TUESDAY TALK // AMALIE KAROLINE

amalie karoline

Vi har selvfølgelig i dag et interview igen. Det er nemlig tirsdag, og føljetonen ‘Tuesday Talk’ ligger selv sagt på tirsdage.

I dag skal vi lære Amalie Karoline at kende. Jeg har selv haft fornøjelse af hendes selskab et par gange, og hun er simpelthen en rigtig sød pige. Hun er meget smilende og positiv, og så er hun oprigtig glad når man snakker med hende. Derudover har hun en rigtig fint stil, som hun også viser frem på hendes blog. Hun blogger selvfølgelig fra Odense. Denne føljeton sætter nemlig fokus på Odensebloggere, for vi er faktisk ganske mange, og vi er sgu seje. Skal jeg selv sige det, hah!

Er du selv blogger her fra Odense, så hold dig endelig ikke tilbage – smid mig en mail, hvis du også vil være en del af føljetonen!

Med det på plads; læs videre og lær Amalie Karoline bedre at kende herunder.

FIRST: THE BASIC
NAVN: AMALIE KAROLINE GEERTSEN
ALDER:
BLOG: AMALIEKAROLINE
BY: ODENSE

 

Hvad er dit største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv har været da jeg i 2011 flyttede til USA i et år. Jeg boede hos en amerikansk familie og gik på High School. Jeg lærte en masse om mig selv og blev meget selvstændig. I dag ser jeg tilbage på det, som en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget, og en oplevelse der har givet mig så mange positive ting med i bagagen.

Hvad vil du være når du bliver stor?
Jeg drømmer om at arbejde som indkøber indenfor tøj og selvfølgelig være lykkelig.

Hvad er dit største talent?
Hahaha, mit største talent.. Hmm, udover at jeg laver verdens bedste lasagne, må det være at jeg er god til at spare op. Det er selvfølgelig også lidt lettere at spare, når man bor hjemme og inden udgifter har. Men jeg tænker altid på, hvordan jeg bruger mine penge.

En sætning du aldrig kommer til at sige:
Jeg hader chokolade.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Årh, den er svær. Jeg håber jeg kan se tilbage og sige at jeg tog de rigtige valg og at jeg skal fortsætte med at være mig selv og følge mine drømme.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager SELV flest billeder af blomster. Jeg elsker blomster, hvilket også kommer til udtryk gennem min blog.  Meeen, der bliver nok taget flest billeder af mig selv, haha.

amalies ig billede lets blog some shit odense blogger jeanette hardis

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot må være Nelle’s, det er altid så hyggeligt og så laver de god kaffe 😉

Jeg kan ikke lide..
Jeg kan ikke lide Ecco Cruise sandaler, haha og det gør det kun være hvis man tilføjer en sok. I HATE IT!!!

Din største guilty pleasue?
Min største guilty pleasure er helt klart chokolade, all kinds 😛

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på..
Når jeg har weekend og ikke arbejder, bruger jeg ofte min tid på bloggen. Derudover bruger jeg meget tid sammen med mine veninder og familie. Og til sidst benytter jeg ofte en hver friweekend, på at rejse, oftest til en storby i Europa. I denne måned gik turen til Rom med en veninde.

Tusind tak til Amalie Karoline for at ville lege med herinde!

Vil du lære flere bloggere fra Odense ar kende, og måske finde nye at følge, så kig på resten af føljetonen her. Jeg kan bl.a. nævne Jeanett (Miss Jeanett), Jacqueline Ann Sofie, Pernille (Glutenfri Magi) og Martin (Rigeligt Smør).

TUESDAY TALK // JACQUELINE ANN SOFIE

JACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Tirsdag betyder TUESDAY TALK på domænet. Det er en føljeton jeg blive mere og mere begejstret for. Jeg elsker at belyse alle de dygtige bloggere Odense kan være stolte af. Derudover synes jeg det er bomben at dele kærlighed til andre i denne onlineverden. Der er sgu ikke noget bedre at at kaste omkring sig med link love. ‘Sprinkle that shit everywhere!’

I dag er det søde Jacqueline Ann Sofie, der er under luppen. Hun blogger under samme navn og er, ifølge min definition, en ret sej modeblogger. Hun har en virkelig cool og sej stil, og hendes outfits er altid meget inspirerende.

Læs videre og lær meget andet om hende!

FIRST: THE BASICS

NAVN: JAQCUELINE ANN SOFIE ØSTERGAARD
ALDER: 21 ÅR
BLOG: JACQUELINE ANN SOFIE
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg mødte min kæreste. På tre år har vi fået opbygget noget helt fantastisk. Til sommer skal vi flytte til København sammen og starte et helt nyt kapital i vores liv.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil gerne være glad og lykkelig. Rent arbejdsmæssigt, ville jeg ønske jeg havde et svar for jeg har ærlig talt ingen anelse 😉 Om et år er færdig med min bachelor i International Business og dernæst følger kanditaten. Hvad jeg så egentligt helt præcist ender op med, er et stort fedt spørgsmålstegn 😉

Hvad er dit største talent?
Mit største talent må være, at jeg er i mødekommende og god til at hjælpe andre mennesker. Eller, sådan ser jeg det i hvert fald selv. Jeg elsker, at møde nye mennesker og jeg elsker, at være behjælpelig der hvor jeg kan. Jeg er en ret åben person og generthed har aldrig eksisteret i min verden. Det kan der dog både være fordele og ulemper ved 😉 Hehe.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
At jeg er glad for at gå læse og gå i skole. Jeg er vidst det man kalder en arbejdshest og jeg er ikke ret god til at sidde stille og koncentrere mig på universitetet, når der sker en masse andre spændende ting. Men jeg gør det, fordi jeg skal bevise overfor mig selv at jeg KAN og fordi at jeg vil sikre mig en god fremtid. Og så tænker jeg tit på, at vi skal huske på hvor privilegerede vi er i Danmark, at vi kan få lov til at tage en uddannelse helt kvit og frit, hvor nogle unge i andre lande slet ikke har muligheden for det.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg ikke skulle tænke så meget over tingene og være bedre til at leve i nuet og at jeg skulle være bedre til, at sætte mig selv først før andre. At man altid skal træffe situationer man har det bedst med inderst inde, selvom de måske ikke virker bedst lige i situationen.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er meget forskelligt. Jeg blogger meget om mode, så derfor er det en del outfit billeder. Ellers er jeg glad for, at tage billeder af blomster, mad og kaffe 😉

INSTAGRAMJACQUELINE ANN SOFIE JEANETTE HARDIS LETS BLOG SOME SHIT ODENSE BLOGGER

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot i Odense, må være området i og omkring H. C. Andersens hus-kvarteret. Der er alt hvad Odense har, at byde på på et meget småt areal. Der er Lotzes have, åstien, gode cafeer og restauranter (særligt elsker jeg selv Café Themsen og Fristelser), grønttorvet hver onsdag og lørdag. Og så er det super hyggeligt.

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lide egoistiske mennesker, som til dels kan være arrogante og som til dels mener de har nok i dem selv. Det er et totalt no-go!

Din største guilty pleasure?
Uden tvivl blandselv slik. Jeg er endda så heldig, at være på ’fornavn’ med den lokale slikbiks. Og om sommeren må nok indrømme, at jeg har en enorm svaghed for alt hvad der hedder is. Hvad enten det er en go gammeldags guf-is eller italiens sorbet fra Il Gusto. Mmmmhh.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Når jeg har weekend bruger jeg oftest tiden på, at lave hyggelige ting med mine veninder og familie, som jeg ikke har så meget tid til i hverdagen. Derudover træner jeg, går på cafe osv. Jeg laver faktisk lige præcis det jeg har lyst til. I november sidste år fik jeg mit første rigtige ’voksen’ job i København, hvor jeg arbejder to hverdage om ugen hvilket vil sige FRIII hver weekend og det er helt fantastisk!!!

Tak fordi jeg måtte være med 🙂

Tak til Jacqueline for at ville svare på disse spørgsmål og gøre det muligt for mig at skabe denne føljeton! I kan finde hendes blog lige her, og følge hende på Instagram lige her.

Hvis du vil lære flere bloggere fra Odense at kende, kan du finde resten af føljetonen lige her.

TUESDAY TALK // NICOLINE PRAUS

NICOLINE PRAUS TUESDAY TALK LETS BLOG SOME SHIT ODENSEBLOGGERS ODENSE BLOGGER JEANETTE HARDIS

Ugens tilføjelse til føljetonen, Tuesday Talks, indeholder et interview med bloggeren Nicoline. Hun blogger på hendes blog Nicolinepraus.blogspot.dk, og her deler hun livet som det ser ud igennem en 19årig, studerendes øjne. Nicoline er en rigtig sød pige, og hendes indlæg er altid meget positive! Kender du hende ikke, kan du lære hende at kende i dag. Hvis du allerede følger med hos Nicoline, vil du formentlig lære noget nyt om hende i følgende interview.

FIRST: THE BASICS

NAVN: NICOLINE PRAUS ESPERSEN 
ALDER: 19 ÅR
BLOG: NICOLINEPRAUS.BLOGSPOT.DK
BY: ODENSE 

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv, må være da jeg startede på gymnasiet. Jeg har ikke haft de bedste oplevelser i folkeskolen, da jeg er blevet mobbet en del og udsat for nogle virkelig hårde ting, så gymnasiet var helt klart mit vendepunkt, da jeg pludselig fik en masse veninder og følte mig værdsat. Ellers er det også efter jeg tabte mig 40 kg, da det virkelig har ændret mit liv, og givet mig en masse selvtillid igen.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Mit største ønske er at blive journalist, og jeg har også søgt ind på SDU her i Odense på journalistisk studiet i år, som jeg håber at komme ind på. Dog har jeg også søgt ind på sygeplejerske studiet i Odense, da jeg også altid har drømt om at blive sygeplejerske. Det skyldes min mor som har arbejdet på OUH i mange år.

Hvad er dit største talent?
Uha nu hader jeg at prale, men jeg har altid elsket at synge og også fået meget ros for det og optrådt i mine yngre år, så det er nok det ellers at tage billeder, det elsker jeg virkelig også!

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Uha den er svær, fordi jeg synes jeg tit siger en masse ting, som jeg bagefter aldrig troede jeg sige, men… Generelt slemme bandeord eller seksuelle ord, er bare noget der aldrig kommer ud af min mund, og hvis de gør så er det virkelig ikke meningen, det kan jeg sige 😉

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sige til mig selv, at jeg skal tro mere på mig selv, fordi jeg er god nok og jeg nok skal klare tingene og ikke bekymrer mig så meget.. Jeg er desværre en af de personer som kan bekymre sig over de mindste ting.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tror det enten er selfies, mit outfit eller mad! Jeg elsker at lave mad og tage billeder af det efter, dog ender min familie også ofte på mine billeder, da de betyder meget for mig 🙂

NICOLINE BILLEDE I TEKST{ Du kan finde flere billeder fra Nicoline lige her på hendes Instagramprofil }

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg har en del efterhånden, da jeg virkelig har forelsket mig i Odense. Skovsøen er seriøst verdens smukkeste sted, og i og med jeg bor lige ved siden af, går jeg tit ture der og der er virkelig smukt her om foråret og sommeren. Mit yndlingssted at spise er Olivia, som sælger en masse lækre sunde ting, og det er virkelig lækkert, dog er Cafe Kræz restaurant altså også virkelig godt, deres brunch er fantastisk! Mit yndlings træningsted er Fitness World ude på Odensevej eller på Grønløkke vej… Jeg har mange i nu, men jeg elsker virkelig også Odense!

Jeg kan ikke lide….
Folk som lyver, folk som mobber eller elsker at se et andet menneske lide, lange køer, folk som ikke rydder op efter sig eller svigter en..

Din største guilty pleasure?
Uha det er mørk chokolade eller chokolade generelt eller en lækker blendet smoothie!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg bruger den på at arbejde på bloggen, min skønne familie og venner og bare slappe af.. Weekenderne er altid der jeg lader op til den kommende uge, da jeg virkelig hurtigt kan blive træt og stresset.


Tusind tak til Nicoline for at ville være med i denne føljeton! Uden bloggere, ingen føljeton og jeg er så glad for alle de dygtige bloggere, der vil bruge deres tid på at være med til dette interview! Er du selv blogger fra Odense, og kunne tænke dig at være med, så skriv til mig.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // PERNILLE “GLUTENFRI MAGI”

TUESDAY TALK PERNILLE GLUTENFRIMAGI

Vanen tro starter denne tirsdag med et interview med en blogger her fra Odense. Er det gået din næse fuldstændig forbi, så udgiver jeg hver tirsdag et indlæg, hvor vi går tæt på en blogger fra Odense. Vil du læse de foregående interviews, kan du finde dem lige her.

Konceptet er ret simpelt. Jeg er pisse nysgerrig og vil gerne lære nogle af bloggerne fra Odense lidt bedre at kende. Derfor bliver de stillet 10 spørgsmål, der har dette til formål. Spørgsmålene er af en lidt anderledes karakter end de typiske interviewspørgsmål, og det skulle gerne gøre sådan, at vi netop lærer bloggerne at kende på en lidt anden måde.

I dag skal vi have fingrene i dejen hos Pernille. Og næsten bogstavelig talt. Pernille blogger nemlig på hendes blog Glutenfri Magi, der, som navnet måske afslører, handler om mad uden gluten. Her deler hun passioneret ud af hendes store videnskartotek angående en glutenfri livsstil. Hun skriver både om lavpraktiske emner som, hvor du kan finde de bedste glutenfri produkter, men hun bearbejder også den glutenfri livsstil på et andet plan. Hun deler nemlig også de tanker man gør sig, når man lever glutenfrit, og hvordan det påvirker ens hverdag.

Jeg er måske en anelse bias, hvad angår hendes opskrifter. Det endda selvom jeg ikke lever glutenfrit. Jeg kender dog Pernille igennem en fælles veninde, og kan bag om skærmen afsløre, at hun er en skide sej og sød pige. Derfor var det også ekstra sjovt og spændende for mig at læse denne uges svar. Hvis du allerede læser med hos Pernille, så har du nu muligheden for at lære hende lidt bedre at kende. Læser du ikke med, så hop med lige over og se, om nogle af hendes opskrifter ikke alligevel kan bruges. Det oplever jeg ofte.

FIRST – THE BASIC

NAVN: PERNILLE HOVMAND
ALDER: 27 ÅR
BLOG: Glutenfri Magi
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Den største ændring og dermed også vendepunktet for min livsstil, har været at få konstateret cøliaki. Ikke at kunne tåle gluten, betød at jeg skulle finde nye måder at begå mig på socialt, i køkkenet og i det hele taget få en masse nye vaner og måder at gøre tingene på. Det har samtidig også været det, som har betydet, at jeg fik ideen til min blog. Bloggen giver mig mulighed for hver dag at gøre en forskel og hjælpe andre i samme forvirrende situation, som jeg selv stod i, da jeg fandt ud af, jeg ikke kunne tåle gluten.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Sådan en der drikker champagne på en tirsdag, bare fordi man har lyst.

Hvad er dit største talent?
Uh, den er svær. Når jeg tænker ’talent’, så tænker jeg ’noget ud over det sædvanlige’ – en gave. Det ved jeg ikke, om jeg har! Men jeg er sådan en, som er god til at få tingene gjort. Måske også for god… Der er ikke langt fra tanke til handling og tingene skal, for mig, helst være sket i går. Det gør også, jeg ind i mellem får udfordret mig selv lige rigeligt, men samtidig er det også grunden til, at jeg har en blog vedsiden af et fuldtidsjob. Så på den måde er det mit talent og måske samtidig min største svaghed.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Stik mig lige den der bolle med gluten!”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg håber, jeg til den tid vil kunne tage tilbage og fortælle mig selv, at de valg jeg tager og de muligheder jeg står midt i lige nu, bærer mig de rigtige steder hen.
Og så er det min drøm, at opmærksomheden på gluten er blevet endnu større og madkulturen har ændret sig, så det om 15 år er endnu lettere at leve glutenfrit.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mad, uden tvivl! Som madblogger kan jeg næsten ikke spise noget, uden der liiige er taget et billede eller 10 først – tænk nu hvis det smager så godt, at det skal deles på bloggen?! Det gør så også, at jeg virkelig tit får kold mad..

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Området omkring skovsøen er et af mine absolut yndlingssteder i Odense. Jeg har så mange gode minder fra det sted. Da jeg var lille tog vi på varme sommeraftener ind for at få en is og gå en tur rundt om søen. Jeg har med mine veninder gået utallige ture rundt på stierne og på det seneste går jeg derned, når jeg går tur med min hund. Der er mange gode små ture og jeg er især glad for at gå forbi Zoo og kigge på dyrene. Jeg elsker, man kan finde et så smukt og hyggeligt område så tæt på byen!

Jeg kan ikke lide…
Pickles! Adr.. Jeg hader de små syrlige sataner. Intet kan ødelægge en god burger som smagen af pickles!

Din største guilty pleasure?
Cola! Coca Cola og det skal være den fyldt med sukker. Jeg har efterhånden indset min afhængighed efter, at jeg et utal af gange har forsøgt at skære ned, uden held.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Min blog Glutenfrimagi, mine veninder og min kæreste..
Med et fuldtidsjob på minimum 40 timer om ugen, har jeg ikke meget tid til bloggen i hverdagen. Derfor bliver meget af mit arbejde med bloggen lagt i weekenden. Det er her, jeg, sådan for alvor, har tid til at eksperimentere med nye opskrifter og lege med det visuelle, når jeg tager billeder. Samtidig husker jeg tit mig selv på, at der også skal fyldes hyggestunder ind hist og her med mine veninder og familie. Og selv om jeg er travl og har krudt i røven, så bruger jeg også gerne hele dage sammen med min kæreste, hvor vi kan ligge på sofaen og se film, tage på date eller være bare være os. Den tid er vigtig for, at jeg kan samle energi og inspiration til mit job og arbejdet med bloggen.

Tak til dig Pernille for at ville være med på denne bloggerleg! Det har været en fornøjelse at lære dig bedre at kende.

Sidder du selv, og er blogger i Odense, så tøv endelig ikke med at skrive til mig og måske selv blive en “Tuesday Talk”!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // MARTIN “RIGELIGTSMØR”

Yay! Vi forsætter med føljetonen, hvor jeg interviewer bloggere fra Odense. I dag skal vi snakke med en herre. Bloggermiljøet er ellers ret influeret af damer. Martin er et frisk pust fra elle de kvindelige indlæg 😉

Han skriver på hans blog Rigeligtsmør.dk. Her deler han gode opskrifter og madoplevelser fra mange forskellige steder i verden. Selvfølgelig er Odense repræsenteret her også, men han har også lige været i Rom, og har efterfølgende delt ud af gode tips til spisesteder i den fantastiske by.

Hvis du er lidt af et madøre (det er jeg!), så tjek hans blog ud. Hvis du allerede kender ham, så håber jeg, disse spørgsmål/svar vil give dig et lidt andet indblik af Martin. Jeg syntes i hvert fald, det var spændende læsning. Men jeg ER også nysgerrig 😉 God fornøjelse!

martin rigeligt smør letsblogsomeshit

FIRST: THE BASICS
NAVN: MARTIN
ALDER: 29
BLOG: RIGELIGSMØR.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det er selvfølgelig et ret svært spørgsmål, men det må nok være, at jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være kok. Jeg havde længe været ret sikker på, at jeg ville være kok, så jeg tog grundforløbet og kom i lære på en af Odenses bedste restauranter, men efter at have været der noget tid fandt jeg ud af, at det slet ikke var mig. Så jeg stoppede i lære, gik i tænkeboks og besluttede mig at læse datalogi på SDU, hvilket jeg efterfølgende er blevet rigtig glad for.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det har jeg endnu ikke fundet ud af. I det lange løb ønsker jeg egentlig bare at være glad, sammen med dem jeg holder af, spise en masse god mad og drikke en masse dejlig vin osv. Med andre ord: nyde livet!

Hvad er dit største talent?
Mit største talent må nok være min evne til at netværke – som regel uden at jeg egentlig tænker over det. Generelt er jeg bare god til at skabe gode, interessante og relevante forbindelser med folk. Et talent, som har åbnet en masse døre for mig, og som jeg er utrolig taknemmelig for

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Jeg er på kur”. Jeg tror ikke på kure, og jeg er forundret over, hvordan der hele tiden kan dukke nye absurde slankekure op rundt omkring. Selvfølgelig er nogle ting sundere end andre, men så længe man sørger for at spise og drikke varieret, spise naturlige og så lidt forarbejdede råvarer som muligt og være lidt fysisk aktiv engang imellem, så skal det hele nok gå. Stort set alle kure indebærer en eller anden form for ekstrem, f.eks. ingen kulhydrater, masser af kød etc., hvilket er noget pjat, hvis du spørger mig. Der er ingenting, der er sundt i ekstreme mængder, og hvis man begynder at udelukke noget fra sin kost er der en chance for, at man går glip af nogle næringsstoffer, som kroppen har brug for. Men det er et emne, som jeg kan fable løs om i en evighed, så det må I have til gode til en anden god gang.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal huske at prioritere noget mere tid til at slappe af. Jeg er generelt ret ambitiøs ift., hvad jeg kan nå på en dag, og jeg lægger typisk mange planer for mig selv, og når jeg så ikke kan nå alt det, som jeg har planlagt, så kan jeg godt blive lidt stresset og irriteret, hvilket er lidt fjollet. F.eks. kunne jeg finde på at planlægge, at jeg lige skal gøre rent, lave nogle ting i køkkenet/haven, skrive et blogindlæg osv., men når det kommer til stykket, så kan jeg rent faktisk kun nå halvdelen af, hvad jeg havde tænkt mig.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Mad! Ingen tvivl om det – men nu er jeg jo også madblogger, så alt andet ville vel være mærkeligt.

Coq-au-riesling-MARTIN BILLEDE I TEKST

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg kan godt lide at gå tur i Hunderupskoven, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor. Der er bl.a. et lille indhegnet naturområde, hvor der går får og et par heste, og græsser. Ellers så er jeg glad for at komme på Christian Firtal i Vintapperstræde, som er min fortrukne bar i Odense. Og så er jeg også blevet rigtig glad for Soup Stone Café i Store Gråbrødrestræde – det er efterhånden gået hen og blevet mit faste frokoststed, når jeg er inde i centrum.

Jeg kan ikke lide…
Cola. Jeg drikker generelt ikke de fleste sodavand, da jeg ikke bryder mig om det. Hvis jeg endelig skal have mig en sodavand, så skal det være fra f.eks. San Pellegrino, Fentiman’s eller lignende. De almindelige sodavand er alt for søde og syntetiske til min smag. Hvis jeg skal have bobler til hverdag, så drikker jeg danskvand.

Din største guilty pleasure?
Nu har jeg efterhånden gået og tænkt over dette spørgsmål i et par uger, og jeg er endnu ikke kommet frem til nogen guilty pleasure, så uanset hvor sært det end må lyde, så har jeg ingen guilty pleasure. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om, hvad det skulle være. Men det er selvfølgelig ikke fordi, at der ikke er ting jeg nyder, men når der f.eks. er ”fastfood” på menuen, så det altid hjemmelavet osv., så det er ikke noget, jeg som sådan får dårlig samvittighed over at spise.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
..at slappe af, lave/spise/drikke mad og vin, hvad enten det er herhjemme eller ude. Og så bliver der da også rørt/shaket en cocktail i ny og næ.

 

Hvis du selv er blogger i Odense og kunne tænke dig at bidrage til denne føljeton, så skriv en kommentar eller en mail (letsbsomeshit@gmail.com). Jeg vil så gerne, at bloggere i Odense viser hinanden vejen frem, og hvad er bedre, end 10 spørgsmål, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende.

Er du nysgerrig på de andre bloggere, der har otrådt i denne føljeton, kan du se dem lige her. Vi har bl.a. fået stillet vores nysgerrighed omkring Nanna Augustinus, Jeanett Drevsfeldt, og Sabina Zink.

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

DET PERFEKTE BLOGGEROBJEKTIV – UANSET OM DU ER BLOGGER ELLER EJ!

13120859_10153580219210920_1765418505_o

SLØRET BAGGUND PÅ BILLEDER

Jeg har længe sukket efter “bloggerobjektivet” til mit nuværende Canon 1100D. I ved – sådan et objektiv, der kan give den helt perfekte, slørede baggrund.

Men imellem SU og dagpenge så er sådanne fine ønsker noget, jeg har kigget langt efter. For ikke at sige nærmest lagt på den støvede hylde, hvor alle mine andre materialistiske, uopnåelige ønsker ligger. Ved siden af Chaneltasken, de fine rødsålede høje hæle, en ny mac. Ak.

Men nogle gange smiler materialistguden sgu til én! Og til mig i denne uge. Som tidligere skrevet holdte jeg fødselsdag/kandidatfejring for min familie i sidste uge, og det gav altså nogle midler, der faldt på et tørt sted.

De faldt også på et nyt objektiv som jeg fik med posten i går. Jeg har købt det på DBA, så det er brugt. Det var en ret god deal, og jeg fik det til halv pris fra en fotograf, der skulle rydde ud i hans udstyr. Det kom i den originale indpakning, og ser præcist ud som nyt! Det gør mine to andre sgu ikke.

GENBRUG OG DBA

Jeg havde lidt skrupler ved at skulle købe det brugt, men al min tvivl er blevet gjort til skamme. Nu glæder jeg mig bare til at lære det endnu bedre at kende, og tage masser fine billeder! Det er noget jeg virkelig sætter pris på – fine og flotte billeder af god kvalitet. Det hænger bl.a. også fint sammen med mine planer om at ændre på bloggens format (læs om det her). Der kommer der forhåbentlig til at blive lidt mere fokus på billederne rent størrelsesmæssigt, og det glæder jeg mig også til.

For nu ville jeg også bare lige tjekke ind og dele min glæde! Husk, at du kan sige hej til mig i morgen til Finders Keepers her i Odense. Her vil jeg nemlig være for at hjælpe en veninde, der har en stand der (læs mere her). Hendes brand hedder MINIMALISTIC MESS, så ser du det nogle steder derinde, så køb lige alle hendes ting ik?! Jeg ved, at hun har favorable markedspriser, så der er altså noget at skrive hjem om!

Kan I ellers have en rigtig skøn weekend – om vi ses eller ej!

Find nye indlæg på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM // Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // DITTE KIRKEGAARD

Velkommen til endnu en skøn tirsdag, hvor vi endnu engang skal møde en skøn blogger fra Odense. I dag bliver det søde Ditte, der blogger på dittek.nu.
Ditte blogger bl.a. om livet som småbørnsmor (kan jeg vist godt skrive uden at støde nogen), hvorfor der selvfølgelig florerer en del indlæg angående de tanker og måske endda bekymringer man gør sig som mor. Det er liiidt udenfor mit eget blogområde kan jeg vist roligt indrømme. Men Ditte skriver også om andre af livets, ofte trivielle begivenheder, og hun gør det på en måde, så uanset om emnet er dagplejevalg eller manglende søvn, så bliver jeg tryllebundet. Hun er bestemt værd at kaste nogle øjeblikke efter, og her kan du lære hende at kende på en lidt anden måde.
tuesday talk ditte
FIRST: THE BASICS
NAVN: DITTE KIRKEGAARD
ALDER: 23 ÅR
BLOG: dittek.nu
BY: ODENSE
Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Mit største vendepunkt har uden sammenligning været, da jeg som 17-årig fik min søn i armene første gang. Det vendte hele mit liv på hovedet på den gode måde, og sidenhen har jeg endda fået lov til at opleve at få endnu en søn i armene!

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Øh, bøh. Jeg satser på at søge ind på journalistik på Syddansk Universitet til næste år, men der er selvfølgelig ingen garantier for at blive optaget. Jeg vil helt vildt gerne alt muligt. Mest noget med at skrive. Og tegne lidt også. Egentlig gad jeg godt lave en stor pærevælling af ting som for eksempel at skrive noget klumme-agtigt, blogge ved siden af, noget grafisk design, forfatte et par bøger og have held med at sælge lidt illustrationer. Det ville være den perfekte kombination for mig! Jeg tænker dog, det ikke nødvendigvis har sådan en rigtig formel titel.

Hvad er dit største talent?
Orv, den er da egentlig også lidt svær. Jeg er nok generelt bedst til det med det sproglige og kreative. At skrive, tegne og tænke. Desuden kan jeg slikke mig selv på albuen og binde knude på en kirsebærstilk kun med tungen! Jeg ved ikke helt, om det tæller.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg var i vildt god tid, så jeg kom et kvarter for tidligt.”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skulle slappe lidt af og give mig selv tid. Altså, jeg slapper ret meget af (på mor-til-to-børn-måden, naturligvis), men mere sådan i mit hoved. At alle mine idéer, tanker og drømme for fremtiden nok skulle blive til noget, men ikke på én gang eller henover natten. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

Ikke at det kommer bag på mig, men ifølge min Instagramfeed er det klart mine børn!

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er ret glad for steder langs Odense Å og har især opholdt mig meget i Eventyrhaven og Munke Mose. Sidstnævnte er nok min favorit, da der er så mange små, skjulte spots langs åen, hvor man kan lege skovtur om sommeren. Jeg holder også enormt meget af at vandre rundt i H.C. Andersen kvarteret og nyde den dér tidslomme midt i byen.

Jeg kan ikke lide…
Min liste er (lidt for) lang. Men jeg kan ikke lide, når det blæser! Det må hjertens gerne øse ned i timer, bare det ikke blæser. Jeg kan blive lidt småarrig over det. Mylder er jeg også dårlig til. Når der er så mange mennesker samlet et sted, at man hverken kan komme frem eller tilbage. Og når folk nægter at trække ind på motorvejen, til trods for de tilsyneladende ikke har tænkt sig at overhale, men bare ligger derude i frygt for, at nogen skulle snuppe deres plads. Det er garanteret samme slags mennesker, som optager otte stole med jakker og tasker og ikke sidder ned en eneste gang.
Din største guilty pleasure?
Teen Mom, uden tvivl. Den amerikanske udgave af De Unge Mødre, om man vil. Bygget op på en noget anderledes måde og sprængfyldt med drama. Jeg sluger det råt!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Mine børn og min kæreste. Og min familie og veninder. Men klart mest mine børn og familien herhjemme. Nogen ville nok mene, jeg burde øve mig i at komme lidt mere ud. Men jeg trives okay uden vanvittigt meget action, omend jeg nok alligevel burde øve mig lidt.
Hvis du er gået glip af de andre TUESDAY TALKS, så kan du finde dem lige her. Og har du en blogger i tankerne til dette koncept må du endelig skrive – måske du selv sidder og kunne tænke dig at blive en Tuesday Talk 🙂
Bliv opdatere på BLOGLOVIN // Like bloggen på FACEBOOK // Se flere billeder på INSTAGRAM// Følg med til daglig på SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // JEANETT DREVSFELDT

TUESDAY TALK JEANETT DREVSFELDT

Endnu et indlæg i denne føljeton, hvor jeg sætter fokus på bloggere fra Odense. Det er stadig en relativ ny føljeton (alt er vel relativt), men jeres reaktioner har simpelthen være så postive, at jeg virkelig glæder mig til at fortsætte stimen af spørgsmål så længe der er bloggere at spørge!

Kender du derfor til en blogger som du mener skal have smidt nedenstående spørgsmål i nakken, så smid endelig en kommentar. Jeg er kun et menneske, og kan altså desværre ikke kende til alle de gode bloggere, der med garanti findes i vores herlige by.

Nu til dagens blogger! Det er en blogger jeg personligt har glædet mig meget til at læse spørgsmålene fra, og jeg kan fortælle, at imens jeg skriver denne intro, har jeg endnu ikke læst hendes svar! Simpelthen fordi jeg gerne vil trække den længst muligt med at få stillet min nysgerrighed hah! Kender I ikke det? Det er ligesom det sidste afsnit af en serie man følger. Det sidste afsnit vil man næsten ikke se, fordi så ved man, at det er slut. Den følelse sidder jeg lidt med lige nu. Især fordi jeg har fulgt med hos denne blogger siden jeg flyttede til Odense. Hvilket immervæk alligevel er et par indlæg, jeg efterhånden har læst!

Der nok ikke andet for, end at komme i omdrejninger nu og læse! I dag er det bloggeren Jeanett Drevsfeldt vi skal lære bedre at kende. Udover at være en kompetent blogkollega, så har jeg også de sidste måneder haft fornøjelsen af at lære Jeanett at kende på et mere personligt plan, og jeg kan fortælle, behind the scenes, at hun er en skidesød dame, der har værdierne på plads.

Uden yderligere stalling, ugens Tuesday Talk med Jeanett Drevsfeldt.

FIRST: THE BASICS

NAVN: JEANETT
ALDER: 31 ÅR
BLOG: MISSJEANETT.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Jeg synes faktisk, at der er flere end et. Men det største har nok været at blive mor – og det er på godt og ondt. Det ændrer godt nok ens liv fuldstændig fra det man var vant til før.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Nogen ville nok mene, at jeg er “stor” nu, men jeg venter stadig på at der kommer nogle voksne 😉 Efter jeg havde født min datter, havde jeg længe en følelse af, at jeg bare babysittede for nogen, da ingen helt alvorligt kunne mene, at jeg var voksen nok til et barn?! Haha. Ej, hvis jeg skal svare lidt mere seriøst på spørgsmålet, så vil jeg gerne fortsætte med at være professionel blogger og arbejde med sociale medier. Min egen “chef” på en måde. Men mest af alt, så vil jeg bare gerne være lykkelig.

Hvad er dit største talent?
Jeg er ret god til at være åben og lade folk lære mig at kende hurtigt. Jeg er generelt et meget åbent menneske og det synes jeg selv, er en stor menneskelig kvalitet. Derudover så er jeg vildt god til at lave sauce. Seriøst god!
En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg gider ikke på ferie” – jeg ELSKER at rejse og gør det helst 3-4 gange om året.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal lade være med at slå mig selv så meget oven i hovedet over ubetydelige ting. Og så ville jeg fortælle mig selv, hvad min “rette hylde” endte med at være rent arbejdsmæssigt. Så jeg ikke spildte flere år på første at studere religion på uni og derefter på frisørskolen.
Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er en blanding af mad, min datter og af fine steder i Odense. (Kig evt. med på Jeanetts Instagram lige her). 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg elsker Munke Mose og gågaden (især omkring rådhuset og Ove Sprogøesplads). Men der er virkelig også mange dejlige pletter langs åen inde i byen. Og så min egen have, når det er sommer!

Jeg kan ikke lide….
… racister og folk som er meget lidt rummelige. Man skal passe på sig selv, men dem som altid kun er sig selv nærmest, dem har jeg det svært med.
Din største guilty pleasure?
Alle former for kage og streamingtjenesterne Netflix, Viaplay + HBO (det er egentlig, at jeg stadig ser Paradise Hotel, men det lader vi lige som om det ikke er).
Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
… at få slappet af, være sociale med mine venner og min kæreste/datter. Og så prøver jeg for tiden, at holde computeren lukket i weekenden, så jeg faktisk holder rigtigt fri. Det er noget af det sværeste ved at være selvstændig – at fritid og arbejdstid nemt flyder lidt sammen.
TUSIND TAK til dig Jeanett for at ville lege med i dag! Det sætter jeg stor pris på!
Hvis du er gået glip af de andre TUESDAY TALKS kan du finde dem lige her.
FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // NANNA AUGUSTINUS

tuesday talk nanna

Denne føljeton er stadig relativt ny, men det er nu 4. gang vi skal hilse på en blogger fra Odense. Er du gået glip af de tre første kan du se dem her. Jeg har startet denne føljeton fordi der findes så mange dygtige bloggere i Odense, og dem skal vi have noget fokus på! Det kan gøres lidt igennem disse indlæg.

Samtidig vil jeg lige rette fokus imod Instagramprofilen Odensebloggers, der næsten hver dag lægger billeder op af bloggere i Odense, og på den måde spreder det gode ord omkring bloggere fra Odense. De har også lige lavet en Facebookside, hvor de lægger indlæg op fra bloggere i Odense. Følg dem på Instagram her og Facebook her, hvis du vil have inspiration fra bloggere i Odense.

I dag skal vi lære Nanna lidt bedre at kende. Hun blogger på nannaaugustinus.dkhvor hun beretter om hendes hverdag bl.a. omkring hendes yndige datter Dicte. 

FIRST: THE BASICS

NAVN: NANNA
ALDER: 27 ÅR
BLOG: NANNAAUGUSTINUS.DK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
No doubt, da jeg blev mor. I know, det er en cliché, men uanset hvor meget jeg prøver at komme op med et andet svar, lykkedes det ikke. Den 7. december 2014 var det største vendepunkt i mit liv. 

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad. Okay, den er måske lidt let købt, men med alderen betyder titlen på det, der gør mig glad bare SÅ meget mindre. Det mere seriøse og lidt mindre corny svar må være, at jeg drømmer om at blive fuldtidsselvstændig. Jeg har enormt mange drømme, mål, ønsker og projekter. Dem vil jeg gerne udleve. Jeg vil leve af noget jeg elsker og noget jeg brænder for. Igen, af noget, der gør mig glad. 

Hvad er dit største talent?
At være mig. Jeg er vildt god til at være mig, uanset hvor jeg er og hvad jeg laver. Min situationsfornemmelse er med mig hele vejen og bidrager så fint med at tone it down, når det kræves. Forstået på den måde, at selvom jeg har mig selv med i alt jeg laver, kan jeg sagtens være mig selv med en professionel blazer, en beruset hat eller en beskyttende morvante på.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
“Jeg giver op”. Jeg er virkelig ikke en quit’er. Jeg gør alt, hvad der står i min magt for ikke at skulle kaste håndklædet i ringen, ever. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sgu nok advare mig selv mo de fejl jeg kommer til at lave. For fejlene er der, men måske de skal være der? Anyhow, jeg er typen, der handler før jeg tænker. Så jeg ville nok prædike lidt for mig selv om, at nogle ting har bedre af lige at blive overvejet en ekstra gang. Nu vi er ved tid, ville jeg nok også hænge en stor fed post-it op, hvor der står at tiden forsvinder som sukker i en tørretumbler.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Cliché’en vil ingen ende tage, men vi kommer ikke udenom, at det et mit yngel. Dicte er navnet på hende, der fylder 97% af min kamerarulle. De sidste 3% er en blanding af selfies og bevismateriale for de aftener, hvor afkom er byttet ud med GT’s. dicte skråhat

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Den gør lidt ondt denne her. Jeg er fra Sjælland – fynboerne kalder det københavner. Så jeg har kun samenlagt omkring 4 fynske år. Men, ærligt har jeg nok ikke fundet yndlingsspottet endnu. Jojo, der er masser steder, jeg synes er hyggelige (jeg er blandt andet en sucker for parker), men jeg har endnu ikke noget sted, der vækker minder. 

Jeg kan ikke lide…
Fisk. Jeg spiser INTET fisk. Hader luften og frygter allerede den dag mit barn kommer hjem fra børnehave og lugter af makrel. 

Din største guilty pleasure?
Bland-selv-slik! Heaven on earth jo. Til gengæld håber jeg, efter hele den her bakterieskræmmekampagne, der har kørt, at bland-selv-slik-stederne går all in på håndsprit og rene tiltag 😉

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…

Mine weekender er ret ofte en kombination af business and pleasure. 2 dage, hvor jeg forsøger at klemme alt det jeg savner i hverdagen ind. Jeg forsøger at nå at slappe af, se min datter dybt i øjnene og kysse på mi kæreste. Prøver at nå noget tid med familien, et glas vin med veninderne og en gåtur med vennerne. Og når ja, et par rundet vasketøj og en time eller fem bag computerskærmen med alle mine projekter. Åh, jeg gad godt, weekenden varede tre dage!

TUSIND tak til Nanne for at ville lege med! Det har været rigtig hyggeligt at læse dine svar! Det håber jeg også, at I derude synes det ar været 🙂

TUESDAY TALK // KRISTINA KRAGH

YAY! Endnu et indlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense lidt bedre at kende! Hver tirsdag udgiver jeg et indlæg, hvor en blogger fra Odense svarer på 10 spørgsmål. Spørgsmålene går igen fra blogger til blogger, men jeg har forsøgt at gøre dem lidt anderledes end normalt. Så vi kan lære bloggerne at kende på en ny måde.

Er du gået glip af de sidste ugers TUESDAY TALK, kan du se dem lige her.

I dag skal vi høre hvad dygtige og smukke Kristina har at fortælle os! Hun blogger på hendes blog; Kristinakragh.com, hvor hun skriver om hendes hverdag, deler smukke outfits og i øjeblikket deler hendes forløb med træning. Jeg er selv en trofast læser hos Kristina, og det er især hendes “nede-på-jorden”-attitude jeg elsker OG hendes smukke outfits, der er til evig inspiration herhjemme.

kristina kragh1

FIRST: THE BASICS
Navn: Kristina
Alder: 26 år
Blog: Kristinakragh.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det var helt klart da min kæreste og jeg var væk fra hinanden i et års tid. Det gav mig en form for selvindsigt og har gjort, at jeg den dag i dag kan være et meget bedre menneske og en bedre kæreste for ham. Trods det lyder basalt, så var det dét bedste som kunne ske – jeg/vi havde brug for det, for at kunne være bedre mennesker overfor hinanden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad, rask og lykkelig ligesom jeg er nu. Jeg er sikker på, at ligemeget om du har dit drømmejob, så kan du køre surt i det på et tidspunkt – og her mener jeg, at det er hjemmefronten der altid er vigtigst. Hvis jeg er glad og lykkelig når jeg kommer hjem, har noget at glæde mig til og gør de kedelige hverdage spændende og sjove som nu, så er arbejde for mig ikke så vigtigt. Tag ud og spis, tag i bio, inviterer venner hjem – bare hyg hyg hyg, det kan virkelig skabe total god energi, som kan få selv de kedeligste dage til at gå hurtigt.

Hvad er dit største talent?
Det må hel klart være det, at jeg kan spille fodbold. Jeg har været professionel fodboldspiller fra jeg var 15 til 24. Jeg har aldrig været en ørn i skolen og på ingen måde elsket det – men på fodboldbanen har jeg altid følt mig hjemme. Her har jeg haft min succes, og jeg har altid kunne flygte til fodbold, hvis alt andet så sort ud.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Nej tak, jeg er på kur.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal gøre det jeg har lyst til. Jeg er meget impulsiv, men jeg er nok også alt for fornuftig engang imellem. Jeg skal sku bare gøre det – køb den rejse, køb den taske, tag ud og spis. Når jeg allerede nu tænker tilbage, så er det sku rejserne og minderne deraf, som popper op og gør mig super glad.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt sikkert flest billeder af min hund.
kristina kragh billede
Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Min ynglingssted på være SnikSnak, fordi maden smager så hjernedødt godt. Min kæreste og jeg elsker at spise dernede, og gør det nok lidt for ofte.

Jeg kan ikke lide…
Mange ting! Ost, mandschauvinister, at stå tidligt op, at vaske tøj, at bruge penge på benzin, edderkopper, kræft, et tømt køleskab, at lave mad, at Storebæltsbroen er så hjernedødt dyr, eksaminer osv osv osv osv.

Din største guilty pleasure?
Kage, helt sikkert!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
I weekenderne spiller jeg (næsten) altid fodboldkamp. Så enten bruger vi en hel dag på at køre til Sjælland og spille, eller så er vi heldige at spille hjemme. Udover det, så ser jeg gerne min kæreste spille kamp også. Så det korte svar må jo være; fodbold. Ellers hygger vi gerne ekstra med lidt god mad og en masse kærlighed.

Hvis I er blevet nysgerrige på, hvad Kristina mere kan fortælle, så hop med over på hendes blog; Kristinakragh.com.

TAK til dig Kristina for at ville være med på denne føljeton! Det har været ret sjovt at læse dine svar, og endda ganske lærerigt!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // LISBETH

tuesday talk sabina
Fik I læst sidste uges TUESDAY TALK med Sabina? Den var ret god, og jeg kan bestemt anbefale jer at svinge forbi Sabinas site.

Hvis I er gået glip af det første indlæg i denne nye føljeton, er I nok lidt på bar bund lige nu. Men I kan som sagt læse det første indlæg lige her, og læse mere om konceptet.

Det går godt sagt ud på, at jeg hver tirsdag deler 10 spørgsmål med dertilhørende svar fra en blogger her i Odense. Det er en perfekt måde at få spredt budskabet om de mange kompetente bloggere i Odense, og det er samtidig en god måde, hvorpå vi kan lære bloggerne at kende på en anderledes vis.

I dag skal vi lære Lisbeth, der blogger på moonlitmadness.dk, at kende. Here we go;

FIRST: THE BASICS

Navn: Lisbeth
Alder: 22 år
Blog: moonlitmadness.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok dengang, jeg indså, at jeg blev nødt til at droppe ud fra mit drømmestudie; journalistik. Jeg havde drømt om dét og intet andet i op mod seks år, og jeg var så vanvittigt stolt, da jeg bestod optagelsesprøven i første huk, og kom ind på studiet her i Odense. Lykken var dog kort, for jeg kunne ikke håndtere den enorme konkurrence, der er på studiet, så da jeg efter ni måneders studie stod med en lægehenvisning til hjertemedicinsk og begyndelsen til galoperende stress måtte jeg trække stikket og finde på noget nyt. Nu er jeg i stedet ved at færdiggøre min BA i kommunikation, og jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv og den beslutning jeg tog dengang.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Er det for corny at sige fabulous? Jeg drømmer om en fed karriere inden for kommunikation og meget gerne på et dansk forlag. Min uddannelse er meget bred, så jeg ved ikke specifikt, hvad jeg kommer til at lave, men det er heller ikke det vigtigste. Hvis bare jeg får et job, som gør mig glad og nogle gode kolleger, så er min lykke gjort. Og heldigvis synes jeg jo at mit felt er det mest spændende i hele verden 😉  

Hvad er dit største talent?
Det er altid så nervepirrende at skrive, for det er jo på ingen måde sikkert, at folk er enige, men jeg mener selv, at mit største talent er at skrive. Jeg elsker at jonglere med både det danske og det engelske sprog og skabe billeder og stemninger med mine ord. Forhåbentligt er der nogen derude i den store verden, som er enige, og som en dag vil give mig penge for det, haha  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg elsker bare Paradise Hotel, har du set det nye afsnit? Det var bare helt vildt spændende! 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv? 
Jeg håber, jeg ville kunne fortælle mig, at det er helt det rigtige, jeg har gang i, og at jeg bare skal kæmpe videre i samme stil, så skal det hele nok blive fantastisk. Og selvfølgelig at Justin Bieber er stoppet med at lave ”musik” og at Alexander Skarsgård stadig er hamrende lækker! 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er uden tvivl bøger. Bøger er et af de mest medgørlige motiver, og fordi der er så stort fokus på design af forsider i dag, så er de jo ofte et helt lille kunstværk i sig selv! Det gør mig altid glad, at kigge på smukke bøger.LISBETH MOONLITMADNESS BILLEDE   Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Det er ikke synderligt originalt, men jeg knuselsker Munke Mose (aka. Mosen). Min kæreste og jeg er svineheldige at bo i en stor, lækker lejlighed lige midt i centrum, men vi har hverken altan eller have, så så snart solen skinner, så er jeg at finde i Mosen med et tæppe og en bog. Hvilket minder mig om; er det ikke snart sommer??  

Jeg kan ikke lide….
Nu er jeg generelt et meget aggressivt menneske (hvor meget jeg end forsøger at skjule det online), så der er ret mange ting, jeg ikke kan lide, men det kan nok opsummeres til dumme mennesker. Folk der sviner butiksekspedienter til, fordi de selv har ondt i røven, folk der kun tænker på sig selv, og ikke har blik resten af omverden, folk der spilder andre menneskers tid, folk der larmer uden grund, folk uden respekt for andre. Jeg kan virkelig ikke lide dumme mennesker.  

Din største guilty pleasure?
Uhf, den var svær. Lige for tiden tror jeg, min guilty pleasure er sådan rigtigt dårlige teenage-kærlighedshistorier. I ved, den slags man ser på tv eller læser i bøger, hvor man ikke kan lade være med at sidde og grine af, hvor dårligt det er, men det er på ingen måde nok til at få én til at stoppe med at dyrke det. Det er jeg ret slem til lige for tiden.  

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på
Årh, hvor gad jeg godt sige et eller andet sejt som ”fester natten lang” eller ”luksus-brunch med veninderne”, men jeg er nok i virkeligheden tættere på 67 end de 23 år min fødselsattest påstår. I hvert fald sidder jeg de fleste weekender og ser X-factor med min kæreste og læser lange bøger i sofaen. Det er virkelig bare afslapning på højt niveau!

Tusind tak skønne Lisbeth, for at ville svare på disse spørgsmål. Det har været en fornøjelse at læse dem, og lære dig at kende på en anden måde 🙂

Hvis I derude har nogle ønsker til bloggere I kunne tænke jer som et indlæg på “Tuesday Talk” må I endelig sige til. Ellers kan I se de andre lige her.

TUESDAY TALK // SABINA ZINK

tuesday talk sabina
Jeg har i et stykke tid arbejde på denne føljeton “Tuesday Talk”.
I disse indlæg vil jeg zoome ind på andre bloggere – lige nu især bloggere fra Odense.

Jeg er nemlig møghamrende nysgerrig af natur, og det er bl.a. en af grundene til, at jeg selv elsker at læse blogge. For at følge med hos andre, opleve deres hverdag, se hvordan de tackler livets udfordringer og gode stunder. Ofte med det resultat, at jeg lærer noget om mig selv undervejs, eller får nogle gode refleksioner med på min vej.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har denne oplevelse ved at læse blogge?

Som skrevet vil det i starten være med bloggere fra Odense som udgangspunkt. Vi kommer igennem denne føljeton til at lære bloggerne at kende på den ny måde. Der er så mange talentfulde, kreative, dygtige små som store bloggere i Odense og dem vil jeg i denne føljeton kaste lidt glimmer og ikke mindst spørgsmål efter – og vi får stillet lidt af vores nysgerrighed så at sige – eller, jeg gør i hvert fald!

Konceptet er ligetil og oldnordisk; hver tirsdag vil en blogger besvare 10 spørgsmål her på bloggen. Spørgsmålene går igen i føljetonen, og som du kommer til at opleve, så har jeg forsøgt at holde mig lidt fra de klassiske spørgsmål.

Jeg vil nemlig gerne lære bloggerne at kende på en lidt anden måde end, ”hvor arbejder du så henne, og hvad er din yndlingsfarve?”. Jeg håber meget, at I derude synes, dette koncept er ligeså spændende og ikke mindst hyggeligt som jeg selv gør.

Måske I endda har ønsker til bloggere I gerne vil lære lidt bedre at kende?
Vi lægger ud i dag med det første indlæg i føljetonen ”Tuesday Talks” med at visit fra søde Sabina, der til daglig blogger på sabinazink.bloggersdelight.dk.

FIRST: THE BASICS

Navn: Sabina Zink
Alder: 22 åe
Blog: sabinazink.bloggersdelight.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Uhh den er svær. Umiddelbart så må det største vendepunkt, indtil videre, være at flytte fra mit elskede Vestjylland og starte forfra i Odense, som jeg nu også er blevet rigtig glad for. At bo selv, klare sig selv og studere.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Når jeg er færdig med at studere, så vil jeg virkelig gerne være skribent på et magasin. Det er mit drømmescenarie. At arbejde med mine interesseområder, at kunne dele mine tanker samt at være i et dynamisk arbejdsmiljø. Det ville da være fantastisk!

Hvad er dit største talent?
Det må være min evne til at være i andres selskab. Uanset hvilket selskab, jeg befinder mig i, så tilpasser jeg mig og kommunikerer med dem. Det sociale er noget, jeg altid har haft det godt med. Jeg fungerer med mange mennesker, og det er altså dejligt at have det sådan. Det er også en kæmpe fordel, når jeg arbejder i en butik ved siden af studiet. Kommunikationen mellem kunden og jeg fejler intet. Det må man vel gerne sige, ikke? J Desuden er jeg god til at have mange bolde i luften. Jeg kan gode lide, at der sker noget, og at jeg er en del af det, der sker. Det er altså bare det sjoveste.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Haha, det må være: Nøøøj, hvor jeg glæder mig til en løbetur (sæt evt. ”fitness” ind i stedet for ”løbetur” – begge dele ville jeg ALDRIG sige)

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
”Bare rolig, det hele skal nok gå!” Jeg tror, at jeg er typen, der tænker det værste, hvis noget går den forkerte vej. Og der skal jeg bare blive bedre til at sige; ”Det skal nok gå”. For det hele går jo altid alligevel, så hvorfor bekymre sig? Jeg er simpelthen for god til at bekymre mig om ting, der ikke er værd at bekymre sig om. Livet er jo dejligt – Man skal nyde det.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?UntitledDet må være min mosters gamle karlekammerskab, som står i mit soveværelse. Jeg kiggede lige mit feed igennem på instagram, og umiddelbart så var det denne, der var flest billeder af. Lidt sjovt at se egentlig, men den er da virkelig også smuk, samt så har den så meget historie med sig, og det elsker jeg ved den.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Der er egentlig mange gode spots i Odense. Det er jo en dejlig by! Men hvis jeg skulle vælge, så ville det nok være Brandts passage – så smukt et sted! Det at sidde uden for cafebiografen og kigge på folk, der går forbi, er da så hyggeligt. Eller Bahne og Hay. Derinde kan jeg virkelig bare gå i evigheder. Der er så mange fine ting, hvad enten det er interiør eller mode. Jeg skal altid en omgang rundt i Hay, også selvom jeg ikke skal have noget. Bare lige for at kigge og smile lidt til tingene. Der er altså noget over Hays varer – Jeg er især vild med deres notesbøger. De er jo über flotte (!)

Jeg kan ikke lide…. At cykle i regnvejr. Dog synes jeg ikke, at jeg laver andet for tiden. Jeg er altså ret så uheldig med vejret, når jeg skal ud på UNI eller på arbejde. Og jeg er bare typen, der altid cykler. Det er 100 gange nemmere, når man tit skal noget bagefter også. Ja også må man jo bare hoppe i regntøjet, men jeg kan altså ikke lide regnvejr, når jeg er ude og cykle. ØVØV. Desuden kan jeg ikke lide iceberg salat – hvem har dog opfundet, at det skal i ens mad. NEJ TAK!

Din største guilty pleasure? Helt sikkert Mælkesnitter. Jeg kan holde mig fra meget. Men jeg elsker Mælkesnitter. Det er helt pinligt – jeg skal virkelig holde mig i støvet for ikke at købe det med hjem, når jeg er ude og handle ind. Jeg kan sagtens spise 1 pakke mælkesnitter på en time (vel og mærke 1 pakke med 5 Mælkesnitter i). INTET problem, og jeg bliver bare aldrig træt af det. Det smager jo sindssygt godt….

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…. Det lyder måske kedeligt, men jeg bruger nok de fleste af mine weekender på arbejde. Der skal jo tjenes nogle penge ikke? Samt så har jeg 5 lange timer med medieproduktion mandag fra 09-14, og jeg har derfor også tit en del læsning, der bliver læst søndag aften. Men når jeg ikke har arbejdsweekend, så er jeg ude og lave løjer! Jeg har altid en aftale med nogle veninder, som enten er en hyggeaften eller en bytur. Jeg plejer at være på LA bar, så der kan i ofte finde mig en lørdag aften med en lille skid på, haha. Jeg elsker at danse, så jeg står nok ude på dansegulvet og prøver nogle vilde moves af – kønt er det sikkert ikke, men jeg har det sjovt!

TAK til dig Sabina for at ville lege med! Det er jeg virkelig glad for, og jeg har i hvert fald nydt at læse dine svar og lære dig bedre at kende. Det håber jeg også, at I derude har 🙂

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

PINDLE ODENSE: MINE BILLEDER

God mandag derude ♥

Min dag er indtil videre blev brugt på at træne, lykønske en studeveninde med hendes nye job og selv søge arbejde. Jeg vågnede til smukke solstråler, der kæmpede sin vej igennem gardinerne. Hvilken bedre måde at vågne op en mandag morgen? Det påvirker mig virkelig, at vejret er ved at vise sig fra sin mere strålende side her på det sidste. Luften er sprød og frisk på den der forårs-agtige måde. Jeg kan dufte, at der er forår i luften. Skønt!

Det gør selvfølgelig heller ikke noget, at jeg er forårsbarn, og har fødselsdag næste måned. Så nyder jeg foråret lidt ekstra.

Jeg har også nydt det fine vejr i sidste uge, hvor jeg foretog en takeover på Instagramprofilen @pindleodense. Profilen hører til gratisavisen af samme navn, der bliver udgivet hver 14. dag (om fredagen) her i Odense – som jeg også skrev i sidste indlæg omhandlende Instagramprofiler fra Odense, der er værd at følge med hos. . Nu på fredag bliver nogle af mine billeder fra min insta-takeover vist i avisen, og jeg tænkte, at jeg ville starte denne uge med at vise nogle af dem her også.

sushi og lerhavnen kaffe pindle odense

Har du været nogle af stederne som jeg besøgte sidste uge?
Husk, at du kan følge Pindle Odense på Instagram. Denne uge er det en ny blogger fra Odense, der laver takeover. Jeg synes det er så fint at kunne opleve Odense fra andres vinkel. Ofte opdager man nye stræder og steder i Odense som man ikke kendte i forvejen.

Nu vil jeg klappe computeren sammen, og gå en tur med hende her ♥ Hav en rigtig skøn mandag derude.

 { Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

VIDSTE I DET OM BLOGLOVIN?

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 18.59.53Følger du bloggen via Bloglovin? Måske du endda læser via Bloglovins app på telefonen?

Så har du måske bemærket en ændring i måden du tilgår bloggen på her indenfor de sidste par dage?

Jeg har nemlig lavet en “Read more” knap til bloggen når du læser med via Bloglovin. Det betyder, at du i app’en kun kan læse et lille uddrag af det pågældende indlæg, og kan altså ikke kan læse bloggens hele indlæg direkte i app’en. Du skal derimod trykke på Read more for at kunne læse hele indlægget.

Det betyder for dig rent praktisk, at du skal klikke én ekstra gang for at læse indlægget. Hvilket jeg virkelig håber, at du gerne vil!

Grunden til denne ændring har nemlig STOR betydning for mig. Ser I – Bloglovin har nemlig for noget tid tilbage gjort sådan, at man som læser kan læse hele indlæg direkte i Bloglovins app. Man læser altså ikke med fra bloggens siden, men fra Bloglovins side. Det betyder samtidig, at det er Bloglovin og ikke bloggeren, altså forfatteren bag indlægget, der får besøgstallene! De “stjæler” altså bloggerens besøgstal og sidevisninger. Strengt!

Det er noget, jeg har været klar over i et stykke tid nu, men ikke vidst, hvordan jeg skulle reagere på. Det er der flere grund til. Dels fordi mit indtryk er, at mange af jer følger med via andre medier (som Facebook, hvor jeg også lægger nye indlæg op, og Instagram), dels fordi jeg ikke har vidst, hvad jeg rent faktisk har skulle gøre ved det. Og hvor mange besøgstal jeg egentlig “mister” ved Bloglovins lille snedige nummer.

Men nu har jeg grejet koden til at få en Read More knap tilføjet til Bloglovin. Det betyder altså at JEG får besøgstallene. Ikke bloglovin. Det giver mig et langt mere realistisk billede af, hvor mange I egentlig er der læser med derude. OG hvilke indlæg er er mest begejstret for at læse. Apropos det; 
Hvilke indlæg foretrækker I, at jeg skriver og deler herinde? 

Jeg vil gerne lave indhold både for min egen skyld – for at kunne få skabe et rum til mit kreative outlet – men også til jer. I skal gerne kunne finde inspiration i mine indlæg. Måske få sat nogle tanker i gang til refleksion. Måske I er glade for indlæg vedrørende Odense? Såfremt I er nogle fra Odense, der læser med.

For lige at vende tilbage til Bloglovinproblematiken; I, som læsere, kan aktivt gøre noget selv for, at det er bloggeren, der får besøgstallene, og ikke Bloglovin. På nedenstående billede kan I se, at jeg i min egen Bloglovinprofil i indstillinger har valgt IKKE at have Bloglovinsramme omkring de indlæg jeg selv læser. Hvis I krydser af i den rubrik vil bloggeren få besøgstallene, og I kan på denne enkle måde hjælpe de blogge som I læser med hos. Det er selvfølgelig ikke noget I SKAL gøre.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.39.49

Jeg har som sagt ændret læseindstillingen, så min blog ikke kan læses direkte i Bloglovinapp’en, men får en Read More knap. Det er noget jeg virkelig håber, at I derude, der læser med via Bloglovin, vil lege med på og stadig læse med. Er det overhovedet noget I har lagt mærke til?

HER KAN DU FØLGE BLOGGEN

FØLG MIGDer er efterhånden et par sociale kanaler, hvor bloggen findes på, og hvor jeg opdaterer, hvis der kommer nye indlæg. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave dette lille serviceindlæg med link til de diverse sider og steder, hvor du kan finde bloggen og mig.

Bloglovin
På denne side kan du følge alle blogge. Det kræver blot en profil, og derefter kan du nemt følge de blogge, som du gerne vil holde dig opdateret på. Jeg er selv ret glad for Bloglovin og følger selv alle de blogge jeg læser derinde. Hver gang, der kommer et nyt indlæg på en blog, bliver Bloglovin opdateret, og du kan nemt og overskueligt se alle nye indlæg på siden der. Så skal du kun tjekke en eneste side når du skal opdateres på din bloglæsning. Følg Let’s Blog Some Shit lige her. 

Facebook
Bloggen kan du også følge på Facebook. Det er noget jeg også selv gør med de blogge jeg følger. Det værende, hvis de altså har en facebookside. Det er SÅ nemt på Facebook, for her poster jeg også nye indlæg, og de vil automatisk komme ind på dit feed, eller du kan nemt finde bloggen selv. Ud over nye indlæg, poster jeg også tit interessante, sjove og spændende links. Følg bloggen på Facebook lige her.

Instagram
Jeg er (selvfølgelig) også på Instagram. Her kommer der lidt sjældnere nye indlæg op, men der kommer til gengæld billeder fra min hverdag op, hver eneste dag. Det er lidt mere “in the moment” på Instagram, og jeg elsker selv mediet! Følg mig på Instagram lige her.