Archive for category: HVERDAGSSKRIVERIER

Foto: Katarina Natalie

At tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Det er noget, jeg er virkelig god til hver eneste dag. Både in real life og online. Det er ret forfærdeligt, så mange ressourcer jeg bruger på at reflektere over, hvad andre måske eller måske ikke tænker om mig. Men det er jeg altså rigtig god til. Og det burde jeg virkelig være dårligere til.

At udskyde den ellers tiltrængte og energifyldte løbetur. Selvom jeg ved, at jeg kommer til at elske mig selv både imens og efter! Men det her med lige at få snøret skoene – det er jeg sgu ret god til at få udskudt og så lige pludselig er dagen gået og det er blevet for sent at komme afsted.

At undgå konflikter. Jeg er i hvert fald ikke konfliktsøgende, men nogle gange er jeg måske endda også ret konfliktafvigende. Og det er jo heller ikke fedt at være. For nogle gange skal der bare en konfrontation til for at rense luften. Nu skal det heller ikke lyde som om, jeg skal optrappe konflikter. Jeg tror måske også, det handler om, at jeg skal være bedre til at sige højt, hvad jeg føler.

Opfinde dårligdomme i mit hoved og gøre ting meget værre og større og mere problematiske, end de er. Okay – jeg kan godt høre, at jeg måske lyder som om, jeg har NEJ-hatten på. Det har jeg altså ikke. Men jeg er god til at gøre ting værre end de er. Som fx. at tage den konfrontation. For i mit hoved ender det sikkert med, at verden går under! Hvilket den selvfølgelig ikke gør. Og det skal jeg blive bedre til at huske mig selv på.

At udskyde at ringe til lægen, tandlægen etc. Årh for pokker det er jeg god til. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. For det er hverken fordi jeg har tandlægeskræk eller et dårlig forhold til min læge. Men jeg haaaader det bare alligevel. Det er heller ikke fordi, jeg er bange for at ringe i telefon til fremmede mennesker. Det gør jeg hver dag på arbejde. Men det er alligevel noget andet, når det er mit arbejde. Jeg ved ikke hvorfor…

At blande aaaalt for meget bland-selv-slik! Altså det er jeg virkelig god til. Det er faktisk måske én af de ting, jeg er bedst til! Hvilket jeg har det lidt ambivalent med. For på den ene side elsker elsker elsker jeg både processen ved at blande den perfekte slikpose og ved at spise den, hah! Men det er noget, jeg helt sikkert burde være dårligere til egentlig. For det er underlyndeme meget unaturligt i sådan en pose slik. Især fordi jeg er svært glad for syrlige ting – som indeholder aaaalle mulige mærkelige smagsstoffer og farver.

At glemme mit regntøj og paraply, når det virkelig er nødvendigt. Jeg er virkelig god til at tænke “arrh den går lige”. Mest fordi jeg synes, jeg ligner en tosse i regnbukser. Måske de også skal opdateres snart. De er vel 15 år gamle og de er alt for store, og de er ikke just med et “moderne snit” som min mormor ville kalde det. Til gengæld er jeg god til at dyrke min smarte regnfrakke fra Rains, som jeg købte sidste år inden et regnfyldt Northside.

At drikke energidrikke. Oh yes – jeg er en af dem! Jeg drikker snildt en stor energidrik hveranden dag. PLUS kaffe… Så måske er jeg generelt god til at drikke meget koffein. Måske det også lige skal justeres.

At tale mig selv og mine skills ned. Det er jeg virkelig god til. Det er noget, jeg skal være meget dårligere til!

At få dårlig samvittighed, hvis jeg aflyser aftaler, fordi jeg har brug for alene-tid. Jeg er generelt god til at få det dårligt med mig selv, hvis jeg føler mig overvældet. Fordi jeg får en følelse af, at jeg burde kunne håndtere alt, hvad livet har at byde mig. Og hvis jeg misser muligheder, så er det katastrofalt. Jeg føler, at jeg skal gribe alle bolde, der bliver kastet min retning, og hvis jeg ikke gør, så får jeg det dårligt med mig selv. For alle andre kan jo gribe alle deres bolde – hvorfor kan jeg så ikke? Det er virkelig dumt at have det sådan, så jeg vil gerne blive dårligere til altid at få dårlig samvittighed. Giver det mening eller er det kun i mit hoved?

At være tidsoptimist. Det er jeg virkelig god til! Men virkeligheden er, at jeg ofte er liiidt for god til det. Hvilket resulterer i, at jeg enten må droppe nogle ting, fordi jeg simpelthen ikke kan nå dem, eller må skynde mig sindsygt meget og få hjertebanken fordi jeg vil nå det hele. Så det skal jeg vist være lidt dårligere til at være.

At sige ja til alting! Jeg er SÅ god til at ville en masse ting, sige ja til alle projekter og sige ja til alle aftaler. Og det er jo i og for sig en virkelig fin kvalitet – problemet er bare, at jeg siger ‘ja’ alt for meget og ‘nej’ alt for lidt. Så nogle gange siger jeg ja til ting, af ren og skær vane. Ikke fordi jeg måske inderst inde har tid (eller lyst) til dem. Men også fordi jeg er frygtelig god til ikke at ville skuffe andre mennesker. Og det tror jeg, at jeg gør, hvis jeg siger nej til ting. Så – jeg skal blive bedre til at sige nej i stedet for at sige ja!

Fotokredit: Malene Nelting aka. Det’ fordi jeg tyk

Jeg har i lang tid vidst, at jeg var en mere introvert person end ekstrovert. Det lyder måske lidt bizart med tanke på min hang til at dele ud af mit liv på sociale medier. Men det giver egentlig fin nok mening – for på sociale medier er der en barriere mellem mig og de mennesker, jeg deler ting med.

Derfor er det noget lettere for mig at dele ting. Måske er det også derfor jeg gør det – altså skriver herinde og nogle gange øser ud af mit hjerte? Fordi det på en måde er “safe” for mig at gøre på den her måde. Hvor jeg ikke har direkte kontakt til andre mennesker. Og den kontakt der er, kan jeg selv vælge, om jeg vil reagere på.

Sådan er det jo ikke ude i den virkelige verden. Der skal helst være en reaktion ret hurtigt. Men har har virkelig lagt mærke til de sidste par måneder, at jeg er mere introvert, end jeg er ekstrovert. Det er små ting, der har gjort, at jeg har bidt mærke i det.

Jeg har aldrig haft følelsen af, at andre menneskers selskab dræner mig, men jeg har altid godt kunne li’ at være og gøre ting alene. Jeg nyder mit eget selskab ret meget. Og når jeg er sammen med andre mennesker, så gør det ikke noget, at der er stille og vi bare kan slappe af sammen uden at skulle snakke alt for meget.

Jeg kan faktisk godt bare li’ at chille. Nyde livet med andre mennesker, men ikke nødvendigvis skulle fortælle historier eller anekdoter hele tiden. Eller snakke overhovedet. Jeg kan faktisk ret godt li’ stilheden.

Med det sagt så elsker jeg at være sammen med de mennesker i mit liv, som jeg er tætte med. Venner og veninder, familie. Men det er fordi jeg kan slappe af i deres selskab. Jeg behøver ikke være “anspændt” – for det kan jeg virkelig godt være sammen med andre mennesker. Også selvom det er nogle, jeg har været sammen med mange gange.

Jeg er nok lidt sådan en person, der faktisk holder tilbage, når jeg er sammen med andre mennesker. Det lyder fuldstændig vanvittig vil nogle, der kender mig, sikkert mene. Men det er fordi de kender mig rigtigt, og fordi jeg kan slappe af med dem. Ellers er jeg typen, der er mere afventende.

Jeg er bestemt ikke bange for at sige min mening – om jeg kender folk godt eller ej. Men når jeg er sammen med nye mennesker, er det ikke mig, der buldrer afsted med historier om stort og småt. Ofte lader jeg andre mennesker fortælle en masse om dem selv, mens jeg selv ikke fortæller særlig meget. Medmindre jeg bliver spurgt.

Men det er ikke noget, jeg har tænkt over før indtil for nogle måneder siden. Hvorfor jeg har tænkt over det, ved jeg ikke. Måske fordi jeg har været sammen med nogle mennesker, som jeg godt kan li’ selvfølgelig, men som jeg alligevel ikke kan slappe helt af med. Eller som jeg i hvert fald måske ikke lukker helt ind. Det lyder lidt mærkeligt og kompliceret. Det er det også.

Intet er jo sort/hvidt, og jeg har virkelig lært det sidste halvandet år, at jeg er et komplekst menneske, der indeholder mange forskellige facetter.

Og jeg er ikke den samme “Jeanette” med alle slags mennesker. For der er bare nogle, hvor jeg måske ikke er 100% sikker på mig selv nok til bare at åbne op. Medmindre jeg bliver spurgt selvfølgelig. Til gengæld er jeg en mester i selv at spørge ind til andre mennesker. Det er et ret smart fif til at få opmærksomheden væk fra mig selv.

Og jo – jeg kan godt li’ opmærksomhed. Ellers ville jeg nok heller ikke være fancy blogger. Men det er en anden slags opmærksomhed end, hvis jeg skal snakke med andre mennesker om reelle problemstillinger i mit liv, følelser eller bare hvem jeg er sådan helt inderst inde. For der er ikke noget, jeg elsker mere, end at bruge timevis på at snakke om livets store og små mysterier. Det er bare ikke med hvem som helst, jeg kan gøre det med.

Heldigvis møder jeg jo hele tiden nye mennesker, og nogle af dem ender med at blive fortrolige. Det er ret dejligt.

Det er faktisk kommet lidt bag på mig, at jeg er så tilbageholdene når det kommer til at åbne op overfor andre mennesker. Men det er noget, jeg har lagt mærke til og som jeg har undret mig lidt over hvorfor.

Måske er det fordi jeg gerne vil være helt sikker på andre mennesker, inden jeg lukker dem helt ind og kan være den skøre Jeanette sammen med dem, som jeg nu engang er? Måske er det fordi, jeg har svært ved at stole på andre mennesker? Måske er det fordi, jeg er bange for, at de dømmer mig?

Jeg ved det ikke. Men det kan være, at jeg også lærer det snart.

Tidligere på året valgte jeg ord, der skulle være mit guideline for året. Sidste år valgte jeg ordet ‘courage’. Det var virkelig et fedt ord at lade mig guide af. Det gav mig mange uforglemmelige oplevelser. Jeg rejste til Marrakech alene sidste sommer, jeg turde at åbne mit hjerte igen, jeg hyldede mit mod i min hverdag, jeg kastede mig ud i at turde være mere mig selv, jeg åbnede op for det hårde break-up jeg oplevede sidste år.

Generelt gjorde jeg en masse ting, der udfordrede mig selv. Der udfordrende mit mod.

I år har jeg valgt et nyt ord, der skal guide mig.

Frihed.

Det har været en lidt træg start skal jeg gerne indrømme. For det har været svært at finde ud af, hvad frihed egentlig betyder for mig. Det var noget nemmere med courage. For det er nogenlunde nemt at vide, hvordan jeg skal være mere modig. Det er noget med at bryde min grænser, turde gøre ting, jeg ikke har prøvet før. Bryde med mine egne normer og konventioner. Jeg kunne overøfre courage til alle aspekter af mit liv.

Det har også givet mig enormt meget. Stadig den dag i dag. For jeg prøver stadig at være modig.

Foto taget af dygtige Malene Nelting

Men det her med frihed, det har været lidt sværere altså. For hvad er frihed? Det har jeg skulle bruge det første stykke tid af året på at lære. Hvad er frihed for mig?

Jeg er kommet så langt, at frihed for mig betyder, at jeg gør ting, som gør mig glad. Jeg skal tage mig frihed til at tænke på mig selv. Jeg skal prøve at tænke mindre på andre mennesker og mere på mig selv.

Det lyder måske ret egoistisk, men det er ikke ment sådan. Det er mere ment sådan, at jeg skal droppe at tænke over, hvad andre mennesker tænker om mig. Jeg skal ikke lade andre mennesker mening om mig styre mit liv. Jeg skal tage mig friheden til at være mig selv.

For jeg har haft, og har stadig, en tendens til at overanalysere andre mennesker meninger om mig. Også selvom de måske aldrig nogensinde har ytret et ord om mig til mig. Så tænker jeg stadig meget over, hvad andre mennesker mon tænker om mig. Om hvad jeg gør, siger og hvordan jeg opfører mig. Om de synes, at de ting jeg gør er nederen. Om de ser ned på mig.

Hvilket er virkelig spild af ressourcer – for jeg kan jo ikke ændre på mig selv efter andre menneskers meninger. Og når jeg læser det nu her kan jeg se, at jeg egentlig tænker mest over alle de negative ting, folk måtte mene om mig. Ikke nogen af de positive.

Nå men nu vil jeg i hvert fald tage mig friheden til bare at tænke på mig selv og mine egne meninger om min gøren og laden.

Jeg prøver også at dyrke friheden, hvis den dårlige samvittighed rammer mig. Hvis jeg fx. bruger lidt for lang tid på sofaen en lørdag formiddag. Så ER det okay, og jeg må gerne tage mig den frihed at bruge lidt ekstra tid på sofaen.

Ligesom jeg er blevet god til at droppe tanken om samfundets konventioner omkring opførsel på hverdage. Men det har jeg også lært gennem mit arbejde. For der er der ikke altid den store forskel på, om det er tirsdag, torsdag eller lørdag. For vi arbejder alligevel på så skæve tidspunkter og musikken sover aldrig. Så om vi arbejder en tirsdag eller en lørdag gør ikke den store forskel længere.

Det var noget, jeg skulle vænne mig til i starten, men nu elsker jeg det! Og det er også en frihed jeg elsker at have. Ikke at lade mig diktere af samfundets rutiner – om tirsdagen må vi ikke drikke øl og gå til koncert, men om fredagen må vi godt. Pffffss.

Jeg prøver også at dyrke friheden for mig selv sådan rent mentalt. Jeg startede, som nogle af jer måske ved, med at meditere sidste sommer. Det har jeg gjort næsten hver dag lige siden, og det giver mig en enorm mental frihed og pusterum.

Noget der også er vigtigt for mig i det her med at dyrke friheden, det er netop at prioritere mig selv og min krop. Jeg vil tage mig friheden til at sætte tid af til fx træning og meditation. For det er noget, der gør mig godt.

Jeg vil også dyrke friheden i min valg generelt. Jeg vil prøve at lytte mere til mig selv, og mindre til alle mulige andre stemmer, når det drejer sig om at beslutte ting på mine egne vegne. Folk har så travlt med at give gode råd, og selvom de er velmenende så er det kun mig, der ved, hvad jeg har lyst til. Jeg vil ikke give mig selv dårlig samvittighed for at bruge nogle timer på sofaen. For det er mit valg og det står mig frit for, hvordan jeg vil bruge min tid.

Generelt tror jeg, at ‘frihed’ for mig handler ligeså meget om, at jeg skal sætte mig selv fri fra mig selv som at jeg skal sætte mig selv fri fra andres billede af mig.

Jeg skal droppe en masse af de restriktioner, jeg selv opsætter. Det er jo virkelig dumt at lave en masse dumme regler for os selv, som vi går og punker os selv for ikke at følge. På den anden side vil jeg også gerne dyrke friheden i at have nogle retningslinjer i mit liv.

Samtidig skal jeg droppe at prøve at være den Jeanette, jeg forestiller mig andre mennesker, tror jeg er. Kan I følge mig eller vrøvler jeg helt nu?
Altså det jeg mener er nok, at jeg er jeg god til at prøve leve efter de forventninger jeg TROR, at andre mennesker har til mig.

Og det skal jeg droppe.

Så. Jeg vil fortsætte med at udvikle ordet ‘frihed’ og finde ud af, hvad det betyder for mig.

Har du valgt er ord for året? Eller måske har nogle nytårsforsætter (som du har glemt haha)?