Posts

BLOGGEREVENT MED SUNDHED OG TRÆNING

IMG_2221{ En smuk samling af Odensebloggers }

ALLE BILLEDER I DETTE INDLÆG ER TAGET OG REDIGERET AF MALENE NELTING

De af jer, der følger med på Instagram eller snapchat (JHARDIS) har nok set masser billeder fra bloggereventet Mathilde og jeg afholdte i søndags.

OBBC_blogevent-2637{ Søde Mathilde & jeg stillede selvfølgelig også op til et foto – vores tøj er sponsoreret af Kari Traa. Find tights her og langærmet her }

Vi havde teamet op med træningscentret OBBC, hvor vi begge selv træner til daglig. Mathilde er instruktør i centret, og jeg er ivrig bruger af alle centrets styrkeløftfaciliteter. Det er nemlig lidt mere henad styrkeløft mine træningsinteresser ligger. Derfor så vi os selv som en perfekt fusion imellem mange af de ting centret udbyder.

OBBC_blogevent-0910{ Caféen Den Lille Smalle sponsorerede lækre og friske juice til alle pigerne. Mums! }

OBBC_blogevent-0963{ Fine goodiebags og træningsstationer parat til pigerne }

OBBC_blogevent-1438{ Jeg forklarer, hvordan et korrekt frontsquat skal udføres }

Til eventet havde vi inviteret en god blanding af bloggerdamer fra Odense. Det var et rigtigt pigeevent med god knald på farverne og godt humør! At være i rum med 10 andre smilende damer, det gør altså virkelig noget ved ens eget smil skulle jeg hilse at sige. At vi alle optrådte i tøj venligst sponsoreret af Kari Traa det gjorde sgu ikke oplevelsen mindre!

OBBC_blogevent-1042{ Metabillede af bloggerpiger, der tager billeder 😉 }

I skulle have set nogle af centrets medlemmer da vi damer kom spankulerende igennem lokalerne med vores lyserøde mønstre, stramme tights, høje latter og store smil! Og mobiltelefoner i hænderne til at dokumentere det hele! Jeg tror da lige, at der var lange halse at spotte.

OBBC_blogevent-1168{ Vi viste pigerne rundt i centret, der som I kan se, har inspirationsbilleder hængene på væggene }

Da Mathilde og jeg selv var arrangører af eventet har vi formentlig oplevet dagen lidt anderledes end deltagerne. Og man er måske altid selv lidt mere nøjeregnende når man evaluerer over dagen. Alligevel synes jeg nu, at eventet var ligeså hyggeligt som vi havde håbet på, det ville være! Vi kan skabe rammerne for en god dag, men vi kan ikke tvinge folk til at smile. Heldigvis gjorde alle pigerne dét af sig selv! Phew!

OBBC_blogevent-1035{ Find pigerne tights her og toppe her. Begge dele fra det skønne Kari Traa }

Eventet var tænkt som en øjenåbner for det skønne træningscenter OBBC. Som skrevet er Mathilde og jeg selv ivrig bruger af centret, og det var faktisk herigennem, vi lærte hinanden at kende. Det er jeg virkelig glad for den dag i dag (for Mathilde er den sødeste pige!), og det har været en virkelig fed oplevelse at få sammen med Mathilde at skulle stable dette event på benene.

OBBC_blogevent-1213{ Pulsen kom virkelig op under Mathildes HIIT-træning! }

OBBC adskiller sig fra de kommercielle centre ved at være en forening. Dér er derfor også kun det ene center i hele Danmark. Centrets medlemmer er derfor teknisk set medlemmer af en forening og ikke som sådan et træningscenter som man f.eks. er ved andre centre. Som foreningsmedlem har man derfor også en stemme i centret, og kan være med til generalforsamlinger og få en reel indflydelse på centret, dets faciliteter og ens ideer til nye tiltag bliver taget alvorligt og til efterretning.

OBBC_blogevent-1664{Seje Jacqueline prøver kræfter med et frontsquat }

Hvis en maskine er gået i stykker, kan man skrive det på en tavle i centret, og få dage efter er den fikset igen. OBBC har endda et lille værksted i centret, så der er ikke langt fra ord til handling.

Alt økonomisk overskud fra foreningen bliver desuden brugt på foreningen til glæde for medlemmerne. Der sidder altså ingen jakkesætsklædt herre iført høj hat, der skal tjene en masse penge på centret og dets medlemmer.

OBBC_blogevent-1763

Alt dette er med til at bidrage til den gode stemning, som jeg personligt synes, er en stor forskel fra OBBC og kommercielle centre. Det handler nemlig ikke om, hvem der har det nyeste træningstøj, at man skal have fuld makeup på til træning (ja jeg sætter lige folk i bokse her, og typificerer) eller hvad man træner. Alle træningstyper, alle mennesker, alle er velkomne i OBBC. Det giver centret en forfriskende diversitet af medlemmer, som jeg ikke har oplevet andre steder.

OBBC_blogevent-2489{ Vi knokler virkelig igennem på Mathildes hold! }

Der træner unge som gamle mennesker i centret, og der er plads til alt derimellem. Der bliver ikke kigget skævt til én uanset, hvordan man ser ud, hvor gammel man er, eller hvad man træner. Vi er der nemlig alle for den samme grund. At bevæge os og føle os sunde. Om det så bliver gjort på løbebåndet, i holdsalen, ved cirkeltræning eller under tunge vægtstænger; det er ét fedt.

OBBC_blogevent-2612{ Og der blev selvfølgelig snappet og Instagrammet 😉 }

Derfor elsker jeg at træne i OBBC, og den glæde ville Mathilde og jeg formidle videre til nogle af de dejlige bloggerdamer i søndags.

Og måske til nogle af jer? Hvor træner I henne her i Odense? Måske nogle af jer faktisk træner i OBBC? Lad lige høre! Jeg skal forresten til dette event på torsdag, og der er vist stadig lidt pladser tilbage, hvis det kunne friste at træne med en par Odensebloggers 😉 Jeg ved nemlig, vi er flere, der skal afsted.

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

HAPPY SUNDAY!

træning

GOD SØNDAG!

Jeg har været oppe tidligt denne søndag. Det er nemlig i dag Mathildes og mit blogevent løber af stablen! YAY! Jeg skulle derfor lige ordne de sidste ting inden jeg om lidt smutter i centret og gør klar sammen med søde Mathilde.

Jeg har simpelthen glædet mig så meget! Vi har teamet op med træningscentret OBBC, hvor vi i dag får besøg af nogle af Odenses sødeste bloggere til en spændende, og måske svedfremkaldende, arrangement 🙂

Jeg glæder mig meget til at dele mere om det herinde. Vi får en fotograf ud til eventet for at tage billeder, så jeg er sikker på, at der er en masse at vise jer 😉

Husk forresten, at I kan deltage i en lækker giveaway på min Instagram lige her.

Nu må jeg hellere lukke sammen, og få pakket det sidste! Rigtig god søndag!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

LAD OS SNAKKE OM BIOGRAFREGLEMENTET SKAL VI?

907e4b2b2b7f11536fd2beea7799dc09{ Billede fra Pinterest.com }

Som jeg skrev den anden dag, så var jeg og nogle andre søde bloggere fra Odense inviteret til forpremiere på filmen Carol. Vi var inviteret af Scanbox til arrangementet Tøsetirsdag i Cinemaxx i Rosengårdcentret. Vi måtte alle tage en ledsager med – ret fancy var?

Det er nu ikke altid, at jeg har haft de mest fancy oplevelser i biografen. Der var dengang, hvor jeg væltede hele vores popcornSPAND ud over tre sæder og gulvet inden filmen startede. Det var ret nederen. 10 sekundersreglen blev jeg lidt udfordret på i den situation.

Så var der også dengang, hvor jeg drak af sidemandens sodavand i stedet for min egen. Jeg syntes nu nok også, at den smagte lidt mærkeligt. Og hende den stakkels 13årige pige og hendes veninde hviskede også ret meget og kiggede i min retning. Jeg fattede intet. Indtil jeg 3. gang rakte ud efter papbægret, og hun lettere nervøst proklamerede, at det altså var hendes sodavand. Christ. Jeg kunne være krøbet i et musehul. Jeg havde åbenbart sat min egen cola light på gulvet foran mig, imens jeg tog jakken og tasken af. Så drak jeg velvilligt af hendes almindelige cola efterfølgende. Ganske pinligt jo tak. På den anden side fik jeg en del mere sodavand ganske kvit og frit (jeg tilbød at købe en ny til hende, men jeg tror simpelthen, at hun var så forundret over situationen, at hun sagde nej. Jeg havde nok gjort det samme. Og var btw lige så pinlig berørt, som hun var forundret).

Som jeg også skrev den anden dag, så var Casper altså ikke meget for sådan et tøsearrangement i tirsdags – jeg bebrejder ham ikke – så jeg spurgte en veninde om hun ikke ville med. Vi har nok måtte tage en ledsagder med, fordi det normalt er kutyme at gå i biografen flere mennesker sammen.

Det er også en hyggelig ting at gøre sammen selvom jeg egentlig ikke begriber, hvorfor vi dog ikke går noget mere alene i bio? Jeg har gjort det som en udfordring til mig selv. Det kan du læse om her. Men siden har jeg ikke været afsted alene. Det tror jeg nu snart jeg skal lave om på. For SÅ farligt er det faktisk ikke.

Jeg er med på, at når man går flere i biografen så deler man den oplevelse det er at se en film. Man deler måske også en bøtte popcorn sammen. Det gjorde min veninde og jeg den anden dag. Ingen af os fattede dog, at vi kunne kværne den STØRSTE bøtte popcorn vi nogensinde har set! Men det gik lige høh!

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man jo ikke rigtig taler sammen IMENS man er i biografen. Man taler nok sammen når valget angående slik og popcorn skal vurderes. Sikkert også imens reklamerne kører inden selve filmen. Og selvfølgelig efter på vej ud. Og nok også efter igen omkring selve filmen.

Okay. Jeg kan godt se, at jeg lidt skyder mig selv i foden her. For det at gå i biografen ER faktisk en ret social begivenhed. I hvert fald ud fra ovenstående oplevelser.

Men igen. Man taler altså ikke sammen imens man ser filmen. Det er i hvert fald ikke her de dybe og reflekterende samtaler finder sted vil jeg vove at påstå. Hvis det er – så gå lige et andet sted hen, for du er pisse irriterende for din ukendte biografsidemakker!

Det her med at gå i biografen alene er faktisk også et sidespor i dette indlæg. Det jeg nemlig gerne vil snakke lidt om, er de uskrevne regler, der findes, når man går i biografen. Biografreglementet om man vil.

For jo – der findes et biografreglement. Som du skal overholde. Tak.

Det er ikke fordi, jeg til daglig går og funderer dybe og underfundige tanker omkring dette uskrevne reglement. For uskrevent – det er det nemlig også. Men den anden aften i biografen fik alligevel min tanker til at vandre omkring biografregler.

Vi er alle med på de skrevne regler. Biografernes retningslinjer. De er nemme nok. Et par er som følger:

  • “Lad være med at tage dit eget slik og drikkevare med i biografen.”
    SOM OM – har du set, hvad bland-selv-slik koster pr. 100g i biografen?! Det er forrykt!
  • “Lad være med at tale i telefon eller sms’e under filmen.”
    Den er jeg faktisk med på. Når filmen starter stopper telefonen. Jeg kan sgu heller ikke BÅDE sms’e OG spise popcorn. Jeg skal bruge begge hænder til popcorn og cola, og mine fingre bliver alligevel så fedtede, at min telefon ville glide og skøjte rundt som en vandmand i en legetøjsspand en varm sommerdag. No can do.

  • “Du må ikke side med dine beskidte sko i nakken på vedkommende, der sidder på rækken foran dig.”
    Fair nok. Det ville jeg også selv synes var pisse irriterende. I det mindste lige tag skoene af ik’?

Men. Hvad med de uskrevne regler. Det uskrevne biografreglement. Som flere åbenbart ikke kender til. Lad mig oplyse jer!

  • “Hvis du ikke lægger din jakke på gulvet under dit sæde, men vælger at sidde på den så sørg for, at den ikke fylder hele din sidemands armlæn. Du er i forvejen kun berettiget ét armlæn – det hvor du stiller din cola.”
  • “Læg din jakke under dit sæde.”
  • “Skal du stjæle din ukendte sidemands sodavand, så sørg i det mindste for, at vedkommende har valgt samme slags som dig. Der er bare ikke noget værre, end at drikke Fanta når man faktisk havde lyst til en Cola.”
  • “Har du bland-selv-slik med skal dette være opbevaret i en plastikpose. Det larmer mindre end papir, og ofte kan du se igennem plastikken efter de bedste stykker, så du ikke skal rode rundt i posen med dine i forvejen fedtede fingre fra popcornene, og larme mere end højest nødvendigt. Begår du den fejl at vælge en papirspose, må du vente med at fylde din popcornsaltede mund indtil der er en scene med høj musik, eller bygninger, der bliver sprængt i luften.”
  • “Skal du på toilettet i løbet af filmen, så lad være. Er det VIRKELIG nødvendigt så sørg da i det mindste for at vælge et øjeblik, hvor du går glip af mindst muligt af filmen. Og nej – det kan man i realiteten ikke vide, hvornår er, da men normalt ikke har set filmen inden. Så.”
  • “Medmindre filmen lægger op til, at du skal grine højlydt, græde eller skrige så hold din kæft. Der er ingen, og jeg mener INGEN, der er interesseret i høre på, at du højlydt proklamerer, du synes filmen er sjov/trist/uhyggelig. Det kan vi nok selv regne ud. Vi er der.”
  • “Du skal heller ikke tale under filmen. Og gør du så forsøg da i det mindste at hviske til din sidemakker. Lavt. Men lad venligst være med at svare på retoriske spørgsmål skuespillerne i filmen stiller hinanden. Lad bare venligst være med at tale ik’?”
  • “Når filmen er slut, er der ingen konkurrencen om, hvem der kan komme hurtigst ud fra salen. Så du behøver ikke opføre dig som om de deler gratis cheeseburgere ud ved udgangen og kun har et begrænset antal. Pak dine ting sammen i roligt tempo, og sidder du inderst på rækken, så lad de forreste gå ud INDEN du masser de sørgelige rester af din popcornspand og halvanden liters sodavand forbi folk, der er ved at tage jakker på.”
  • “Tag dit skrald med ud til skraldespanden. SÅ svært er det heller ikke at rydde op efter sig selv vel?”

 

Det var mine uskrevne biografregler. Jeg er sikker på, at jeg har misset nogle. Kan du supplere? 


{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

BLOGEVENT I COMPANYS // AFFÄIRE & NYT OM MOBILOS


Blogevent Companys affaeir 1
Så blev det fredag! Wuhau! Jeg har tilbragt nogle timer med træning til formiddag. Jeg træner i OBBC, og det er skønt at starte weekenden med at tæske kroppen igennem. Du kan læse mere om mine træningsrutiner her, hvis det lokker 😉 Derefter blev en lækker frokost indtaget derhjemme inden den stod på en gåtur med hundepigerne (og nogle jobsøgninger) ♥

En ret stille og rolig start på weekenden. Selvom det faktisk føltes lidt som om, at jeg gik på weekend allerede i går. Der var jeg nemlig inviteret til en spændende blogevent af Companys og AffäireVi var en stor håndfuld Odensebloggers, der var afsted sammen, og det er så hyggeligt at få udvidet mit netværk igennem bloggen. Jeg brygger lidt på en indlæg vedrørende det at føle mig ensom grundet flytning. Det er måske lidt tabu at indrømme, men none the less så er det sådan landet ligger. Især af den grund elsker jeg at kunne deltage i arrangementer som i går, hvor jeg kan møde nye og spændende (og søde!) mennesker. 

I går var for mit vedkommende en rigtig hyggelig og ikke mindst interessant aften. Som I kan se, blev der disket op med lækker sushi! Det kan vi godt li’ og påvirkede i den grad weekendfølelsen. Derudover fik vi hos både Companys og Affäire ny viden omkring modens trends det kommende forår og sommer. De gennemgik de mest bemærkelsesværdige mærker som de har i de to butikker, og jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket. Måske er det mine egne fordomme, men Rosengårdcentret er for mig ikke en konkurrent til byens butikker. Det har både med min egen logistisk at gøre – jeg bor tæt på byen og kan nemt og hurtigt stå på gågaden – men også fordi udvalget af butikker for det første ikke er meget anderledes fra byens, og for det andet ikke byder med noget nyt.

Men. Jeg må tage mine ord i mig. Efter Zara er åbnet derude har jeg også tilbragt lidt mere tid i centret, og H&M’s nye beautyafdeling gør det altså også godt skulle jeg hilse at bemærke. (Læs lidt om det her). I går blev min viden endnu større omkring de lækre mærker som man rent faktisk kan erhverve sig i Rosengårdcentret. Jeg bed især mærke i Stine Goya, Baum und Pferdgarten, Munthe, Karen By Simonsen, Stella Nova, Ganni, Customemade og Malene Birger. Det er mærker jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne forestille mig fandtes i Rosengårdcentret. Det siger måske mere om min fantasi end noget andet… Ak.

blogevent 2{ Tre blondiner på stribe. Trip, trap, træsko (det er vist mig, der er træskoen her) }

For at give jer lidt trendinsiderbutiksviden (dét var et langt ord), så kan jeg fortælle at mønstre og print, især med mindre detaljer, er noget vi kommer til at se på gadebilledet. Flæser er stadig in, ligesom især prikker nægter at gå på retræte, men stædigt holder ved på især skjorter og overdele. Striber kommer vi altså heller ikke udenom dette forår og sommer, men det er især de tynde striber vi kommer til at se. Som på kjolen herover. Derudover er cowboybukser et tilbagevendende modefænomen, der igen, igen, igen kan anvendes til alt fra en grov strik til en fin skjorte.

Jeg bed især mærke i, at sko med spidse snuder igen kommer frem. Det har i et stykke tid været sko med mere runde snuder, der har gjort sit indtog. Slippers, ballerinaer, sneakers, loafers og stiletter med runde snuder har vi set meget, og nu kommer der altså en modreaktion og de mere spidse snuder stikker snuden frem igen (pun intended).

blogevent 3

{ Jeg er hos Companys hoppet i et virkelig lækkert og sexet hvidt sæt fra Karen By Simonsen med et par sko fra Ichi Fashion. Og nej – jeg har ingenting under jakken (abeimoji, der holder sig for øjnene!). Hos Affäire hoppede jeg i en nederdel og skjorte fra Baum Und Pferdgarten. Det sæt er SÅ fint, og begge dele var fulde af smukke detaljer. Skoene er fra Ivylee }

I løbet af aftenen blev vi udfordret i en stylingkonkurrence. Vi skulle i hver butik, Companys og Affäire, sammensætte et outfit ud fra deres styles i butikkerne. Vi fik alle taget et billede med vores styling og hver butik har lagt et billede på deres Instagram. Det billede med flest likes på hver profil vinder en lille præmie. (Jeps – vi ved alle, at det handler om de pokkers LIKES!). Jeg ville derfor blive så mægtig glad, hvis I gad hjælpe mig med at vinde! ♥ Hvis I har en IG-profil kan I like mit billede hos Affäire her og mit billede hos Companys her. Tak tak tak!

Apropos Instagram; så laver jeg, fra i dag og en uge frem, en takeover på Pindle Odenses Instagramprofil. Hop med over her, og bliv måske klogere på steder i Odense du ikke selv har været (endnu ik’?). Jeg kan afsløre, at Casper og jeg i aften skal høre musik et sted her i Odense. DET glæder jeg mig til at vise!

Oooog en update på mit lille iPhoneeventyr. Det er nemlig knapt så lille et eventyr efterhånden. Det er faktisk ikke rigtig et eventyr mere heller. Måske mere. Sådan en skrækhistorie man fortæller i mørket omkring bålet en sommerdag med en lommelygte lysende op i ansigtet fra hagen. Okay okay. Overdrivelse fremmer forståelse, men altså. Det er sgu op ad bakke må jeg indrømme.

Jeg var inde og hente den berygtede telefon i går hos Telenor. Igen. Med præcis samme svar som sidst. At de ikke kunne se nogle fejl. Christ man. Der begyndte mine løg at blive lange. Jeg begyndte i hvert fald at mærke nogle titte frem dernede. For der ER jo noget galt med den telefon. Ellers slukker den ikke tre gange om dagen af sig selv tænker jeg. Måske den er præmenstruel. Eller kommer i teenagealderen.
I don’t know. Men der er i hvert fald ikke fikset! De har ikke engang repareret noget på den. Og i går aftes slukkede den igen. Tre gange i streg. Med masser strøm på. Så nu skruer damen bissen på og må afsted igen efter weekenden. Det er virkelig besværligt, træls og spild af tid. Især når sådan noget teknologi bare skal virke. Arrgh. Jeg hader at skulle skrive en ny tekst til mit Instagramopslag, når telefonen vælger at kortslutte midt i mine litterære, online udskejelser hah!

THURSDAY PICK ME UP: BLOGGEREVENT EDITION & GRATIS PRØVE PÅ DUOLAC

Produkterne er sponsoreretIMG_7594

Som nogle af jer måske så på Instagram var jeg til et blogevent afholdt her i Odense i sidste uge. Det var Target PR i samarbejde med Orifarm, der står bag Duolac, der havde inviteret en håndfuld bloggere til en aften, hvor vi i kyndig vejledning af Sofie Bentzen, blogger på HealthJunkie.dk og uddannet cand.scient i human ernæring fik udvidet vores horisont, hvad angår mælkesyrebakterier, og hvordan de har en indvirkning på vores velvære og helbred.

JEG fik i hvert fald udvidet min horisont – og det endda selvom emner som tarmflora, fordøjelse, tynd- og tyktarm måske ikke er de mest sexede ting man kan snakke om, og har lyst til at høre andre snakke om. For det ER det altså ikke. Hvordan min mave har det er ikke noget, jeg går rundt og udbasunere til daglig. Selvom vi vist alle kender følelsen af at have problemer med maven fra tid til anden no?

Jeg har selv altid været det man vist nok kalder ganske godt stillet, hvad angår tarm- og hud, just to put it out there. Vores hud bliver nemlig også påvirket af, hvordan vores fordøjelse og tarme fungerer – endnu en udvidelse af min horisont, hvad angår mine tarme. Det giver også god mening, at de ting man anvender indvortes giver en effekt udvortes. Min hud har aldrig rigtig voldt mig problemer. Der har selvfølgelig været de lejlighedsvise udbrud – helt fri for teenagehud har jeg ikke været – men i det store og hele har min hud opført sig ganske eksemplarisk. Om det er fordi min mave og tarme også altid har fungeret efter hensigten og uden de store kvaler, det kunne måske have en sammenhæng, but frankly I don’t know.

IMG_7593

Min mave opfører sig nemlig som regel ganske udmærket, og jeg er generelt opvokset med sundere kostvalg. Det betyder dog ikke, at jeg ALDRIG har oplevet udfordringer med maven eller huden (eller ikke spiser masser sukker ahem). Og her kan mælkesyrebakterier have en positiv indvirkning.

Sofie Bentzen er, som skrevet, cand. scient i Human Ernæring, og ved om nogen, hvad vores kost har at sige om kroppens generelle velvære. Hun delte en masse klog viden om, hvad mælkesyrebakterier har at gøre i denne henseende, og jeg vil kort ridse de op, som jeg bed mest mærke i;

  • Mælkesyrebakterier kan indtages i vores “almene” kost igennem bl.a. syrnede mælkeprodukter. Ofte bliver mælkesyrebakterierne dog slået ihjel i vores mavesæk pga. mavesyren, og det er derfor ikke mange af dem, der reelt når ned til tarmene, hvor de virkelig kan gøre en forskel.
  • Duolac afhjælper denne problematik ved dets patenteret dobbelt-coating omkring mælkesyrebakterierne, der sørger for, at mindst 100 flere bakterier når ned, hvor de gør gavn ifht. ubeskyttede mælkesyrebakterier.
  • Alle produkterne fra Duolac er fri for laktose, gluten og animalsk gelantine. Noget mange sikkert er glade for.
  • En sund tarmflora medvirker til genel velvære. Hvem har ikke prøvet at have ondt i maven (her snakker vi altså ikke, hvis du har spist for meget konfekt vel?) under rejser eller, hvis man har spist noget som maven ikke helt var overbevidst om, eller hvis tarmene bare larmer på den stille læsesal? (Been there, done that).  Tarme fyldt med mælkebakterier kan afhjælpe disse scenarier.

Derudover delte Sofie en masse gode almene råd for at vedligeholde og opbygge et sundt tarmsystem. Igen – måske ikke det mest sexede i verden, men det er f.eks. vigtigt at gå på toilettet når man SKAL. Ikke vente for det er ikke sundt for kroppen og tarmene. Spise grove grøntsager, og generelt spise frugt og fuldkorn. Forsøge ikke at stresse (nemmere sagt end gjort), og drikke en masse vand. DEN hører man konstant, og alligevel er jeg virkelig dårlig til at få drukket nok vand i løbet af dagen. Men det er altså en god ting at gøre ikke kun for huden og for at forhindre dehydrerning (dååh), men også fordi det hjælper tarmene gevaldigt med at fordøje maden. Apropos fordøjelse af maden i tarmene; sørg for at tygge din mad. Ifølge Sofie skal maden helst være nærmest flydende inden du synker den for at tarmene kan optage mest mulig næring.

IMG_7600Til eventet i sidste uge afholdtes en konkurrence. En juicekonkurrence! Vi blev delt i forskellige hold, og fik stillet en masse grønt og frugt til rådighed. Det hold med den bedste juice ifølge Sofie vandt sgu en juicer hver! Det blev ikke mit hold – selvom vores juice var on fire! Den var i hvert fald fyldt med ingefær, så den VAR stærk! Lige noget for mig.

I dag vil jeg dog dele vinderholdets opskrift på den bedste og sundeste juice. Sofie valgte bl.a. vinderne ud fra juicens sundhed for vores tarme og æstetikken i juicen (vi elsker jo pænt mad og drikke right?).  Vinderne blev hende her, hende her og denne dame. Du kan se deres flotte juice lige her.

Denne opskrift skal du bruge en juicemaskine til.

INGREDIENSER
Rødbede
Gulerod
Appelsin
Æble
Granatæble
Duolac Derma +

SÅDAN GØR DU
Én af hver ingrediens juices og til sidst tilsættes et brev Duolac Derma +. Denne har en let smag af vanilje, og kan sagtnes undlades.

IMG_7601

PRØV SELV DUOLAC GRATIS
Jeg har som skrevet fået Duolacprodukter sponsoreret – vi fik alle en fin goodiebag til eventet – men vil DU også prøve produkterne, så kan du på dette link bestille en GRATIS prøve! Der er INGEN binding, og intet humbug når du bestiller. Det er ganske simpelt en gratis prøve, så Duolac kan få spredt det gode budskab. Der findes mange forskellige slags Duolac produkter, og du kan se de forskellige lige her. Der er bl.a. nogle produkter, der er rettet direkte imod børn (det er dem med, der er formet som små bamser), nogle, der er tiltænkt udenlandsrejser så du slipper for.. Ja så du slipper for dårlig mave mens du er på ferie. Mange af tabletterne er tyggetabletter, og med smag af enten ananas eller vanilje. Duolac Derma Plus er dog i breve, der enten kan strøs ud over din morgenskyr, i juice/smoothie eller bare køres indenbords som de er. Denne udgave skulle være god, hvis man lider af uren hud.

Jeg håber, at I har fået lidt ny viden omkring velvære igennem tarmene, og måske selv vil prøve mælkesyrebakterier. Man kan ikke få for mange af dem, så det er bare med at klø på for den sunde tarmflora. Jeg lover at vende tilbage i næste uge med en drink, der sparker røv! Aka som indeholder alkohol hæh! Jeg syntes dog, at denne opskrift og indlæg var relevant denne torsdag (og måned) nu jeg prøver at fokusere lidt mere på min sundhed for tiden.

IMG_7606 IMG_7608