Da jeg meldte mig til et datingprogram og (næsten) kom med

Foto: Rebecca Brincker – @brinckerphotography

Jeg har tidligere skrevet omkring min aversion omkring diverse datingapps. Det er ikke fordi, jeg er imod dem. All power til dig, der finder kærligheden eller en hyggelig aften gennem datingapps. Jeg forstår dem ganske enkelt bare ikke.

Men tv… Tv forstår jeg. Så da DR3 søgte efter deltagere til deres nyeste datingprogram “Koden til kærlighed” meldte jeg mig. Sgu. Har du set det? Eller kender bare lidt til det?

Jeg havde, for at være ærlig, lidt nogle bekymringer omkring det. Jeg mener – hvem pokker ville ikke have bare lidt reflekterede tanker omkring at melde sig til et datingprogram, hvor alle i hele Danmark ville følge med i processen?!

Jeg meldte mig nu alligevel.

Der gik nogle uger efter jeg havde meldt mig, inden jeg hørte noget fra DR3, og jeg havde faktisk i mellemtiden glemt, at jeg havde tilmeldt mig.

Da der tikkede en mail ind fra tv-produktionen bag programmet, fik jeg derfor en lille klump i halsen. Turde jeg?

Og selvfølgelig turde jeg det. Mit ord for sidste år, var i øvrigt ‘courage’. Så jeg fandt mit mod frem og bekræftede, at jeg stadig var interesseret i at knække koden til kærligheden.

Og ved du hvad? Jeg gik sgu videre i puljen af 300-400 mennesker, der havde tilmeldt sig. Jeg skulle derfor svare på endnu et spørgeskema, hvor jeg skulle uddybe endnu mere, hvem jeg er, hvilke vaner jeg har og en masse andre spøjse ting.

Så gik der endnu nogle uger, hvor jeg ærlig talt igen glemte alt om min tilmelding.

Indtil jeg fik en mail om, at feltet nu var skærpet endnu længere ind. Gudhjælpemig om jeg ikke var gået videre endnu en gang.

Nu skulle jeg optage en video af mig selv og sende ind til tv-produktionen. Jeg skulle fortælle hurtigt, hvem jeg er som person og hvad jeg ønskede med dette eksperiment.

Jeg fik  lidt fortrydelse i det her led af processen, og jeg talte med flere venner, veninder og især min søster om jeg virkelig skulle gøre det her.

Men vi lever kun én gang, og hvad var det værste, der kunne ske? At jeg mødte et nyt menneske.

Så en sen søndag aften sad jeg i min sofa og filmede mig selv. Det var en anelse akavet at lave sådan en ‘date mig’ video, så jeg sendte den til min søster til godkendelse. Da hun sagde ‘go!’ sendte jeg den videre til tv-produktionen.

Og så gik jeg fandme videre igen.

Jeg var én af de sidste 30 personer tilbage, de skulle matche ud fra deres algoritme.
Næste step i projektet var, at et tv-hold skulle filme en præsentation af mig i min lejlighed. Så jeg fik OK travlt med at rydde op og gøre rent!

Og med at have det rimelig pres, for det er alligevel et stort skridt at få sit ansigt smidt på tv-skærmen til skue for hele Danmark. Især når det kom så tæt på.

Som du nok kan regne ud, så endte det, desværre, med at jeg ikke blev matchet med en af de resterende 29 personer.

Så tæt på, og alligevel så langt fra måske at finde min næste store kærlighed.

Efter jeg har set programmerne – for jeg følger selvfølgelig med – ærgrer det mig nu ikke så meget. Dem der er gået videre, kan jeg i hvert fald godt forstå, at jeg ikke er blevet matchet med.

Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at finde kærligheden gennem sociale apps. Jeg tror heller ikke, at jeg troede på, at det kunne ske gennem et tv-program.

Efter at have fulgt med i diverse tv-programmer om kærligheden, er jeg i hvert fald ret sikker på, at det er en lille procent-del, der virkelig har fundet kærligheden.

Jeg er heller ikke sikker på, at jeg leder efter kærlighed eller et forhold. Det har jeg egentlig aldrig gjort. Det er bare kommet naturligt.

Så mon ikke også det kommer til at ske ret naturligt igen?

Selvom det nu havde været en ret stor oplevelse at se mig selv på tv!

Sharing is caring – byg broer via fællesskab

Det er besynderligt med sådan en blog her. Eller ens sociale profiler. For nogle år siden ville jeg ikke have kunne forudse, hvor meget det ville komme til at betyde for min dagligdag. For mit liv – det her med at pøse ud af mine tanker online.

For tre måneder siden besluttede Rebecca Brincker og jeg, at vi ville skabe et community for alle bloggere og instagrammere på hele Fyn. Vi følte selv, at der manglede et fællesskab blandt alle de mennesker, der sidder bag skærmene. For vi mødes ikke ofte i virkeligheden – vi interagerer med hinanden via vores skærme – store som små. Men vi manglede at kunne mødes, snakke og dele erfaringer.

Jeg følte personligt, at der på Fyn manglede et fællesskab blandt influenter. Et rum, hvor jeg kunne dele mine faglige udfordringer og bekymringer og få luftet mine frustrationer ved denne blogverden.

For alt er ikke røde roser – der er i hvert fald mange torne også ved at blogge. Hvilket ofte kan være dejligt at tale med andre ligesindede om.

Det kan være alt fra teknisk backend, design af blog, hvordan man skriver det gode indlæg, hvordan man vokser på sine sociale medier. Alt muligt mellem himmel og jord, som nogle gange kan være svært, når man bare er sig selv bag skærmen.

Så Rebecca og jeg startede communitiet Fynske Influencers. Det er et fagligt fællesskab og netværk. Her kan vi vidensdele, tale erfaringer og løfte hinanden op.

For ‘sharing is caring’ og jeg øser gerne ud af mine erfaringer og viden generelt – ikke kun om blogging – hvis det kan hjælpe andre videre på deres vej.

Vi skabte communitet med det formål, at vi alle kunne spille hinanden op, gøre vores profiler endnu stærkere og virkelig få sat Fyn på landekortet, hvad angår influenter.

Hver måned arrangerer Rebecca og jeg det vi kalder et ‘meet-up’. Det er ikke et typisk bloggerevent, som du måske kender det. Det er et event, eller møde om man vil, hvor vi mødes, lærer hinanden at kende på kryds og tværs, opbygger relationer og ikke mindst debatterer forskellige emner.

I søndags var vi på besøg hos Caféen Speltfar, der fungerer som en ‘shop-in-shop’ hos Organic Club Odense. Caféen ligger inde i en anden butik på den måde, og det var derfor meget i tråd med vores egen tanke om, at sammen står vi stærkere. Organic Club Odense og Speltfar har et rigtig fint samarbejde, hvor du både kan få lov til at shoppe rundt i butikken og samtidig få en kop kaffe hos Speltfar. Skide genialt altså.

Det faglige emne i søndags var Instagram, og  hvordan vi bedst muligt bruger den app.

Det er ingen hemmelighed, at efter Facebook har købt Instagram og rodet godt og grundt rundt i algoritmen, så er det svært som influent, at få samme reach som tidligere. Det er faktisk svært for alle.

Billederne i dit feed bliver ikke længere vist i kronologisk rækkefølge, men ud fra, hvad Instagram vurderer du finder interessant. Dette på baggrund af, hvilke slags billeder og profiler du liker og kommenterer mest på (og sikkert en masse andre faktorer, vi ikke aner en dyt om).

Det gør det svært at få vist sine billeder – og det er også derfor, du måske oplever at se billeder, der er flere dage gamle. Fordi Instagram vurderer, at du vil finde indholdet interessant.

Nå men vi fik en virkelig konstruktiv snak i søndags omkring Instagram og do’s & don’ts. Det er netop, hvad et af formålene med vores netværk – at vi alle sammen udvikler vores kompetencer indenfor relevante områder. Ligesom ethvert andet netværk, hvor alle medlemmer bidrager og drager nytte af netværket.

Hvis du gerne vil se mere til alle medlemmerne af vores community, kan du finde vores instagramprofil og følge med her. Vi reposter billeder fra fynske influencers, og næsten hver uge, laver et medlem af netværket en takeover på profilen. På den måde inkluderer vi alle medlemmer, profilen bliver mere personlig og som læser får du muligheden for at lære hvert enkelt medlem lidt bedre at kende.

Hele fællesskabet og det, at vi støtter hinanden er jeg kæmpe fan af. Ikke kun bloggere imellem, men generelt mennesker imellem. At vi hepper på hinanden. Der er da ikke noget bedre, end at glædes over andres glæde.

Mere frihed & mere blæk

Jeg dyrker mit valgte ord for 2018 allerede i stor stil.

Jeg har skrevet ‘frihed’ med kridt på min tavle i mit køkken, så jeg ser ordet hver dag. Jeg tænker over det aktivt, og husker mig selv på, at frihed ikke kun er et ord, jeg gerne vil have med i mine handlinger, men også en ret jeg har.

Så i dag tog jeg mig en ret. En ret banalt ret om man vil. For jeg valgte at få mere blæk i min hud.

Jeg har i lang tid ville have Lille My tatoveret – jeg har endda haft bestilt tid hos en dygtig tatovør i Ringsted (samme sted, hvor jeg fik lavet min første tatovering), men måtte afbestille grundet arbejdet.

Men som med så meget andet, så tog den ene dag den anden, og jeg fik ikke bestilt en ny tid.

Da Fynske Influencers holdte event hos Molotov i december, talte jeg med både Freja og Katarina, der begge talte varmt om Black Sheep Tattoo og Signe Immerkjær, der arbejder i butikken. Da jeg kiggede på Signes Facebookside, genkendte jeg hende fra noget frivillig arbejde vi begge lavede hos Finders Keepers (da det blev holdt i Odense). Jeg blev straks begejstret over, at hun var begyndt at tatovere. Så jeg begyndte at holde lidt øje med hendes sociale medier og forelskede mig hurtigt i hendes tegnestil.

Så for et par uger siden skrev jeg til Signe og spurgte, om hun kunne tegne en Lille My til mig som tatovering. Vi skrev lidt frem og tilbage, og i dag fik jeg sat en dato for min tatovering i februar. Indtil jeg for sjov spurgte hende, om hun måske havde en tid i dag.

Og det havde hun! Hvis det altså frister? Som hun skrev.

Hvilket det selvfølgelig gjorde.

Så to timer senere åbnede jeg døren ind til deres butik på Overgade og trådte ind til en smilende Signe, der justerede musikken på højtalerne og var ved at printe Lille My ud.

Jeg smilede tilbage. Rettede lidt på tøjet. Og fortalte, at jeg altså var lidt nervøs. Fordi det var så spontan,t havde jeg ikke sat mig selv mentalt op til at skulle tatoveres.

Signe kiggede på mig og spurgte, om jeg altid var nervøs, når jeg blev tatoveret.

Meeeh. Måske. Tjoo.. JA!

Imens hang jeg min jakke og hue på deres stumtjener. Og fik fortalt, at jeg ikke er én af de typer, der begejstres af at blive tatoveret. Tværtimod. Jeg synes det gør pisse nas.

Signe grinte lidt og trak skuldrene op til genkendelse af dén følelse.

Jeg forstår det heller ikke. Dem der elsker at blive tatoveret. 

Signe fik printet Lille My ud et par gange, klippet hende ud af papiret som papirsklip og vi fandt en størrelse, der passede til min arm.

Hun blev rykket rundt et par gange – Lille My – for at finde den perfekte plads på min højre overarm. Indtil hun til sidst sad så både Signe og jeg var tilfredse med både størrelse og placering.

Så begyndte Signe at preppe hendes station. Jeg gør lige nålene klar. Du kan bare sætte dig i sofaen og vente. 

Kan jeg nå at ryge en cigaret?

Ja sagtens!

Jeg gik udenfor, fik tændt op i min tobak og bandede lidt over den sne, der tidligere på dagen faldt i mine øjne på min cykeltur, og som nu bare var smeltet væk. Sikke et spild.

Da jeg kom indenfor igen hev jeg op i ærmet og fik sat Signes stencil med My på min arm. Jeg viftede rundt i butikken i 10 minutter inden huden var tør nok til, at Signe kaldte mig hen til briksen.

Skal jeg tage mine sko af?

Næ jeg tørrer bare briksen af bagefter. Hop du bare op!

Så det gjorde jeg. Og lagde mig til rette med armen ud til siden, så Signe fik arbejdsplads. Og så begyndte den velkendte summen fra maskinen at brumme.

Er du klar?

Nej…

De første streger gør nas. Jeg kan mærke dem helt ud i min hånd. Jeg prøver at slappe af, og Signe taler til mig. Jeg prøver at koncentere mig om hendes ord, og kigger også lidt på min mobil.

Efter to minutter er smerten okay. Jeg havde frygtet en noget skarpere smerte på den tynde hud, end hvad jeg mærker lige nu.

Så jeg begynder at løsne op og samtalen flyder nu ret fint. Trods Signes koncentration om at tatovere og min om at ignorere, at jeg bliver stukket i.

Jeg lægger ikke mærke til klokken. Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg ligger på briksen. Men som minutterne går, føles det lettere og lettere.

Så hun er færdig! Jeg tager lige et billede og pakker dig ind. 

Da Signe har klistret plastik om min arm, hopper jeg ned fra briksen. Glad. Lettet. Øm!

Jeg går hen til spejlet. Hun er blevet så fin. Lille My. Min arm er hævet og jeg bløder allerede under plastikken. Men jeg smiler.

Da jeg lukker døren efter mig og får den friske luft i ansigtet, kan jeg slet ikke vente med at få låst min cykel op, komme hjem og beundre min arm i spejlet. Hold kæft min bicep er fin nu.

 

 

Hvordan er det så egentlig at være single? Jo – nu skal du høre…

Det er faktisk helt OK. Altså jeg mener. Det er ikke fordi, jeg render rundt og fejrer mit singleliv konstant. Men jeg har efterhånden fundet en ret fin balance i det med at være single vs at være i fast forhold.

Indtil videre har jeg fundet en ret fin balance i at kalde mig selv ‘single’. For det begreb, om man vil, er jeg og har jeg aldrig været vild med. Jeg synes, det lugter af kattedame og lettere desperation. Så jeg har egentlig det sidste års tid, når folk har spurgt, sagt, at jeg er alene.

Men det lyder på den anden side heller ikke særlig opløftende.

Så jeg har også nogle gange sagt, at jeg bare er mig selv. Og forsøgt at fjerne ‘bare’ fra sætningen. For ordet ‘bare’, i den sætning, føler jeg også er lidt nedsættende. Fordi man ‘bare’ er sig selv. Som om det ikke er godt nok.

Hvilket det selvfølgelig er. Så er jeg mig. Alene. Single. Mig selv.

Det har jeg været i et år nu. Lige lidt mere end et år.

Foto: Rebecca Brincker

Og jeg kan godt fortælle dig – efter over seks år i det samme forhold, så er det sgu lidt jordskælvsagtigt lige pludselig at være alene. Det var en fælles beslutning, men det gør den ikke mindre hård. Eller pludselig. Selvom vi begge helt sikkert havde set det komme.

Jeg tror, at sådan noget altid, uanset om man ser det komme eller ej, føles som om tæppet er blevet revet væk under én. Det følte jeg i hvert fald.

Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få det til at fungere alene. Den første måned kan jeg næsten ikke huske. For jeg gik bare på arbejde i en tåge, gik hjem igen, gik tur med hundene og var ellers bare… væk.. i en tåge af sorg, fortvivlelse og usikkerhed.

Usikkerhed på, hvad der nu skulle ske. Jeg havde for pokker ikke være alene i mange år. Hvad gør man? Hvordan gør man? Havde jeg overhovedet lyst til at vide det?

Men som timerne blev til dage, og dage til måneder lærte jeg at finde mig mere og mere tilpas i rollen som værende single.

Eller det vil sige… Jeg lærte, at jeg ikke længere havde nogen forpligtigelser derhjemme. Hvilket betød, at jeg arbejdede meget. Og festede meget. For er der noget mit 2017 også bar præg af, så er det, at jeg gik meget i byen. Det var ikke fordi jeg scorede i byen. Jeg nød bare, at jeg ikke længere skulle huske på, at der lå en derhjemme, der tænkte på, hvor jeg mon var henne. Og hvorfor jeg ikke kom hjem.

Og så nød jeg at feste. For ærlig talt – det trængte jeg sgu til. Jeg trængte til at bruge mine weekender på absolut ingenting. På at danse til det blev lyst. På at grine til jeg fik ondt i maven. På at sove. Så det gjorde jeg.

Foto: Rebecca Brincker

Jeg nød at være alene. Det var ikke så meget det, at jeg nu var single, jeg nød. Det var mere situationen i, at jeg var alene. Og kun havde mig selv at stå til ansvar overfor.

Så på dét område, der har jeg egentlig haft det ret fint. Men det har stadig været mærkeligt at skulle finde ud af at være single. For der er fandme sket noget på singlemarkedet siden jeg sidst var single.

Jeg er for det første slet ikke nede med alle de slags dating-apps, der findes i dag. Alt frihed til dig, der bruger apps til at finde din næste date. Eller måske endda din kæreste.

Men jeg er “vokset op” uden den slags apps. Jeg har haft kæreste i alt den tid, de apps har haft opmærksomhed. Så jeg forstår dem slet ikke. Jeg er på det punkt ligesom en gammel dame, der sidder og ryster på hovedet over Snapchat. Hvad er nu det for noget nymodens pjank? Skal det nu være smart?

Så jeg er ikke på nogle datingapps. Og det forudser jeg heller ikke, at jeg kommer til at være.

Det betyder bestemt ikke, at jeg ikke udvider mit netværk, hvad angår mænd. Høhø. Det sker vist bare mere i virkeligheden, end det gør på nettet. Det sker, at nogle skriver til mig via min profil på Instagram. Det synes jeg egentlig er ret modigt. Og der har jeg faktisk også mødt nogle igennem. Så jeg er ikke helt afvisende overfor, at man godt kan møde nye mennesker (mænd) gennem sociale apps. Jeg opsøger det bare ikke aktivt selv.

Det med ikke at opsøge det selv aktivt, tror jeg egentlig er ret sigende for min tilstand som single.

Foto: Rebecca Brincker

For jeg opsøger ikke rigtig relationer med mænd aktivt. Jeg møder dem i virkeligheden, og hvis der så er den berømte gnist, SÅ kan jeg sagtens være pro-aktiv. Og selv spørge om de har lyst til at drikke den famøse kop kaffe. Eller bare mødes og gå en tur.

Og hvor møder du så mænd henne IRL? tænker du sikkert.

Det sker på forskellige måder.  Jeg arbejder for det første et sted, hvor mit netværk bliver større og større næsten for hver dag, der går. Så her møder jeg mange interessante mennesker.

Men generelt har jeg nok ikke så travlt med at møde mænd. Eller få en kæreste. Jeg er et sted lige nu, og har egentlig været i alt min singletid, hvor det ikke betyder noget særligt, at jeg er single. Det betyder i hvert fald ikke, at jeg partout SKAL finde en kæreste. Jeg har været i et forhold i over seks år. Jeg ved godt, hvad det vil sige at have en kæreste. Jeg ved godt, hvordan et sundt forhold fungerer.

Nu ved jeg også, hvordan et sundt forhold, hvor jeg er alene fungerer.

Og for at være helt ærlig ikke – så kan jeg mærke på mig selv, at jeg er lidt bange. Jeg er lidt bange for at forelske mig igen. Og få knust mit hjerte igen. For jeg blev knust sidste år, da Casper og jeg gik fra hinanden. Det slog mig fuldstændig ud. Igen – det var den rigtige beslutning. Men det betyder ikke, at det ikke var noget af det hårdeste jeg har været med til at gøre i mit liv.

Det betød også, at jeg, som klichéen er, murede mine følelser inde og ikke lod nogen slippe rigtigt ind.

Ikke før i sommers i hvert fald. For der mødte jeg sgu en sød mand. Én jeg kunne være mig selv sammen med. En jeg blev glad for. Men. Enten havde han det ikke på samme måde, eller også havde han bygget endnu højere mure op, end jeg havde. Jeg ved det ikke. For det endte ikke særlig rart. Og jeg har ikke talt med ham siden.

Hvilket igen betød, at jeg lukkede lidt af. I hvert fald for romantiske følelser overfor mænd. Og ærlig talt så kan jeg da egentlig godt forstå, at jeg ikke rigtig har mødt nogen efterfølgende, for jeg har helt sikkert ikke udsendt de mest indbydende signaler. Hvis nogle signaler overhovedet.

Måske er det bare fordi, jeg er god til at gå rundt i min egen verden. Og slet ikke fatter, når mænd prøver at flirte med mig. Jeg er i virkeligheden måske bare lidt en skovl til det efter et langt forhold.

Måske er det fordi, jeg ikke forstå dating-gamet. At man går på date efter date med forskellige mennesker, for at prøve at finde den rigtige. Måske burde jeg være mere proaktivt?

På den anden side – så er det ikke fordi, jeg mangler en kæreste. Jeg er ret tilfreds med mit liv, som det er lige nu.

For at besvare spørgsmålet i titlen – det er ganske fint at være single. Jeg befinder mig ret godt i denne del af mit liv lige nu. Og hvem ved – måske møder jeg en fantastisk mand i morgen, jeg falder for. Det kan også være, jeg ender med at være single resten af mine dage. Det er i hvert fald ikke en mand, jeg beror min lykke på.

Desuden synes jeg det sidste år er gået så hurtigt, at jeg slet ikke forstår det. Jeg er nok i virkeligheden stadig ved at vende mig til, at jeg bare er mig selv.

 

 

GRL PWR – friheden i at hylde mine medkvinder

Jeg er godt i gang med at dyrke mit ord, der skal guide mig igennem dette år. Dette indlæg er en del af den proces.

For det her med GRL PWR – ‘Girl Power’ for dem, der ikke er nede med slang – er noget, der har ligget mig på sinde at snakke om i lang tid. Nok ligeså lang tid som jeg har haft min tatovering  – og det er immervæk siden april 2017.

Og lige en indskydelse omkring det med tatoveringer – jeg lavede en livestory omkring mine tatoveringer på Instagram nogle uger tilbage, som var ret populær. Men jeg tænker, at et indlæg om dem alle sammen også kunne være interessant – oder was?

Jeg har jo alligevel et par stykker – og jeg tager ikke mine tatoveringer og “de sidder der jo resten af livet!”-kampagner alt for alvorligt. De er tænkt som statements, udsmykning og spas. Jeg har faktisk én, som jeg ikke er sååå glad for mere. Men hva’ fa’en – den er en del af mit og mit liv på det tidspunkt.

Min tatovering med GRL PWR er – som I måske kan regne ud – et statement. Både for mig selv og til andre.

Den er ganske uoriginal – og er set i mange forskellige udgaver. Men lige min udgave elsker jeg meget højt. Alle min tatoveringer sidder i øvrigt obskure og lidt pudsige steder, og denne sidder på min højre underarm, lige under albueledet og ind mod mig selv. Lige på det tynde hud… Jawsa det kunne også godt mærkes. Jeg hader i øvrigt at blive tatoveret! Jeg har aldrig forstået dem der “elsker at mærke smerten og nærmest bliver høj på det”. Det eneste jeg bliver høj på, når jeg bliver tatoveret er det bland-selv-slik og cola jeg plejer at tage med mig! Denne tatovering er lavet af Patrick fra Black Forest Tattoo (den ligger på Nørregade i Odense), og både Patrick og Rie derinde er skide dygtige.

Min GRL PWR sidder sådan, så hvis jeg står med armene ned langs siden af kroppen, så kan man ikke se den. Men ligeså snart jeg rækker armen lidt ud, er den tydelig.

Og den betyder alverden for mig.

For hver eneste dag minder den mig om rigtig mange ting.

Den husker mig på, at JEG er skide sej. At jeg er stærk og at jeg har POWER. Den husker mig på, at jeg er en selvstændig kvinde, der gør noget. Jeg er ikke en do nothing bitch. Jeg er en do something bitch. Jeg ligger ikke hjemme på sofaen og venter på, at appelsinerne falder i min turban. Det sker nogle gange jo – men oftest fordi jeg selv knokler røven ud af bukserne for det. Jeg planter appelsintræet, plejer og passer det og venter på, at der vokser appelsiner på det, som jeg senere selv plukker.

Nogle gange vokser der få eller slet ingen appelsiner på mit appelsintræ. Og så forsøger jeg bare igen. For som talemåden siger; if at first you don’t succeed – try, try and try again. 

Og jeg er ikke længere bange for at være stolt af, hvad jeg opnår på min vej. Fuck Janteloven. Fuck de mennesker, der ikke kan tåle andres (min) succes. Fuck de negative stemninger, der kan opstå, fordi man arbejder hårdt og lykkes med ting.

Jeg er ogsåfærdig med at undskylde mine bedrifter. Og jeg er færdig med at tale dem ned og negligere dem. Både overfor mig selv og overfor andre.

For det er ellers noget, jeg har været god til. At tale mine egne bedrifter ned. Fordi jeg bliver fanget i stemningen af, at vi (kvinder) helst ikke skal tale for højt om vores bedrifter. Eller er det bare mig, der har haft denne følelse af, at vi skal være ydmyge og vente på, at andre roser os? I stedet for at rose os selv…

GRL PWR for mig betyder også, at vi kvinder skal stå sammen og støtte hinanden i livet! Vi skal heppe på hinanden og få hinanden til at lykkes.

Og nej – jeg kan ikke undslå mig, at jeg også helt sikkert har været en strigle overfor andre mennesker (kvinder). Jeg ved ikke, om det er hele ‘sladder-kulturen’ der lidt hænger over kvinder? Eller er det bare mig?

Men jeg har i mange år nu (og meget bevidst siden jeg fik min tatovering) været fortaler for, at vi kvinder skal droppe den negative stemning – og i stedet tale smukt om hinanden  – selv når vi ikke er sammen.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi mennesker er forskellige. Og vi kan og skal ikke kunne elske alle andre og lide hinanden. Men vi kan godt gøre en indsat for, at vi bliver bedre til, hvis ikke at tale dejligt om hinanden, så i det mindste droppe at ytre os, hvis vi ikke har noget pænt at sige.

who-run-the-world-girls

Jeg tror også, at min tatovering betyder, at jeg husker mig selv på, at det er okay, at jeg tror og følger mine drømme i livet. At jeg ikke er fjollet, når jeg drømmer om at gøre og opleve ting. At jeg ikke skal undskylde mig selv, mine følelser og mine beslutninger overfor andre. At jeg ER sej! Og at de små ting også betyder meget. Og at andre menneskers meninger om mig ikke skal definere eller påvirke, hvad jeg gør.

Og så husker den mig på, at jeg aktivt vil vende talemåden ‘kvinde er kvinde værst” til “kvinde er kvinde bedst”. Jeg vil støtte mine medkvinder i deres eventyr. Hjælpe hvor jeg kan og råbe højt og bredt om de seje kvinder, jeg har i mit netværk.

Og så vil jeg tro på, at det, jeg gør, er godt nok.

 

Mit ord for 2018 (endelig right!?)

Hey peeps! Første indlæg i det nye år! Det tog alligevel sin tid før jeg fik sat mig ned og fik startet bloggen op igen. Men gode ting tager tid, har jeg lært. Så det er vist okay.

Årets første indlæg kommer til at handle om noget, jeg har talt meget om. Både herinde og på Instagram.

Jeg vil nemlig fortælle, hvad mit ord for 2018 skal være!

Det har været en længere proces at finde mit ord – men det var det også sidste år. Processen, tror jeg, er meget sund. Det gør nemlig, at jeg reflekterer meget over, hvad jeg ønsker for året. Udover de klassiske og kliché nytårsforsætter som mere træning, mere grønt og mere balance.

Det er ingen hemmelighed, at mit 2017 var et lidt hårdere år. Året bød på en del sværere perioder. Et kærestebrud efter seks års forhold, min farfar blev syg med kræft og fik en terminaldom – vi måtte sige farvel til ham i efteråret – mit hjerte led lidt nød over en mand. Men året var også fyldt med mange indsigtsfulde oplevelser – min solorejse til Marrakech, at jeg åbnede mig for et andet menneske og tillod mig selv at føle romantiske følelser igen, jeg begyndte at meditere (og gør det hver dag – nu dage i streg) gode oplevelser sammen med min familie og venner, mit arbejde på Kansas City, hvor jeg har udviklet mig meget og ikke mindst projektet Fynske Influencers sammen med Rebecca. 

Så jeg har grublet meget over, hvordan jeg godt kunne tænke mig, at mit 2018 skal være. Hvad året skal indeholde, og især hvilket ord, jeg gerne vil lade mig guide igennem året.

Jeg har en notesbog med mig alle vegne, og i den skriver jeg alt ned. Lister over ting jeg skal, møder, tanker, blogindlæg. I den har jeg også hele min udvælgelsesproces for mit ord for 2018.

Foto af: Rebecca Brincker

Hvis du også kunne tænke dig at vælge et ord, har jeg lavet en rigtig fin guide, som du kan printe ud og bruge. Den er jeg selv meget glad for. Den tvinger mig nemlig til at tænke aktivt over processen i at vælge at ord.

Og nuvel – jeg kan ikke trække den længere. Ordet, der skal guide mig igennem dette år er

FRIHED

I ordet ‘frihed’ ligger der, for mig, mange forskellige følelser. Og måske jeg slet ikke får dem alle udpenslet i dette indlæg. Måske jeg skal tage emnet op igen om nogle måneder, og evaluerer. Reflektere og dele over flere aspekter af ordet.

Hvor jeg sidste år valgte ordet ‘courage’ og gerne ville være mere modig i de beslutninger jeg tog, og den måde jeg handlede på, vil jeg i år gerne dyrke ‘frihed’.

Jeg vil gerne være fri på mange måder.

Jeg vil gerne dyrke den frihed, jeg oplever ved ikke at være i et forhold. Det er en frihed, jeg endelig nyder nu. Det har taget mig lang vej at hvile i “bare at være mig selv”. Og den frihed vil jeg gerne udnytte i år. At jeg ikke har nogen derhjemme, der venter på mig. Eller som jeg skal lave aftaler med, planlægge ind i hverdagen at ses med. Jeg er bare mig selv. Og den frihed i at være mig selv, efter mange års (ellers rigtig godt) forhold vil jeg gerne glædes over nu. Jeg vil planlægge ting og oplevelser for mig selv og bare gøre ting.

På et mindre lavpraktisk plan, vil jeg gerne være fri for de restriktioner jeg pålægger mig selv. Jeg er god til at overveje, reflektere og være påpasselig med, hvordan andre mennesker opfatter mig. Og jeg er rigtig god til at handle efter det. I stedet for at droppe, hvad andre mennesker tænker om mig og “bare” være mig selv.

Mest af alt fordi jeg er en pleaser. Jeg er god til at please andre mennesker. Hvilket i og for sig er en sympatisk egenskab – men den medvirker desværre også, at jeg ofte glemmer at please mig selv. Jeg sætter mig selv i anden, tredje, fjerde række.

Men i år vil jeg dyrke min egen frihed! Jeg vil dyrke min handlefrihed, dyrke min selvstændighed og uafhængighed. Jeg vil ikke være afhængig af andre menneskers meninger og tolkninger af mig som person. Jeg vil være fri til at være lige den Jeanette, jeg har lyst til at være.

Foto af: Rebecca Brincker

For mig handler det også om, at jeg er god til at lægge begrænsninger for mig selv. Fordi jeg måske godt kan skamme mig eller være flov over, hvem jeg i virkeligheden er. Men jeg ER god nok som jeg er.

Og den personlige frihed vil jeg gerne nære og lade vækste i år.

For mig er frihed, at jeg giver mig selv lov til at gøre noget, uden at spørge andre om lov først. Også uden at spørge mig selv om lov først. Kan I følge mig?

Jeg er nemlig god til både at sætte mit eget lys under en skæppe og til at punke mig selv for mine valg, meninger og handlinger. For hvad nu hvis, det ikke er godt nok? Hvad nu, hvis andre ikke billiger. Hvad nu, hvis det jeg gør ikke er det rigtige?

Men jeg vil gerne dyrke den følelse af, at mine valg er okay – så længe de er rigtige for mig.

Jeg vil gerne fralægge mig mine egne opfattelser og ideer om, hvad sociale konventioner og normer dikterer. Jeg vil gerne være fri for negative tanker og handlemønstre – især dem jeg er så god til selv at opstille og dyrke.

Jeg vil gerne være mig selv – og have friheden til det.

Foto af: Rebecca Brincker

Jeg vil gerne kunne råbe pik og ikke kere mig om, hvad andre tænker om mig. Mine handlinger og min person, skal ikke dikteres af min opfattelse af, hvad andre mennesker måske eller måske ikke tænker om mig. Om det så er positive eller negative tanker.

For det er ikke kun de negative tanker, jeg kan lade mig diktere af. Det er også, om andre mennesker virkelig synes om mig. Om de synes nok om mig. Og ikke mindst, hvordan jeg kan få dem til at synes bedre om mig.

Og givet – jeg vil ikke begynde at opføre mig som en egoistisk idiot overfor andre mennesker. For sådan en person er jeg slet ikke. Men jeg vil gerne blive bedre til ikke at agere efter, at jeg så gerne vil have, at andre skal kunne lide mig.

For jeg er perfekt – præcis som jeg er. Og jeg vil ikke længere lade min ide om andres meninger lægge en dæmper for, at jeg står på en bjergtop og råber ud i dalen, at jeg ER pisse sej!

2017 var startskuddet på, at jeg begynder at sætte mig selv og mine følelser først (selvom det stadig var et effin hårdt år, hvor andre mennesker ofte kom først).

Jeg vil gerne have friheden til at vælge mig – til at vælge for mig selv og til at sige nej.

Og jeg vil gerne blive bedre til at åbne mig op – både overfor andre mennesker, men også overfor mig selv. Dén frihed er meget vigtig for mig i år – at jeg vil give mig selv friheden til at åbne op, tage imod mine følelser og oplevelser på min vej. Og ikke mindst give mig selv friheden til at lukke andre mennesker (og deres følelser) ind.

For er der noget, jeg er god til, så er det at holde mennesker på afstand. Jeg lukker meget sjældent folk ind, hvor der er rum for sårede følelser. Hvor jeg viser sårbarhed. På den måde er jeg lidt en gammel træmand. Jeg vil helst ikke vise mine dybe og store følelser for andre mennesker. Jeg vil helst ikke vise, at jeg også har mine ting at slåes med. At jeg også bliver ked af det. Jeg vil helst ikke vise, at jeg kan være svag. Selvom det er en kæmpe styrke at kunne gøre netop det med andre mennesker. Og jeg vil gerne give slip på de stramme bånd, jeg lægger på mig selv – og blive fri for dem.

Jeg er på den anden side mægtig god til at lukke mig selv ind hos andre! Jeg er fuld af kærlighed til de mennesker, jeg har i mit liv. Jeg er meget kærlig, betænksom og glad – og går langt for andre mennesker. Nu skal jeg lære at gå langt for mig selv.

 

Har nogle af jer valgt et ord for året? Og vil I dele det her? Det vil være virkelig spændende at høre jeres ord og tanker omkring det.

Mere savn

Foto af: Katarina Natalie KN Photographs

Vinden får mit hår til at kilde mine kinder. Det er på én og samme tid rart og irriterende. Ligesom en drillende brise en varm sommerdag. Det er meget rart at mærke vinden på min bare hud. Men samtidig kilder det. På en irriterende måde…

Jeg kigger ud af vinduet. Undrer mig. Over hvad jeg laver.

Jeg tager et sug på min cigaret. Jeg kan ikke udstå, når folk kalder det smøger. Men jeg gør det selv. Bare ikke nu.

Jeg savner Odense lige nu. Jeg savner mennesker, jeg kender. På en måde er det en ambivalent følelse. For hver gang jeg er ”hjemme” hos mine forældre savner jeg netop byen. Mit eget hjem. Min trygge base.

Men når jeg er i Odense savner jeg min familie. Det er et emotionelt paradoks.

Jeg slukker min cigaret. Lukker vinduet. Sætter mig ved skrivebordet.

Musikken spiller på min telefon. Fever Ray synger ud i lokalet. Det irriterer mig. At musikken fylder lokalet op. Jeg kan ikke forklare, hvorfor…

Jeg finder mine høretelefoner frem. Sætter dem i bunden på min telefon. Lader tonerne strømme direkte ind i mine ører i stedet for at fylde rummet. Det hjælper på min irritation.

Hvordan kan savn være på konfust? Det ændrer sig så hurtigt for mig. Jeg rokker hovedet i takt til musikken. Kigger ud gennem ruden. Ser skyerne danse forbi mine øjne. Konstaterer, at lyset forsvinder langsomt væk fra dagen.

Min kaffe er ved at blive lunken. Jeg drikker den lidt hurtigere. Sætter noget andet musik på min telefon.

Min brystkasse er tung. Nu er det helt mørkt udenfor.

Savn er en mærkværdig følelse. En følelse jeg har følt meget i år. For jeg har mistet ret mange ting i år. Når jeg skriver ting, mener jeg mennesker. Oplevelser. Rare følelser.

Og de ting savner jeg. Jeg savner nogle mennesker, jeg ikke troede, jeg skulle miste. Lige nu savner jeg mit eget hjem. Jeg savner følelsen af at gå rundt med strømpefødder på mit bløde trægulv. Jeg savner at åbne min altandør og kigge ud over byen. Jeg savner lyden, når min nye hoveddør lukkes.

Min brystkasse er stadig tung og min hals snører sig sammen. I år har jeg prøvet at omfavne mine følelser. Jeg har prøvet at acceptere dem. Store som små. Rare som ubehagelige. For det er gået op for mig, at det er okay at føle. At mine følelser er legale. At det godt for mig at føle dem og være i dem.

Følelsen af savn er en af de følelser, der er mere komplekse. Hele mit følelsesregister har udviklet sig det sidste år, så det generelt er ret komplekst. Men ’savn’ er i sig selv en kompleks følelse. For den kan være rar at føle. Fordi jeg savner noget rart. Fordi jeg savner oplevelser, der var rare og dejlige og varme. Og personer der var det samme.

Den kan også være en knugende følelse i maven. En ond følelse, der sætter sig som et stramt net over hele min krop. Så jeg ikke kan være i min krop, men har lyst til at bryde ud.

Jeg har gennem det sidste år lært at håndtere dét. Lært at håndtere de følelser, der ikke er rare. Dem som vi helst glemmer det øjeblik, vi føler dem.

Nogle gange savner jeg at savne. Jeg savner at have nogen at savne. Og det er også en sær følelse. Ikke at have noget savn overhovedet. Hvordan kan man mangle at savne nogen? Eller noget?

Min kaffekop er tom. Kaffen var til sidst mere kold en lunken. Jeg drak den alligevel. Jeg kan se dråber på ruden nu og jeg har igen sat Fever Rays stemme til at spille i mine ører.

 

Fynske Influencers – et sejt fællesskab (og noget om vores event hos OS)

Er I også ved at være ret fyldte af julemad og konfekt? Eller er det kun mig?

Jeg tilbringer juledagene hjemme hos mine forældre. Hvilket er dejligt – og fyldt med lidt ambivalens. Jeg kunne se på min story på Instagram forleden dag, at jeg ikke er den eneste, der elsker at komme hjem på besøg til jul – men som også savner sin egen lejlighed og rutiner.

Nu har jeg været “hjemme” de sidste fire dage, og jeg kan godt mærke, at jeg savner mine egne rutiner i Odense. Der varer dog at par dage endnu, inden jeg vender snuden mod Odense.

Men lige inden jeg tog afsted afholdte jeg sammen med Rebecca Brincker et Fynske Influencers event i samarbejde med Odense Symfoniorkester. Og det vil jeg gerne dele lidt mere om herinde.

Jeg tænker nemlig, at der måske er nogle af jer, der ikke er helt sikre på, hvad det dér Fynske Influencers egentlig er. Så det vil jeg udrede her – og fortælle lidt om det event vi afholdte 20. december.

Der er lidt en pre-historie til Fynske Influencers. Rebecca og jeg mødte først hinanden tidligere i år til en bloggerbar på Privaten (den jeg holdte med Christina og Jeanett). Her var Rebecca så frisk at tage med mig hjem til en havefest, der var opstået spontant i min have, mens jeg var til bloggerbar… Ja sådan nogle ting sker åbenbart for mig.

Det var virkelig hyggeligt. Vi endte med at være en masse af mine gode venner og en masse bloggere samlet i min have til sent ud på aftenen. Rebecca lånte en jakke af mig, da vi tog festen videre ind til byen.

Den jakke fik jeg først tilbage for en måned siden. Og indtil da har Rebecca og jeg mødtes utallige gange, hvor vi begge har glemt jakken. Og heldigvis for den dumme jakke, for vi blev ved med at mødes. Og fandt ud af, at vi begge to egentlig var ret seje og nød hinandens selskab.

Vi bloggede begge to, og følte begge, at der manglede et fællesskab blandt alle bloggerne på Fyn. Et community, hvor alle bloggere var velkomne. Hvor vi kunne mødes og udvikles sammen. Lære af hinandens erfaringer og blive bedre til det vi elsker at gøre – at blogge og dele.

Jeg havde allerede oprettet en Facebookgruppe – Fynske Bloggere – hvor alle bloggere kan dele deres indlæg. Både til hinanden og til læsere. Så hvis du gerne vil se en masse inspirerende indlæg fra bloggere på hele Fyn er det i denne gruppe.

Samtidig gik jeg med tankerne om en form for netværk blandt alle bloggere på Fyn og luftede mine tanker for Rebecca. Jeg kunne ikke rigtig sætte flere ord på mine tanker, men Rebecca greb straks bolden – og sammen fik udviklede vi en Facebook-gruppen til Fynske Bloggers. Et netværk for alle fynske bloggere.

Vi udviklede hurtigt konceptet – vi startede med en Instagramprofil, hvor vi formidler inspirerende billeder – og i dag er vi et stærkt community på over 60 medlemmer!

Vi vidste fra starten, at vi gerne ville inkludere ikke kun bloggere, men også insta-bloggere. Altså bloggere, der ikke har et domæne, men blogger fra deres Instagram-profil.

Noget af det vigtigste for os er, at vi mødes fysisk alle sammen og skaber de ægte relationer os alle imellem. Netop for at kunne sætte ansigt på profilerne fra blogge og Instagram og snakke sammen – sådan rigtigt snakke sammen.

Derfor besluttede vi os for at have “meet-ups”. Det er er uformelle events, hvor alle medlemmer af netværket bliver inviteret. Her kan vi mødes, snakke sammen og lære hinanden at kende. Det første meet-up holdte vi på Café Fleuri. De var så søde at sponsorere lækker kaffe og snacks til os.

Og det var denne eftermiddag, at vi talte med nogle af bloggerne om, at vi skulle ændre vores navn fra Fynske Bloggere til Fynske Influencers. Simpelthen fordi vi også inkluderer insta-bloggere og fordi, begrebet influencer er mere dækkende for, hvad vi er.

Vi er influenter, der influerer på de sociale medier. Hvad end det er gennem vores eget domæne, eller gennem en blog på Instagram. Så vi tog en hurtig beslutning og ændrede navnet med det samme. Der er ikke langt fra tanke til handling hos os, hah!

Udover meet-ups holder vi også mere almindelige blogger-events, og det seneste holdte vi i samarbejde med Odense Symfoniorkester.

Her mødtes vi i Kirkesalen (den ligger i “det gamle” museum Møntergården på Overgade), hvor vi blev forkælet med lækre bobler og ikke mindst fine anretninger fra Små Retter. Pernille, der har Små Retter, lavede de lækreste små retter (pun not intended) til os. Jeg kan på det kraftigste anbefale hendes mad! Hun var virkelig også perfektionistisk omkring det!

Bagefter tog vi i symfonien, hvor vi hørte koncerten Christmas Carols. Et samsurium af julemusik fra de sidste 400 år.

Jeg har været i symfonien før, og ved, hvor smuk musikken er derinde. Alligevel blev jeg blæst bagover af den smukke musik og ikke mindst den unge tenor, der sang hele salen op uden en mikrofon. Det er noget af det særlige ved symfonien – de bruger ingen forstærkere. Rummet af lavet så lyden kan bæres uden fortstærkere. Hvilket jeg synes, var helt mageløst. Ikke mindst fordi jeg er vant til, at alt musik jeg hører (fx. på arbejde til koncerter) er med lydforstærkere.

Nå men altså – den aften var virkelig god. Der blev netværket en masse og vi fik alle en fantastik oplevelse.

Jeg synes det er virkelig sejt, at vi har fået skabt det her netværk for alle influencers. Ikke mindst fordi, der findes så mange netværk indenfor alle mulige andre faggrupper. På mit designstudie var jeg også med i et virkelig sej netværk. Og det giver altså noget at være en del af et netværk indenfor ens felt eller fag- eller interesseområde.

Er du med i nogle netværk? Det kan måske være gennem en fagforening, studie eller arbejde? Jeg er så glad for at være co-creator til Fynske Influencers med Rebecca – og virkelig glad for alle de seje mennesker, der har lyst til at være en del af vores community! Og jeg har også tidligere arrangeret andre bloggerevents, så det ligger egentlig ret lige til for mig at lave denne slags.

Jeg tror på, at det er gennem mødet med andre mennesker, at vi kan udvikle os – og ikke mindst møde spændende mennesker, der måske kan åbne nye muligheder for os. Og visa versa.

 

Derfor skal du vælge ét ord som guide for 2018 (og en metode hertil)

Foto af Rebecca Brincker @hjernestorm

I starten af 2017 valgte jeg ét ord, der skulle være min abstrakte og mentale guide gennem hele 2017. Jeg reflekterede over ordet i dette indlæg, hvor jeg også i store træk deler, hvad mit 2017 har budt på.

I var flere, der var positive omkring min refleksion og nysgerrige på det at vælge ét ord som en indre guide for et helt år.

For selvom det måske lyder uoverkommeligt at følge ét ord gennem et helt år, så har det for mig været noget af det bedste ved året.

Jeg valgte ordet ‘courage‘ som guide i 2017, og det gjorde jeg gennem en relflekterende, men hurtig proces.

Jeg brugte nemlig en skabelon, der kunne guide mig igennem den mentale proces, det er at vælge ét ord som guide.

Skabelonen udfyldte jeg og hængte på min opslagstavle. Så blev jeg hver dag mindet om både mit udvalgte ord, men også om processen og de tanker jeg gjorde mig undervejs.

Da I netop var flere, der delte min begejstring for at droppe nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord som guideline, besluttede jeg mig for at opdatere min skabelon til 2018 og dele den herinde med jer.

Måske den kan komme nogle af jer til nytte?

Der er flere gode grunde til at vælge ét ord for året.

  • Du får en guide gennem alle aspekter af dit liv gennem et år. Det giver en ro og klarhed i forhold til, hvordan du håndterer forskellige situationer.
  • Jeg besluttede mig i 2017 for, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv. Det har betydet, at jeg har udviklet mig meget. I forhold til andre mennesker, i forhold til min familie, på mit arbejde, med mig selv og ikke mindst i de projekter jeg kaster mig ud i. Det giver dig et ekstra skub og selvtillid at have ét ord at “læne” dig op ad.
  • Du SKAL ikke følge nogle forsætter, som du med tiden mister interesse i eller ikke har ressourcer til. Hvad end det er at du vil løbe tre gange om ugen, du skal tabe de sidste famøse fem kg, du gerne vil besøge din familie oftere etc. For mig gjaldt det, at jeg hurtigt mistede interessen i at “overholde” mine nytårsforsætter. Men det har fungeret så godt at have et ord, jeg lod mig guide af i stedet.
  • Det er overkommeligt. Du skal på en måde ikke “gøre noget”. Du skal blot have dit ord i baghovedet og tillade, at du tager dine beslutninger efter det. Men det er noget, du nemt kan inkorporere i dit liv.
  • Du tager dine beslutninger ud fra dit ord. Dette giver en enorm tryghed, da dit ord er dit pejlemærke. For mig betød det, at jeg var modig i mine beslutninger. Jeg følte, at jeg havde noget at støtte mig op ad, og hvor begrænsende det end lyder, så fungerer det helt modsat. Det var en stor befrielse at lade mig guide af, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv.

Skabelonen er ret “nem” at udfylde i den forstand, at den består af tre trin.

Trin 1:
Her skal du skrive en masse ord ned, der inspirerer dig. Jeg har selv skrevet nogle af mine ord ned i skabelonen, og måske nogle af disse også inspirerer dig. Ellers kan du nemt skrive flere til.

Trin 2:
Fokuser på forskellige aspekter i dit liv, og prøv at sætte nogle ord på, hvad du gerne vil opnå for dem i 2018.

Trin 3:
Ud fra de ord du har valgt som inspirerende og dine fokuspunkter, skal du nu vælge ét ord.

 

Kunne du finde på at vælge ét ord som guide i 2018?
Jeg er allerede ved at smage på forskellige ord, der kan være mit holdepunkt næste år. Det vil jeg selvfølgelig også dele herinde. Ligeså snart jeg har fundet på det altså.

 

Fem film jeg så under mit break-up (og som er gode altid!)

Der er film, der er bedre på nogle tidspunkter end andre. Da jeg i vinters og foråret skulle bearbejde et forhold, der sluttede efter seks år sammen, opdagede jeg den positive virkning ved, hvad jeg vil betegne som, filmterapi.

Der er nogle film, der er enormt gode til specifikke lejligheder. Bl.a. nogle film, der er virkelig gode, mens man går igennem et break-up og i tiden derefter.

For nogle gange havde jeg bare lyst til at krølle mig sammen under en dyne på sofaen og enten forsvinde i selvmedlidenhed eller fjerne fokus fra de sørgelige følelser.

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der oplever at have det sådan, og vil derfor anbefale fem gode film, der er perfekte, hvis du går gennem et break-up. De er også gode på andre tidspunkter, så listen er egentlig for alle, der gerne vil se en god film. Eller fem. Det er trods alt søndag.

How to be single
Ikke ligefrem en guide til, hvordan vi skal være som singler, men en historie om fire forskellige mennesker, med fire forskellige tilgange til singlelivet. Den er sjov, underholdende og lader dig koble fra i næsten to timer.

Eat, Pray, Love
Denne film er nærmest selskrevet på listen her. Julia Roberts gør det fantastisk som en lettere uselvstændig kvinde, der oplever forvirrede og komplekse følelser omkring forskellige aspekter i livet. Hun oplever at være i et forhold, være single, finde sig selv, finde sin balance, rejse, opleve og udforske verden alt imens hun udforsker sit indre mentale selv, der udvikles og forandres undervejs. Det var bl.a. på baggrund af denne film, at jeg besluttede at booke en solorejse for at udforske både verden og mig selv.

Nu eller Aldrig
Jeg går aldrig galt i byen med hverken Morgan Freeman eller Jack Nicholson. De to hovedpersoner gennemgår processer i livets efterår, hvor de begge har fået terminaldomme. De vælger at dele deres sidste tid sammen, hvor de gennemgår deres ‘bucket lists’. De har hver en liste med ting som de vil opleve inden de dør, og sammen realiserer de disse ting. Filmen fik mig til at reflektere over de ting, jeg gerne selv vil nå at opleve i livet, og den er både opmuntrende, melankolsk og eftertænksom.

Zootropolis
Ingen filmliste uden en animationsfilm i min verden. Kaninen Judys store drøm et at blive politibetjent, selvom det i dyrenes verden ikke er noget, kaniner normalt bliver (eller stræber efter). Hun går imod alle odds, kæmper for sin drøm og tror på sig selv. Filmen fylder en med selvværd og troen på, at selvom man går igennem svære perioder, så kan man godt kæmpe igennem det. Blot man tror nok på sig selv. Judy oplever, selvfølgelig, nogle udfordringer undervejs i processen, inden alting ender lykkeligt. En feel-good-movie, der er perfekt på alle tider i livet.

The Good Place
Det her er en serie, men jeg så den ret hurtigt. Både fordi hvert afsnit kun tager ca. 25 minutter, men også fordi den er virkelig underholdende. Og perfekt distraktion i en forvirrende tid. Kristen Bell har hovedrollen i denne serie som Eleanor. Eleanor dør og kommer i himlen – The Good Place – men finder hurtigt ud af, at der er sket en fejl. Hun burde slet ikke være i The Good Place, hvor man møder sin eneste ene og kan leve lykkeligt resten af sit liv…. eller. Resten af sin død. Og hvad gør man så? Indrømmer, at men er klar over fejlen eller prøver at leve under radaren og undgå evigt helvede?

Fem fornøjeligheder til din tid foran flimmerkassen. Perfekt til en mandag aften på sofaen under dynen mens det er så sk*** koldt udenfor!

Evaluering af mit “årets ord” 2017

{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Kan I huske for snart et år siden, hvor jeg valgte ét ord, der skulle være min guideline igennem 2017?

Jeg endte med at vælge ordet ‘courage’ – altså modig på dansk.

Dét ord skulle guide mig igennem alle aspekter af  mit liv i 2017 og nu, efter et år, tænkte jeg, at jeg ville lave en evaluering af, hvordan det har været.

Mit 2017 har budt på en del udfordringer. Jeg har haft nogle svære oplevelser tæt på livet. Året startede med, at Casper og jeg, efter over seks års forhold, gik fra hinanden. Det var en hård start på året, der betød, at januar var en tåget dis af nyligt brud, ny start på året og en masse forvirrede følelser.

Ikke lang tid efter dette fik jeg beskeden på, at min farfar havde fået kræft. Sygdommen var aggressiv og fremskreden, og han fik en terminaldom. Det betød, at jeg fravalgte nogle projekter i starten af året, da jeg ikke havde det mentale overskud til at jonglere både bruddet med Casper, min farfars alvorlig sygdom og ekstra projekter. Det resulterede desværre i, at jeg mistede nogle relationer. Det var nogle mennesker, der ikke forstod, hvilken alvor og hvilket pres jeg oplevede. Det er altid ærgerligt, når relationer med andre mennesker ophører, men samtidig var det mit valg at prioritere mig selv i den periode, og det er jeg stadig sikker på, var (og altid er) det rigtige at gøre. Jeg fulgte mit ord ‘courage’ og valgte at være modig omkring at stå ved mine følelser og mine valg.

Da sommeren var ved at varme både min krop og Danmark op, besluttede jeg, at jeg ville tage på en solorejse i min sommerferie. Derfor bookede jeg to uger til Marrakech i juli.
Jeg havde aldrig fløjet alene før, og jeg havde aldrig rejst alene før. Jeg tror, at det er noget af det modigste, jeg nogensinde har gjort. Jeg brugte de to uger på at granske mig selv og mine følelser. Jeg begyndte at meditere, og jeg lærte virkelig at nyde og være i nu’et. Jeg mangler endnu at dele mange af mine oplevelser fra Marrakech, men det er noget, jeg meget gerne vil. Jeg lærte meget af min solo-rejse, og det har været en af de bedste beslutninger for mig selv at gøre.


{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Et stykke tid før jeg rejste, mødte jeg endda en rigtig sød mand. Efter Casper og jeg var gået fra hinanden, havde jeg været på nogle dates og set nogle mænd. Men jeg turde ikke at åbne mig, og jeg følte aldrig rigtig, at “den var der”. Men det var den nu. Vi “klikkede” med det samme og i tiden op til min rejse, nød jeg både den varme sommer i danmark og at have sommerfugle i maven.  Jeg var modig og jeg turde føle noget igen for et andet menneske. Jeg troede, at alting var godt, men noget skete desværre indeni den søde mand, mens jeg rejste, og vores brud var, for mig, uforklarligt og ubehageligt. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvad der skete. Mine følelser ændrede sig ikke mens jeg rejste, men det gjorde hans åbenbart. Hvad grunden var, ved jeg ikke. Det fandt jeg aldrig ud af. Men jeg ved, at jeg turde tro på kærligheden igen. Jeg ved også, at jeg var modig da vi stoppede vores relation, fordi jeg ikke ville fortsætte under de omstændigheder, han foreslog. Jeg kunne mærke, at selvom jeg virkelig gerne ville fortsætte med at se ham, så ville jeg miste mig selv i processen over at skulle gå på kompromis med mine følelser, der på det tidspunkt allerede var store.

Mit efterår indeholdt desværre afskeden med min farfar. Det var en mærkelig og selvfølgelig sørgelig oplevelse. Det er første gang, jeg mister en bedsteforældre. Hvilket sætter livet i perspektiv. For jeg ved godt, at jeg er utrolig priviligeret, at jeg indtil nu, har haft hele min familie. Jeg har tidligere mistet, men ikke et menneske, jeg har kendt i så mange år. Det var en proces, hvor jeg virkelig havde brug for at være modig, og jeg var igen taknemmelig for mit ord for året.

Rent karrieremæssigt har året også budt på oplevelser, hvor jeg har haft brug for at være modig. Jeg elsker mit arbejde – men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer og dilemmaer, hvor jeg har skulle være både stærk, handlekraftig og modig. Jeg har skulle finde mine grænser, sige fra og skubbe på. Her har mit ord ‘courage’ også hjulpet mig meget.

Nu er året gået på hæld, og mit år har budt på mange flere store og små oplevelser, end dem jeg har delt her. Men disse oplevelser har været skelsættende for min udvikling i år, og jeg har derfor valgt at belyse lige netop dem.

{ Foto af Rebecca Brincker @Hjernestorm }

Igennem hele året har jeg vendt tilbage til mit ord ‘courage’. Jeg har brugt ordet som en guideline for mine beslutninger og reaktioner hele året. Det at have ét ord, jeg har brugt som guide, har givet en enorm tryghed. Hvilket er lidt ironisk nu, hvor mit ord for året var, at jeg skulle være modig – det betyder nemlig for mig, at jeg også skal turde gøre ting, jeg normalt ikke ville gøre. Og derfor komme udenfor min komfortzone og trygge rammer.

Måske har mit ord gjort, at jeg har fundet en tryghed i at have en guide?

Måske er jeg begyndt at tro mere på mig selv og har rykket grænserne for, hvor og hvornår jeg føler mig tryg?

Det at droppe de klassiske nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord at “leve” efter, har virket fantastisk for mig. Det har været meget mere overskueligt, end at skulle følge flere forskellige forsætter. Ordet har hele tiden været skrevet bag mit øre, og jeg har haft nemt ved at vende tilbage til det. Det betyder også, at jeg vil vælge ét ord, der skal guide mig i 2018. Jeg har allerede nogle ord, der fylder meget og som rumsterer i mit indre. Jeg tror derfor, at jeg er godt på vej i processen med at vælge et ord. Det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer, når jeg har valgt det endeligt.

Har du haft ét ord, der har guidet dig gennem året?

Hvis du vil vælge et ord for 2018, kan du med fordel følge den guide, jeg brugte sidste år.

 

Månedens playliste – min “most played” 2017

Jeg havde egentlig planlagt at dele en playliste med julemusik. Men jeg tror, at I i forvejen hører rigeligt med dén slags musik lige nu, så min playliste med julemusik vil formentlig være lettere irrelevant.

Og da Spotify venligt mindede mig om mine mest spillede numre i 2017 i går, så jeg det som oplagt at dele denne playliste med jer.

Det er derfor en playliste med mine mest spillede numre i 2017, der er december måneds playliste.

Jeg har lyttet til meget musik i 2017. Jeg kan desuden se på listen, mængden og variationen af musik, at jeg er begyndt at arbejde i musikbranchen.

Både mængden af musik og variationen er eksploderet. Det er antallet af afspillede minutter også – jeg har lyttet til musik 46.907 minutter i år. Dvs. 781 timer og 47 minutter! Det er fuldstændig skørt! Og det er immervæk kun de minutter, jeg har lyttet til på Spotify. Ikke SoundCloud, Youtube etc.

Genren for mit år er også meget varierende! Det spænder fra pop, rap, pop rap, indie rock, rock, hip hop, grime, trip hop, elektronisk jazz osv.

Du finder altså musik af forskellig karakter på denne playliste og den røde tråd er, at alle numre er mine personlige favoritter. Og de hundrede nummer jeg har lyttet mest til i 2017.

Så i stedet for at se denne playliste som en samling af musik, der passer til en bestemt lejlighed, et bestemt humør eller et bestemt tidspunkt på døgnet, så betragt det som en playliste, der kan give dig inspiration til at finde og lytte til musik, du måske ikke ellers ville have lyttet til.

Jeg vil også vove at påstå, at min musiksmag er af ganske udmærket kvalitet. Selvfølgelig er der det lejlighedsvise “åndsvage” nummer med. Der er f.eks. et par numre, jeg lyttede meget til fra mine teenagedage (og som jeg åbenbart stadig lytter til), men de er sgu stadig gode! Men på det halvandet år, hvor jeg har arbejdet med musik, er min musiske horisont virkelig udvidet sig, og jeg lytter til meget mere musik i dag, end for bare et år siden.

Jeg har også et indlæg i ærmet til jer, der handler om up-coming musik for 2017 og, hvad jeg, qua mit arbejde, spår af musiksucceser fra vækstlaget.

Fra denne playliste vil jeg især anbefale at tage et lyt til;
Alma (Finland) – du har helt sikkert hørt Dye My Hair – og ellers så tag da lige at gøre det! God pop, der fænger. Perfekt til en “jeg er en stærk selvstændig kvinde, men jeg vil stadig gøre alt for dig”-følelse.
Sebastian Lind (Danmark, Fyn!) – Sebastians “Another Love” var grunden til, at jeg faldt for pop-drengen. Han synger halvmelankolske, men samtidig glade numre. Perfekt til “jeg behøver ikke dig”-følelse.
Bjørn Fjæstad (Danmark) – Bjørn er også kendt fra Baal, som nogle af jer måske kender? Han er gået solo med albummet “Du kender intet til mig”, og albummet var min redning i en svær tid efter bruddet med Casper. Det er en form for “break-up, jeg er et selvstændigt menneske”-album, med nogle virkelig eftertænksomme tekster. Teksterne er i øvrigt på dansk, hvilket er en force på dette album. Perfekt til “efter break-up/jeg er mit eget menneske”-følelse.
Flødeklinikken (Danmark) – dansk, sublimt rap. Perfekt til “når der bare skal noget god, dansk rap på anlægget i godt humør”-følelse.
Tom Odell (UK) – singer/song writer med dybde, tristhed, kærlighed og bittersøde numre på læberne. Perfekt til “en eftertænksom aften, hvor jeg tænker på, hvad der kunne have været”.
Jozé Gonzales – (Sverige) – åh Jozé, Jozé. Han er fra Sverie, men hans familie er oprindeligt flygtet fra Argentina. Derfor det spanskklingende navn. Hvis du ikke i forvejen kender Jozé, så er jeg bange for, at der mulighvis er noget galt i din musiske opdragelse. Så lad mig indvie dig i hans lækre musik. Genren er singer/song-writer, men Jozé er så meget mere end det. Hans cover af The Knife’s “Heartbeat” er meget populært, og et fint sted at starte for dig, der ikke kender hans musik. Perfekt til “skal vi ikke ligge og putte, imens vi kigger på stjernerne”.
Massive Attack (UK) – Dette band, i dag bestående af Robert Del Naja og Daddy G, er et trip hop band. Kender du ikke den genre, skal du ikke være bange eller genert. Den er mega fed. Jeg har deres plade Mezzanine og den ryger ofte på min pladespiller. For at beskrive genren og deres musik bedst vil jeg sige perfekt til “når jeg føler mig lidt melankolsk, men også lidt glad og forvirret, og mine følelser er komplekse”. Jeg er selv vild (!!) med nummeret Paradise Circus. Så start endelig dér.
Clara Sofie (Danmark). Yeps. Det er hende. Hende med “Tiden går baglæns”. Hun er ude med nyt album “Understrøm”, hun synger på dansk og hun skriver de mest følsomme tekster. Jeg lyttede meget til albummet i efteråret 2016, og hendes musik har tydeligvis sat et spor i mig. Måske allerede på dét tidspunkt vidste jeg, at noget var under forandring. For numrene behandler nogle miksede og komplicerede følelser både i relationer til andre mennesker og til sig selv. Og i den tid gennemgik jeg en proces i mit liv, hvor mine følelser i den grad var forvirrende og komplekse.  Lyden er elektronisk pop og albummet er lettere strømlinet. Perfekt til “jeg er et stærkt menneske, men hvad F*** sker der for mine komplicerede følelser lige nu?”.
Fabeldyret (Danmark). Dansk rapper, der tidligere på året optrådte på Studenterhuset i Odense. Jeg gik desværre glip af koncerten, da jeg skulle arbejde. Men jeg tror, han er godt på vej med hans rap-karriere. Perfekt til “samfundet er whack!”.

Jeg kunne sætte spot på mange flere artister (!!!), men jeg holder for nu, inden jeg går i selvsving over alt det fantastiske musik, der findes.

Hvad tænker I om min playliste for året? Kender I mange af numrene eller åbner der sig en ny verden for jer?

Og så må I ellers have en fabelagtig weekend! Min er startet med besøg af håndværker her til morgen. Jeg skal have udskiftet min dør ind til lejligheden, da den slet ikke levede op til de krav, der findes mht. brand. Og det skal åbenbart gøres kl. 7.15 om morgenen.

Et tip til George Clooney kaffekapsler

// Reklame – jeg var inviteret til eventet,
men indlægget er på eget initiativ

Det kommer vist ikke bag på nogen, at jeg er en sand kaffeelsker! Hver mandag poster jeg et kaffecitat på Instagram, og jeg har nærmest fået den koffeinholdige drik ind med modermælken. Jeg drikker kaffe (næsten pånær når jeg er syg) HVER dag, og jeg starter altid min morgen med en kop kaffe.

Jeg drikker også kaffe på mange forskellige måder. Både pour over, stempelkande, instant, filterkaffe og ikke mindst på min elskede George Clooney maskine fra Nespresso.

Derfor sagde jeg straks ja, da der tikkede en invitation ind på min mail til et kaffeevent afholdt af L’or.

Lór laver kaffekapsler, der passer til Nespressos maskiner, og det er i forvejen de kapsler, jeg bruger til min maskine.

Jeg har efterhånden været mange forskellige slags kapsler igennem fra mange forskellige producenter. Heriblandt Nespressos egne kapsler. Men vender hele tiden tilbage den én bestemt udgave fra L’or, som passer perfekt til mit kaffetemperament. Den gule kapsel, Lungo Mattinata 05, er klart min favorit.

I sidste uge fik jeg dog mulighed for at smage lidt flere forskellige kapsler, og jeg faldt også for deres udgave Espresso Sontuoso 08. Den er lidt stærkere, idet det er en espresso. Det betyder, at mængden af vand, der løber igennem kapslen er mindre samtidig med, at bønnerne er finere malet.

Jeg smagte de forskellige kapsler uden mælk i kaffen for at få et ordentlig indtryk af smagen. Normalt er jeg ret glad for at have et skvæt havremælk i min kaffe. Når jeg laver min kaffe på min Mr. Clooney-maskine, hælder jeg altid først noget havremælk i koppen. Det giver en ekstra “crema” på toppen af kaffe. Crema hedder det “skum”, eller luftige lag om man vil, på toppen af kaffen.

Med et skvæt havremælk i koppen giver det en ekstra luftig og cremet crema (det lyder lummert i mine ører, men det er det altså ikke!), hvilket, for mig, gør kaffen ekstra lækker. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg foretrækker min kaffe med lidt mælk.

Kapslerne fra L’or er lavet af aluminum (ligesom de originale fra Nespresso er det), hvilket selvfølgelig betyder en belastning for miljøet. Det har dog flere årsager, at de har valgt at bruge aluminum til deres kapsler.

Aluminum er bedre til at bevare aromaen i den malede kaffe. Når kaffe (der er malet) udsættes for ilt, vil det hurtigt miste sin aroma og smag. Med kapsler produceret af aluminum bevarer L’or meget mere aroma, end ved f.eks. plastikkapsler.

Og mellem os – så er de kapsler, der er lavet i plastik noget fis, for de passer rigtig dårligt til maskinen. Hveranden kapsel jeg har brugt lavet i plastik har f***** min maskine op på den ene eller anden måde. Så jeg har ikke gode erfaringer med kapsler lavet i plastik.

L’or har desuden lavet et genbrugsprogram, så vi kan aflevere vores brugte kapsler og derved genanvende det aluminium, der er brugt til kapslerne. De har derudover bæredygtighed med i deres produktion, og samarbejder med lokale landmænd, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på. Det at producenterne af kaffebønnerne får deres del rent økonomisk af produktionen er virkelig vigtigt, og det er en rar tanke, når jeg drikker min kaffe, at det er produceret med bæredygtighed for øje.

Det var et lille tip fra mig, hvis du også bruger de fine George Clooney maskiner, og leder efter gode kapsler til din kaffe.

Jeg er også lidt nysgerrig på, hvor mange læsere jeg har, der er ligeså kaffe-tossede som jeg selv? Drikker du tit kaffe?

Kig mindre på din mobiltelefon (tre gode tips til at spare tid!) + 50% rabatkode!

Annonce: Jeg har modtaget uret som gave fra Chris Copenhagen

For nogle måneder tilbage blev jeg spurgt af de seje folk bag Chris Copenhagen, om jeg kunne tænke mig at skrive lidt om deres ure. Det tog mig ikke lang tid at sige ja til det, for deres ure er smukt designet, passer til alt i min garderobe og er af god kvalitet.

Jeg fik uret i sommers, og har gået med det næsten hver dag lige siden. Men jeg er også en “ur-person”, der næsten føler mig nøgen uden et ur på håndledet. Og min samling af gode kvalitetsure er efterhånden også deropad.

Der er ret mange gode ting ved at gå med ur, og i dette indlæg vil jeg dele tre tips til, hvordan du sparer tid ved at gå med ur. Især med fokus på at vi skal kigge mindre på vores mobiler! For det er helt sikkert noget vi sikkert alle kan nikke genkende til – at vi kigger for meget på vores mobiler og bruger for meget tid på diverse apps. Jeg gør det i hvert fald selv. Jeg er en sucker for både Facebook, Instagram, Snaptchat og diverse andre sociale medier. Selvom det uundgåeligt er vældig underholdende at følge med på sociale medier, er det virkelig også en tidsrøver, der vil noget.

Vidste I, at man kan gå ind og kigge på sin telefon, præcis hvor mange procenter, man bruger på hver app på sin telefon? Hos mig vinder Instagram klart med flere længder. Jeg bliver bare lidt skræmt over, hvor meget tid jeg egentlig bruger på min telefon. Selvom meget af det selvfølgelig er arbejde, så er relativt meget også bare ”fritid”. Tid som jeg kunne have brugt langt mere effektivt og helt sikkert med et outcom og større resultat af min tid. Men hvad skal vi gøre ved det? Alt den tid vi bruger på telefonen, som i virkeligheden kunne have været brugt på mange andre, måske langt mere værdifulde, ting.

Jeg har fundet tre ting i min hverdag, der hjælper mig med at kigge mindre på min telefon. Og dermed ofte blive langt mere effektiv med det jeg rent faktisk foretaget mig.

1) Jeg lægger min telefon med skærmen ned eller i det andet rum. Det er et virkelig simpelt, om end meget virkningsfuldt tip. For det gør, at jeg bliver tvunget til at ”glemme” min telefon i den tid, jeg lægger den væk. Det er lidt som om, vi har opbygget et samfund, hvor det er utænkeligt ikke at være tilgængelig for alle omkring én. Men for bare 10 år siden var tonen en noget andet, og helt ærligt – skal vi være tilgængelig 24/7 for alle? Nej. Det skal vi faktisk ikke. Vi bestemmer helt selv, hvornår vi er tilgængelige og også, hvornår vi har tid og lyst til at være det. I dag forventer folk svar med det samme på enten sms eller messenger, men du bestemmer helt selv, hvornår du vil svare.

2) Del din socialemedietid op i blokke i løbet af dagen. Måske 10 minutter om morgenen, 10 minutter til frokost og 10 minutter igen til aften. Det er allerede 30 minutter du i løbet af bare én dag har brugt på sociale medier. Hvilket lyder og er ret meget. 30 minutter som kunne være brugt på meget andet – lave lækker morgen eller aftensmad, gå en tur med hunden, tage et afslappende bad, træne, læse en bog sågar! Nogle gange skal der heller ikke mere til, end at vi bliver opmærksomme på, hvor lang tid vi egentlig bruger på sociale medier. Måske er det mere eller mindre end du går rundt og tror? Prøv at teste det i morgen i løbet af dagen og se, hvor mange aktive minutter du bruger din telefon til sociale medier.

3) Få et ur! Jeg falder hver dag i de sociale mediers fælde, fordi jeg skal se, hvad klokken er. Og det gør jeg på min telefon.
Men det bliver jeg bedre og bedre til ikke at gøre når jeg har et ur på håndledet. Men når min mobil ligger bordet, og jeg ikke har ur på, så trykker jeg på skærmen for at tjekke klokken, og det er ofte her, at jeg ser mine notifikationer fra forskellige sociale medier. Og selv, hvis der ingen notifikationer er (for jeg har slukket dem på flere apps), så slider jeg alligevel låsen åben og tjekker et par apps. Og lige pludselig er der gået fem minutter flere gange i løbet af dagen, som jeg egentlig kunne have sparet ved bare at kigge på mit armbåndsur.

Er du også god til at lade din mobil stjæle tid fra dig i løbet af dagen?

Det smukke ur som I ser på disse billeder valgte jeg fra Chris Copenhagen ud af deres udvalg. Det er med en brun læderrem med krokodilletryk, en virkelig smuk blå urkasse og en elegant rosa urskive. Jeg elsker, at den blå farve er så gennemtrængende for designet på dette ur, og den rosa urskive går perfekt til mine guldsmykker. Jeg er nemlig typen, der godt kan lide at blande metallerne. Udover at bruge uret som substitut for uret på min telefon, så er det bare virkelig flot at have på som en del at min hverdagsuniform. Chris Copenhagen har forskellige navne til alle deres ure, og mit ur hedder Tivoli. Der findes også et ur, der hedder H.C. Andersen, hvilket måske ellers også havde været et oplagt ur at vælge, når nu jeg bor i Odense. Alle deres ure hedder nogle ret fine navne, der alle er steder i Danmark. Nørrebro, Vor Frue Kirke, Kongens Have, Østerbro. Navne, der både kan referere til steder i KBH, men også til steder her i Odense.

Alle deres ure har tre års garanti, og i dag kan du spare 50% på ALLE deres ure via deres hjemmeside! Du skal bruge koden “BLACK” (det er selvsagt fordi det er Black Friday) og der er fri fragt oveni. Det ur jeg valgte, Tivoli, koster normalt 1.499,- så der er altså noget at spare.

Hvis du leder efter ure i andet design, kan du også kigge på Uniwatches, der også i dag har rabat på deres ure.

Hvad tænker du om mit urvalg? Bliver den blå urkasse for meget?

 

Otte (ja otte!!) gode til din uge i Odense

Mandag igen. Ikke en hård nyser at komme igennem for mit vedkommende i dag. Hvilket jeg har sat stor pris på.

Jeg mødte ind, forholdsvis tidligt i dag, og kom godt fra start med en dobbelt kop kaffe og en masse på min to-do liste, der konsekvent blev kortere og kortere som dagen skred frem. Jeg fik ordnet en masse praktisk i løbet af dagen også, og det er bare en skøn følelse, når tingene falder på plads, og jeg kan mærke, at mine skuldre bliver lettere.

Efterfølgende var jeg et smut forbi Beautified, der holdte Black Monday med en masse gode tilbud, som jeg ikke kunne lade gå min tilbudsnæse forbi.

Da jeg kom hjem fik hunnierne en skøn, omend buldermørk gåtur, jeg biksede en pizza sammen, fik klaret en bunke vasketøj OG opvasken og fik set et afsnit serie.

Og nu til ugens gode bud på seje ting du kan lave i Odense. Jeg har selv nogle ret fine planer denne uge. Bl.a. et møde med alle de frivillige fra Kansas City i morgen. Foruden selvfølgelig, at jeg skal forbi stemmeurnen. Husk det nu – hvis du ikke ved, hvad/hvem du skal stemme på, så hellere stemme blankt. Det har også stor signalværdi, og er bedre end slet ikke at stemme.

Derudover skal jeg afvikle en koncert på lørdag på Kansas, og så tror jeg, at jeg skal få rumpetten ned til træning igen. Ærlig talt, så har jeg ikke været nede at træne sådan rigtigt, siden min farfar gik bort for over en måned siden. Hverken lysten eller tiden har været til det, men nu har jeg fundet et program frem igen (jeg har MANGE fra min styrkeløftertid), justeret det en anelse, så det passer til en start-up og har fået blod på tanden til at løfte tunge ting igen. Det kan være jeg skal starte med at løfte min popo afsted til træningscentret som det første?

Anyways – der sker mange gode ting i Odense i denne uge, og det handler bare om at finde der, hvor det sner!

Comedy Open Mic på Sir Club // Entré gratis (og billige fadøl!)

Der har været comedy før på mine anbefalinger, men det er fordi, det er så sjovt. Uden at være ironisk. Så tag lige afsted til en af disse Open Mic aftener. Du ved aldrig, hvad katten har slæbt ind af komik, og det er netop, det sjove ved denne aften. Jeg har før prøvet at krumme tæer så meget, at jeg ikke kunne få mine sko af i tre dage. Jeg har også prøvet at måtte samle en blanding af våde chips og øl op fra gulvet af bar latter. “Life is like a box of chocolate”. Og sådan er en aften med Open Mic også.
Arrangementet er gratis, og så vidt jeg husker, er der billige fadøl den første time. Så kom glad og lad dig underholde af ukendt, og nogle gange kendte, komikere.

Hvornår: Onsdag d. 22. november, kl. 20.00 på Sir Club
Entré: Gratis

Black Friday (i centrum) // Entré gratis, men koster alligevel knaster

Oh yes – kapitalismen svar på en økonomisk orgasme kan ikke undværes på denne liste. Mest fordi jeg knuger mine hænder over, hvilken vanvittige tilbud folk tror, at vi får her i Danmark. Black Friday er altså en knøs på hans trehjulede i DK i forhold til fx USA. Men nuvel – jeg skal da lige se, om nogle af julegaverne ikke kan reddes med min økonomiske værdighed i behold. Ses vi med fråde om munden og panik i øjnene på fredag?

Hvornår: Fredag d. 24. november ALL DAY! Butikkerne holder åbent til kl. 22.00
Entré: Kun hvad du selv spenderer

Åbning af Borgernes hus // Entré gratis

Nu åbner guldhuset ved banegården endelig. Borgernes Hus lyder det inkluderende navn, og huset er angiveligt et moderne forsamlingshus, der skal skabe relationer borgere, foreninger, institutioner og virksomhedheder imellem. Det lyder meget poleret, og jeg glæder mig meget til at opleve dette nye guldhus midt i Odense. Ved åbningen vises huset frem, og der er mange events i forbindelse med dette. Bl.a. det interessante oplæg “Snyder vores mobiler os?” ved lektor Mikkel Baun Kjærgaard, danmarksmesteren i Poetry Slam lægger vejen forbi, og en 13 timers sovekoncert  mindfulness! Der sker altså ret mange ting i huset, hvor både Hovedbiblioteket og Musikbiblioteket også fremover vil være at finde.

Hvornår: Fredag d. 24. november, kl. 10.00-21.00 på Borgernes Hus
Entré: Gratis

Julebazar på Odense Designakademi // Entré gratis

Det her arrangement lyder simpelthen så hyggeligt. Gløgg, æbleskiver, julehygge, mulighed for at lave dit eget julepynt, lave dit eget tryk på en mulepose, få taget årets julefoto, lave dine egen til/frakort. Jeg er solgt, men jeg er også en julenisse by heart.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 13-17 på Odense Designakademi
Entré: Gratis

HUN SOLO // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

På lørdag lægger touren Hun Solo vejen forbi Studenterhuset, og lov mig, at hvis du har den mindste interesse for enten musik eller seje kvinder, så bruger du noget af din lørdag på denne koncert. Konceptet er skarpt – fem kvindelige musikere, fem forskellige koncerter, én god, musisk og feministisk oplevelse. Konceptet belyser de seje kvindelige musikere, der findes og det skal vi sætte pris på, at der gør! Nu arbejder jeg selv i musikbranchen, og hvor berigende den end kan være, er den ofte en stor gang selvretfærdig lort, når det drejer sig om ligestilling og respekt for kvinder. Dette værende både som musikere og som branchefolk. Men det er en helt anden debat, jeg gerne vil uddybe i et andet indlæg såfremt der er stemning for det. Jeg oplever desværre mange nedværdigende, sexistiske og diskriminerende episoder grundet mit køn.
MEN tag ind og oplev Sys Bjerre, Mendoza, Cajsa Siik, Kirstine Stubbe Teglbjærg
og Nana Jacobi til Hun Solo. Jeg oplevede selv de seje damer tilbage i foråret, og oplevelsen står stadig printet fast i min hukommelse.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 21.00 på Studenterhuset Odense
Entré: Forsalg: 100 kr. for studerende / 120 for ikke studerende
Dørsalg: 120 kr. for studerende / 140 for ikke studerende
Der er obligatorisk garderobe: 20 kr.
HUSK gyldigt studiekort

Bo Evers koncert // Entré – se forskellige billetpriser i bunden af indlægget

Du har med garanti hørt radiohittet “Fred” fra den humoristiske, melankolske, skøre, poesidyrkende, danske musiker Bo Evers. Og nu kommer han på besøg på Kansas City. Dette bliver jeg nødt til at kaste en anbefaling efter af flere årsager. 1) jeg er selv på arbejde denne aften, og det kunne være mega hyggeligt, hvis nogle af jer kom og sagde hej. 2) han har nogle virkelig bemærkelsesværdige koncerter, 3) hans musik er på én gang opløftende og positive, socialrealistiske og triste og nemme at synge med på! Bo har en meget distinkt stemme, der helt sikkert ikke vil være alles kop te, men den passer til hans gæve facon og poesiafsmittende tekster.

Hvornår: Lørdag d. 25. november, kl. 20.00 på Kansas City
Entré: Forsalg: 150,- (ekskl. gebyr), Dør: 180,-

Celebration Records Labelnight 2017 // Entré – Entré 100//120 kr

Endnu en anbefaling af et event, hvor det odenseanske pladeselskab Celebreation Records står bag. Denne gang på Posten, hvor de holder Labelnight for fire af deres bands. Fire bands, hvis musik, jeg er ret meget nede med. Jeg er især faldet for Death Machine, der, modsat navnet, genremæssigt beskriver dem selv som folk lo-fi. Hvis du ikke lige er inde i den genre, skal nu nok høre dem først. Men jeg vil vædde med, at du har hørt lignende musik før. Du er bare ikke klar over, at musik efterhånden har så mange sub- og nichegenre, at Death Machine hører inde under dette. Udover Death Machine kommer også In Memoirs, Burning Velvelt (han har spillet på Kansas City) samt Stranger the Horse. Billetten er billig for en aften med alle fire bands, og er du bare lidt interesseret i musiklivet i Odense, så tag med denne aften.

Hvornår: Lørdag d. 25. november kl. 21.00, på Musikhuset Posten
Entré: 100//120 kr

Genbrug og Retromarked i Storms Pakhus // Entré gratis

Så er der sgu endnu en loppies på ugens anbefalinger. Men jeg er så vilde med dem. Især om søndagen, hvor lørdagens (arbejds)tømmermænd kan slentres væk alt imens jeg glor på folks ragelse og det lejlighedsvise gode guld, der gemmer sig imellem. Udover noget forhåbentligt godt genbrug, så er der masser god mad i Storms Pakhus, så hvis du ikke skal afsted for genbrugen, så tag afsted for maden.

Hvornår: Søndag d. 26. november, kl. 10.00-16.00 i Storms Pakhus
Entré: Gratis

 

Og SÅ for I heller ikke flere af mine gode anbefalinger. Det må vel også være rigeligt for denne uge?

 

Fynske Influencers – et community for alle influencers på Fyn

Jeg ved ikke, hvor relevant dette er for alle jer, der læser med derude. Det er det måske, hvis I gerne vil inspireres på den Fynske bloggerfront.

Derfor vil jeg sprede budskabet om projektet “Fynske Influencers”.

Rebecca Brincker (instablogger på Hjernestorm og stifter af Odense Events) og jeg har i lang tid talt om, at der manglende et community, der samlede alle Fyns influencers. Vi så ingen grund for, at bloggere på Fyn ikke samles og udnytter alle vores fælles kompetencer. Så vi kan lære af hinanden, udveksle tip og tricks til blogging, fotografering, skrivning, teknisk opsætning etc.

Vi vil gerne styrke fællesskabet mellem alle influencers på Fyn, for at højne kvaliteten af alle vores profiler og for at samle et community af fynske influencers ét sted, så det bliver overskueligt for vores læsere, der derved kan blive inspireret af de mange influencers, der er på Fyn.

Vi startede med at lave en profil på Instagram, Fynske Influencers, der både reposter billeder fra alle influencers på Fyn, samt har take-overs fra influencers på Fyn. Vi er rigtig glade for, at vi udvikler profilen og konceptet med f.eks. take-overs fra andre influecners. Dette skal gerne give et inkluderende fællesskab, og ikke mindst udvikle den måde, vi bloggere samarbejder på. Hvis du derfor gerne vil have inspiration fra forskellige fynske influencers, er profilen rigtig god at følge.

Derudover vil Fynske Influecners som koncept udvikle sig. Vi har som det første oprettet en lukket Facebook-gruppe for alle aktive Influencers på Fyn. Denne gruppe vil vi bruge til at dele erfaringer og ikke mindst vil Fynske Influencers hoste events og meet-ups for bloggere. Hvis du er influencers, og har interesse i at joine vores community, må du meget gerne anmode om medlemsskab. Gruppen hedder “Fynske Influencers”.

Det første meet-up er allerede nu på lørdag, hvor Café Fleuri er første samarbejdspartner, der vil lægge lokaler til vores meet-up.

Fynske Influencers meet-up er ikke events, men en uformel mulighed for at influerncers på Fyn kan møde hinanden fysisk og lære hinanden at kende. Vi tror på, at det betyder meget for vores community, at vi mødes over en kop kaffe og snakker sammen. Det er offline, at de nære relationer bliver skabt, og det ønsker vi med Fynske Influencers. At alle influencers  på Fyn skal være kollegaer og løfte i flok, fremfor at betragte hinanden som konkurenter.

Hvis du derfor er aktiv influencer på Fyn, uagtet blogstørrelse eller emne, så følg med på Instaprofilen og skriv også, hvis du vil med til Fynske Influencers første meet-up på lørdag.

En kvindelig (up-coming) rapper du ikke må gå glip af

Nåmen det er ikke længere nogen hemmelig, at jeg er glad for musik. Både i den ene og anden genre. På en eller anden måde har rap, hip/hop og grime dog sat et ret markant mærke på mig især i 2017.

Denne musikgenre har ikke altid været min kop te. Nuvel jeg har hørt Suspekt fra jeg kunne afspille musik fra min MP3afspiller, og lejlighedsvis Malk de Koijn. Jeg mener – hvem kan ikke synge med på Kinky Fætter?!

Men det er kun indtil for få år siden, at ovenstående genrer virkelig har haft en større betydning for mig.

Om det så er når jeg ligger dagen efter en dødsdrukken bytur (for ja – de hænder stadig i en alder af 28), og hører rap i mine Marshalls, bare for at kunne sove eller når jeg sætter LP’en med Run The Jewels på anlægget og hopper rundt i lejligheden som opvarmning til næste bytur, så fungerer rap bare ret godt for mig.

Jeg har en forestilling om, at mange mennesker, der ikke lytter på rap, hip/hop eller grime har nogle fordomme om både musikken og musikkerne. Men det er måske mine fordomme, der snakker højt nu?

Anyways, så kan jeg ikke længere skjule mit musikhjerte herinde, og vil nok komme til at dele flere og flere musikanbefalinger. Dette til alle forskellige genrer, for jeg lytter virkelig til meget forskelligt musik! Alt lige fra Britney, Lana Del Rey, Adele, Metallica, Run the Jewels, Bjørn Fjæstad, Phil Collins, D-A-D, Leon Bridges, Tom Odell, Suspekt, Die Antwoord, Galantis.. You get the drift. Alt fra rock, metal, pop, rap, grime, jazz, blues, singer/songwriter, elektronisk og alt derimellem. For der findes virkelig mange subgenrer, og dem elsker jeg også.

I dag vil jeg dog komme med en rap-anbefaling. Endda til en kvindelig musiker.

Jeg er så mega privilligeret, at jeg har en god veninde, der går til mange koncerter, og som stod med en ekstra billet til Gorillaz sidste weekend i Royal Arena. Den koncert var i øvrigt fortryllende. Måske et indlæg om det skal op?

Supporten inden Gorillaz var en ung, kvindelig rapper ved navn Little Simz. Ja altså – det er hendes kunsternavn. Hun hedder i virkeligheden Simbiatu Ajikawo og er bare 23 år gammel. Tænk engang at have opnået at varme op for Gorillaz som 23årig! Det er virkelig en præstation, der vil noget. Udover det er hun en del af et collaboration med Gorillaz, og hun er med på deres nyeste album Humanz, hvor hun optræder i tre numre.

Det her nummer, Dead Body, er et godt sted at starte, hvis du vil lytte til noget af hendes musik. Fortsæt efterfølgende med Backseat, og hvis du er blevet fanget dér, så lyt til resten af hendes musik.

Som du nok kan se på afspilningerne, så er det ikke fordi, hun ikke har mange af dem. Med up-coming i denne sammenhæng mener jeg også mere ift. hun “kun” har udgivet to album og det første gennem hendes eget pladeselskab. Og så er hun vist ikke alment kendt i Danmark. Men det kan vi lade komme an på en prøve – kender du hende?

Hvis du lytter til rap, så kender du måske allerede Little Simz? Hvis ikke så er hun værd at bruge din lyttetid på.

Hvis du ikke normalt er til rap, så er Little Simz også et godt sted at starte!

God musikfornøjelse!

 

Tre gode til din uge i Odense

God mandag!

Jeg har været tidligt oppe i dag.

Nydt morgenkaffe. Jeg tester en ny kaffe disse tider, og den er ved at vinde mig over. Normalt drikker jeg en god hjemmeblanding af Peter Larsens grå kaffe og den pose Death Wish Coffee, jeg har fået af min kære far. Det er verdens stærkeste kaffe, og den smager godt i sig selv pga. deres specielle måde at riste bønnerne på. Men koffeinindholdet er, I kid you not, 54,2 mg. koffein i ca. 30 ml. kaffe, hvor der er ca. 20 mg. koffein i samme mængde kaffe fra Starbucks. Så det er alligevel en rimelig stor forskel, hvilket jeg godt kan mærke, hvis jeg drikker kaffe kun fra min Death Wish pose.

I disse uger prøver jeg dog en ny kaffe. Bare for at afveksle det lidt.

Og så har jeg igen fundet tre arrangementer i Odense, jeg selv kunne finde på at svinge træbenet forbi til.

Bingo i Storms Pakhus // Entré gratis

I sidtse uge anbefalede jeg også bingo. Dog hos Cafe Odeon Social. I denne uge vil jeg nå at anbefale bingo i Storms Pakhus. Det er nemlig allerede i aften, det er hver mandag resten af året og det er gratis! Der er først-til-mølle med bingoplader, så kom i god tid, sæt dig ved et af bordene, hvor der står et bingoskilt og vent på, at sidepræmierne ruller ind! Husk lige at få fikset dig en fadøl, inden du sætter dig til bords. For der er vist rift om pladserne, og hvem vil mangle noget at drikke, mens vi venter?

Hvornår: Hver mandag resten af året kl. 18.00 uddeler de bingoplader, kl. 19.00 starter spillet. 
Entré: Gratis

 

Kunstnat på Brandt // Fri entré (men husk en lommelygte!)

Brandts Museum er et sted, jeg ynder at komme fra tid til anden. Hvis ikke for deres smukke og relevante udstillinger, så for deres museumsbutik. Og dette er ikke engang for sjov. Butikken har de fineste bøger, dingenoter og ikke mindst plakater. Jeg har flere plakater fra deres butik. Ofte er det plakater fra udstillinger, jeg har set. Fx. sanseudstillingen Den Glemte Have. Hvilket minder mig om, at de netop nu har sanseudstillingen Krystalkrotten, som jeg helt bestemt må ind at opleve snarest. For nu er der sat kryds i kalenderen for deres aftenevent Kunstnat. Her bliver alt lyset slukket, og du skal finde vej rundt med en lommelygte. Lommelygten skal du selv medbringe, men entréen er gratis. Efter eventet er Brandts vært ved en kop kaffe/te. Måske meget passende, for jeg forudser en form for gemmeleg i mørket, der nok ville kunne få min hjerterytme op i hastighed.
Obs! Husk din egen lommelygte! Jeg tror ikke, at lygten fra din mobil er nok denne aften. Men du kan tage chancen.

Hvornår: Onsdag 15. november kl. 19.00-21.00 på Brandts Museum
Entré: Gratis

Juletræstænding på Flakhaven // Entré gratis

Ak ja. Vi kommer ikke udenom det mine damer og herrer. På lørdag skal vi ase og mase på Flakhaven, når juletræet bliver tændt. Men hvilken start ville det også være på julen, hvis ikke vi mindst én gang blev trådt over tæerne en manden foran i den tykke mase af mennsker, eller blev væk fra kæresten i mængden, selvom vi kunne have forsvoret på, at vi lige havde haft fat i hans handskeiklædte hånd. Børnefamilierne slipper vi heller ikke for i år, så tag dit mest tålmodige smil på, og stil dig pænt op og vent på, at julestemningen i Odense for alvor tager fart, når juletræet på Flakhaven bliver tændt. Det er en tradition, vi ikke kan komme udenom, hvis vi bor i Odense. Det skulle da lige være, hvis én af jer derude, ville stå vært ved en privat juletræstænding i min baghave. Så varmer jeg gerne rødvin og putter müsli i det.

Hvornår: Lørdag d. 18. november kl. 17.00 på Flakhaven
Entré: Gratis (men du kan sikkert bruge penge på brændte mandler)

Det var ugens anbefalinger herfra. Jeg har selv en del på programmet med aftaler efter arbejde både i dag, tirsdag og onsdag. I dag skal jeg forbi N’age og indløse noget af det gavekort på 10.000 bobs jeg vandt for nogle uger tilbage. Hvis I er nysgerrige på, hvad jeg skal have lavet af ting og sager i ansigtet, kan I følge med på Instagram.

I morgen skal jeg til et makeup-kursus i KBH hos Nicci Welsh med en veninde, og onsdag har jeg både en netværkslounge for kulturpersoner i Odense, samt et drinkskursus for alle vores bartendere på Kansas City efterfølgende.

For én gangs skyld har jeg fri denne weekend, og har hverken koncerter jeg skal afvikle eller være gæst til. Jeg har til gengæld en skøn veninde, der fylder 30 år, og lidt drinks må der til for at fejre dét!

Lørdag har jeg også et ret specielt event! Her afholder Fynske Bloggers vores første blogger meet-up på café Fleuri i Odense. Men det vil jeg fortælle meget mere om i et senere indlæg. Det er i realiteten måske også mest interessant, hvis du er blogger, men hvis du bor på Fyn og gerne vil inspireres fra alle bloggere på Fyn, så hop endelig over på profilen Fynske Bloggers, som Rebecca og jeg står bag.

Nu vil jeg svinge rumpetten over cykelsadlen og starte en tidlig dag på arbejde.

Hav en skøn start på ugen ♥

 

Sneaks for the girls

^^ Grønne Nike Air Force // Lyserøde Nike Air Force // Blå Reebok Club C  (de er *savle* lækre!) // Lyserøde Nike w Air Max // Hvide retro Adidas Handball // Grønne Adidas Campus ^^

Jeg går i meget forskelligt fodtøj, og min skosamling spænder vidt fra Dr. Martens, over Jeffrey Cambell, over stiletter, over støvler og sidst, men ikke mindst over sneaks!

Til hverdag har jeg ofte hæle af den ene eller anden slags på. Det har jeg, fordi jeg bruger meget af min tid på kontoret til hverdag, og derfor ikke er så afhængig af at skulle have behageligt fodtøj på. Forstå mig ret – mine hæle er ikke ubehagelige, men de er ikke oplagte at stå mange timer oprejst i.

Selvom jeg ret tit bevæger mig i på vores 7000 kvm store hus, så er det stadig til at have med at gøre selv i hæle. Jeg skal ikke løbe marathon, og kan godt lide, at jeg kan have lidt finere sko på til hverdag.

Med det sagt, så har jeg også tit sneaks på. Det er især når jeg er på arbejde i weekenden, og jeg skal tonse op og ned af vores entrétrappe, gennem koncertsalen og nogle gange også agere bartender. Se SÅ er det ret dejligt at have sneaks på, for efter sådan en aften med 8 timers gåen og stå’en er fødderne, (og kroppen) godt brugt.

Jeg er selv svært begejstret for mine helt sorte Nike Air Force, men ser gerne, at min hverdagssneakssamling snart bliver udvidet.

Jeg går tit en runde hos Dr. Adams i Odense, der er én af mine lokale sneakpushere. De har nemlig ofte nogle farver og modeller, jeg ikke ser andre steder. Og så er butikken bare mega sej. Så slå et smut forbi, hvis du mangler seje sneaks.

Jeg har samlet lidt af butikkens nuværende udbud af lækkert fodtøj til damerne, og jeg vil snildt kunne hapse alle par med hjem. Det ville min bankdame måske blive lidt misfornøjet over, men er det ikke noget med, det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse?

 

Månedens playliste – Big Little Lies

I går delte jeg et indlæg med en serieanbefaling til Big Little Lies. I dag deler jeg månedens playliste med udgangspunkt i selvsamme serie. Og ja – jeg ved godt, at playlisten for oktober aldrig skete. Sådan er det desværre med nogle ting. De sker bare ikke. Jeg har ellers en ret fin playliste for oktober. Jeg fik den bare aldrig delt herinde. En af årsagerne kan I læse i dette indlæg, hvor jeg deler, at jeg synes det har været svært at “være god nok” herinde på bloggen. Men efter nogle søde kommentarer (og tak til jer, der skrev dem!), så har jeg besluttet, at generobre bloggen som min egen, og dele det indhold, som jeg selv finder relevant.

Derfor deler jeg igen månedens playliste. Denne måned tager vi som sagt afsæt i mini-serien Big Little Lies.

Soundtracket til serien er nemlig genialt, og musikken er en stor del af seriens atmosfære. Generelt er seriens musik som taget ud af mit lille musikhjerte. Der er SÅ mange uforglemmelige og ikke mindst klassiske numre med, at jeg bare pga. musikken elsker serien.

Jeg blev straks forelsket i intronummeret Cold Little Heart af Michael Kiwanuka. I serien bliver nummeret brugt i en forkortet version, men gør dig selv den tjeneste at lytte til hele sangen. For den er virkelig bjergtagende.

River af Leon Bridges er også på denne måneds playliste, og det er ikke første gang Bridges optræder på en af mine playlister. Jeg elsker ham, og River er et af mine yndlingsnumre i det hele taget.

Casimir Pulaski Day af Sufjan Stevens optræder også i serien. Kender du ikke Sufjan Stevens må du straks i gang med at lytte. Genialt musik!

Derudover har vi et par numre fra Elvis, noget Agnes Obel, Sade og Frank Ocean. Sidstnævnte oplevede jeg til Northside i år, og wauw…

Alt i alt en virkelig lækker playliste, der giver dig muligheden for at lytte nogle numre, alle burde have kendskab til i den ene eller anden grad.

Hvad tænker I om månedens playliste denne gang? Yay eller nay? 

Jeg er efterhånden bidt af en gal musiker, og selvom jeg aldrig selv har spillet musik (og jeg kommer helt sikkert aldrig til det!), så finder jeg, at jeg mere og mere bliver forelsket hele den musiske verden. Det hjælper selvfølgelig på det, at jeg til daglig arbejder med musik, og at jeg næsten hver weekend afvikler koncerter. Hvis jeg ikke selv afvikler koncerter, så er jeg gæst til en koncert næsten hver uge et eller andet sted i Odense (eller dk!). Noget jeg for bare et år siden aldrig troede, jeg skulle være typen, der gjorde. Men her er jeg – og er i gennemsnit til mindst 6 koncerter om måneden.

Går du meget til koncerter?