FIRST CUP OF COFFEE IN A WEEK!

12383376_606890836132340_1633226292_n
Så skete det altså! Der gik en uge siden dette indlæg, hvor jeg proklamerede, at jeg ganske simpelt var blevet alt for koffeinafhængig, og måtte på vandvognen. Næsten bogstavelig talt. Og nu har jeg fået den første kop kaffe efter tørken er forbi!

Jeg har heller ikke fået en eneste dråbe koffein i den forgange uge.

“Har det været hårdt?” – spørg’ du.

Egentlig ikke. I hvert fald ikke SÅ forfærdeligt som jeg havde forudsagt det ville være. Okay – de første tre dage var virkelig op ad bakke. Især torsdag (jeg startede faktisk torsdag) og fredag var jeg ret hårdt ramt. Men om det kun har været den manglende koffein eller måske det faktum, at min krop ikke længere fik masser brød og sukker, det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg ved blot, at torsdag og fredag måtte jeg lægge mig om eftermiddagen i sengen fordi jeg havde SÅ ondt i hovedet. En ægte dundrende hovedpine, hvor hvert skridt bragte bølger af smerte ind over mit hoved. For hvert eneste skridt jeg tog føltes det som tusind sten blev braget ind i mit kranie. Så jeg valgte altså at sove fra det. Det var den eneste løsning.

Jeg er ellers ikke typen, der normalt henslænger mig til en morfar sådan midt på dagen. Faktisk hader jeg at sove midt på dagen. Jeg er altid mere kvæstet efter sådan en lur end inden. Og jeg synes egentlig også, det er spild af tid at sove. There, I said it! Jeg bryder mig ikke om det. Jeg er klart en snuser om morgenen, men jeg føler ikke, at jeg bruger min tid produktivt, hvis jeg f.eks. lægger på mig på sofaen midt på dagen. Men i de to dage var det altså et kærkomment afbræk fra den ellers massive hovedpine

Lørdag var hovedpinen bedre. Altså den var mindre ik’! Men jeg var ved flere lejligheder tæt på at rulle folk, der gik forbi mig i løbet af dagen såfremt de havde en kop kaffe i hånden. Punge og kontanter var ikke mit mål; men kaffekoppen de gik med i hånden. Duften, aromaen, den intense smag. Åh jeg var langt nede i afhængighedens dybe kløer. Min næse sniffede langt efter kaffen, der kom forbi mig.

Men ingen kopper til mig. Ingen koffein i det hele taget. Min vanlige pre-workout med koffein jeg normalt drikker før træning, har jeg derfor også skippet hele denne uge. Og det har faktisk været helt okay. Min træning har ikke været mærket af det.

Efter sådan en uge uden koffein og kaffe sætter det også lidt tankerne igang. Måske er det ikke helt så nødvendigt med alt det koffein eller kaffe. Men måske smager kaffe bare så fint, at det ikke kun er koffeinen det handler om.

Da jeg startede med at drikke kaffe var det ellers udelukkende med dét formål; at kunne fylde min universitetsdeprimerende krop med koffein. Brændstof til de lange dage og ikke mindst forfærdelig tidlige morgener når man er pendler.

De af jer, der pendler må desuden kende til den evige struggle for at finde det perfekte to-go termokrus, der både holder tæt så kaffen ikke ender på siderne af ens bøger, og samtidig kan holde drikkelsen varm fra hjemmet og op til togstationen. Ofte endte jeg med at drikke en lettere lunken kaffe om morgenen simpelthen fordi jeg ikke kunne finde et termokrus, der kunne opfylde ovenstående behov. And I’ve been around the block! Og der er skutte råd til fancy take-away kaffe hver morgen man skal med toget. Eller tid til det for den sags skyld. Hvis I ligger inde med tippet til det perfekte termokrus så sig lige til ik’?

Så lige nu sidder jeg på den nyåbnede BRØD her på Kongensgade. Og nyder min kaffe. Her i solen. Imens weekendens start oprinder. Og jeg glæder mig simpelthen så meget til at weekenden næsten går på hæld.

For på søndag skal jeg nemlig sammen hende her afholde et blogevent her i Odense. Det er ikke første gang jeg har haft fingrene i events til os søde bloggere i Odense, og jeg elsker det simpelthen!

Sidste efterår teamede jeg op med kaffebaren Kafferisteriet (find dem på Facebook her og Instagram her), og der var vi næsten 20 bloggere, der nød at få udvidet vores viden omkring kaffe og hvordan man brygger den bedste kop kaffe. Ret relevant for mange af os hah!

Jeg elsker simpelthen, at Odense er i rivende udvikling, men desværre er der lidt stille på bloggerfronten ifht. de store byer som København og Aarhus. Jeg ved ikke, hvor relevant det er for alle jer, men jeg tænker, at det måske er meget spændende at høre lidt “behind the scenes” indimellem? Hvis ikke er det heldigvis ikke værre end at I kan scrolle forbi 🙂

Jeg vil hoppe videre i dagens program for de sidste detaljer skal nemlig på plads til på søndag. OG de jobansøgninger skriver heller ikke sig selv har jeg desværre erfaret!

Rigtig god weekend!

PS. Hvis I ser mig nogle steder i Odense skal I altså være mere end velkommen til at råbe HEJ til mig. Såfremt I har lyst altså! Ingen social tvang her! Det kunne bare være hyggeligt, og nu kan jeg jo altså ikke ligefrem genkende jer der sidder der på den anden side af skærmen, som I måske kan genkende mig hah!

THURSDAY PICK ME UP : HOW TO MAKE TINTO DE VERANO

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

tinto de verano
Bedre sent end aldrig ikke?! Min dag har været pakket med aftaler, der nærmest har ligget oveni hinanden. Derfor har jeg først her til aften kunne redigere billeder til dette indlæg. 

MEN! Torsdag. Igen. De her ugentlige indlæg gør virkelig, at det går op for mig, hvor hurtigt tiden går! Vi kom hjem fra ferie i sidste uge, og det føltes som var det i går.

Da vi var afsted på krydstogtet (læs mere om det her) drak vi ret mange forskellige drinks ombord på skibet. Vi havde en all-inclusive drikkepakke, hvilket selvfølgelig betød, at vi skulle smage stort set hele udvalget!

tinto de verano collage

Vi fandt os dog hurtigt nogle smage, der fik smagsløgene til at danse mere end andre, og en Tinto De Verano var iblandt disse!

IMG_9560
Det er en VIRKELIG simpel drink, men den blev nu alligevel en vinder hos os. Hoveddelen er rødvin, men fordi man blander rødvinen op med andre drikke bliver den ret sommerlig. Og selvom vejret ikke just i disse dage emmer af særlig meget forår, eller sommerens kommen, så er jeg sikker på, at denne drink vil gøre sig godt netop i disse dage!

IMG_9570

Drinken findes i flere forskellige udgaver, og denne opskrift jeg deler i dag er blot én ud af mange!

INGREDIENSER

Rødvin
Lemon sodavand
Citronskiver
Martini Rosso Vermouth

SÅDAN GØR DU

  1. Fyld et rødvinsglas 1/2 med isterninger
  2. Fyld 1 del rødvin og 1 del sodavand i glasset
  3. Hæld et skævt Martini Rosso i
  4. Top af med en skive citron

IMG_9587
Drikken minder meget om den kendte Sangria, som de drak meget i Italien da vi var afsted! Man kunne købe det ved næsten alle caféer, og under en guidet tur til en underjordisk hule fortalte vores guide med stor begejstring i stemmen, at han efter turen altså skulle have et glas sangria! Kl. var 11.00. Om formiddagen.

Nu er den dog 23.00 og jeg vil lukke skærmen sammen. For i morgen er også en dag fyldt med aftaler og ting at se til. Inden den står på weekend OG et lækkert blogevent i weekenden som hende her og jeg står for! Hold nu op jeg glæder mig. Men meget mere om det senere 😉 Lidt teaser har man vel lov at være!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

SOFT PINK FORÅRSCRAVINGS

soft pink

{ 1 // 2 // 3 // 4 }

Jeg er faktisk hjemvendt fra Rom med en lille taske fra deres lækre lædervarerbutikkerdernede. Der var butikker overalt, der selvfølgelig solgte tasker tydeligt inspireret af kendte designere, men også tasker, der var originale og lavet af rigtig lækkert læder. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan have hede drømme om disse virkelig fine tasker fra Decadent!

Decadent er et mærke jeg først stiftede bekendtskab med for tre år siden lige inden jeg startede på mit tilvalg på bacheloren. Jeg manglede en taske til uni, og på det tidspunkt var Decadent og deres “shoppere” virkelig in. Det var TASKEN og jeg var, ligesom resten af pigerne fra min årgang faldet for det lækre, minimalistiske og elegante design.

Taskerne er, ifølge mig, virkelig godt håndværk, godt udført og designet er typisk den nordiske stil; less is more. 

Jeg endte derfor også med at erhverve mig en af deres store shoppere i sort, som jeg den dag i dag stadig bruger. Ikke ligeså ofte mere, men jeg kan ikke nænne at skille mig af med den. Den passer til ethvert outfit, og der er plads til både computer, bøger og madpakke (da det var en nødvendighed).

Men disse tasker i farven Soft Pink er da ikke til at stå for! De minder mig meget om Pantones årsfarve for 2016 “Rose Quartz” (som også er den farve jeg anvender som linkfarve herinde). Jeg prøver at afsprede farverne i min garderobe lidt, for jeg har en tendens til at køre den sikre og sorte stil.

En taske er en let og risikofri måde at tilføre lidt farve til et outfit på. Det kan give det sidste touch, uden man kommer til at ligne en farveblind klovn. Med risikofrit mener jeg, at en taske nemt kan anvendes til mange forskellige outfits dag efter dag samtidig med, at man nemt kan sælge en taske videre, skulle man en dag ændre mening omkring den.

Hvad synes I om taskerne? Har I nogle mærker i altid købet tasker hos eller er det ligegyldigt for jer?

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // KRISTINA KRAGH

YAY! Endnu et indlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense lidt bedre at kende! Hver tirsdag udgiver jeg et indlæg, hvor en blogger fra Odense svarer på 10 spørgsmål. Spørgsmålene går igen fra blogger til blogger, men jeg har forsøgt at gøre dem lidt anderledes end normalt. Så vi kan lære bloggerne at kende på en ny måde.

Er du gået glip af de sidste ugers TUESDAY TALK, kan du se dem lige her.

I dag skal vi høre hvad dygtige og smukke Kristina har at fortælle os! Hun blogger på hendes blog; Kristinakragh.com, hvor hun skriver om hendes hverdag, deler smukke outfits og i øjeblikket deler hendes forløb med træning. Jeg er selv en trofast læser hos Kristina, og det er især hendes “nede-på-jorden”-attitude jeg elsker OG hendes smukke outfits, der er til evig inspiration herhjemme.

kristina kragh1

FIRST: THE BASICS
Navn: Kristina
Alder: 26 år
Blog: Kristinakragh.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det var helt klart da min kæreste og jeg var væk fra hinanden i et års tid. Det gav mig en form for selvindsigt og har gjort, at jeg den dag i dag kan være et meget bedre menneske og en bedre kæreste for ham. Trods det lyder basalt, så var det dét bedste som kunne ske – jeg/vi havde brug for det, for at kunne være bedre mennesker overfor hinanden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad, rask og lykkelig ligesom jeg er nu. Jeg er sikker på, at ligemeget om du har dit drømmejob, så kan du køre surt i det på et tidspunkt – og her mener jeg, at det er hjemmefronten der altid er vigtigst. Hvis jeg er glad og lykkelig når jeg kommer hjem, har noget at glæde mig til og gør de kedelige hverdage spændende og sjove som nu, så er arbejde for mig ikke så vigtigt. Tag ud og spis, tag i bio, inviterer venner hjem – bare hyg hyg hyg, det kan virkelig skabe total god energi, som kan få selv de kedeligste dage til at gå hurtigt.

Hvad er dit største talent?
Det må hel klart være det, at jeg kan spille fodbold. Jeg har været professionel fodboldspiller fra jeg var 15 til 24. Jeg har aldrig været en ørn i skolen og på ingen måde elsket det – men på fodboldbanen har jeg altid følt mig hjemme. Her har jeg haft min succes, og jeg har altid kunne flygte til fodbold, hvis alt andet så sort ud.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Nej tak, jeg er på kur.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal gøre det jeg har lyst til. Jeg er meget impulsiv, men jeg er nok også alt for fornuftig engang imellem. Jeg skal sku bare gøre det – køb den rejse, køb den taske, tag ud og spis. Når jeg allerede nu tænker tilbage, så er det sku rejserne og minderne deraf, som popper op og gør mig super glad.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt sikkert flest billeder af min hund.
kristina kragh billede
Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Min ynglingssted på være SnikSnak, fordi maden smager så hjernedødt godt. Min kæreste og jeg elsker at spise dernede, og gør det nok lidt for ofte.

Jeg kan ikke lide…
Mange ting! Ost, mandschauvinister, at stå tidligt op, at vaske tøj, at bruge penge på benzin, edderkopper, kræft, et tømt køleskab, at lave mad, at Storebæltsbroen er så hjernedødt dyr, eksaminer osv osv osv osv.

Din største guilty pleasure?
Kage, helt sikkert!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
I weekenderne spiller jeg (næsten) altid fodboldkamp. Så enten bruger vi en hel dag på at køre til Sjælland og spille, eller så er vi heldige at spille hjemme. Udover det, så ser jeg gerne min kæreste spille kamp også. Så det korte svar må jo være; fodbold. Ellers hygger vi gerne ekstra med lidt god mad og en masse kærlighed.

Hvis I er blevet nysgerrige på, hvad Kristina mere kan fortælle, så hop med over på hendes blog; Kristinakragh.com.

TAK til dig Kristina for at ville være med på denne føljeton! Det har været ret sjovt at læse dine svar, og endda ganske lærerigt!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

RAIN DANCE IN MY HAIR

Produkterne fra Artégo er sponsoreret

IMG_8604

Sååh gik der lige et par dage med stilhed herinde var? Det har ikke været min mening. Livet er bare kommet i vejen. Som det så ofte har en tendens til at gøre. Weekenden har været fyldt med mange spændende ting. Også uhyggelig ting. Som jeg simpelthen bliver nødt til at dele i et indlæg herinde senere på ugen. For det satte mange tanker igang.

I aften skal det dog handle om knapt så uhyggelig ting. Og dog – for skadet hår kan være en ret uhyggelig affære at rode bod på. Kan I huske dette indlæg, hvor jeg efterspurgte anbefalinger til frisører i Odense? Og dette indlæg, hvor jeg havde fundet en VIRKELIG kompetent frisør?

Jeg endte nemlig med at få reddet mit hår hos Line, der arbejder ved salonen Lyngaa på Nørregade i Odense. Hun farvede det til den store guldmedalje og fik det klippet lige igen. For klipningen sidste gang var åbenbart også gået skævt (see what I did there?).

IMG_8622

Da jeg gik fra salonen fik jeg en fin goodiebag med en håndfuld produkter fra salonmærket Artégo i serien Rain Dance. Rain Dance indeholder ingen parabener, SLS eller SLES.

Mange af jer har sikkert hørt om produkter fri for parabener før. Begrebet “parabener” fungerer midlertidig som et “paraplybegreb”, da ordet dækker over flere forskellige konserveringsmidler. Konserveringsmidler findes ofte i kosmetik og beautyprodukter, da produkterne på denne måde ikke rådner og evt. giver eksem til forbrugeren. Hvilket jo netop er det sidste vi har lyst til, når vi påfører os creme på kroppen eller i ansigtet, bruger shampoo og balsam, eller børster tænder. For ja; der er også parabener i tandpasta.

IMG_8624

Der findes dog, som skrevet, forskellige former for disse konserveringsmidler, og begrebet parabener dækker over dem alle. Parabener er stærkt udskældt for at være hormonforstyrrende. Det lyder heller ikke just betryggede; at produkter vi anvender, ofte på daglig basis er hormonforstyrrende. Der er dog forskel på de forskellige parabener, og nogle af dem er faktisk helt okay. MEN køber du produkter, der er parabenfri vider du dig helt sikker på, at du ikke udsætter din krop for de evt. mere farlige parabener.

Hvad angår SLS & SLES er disse kemiske forbindelser, der kort forklaret, gør det nemmere for produktet, (ofte produkter anvendt til personlig hygiejne som shampoo, balsam, tandpasta, kropssæbe etc),  at gøre, hvad det skal; nemlig virke!

Hvad end det er at gøre dine tænder renere eller holde dit hår sundt, så hjælper disse kemiske forbindelser med det. Desværre kan de forårsage irriteret hud, hovedbund eller tandkød. Det er derfor værd at overveje indholdet af også disse stoffer i dine produkter.

IMG_8627

MEN; vi ved jo alle sammen godt, at vi, hvis ikke hver eneste dag så i hvert fald ofte, anvender produkter, der enten er kræftfremkaldende kan forårsage irritation eller på anden måde give bivirkninger. Jeg tror ikke på, at jeg kan være den eneste, der hver dag både bruger produkter og spiser mad, der ikke er helt naturlige. Det er næsten uundgåeligt i den verden vi lever i – især i den vestlige – at undgå disse produkter. Og nogle gange kan det også være svært at vælge dem fra.

Fordi de dufter sgu godt, og ser fine ud de cremer, læbestifter (som jeg selv anvender, kan I se på billedet) og parfumer vi hver dag bruger.

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan gøre lidt for at mindske mængden af disse produkter. Bl.a. ved at vælge produkter af god kvalitet og uden nogle af disse stoffer. I min optik har lidt også ret.

IMG_8630
{ “Leave-on Milk Spray” fungerer som en balsam du kan bruge i både vådt og tørt hår, OG det har UV-beskyttelse! }

Jeg har også før anvendt produkter fri for parabener og mit hår var SÅ taknemligt! Det er det også med disse produkter, jeg har brugt de sidste 14 dage. Imens vi har været på ferie har jeg især været glad for olien, der giver et smukt og glansfuldt hår (som alle hårproduktreklamerne fortæller os vi gerne vil have) og Leave-on Milk Spray’en, der fungerer som en ekstra balsam med UV-beskyttelse. Vi smører os ind i solcreme om sommeren, men jeg glemmer altid, at mit hår selvfølgelig også kan tage skade af solen!
Er det noget I tænker over?

IMG_8629

Så. Det jeg ville fortælle med dette indlæg er egentlig, at det er værd at overveje, hvilke beautyprodukter vi bruger. Både fordi vi med små ændringer kan gøre meget godt for os selv, men også fordi der i dag findes SÅ mange produkter, der netop hjælper os med at tage hensyn til os selv.

Har I noget erfaring med at udskifte jeres beautyprodukter med produkter, der indeholder færre kemiske stoffer? Har i evt. nogle anbefalinger af produkter?

BTW! Husk, at der i morgen kommer et TUESDAY TALK indlæg op på bloggen! I morgen med en bloggerinde jeg virkelig beundrer! Stay tuned!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

KOFFEINAFHÆNGIGHED OG AFVÆNNING

Okay. Vi er landet herhjemme over et par dage nu, og feriens efterdyninger begynder virkelig at kunne mærkes. I løbet af den sidste uge har jeg drukket og spist så meget, at jeg næsten skammer også. Næsten.

En af de ting, jeg yndede at nyde mange gange i løbet af dagen var kaffe. Det er ikke en sjælden fornøjelse herhjemme heller. Mine dage starter ofte med en kop af det sorte guld (eller tjære alt efter, hvor uheldig man er), og dagen fortsætter endog med adskillige kopper indtil omkring aftensmadstid, hvor jeg som regel lukker for koffeinindtaget. Det er ca. heromkring jeg skal stoppe med ekstra energi, såfremt jeg ønsker en uberørt nattesøvn.12531061_908880742558593_700341109_n{ Kaffe i sengen på min fødselsdag på skibet }

Men mens vi var på krydstogt i sidste uge gik det helt galt med koffeinmængden. Vi havde en drikkepakke ombord på skibet, der gav fri lej til ALT drikkelse. Selvfølgelig blev dette udnyttet, hvad angår drinks også, men især kaffe var for mit vedkommende et ømt punkt. For der var ingen grænse. Forestil dig – alle de café lattéer du kan. Alt den kaffe forberedt på lige den måde DU ønsker det.12716518_811365675636470_3964898_n

Derudover skal det ikke glemmes, at vi lagde til kaj tre forskellige steder i Italien. Hvor de bestemt også har en forkærlighed for kaffe. Derfor gik jeg vist lidt amok med ret mange kopper kaffe om dagen. For nogle er det sikkert ikke noget, men for mig, var det meget.

Normen herhjemme byder på mellem 1-3 kopper kaffe om dagen. Den vigtigste om morgenen, og gerne en om eftermiddagen også.12534205_847930905316031_1928563004_n

På ferien drak jeg i gennemsnit 5-6 kopper om dagen. Hvilket er en fordobling af mit normale indtag! Det er bare SÅ nemt når man ikke selv skal lave hverken mad eller drikke. Hvis det ikke er parat foran dig, så beder du blot en ansat om at fremstille det. Overdådig luksus er vist, hvad jeg vil betegne det som. Og det var fantastisk!

Men det store kaffeindtag bider mig sgu lidt i røven nu. For det kan umuligt være sundt at bibeholde så højt et niveau af koffein hver eneste dag, og effekten bliver også mindre og mindre for hver kop. Hvilket betyder, at der skal flere kopper til for at opnå den ønskede effekt. At man får energi.

Derfor startede jeg i går en uge UDEN koffein overhovedet.

Hele dagen i går havde jeg en dundrende hovedpine og den har fulgt med i dag også. Jeg er sikker på, det er min krop, der forsøger at formidle en trangt til både koffein og søde sager, (som der heller ikke har manglet noget af den sidste uge).

Jeg kæmper imod med masser god mad og vand. Intet koffein. Dvs. ingen kaffe og te eller andre substanser, der indeholder koffein. Ofte drikker jeg en pre-workoutdrink inden træning, der også indeholder koffein, men den har jeg også lagt på hylden hele den næste uge.

Indtil fredag i næste uge vil jeg derfor sige nej tak til kaffe. Hvor bittersød den beslutning end er.

Er jeg den eneste, der har fundet en afhængig af koffein, og som prøver at skære lidt ned på det?

Måske du vil være med den næste uge og undgå kaffe/te sammen med mig?

Nu vi endelig er hjemme ved stabilt internet igen, påtænker jeg at dele nogle billeder fra vores ferie, og evt. min oplevelse omkring det at sejle med et krydstogtskib, og hvordan den slags ferie er. For nu vil jeg forsøge at ændre mit sukkende blik fra kaffemaskinen til mit vandglas. Bahh.