Hvorfor jeg elsker at arbejde frivilligt – men lige er stoppet

Eller ja. Jeg er i hvert fald lige stoppet med at arbejde frivilligt ved én af de foreninger, hvor jeg ellers har været fast tilknyttet de sidste tre år.

Jeg har været frivillig instruktør i hundesporten agility de sidste tre år ved foreningen DCH Højme. Jeg blev uddannet instruktør med henblik på at undervise frivilligt. Det har jeg gjort troligt lige siden og været meget glad for.

Fast en dag om ugen har jeg stillet op og undervist mit eget hold de sidste tre år. Dette kun afbrudt af ferier og sæsonpauser. Men ellers fast hver uge.
Jeg har arbejdet frivilligt både fordi jeg selv kom i foreningen som medlem og gerne ville bidrage, men også fordi, jeg faktisk fik en masse ud af det.
Nu sidder du måske og tænker; ”Hvad pokker får man ud af at arbejde gratis?!”.

Men for mig var det ikke gratis arbejde. For mig var det langt mere. Det vil du vide, der selv har arbejdet frivilligt.
I den forening, hvor jeg underviste handlede det om mange ting. For det første var det en måde for mig at skabe et netværk igennem. Foreningen havde og har et fantastisk fællesskab via en fælles interesse, og dette fællesskab nød jeg at kunne bidrage til.

Derudover gav det mig en masse praktisk erfaring. Dette både omkring sporten agility, hvor jeg lærte nye måder selv at håndterer udfordringer på, og kunne diskutere fagligt med mit hold om, hvilke løsninger der findes, nye træningsmetoder og værktøjer til hundetræning.
Men jeg fik også mange nye kompetencer vedrørende facilitering, undervisning, kommunikation, samarbejde og lederskab. Noget jeg har udviklet mig meget grundet af, og som har lært mig ting, jeg kan bruge i andre områder også.

For mig har det heller aldrig været ”gratis arbejde” jeg har givet ud. Mest af alt fordi jeg virkelig har følt mig værdsat, og har fået at vide, at jeg har gjort en forskel for de mennesker, jeg har undervist. Det betyder alverden at have fået den erfaring, og jeg ville slet ikke have været den foruden. Derudover har det været et fast holdepunkt i perioder af mit liv, hvor andre områder har været knapt så fede. Så har jeg stadig haft nogle timer hver uge, hvor jeg kunne lægge alt andet til side og bare undervise og være til stede i nuet.

Jeg har også fået mange nye og skønne bekendtskaber, hvilket har medført en større tilhørsfølelse til Odense som tilflytter.
Så hvorfor er jeg stoppet, når der har været så mange gode ting forbundet med mit frivillige arbejde?

Tid er en faktor der bl.a. spiller ind. Jeg fandt til sidst, at jeg ikke kunne nå at forberede mig med den kvalitet, som jeg gerne ville levere. Jeg havde simpelthen ikke flere timer i døgnet mere.
Prioritering er en anden ting. Jeg måtte sætte nogle, ellers vigtige, emner langt nede på min liste over prioriteringer. Dette betød, at jeg f.eks. ikke følte, at jeg kunne slå til på andre områder af mit liv, der ellers betød meget for mig.

Dette medførte, at jeg tog afsted til mit hold uden egentlig at have mit hoved med mig. Altså… Jeg havde det på mine skuldre ikke… Men indvendigt var jeg et helt andet sted, end på den græsplæne, hvor jeg fysisk stod hver torsdag. Mine tanker flimrede rundt omkring alt muligt andet, og jeg kunne mærke, at det bare ikke duede. Hverken overfor mig selv, eller overfor mit hold.

Men beslutningen om at stoppe var svær. Det var alligevel en stor del af mit liv, og af mig, at jeg virkelig brugte mange timer på at gruble over det. Især fordi jeg faktisk var ovenud glad for at undervise, og kunne bidrage til andre mennesker.

I sidste ende måtte jeg dog tænke på mig selv, og jeg valgte altså at ”sige op”. Jeg stoppede for fjorten dage siden. Det har virkelig været mærkeligt. En form ”lettelse” over ikke at skulle afsted. Det har måske fyldt mere, end hvad jeg lige gik og troede.

Det var også en bittersød følelse. For det var skønt at få ”fri”, men  jeg savner allerede nu mine ugentlige timer med holdet og de andre skønne mennesker i foreningen. Tre år er også lang tid, hvor jeg har været vant til at skulle afsted. Hvor jeg har snakket og opbygget relationer med dejlige mennesker over et fælles udgangspunkt. Jeg vil uden tvivl komme til at mangle det aspekt i mit liv. At jeg er udøvende agilityinstruktør. Men samtidig kan jeg mærke, at lige nu, så er dette for det bedste. Det bedste for mig.

Mine timer med frivilligt arbejde stopper dog formentlig aldrig. Nu kommer jeg til at hellige lidt timer til Kansas City i stedet. Og andre foreninger, hvor jeg ikke er fast tilknyttet. Hvorfor jeg elsker at arbejde som frivillig og bare ikke kan lade være er et godt spørgsmål. Det er formentlig fordi det giver relationer til andre mennesker, fordi jeg selv lærer noget af det, fordi jeg føler, at jeg gør en forskel. Nok alle nævnte faktorer og mange flere til.

Arbejder du selv frivilligt eller har overvejet det?

7 replies
  1. Stine
    Stine says:

    Åhh ja, du har gjort en forskel for mange – inklusive mig selv. For 3 år siden, hvor du uddannede dig til instruktør, og fik mig og min hund i dine hænder. Du har gjort en kæmpe forskel, og været et forbillede lige siden. Så mange tak!

    Det sagt, så respektere jeg dig virkelig for at sige stop i tide. Det bedste i verden er en engageret instruktør, der virkelig har tid og ikke mindst overskud til at undervise sine kursister. Har man ikke det overskud, er det bedre at stoppe mens legen er god – så man bliver husket for sine fantastiske egenskaber.

    Nu uddanner jeg mig, lige om lidt, selv til instruktør, og jeg kan kun have dig som en forbillede. Både når jeg skal undervise, men bestemt også når jeg skal stoppe igen – for hvis der er noget jeg respektere, så er det mennesker der ser sine egne begrænsninger i øjnene.

    Tak <3

    Reply
  2. Frejjack
    Frejjack says:

    Jeg har selv arbejdet frivilligt i forskellige foreninger, og der giver bare en hel masse både socialt og personligt. Dog skal man også føle at man har tiden til det, for hvis ikke, er det hverken godt for en selv eller andre, er min erfaring 🙂
    Håber du har fået mere ro på.

    Frejjack.com

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tak for din kommentar!

      Det tror jeg, du har absolut ret i! Hvis ikke man selv har tiden til det, så er det hverken godt for en selv eller dem, man gerne vil hjælpe.
      Jeg skal lige vænne mig til det nu, hvor det har været en fast del af mit liv de sidste tre år, men jeg tror, det var den rigtige beslutning.

      God weekend // Kh J

      Reply
  3. Line
    Line says:

    Mens vi bor her i USA arbejder jeg frivilligt. Og jeg kan virkelig godt lide det 🙂 Jeg får lov at beskæftige mig med noget, som jeg synes er relevant, jeg får brugt mine kompetencer, og jeg møder nye mennesker. Det er noget af det fede ved frivilligt arbejde – fællesskabet og at kæmpe for en fælles sag.

    /Line

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Ej det lyder også så spændende Line!! Netop fællesskab og en fælles sag har også betydet meget for mig i mit frivillige arbejde. At man sammen støttet op om noget.

      Håber det går godt derovre i vesten 😉

      Knus J

      Reply
  4. Stine
    Stine says:

    Ja jeg arbejder selv frivilligt, og er mere eller mindre blevet inspireret af dig! For efter jeg startede til agility tre år siden har det ændret min hverdag, og jeg kan nu give min inspiration videre til nye kursister.

    Du har været en fantastisk træner, men jeg respektere virkelig din beslutning om, at stoppe mens legen stadig er god. Der findes ikke noget bedre end at blive undervist af en træner, der har masser af lyst og energi til at undervise, men det betyder også, at hvis energien forsvinder, så forsvinder den gode træner.

    Den gode inspiration, har du givet videre – tusind tak for alt hvad du har gjort for os! Du har virkelig betydet en forskel for mig personligt 🙂 <3

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Dine kommentarer var endt i mit spamfilter Stine. Men de er fundet nu!

      Og tusind tak. Det varmede bare SÅ meget! Jeg glæder mig så meget til at se dig på banerne som instruktør! Det giver simpelthen så mange gode oplevelser, og jeg savner det også virkelig meget. Men som du selv skriver, så er man en god træner, hvis man netop har energien til det. Og forsvinder den, så forsvinder den gode træner. Det dur simpelthen ikke overfor holdet. Det vil jeg ikke være bekendt.

      Jeg er slet ikke i tvivl om, at du, med dit positive væsen og gåpåmod bliver en fantastisk træner! <3

      Klem J

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *