kulturliv. Et emne som jeg selv har stor interesse i, så dette var også rent personligt en god aften!

….. Sidste uge var også ugen, hvor bagdækket på min cykel valgte at svigte mig, og jeg måtte TO hele dage tage bussen på arbejde. 

skaermbillede-2016-09-25-kl-16-36-38

…. Jeg fandt samtidig ud af, at jeg VIRKELIG ikke er til busser. Jeg er måske faktisk bare mindst til den måde, man åbenbart opfører sig på i bussen. Man skal i hvert fald endelig bare skubbe sin store rygsæk op imod mit ansigt, der deraf bliver mast imod ruden. Og man spærrer gerne sædet ved siden af ens selv med sin taske. For tænk engang, hvis man skulle sidde ved siden af fremmede mennesker! Selvom min intimsfære virkelig også kom på prøve de to dage….

….. Jeg havde min anden sidste aften som underviser i den forening jeg arbejder frivilligt i. Det stopper jeg dog med i næste uge, hvor jeg har den allersidste gang som underviser! Det er både godt og skidt, men det vil jeg dele mere om i et indlæg i løbet af ugen. 

….. Jeg tippede også på Snappen om, at hvis I vil spare lidt på kalorierne, så spørg om let- eller skummetmælk i din latté. Jeg hoppede på en tidlig kaffe hos Baresso en af dagene jeg tog bussen, og jeg beder næsten altid om en mere kalorielet mælk. Det skader altså ingen!

….. Jeg erfarede også, at en af mine hunde åbenbart også er glad for kaffe. Hun havde i hvert fald stjålet en kaffekapsel fra skraldespanden og gemt den med sit kødben #coffeedog

….. Jeg spenderede faktisk også noget tid i det nye træningscenter Repeat tæt på havnen. Og det er et center jeg snildt kan anbefale. Både til den gængse motionist, men også til dig, der måske dyrker crossfit eller styrkeløft. 

2

….. Jeg spiste en masse figner, og lavede bl.a. denne dessert. Den nemmeste efterårsdessert nogensinde! 

….. Jeg har også fiflet en masse med et projekt, som jeg har haft i støbeskeen i hundrede år. NU skal det sgu være, og der går ikke længe før jeg kan afsløre mere #fuckingteaser

…. Fredag fik jeg passende et glas lækkert rosé på Lalou Vinbar med en lækker veninde – som jeg faktisk også er ved at starte et nyt projekt med. Og det bliver virkelig spændende om det kan lade sig gøre her i Odense! Dét glæder jeg mig virkelig også meget til at dele med jer. 

….. Det gik op for mig, at jeg finder en sær tilfredsstillelse i at støvsuge lejligheden. omg. Jeg er virkelig ved at blive gammel…

Og nu vil jeg starte endnu en ny uge med en masse gode planer. Bl.a. et arrangement i weekenden med Søren Rislund på Kansas City.

Kan I have en SKØN start på ugen! ♥

10 tegn på, at du ikke længere er studerende…

Jeg var færdig med studielivet i januar i år, hvor specialet og kandidaten blev et afsluttet kapitel. I hvert fald hvad undervisning angår. For som klicheén lyder så “lærer vi hele livet”…

Heldigvis er det ikke med definitionen som studerende på universitetet, for så gad jeg faktisk ikke lære mere. Efter fem år på uni havde jeg i hvert fald til sidst fået nok. Om det var den bitre kaffe, der går igen fra kantine til kantine og campus til campus, den magre SU (yes I know vi er priviligeret at få SU, men jeg brokker mig sgu alligevel), alle de kroner jeg brugte på kompendier, bøger, plancher, tuscher og lignende. Ja jeg ved virkelig ikke, hvad der dog til sidst var mest udkørende for mig. Måske var det bare tanken om, at jeg snart gerne ville være færdig. 

Og livet som studerende er allerede long gone. Alle de sene nætter med eksamensforberedelse er for længst glemt, og jeg endda fået besked om, at mit universitetslogin til det berygtede Black Board (en form for Lectio for uni) er lukket og slukket.

Men hvad ER forskellen egentlig mellem at være studerende og …. voksen? Jo der er faktisk en del signifikante ting, der adskiller de to stadier.

  1. Du får ikke længere SU. Klart den største forskel på studerende og ikke-studerendelivet. Du er ikke sikret en indtægt hver måned. Samtidig skal du ikke tænke over, om du tjener for meget ved siden af SU’en. Nu må du tjene alle de skejsere du vil (og kan selvfølgelig…)!
  2. Din identitet som studerende er ikke længere aktuel. Og hvad er du så? Jeg befandt mig nogle måneder i Dagpengeland, hvorefter jeg fandt indgangen til Jobland. Men de sidste fem år var jeg i Studerendeland, og det gav mig en identitet som jeg kunne være tryg i. Jeg vidste, hvad jeg var; studerende, og hvilke fag jeg studerende. Men som en del af Jobland, er denne identitet ikke længere aktuel.
  3. Ferier. Nu har du ikke noget. Ellers jo selvfølgelig har du noget ferie. Men kun nogle uger om året. Og alt din ferie på ét år nu, svarer til din sommerferie som studerende. Derudover var der som studerende efterårsferie, juleferie, vinterferie, påske, aflyste timer, læseferie.. You get the drift.
  4. Folk forventer, at du med én dags varsel går fra at være studerende til at have job. Sådan foregår det altså ikke helt i den virkelige verden. Men du kan ligeså godt vænne dig til at blive spurgt mindst 48 gange om ugen, om du snart har fundet et job.
  5. Du kan vinke farvel til alle de selvvalgte fridage. “Jeg bliver hjemme fra forelæsning i dag, for jeg trænger til en fridag“. Og lad nu vær’; det har vi allesammen gjort! Men den tid er altså forbi, for gør du det på jobbet – ja så får du sgu ingen løn! Og bliver måske også fyret, hvis du bare bliver væk egentlig…
  6. Det betyder samtidig, at din fleksibilitet ryger samme vej. De fleste jobs kræver stadig, at man møder ind på nogenlunde fast tid, hver dag og du kan ikke lige rykke din timer efter forgodtbefindende.
  7. Til gengæld har du FRI når du har fri. Forstået på den måde, at du ikke har opgaver, læsning eller eksaminer hængende over hovedet 24/7. Julen er nu en behagelig tid, hvor du ikke stresser over eksaminer eller karakterer. Nu skal du kun stresse over julegaver… Og det er jo meget bedre ikke?
  8. Du skal betale fuld pris for ALTING. Studierabatter er en saga blot, og du ved først, hvad du har haft når du mister det… Det går samtidig op for dig, at du slet ikke har brugt dine studierabatter til fulde, og du fortryder det fra day one som ikke-studerende.
  9. Offentlig transport bliver samtidig et hug i pengepungen! Hvad sker der for, at DSB kan tage spidsen af et jetja’wer for en tur på 45 minutter. På den tid skulle man så ikke det mindste tro, at man kom lidt tættere på månen.
  10. Du kan ikke længere bruge eksamen som undskyldning, hvis der er ting du ikke lige gider eller orker. “Ih jo onkel jeg taler med én gang om året til jul, jeg vil frygtelig gerne med til din fødselsdag, men jeg har desværre en eksamen, jeg skal læse op til.. (om en måned, men altså; man skal være forberedt ikke?)…” eller “ej skat, kan du ikke tage opvasken, for jeg skal virkelig læse den her tekst til i morgen, det er SUPER vigtigt….!”. 

Sidder i nogle derude med flere tegn på, at du ikke længere er studerende? Hit me!