THE CURSE OF THE IPHONE

Jeg er forbandet. Eller rettere sagt. Min telefon må være det. Og jeg tror, at den lader det gå ud over mig.

Jeg er den heldige ejer af en iPhone 6s. Skulle man da tro (såfremt man er til iPhone selvfølgelig). Jeg har før været indehaver af en 4’er model. En lille og handsome mobil. Men den led altså flænge-i-skærmen-død. Det gjorde den vist nok et par gange, men til sidst blev den så hærget, at den næsten ikke kunne hænge sammen. Den blev “upgraded” til en HTC. Upgraded i gåsetegn (det er altså hva jeg kalder disse “” tegn), fordi den da var ny og sår’n. Men helt god var den altså ikke. Den tog nogle ret grumsede billeder. Til gengæld virkede den upåklageligt. Indtil den vist nok begyndte at skabe sig en smule og skulle oplades konstant.

Så jeg dykkede i den dybe lomme, og hos Telenor fik jeg en våd mobilfantasi opfyldt; en spritny iPhone 6s. En større og mere maskulin iPhone en den foregående 4’er jeg havde haft i hænde. Den tager fantastiske billeder. Kan køre alle mine uundværlige apps. Tillod mig at snakke i telefon med min mor flere have timer i træk.

Men den her iPhone. Den har sgu en forbandelse hvilende over sig. Det må være den eneste forklaring!

Den er ikke mere end 3 måneder gammel. Alligevel har jeg haft et par udfordringer forsaget af den. I starten var det ganske uskyldigt, og jeg studsede ikke som sådan over det. Hjemme hos mine forældre kunne den f.eks. have RET svært ved at finde dækning. Mine forældre bor nu også derude, hvor kragerne ikke kun vender, men simpelthen har madpakke med. For de ved, altså kragerne, at de ikke kan nå tilbage, hvor de kom fra samme dag alligevel. Så manglende dækning DERUDE – det var til at have med at gøre. Og HURRA for wifi! Jeg tjekkede Telenors dækning derude på landet, og den var heller ikke sat ret højt. Det kunne jeg måske have sagt mig selv. Men der var i det mindste dækning.

Dækningen forsvandt nemlig efterfølgende helt ved flere lejligheder. Endda inde midt i Odense C. Der blev jeg faktisk lidt muggen. Jeg hader at stå i Fakta og ikke lige kunne google en given opskrift. Eller stå i H&M og ikke kunne benytte mig af deres SMS-kode med 25% rabat på det næste køb. Det skete tilfældige steder, og gav absolut ingen mening. Nu begyndte jeg at tænke lidt mere over den manglende dækning. Og ikke mindst, hvad den skyldtes.

Men endnu var jeg ikke ude i, at en forbandelse kunne være årsagen.

Det endda selvom telefonen nu begyndte at opføre sig endnu mere mærkværdigt. Selvom den havde masser strøm på batteriet, oplevede jeg, at den på det pureste nægtede at betjene mig. Den gik så vidt som at nedlægge veto og ganske enkelt slukke for sig selv! Midt imens jeg var ved at snappe! Men sgu også imens jeg var ved at sms’e. Og instagramme. Det gik mig liiidt på. Især fordi den gjorde det på virkelig uransagelige tidspunkter. Mens jeg gik tur. Når jeg var nede at træne. I sofaen. Den havde ingen præferencer eller foretrukne lokationer, hvor den valgte at strejke. Ej eller nogen foretrukken batteristatus. 23%. 74%. 53%. Det var ligemeget, hvor meget eller lidt strøm, der var tilbage på monstrumet.

Den bad fandme endda om at blive sat til opladning hver gang! På trods af masser strøm! Så kunne jeg pænt sætte den i stikket og vente tre minutter. Så ville den gerne lege med igen. Der begyndte mine nerver at rykke på sig, og tålmodighed at løbe ud. For ét er, at den nogle gange nægtede at hoppe på netværket. Noget andet er, at den bare vælger at stoppe med at virke. But why? Jeg havde ingen ide, og måtte gå den irriterende, men nødvendige gang ned til den nærmeste Telenorbutik her i Odense. For mig er det den, er ligger på Kongensgade.

Jeg hev derfor den umulige iPhone med i byen, og blev efter en ganske fin snak med en Telenormedarbejder enig om, at den måtte hjem til moderhuset og blive opdraget lidt på. Ergo blev den sendt til reparation. Den var afsted på opdragelseslejr i en uge, og jeg kunne således hente den i mandags, hvor den kom hjem med et nyt mindset. Den var blevet kørt igennem diverse tests, og bestod dem alle med bravur! Jamen, hvad skal men så forvente andet, end at den da opfører sig eksemplarisk fremover?

Ikke dét åbenbart i hvert fald. For den gode stil holdt sgu kun i to dage! Igen i dag begyndte den at lave løjer, og med 70% strøm tilbage valgte den at opføre sig utidigt igen og slukke sig selv. Arrrr for pokker!

Ikke nok med det. Men to timer senere. Der røg den sgu en tur ned fra bænken inde i omklædningsrummet i mit træningscenter. For fanden altså. Ikke nok med, at den slukker for sig selv i tide og utide. Nu har den også tre store flænger på skærmen. Dét kan jeg så takke for mig selv. Eller…?

Efter den hændelse blev jeg nemlig enig med mig selv om, at der må være en forbandelse på spil. En iPhoneforbandelse. Om den hviler over mig, eller telefonen skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved bare, at den er der. Og jeg føler mig ret uheldig. Og truffet. Hvad pokker har jeg nu engang gjort Apple andet end at smide penge efter deres produkter. Og i ret dyre domme skulle jeg mene.

Jeg måtte derfor IGEN i dag gå den sure gang ind til Kongensgade og IGEN forklare, at trods alle de pæne testresultater, så gav den mig, hvad der føltes som en våd vaskeklud i ansigtet. Så nu har jeg IGEN en fin lånetelefon. En iphone 5c. Den havde jeg også i sidste uge. Og den opfører sig sgu ret pænt. Så måske jeg bare skulle beholde den! Og se hvad min iPhone 6s så siger til det!

Okay. Det var en trussel. Jeg håber, at den virker selvom det var en cybertrussel imod min iPhone. Please kom hjem igen og vær fikset og sød! Så lover jeg ikke at skubbe dig ud over flere bænkekante. Ama’r og halshug.

Det værste ved hele denne affære er faktisk følelsen af, ikke at kunne bruge min telefon, hvis det VIRKELIG er nødvendigt. Hvis der sker en ulykke, og jeg ikke kan ringe efter hjælp, fordi min Iphone har valgt lige at give mig fem minutters time out. Den tanke synes jeg ikke er særlig rar.

Til gengæld må jeg rose de ansatte i Telenor på Kongensgade. De er sgu søde derinde og meget forstående. Det fik de også at vide i dag. For hvad telemedarbejdere nok ikke svømmer i, det må være roser. Og de fortjener sgu en buket i dén butik. De gav mig god tid til forklaring af mine udfordringer, og jeg blev betjent med et smil, hver gang jeg har været i butikken. Og det skal de altså have!

Nu venter jeg altså igen. På et svar. På en iPhone som jeg håber ikke opfører sig utidigt mere. På at forbandelsen ophører. Har du nogle tips til at hæve en forbandelse? Jeg er lidt ude i noget med at brænde nogle fjer af og samtidig gå baglæns rundt om huset med et billede af en iPhone i hånden. Jeg ved sgu ikke rigtig, men lige nu er jeg villig til det. Teknik er godt. Når det virker. Når det har forbandelser over sig, så er det bare lidt op ad bakke.