Et ydmygt tak

Billede af fotograf Malene Nelting

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvordan mit sidste indlæg blev taget imod af hele det online univers, der findes. 

Jeg var i tvivl om det overhovedet ville blive taget imod. For kan andre i virkeligheden ikke være ligeglad med, om JEG på et tidspunkt har haft følelsen af ensomhed tæt på kroppen?

Til det har jeg erfaret, at I bestemt ikke er ligeglade. For I er faktisk mange derude, der kan nikke genkende til følelsen af ensomhed og det at mangle relationer i ens liv. 

Det er jeg selvfølgelig ikke glad for, men jeg er opløftet ved, at mit indlæg gav jer derude en forsikring om, at I altså ikke er alene. Og det gav mig en forsikring om, at JEG ikke er alene. 

Så tak. Tak fordi I også delte. Tak fordi I skrev kommentarer og delte jeres følelser og oplevelser omkring det at føle sig ensom. I er skide seje alle sammen! 

Og til de af jer, der bor I Odense – I skal være mere end velkomne til at skrive en mail, hvis I vil drikke en kop kaffe med en post-ensom blogger, der nogle gange stadig kan føle sig lidt ensom.